Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 283
Offentligt
2381748_0001.png
Til
Udvalg for Landdistrikter og Øer
Udvalg for Småøer
Erhvervsudvalget
Klima- energi- og forsyningsudvalget
Europaudvalget
Brevet er også sendt til:
Erhvervsminister Simon Kollerup
Finansminister Nicolai Wammen
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek
Klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen
Den 23. april 2021
Fonden for Retfærdig Omstilling
afsæt en særlig ø-pulje!
Kære udvalgsmedlemmer
Sammenslutningen af Danske Småøer, kommunerne på Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, Bornholms
Regionskommune samt Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at der
allokeres 10 % af midlerne i Fonden for Retfærdig Omstilling
til projekter på ikke-brofaste, helårsbeboede øer i Danmark.
Behovet for støtte til grøn omstilling på øerne er langt større, end de 10% af midlerne i Fonden for
Retfærdig Omstilling kan dække. Men det er en vigtig start og vil sætte gang i den påkrævede
omstilling på øerne.
Vi peger særligt på at midlerne skal gå til
Omstilling til grøn transport
færgedrift såvel som bus, delebiler mv. i hensyntagen til
øernes forskellighed
Grøn energiproduktion på øerne
Energioptimering
fx med fokus på opvarmning
For at der kan tildeles midler til øer, er det nødvendigt, at dette indskrives allerede i den territoriale
plan for Danmark.
Introduktion til Fonden for Retfærdig Omstilling
I december 2020 nåede Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd til politisk enighed om
Kommissionens forslag om Fonden for Retfærdig Omstilling
1
. Der er i perioden 2021-2027 afsat 17,5
ia. € i FRO. Midler e er ud ø tet til de e kelte la de,
og Danmark
tildeles 8
io. € (ca.
io.
kr.)
2
.
1
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/12/16/just-transition-fund-council-
endorses-the-political-deal-with-the-parliament/
2
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6183-2021-INIT/en/pdf
1
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Henvendelse af 23/4-21 fra Sammenslutningen af Danske Småøer, kommunerne Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, Bornholm Regionskommune og Landdistrikternes Fællesråd om Fonden for Retfærdig Omstilling og ikke-brofaste Øer
Fonden for Retfærdig Omstilling retter sig som udgangspunkt særligt mod regioner, der skal udfase
produktionen og brugen af kul, brunkul, tørv og olieskifer eller skal omdanne deres kulstofintensive
industrier. I Danmark peges der på Region Nord (begrundet i at Aalborg Portland ligger her).
Men parallelt med dette, er der med aftalen i december 2020 indskrevet mulighed for at tildele
midler til øer:
EU-rådet vedtog den 11. december 2020, at hvert medlemsland i deres planer for fonden særligt skal
tage øers vilkår i betragtning under hensyntagen til områdernes specifikke behov, hvor de
geografiske og socioøkonomiske egenskaber kan kræve en særlig tilgang for at understøtte
overgangsprocessen mod klimaneutralitet.
Hvorfor en særlig ø-pulje under Fonden for Retfærdig Omstilling?
Det er forholdsvis dyrere at gennemføre den grønne omstilling på øerne end på fastlandet, og der er
færre til at betale. De helt små øer såvel som ø-kommunerne har i kraft af deres geografiske
beliggenhed og som ikke-brofaste øer med færgeforbindelse en økonomisk udfordring, når det
kommer til opførelse af infrastruktur, rådgivning osv.
I forhold til den grønne omstilling er øernes muligheder - i modsætning til fastlandets - langt mere
begrænsede, bl.a. pga. deres begrænsede areal, få indbyggere, og gældende (planlovs-)restriktioner,
ligesom en færgeoverfart fordyrer løsningerne i et urimeligt omfang. I Fonden for Retfærdig
Omstilling er det et tildelingskriterie hvis et område generelt befinder sig på
’et
svagt økonomisk
udviklingsniveau’. Øerne falder inden for dette kriterie, netop i kraft af deres geografiske
beliggenhed, sparsomme befolkning og demografi.
Øernes afgrænsede geografi betyder også, at bæredygtige løsninger ikke altid kan konkurrere, bl.a.
fordi stordriftsfordelene udebliver, og etableringen af grønne løsninger kan derfor ikke gennemføres
på kommercielle markedsvilkår.
Vores øer har vidt forskellige vilkår, men fælles er, at vi ofte er nødt til at tænke i andre typer af
løsninger end på fastlandet. Dette kræver mere tid, kreativitet, rådgivning og ekstra planlægning, og
er derfor også dyrere.
Temaer
Sammenslutningen af Danske Småøer, kommunerne Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, Bornholm
Regionskommune samt Landdistrikternes Fællesråd peger på, at det særligt er inden for
nedenstående temaer, at midlerne fra Fonden for Retfærdig Omstilling kan hjælpe øernes grønne
udvikling. For alle temaerne er det relevant at afsøge mulighederne for at tilknytte forskningsmiljøer,
der kan følge, dokumentere og formidle proces og resultater.
1. Omstilling til grøn transport
Vi mener, at der bør sættes midler af til udvikling af grøn færgedrift såvel som grøn drift af busser,
delebiler og andre transportformer i hensyntagen til øernes forskellighed.
2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Henvendelse af 23/4-21 fra Sammenslutningen af Danske Småøer, kommunerne Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, Bornholm Regionskommune og Landdistrikternes Fællesråd om Fonden for Retfærdig Omstilling og ikke-brofaste Øer
2381748_0003.png
Grøn omstilling af færger
For de ikke-brofaste øer er færgerne livsnerven til fastlandet, og øerne er afhængige af en
driftssikker færgeforbindelse. Samtidig er færgerne uden sammenligning den største kilde til
forurening og drivhusgasudledning på øerne, og det haster derfor med at udskifte de mange
dieseldrevne færger med grønne alternativer, for at nå de nationale og lokale klimamål.
Vi peger derfor på, at der etableres en pulje til grøn omstilling af færger, til etablering af den
tilhørende landbaserede infrastruktur
3
samt ikke mindst til forskning på området.
Særlig i starten af denne grønne omstilling og for den første håndfuld prototyper/pioner-færger vil
der blive tale om en række udviklingsudfordringer og ekstraomkostninger. For at sikre at processen
kommer rigtigt i gang kræver det støttemidler.
Anden offentlig transport på øerne
Trængselsudfordringer ikke mindst i forhold til biler på øerne er kun voksende; mange gæster i
sommerperioden skaber et særligt behov for at tænke i andre løsninger end biler, mens et lille
befolkningstal ikke skaber det nødvendige økonomiske grundlag for at etablere grønne busruter på
normal vis.
Offentlig transport for beboere og besøgende er afgørende for den lokale trivsel og lige vilkår for
alle. Kørselsforholdene på øernes smalle veje er dog oftest mere krævende end på fastlandet, og
langt fra alle øer har offentlig transport. Øerne har mange ældre borgere, som ikke selv kan befordre
sig til stoppesteder og lignende, og taxa-driften er sjældent rentabel på øerne.
Som naturligt led i den grønne omstilling skal eksisterende rutebusser naturligvis udskiftes med
emissionsfri alternativer, men de særlige forhold og dertilhørende særlige løsninger, der er
nødvendige på øer for at omstille den offentlige bustransport, kan forventes at være mere
omkostningstung end en tilsvarende omstilling i de fleste fastlandskommuner
.
Den grønne omstilling åbner for at tænke nyt
og kan måske byde på nye løsninger også for de øer,
der i dag ikke har offentlig transport på øen. Eksempelvis kunne delebiler være en fremragende idé,
som vil kunne skabe en løsning, som almindelig offentlig trafik oftest ikke kan løse på øerne. El-
køretøjer er meget velegnede til øer
grundet øernes relativt begrænsede geografi, og øerne kan
bidrage med at demonstrere delebilskoncepter. En pulje under Fonden for Retfærdig Omstilling
kunne eksempelvis hjælpe til udvikling og etablering af de fysiske såvel som de digitale installationer
til brug for eldrevne delebiler på en ø. Herunder er etablering af ladestandere en særlig udfordring
for ikke-brofaste øer, hvor det ikke er muligt blot at køre lidt længere til en ladestation, og hvor
antallet af beboere ikke gør det attraktivt for markedskræfterne at etablere ladestandere.
2. Grøn energiproduktion på øerne
Efterhånden som flere aktiviteter elektrificeres i samfundet, vil behovet for adgang til vedvarende
energi vokse. På øerne betyder det, at behovet for at udvide elnettet og forbindelsen til fastlandet
vil stige. Den øvelse er dyr samfundsøkonomisk og bør holdes til et minimum
.
3
Fx el-færgers ladeanlæg, landbatterier til hurtigere opladning ved havneophold, biogasanlæg - eller andre
landanlæg ifm. grønne transportløsninger
3
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Henvendelse af 23/4-21 fra Sammenslutningen af Danske Småøer, kommunerne Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, Bornholm Regionskommune og Landdistrikternes Fællesråd om Fonden for Retfærdig Omstilling og ikke-brofaste Øer
2381748_0004.png
Nogle af de danske øer producerer selv vedvarende energi og har en relativt høj selvforsyningsgrad,
mens andre forsynes næsten 100% fra fastlandet med energi.
For nogle øer gælder det, at stort set hele øen er beskyttet natur, hvorfor der ikke kan opstilles fx
landmøller, solceller etc. Solceller i ø-landsbyerne er lige så ofte en udfordring, fordi de gamle
kulturmiljøer, bevarende lokalplaner mm. gør sig gældende. Af de resterende arealer skal de
begrænsede landbrugsarealer tilgodese de få landmænd, der er tilbage på øerne
og ikke mindst
lever øerne af turister, og må tage hensyn til det æstetiske udtryk, da en større solcellepark fx vil
ændre landskabet betydeligt. Øernes naturlige arealbegrænsning peger derfor også på udvikling,
undersøgelse og projektering af nye og kreative løsninger i de kystnære havområder omkring øerne.
De mange barrierer for etablering af grøn energiproduktion gør det nødvendigt at tænke i kreative
løsninger, der tilmed stiller større krav til planlægning, rådgivning og tekniske løsninger. Dette
fordyrer projekterne på øerne.
For at løse udfordringerne med lokal energibalance på øerne, vil det kræve rådgivning, investeringer
og villighed til at afprøve nye løsninger, som på sigt kan komme resten af landet og EU til gode.
Øerne er også oplagte til at demonstrere fælleskabsprojekter, hvor overskuddet går til øernes
almene fællesskab.
Følgende områder inden for energiproduktion er omkostningstunge, og her vil midler fra Fonden for
Retfærdig Omstilling have betydning for omstillingens hastighed og gennemførelse:
Projektering af løsninger til energiproduktion, herunder teknisk bistand og generel
rådgivning.
Opgradering af det eksisterende elektricitetsnet (infrastruktur) på øen
det vil ofte være
nødvendigt ifm. etablering af energiproduktion på øerne eller ved etablering af el-færger.
3.
Energioptimering (fx grøn omstilling af opvarmningskilder)
En af de oplagte måder at reducere CO2-udledningen på er at gøre forbruget energieffektivt. Det
skal blandt andet gøres gennem en intensiveret indsats for energirenovering af bygninger. Denne
indsats skal ske i dialog med borgere og virksomheder.
På øerne er mange sommerhuse såvel som helårshuse ofte dårligt energimærket
4
. Det betyder at
der for store dele af husstandene er behov for individuelle løsninger, hvilket stiller krav til
mobilisering af bl.a. private husejere. Derfor er der brug for en særlig indsats for at understøtte
energioptimeringen i disse huse, hvor der fortsat er et stort potentiale for energibesparelse.
Indsatsen for energioptimering kan endvidere ske sammen med udfasning af oliefyr og i forhold til
en grøn omstilling i virksomhedernes procesenergi.
Fonden for Retfærdig Omstilling vil kunne støtte tiltag, der kan forbedre energibalancen lokalt. Det
kunne eksempelvis være:
4
På enkelte større øer er der lokalt etableret fjernvarme (som på sigt kan forventes at blive grøn), men for
hovedparten af øerne gælder det, at man ikke kan tilsluttes fjernvarme. En opkobling til fastlandets
fjernvarmesystem er urealistisk, da det både er meget omkostningstungt og ikke er hverken energimæssigt
eller økonomisk bæredygtigt (der er et betydeligt varmetab i ledningerne under vandet).
4
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 283: Henvendelse af 23/4-21 fra Sammenslutningen af Danske Småøer, kommunerne Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, Bornholm Regionskommune og Landdistrikternes Fællesråd om Fonden for Retfærdig Omstilling og ikke-brofaste Øer
2381748_0005.png
Omstilling til grønne løsninger i private hjem og sommerhuse
Omstilling til grønne produktionsmønstre i virksomheder
Optimering af energiforbrug i bygningsmassen. Fx også til rådgivning og til efteruddannelse
af lokale håndværkere.
Etablering af smartgrid-løsninger og intelligent energistyring i bygningsmassen, der hjælper
forbrugere til nemt at omlægge forbrugsmønstre.
Implementering af lagringsenheder til den fluktuerende energiproduktion, så det kan
tilpasses forbrugsmønstre.
Med baggrund i ovenstående opfordrer vi jer derfor til
at arbejde for, at der i den danske
territoriale plan for Fonden for Retfærdig Omstilling allokeres 10 % af midlerne til projekter på
ikke-brofaste, helårsbeboede øer i Danmark med ovenstående argumentation.
Med venlig hilsen
Sofie Valbjørn,
borgmester
Fanø Kommune
Thomas Thors,
borgmester,
Bornholms Regionskommune
Ole Wej Petersen,
borgmester
Ærø Kommune
Dorthe Winther,
formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Karsten Nielsen,
borgmester,
Læsø Kommune
Steffen Husted Damsgård,
formand
Landdistrikternes Fællesråd
Marcel Meier,
borgmester
Samsø Kommune
Spørgsmål er meget velkomne og bedes rettet til en af følgende personer:
Dorthe Winther,
formand, Sammenslutningen af Danske Småøer
Tlf. 61 70 52 49
email: [email protected]
Marcel Meier,
Borgmester i Samsø kommune
Tlf. 45 60 15 27 72
email: [email protected]
Steffen Husted Damsgård,
formand, Landdistrikternes Fællesråd
Tlf. 51 74 00 62
email: [email protected]
5