Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 287
Offentligt
Bekendtgørelse om kontrol af energimærkning af energirelaterede
produkter
I medfør af § 3, stk. 6, § 6, § 8, stk. 3, og § 11, stk. 4 og 5, i lov nr. 1521 af 18. december 2018 om
supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v.
(produktenergimærkningsloven) som ændret ved lov nr. xx af 2021 fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på energirelaterede produkter, der bringes i omsætning på
markedet eller tages i brug her i landet, og som er omfattet af energimærkningsforordningen,
markedsovervågningsforordningen eller de delegerede retsakter.
Kontrolmyndighed
§ 2.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at et energirelateret produkt, som bringes i omsætning eller
ibrugtages her i landet, er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i energimærkningsforordningen,
markedsovervågningsforordningen, delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af
produktenergimærkningsloven.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan ved offentligt udbud tildele sagkyndige virksomheder opgaver vedrørende
måling og prøvning og akkrediteret certificering.
Afprøvning
§ 3.
Afprøvninger af energirelaterede produkter, som er omfattet af regler fastsat i
energimærkningsforordningen eller de delegerede retsakter, skal foretages i overensstemmelse med
målemetoder, som er angivet i den relevante delegerede retsakt.
Stk. 2.
De målemetoder, der er nævnt i stk. 1, indføres ikke i Lovtidende, men kan gennemses hos
Sikkerhedsstyrelsen.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 287: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om hhv. tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
Offentliggørelse
§ 4.
Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre resultater af kontrol med leverandører og forhandleres overholdelse
af regler og afgørelser efter §§ 5-5c i produktenergimærkningsloven.
Stk. 2.
Offentliggørelse efter stk. 1 kan omfatte
1) navn og adresse på leverandøren eller den forhandler, hvor kontrollen er gennemført,
2) en beskrivelse af det kontrollerede produkt, således at dette kan identificeres entydigt,
3) tidspunkt og sted for kontrollen,
4) resultatet af kontrollen,
5) oplysning om, hvorvidt der er meddelt forbud eller påbud samt begrundelsen herfor og
6) navne på fysiske og juridiske personer, som påbuddet eller forbuddet er rettet til.
§ 5.
Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre resultater af kontrol og afgørelser om påbud og forbud i deres
helhed eller dele heraf.
Stk. 2.
Offentliggørelse efter stk. 1 kan ske, uanset om afgørelser om påbud eller forbud indbringes for
Energiklagenævnet. Offentliggørelsen omfatter i givet fald oplysning om, at en afgørelse er indbragt for
Energiklagenævnet.
Stk. 3.
Når den pågældende leverandør eller forhandler i forbindelse med offentliggjorte resultater af kontrol og
afgørelser om påbud eller forbud har dokumenteret, at oplysninger om produktets energiforbrug m.v. er i
overensstemmelse med energimærkningsforordningen, de delegerede retsakter, produktenergimærkningsloven
eller regler fastsat i medfør af denne, vil dette blive offentliggjort.
§ 6.
Offentliggørelse kan ske i elektronisk form.
Stk. 2.
Offentliggørelse kan tillige ske ved udsendelse af en pressemeddelelse.
Klage
§ 7.
Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Energiklagenævnet. Klage skal
være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for erhvervsministeren.
Stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne bekendtgørelse skal være anlagt inden 6 måneder efter,
at afgørelsen er meddelt.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 287: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om hhv. tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
Ikrafttræden
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 808 af 5. august 2019 om tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter
ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på produkter, der er bragt i omsætning eller taget i brug før
den 1. juli 2021. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Klima, Energi-, og Forsyningsministeriet, den xx. juni 2021