Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 281
Offentligt
2385608_0001.png
Borgertinget mener
19 emner/anbefalinger
…i
•
•
•
•
•
de for fe te aer:
Folkeoplysning, adfærd og inddragelse
Finansiering og afgifter
Landbrug, areal og ressourcer
Transport
Teknik i landskabet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0002.png
1. Politisk handlekraft
Politikerne tager for lidt ansvar for nødvendig handlen i forhold til at nå 2030- og 2050-målene.
Der tænkes for meget i stemmer og popularitet. Politikerne har et ansvar for at tale klimomstillingen op samt investere i, at
borgere og virksomheder er oplyste og således evner at handle. COVID-19 har lært os, at politikerne evner at handle, når
det er nødvendigt i krisesituationer.
Anbefalinger:
1.
Politikerne skal turde handle på bekostning af vælgertal. Det er vigtigere at lytte til eksperter end lægmænd i forhold
til klimaomstilling.
2.
Man skal politisk promovere og understøtte gode lokale tiltag, da det er vigtigt at få sat mange små tiltag i gang.
3.
4.
Der bør føres en offentlig debat om mulighederne i en grøn grundlov.
Der appelleres til, at der gennemføres politisk brede, effektiv forlig, så der holdes fast i, at klimamålene skal nås
–
på
begge sider af et valg.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0003.png
2. Borgerinddragelse og folkeoplysning
Borgerne har stor indflydelse på klimaet gennem egne valg men kan mangle viden omkring, hvad der er korrekt.
Det kan desuden være svært at acceptere en pålagt ændring af adfærd, hvis ikke man forstår årsagerne bag.
Anbefalinger:
1. Etablere et permanent Borgerting som en del af
Klimarådet.
2. Etablere lokale borgerting i kommunerne
3. Kommunerne skal fastsætte egne klimamål og inddrage
borgerne.
4. Der skal sikres en god, simpel og letforståelig
kommunikation til og med borgerne, så alle er
indforstået med adfærdsændringer.
5. Klimaundervisning skal være et gennemgående
obligatorisk element i folkeskolen og på
ungdomsuddannelser.
6. Folkeoplysningskampagner samt et organ, der stiller
spørgsmål.
7. Oplysning om beregningsgrundlaget for, hvad vores
samlede udledning er, og hvordan vi kan mindske den.
8. Beregningsgrundlag bør være synkroniseret og altså
indeholde alle relevante faktorer.
9. Folkebibliotekerne bør tage en aktiv rolle i
folkeoplysningen og understøtte borgernes initiativer
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0004.png
3. Adfærdsændringer med fokus på materielt forbrug
Adfærdsændringer kan dels ske gennem skatter og afgifter, dels gennem folkeoplysning. Desuden medtager de
fleste beregningsmodeller for reduktion i klimabelastningen ikke betydningen af forbrugeradfærdsændringer. Der
er behov for begge dele.
Anbefalinger:
1. Vores nationalregnskab skal måles på andre faktorer end kun økonomi, og der offentliggøres en årlig status på
dette.
2. Resultaterne fra den årlig status kan bruges til at iværksætte målrettede OBS-kampagner med positive
budskaber med henblik på at ændre forbrugeridealer.
3. Forbrugerne skal have redskaberne til at kunne se, hvor der kan spares CO
2
.
4. Der skal gives rabat ved hensigtsmæssig forbrugeradfærd.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0005.png
4. Klimadeklaration
Det kan som forbruger være svært at vurdere, hvor klimabelastende et produkt er. En standardiseret mærkning af
forbrugsvarer vil kunne give befolkningen den nødvendige forudsætning/viden for at kunne træffe et
hensigtsmæssigt valg i forhold til klimabelastning.
Anbefalinger:
1. Opret mærkning af alle forbrugsvarer med en klimadeklaration. Mærkningen skal være enkel og
forbrugerorienteret, og på sigt søges gennemført på EU niveau
2. Deklarationen skal følges op med en oplysnings- og informationskampagne til forbrugerne
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0006.png
5. Langsigtede investeringer fra stat og pensionsselskaber
Udvikling af nye teknologiske løsninger til den grønne omstilling skal også have et kommercielt formål, der vil styrke
økonomien og skabe arbejdspladser. Investeringer, som først er kommercielt interessante for investorer, når udviklingen er
forbi den risikofyldte fase, skal understøttes af en langsigtet investeringsstrategi fra stat og pensionsselskaber.
Anbefalinger:
1.
Stat og pensionsselskaber skal tage ansvar for nødvendige investeringer, som ikke drives af markedet. Staten/det
offentlig skal både investere i kommercielle tiltag samt yde støtte til nye klimaløsninger.
2.
3.
Statens investeringer skal ikke begrænses af provenuet ved en klimaafgift, men provenuet skal indgå i investeringerne.
Statens investeringer skal også fokuseres på områder, som har store potentialer i klimaomstillingen.
4.
Pensionsselskaberne bør have en klar målsætning for, hvor stor en andel af deres midler, der skal anvendes til grøn
investering.
5.
Der bør tillades, at pensionsselskaberne investerer med større risiko, når det drejer sig om grønne investeringer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0007.png
6. CO
2
e-afgift, social balance og borgerinddragelse
Klimaafgifter bør indføres snarest muligt
–
på nationalt plan og med deltagelse på internationalt plan. Det vil fungere som
incitament for adfærdsændringer hos forbrugere og virksomheder. For at undgå social uligevægt, skal nuværende
afgiftssystemer tages op til revision. Den enkelte borger skal desuden kunne gennemskue, hvad en klimaafgift vil have af
betydning for dennes husstand.
Anbefalinger:
1.
Der skal snarest indføres et klimaafgiftssystem på nationalt plan, som primært baseres på afgifter opkrævet i
produktionsleddet.
2.
3.
4.
Sikre social balance i udviklingen og implementering af en klimaafgift.
Sikre god kommunikation til borgere og virksomheder. Alle borgere på alle niveauer skal inddrages i debatten.
Klargøre overfor borgerne, hvilken effekt implementering af klimaafgifter har på den grønne omstilling for både
privatpersoner og virksomheder.
5.
Tilrettelægge en borgerinddragelsesproces, så den dækker hele landet og giver plads til en løbende dialog mellem
eksperter, politikere og borgere.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0008.png
7. CO
2
e-afgift: Bidrag til en grøn skattereform
Klimafgifter vil kunne fungere som incitament for adfærdsændringer hos forbrugere og virksomheder. Der er behov for at få opdateret det
nuværende afgifts- og skattesystem i en overgangsperiode. En klimaafgift vil i det lange løb ikke være en udgift for Danmark men derimod
en indtægt pga. den samlede effekt.
Anbefalinger:
1.
2.
3.
4.
5.
Indfør et klimaafgiftssystem via langsigtet planlægning,
således at systemet er gennemskueligt.
Lav en skatteanalyse, så grundlaget er klart og forståeligt.
Klimaafgiftssystemet skal primært baseres på afgifter opkrævet i
9.
8.
Tag højde for kompleksiteten i den enkelte branche og
tidsperspektivet for omstilling.
Bedre lånemuligheder og lavere renter når virksomheder investerer i
klimaforbedringer.
produktionsleddet.
Det er vigtigt, at det er en den ”sorte energi” der beskattes og
afgiftsbelægges og ikke den grønne.
Lavest muligt bundfradrag på udledninger, således at virksomheder
fortsat er motiverede til at omlægge produktionen.
10. Forbrugsafgifter skal samlet set holdes på samme niveau som nu og
udlignes imellem forbrugsvaregrupper.
11. Bedre lånemuligheder og lavere renter når borgere investerer i
klimaforbedringer af f.eks. private bygninger.
12. I stedet for at pålægge afgifter i forbrugsleddet, bør der i højere grad
6.
7.
Overvej en reduktion
i CO
2
-afgiften for
virksomhederne der investerer
i egen grøn omstilling.
Overgangsperiode for alle virksomheder, således at den enkelte
virksomhed har tid til at sikre en langsigtet, bæredygtig omstilling.
satses på oplysning og nudging for at ændre klimabelastende
forbrugsadfærd.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0009.png
8. Afgift for CO
2
-tung industri
Mulighed for CO
2
-reduktion
i industrien er forskellig fra branche til branche. ”Begavede afgifter” er nødvendigt,
således at virksomheder omstiller deres produktion og ikke blot sender den til udlandet. Andre muligheder end
afgifter bør derfor også overvejes.
Anbefalinger:
1. Indfør en ensartet afgift, men differentier mellem brancher, når/hvis der er behov.
2. Indfør en gulerod i form af en CO
2
e-besparelsespræmie, hvor en del af virksomhedens udgifter tilbagebetales,
hvis det lykkes at nedbringe CO
2
e-udledningerne.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0010.png
9. Bioøkonomiske løsninger
Hvis Danmark skal være et foregangsland i forhold til biomasse, er det nødvendigt med en bioøkonomisk strategi,
som tager afsæt i den viden, der findes i de virksomheder, som allerede arbejder med dette. Strategien skal
forholde sig til, hvornår genanvendelse af biomasse kan betale sig
–
både på kort og lang sigt.
Anbefalinger:
1. Danmark skal være et foregangsland ift. genanvendelse af biomasse, hvorfor regeringen skal støtte forskning
der fremmer produktion og anvendelse.
2. Danmark skal ikke importere biomasse men udnytte den biomasse, vi har mulighed for at fremstille.
3. Rester fra landbrugsproduktion, husholdning og industri skal cirkulere i bioøkonomien. Der skal udarbejdes
lovgivning til erhverv og landbrug, som regulerer og kontrollerer anvendelsen af restprodukter/biomasse.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0011.png
10. Bioplast handlingsplan
Danmark har ikke nogen strategi for, hvordan fossilt-baseret plastproduktion konverteres til bio-baseret plastproduktion.
Da råolie skal udfases, skal Danmark være på forkant med bioplast. Brug af alternativ plast kan desuden reducere CO
2
-
udledningen.
Anbefalinger:
1.
Regeringen skal lave en national handlingsplan for udfasning af brugen af fossilt-baseret plast til fordel for brugen af
bio-baseret plast eller andre materialer.
Regeringen skal fremskynde arbejdet med incitamentsstrukturer, som gør anvendelsen af bio-baseret plast attraktiv.
Alternativt kan brugen af fossil plast forbydes eller begrænses.
Branchen skal holdes op på et produktansvar og tydeligere typemærkning.
Virksomhederne skal pålægges afgifter og ansvar for fremstilling og genanvendelse.
2.
3.
4.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0012.png
11. Standardisering af affaldssortering
Affaldssortering i Danmark er ikke standardiseret, da der er forskel fra kommune til kommune. Hvis virksomheder og
borgere gennem standardisering bliver bedre til at affaldssortere, kan det gavne indsamling af biomasse og genbrug af
ressourcer. Det vil hjælpe på borgernes motivation for affaldssortering, hvis de løbende får at vide, hvordan systemerne
virker og hvilken effekt det har.
Anbefalinger:
1.
2.
Der skal være et stærkt samarbejde på tværs af kommuner og stat om affaldssortering.
Regeringen skal sætte fælles standarder for kommuner og virksomheder. Kommunerne skal udvikle bedre
affaldssortering, der forenkler sorteringen hos den enkelte borger.
Kommunerne skal informere borgerne mere, så vaner kan ændres. Borgere skal regelmæssigt modtage information om
effekten af affaldssortering.
3.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0013.png
12. Landbrugets arealer
De krav der stilles til landbrugets brug af arealer skal stå mål med den klimaudfordring, som vi står overfor
–
både i forhold
til drivhusgasudledningen, men også i forhold til fødevareproduktion til den stadigt stigende befolkning. Politisk
berøringsangst overfor sektoren nytter ikke.
Anbefalinger:
1.
Harmonikravet bør ændres, så det ikke står i vejen for f.eks.
udlægning af jord til natur. Gyllen skal kunne afleveres på et
biogasanlæg med det samme, hvorved man også opnår, at
udledning af metan fra gylletankene kan nedbringes.
5.
Der skal reduceres i import af dyrefoder, så lækage af udledning
af CO
2
undgås.
Efterspørgslen på vegetabilske fødevarer skal styrke, evt. ved
støtteordninger eller ved afgifter på animalske produkter.
Hektarstøtte bør omlægges fra ren arealstøtte til støtte af
effektiv (og klimavenlig) produktion.
Forskning i effektive og bæredygtige produktionsformer, som
også kan udbredes i andre lande, bør støttes yderligere for at
øge en bæredygtig produktionen af fødevarer.
6.
2.
Der skal gennemføres en mere offensiv
–
muligvis tvangsbaseret
–
udtagning af lavbundsjorde.
7.
Det skal afklares, hvad lavbundsjorde kan anvendes til, når de er
oversvømmet. Dette skal indgå i vurderingen af, om jorden skal 8.
frikøbes eller fortsat indgå i en form for landbrugsproduktion.
En større del af det areal, der i dag anvendes til foderdyrkning,
skal omlægges til dyrkning af vegetabilske fødevarer eller
kløvergræs.
3.
4.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0014.png
13. National strategi for arealudnyttelse
Danmark har ikke nogen national strategi, der skal guide de overordnede målsætninger og rammer i forhold til, hvordan
man smartest bruger den plads vi har. For at kunne prioritere hvilke former for arealanvendelse, der giver mest mening i
forhold til CO
2
-reduktion, er der behov for at skabe en strategi på området.
Anbefalinger:
1.
2.
Udarbejd en national strategi for arealudnyttelse.
Strategien skal sætte klare mål for, hvordan de danske arealer
procentvis skal udnyttes i fremtiden for at imødekomme
behovene for mere natur, skov, biomasse m.m.
Strategien skal have klare ambitioner for positiv ændring i den
danske arealudnyttelse år for år.
6.
Udmøntningen af strategien bør ske lokalt, hvor der er mest
indsigt i håndteringen af de enkelte områder og for at sikre lokal
opbakning og ejerskab.
Indfør incitamentsstruktur for arealanvendelse, som gør det
attraktivt at anvende arealerne i henhold til strategien.
7.
3.
8.
4.
Strategien skal understøtte en målsætning om forøgelse af det
samlede areal, som vi har til rådighed, ved at bruge arealerne til
9.
flere funktioner ad gangen.
Strategien skal sikre, at biodiversitet understøttes så vidt muligt i
alle tiltag, og der bør være en vurdering af initiativers
påvirkningen heraf.
Incitamentsstrukturen skal baseres på tilskud, fritagelse af afgifter
eller kobling til tilladelser til anvendelse af arealer til andre
formål.
Det skal gøres attraktivt at anvende tage til solceller fremfor at
bruge landbrugsjord til selvsamme.
5.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0015.png
14. Landbrug med mindre klimaaftryk
Der er behov for fornuftig balance mellem intensivering og ekstensivering af fødevareproduktionen i Danmark. Forskning
og innovation er derfor nødvendigt for at muliggøre et mere effektivt landbrug med mindre klimaaftryk.
Anbefalinger:
1.
Danmark skal reducere produktionen af kød.
2.
3.
Anvend formidling af de nye kostråd til at minimere kødforbruget i Danmark.
Konsulenter/eksperter på klimaområdet til landmændene (både nationalt og internationalt), så de får den nødvendige
viden til at lave et effektivt skift til mere klimarigtig fødevareproduktion.
Staten skal stille støtte- og forskningsmidler til rådighed, så intensivering muliggøres.
Indfør en ‘intelligent’ kødafgift, altså en afgift, der er i produktionsleddet, sådan at det bliver dyrere for de
produktioner, der ikke er så klimavenlige.
4.
5.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0016.png
15. Omstilling til eldreven transport
Privatbilismen vil udlede mest CO2e af de samlede udledninger fra transportsektoren i 2030. Vi skal reducere i
antallet af biler generelt og skabe incitamenter til at udskifte til el-bil.
Anbefalinger:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Skatter og afgifter skal ses i forhold til bilens
forureningsgrad.
Forhøje P-afgifter hvis bilen forurener
Skatter og afgifter må ikke skabe skævvridning ift adgang til
el-bil
Al benzin- og dieseldreven distributionskørsel i byer skal
inden 2030 beskattes via miljømærkater
Eldrevne biler kan undlades denne beskatning. Undersøg
CO2-mærkninger
Udvidet skrotningspræmie for fossile biler inden 2030
Lade-infrastruktur skal udbygges og gøres jævnt
tilgængeligt.
8.
9.
Krav til arbejdspladser om ladestationer til
medarbejdere.
Krav til udbydere om mere fri el-opladning uafhængigt
af abonnement
10. Ethver type stik skal kunne anvendes ved hvert
ladepunkt.
11. Al offentlig transport, det offentliges brug af køretøjer
samt taxaer skal elektrificeres senest i 2030.
12. Folkeoplysningskampagne om skift til el-bil
13. Krav til gennemsigtighed i produktionen samt
genanvendelsen
14. Støtte til forskning om genanvendelse af materialer
brugt i elbiler.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0017.png
16. Fleksibel kollektiv transport som et positivt tilvalg
84% af al persontransport foregår i bil med i gennemsnit kun 1,1 passagerer pr. bil. Folk har for lidt tid og har
adfærdsmæssigt indrettet sig, så det er nødvendigt at have en bil (eller flere).
Anbefalinger:
1. Kollektiv transport bør være et naturligt valg, fordi
det er billigst, bedst og mest miljørigtigt.
2. Gøre den kollektive trafik mere attraktiv, gratis, let
tilgængelig
6. Prisen på offentlig transport
–
hvis ikke gratis
- skal være baseret på distance
7. Teste førerløse el-flexbusser.
8. Offentlig transport på el eller brint
9. Oplysning til befolkningen og grønne
transportmuligheder
10. En app, der samler samkørsels muligheder,
offentlige transportmuligheder og flextrafik
3. Busruter uden for større byer skal være mere direkte,
med kortere køretid og koordineret med hinanden.
4. Minibusser skal bruges, hvor det er relevant.
5. Flextrafik i områder, hvor der ikke er velfungerende
kollektiv offentlig transport.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0018.png
17. Klimavenlig godstransport for eksempel PtX
Brug for mere støtte og udvikling til langdistance godstransport, herunder el-lastbiler.
Anbefalinger:
1.
Understøtte grøn udvikling på transportområdet: offentligt støtte til udvikling af nye teknologier, fx biobrændsel og
PtX (e-fuels) samt lovende teknologier på længere sigt.
Økonomiske incitamenter til at bruge biobrændsel, el eller PtX for at flytte transport fra lastbil til tog/e-lastbil
Offentlige indkøb skal være foregangsbilleder og klimavenligt transporteret.
Gøre jernbanetransporten konkurrencedygtig og flytte tung transport fra landevejen til jernbanen
2.
3.
4.
5.
Aflæsningshubs udenfor byerne, så varerne kan blive transporteret ind i byerne mere klimavenligt
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0019.png
18. Medejerskab til vedvarende energi
Vi ser folkelig modstand mod VE anlæg, hvis disse ikke bidrager til lokalsamfundet eller har lokalt medejerskab. Mere
inddragelse af borgere og lokalsamfund i planlægning og tilbud om ejerskabsmodeller.
Anbefalinger:
1.
2.
3.
4.
Flere muligheder for borgere til medejerskab af anlæg
og energiselskaber
Kommuner bør kunne købe sig ind i VE-anlæg, også
med placeringer i andre dele af landet
Flere vindmølleprojekter
–
brug overskud på lokal,
bæredygtig udvikling
Overskud fra statslige anlæg i kommunerne bruges på
naturarealer.
5.
Undersøg ejerskabsmodeller, hvor udbyttet ender
lokalt eller i statskassen (ikke hos private
energiselskaber)
Kompensationen til borgerne i form af
medejerskab.
Boligforeninger og lokalsamfund skal kunne købe
sig ind i større VE-projekter
Støt initiativer til lokal etablering af VE
6.
7.
8.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0020.png
19. Placering af teknik i landskabet
Vi skal finde modeller for den mest optimale placering af decentrale VE-anlæg. Fortsæt i efteråret.
Anbefalinger:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
National plan - energien produceres tæt på, hvor den skal bruges.
Undgå unødvendige udbygninger af elnettet og strømspild.
Placer anlæg langs eksisterende infrastruktur (motorvej, jernbane etc.).
Mål for kommunerne om produktion - med mulighed for at handle mellem kommuner– og koordineret af regionerne
Kommunerne laver handlingsplaner, med krav om, at der skal være lokalt medejerskab.
Statslig lovgivning, så pensionskasser ikke investerer i fossile brændsler
GRØN BBR (Kapacitetskort) online redskab som guider til samfundsøkonomisk og miljørigtig placering af VE-anlæg
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger
2385608_0021.png
Tak
Slides forberedt af Teknologirådet
Brug af ikoner fra The Noun Project