Herning 27-04-2021
Kystnært guldæg / overbetalte vindmøller
De kystnære vindmøller er
et stor ”guldæg” for Vattenfall Iflg. deres egne oplysninger
koster Vesterhav syd mindre end 3 milliarder at opføre. Samtidig har staten garanteret
en mindste afregnings pris på 4 milliarder kr. for de først 8,5 THW (47,5 øre pr. kwh)
strøm. Regnestykket må formodes at være det samme for Vesterhav Nord. D.v.s 2
milliarder skattekroner mere end det koster at opfører de 2 kystnære vindmølle parker.
De første 8,5 THW forventes at være produceret inden for 10 år hvorefter de
producerer strøm i yderlige mindst 10 år med minimum yderlig 2 milliarder kr. i
afregnings pris for hver af vindmølle parkerne. I alt 4 milliarder kr. ekstra. Vattenfall ejes
af den Svenske stat, hvilket betyder at overskuddet, finansieret af danske skattekroner
og forbrugere ender i den svenske statskasse og ikke gavner Danmark.
(Link til præsentation som underbygger ovenstående:
https://www.youtube.com/watch?v=6D131Ss34FM&feature=youtu.be
–
ca 0:42:00 redegøres for økonomien og 1:04:00 oplyses kostprisen)
Finder ministeren og udvalget det rimeligt, at bruge så mange skatte kroner til at
overbetale de kystnære vindmøller?
Vil ministeren få lavet beregninger på, om det ikke er en bedre forretning for Danmark,
at de kystnære vindmøller bliver en del af de nye havvindmøller?
Vattenfall kan kun kræve erstatning for faktisk tab og ikke forventet gevinst. Indtil nu
har Vattenfall brugt færre penge på etablering end de skal modtage i stats tilskud.
Dertil kommer en markant besparelse for Vattenfall for nedtagning og reetablering af
hele området når koncessionsaftalen udløber. Det er de forpligtet til i.flg. koncessions-
aftalen. Derfor er det en god og sund forretning for Danmark, at de kystnære vindmøller
bliver en del af kommende havvindmølle parker.
Udover den direkte økonomiske gevinst, vil det også forbedre den grønne omstilling at
de kystnære vindmøller bliver en del af de kommende havvindmølle parker. Andelen af
stillestående vindmøller bliver ikke øget I dag. Energinet har bekræftet, at problemet
med stillestående vindmøller i Vestjylland, er langt større end den frivillige
nedregulering viser.
Af andre afledte fordele kan nævnes
- Det kystnære fiskeri kan fortsætte. I.flg. artikel i Dagbladet Ringkøbing Skjern d. 24-
04-2021 er mindst en miljø skånsom kystfisker ophørt som konsekvens af Vesterhav
Syd
- Det frie havkig som tiltrækker rigtig mange turister forbliver frit og uberørt. Tab af
turister med tilhørende nedgang i turist erhverv undgås.
- Sagsbehandling af klager mm. spares
- Undgår mere nedsat livskvalitet. For rigtig mange er det frie uspolerede havkig
ensbetydende med livskvalitet. Ofte kombineret med rigtig mange gode familie
minder. I generationer har familier taget ophold netop i dette område, og nydt den
uspolerede kyst natur der ellers værnes så meget om.
MVH
Steffen Skov