KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Materiale fra DI og Dansk Energi om rapport om potentialet for sektorkobling i Danmark: Anbefalinger til implementering af sektorkobling ifm. foretræde den 28/4-21

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 290
Offentligt

Anbefalinger til

implementering

af sektorkobling

Erhvervslivets Klimaalliance

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 290: Materiale fra DI og Dansk Energi om rapport om potentialet for sektorkobling i Danmark: Anbefalinger til implementering af sektorkobling ifm. foretræde den 28/4-21

Indhold

Forord

Sektorkobling og de danske potentialer

Syv anbefalinger til implementering af sektorkobling

1. Anvend en ny samarbejdsmodel om implementering

af sektorkobling

2. Etablér et nationalt program for sektorkobling

3. Skab det digitale fundament på tværs af sektorer

4. Udbyg energimarkeder, der kobler sektorer sammen

5. Modernisér regulering og omlæg energibeskatning

6. Implementér storskalaværdikædeprojekter

7. Sæt nye mål for eksportfremme på energi og klimaområdet

Sådan gjorde vi – vejen til anbefalingerne

Forord

Vi har en unik mulighed

og vi skal handle nu

Sektorkobling vil gøre vores samfund

grønnere og samtidig sikre eksport og

arbejdspladser

Danmark er kommet så langt i den grønne omstilling,

at vi står over for et nyt skridt: sektorkoblingen. Vi har

fået så megen vedvarende energi ind i el og varme

forsyningen, at vi skal i gang med at flytte vind, sol

og biogas ind i nye anvendelser for at komme videre.

Det giver os en unik mulighed for at skabe en

førerposition i den næste fase af den grønne omstilling.

Vores førerposition inden for energieffektivisering og

VEudbygning kombineret med vores fortsat høje

klimaambition betyder, at vi skal tage det fulde skridt

ind i sektorkoblingen før alle andre.

Igennem sektorkobling skal vi flytte energistrømme

med størst mulig effektivitet mellem sektorer og flytte

den vedvarede energi til transport, opvarmning og

produktion, hvor vi bruger fossil energi i dag. Samtidig

skal vi binde forbrug og produktion sammen gennem

en omfattende digitalisering. For at nå vores klima

målsætning på en omkostningseffektiv måde skal vi

udnytte energien og infrastrukturen intelligent og hele

tiden sikre, at vores behov for energi opfyldes effektivt.

Sektorkoblingen bliver efter vores opfattelse et

kolossalt, globalt vækstmarked. Alle samfund, som

skal gennemføre omstillingen fra fossil til grøn energi,

får brug for de samme løsninger, som vi skal i gang

med at indføre. Og fordi sektorkoblingen er digital,

lige så meget som den er fysisk, kommer vi til at se en

eksponentiel vækst og en innovation, som vi har svært

ved overhovedet at forestille os. Vi vil se vækst i nye

forretningsmodeller, som skaber værdi i de dynamiske

og digitaliserede energimarkeder.Det vil medføre nye

arbejdspladser og ny grøn knowhow, vi kan eksportere.

Mange faktorer bidrager til at give os et forspring:

Vi skal fortsætte vores ambitiøse VEudbygning og

energieffektiviseringsindsats, som er forudsætninger for

sektorkoblingen. Vi har vist, at vi kan kombinere grøn

omstilling med vækst i eksport og velstand. Vi har en

stærk tradition for at opbygge effektive forsyningskæder

i samspil mellem virksomheder, myndigheder og

politikere. Vi er et af verdens mest energieffektive lande,

og vi er verdens mest digitaliserede økonomi.

Det er både en vigtig og svær opgave at gennemføre

sektorkoblingen, og de nuværende rammebetingelser

er langt fra at understøtte den. Derfor har vi opstillet

syv anbefalinger til implementering af sektorkobling.

Vi bygger direkte videre på Klimapartnerskabernes

anbefalinger og har identificeret, hvad der skal til for at

sikre en rettidig og effektiv udvikling af sektorkobling i

Danmark.

Vi lykkes kun ved at samarbejde

Det har taget mere end hundrede år at opbygge vores

energiforsyning. Vi har brugt 30 år på at fortrænge halv

delen af det fossile forbrug; den halvdel, som var lettest

at fjerne med energieffektivisering eller erstatte med

grøn energi. Vi har ni år til at gennemføre en endnu

mere gennemgribende omstilling.

Vi skal derfor arbejde i et meget højere tempo for

at skabe rammerne for den næste fase af omstillingen,

sikre den mest omkostningseffektive klimareduktion

og skabe et nyt, dansk eksporteventyr.

Coronakrisen har vist, at vi kan træffe vidtgående

beslutninger hurtigt. Danmark har undgået, at sund

hedskrisen også blev en altomfattende social og økono

misk krise ved, at regering, erhvervsliv og organisationer

har arbejdet sammen i en agil og løsningsorienteret

beslutningsproces. Den erfaring kan vi tage med ind i

klimaarbejdet. Nu ved vi, at vi kan gøre det.

Vi har brug for en proces, som skaber sammenhæng

og positive synergier mellem sektorer og bryder siloer

mellem sektorerne ned. For at lykkes har vi brug for en

åben proces, hvor vi inddrager vores partnere i EU og

påvirker EU til også at fremme sunde sektorkoblings

løsninger. Vi har brug for en indsats, der fokuserer på

ægte klimareduktioner i hele værdikæder og ikke bare

flytter udledninger til udlandet. Det løser ingen klima

problemer.

Vi vil tage ansvar for at fremme sektorkoblingen:

Som et første skridt har vi igangsat en proces for at

gøre data mere tilgængelige på tværs af sektorerne

selvfølgelig inden for de rammer, som regulerer data

anvendelse og deling. Dataadgang er en afgørende

komponent i sektorkoblingen, og vi tror på, at data er

mere værd, når vi deler dem.

Vi er klar til at tage mere ansvar: Vi vil bidrage til

arbejdet med analysekraft og beslutningskompetence,

og vi er klar til at indgå forpligtende aftaler, som kan

fremme sektorkoblingen.

Vi har selv anvendt en dynamisk proces for at

udvikle og forankre anbefalingerne. Topledere og

specialister fra 24 førende danske virksomheder,

Dansk Industri og Dansk Energi har været involveret

i en samskabende proces, hvor vi blandt andet har

gennemført hackathons med over 60 deltagere på

tværs af virksomheder, energi og forsyningssektorer

og myndigheder i december 2020 og januar 2021.

Vi er klar til at fortsætte det store engagement med

at udvikle sektorkoblingen og ser frem til at komme

i gang med arbejdet.

Lars Peter Søbye og Knud Pedersen

Medlemmer af

advisory board

Navn, titel

Formand, Lars Peter Søbye,

CEO

Næstformand, Knud Pedersen,

Executive Vice President

Lars Tveen,

President, Danfoss Heating

Henrik Frank Nielsen,

Senior Vice President

Ole Hvelplund,

Adm. direktør

Thomas Egebo,

Adm. direktør

Bjarne Korshøj,

Teknisk direktør

Claus Madsen,

Managing Director

Michael L. Thomsen,

Managing Director

Ulrik Stridbæk,

Vice President

Peter Weinreich Jensen,

Adm. direktør

Casper Kirketerp-Møller,

CEO

Jesper Braum Nielsen,

Vice President

Nana Bule,

Adm. direktør

Jesper Thomassen,

Managing Director

Bent Agerholm,

Adm. direktør

Tommy Hansen,

Senior Vice President

Jacob Brønnum,

Adm. direktør

Vibeke Svendsen,

Adm. direktør

Jacob Vittrup,

Adm. direktør

Henrik Dam Larsen,

Adm. direktør

Michael Simmelsgaard,

Managing Director Energy

Thomas Woldbye,

Adm. direktør

Anders Stouge,

Vice adm. direktør

Troels Ranis,

Branchedirektør, DI Energi

Virksomhed

COWI A/S

Andel Holding A/S

Danfoss A/S

ROCKWOOL International A/S

Nature Energy A/S

Energinet

HOFOR A/S

HITACHI ABB Power Grids A/S

Aalborg Portland A/S

Ørsted A/S

Siemens Energy A/S

Clever A/S

IBM Denmark A/S

Microsoft Denmark ApS

Nordic Sugar A/S

Energi Fyn Holding A/S

Kamstrup A/S

Forsyning Helsingør A/S

Envotherm A/S

NRGi A.m.b.A

DB Schenker

Rambøll Danmark A/S

Copenhagen Airports A/S, CPH

Dansk Energi

Dansk Industri

7 anbefalinger

til implementering

af sektorkobling

Anvend

en ny

samarbejdsmodel

om implementering

af sektorkobling

Etablér

et nationalt

Etablér

et nationalt

program for

sektorkobling

Skab

det digitale

fundament på

tværs af

sektorer

Udbyg

energi

Udbyg

energi

markeder, der

kobler sektorer

sammen

Modernisér

regulering

og omlæg

energi

beskatning

Implementér

storskalaværdi

kædeprojekter

Sæt

nye mål for

eksportfremme

på energi og

klimaområdet

Introduktion til sektorkobling

Fremtidens energisystem skal kunne håndtere store

udsving i produktionen af vedvarende energi. For at

gennemføre omstillingen omkostningseffektivt skal

vi udnytte synergierne imellem forsyningssektorerne

(el, varme, gas og vand) og imellem forsyninger og

kunder.

Med sektorkobling kan vi flytte energi imellem sektorer,

og vi kan fremskynde eller udskyde forbrug. Danmark

kan opbygge et konkurrencedygtigt system med en

robusthed, fleksibilitet og effektivitet, som ville være

utænkelig i adskilte sektorer.

”

Skulle vi fortsætte med at omstille

os sektor for sektor, ville det kræve

alt for store investeringer i produk

tionskapacitet, infrastruktur og energi

lagring. Det kan gøres billigere ved at

tænke sektorkobling ind i løsningen.

Sektorkoblingens to dimensioner

Øget samspil mellem sektorer

Vedvarende energi flyttes fra energisektoren

ind i andre anvendelser.

Forsyningssektorerne øger energiudnyttelse

og kapacitetsudnyttelse i samspil.

Forsyningssektorens samspil med

kommercielle aktører og kunderne

Forbruget bliver dynamisk og fleksibelt.

Forsyningerne bruger kundernes fleksibilitet

til at balancere systemet og til at udnytte

infrastrukturen fuldt ud.

Energi og data kobles tæt

Sektorkoblingens

"Hardware"

Elbiler og individuelle

varmepumper

Varmepumper i fjernvarmen

og industrien

Grøn brint og brintinfrastruktur

CO2 fangst, anvendelse og lagring

Fjernvarmeudbygning og brug

af overskudsvarme

Biogasanlæg

El og electrofuels i tung transport

E-kerosen i fly

Energieffektivisering

Varme og biogasproduktion

fra vand- og spildevandssektoren

Sektorkoblingens

"Software"

Ny teknologi, der flytter

den vedvarende energi

Markedsregler

Prissignaler

Fælles dataprotokoller

Målerdata fra enkelte

forbrugspunkter i realtid

Styring af fleksibelt

forbrug i realtid

Fleksibilitetsprodukter

og forretningsmodeller

Nye data og prissignaler,

der gør forbruget fleksibelt

Sektorkobling

og de danske potentialer

Sektorkobling og de danske potentialer

Den næste fase af den

grønne omstilling forandrer

hele energisystemet

Fra 2020

og frem

Det grønne energisystem

Fossile energikilder udfases

Grøn energi flyttes mellem

sektorer (energi, forsyning,

transport, produktion)

Svingende produktion

balanceres af forbruget

El i fjernvarme, el og biogas

i transport, overskudsvarme

udnyttes og CO2 håndteres

Figur 1.

Udviklingen fra det fossile til det grønne energisystem

1920

Det fossile energisystem

Fossile energikilder

Energien flyder i én retning

fra kilde til forbrug

1990

Det blandede energisystem

Grøn produktion indfases

i energisystemet på fossile

præmisser

Varierende produktion

fra grønne energikilder

balanceres af kraftværker og

gennem import og eksport

Vi er kommet langt ved at omstille sektorerne

hver for sig – uden at berøre kunderne

Danmarks grønne omstilling har siden 1990 været

succesfuld. Vi har i dag 68 pct. grøn energi i el og

fjernvarmesystemet, og det samlede energiforbrug

er nu effektiviseret med 15 pct. siden 1990. Samtidig

har danske virksomheder udviklet en vifte af grønne

løsninger, der i 2019 blev omsat til eksport for mere end

120 mia. kr.

Omstillingen er sket inden for rammerne af det

fossile energisystem. Den er sket sektorvis og uden, at

kunderne har ændret måden, de bruger energien på.

Således er indpasning af vind i elproduktionen, biomasse

i fjernvarmen og biobrændstof i benzin og diesel sket i

produktions, transmissions og distributionsleddet.

Men med over 50 pct. vind og solenergi i Danmark

er vi tæt på at have udnyttet potentialet for omstilling

inden for det sektoropdelte og ensrettede energi og

forsyningssystem, vi kender. Skulle vi fortsætte med

at omstille os sektor for sektor, ville det kræve alt for

store investeringer i produktionskapacitet, infrastruktur

og energilagring. Det kan gøres billigere ved at tænke

sektorkobling ind i løsningen.

Kilder: Energistyrelsen (2012), Dansk Energi (2020) og Dansk Industri (2019)

Den næste fase af omstillingen er tværgående

og digital

For at vi kan komme videre i omstillingen på en omkost

ningseffektiv måde, skal energiforsyning og energiforbrug

gentænkes.

De enkelte sektorer skal kobles sammen, så både

energi og fleksibilitet kan udnyttes optimalt. Forbruget

skal kobles med forsyningen for at balancere systemet

og udnytte kapaciteten i infrastrukturen optimalt.

En effektiv og tæt sammenkobling var utopisk for få år

siden, men er nu muliggjort af særligt to forhold:

1. Vi skal skifte til ny teknologi, som vil have et fleksibelt

forbrug (for eksempel elbiler, brintfabrikker)

2. Den digitale teknologi og infrastruktur er parat til

at understøtte og afregne millioner af dynamiske

forbrugspunkter

Tilsammen giver disse to forhold os mulighed for at

balancere og optimere et komplekst, markedsbaseret

og netværksorganiseret system i realtid.

Sektorkobling og de danske potentialer

Danmarks styrkepositioner

giver os unikke muligheder

Danmark kan blive sektorkoblingens

moderland

Danmark har et stærkt udgangspunkt for at indtage en

førerposition inden for sektorkobling. Vi er stærke inden

for mange af de teknologier, som bliver nødvendige for

at skabe sektorkoblingen. Og vi har stærke, effektive

forsyningsselskaber med høje bæredygtigheds

ambitioner.

Danmark har fem essentielle, strukturelle fordele, som

kan accelerere implementeringen af sektorkobling:

Klimalov.

Bindende klimamål, som skaber retning

for omstillingen, sikrer de nødvendige hensyn til

konkurrenceevne, social stabilitet og reducerer politisk

usikkerhed.

Grøn erhvervsambition. Bred

opbakning til klimamålet

fra danske virksomheder, hvilket Klimapartnerskaberne

demonstrerede.

En af verdens mest digitale økonomier. Den

højeste

grad af digitalisering af betalingssystemer og offentlige

systemer og højeste digitaliseringsgrad blandt både

borgere, virksomheder og myndigheder.

Veludbygget fjernvarmesystem*.

Fjernvarme kan blive

en effektiv sektorkobler og kan spille en nøglerolle i

sektorkoblingen i fremtiden.

Tradition for partnerskaber. Stærk,

dansk tradition for

at udvikle effektive værdikæder i samarbejde mellem

virksomheder og offentlige institutioner.

Danske strongholds

Elektrificering

• VE produktionsleddet, herunder hele værdikæden forbundet med

opsætning af vind og sol.

• Smart grids og VE integration. Årlig eksport på ca. 54 mia. kr.**

PTX/CCUS

• Styrker inden for brintteknologi, katalyse og brændselsceller.*

Fjernvarme

og køling

• Termostater, pumper, målere, præisolerede rørsystemer og rådgivning.

Typisk højteknologiske produkter af høj kvalitet.**

• Årlig eksport på ca. 6,4 mia. kr.***

•

Verdensleder inden for opførelse af anlæg.

Danske virksomheder designer biogasanlæg over hele verden.

Udvikling og salg af komponenter til biogasproduktion.****

Stor og effektiv landbrugsproduktion, som giver stort potentiale for

at sektorkoble landbrugs-, affalds- og energisektorerne.

Biogas

Smart styring

og fleksibilitet

Figur 2.

Danske virksomheders udgangspunkt

• Specielt inden for ICT og systemdesign har vi i Danmark opbygget stærke

forskningsmiljøer. Dette er i høj grad knyttet til integrationen af vind.

• Systemintegration af IT systemer, digitalisering og dataplatforme.

Kilder: *Dansk Fjernvarme (2017) Island er nr. 1, **ETC (2020) Making Mission Possible , ***Rambøll (2017), ****Potentiale for biogas baseret på interview med Nature

Energy og en forventning om, at der opføres 3.000 anlæg a 50 mio. USD globalt i perioden 2020-2030

Sektorkobling og de danske potentialer

Vi kan kombinere

energieffektivisering,

grøn omstilling og vækst

Sektorkobling, energieffektivisering

og VE-udbygning hænger tæt sammen

En fortsat øget energieffektivitet og udbygning af

vedvarende energi er præmisser for næste fase af den

grønne omstilling. Det er den ramme et øget samspil

mellem forsyningsarter indbyrdes og med øvrige sektorer

– sektorkobling – skal udvikles i.

Med sektorkobling sikres en omkostningseffektiv

anvendelse af VE i alle anvendelsesformål samtidig med,

at der herigennem også skabes massive energieffektivi

seringer. Det skyldes især, at direkte elektrificering i

opvarmning, transport og industrielle processer samt

udnyttelse af overskudsvarme fra processer sker med

mere energieffektive teknologier. For eksempel udnytter

varmepumper energien med en effektivitet, der er mere

end tre gange så stor som alternative fossile løsninger.

Intelligent styring vil oveni dette sikre, at energien

anvendes på tidspunkter, hvor den er mest grøn, og

hvor infrastrukturen udnyttes bedst muligt. Derfor

accelereres energieffektiviseringer automatisk direkte

ved sektorkobling, som vil bidrage til den mest omkost

ningseffektive vej til realisering af den grønne omstillings

CO2reduktionsmålsætning.

Energieffektivisering og udbygning med vedvarende

energi har været en afgørende komponent i Danmarks

grønne omstilling og er en væsentlig del af vores grønne

eksportsucces. Vi har været i stand til at øge vores

velstand samtidig med, at vi har mindsket vores energi

forbrug. Dette har kendetegnet første fase af den grønne

omstillings eksportsucces. Vi skal nu videre i anden fase.

Vi er verdensmestre i at kombinere grønt

førerskab med vækst og velstand

Danmark har haft enestående succes med at omsætte

egne, grønne ambitioner til eksportsucceser:

•

I den fossile fase byggede vi verdens mest effektive

kraftværker, udviklede verdensførende fjern arme

teknologier og udviklede en række løsninger til

energieffektivisering.

I den første fase af den grønne omstilling blev

Danmark førende inden for fremstilling af

vindmøller og inden for udvikling af offshore

vindprojekter, der i 2019 havde en omsætning på

142,6 mia. kr.

•

Succesen er skabt af innovative, danske virksomheder

og et samspil mellem myndigheder og industri, som har

stimuleret udviklingen af konkurrencedygtige, danske

værdikæder.

Klimaeffekt

752

714

653

Samfunds

økonomisk effekt

Eksporteffekt

28 %

65 %

94 %

34 %

28 %

reduktion af

drivhusgas-

udledningerne

siden 1990

61 %

26 %

38 %

vedvarende energi

i elforsyningen

(2018)

→

70 %

vækst i BNP siden

1990 samtidig

med ambitiøs

omstilling

75.000

jobs relateret til

grøn energi

→

13,5 %

af den samlede

danske

vareeksport

Danmarks samlede

CO2-udledning

bliver fortrængt af

danske grønne

løsninger

→

1990

2019

Anden grøn energi

2030 estimeret

Fossil energi

Vind og sol

99,996 %

forsyningssikkerhed

Figur 3:

Udviklingen i grøn og fossil energi fra 1990 til 2030 (PJ).

Fremskrevet med effekt af Klimapartnerskaber**

Figur 4.

Danmark har kombineret vækst og grøn omstilling.

Kilder: Implement-analyse. *Wind Denmark (2019).

**Fremskrivning af effekt af anbefalede tiltag fra Klimapartnerskabet Energi og Forsyning baseret på basisfremskrivning 2019 – herunder fremskrivning af anbefalede

tiltag fra øvrige klimapartnerskaber, særligt Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder. ”Vind og sol” er opgjort som samlet, dansk produktion.

Sektorkobling og de danske potentialer

Vi skal flytte vedvarende

energi til nye anvendelser

På tværs af Folketinget er ambitionen at reducere

Danmarks udledning af klimagasser med 70 % i 2030

sammenlignet med niveauet i 1990. Det vil kræve, at

andelen af vedvarende energi forøges fra 40 % til 75 % af

vores samlede energiforbrug.

For at opfylde klimamålet skal vi flytte vedvarende

energi fra energisektoren til andre sektorer, som i dag er

afhængige af fossilt brændstof. Det gælder særligt inden

for industri og transport, hvor grøn energi kun udgør

henholdsvis 5 % og 10 %.

Et udgangspunkt for sektorkoblingen er derfor, at

energien skal flyttes til områder, som i dag er forsynet

med fossil energi i parallelle forsyningskæder.

Den mest effektive omstilling kan gennemføres med

fortsat energieffektivisering og med ledningsbundet

energi, hvor vedvarende energi erstatter fossil:

Elektrificering: for

eksempel elektrificering af transport,

udbredelse af individuelle varmepumper til opvarmning

og til processer i industrien.

Biogas

transporteret i naturgasnettet.

Langdistance fly og skibstransport kan ikke elektrificeres

med batteridrift eller udnyttelse af biogas. Her kræver

omstillingen brug af electrofuels

(Powerto X),

hvor el er

omdannet til brint eller flydende brændstoffer gennem

elektrolyse.

El og

fjernvarme

Udbredelse af fjernvarme

i erhvervsbygninger og tæt

bebyggede områder, hvor det giver samfundsøkonomisk

mening og, hvor der i dag fyres med naturgas og olie.

290 PJ

68 %

176 PJ

114 PJ

10 %

95 PJ

55 %

Individuel

opvarmning

Transport

Industri

Fossil energi

Grøn energi

Figur 5.

Danmarks energiforbrug 2019 fordelt på sektorer.

Reduktions-

bidrag

Elektrificering

• Personbiler og lette varebiler

• Opvarmning af boliger

• Industriprocesser

• Tung transport

• Industriprocesser

• Benzin og diesel

• Olie- og gasfyr

• Olie og gas

• Diesel

• Naturgas

• Biogen CO2

i atmosfæren

• Fossilt kerosen

• Naturgas

• Diesel

• Olie- og gasfyr

• Naturgas

• El i køleprocesser

• Fleksibel produktion

• El, fjernvarme og

andre energiarter

er ikke koblet

→

Elbiler

Varmepumper

~32 %

Biogas

Biogen CO2 lagres og

anvendes

E-fuels

Hydrogen

Ammoniak

Fjernvarme og -køling

Overskudsvarme fra

industri og andre kilder

Fleksibelt forbrug

Forbrug kan nedbringes

Fleksibilitet kan handles

Energiarter kobles

~5 %

PTX/CCUS

• Flytransport

• Tung transport

• Industriprocesser

• Opvarmning i boliger

• Opvarmning, køling og

procesvarme i industrien

• Fleksibilitet leveres gennem

produktionen af energi

• Energiarter anvendes hver

for sig

→

~13 %

Fjernvarme

og fjernkøling

Smart styring,

lagring og

fleksibilitet

~5 %

→

Indgår

ovenfor

Figur 6.

Danmarks fem styrkepositioner og deres bidrag til klimamålet 2030.

Bidrag til samlet CO2-reduktion fra 2020 til 2030

Kilder: Dansk Energi (2020), Implement-analyse baseret på Klimapartnerskaberne

Sektorkobling og de danske potentialer

Med sektorkobling

udnyttes synergien mellem

energibærere og anvendelse

Sektorkobling består i at skabe samspil mellem forsy

ningssektorerne og samspil mellem forsyning og forbrug.

Der kan skabes meget store synergier mellem forsynin

gerne, når sektorerne kobles sammen. Dels i form af

energi og infrastrukturudnyttelse, dels i form af balance

ring af produktionen.

På samme måde er der stor synergi mellem produk

tion og forbrug, når forbruget styres aktivt: Meget forbrug

kan fremrykkes eller udskydes uden gene for kunden og

udgør et gratis energilager.

Sektorkoblingen skal sikre den mest økonomiske

opfyldelse af CO2målsætningen og er derfor også

markedskobling i form af:

• Effektive prissignaler for investeringer i sektorkobling.

• Effektive markeder i realtid i det intelligente system.

• Itunderstøttelse af forbrug, som styres i realtid ud fra

prissignaler.

Synergipotentiale

Fortrænge naturgas

i produktion

Udnytte alle

energistrømme

Genbruge CO2

Balancering

af produktion

Mindske

metanudslip

Aflaste elnet

Kommentar

Udskudt/fremrykket opladning

ud fra prissignaler.

Udskudt/fremrykket opvarmning

ud fra prissignaler.

Udbygning, hvor økonomisk effektivt.

Optimeres sammen med forstærkning af elnet.

Energieffektivisering er både forudsætning for

sektorkobling og øges gennem sektorkobling.

Udskudt/fremrykket opvarmning

ud fra prissignaler.

Varmelagre (inkl. sæsonlagre).

Også potentiale for overskudsvarme,

afhængigt af placering.

Også potentiale for overskudsvarme,

afhængigt af placering.

Elektrificering

af transport

Individuelle

varmepumper

Fjernvarmeudbygning

Energieffektivisering

Store varmepumper

i fjernvarme

PtX til flytransport

PtX til skibstransport

Forgasning af

spildevandsslam

Varmepumper på vand

og spildevand

Biogasudbygning

Overskudsvarme

fra industri

Figur 7.

Eksempler på synergi i et fysisk-, it- og markedskoblet energisystem

Kilder: Implement-analyse

Udskudt/fremrykket opvarmning

ud fra prissignaler.

Effektiv kilde til fangst af biogen CO2.

Kobling til affald og landbrug.

Sektorkobling og de danske potentialer

Forandring af energisystemet

kræver forandring af ramme

vilkårene

De nuværende rammevilkår

er sektororienterede

Rammevilkårene for det nuværende energisystem er

sektorregulering.

For at flytte systemet til et nyt sted skal ramme

vilkårene følge med og fremme det sektorkoblede og

intelligente, grønne energisystem.

Derfor er det ikke tilstrækkeligt at lave justeringer af

den eksisterende regulering. Rammevilkårene fra det

fossile energisystem hæmmer sektorkoblingen og gør

den grønne omstilling langsommere og dyrere.

For at realisere regeringens klimamålsætning – og for

at realisere erhvervspotentialet, som er knyttet til sektor

kobling – er der derfor behov for helhedsorienterede,

ambitiøse og handlingsorienterede indsatser.

Intelligent sektorkobling fremmes af:

• etning: Borgere

og virksomheder skal kende ambition og

hastighed for gennemførelse af sektorkoblingen for at kunne

investere.

• arkeder for fleksibilitet: Vi

skal etablere markedspladser,

hvor vi kan sælge fleksibilitet på tværs af sektorer.

• igitalt fundament:

Vi har brug for fælles åbne standarder

for at udveksle data i det sammenkoblede energisystem og

vi har brug for adgang til data.

• nfrastruktur:

Den infrastruktur, der skal flytte energien til

nye anvendelser, skal udbygges rettidigt.

• kalering: Målrettet

støtte til nye teknologier i de første faser,

så de kan skaleres og blive konkurrencedygtige.

Intelligent sektorkobling hæmmes af:

Forandringshastigheden er høj

– det skal udviklingshastigheden

af politik og regulering også være

Vi har ni år til at realisere regeringens klimamålsætning.

Mange af de tiltag, som skal realisere den, vil i sig selv

være tidskrævende. Det gælder skalering og implemen

tering af store anlæg. Det gælder opbygning af nye

værdikæder. Og det gælder de mange, individuelle

beslutninger, der er nødvendige for at effektivisere

bygningsmassen, udfase fossilbiler og individuelle olie

og gasfyr.

Derfor haster det med at modernisere rammerne,

så vi kan komme i gang med en intelligent omstilling

og sikre, at vi udnytter synergierne mellem sektorerne

og mellem forsyning og forbrug.

Derfor har vi brug for et radikalt temposkift i den

måde, vi udvikler rammevilkårene på. Hvis vi beslutter at

arbejde på en ny måde, kan vi rettidigt realisere næste

trin af den grønne omstilling – og lægge fundamentet

til den næste danske eksportsucces. Hurtig og agil

udformning af rammer og regulering kan blive en

vigtig konkurrenceparameter for Danmark og dansk

erhvervsliv.

• ektorbaserede afgifter:

Høje afgifter i nogle sektorer

ødelægger prissignaler og hæmmer sektorkoblingen.

• egrænsende regulering:

I dag har vi regulering, som

direkte modvirker sektorkobling. Det gælder for eksempel

begrænsninger på salg af varme eller regulering, der hindrer,

at adskilte forsyninger kan høste synergier ved at bruge

hinandens digitale infrastruktur.

600

Eksport

Efter sektorkobling

500

400

300

200

100

2010

2015

2020

2025

2030

Figur 8.

Eksport af energiteknologi og -services (mia. kr.). Eksportpotentialer

frem mod 2030. Fremskrivningen er under forudsætning af, at Danmark

skaber en førerposition i det eksponentielt voksende marked for sektor-

koblingsløsninger.

Kilde. Dansk Industri (2020), Axcelfuture (2021). Erhvervsperspektivet i Danmarks grønne omstilling

Sektorkobling og de danske potentialer

EU er en væsentlig

medspiller i omstillingen

EU er en væsentlig medspiller i omstillingen

En stor del af Danmarks energilovgivning udspringer

af fælles europæiske regler. Det er en stor fordel for

danske virksomheder, fordi det skaber et stort, sammen

hængende marked for danske løsninger og, fordi EU’s

regler fremmer konkurrencen.

EU’s arbejde med at øge klimaambitionerne,

understøttet af EU’s klimaværktøjskasse herunder

kvotesystemet, gør det lettere for danske virksomheder

at bidrage til vores eget klimamål uden at tabe konkur

renceevne i Europa. Derfor har vi brug for et fortsat højt

ambitionsniveau for EU’s klimapolitik.

Vores høje, grønne ambition giver os gode mulig

heder for at påvirke EU’s regelarbejde og understøtte

gode vilkår for sektorkoblingen. På en række områder

er der særligt behov for at arbejde for de bedst mulige

rammevilkår.

Netop fordi en stor del af rammevilkårene udspringer

fra europæisk lovgivning, er der behov for, at Danmark

arbejder endnu mere målrettet for at fremme gode

rammer for sektorkobling i EU og, at vi sikrer, at danske

projekter og partnerskaber er attraktive for EU’s store

støtteprogrammer for sektorkobling.

EU skal spille med os, så vi nemmere selv kommer

i mål, og så vi hurtigere styrker vores internationale

konkurrenceevne.

Danmark skal arbejde for:

•

En klar politisk retning for elektrificering i EU og for en

mere integreret anvendelse af energien.

•

At de europæiske direktiver understøtter brug af grøn

energi og afspejler det faldende CO2-indhold i el.

•

Høje mål for energieffektivisering og VE i EU.

•

Etablering af Dataområder (Dataspaces) inden for energi-,

forsynings- og bygningsdata i relation til EU’s forslag om

Data Governance Act.

•

Afklaring af reguleringen af brug af grønne gasser i natur-

gassystemet.

•

Biogas skal betragtes som en reel gas i EU. Udviklingen af

biogas skal fremmes ved at anvendelse af restprodukter til

forgasning fremmes.

•

Fælles EU-regler for opsamling, frisættelse og nyttiggørelse

af data fra de mange typer af energimålere.

•

Justering af reguleringen, som vil gøre det attraktivt at

udvikle hybridprojekter og at forbinde offshore vindparker

til flere lande.

•

Udvikling af køreplaner for brintinfrastruktur.

•

Størst mulig dansk deltagelse og andel i EU’s udviklings-

midler samt tiltrækning af store EU- projekter til Danmark.

Energi, forsyning og klima er det område, hvor den største del af ny dansk lovgivning implementerer EUret

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Udenrigsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Gennemsnit

Kulturministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Finansministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Figur 9.

Andele af nye love med en EU-implementeringsnote, 2001-2018

Kilde. Dansk Energi

35%

30%

22%

18%

17%

14%

13%

12%

10%

20%

30%

40%

Syv anbefalinger til imple

mentering af sektorkobling

Implementering af sektorkobling

Samarbejdsmodel

Sektorkobling skaber et stort behov for nytænkning

på tværs af værdikæder – både for at realisere 70 %

målsætningen og for at udbygge Danmarks position i

den grønne omstilling. Vi skal implementere hurtigt og

effektivt i en ukendt fremtid, som udvikler sig mere og

mere eksponentielt.

For at lykkes har vi brug for en ny og tværgående

samarbejdsmodel mellem virksomheder og myndig

heder for fælles udvikling af politik og regulering. Vi

skal flytte punktet for, hvad der skal reguleres og hvad,

aktørerne selv skal finde ud af. Vi skal have mere ramme

regulering og mindre detailregulering for at øge hastig

heden i omstillingen.

Anvend

en ny

samarbejdsmodel

om implementering

af sektorkobling

Klimaalliancen anbefaler,

at vi organiserer udvik

lingen af politik og rammevilkår, så det afspejler

forandringshastigheden og omfanget. Det kan blive

et væsentligt parameter i at styrke Danmarks interna

tionale konkurrenceevne.

Klimapartnerskaberne bekræftede behovet for at

tænke på tværs af sektorer – og tænke sammen. Nu

skal vi videreføre den agile samarbejdsform og tage

det næste skridt: udvikling af konkrete rammevilkår

for sektorkoblingen. Det skal gå meget hurtigere

end den nuværende arbejdsform, og løsningerne

skal være mere helhedsorienterede. Vi har brug

for et nyt mindset og en ny samarbejdsform. Det

kan være offentlige/private taskforces om konkrete

udfordringer. Her kan udfordringerne identificeres, og

løsninger kan udarbejdes i fællesskab.

Erhvervslivets Klimaalliance er klar til at levere

vores del – både i form af konkrete ressourcer og i

form af konstruktive og forpligtende beslutninger, der

holder fokus på de store linjer i udviklingen.

Konkret anbefaler vi, at

Der anvendes en ny, tværgående samarbejdsmodel for at sikre agilitet og tempo

i implementering og virkeliggørelse af det sektorkoblede energisystem.

Udfordringerne identificeres og løses i fællesskab. Gennemførelse af løsningerne

igangsættes med fælles mandat og opdrag fra stat og erhvervsliv.

Samarbejdet organiseres i forpligtende og beslutnings- dygtige fora med

deltagelse af myndigheder og erhvervsliv. De enkelte fora identificerer og

prioriterer problemer, er ansvarlige for udvikling af løsninger og for den

efterfølgende gennemførelse.

Beslutningsforaene understøttes af agile og beslutningsdygtige eksekverings-

teams med involvering på tværs af sektorer og værdikæder.

Arbejdet organiseres ud fra en tilgang om, at forslag og løsninger skal skabes

sammen og skal besluttes og implementeres hurtigt.

Implementering af sektorkobling

Samarbejdsmodel

Vi ønsker med anbefalingen om samarbejds-

modellen at sikre:

• En hurtigere og mere effektiv implementering af det

sektorkoblede energisystem i Danmark – så vi gør det

endnu billigere at nå vores klimamål og, hvor nyska

bende, innovative løsninger hurtigere bringes i spil.

• En hurtigere, fælles forståelse og accept af fremtidens

udfordringer og problemer, løsninger og indsatser på

tværs af politikere, embedsværk, sektorer og borgere.

• Langt større beslutningskraft om løsninger, der

fremmer sektorkobling.

• Allokering af både private og offentlige nøgleressourcer

til sammen at udvikle det nye i stedet for at vedlige

holde status quo.

• Innovation, samskabelse, afprøvning og implemente

ring på tværs af politikere, embedsværk og erhvervsliv.

Problem

Minister

Erhverv

Proces

Departe-

ment

Styrelse

Øvrige

Sektorkoblingsforum for involvering på

tværs af sektorer – hele værdikæden

Ligeværdige parter i gensidigt og

forpligtende samarbejde

Agilt og beslutningsdygtigt

Langsigtet fokus

– kortsigtet handling

Evaluering

Løsning

Effekt

Figur 10.

Illustration af samarbejdsmodel om sektorkobling mellem

offentlige myndigheder og erhvervslivet.

Samarbejdsform

Organisering

Fælles opstart og involvering fra start i både problem-

forståelse og løsningsdesign.

Sprint. Løsningselementer udvikles i korte, fokuserede

sprints med dedikerede ressourcer. Det sikrer fokuseret og

målrettet indsats.

Prototyping – ”fail fast”. Løsninger prototypes, og vi fejler

hurtigt, så vi bruger mest tid og ressourcer på det rigtige

– og mindst mulig på det forkerte.

Beslutningsdygtige fora på tværs af offentlige myndigheder

og erhvervslivet, der har beslutnings- og eksekveringskraft

til at igangsætte og træffe beslutninger om konkrete

initiativer. Det enkelte forums sammensætning afhænger

af emnefeltet.

Eksekveringsteams bestående af specialister fra offentlige

og private aktører samarbejder og understøtter de beslut-

ningsdygtige fora med fokuserede analyser, beslutnings-

oplæg mv.

Effekt. Løsninger prioriteres og udvikles med fokus på

at skabe effekt.

Samlokation. Medlemmerne i eksekveringsteams placeres i

”samme rum” (evt. virtuelt).

Flow og fast takt. Fast kadence (daglig, ugentlig)

for at sikre progression.

Figur 11.

Input til samarbejdsform og organisering

Implementering af sektorkobling

Nationalt program

Både forandringshastighed og usikkerhed er

betydelig – samtidig med at vi skal foretage store

investeringer og store valg om indretningen af

fremtidens energi og forsyningssystem. Vi kan

ikke fjerne usikkerheden, men vi kan skabe en

tydelig retning. Og vi kan gøre det tydeligt, hvilke

principper der skal styre udviklingen. På samme

måde, som klimamålsætningen har skabt tryghed

for retning og ambition for klimapolitikken.

Etablér

et nationalt

program for

sektorkobling

Klimaalliancen anbefaler,

at der etableres et

nationalt program for sektorkobling. Det skal sikre,

at der opstilles en tydelig retning og prioriteringer

for sektorkoblingen. Med et nationalt program

for sektorkobling kan vi etablere ambitionen for

sektorkoblingen i Danmark, imødekomme usikker

heden og lægge trædestenene for virksomhedernes

investeringer i sektorkobling. Vi kan håndtere

barriererne i den rigtige rækkefølge. Og vi kan

gøre det med fokus på at skabe handling.

Igennem den nye samarbejdsmodel i anbefaling 1

skal vi udvikle et nationalt program med målrettede

og handlingsorienterede initiativer for sektor

koblingen i Danmark.

Konkret anbefaler vi, at

Der skal etableres et program, der viser en samlet køreplan for omstillingen

og synliggør det samlede investeringsbehov.

De vigtigste barrierer for sektorkobling

identificeres og prioriteres.

Der etableres et roadmap for de konkrete initiativer, der skal igangsættes på kort

sigt. Initiativerne skal organiseres som tværgående og involverende projekter,

der skal adressere konkrete barrierer. Det skal tage højde for de initiativer, som

allerede er i gang eller besluttet.

Det skal anvise, hvor virksomhederne kan bidrage til udviklingen, så de bedst

muligt kan mobiliseres til samarbejdet.

Programmet skal sikre en hurtig afklaring af de rammevilkår, som er mest

hæmmende for investeringer og for tiltag med lang implementeringstid.

Implementering af sektorkobling

Nationalt program

Vi ønsker med anbefalingen om det nationale

program at sikre:

• Transparens i, hvordan og i hvilke sammenhænge

sektorkoblingsprojekter og initiativer skal bidrage til, at

vi når klimamålet i 2030. Dermed kan initiativer med

lang udviklings og implementeringstid påbegyndes

tidligere end ellers.

• Erhvervslivet får større tillid til at investere i sektorkob

lingsaktiviteter.

• Vi kan implementere de mest effektive løsninger til at

nå 70 %målet.

• Der er fokus på udvikling, samtidig med at vi sikrer

stabilitet og forudsigelighed for virksomhederne.

• Virksomheder og borgere kan træffe langsigtede

investeringsbeslutninger, og potentielle fejlinveste

ringer kan undgås.

”

Langsigtet fokus – kortsigtet

handling.

Det nationale

programs ledestjerne skal

være de langsigtede gevinster,

og samtidig skal det sikres, at

der på kort sigt igangsættes og

implementeres konkrete initiativer.

Implementering af sektorkobling

Det digitale fundament

For at sektorkoble skal vi gå fra det delvist analoge til det fuldt

digitale energisystem. Den vertikale kommunikation skal udvides

til både at være vertikal og horisontal og forbinde nuværende

energi og forsyningssiloer. Der skal ske en dyb digitalisering på

tværs af energi og forsyningssektoren og mellem energisystemet

og kunderne efter fælles principper. Fundamentet for opsamling og

brug af data skal på plads. Data og itplatforme skal give hurtigt og

klart indblik i efterspørgsel, produktion, flaskehalse og alternative

muligheder i det sektorkoblede energisystem.

Skab

det digitale

fundament

på tværs af

sektorer

Klimaalliancen anbefaler,

at vi sætter fuldt fokus på

den fremtidige, digitale understøttelse af sektorkob

lingen.

Det digitale fundament er ikke et tilvalg, men en

afgørende forudsætning for gennemførelse af sektor

koblingen. Vi skal udveksle langt større mængder

data. Vi skal udveksle data med langt flere forbrugs

og produktionssteder. Vi skal kunne deklarere den

grønne energi igennem systemet på tværs af energi

former. Og vi skal udveksle data på tværs af sektorer,

som i dag har egne – eller endda lokale – standarder.

Det kræver en ambitiøs indsats for at sikre effektive,

åbne standarder og infrastruktur. Danmark er verdens

mest digitaliserede økonomi. Vi skal bruge vores

erfaring med at skabe nationale løsninger til et stærkt

fundament under sektorkoblingen, som kan bruges

globalt.

Konkret anbefaler vi, at

Der skal fastlægges åbne standarder for dataudveksling indenfor og på tværs af

sektorer, herunder tværgående rammearkitektur og datamodeller. Disse baseres

på videreudvikling af eksisterende standarder, hvis muligt. Der skal opstilles format

for, hvordan personfølsomme data kan stilles til rådighed, så databeskyttelse

sikres, men værdien af data ikke tabes i anonymiseringen.

Data skal opsamles og frisættes på ny digital infrastruktur, der giver et hurtigt og

klart indblik i efterspørgsel, produktion og flaskehalse i energisystemet.

Ny digital infrastruktur og data sikres med samme data- og forsyningssikkerhed

for dataudveksling som for selve energiforsyningen.

Intelligente energieffektiviseringer skal ud fra opnået effekt sidestilles med

besparelser opnået alene med fysisk renovering.

Der skal stilles relevante krav til digitalisering og intelligent styring af bygninger,

nye energiteknologier og infrastruktur, så vi fremtidssikrer vores bygninger og

infrastruktur.

Kunderne skal sikres nemme indgange til det digitale og integrerede energisystem.

Implementering af sektorkobling

Det digitale fundament

Vi ønsker med anbefalingen om det digitale

fundament at sikre:

• Den generelt høje digitaliseringsgrad i Danmark føres

ind i energisystemet og bruges som et nyt stærkt

fundament til at udbygge den danske styrkeposition

på energiområdet.

• Energi og forsyningsselskaber og kommercielle aktører

bringer nye og innovative, digitale løsninger til energi

systemet og udvikler nye forrentningsmodeller baseret

på energi og forsyningssektorens data.

• Udveksling og integration af grøn energi bliver lettere

og, at det dermed gøres billigere at udbygge og drive

det integrerede energisystem i Danmark.

• Fælles og lige adgang gennem centrale markeds

platforme med fokus på et økosystem baseret på

decentralisering.

• Data kan udveksles uden væsentlige begrænsninger,

usikkerheder og værditab i forhold til gældende

databeskyttelseslovgivning.

• Data opsamles med henblik på, at måling også kan

anvendes til styring og forbedring af energisystemer

og forbrug.

• Vi kan træffe bedre investeringsbeslutninger baseret på

fælles, pålidelige og aktuelle data.

• Der skabes større samfundsværdi af nye grønne energi

løsninger (elbiler, varmepumper, batterier, vindmøller

mv.), når de er digitalt integrerede i energisystemet og

udveksler ydelser med energisystemet baseret på data

i nær realtid.

• Energirenovering af bygninger udføres ”smart” fra

starten, så de kan indgå i det sektorkoblede energi

system med et lavere energiforbrug.

Danske virksomheder har en høj digitaliseringsgrad sammenlignet med resten af Europa. De grønne virksom

heders digitaliseringsgrad er stigende, men den er lavere end gennemsnittet for øvrige danske virksomheder.

100

Alle ansatte

10-49

ansatte

50-249

ansatte

250+

ansatte

2013

2014

2016

Danmark

Grønne danske virksomheder

Øvrige danske virksomheder

Figur 12.

Andel virksomheder med høj og meget høj digitaliseringsgrad*

– Danmark og EU

Figur 13.

Figur 13. Andel virksomheder med høj og meget høj

digitaliseringsgrad**

Kilde. Danmarks Statistik (2019), IT-anvendelse i virksomheder, Erhvervsministeriet (2019), Grønne virksomheder – eksport, digitalisering og vækst.

*Digitaliseringsgrad opgøres pba. EU’s indeks for virksomhedernes digitaliseringsgrad. **Digitaliseringsgrad er opgjort på baggrund af seks spørgsmål om

digitaliserede forretningsområder. De to digitaliseringsgrader er på grund af forskellige opgørelsesmetoder således ikke direkte sammenlignelige.

Implementering af sektorkobling

Energimarkeder

Vi har allerede effektive markeder for køb og salg af

energi. Markedet skal videreudvikles, så prissignaler

sikrer aktivering eller udskydelse af forbrug på tværs af

sektorerne og sikrer, at vores grønne investeringer er så

effektive som muligt. Vi skal bruge markedet til at skabe

en adfærd, der sikrer den mest effektive brug af energi

og infrastruktur på ethvert tidspunkt.

Udbyg

energi

markeder, der

kobler sektorer

sammen

Klimaalliancen anbefaler,

at sektorkoblingen i størst

muligt omfang baseres på markedet. Det vil fremme

innovationen, reducere den politiske usikkerhed

ved investeringer, og det vil reducere administrative

byrder og behovet for regulering.

Det kræver deregulering på nogle områder, hvor

der ikke kan handles på markedsvilkår i dag. Og det

kræver nye, markedsunderstøttende tiltag i lighed

med dem, der har gjort vores energimarked så

effektivt.

Det gælder for eksempel udvikling af markedsregler,

som kan få flere og mindre aktører til at deltage i

markedet. Og det gælder itunderstøttelse, der kan

minimere transaktionsomkostningerne og skabe

afsæt for udvikling af digitale forretningsmodeller

og på den måde gøre det nemt og attraktivt for den

enkelte at deltage i det sektorkoblede marked.

Vi skal udvikle de rammer, som sikrer et effektivt

samspil mellem marked og tariffer. Vi skal udvikle

dem hurtigt for at forhindre infrastrukturinveste

ringer, som vi kan undgå med en mere intelligent

brug af energien.

Konkret anbefaler vi, at

Der videreudvikles markedsregler,

som understøtter handel med

fleksibilitet på tværs af sektorer, og

som sikrer effektiv konkurrence om

levering af fleksibilitetsydelser.

Vi skal have et markedsdesign, der

skaber et fleksibilitetsmarked, hvor

den billigste fleksibilitet sættes først

i spil. Det skal blandt andet ske ved,

at markedsreglerne giver plads til

mange og mindre udbydere.

Der udarbejdes scenarier for

efterspørgsel efter fleksibilitet som

led i den nationale handlingsplan.

Dermed kan markedsaktørerne

udvikle business cases og beslutte

udviklingen af fremtidige løsninger.

Vi som fundament for levering af

fleksibilitet skal aktivere el- og fjern-

varmekunder med information og

tariffer, så de bruger el- og varme-

distributionsnettet mest effektivt.

Eksempelvis ved at tarifbetaling og

nettilslutning justeres, så anlæg og

kunder, såsom PtX-anlæg eller andre

kollektive kunder til elnettet, betaler

for den belastning eller aflastning,

de påfører nettet.

Vi skal udvikle rammen for

integration af havvind ved at

gøre det attraktivt at udvikle

hybridprojekter, hvor havvind-

mølleparker forbindes til

flere lande.

Implementering af sektorkobling

Energimarkeder

Vi ønsker med anbefalingen om

energimarkeder at sikre:

• Produktion og investeringer i infrastruktur er optimalt

styret af prissignaler.

• Regulering og administrative byrder, der kompenserer

for forkerte prissignaler, fjernes.

• Itunderstøttelser og standarder, der får markederne

til at fungere, kan udvikles til efterspurgte ydelser.

• Danske virksomheder udvikler løsninger, der vil

være konkurrencedygtige på fremtidens lokale

og internationale markeder.

Ufleksibel opladning

Opladning af elbil uden hensyn til kapacitet i nettet. For at imødekomme efterspørgslen skal

elnettet udbygges til mere end den dobbelte kapacitet.

Maks. belastning pr. time

250

Almindeligt forbrug

Elbil forbrug

(ufleksibel oplading)

Elnettes kapacitet

150

200

100

Fleksibel opladning

Med et fleksibilitetsmarked kan elnetselskabet købe fleksibilitet af elbilejerne, som vil få et

incitament til at oplade på andre tidspunkter. Et fleksibilitetsmarked på tværs af sektorer

skaber endnu større muligheder for både at opnå bedre udnyttelse af den tilgængelige

kapacitet og reducere investeringen i udbygning af for eksempel elnettet.

Maks. belastning pr. time

250

Almindeligt forbrug

Elbil forbrug

(fleksibel oplading)

Elnettes kapacitet

150

→

200

100

Figur 14.

Effekt af fleksibelt forbrug til reduktion af investeringsbehov i det lokale elnet

Implementering af sektorkobling

Regulering og energibeskatning

Energi og forsyningssektorerne er kraftigt reguleret, og

energiforbruget er kraftigt afgiftsbelagt. Fordi regulering

og afgifter er rettet mod de enkelte sektorer, skaber de

udfordringer for en effektiv sektorkobling. Der er behov

for en modernisering, som åbner for samspil og integra

tion på tværs af sektorer i energisektoren.

Modernisér

regulering

og omlæg

energi

beskatning

Klimaalliancen anbefaler,

at regulering og beskat

ning løftes væk fra sektorperspektivet på de områder,

hvor det forhindrer en effektiv sektorkobling. Det

gælder på områder, hvor regulering begrænser

handel på tværs af sektorer, og det gælder på

områder, hvor afgifter skaber forkerte incitamenter.

Selv om sigtepunktet bør være en mere sammen

hængende regulering på tværs af sektorer, anbefaler

vi en tilgang, hvor de største barrierer for sektorkob

ling og de største risici for tab af konkurrenceevne

håndteres målrettet og hurtigt.

Vi skal arbejde hen imod afgifter, som skaber incita

ment til reelle klimaforbedringer ved at beskatte

CO2 frem for energi, og som sikrer virksomhedernes

internationale konkurrenceevne.

Implementering af sektorkobling

Regulering og energibeskatning

Konkret anbefaler vi, at

Elektrificeringen skaber behov for en justering af indtægtsrammereguleringen af

elnettet, så infrastrukturinvesteringer kan gennemføres i takt med elektrificeringen,

og så fleksibiliteten i systemet aktiveres, hvor det er effektivt.

Der skabes en ny ramme for elnettarifferne, så transmissions- og netselskaberne

kan skabe geografiske tarifsignaler, der aktiverer lokal fleksibilitet hos kunderne.

Virksomheder skal have mulighed for at sælge varme, herunder også

overskudsvarme, i fri prisforhandling. Det betyder, at markedsprøvede

varmekontrakter ikke skal underlægges prisregulering. Det skal sikres, at

projektbekendtgørelsen ikke står i vejen for kommercielle aktører, der udnytter

markedsmuligheder i fleksibelt elforbrug til konkurrencedygtig varmeproduktion.

Reguleringerne af forsyningerne justeres og ændres, så de sammen ikke

modarbejder, men derimod fremmer integration og samspil mellem forsyningerne

varme, el, gas, vandsektor og mellem forsyningssektorerne og slutkunderne.

Reguleringen skal moderniseres og afgifterne indrettes, så der er incitament til

at skifte fra sort til grøn energi. Ikke-grønne incitamenter i energiafgifterne skal

fjernes. Energiafgifter skal omlægges, så de er målrettet CO2-udledninger under

hensyntagen til virksomhedernes konkurrenceevne, og afgiften på el skal minimeres.

Der anvendes en markedstilgang, hvor markedet tilskynder til effektive grønne valg.

Det sker eksempelvis ved at sikre, at grøn og ikke-fossil CO2 vælges til PtX-brændsler

til transport.

Biogas-udbygningen skal fremrykkes.

Ordningen med regulatoriske test-zoner udvides med fokus på projekter, som

indeholder sektorkobling. Herunder en yderligere afklaring om håndtering af

ilandføringszoner.

Der indføres international konkurrencedygtig CO2-beskatning, hvor der sørges

for dansk CO2-afgift, der giver erhvervslivet lige konkurrencevilkår på EU-niveau.

Vi ønsker med anbefalingen om

energimarkeder at sikre:

• Vi har infrastruktur til tiden, når vi har brug for den, og

vi opretholder den høje forsyningssikkerhed, som vi er

vant til.

• Prissignal er det væsentligste incitament til effektive

investerings og forbrugsvalg.

• Vi kan deregulere og skabe administrative forenklinger

ved at bruge markedet frem for sektorregulering til at

sikre de mest effektive valg.

• Der skabes langsigtet investeringssikkerhed for

virksomhederne i kraft af, at priser og vores regulering

og afgifter er afstemt med EU's klimaværktøjskasse.

Implementering af sektorkobling

Storskalaværdikædeprojekter

Udviklingen af sektorkoblingsløsninger skal op i tempo.

Det kræver store investeringer fra private, industrien og

infrastrukturvirksomhederne. For at gøre løsningerne

konkurrencedygtige, skal de skaleres.

Værdikædeprojekterne skal levere de bidrag til 70 %

målsætningen, som bygger på nye løsninger. Derfor

skal vi starte nu for at nå i mål i 2030. Samtidig kan

vi gøre storskalaprojekterne til værdifulde udstillings

vinduer for deltagerne.

Implementér

storskalaværdi

kædeprojekter

Klimaalliancen anbefaler,

at vi arbejder målrettet på

at skabe sammenhængende og effektive værdikæder

for de løsninger, som er nødvendige for at opfylde

klimamålet og for at sikre en dansk førerstilling

inden for sektorkobling. Vi skal kigge bredt på reelle

værdikæder på tværs af sektorer og virksomheder.

Vi ved, at en række løsninger skal udbygges og

skaleres – både for at skabe den nødvendige effekt

men også for at nå en størrelse, hvor de bliver

rentable. Ved at fremme hele værdikæder inden for

disse områder kan vi øge hastigheden i omstillingen

og i sidste ende gennemføre den billigere og med

øget konkurrenceevne for Danmark og erhvervslivet.

Onshore lagring

CO2-punktkilder

CO2-fangst

Offshore transport

Offshore lagring

Elproduktion

Elnet

Elektrolyse

Konvertering

PtX-brændstof

Figur 15.

Eksempel på værdikæde for CO2-fangst og -anvendelse.

Implementering af sektorkobling

Storskalaværdikædeprojekter

Konkret anbefaler vi, at

Vi anvender en missionsdrevet

tilgang, hvor vi som samfund

vælger vores store forsknings-

og udviklingssatsninger og stiller

krav om, at hele den relevante

værdikæde skal deltage i at komme

med svar på disse satsninger.

Vi skal gå fra demonstration til fuld

skala. Det kan eksempelvis være

indenfor PtX, CO2-fangst og det

digitalt integrerede energisystem.

Vi skal nytænke den måde, vi

støtter nye løsninger på, når vi går

til fuld skala, og vi ønsker at øge

hastigheden fra tanke til resultat.

Det er ikke nok alene at give forsk-

nings- og demonstrationsstøtte.

Der skal gives produktionsstøtte

til at etablere hele værdikæder,

som ellers rammes af et dilemma,

hvor nye produkter og løsninger,

som vi ved effektivt vil bidrage til

vores klimamål, ikke fra start har

markedsefterspørgsel. Bæredygtige

storskala værdikædeprojekter

skal have et stærkt fundament og

ejerskab fra kommercielle aktører

Der etableres storskala-projekter til

demonstration af smartcity-løsning

for forsyning og trængsel i storbyer

og for bygningsmassens bidrag til

fleksibilitet på tværs af en række

større byer.

Der etableres fuldskalaprojekter med

klima- og energineutral vandsektor

i Danmark, som kan vise vejen for

en fælles indsats i EU og inspirere

globalt.

Vi skal udvikle nye værdikæder for

fangst, lagring og anvendelse af CO2

støttes, hvor det samtidig sikres, at

grøn og ikke-fossil CO2 er til rådighed

på konkurrencedygtige vilkår, når

dele af den tunge transport skal

omstilles til PtX. Og det sikres, at de

virksomheder, der vil kunne stille CO2

til rådighed, har et incitament hertil.

Luftfartens Klimafond etableres i

2021 som instrument til at stimulere

efterspørgsel efter bæredygtigt

flybrændstof – og derigennem

grundlag for robuste sektorkoblinger.

Fremme alternative drivmidler for

tunge køretøjer. Opret frem mod 2030

en dansk tilskudsordning til de første

10.000 tunge køretøjer, der kører

på alternative drivmidler, som for

eksempel biogas, el eller brint.

Vi ønsker med anbefalingen om storskala-

projekter at sikre:

• Nye værdikæder kickstartes og udvikles. Disse er drevet

af produktionsstøtte, efterspørgsel og grøn forretnings

logik. Fokus skal være på reelle, grønne værdikæder

og ikke på reduktion af danske CO2 reduktioner, hvor

emissionerne skubbes til udlandet.

• Løsningerne realiseres i fuld skala og bliver dermed

hurtigt konkurrencedygtige.

• Danmark får opbygget værdikæder og infrastruktur til

grøn brint, CO2fangst, CO2lagring og fremstilling af

grønne brændstoffer i en hastighed som kan levere til

2030målet og fastholde en dansk, grøn førerposition.

• Danske strongholds fastholdes og udbygges, blandt

andet vores evne til at samarbejde om at udvikle hele

værdikæder konkurrencedygtigt.

• Værdikæder og samarbejder stimuleres, hvor større og

mindre virksomheder kan opnå læring og forretning

med nye løsninger.

• Efterspørgslen øges inden for vores nuværende styrke

positioner ved at skabe plads til mere vind og behov

for yderligere energieffektivisering i fremtidens koblede

energisystemer.

• Hurtigere afklaring af rammevilkår og barrierer for

udvikling af de nye værdikæder.

Implementering af sektorkobling

Eksportfremme

EU arbejder målrettet på at blive verdensledende

inden for grøn omstilling. Danmark skal være

førende inden for produktion og indpasning

af fluktuerende, grøn energiproduktion i

energimarkedet. Tilsammen giver det et

enormt potentiale for eksport af danske

sektorkoblingsløsninger, som vi skal forløse

gennem en ambitiøs eksportindsats.

Sæt

nye mål for

eksportfremme

på energi og

klimaområdet

Klimaalliancen anbefaler,

at vores ambition for

eksportarbejdet skal afspejle det globale potentiale.

Sektorkoblingen giver Danmark en unik mulighed

for at skabe det næste spring i eksporten af grønne

løsninger.

Sektorkobling vil skabe forandring og forretnings

muligheder i et tempo og omfang, vi knap nok kan

forestille os. Den digitale natur af sektorkoblingen,

accelerationen i grøn omstilling globalt og den

enorme værdi af at gøre omstillingen digital vil

betyde en eksplosiv vækst i efterspørgslen efter

effektive og afprøvede løsninger.

Konkret anbefaler vi, at

Vi skal markedsføre Danmark som sektorkoblingens moderland og udbygge det

offentlige/private samarbejde om fremme af danske sektorkoblingsløsninger i regi

af State of Green.

Vi skal forny og hæve ambitionsniveauet i eksportstrategien for energiområdet med

en højere overordnet målsætning og sektorkobling som et eksplicit fokusområde.

Der opbygges et ”Center of Excellence”, som skal være et globalt omdrejningspunkt

for sektorkobling. Det skal være et globalt fyrtårn til inspiration for det globale

marked. Eksempler på aktiviteter kunne være integration af vandsektoren i

energisystemet med henblik på effektivisering, balancering og udnyttelse af

energistrømme.

Vi skal styrke sektorkoblingsperspektivet i de energipolitiske drøftelser i EU,

og sektorkobling skal gøres til tema for den energifaglige dialog i flere af de

myndighedssamarbejder med udlandet, som Energistyrelsen varetager.

Implementering af sektorkobling

Eksportfremme

Vi ønsker med anbefalingen om eksport-

fremme at sikre:

• Danske løsninger bliver toneangivende inden for

sektorkobling på et voksende verdensmarked.

• Vi demonstrerer, at danske virksomheder kan tilbyde

løsninger til sektorkoblingen.

• Vi inspirerer udviklingen af rammevilkår i eksport

landene og fremmer dermed markederne for

sektorkoblingsteknologi.

• Vi skalerer de teknologier, hvor det danske marked

alene er for lille til at nå effektiv størrelse.

Vision for et ”Center of Excellence”

•

Danmark skal være global hub for

sektorkobling i praksis.

Vi skal etablere et offentligt-privat

partnerskab til fremme og

udbredelse af sektorkobling.

Centeret skal kombinere offentlig

og privat viden og kompetencer,

markedsforståelse og afsætning

om sektorkobling.

Centeret skal arbejde for

udbredelse af viden om danske

sektorkoblingsløsninger og indgå

i internationale samarbejder med

andre, internationale kraftcentre

inden for sektorkobling.

•

Deltagerne i Erhvervslivets

Klimaalliance bakker op om

etableringen af et nationalt

Center of Excellence.

•

”

•

Vi vil bidrage til partnerskabet

med innovationsressourcer og

eksportressourcer, og vi vil indgå

i tværgående udviklingsarbejder

med henblik på at udvikle

sammenhængende løsninger

og værdikæder med danske og

internationale partnere.

Implementering af sektorkobling

Eksempler på danske sektorkoblingsløsninger

Nuværende eksempler på sektorkobling

Biogas og CO2-produktion

· Europas største anlæg i Korskro, Danmark

· 700.000 tons biomasse => 36 mio m

biogas

· ”REST CO2” bliver til ”GO’ CO2” når CO2 genanvendes

og renses til industri-grade CO2 sammen med Strandmøllen

· Dækker 25% af Danmarks nuværende behov for industri-grade CO2

Nature Energy og Strandmøllen

Fleksibel opladning af elbiler

App-server styret opladning af elbiler

Biler puljes og den samlede pulje benævnes ”Big Battery”.

Afbrydeligheden sælges som ydelse og brugere har mulighed

for at modtage Kabelrabat

Big Battery gør brugere til en integreret del af fremtidens

distribuerede elnet.

True Energy og partnere

Intelligent styring af fjernvarmens varmepumper

Elsystemet kan balanceres og eludgifter til en kollektiv

fjernvarmepumpe kan reduceres betydeligt, når den intelligent

styrede varmepumpe bydes ind i fleksibilitetsmarkedet.

Studiet Flex4RES viser, at norden ved hjælpe af el i fjernvarme

kan blive Nordeuropas fleksibilitetshub.

Centrica Energy Trading

Strategiske missioner i sektorkobling i fremtiden

Electrofuels til flytransport

El omdannes til grøn brint ved elektrolyse.

Brinten kan herefter kombineres med CO2 til bæredygtigt brændstof

til busser, lastbiler og fly.

I 2023 vil det første anlæg producere brint.

Fuldt udbygget i 2030 med 1,3 GW, vil det årligt kunne levere

250.000 tons bæredygtigt brændstof.

SAS, Københavns Lufthavne, Ørsted og partnere

CO2-fangst og lagring eller genbrug

Moderne affaldsforbrænding kan gøre København CO2-neutral i 2025

500.000 tons/år CO2 indfanges og lagres

Anlægget udføres med varmepumpe-teknologi, der betyder, at det

øgede energiforbrug til fangst er minimalt.

Kan være i fuldskaladrift i 2025

Amager Ressource Center

Kilder: Åbne hjemmesider

Sådan gjorde vi

– vejen til anbefalingerne

Sådan gjorde vi

Vejen til anbefalingerne

Vi har i et tæt samarbejde med 24 førende danske produktions- og servicevirksomheder,

forsyningsvirksomheder og energivirksomheder skabt syv forpligtende anbefalinger.

Gennem tæt involvering og samskabelse har vi skabt en fælles forståelse af potentialet for

Danmark, syv forpligtende anbefalinger med fuld opbakning fra deltagerne, og vi har skabt

tilsagn om forpligtende samarbejde ud fra de agile principper, vi har anbefalet.

27. november

3. december

16. december

6. januar

29. januar

11. februar

Advisory Board

Kickoff

Hackathon 1

Identifikation

af barrierer

Advisory Board

Målsætninger

og muligheder

Hackathon 2

Forslag

til løsninger

Advisory Board

Foreløbige

anbefalinger

Advisory Board

Afslutningsmøde

om anbefalinger

10 ugers sprint

med udarbejdelse

7 ambitiøse anbefalinger

fra dansk industri

og den danske energi-

og forsyningssektor

To hackathons med

+65 deltager fra

+48 organisationer

Co-creation med

24 topledere

fra danske

virksomheder

Commitment

til at forpligte sig til

Ny samarbejdsform

Sådan gjorde vi

Omstilling af energisystemet fra 2019 til 2030

Det samlede danske energisystem

2019

45 TWh

57 TWh

Husholdninger

74 TWh

Vedvarende energi

58 TWh

Varmeproduktion

74 TWh

Erhverv

124 TWh

Fossil

energi

83 TWh

Transport og proces

49 TWh

Indenrigs transport

13 TWh

Grøn energi: Sol og vind

Øvrige grønne energikilder*

Fossil energi**

Luftfart

Figur 17.

Det samlede danske energisystem 2019.

Det samlede danske energisystem

Varmepumpe

2030

53 TWh

79 TWh

Varmepumper

og elkedler

Varmepumpe

Husholdninger

130 TWh

50 TWh

Vedvarende

energi

Varmeproduktion

74 TWh

Erhverv

9 TWh

PtX

51 TWh

Fossil energi

50 TWh

Transport og proces

43 TWh

Indenrigs transport

13 TWh

Grøn energi: Sol og vind

Øvrige grønne energikilder*

Fossil energi**

Luftfart

Figur 18.

Det samlede danske energisystem 2030.

Sektorkoblingen er analyseret med udgangspunkt i de ændrede energistrømme, som skal gøre det muligt at realisere 70 % målet for reduktion af drivhusgasser.

Ændringen af energistrømme er vist i figur 17 og figur 18. Sektorkoblingen fremgår af, at store mængder af grøn primærenergi og varme flyttes mellem sektorer i

systemet i 2030. Bemærk også, at den samlede energimængde er væsentligt reduceret fra 2019 til 2030 på grund af kraftig energieffektivisering. 2030-situationen

er beregnet ud fra Marginal Abatement Cost-metoden. Det betyder, at de marginalt billigste CO2-reduktionstiltag er aktiveret, indtil klimamålet er opfyldt.

Figur 18 viser derfor den økonomisk mest effektive vej til opfyldelse af 2030-målet med kendte og forventede teknologier.

Kilder: Dansk Energi (2020).

Note: De to figurer viser energiforsyningen til dansk forbrug, hvor der ikke tages stilling til netteeksport.

* Øvrige grønne energikilder dækker over hhv. biomasse, biogas, affald (VE), el, fjernvarme, individuel varme, proces og PtX.

** Fossil energi dækker over hhv. olie, affald (fossil), benzin/diesel, naturgas, kul og øvrig fossil.

Fra sektorer til tværgående optimering

Sektorkobling i overblik

ning af

Udbyg

ion

rodukt

iogasp

Redukt

ion af e

nergifo

ved en

rbrug

ergieff

ektivis

ering

PRÆMISSER

ende

Vedvar

uktion

elprod

Sektorkobling

Elektrificering

• Personbiler og lette

varebiler

• Opvarmning af boliger

• Industri process

• Benzin og diesel

• Olie- og gasfyr

• Olie og gas

Bidrag

til samlet

CO2-mål-

sætning

→

Elbiler

Varmepumper

~32 %

• Tung transport

• Industriprocesser

Biogas

• Diesel

• Naturgas

• Biogen CO2

i atmosfæren

→

Biogas

Biogen CO2 lagres

og anvendes

~5 %

SEKTORKOBLERE

• Flytransport

• Tung transport

PTX/CCUS

• Fossilt kerosen

• Naturgas

• Diesel

→

E-fuels

Hydrogen

Ammoniak

~13 %

Fjernvarme

og køling

• Opvarmning i boliger

• Opvarmning, køling og

procesvarme i industrien

• Olie- og gasfyr

• Naturgas

• El i køleprocesser

→

Fjernvarme og -køling

Overskudsvarme fra

industri og andre

kilder

~5 %

Smart styring,

lagring og

fleksibilitet

• Fleksibilitet leveres

gennem produktionen

af energi

• Energiarter anvendes

hver for sig

• Fleksibel produktion

• El, fjernvarme og

andre energiarter

er ikke koblet

→

Fleksibelt forbrug

Forbrug kan nedbringes

Fleksibilitet kan handles

Energiarter kobles

Indgår

ovenfor

FUNDAMENT

Digitalisering

Markeder

Ny adfærd i

virksomheder

og hos borgere

Sammenfatning af sektorkoblingen

Fossilt energiforbrug fortrænges med elektrificering, biogas, PtX og fjernvarme/fjernkøling.

Systemet balanceres og optimeres gennem smart styring af forbruget. VE-udbygning

og energieffektivisering er afgørende præmisser for sektorkoblingen.

Figuren illustrerer, hvilke energikilder der fortrænges i de forskellige anvendelser, og hvilket bidrag til 2030-målet de enkelte sektorkoblere skal levere.

Implementering af sektorkobling

Medlemmer af advisory board og deltagere på hackathons

Medlemmer af advisory board

Navn, titel

Formand, Lars Peter Søbye,

CEO

Næstformand, Knud Pedersen,

Executive Vice President

Lars Tveen,

President, Danfoss Heating

Henrik Frank Nielsen,

Senior Vice President

Ole Hvelplund,

Adm. direktør

Thomas Egebo,

Adm. direktør

Bjarne Korshøj,

Teknisk direktør

Claus Madsen,

Managing Director

Michael L. Thomsen,

Managing Director

Ulrik Stridbæk,

Vice President

Peter Weinreich Jensen,

Adm. direktør

Casper Kirketerp-Møller,

CEO

Jesper Braum Nielsen,

Vice President

Nana Bule,

Adm. direktør

Jesper Thomassen,

Managing Director

Bent Agerholm,

Adm. direktør

Tommy Hansen,

Senior Vice President

Jacob Brønnum,

Adm. direktør

Vibeke Svendsen,

Adm. direktør

Jacob Vittrup,

Adm. direktør

Henrik Dam Larsen,

Adm. direktør

Michael Simmelsgaard,

Managing Director Energy

Thomas Woldbye,

Adm. direktør

Anders Stouge,

Vice adm. direktør

Troels Ranis,

Branchedirektør, DI Energi

Virksomhed

COWI A/S

Andel Holding A/S

Danfoss A/S

ROCKWOOL International A/S

Nature Energy A/S

Energinet

HOFOR A/S

HITACHI ABB Power Grids A/S

Aalborg Portland A/S

Ørsted A/S

Siemens Energy A/S

Clever A/S

IBM Denmark A/S

Microsoft Denmark ApS

Nordic Sugar A/S

Energi Fyn Holding A/S

Kamstrup A/S

Forsyning Helsingør A/S

Envotherm A/S

NRGi A.m.b.A

DB Schenker

Rambøll Danmark A/S

Copenhagen Airports A/S, CPH

Dansk Energi

Dansk Industri

Figur 18.

Medlemmer af Advisory Board

Virksomheder og organisationer

repræsenteret på hackathon 1 og 2

Hitachi ABB Power Grids

Andel Holding

Billund Vand og Energi

Bkf-Klima

Centrica Energy Trading

Clever A/S

Cloudmaps

COWI

Danfoss

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Dansk Industri

Dansk Energi

DB Schenker

EC Power

Energi Fyn Holding

Energinet Elsystemansvar

Energistyrelsen

Evida Service Nord

EWII Energi

GEV

IBM Danmark

Intelligent Energi

HOFOR

Implement

Kalundborg Forsyning

Kamstrup

KMD

KONSTANT Net

Middelfart Kommune

Nature Energy Biogas

Neogrid Technologies

Nordic Sugar

NODES

Nordjyllandsnetværket

Nuvve Denmark

Rockwool

Schneider Electric

SEAS-NVE

Siemens Energy

Suntherm

TREFOR

True Energy

Utiligize

Aalborg Forsyning

Aalborg Portland

Aalborg Universitet (AAU)

Aarhus Kommune

Aarhus Universitet

Figur 19.

Deltagere på hackathons. Mere end 65 faglige eksperter fra 48 organisationer

DESIGN: ESSENSEN

FOTO: DANSK INDUSTRI, DANSK ENERGI, GETTY IMAGES, COLORBOX , UNSPLASH

TRYK: LITOTRYK

UDKOMMET: MARTS 2021