Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 30
Offentligt
2266397_0001.png
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg d. 22. oktober 2020 vedr.
afviklingsomkostninger i Nordsøen
Center
Center for Klimaneutralt
Danmark
Team
Viden, forskning og omstilling
Dato
22. september 2020
J nr.
2020-xxxx
/ SEMAD
Samrådsspørgsmål A-B
I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har Signe
Munk (SF) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål
Y-Z:
Samrådsspørgsmål A:
”Vil
ministeren redegøre for, om der er udsigt til, at de fire
selskaber med produktionsanlæg i den danske del af
Nordsøen
–
Total, INEOS, Hess og Wintershall Dea
–
vil
være i stand til at opfylde deres forpligtelser til at rydde op
efter boringerne?”
Samrådsspørgsmål B:
”Vil
ministeren orientere om selskabernes samlede
økonomiske situation, forpligtelser i forhold til oprydning af
felter i andre lande samt foretage følsomhedsberegninger
for olieprisen med henblik på at vurdere, om selskaberne er
tilstrækkeligt robuste økonomisk til at kunne betale for
oprydningerne?”
[Det talte ord gælder]
Side 1/10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Talepapir fra det lukkede samråd den 22/10-20 om afvikling i Nordsøen (samrådsspm. A og B)
2266397_0002.png
Ministerens svartale:
Normalt ville jeg i et lukket samråd tale lidt mere frit,
men det her er ret teknisk, så jeg vil derfor holde
mig til talepunkterne. Jeg har også taget
embedsmænd med, som, hvis I tillader det, vil
kunne svare på nogle af de meget tekniske ting.
Jeg har selvfølgelig også fulgt med i pressen, og
har i den forbindelse spurgt mit embedsværk, om
der er nogle risici forbundet med
afviklingsforpligtelserne.
Og det er der ikke, fordi der er rigtig mange ”safe
guards”.
Der er tale om rigtig mange penge, og derfor er det
naturligvis helt afgørende.
[Indledning]
Ser vi på de selskaber, som SF nævner, så er det
vigtigt at understrege, at de alle er godkendt af de
danske myndigheder.
De skal løbende kunne dokumentere, at de er i
besiddelse af den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet til at kunne udføre de aktiviteter, der er
omfattet af tilladelsen.
Den danske stats kontrol
Lad mig starte med at sige noget overordnet om
den danske stats kontrol. Det tror jeg giver en god
ramme for resten af min af besvarelse.
Side 2/10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Talepapir fra det lukkede samråd den 22/10-20 om afvikling i Nordsøen (samrådsspm. A og B)
2266397_0003.png
Der indgår almindeligvis flere selskaber i en olie- og
gastilladelse, som ejes af forskellige koncerner.
Disse selskaber hæfter tilsammen for
forpligtelserne, som er indeholdt i hver tilladelse.
Med andre ord hæfter de alle for
afviklingsforpligtelserne. Det vil sige ikke kun for
deres egen del
–
men for alle forpligtelserne.
Alle selskaber, der har fået en tilladelse i Nordsøen,
underkastes myndighedstilsyn. Og det er
Energistyrelsen, der fører det.
Når der tildeles tilladelser, skal alle ansøgere
selvsagt igennem en grundig godkendelsesproces,
inden selskaberne overhovedet kan tildeles en
sådan tilladelse.
Herudover overvåges selskabernes finansielle
kapacitet også efter tildelingen af tilladelser.
Tilsynet skal sikre, at selskaberne har tilstrækkelig
finansiel kapacitet til at dække udgifter til afvikling.
Overvågningen er baseret på et årshjul af
økonomiske oplysninger, som selskaberne skal
indberette til Energistyrelsen.
Blandt oplysningerne indgår selskabernes
regnskaber. De sammenholdes med deres andel af
de økonomiske forpligtelser i tilladelserne.
Oplysningerne om deres økonomiske forpligtelser
fremgår af budgetoplysningerne og de estimerede
Side 3/10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Talepapir fra det lukkede samråd den 22/10-20 om afvikling i Nordsøen (samrådsspm. A og B)
2266397_0004.png
afviklingsomkostninger, som styrelsen modtager
årligt.
Det vil sige, at styrelsen systematisk modtager data
om estimerede omkostninger til afvikling.
Der er derudover i lovgivningen og i tilladelserne
indbygget en række mekanismer, som sikrer
finansiel robusthed i de enkelte faser i en tilladelse.
I den proces kigger styrelsen selskaberne efter i
sømmene for at sikre, at de opretholder den
fornødne finansielle kapacitet, og at de til al tid kan
forventes at udøve virksomheden, så samfundet har
mest mulig indsigt i og gavn af denne.
[Spørgsmål Z]
Hvis jeg så vender mig mod mit svar på spørgsmål
Z. Her kan jeg starte med at svare meget direkte.
Staten fører ikke kontrol med selskabernes
afviklingsforpligtelser i udlandet. Vi fører tilsyn med,
at selskaberne kan afholde deres
afviklingsomkostninger i Danmark.
Undergrundsloven og tilladelserne er skruet sådan
sammen, at ansvaret for afvikling påhviler
licenshaverne i Nordsøen.
Selskaberne har siden 2018 skulle indlevere
afviklingsplaner til Energistyrelsen og redegøre for
beregningsforudsætninger.
Side 4/10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Talepapir fra det lukkede samråd den 22/10-20 om afvikling i Nordsøen (samrådsspm. A og B)
2266397_0005.png
Afviklingsplanerne skal godkendes af
Energistyrelsen, som stiller vilkår om, at planerne
skal opdateres mindst hvert 5. år.
Det indgår som vilkår i de godkendte
afviklingsplaner, at Energistyrelsen årligt skal
modtage opdaterede økonomiske oplysninger med
beregninger for afviklingsomkostninger og forventet
tidspunkt for produktionsophør.
Sådanne oplysninger bruges i Energistyrelsens
tilsyn med selskaberne. Olieprisforventninger indgår
som forudsætning i disse beregninger som
ajourføres årligt.
Men Energistyrelsen foretager ikke særskilte
følsomhedsberegninger for olieprisen.
[Spørgsmål Y]
Der leder mig så videre til spørgsmål Y.
Til det spørgsmål kan jeg klart sige: Ja, der er
udsigt til, at selskaberne vil kunne afholde
afviklingsomkostningerne. Vi har intet grundlag for
at vurdere anderledes.
Det har vi i lovgivningen en række mekanismer,
som skal sikre. Dem vil jeg gerne prøve at gå
igennem nu.
Godkendelsesproces
–
finansiel og teknisk kapacitet
Inden der overhovedet meddeles tilladelser i
Nordsøen, skal selskaberne igennem en grundig
Side 5/10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Talepapir fra det lukkede samråd den 22/10-20 om afvikling i Nordsøen (samrådsspm. A og B)
2266397_0006.png
godkendelsesproces, som jeg indledningsvist
nævnte.
Energistyrelsen sagsbehandler ansøgninger om
tilladelser efter reglerne i undergrundsloven.
Ansøgningerne behandles efter de kriterier, der
fremgår af loven. Kriterierne vedrører blandt andet
ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet.
Det kan vi så komme ind på bagefter, hvis I er mere
interesseret i, hvad det betyder.
Det vil sige, om selskaberne er tilstrækkelig
økonomisk solide og kvalificeret til at løfte
opgaverne, som de byder ind på.
Energistyrelsen forlanger typisk altid en garanti fra
et moderselskab. Formålet er at understøtte den
finansielle kapacitet til at dække for selskabernes
forpligtelser i tilladelsen. Det vedrører fx for
selskabernes afviklingsomkostninger.
Staten stiller disse krav for at sikre, at det er
forsvarligt, at lade det pågældende ansøgerselskab
modtage en tilladelse til at efterforske og indvinde
den danske stats ressourcer i undergrunden.
Det er altså krav som kun kan imødekommes med
en solid økonomisk kapacitet i forhold til det tilbudte
arbejdsprogram og en arbejdsstyrke af højt
specialiserede kompetencer, som så vurderes.
Derefter er der spørgsmål om økonomisk hæftelse og
sikkerhed: finansielle forpligtelser og moderselskabsgaranti
Side 6/10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Talepapir fra det lukkede samråd den 22/10-20 om afvikling i Nordsøen (samrådsspm. A og B)
2266397_0007.png
Som jeg nævnte i starten indgår der almindeligvis
flere selskaber i en tilladelse. De selskaber hæfter
sammen for afviklingsomkostningerne.
Når der er flere selskaber fra forskellige koncerner,
har de en betydelig egeninteresse i at sikre, at den
fornødne finansielle sikkerhed er på plads, inden
afviklingen startes.
Derfor påbegynder de pågældende selskaber at
stille sikkerhed over for hinanden for
afviklingsomkostninger lang tid inden
produktionsophør.
Den sikkerhedsstillelse, som selskaberne indbyrdes
stiller over for hinanden, skal ikke forveksles med
de moderselskabsgarantier, som staten modtager
fra de enkelte deltagere i tilladelserne.
Formålet med sidstnævnte sikkerhedsstillelse er at
modvirke, at staten skal betale for andre selskabers
udgifter til afvikling.
Moderselskabsgarantien er sædvanligvis beløbs-
og tidsmæssig ubegrænset.
Det betyder, at hvis staten skal afholde
omkostninger, fordi et selskab i Nordsøen ikke kan
betale for sine afviklingsomkostninger, så kan
staten rette sine krav til det garantistillende selskab.
Et konkret eksempel:
Side 7/10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Talepapir fra det lukkede samråd den 22/10-20 om afvikling i Nordsøen (samrådsspm. A og B)
2266397_0008.png
Den 28. februar 2018 godkendte Energistyrelsen
Mærsk Olie og Gas A/S selskabsoverdragelse til
Total. Styrelsens godkendelse indeholdt et vilkår
om, at de økonomiske forpligtelserne blev
understøttet af en moderselskabsgaranti fra det
øverste selskab i hele Total koncernen: Altså Total
S.A.
Afviklingsplaner
Som jeg oplyste om tidligere, skal licenshaveren én
gang årligt opgøre de seneste estimater for
afviklingsomkostningerne for anlæg, som er
omfattet tilladelsen.
De samlede estimerede omkostninger fordeles på
relevante omkostningskategorier. Det muliggør, at
Energistyrelsen kan benchmarke omkostninger på
tværs af tilladelser. Licenshaveren skal samtidig
redegøre for forudsætningerne bag beregningerne.
Et vigtigt krav er, at planen skal anføre, hvordan og
hvornår der i tilladelsen påbegyndes økonomisk
sikkerhedsstillelse for, at midlerne til afvikling er til
rådighed på afviklingstidspunktet. Hermed menes
den sikkerhedsstillelse, som stilles mellem
selskaberne i tilladelsen.
I sådanne beregninger indgår olieprisantagelser,
produktionsprofil og andre
beregningsforudsætninger.
Det er selvsagt en vigtig pointe at holde fast i: Der
tages altså aktiv stilling til de
olieprisforudsætningerne, der angives.
Side 8/10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Talepapir fra det lukkede samråd den 22/10-20 om afvikling i Nordsøen (samrådsspm. A og B)
2266397_0009.png
Som jeg var inde på, stiller Energistyrelsen i sin
godkendelse af afviklingsplanerne vilkår om, at
afviklingsplanerne skal opdateres minimum hvert 5.
år for at afspejle ændringer i afviklingsmåder. Det
kunne være som følge af ændrede tekniske,
juridiske eller økonomiske forhold.
De økonomiske oplysninger, som indgår i
afviklingsplanerne, skal dog opdateres årligt.
Så er der det, der hedder subsidiær hæftelse
Godt. Det var så et dyk ned i afviklingsplanerne.
Nu vil jeg tage udvalget gennem en mekanisme,
som har været i spil i de mange
selskabsoverdragelser, som Nordsøen har oplevet
de seneste år.
Og det er altså
subsidiær hæftelse.
Den øger den finansielle sikkerhed ved, at der i
forbindelse med salg af licensandele skal afgives en
erklæring om subsidiær hæftelse for
afviklingsomkostninger.
Subsidiær hæftelse påhviler overdrageren af
selskabet og indtræder, hvis den nye licenshaver af
en kulbrintetilladelse ikke dækker sine udgifter til
afvikling af anlæg på afviklingstidspunktet.
Formålet er at tilvejebringe en høj grad af sikkerhed
for, at staten ikke kommer til at stå med
afviklingsomkostningerne.
Side 9/10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Talepapir fra det lukkede samråd den 22/10-20 om afvikling i Nordsøen (samrådsspm. A og B)
2266397_0010.png
Lad mig igen tage et konkret eksempel:
Det var ligeledes et vilkår ved salget af Mærsk Olie
og Gas til Total, at A. P. Møller-Mærsk hæfter
subsidiært
for afviklingsomkostningerne, hvis Total
–
selvfølgelig imod forventning - ikke er stand til at
betale, når det bliver aktuelt at afvikle.
[Outro]
Der har de seneste år været en del
selskabsoverdragelser i Nordsøen med nye spillere
i Dansk Undergrunds Consortium.
Ved samtlige af overdragelserne er der stillet vilkår
om moderselskabsgaranti og subsidiær hæftelse.
Konkret er der tale om, at Mærsk, Chevron og Shell
som hæfter subsidiært for deres
oprindelige andele af afviklingsomkostningerne i
forbindelse med salgene til de nye selskaber.
Størstedelen af de estimerede
afviklingsomkostninger i Nordsøen vedrører DUC.
Det er vigtigt for mig at slå fast, at de mekanismer i
lovgivningen og i statens tilsyn medvirker til at sikre,
at selskaberne kan afholde deres
afviklingsomkostninger.
Det var det.
Side 10/10