KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 281
Offentligt

KLIMAPROGRAM

2020

BORGERTINGET

PÅ KLIMAOMRÅDET

Borgertingets

anbefalinger

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Indhold

Forord: Borgertinget

Forord: Teknologirådet

Introduktion

Borgertinget som metode

Borgertingets medlemmer

Borgertingets anbefalinger

Anbefalinger om folkeoplysning, adfærd og inddragelse

1. Politisk handlekraft

2. Borgerinddragelse og folkeoplysning

3. Adfærdsændringer med fokus på materielt forbrug

4. Klimadeklaration

Anbefalinger om finansiering og afgifter

5. Langsigtede investeringer fra stat og pensionsselskaber

6. CO

e-afgift, social balance og borgerinddragelse

7. CO

e-afgift: Bidrag til en grøn skattereform

8. Afgift for CO2-tung industri

Anbefalinger om landbrug, areal og ressourcer

9. Bioøkonomiske løsninger

10. Bioplast handlingsplan

11. Standardisering af affaldssortering

12. Landbrugets arealer

13. National strategi for arealudnyttelse

14. Landbrug med mindre klimaaftryk

Anbefalinger om transport

15. Omstilling til eldrevet transport

16. Fleksibel kollektiv transport som et positivt tilvalg

17. Klimavenlig godstransport for eksempel PtX

Anbefalinger om teknik i landskabet

18. Medejerskab til vedvarende energi

19. Placering af teknik i landskabet

Overblik over anbefalinger

Ordliste

Bilag

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Forord: Borgertinget

Kære politikere

Kampen for et bæredygtigt klima er altafgørende for vores og kommende generationers trivsel – og lige-

frem overlevelse. Dette har de fleste af os erkendt, og I, kære politikere, besluttede jer for at lytte til os

almindelige borgere. Os, som ikke er eksperter på området, men som har holdninger og følelser for dette

vigtige spørgsmål. Os, som kan være med til at gøre en forskel gennem vores adfærd.

Vi var godt 80 stolte borgere, der i sensommeren 2020 påtog os rollen som det første nationale Borgerting,

der skulle give indspil til den politiske proces på klimaområdet. Danmarks Statistik stod bag udvælgelsen

af os for at sikre, at vi tilsammen repræsenterer borgerne i Danmark bredt. Dette betød, at vi ikke kendte

hinanden forud for Borgertinget, og at ingen meninger var afstemt på forhånd.

Det planlagte forløb for Borgertinget tog udgangspunkt i fysiske møder med oplægsholdere og dialog, men

på grund af corona-restriktioner måtte Teknologirådet, som har stået for den praktiske afvikling, ændre

planerne og konvertere møderne til online. Forløbet har derfor bestået af to online weekendarrangementer

samt en række online aftenmøder.

Arrangementerne har bestået af en vekselvirkning mellem ekspertoplæg og gruppedrøftelser. Dette mun-

dede ud i en række hovedtemaer, som igen blev delt ind i undertemaer. Faste temagrupper har haft ansva-

ret for arbejdet med et eller flere undertemaer. For hvert undertema har vi beskrevet vores observationer,

vurderinger og anbefalinger. Vi har taget udgangspunkt dels i oplæg fra 48 eksperter og dels i vores egne

meninger og erfaringer.

For at sikre kvalitet og generel opbakning har vi haft hinandens tekster til gennemlæsning og gensidig

feedback, ligesom vi har haft et par anonyme eksperter til at give et faktatjek. Endelig har vi på den afslut-

tende weekendsamling medio marts stemt om, hvilke tekster, vi skulle præsentere for jer.

Vi er et Borgerting præget af stor mangfoldighed. Vi tænker og formulerer os forskelligt. Vi har lagt vægt

på at bevare vores individuelle særpræg, og vi håber derfor, at I kan mærke os bag teksterne, når I dykker

ned i dem.

Resultatet er, at vi nu kan præsentere jer for vores vurdering af en række emner, vi har fundet vigtige,

hastende, og som vi har kunnet nå at færdiggøre nok til at ville lægge frem for jer. Nogle af vores anbefalin-

ger er mindre præcise og konkrete, end vi selv kunne have ønsket os, men vi vil hellere sende jer et signal

nu end at vente til for eksempel efteråret 2021. Vi har stadig meget på sinde og mange emner, som Borger-

tinget må tage fat på eller færdiggøre i næste runde.

Vi mener, at Danmark skal gå forrest. Vi er en velstillet nation, som har både det økonomiske og mentale

overskud til at være ansvarlige og vise vejen for andre. Prøv at forestille jer ”Danmark” som et internationalt

kendt ikon for klimavenlig handling og bæredygtighed.

Det starter med os alle sammen. I må derfor som politikere være klar til at tage nogle modige valg nu.

Vi er glade for at kunne dele vores tanker med jer og ønsker jer god læselyst.

Med hjertevarme hilsner

Borgerne i Danmarks første nationale Klimaborgerting

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

FORORD: TEKNOLOGIRåDET

Forord: Teknologirådet

Koncept for borgertinget,

fremgår det, at Borgertinget ”får til opgave at debattere borgernære

dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af

klimahandlingsplanerne”.

Det første input til den politiske proces omkring klimahandlingsplanerne gav Borgertinget i efteråret 2020

i form af afstemning om en række spørgsmål omkring emner, der blev debatteret politisk på det tidspunkt.

Resultaterne blev overdraget til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg (KEF-udvalget) og klima-

energi- og forsyningsministeren på et online seminar den 12. november 2020.

Denne rapport fra Borgertinget er således det andet bidrag til den politiske proces.

Når man har arbejdet sammen med Borgertinget i mere end et halvt år, efterlader det den indsigt, at nær-

mest alt omkring klimaomstillingen er ”borgernært”. Fordi omstillingen har indflydelse på det samfund,

som borgerne holder af og bekymrer sig for; fordi det nære påvirkes – lokalsamfundet, familiens liv og

fremtid, fødevarer og naturen, for at nævne nogle eksempler; og fordi borgeren selv skal være medspiller

og justere sin adfærd.

I praksis er det borgernære blevet defineret som det, Borgertinget i løbet af processen har prioriteret som

vigtigt. Det er dels sket gennem forskellige brainstorms, som har identificeret problemer, anskuelser og

mulige løsninger, som Borgertinget fandt det vigtigt at se nærmere på. Dels er det sket i en redaktionspro-

ces, hvor undergrupper i Borgertinget i enighed er kommet frem til en tekst omkring et emne – baseret på

Borgertingets brainstorms og på gruppernes egne overvejelser og erfaringer. Og endelig er prioriteringen

sket på Borgertingets weekend i marts 2021, hvor der blev stemt om samtlige tekster og om samtlige

anbefalinger i teksterne. Kun tekster og anbefalinger, der kunne mønstre flertal, gives i denne rapport

videre til politikerne.

Borgertinget har i omtrent en tredjedel af dets arbejdstid overværet oplæg og debatter fra 48 eksperter og

interessenter. De har modtaget et skriftligt informationsmateriale, der var udfærdiget af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet med bidrag fra og gennemlæsning af et fagligt panel bestående af fageksperter

udpeget af Danske Universiteter. Ekspertoplæggene blev optaget og er frit tilgængelige for både borgerne

og offentligheden, hvis man vil gense dem. En hel del af eksperterne har også leveret supplerende skrift-

ligt materiale, som blev lagt på Borgertingets online portal. To eksperter med henholdsvis ekspertise fra

centraladministrationen og fra beregning på energisystemer har været ”udfordrere” ved at kommentere

Borgertingets tekstudkast – de to udfordrere var anonyme for at de kunne kommentere helt frit. Ingen af

de involverede eksperter har været med til at forfatte Borgertingets tekster. Teksterne er helt og aldeles

Borgertingets.

Det står klart, at Borgertinget ikke mener at være færdig med at løse dets opgave. Der er mange emner, der

er udsat, fordi de kræver en grundigere behandling, end der var tid til. På nogle emner leverer Borgertinget

her et mellemresultat. Det kan være et signal, som det er vigtigt for Borgertinget at sende, men på dette

tidspunkt uden detaljerede anbefalinger, eller det kan være nogle få klare anbefalinger, som vil blive supple-

ret i en senere sending fra Borgertinget.

Vi håber, at alle, der læser Borgertingets rapport, vil overveje anbefalingerne grundigt og forsøge at tænke

dem ind i deres egen politik og praksis. Uanset, at der stadig er meget at gøre for et dansk borgerting på

klimaområdet,

ligger der mange debatter og overvejelser bag det store arbejde, som Borgertinget allerede

har gjort, og som fremlægges i denne rapport. Rapporten afspejler, hvad en tilfældigt udtrukket dansk

mini-befolkning synes, at der skal ske, når den på et informeret grundlag har fået mulighed for selv at udar-

bejde sit indspil til klimapolitikken.

Facilitatorerne fra Teknologirådet

Lars Klüver, Kathrine Colin Hagan, Nicklas Bang Bådum, Aske Palsberg, Bjørn Bedsted m.fl.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Introduktion

I december 2019 blev det med

Aftale om klimalov

besluttet, at Danmark skulle have sit første nationale bor-

gerting på klimaområdet, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken. Det

blev efterfølgende besluttet, at Borgertinget skal bestå af 99 borgere, som udvælges af Danmarks Statistik

ud fra nogle enkle kriterier såsom alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. De fik til opgave at debattere

borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbej-

delse af klimahandlingsplanerne. Dette skete ved en række weekend- og aftensamlinger i 2020 og 2021,

hvor relevante fageksperter klædte borgerne på inden for emnerne finansiering og afgifter, landbrug areal

og ressourcer, transport, teknik i landskabet samt livsstil og adfærd. Borgertingets medlemmer har derefter

gennem dialog og debat udarbejdet en række anbefalinger til klima-, energi, og forsyningsministeren og

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Denne rapport samler Borgertingets anbefalinger, men har også til formål at give læseren et overblik over

Borgertinget som metode, indblik i hvordan det danske Borgerting har arbejdet, og sætte ansigt på Borger-

tingets medlemmer. Materialet er ikke et udtryk for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets holdninger.

Fremstilling af Borgertingets forløb og Borgertinget som metode er udarbejdet af Teknologirådet, mens

Borgertingets anbefalinger er udarbejdet af Borgertingets medlemmer og fremstillet i sin vedtagne form.

Der er dog enkelte steder foretaget korrektur og forenklinger for at gøre materialet mere læsbart.

God læselyst.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BOrgErTINgET SOM METODE

Borgertinget som metode

Borgerting

er den danske oversættelse af

Citizens’ Assembly,

som dækker over en række metoder, hvori en

samling borgere fagligt oplyses om en samfundsudfordring og derefter udarbejder og stemmer om anbe-

falinger til, hvordan denne skal håndteres. Der er nogle karaktertræk, der går igen i dette metode-område,

og det danske Borgerting på klimaområdet er planlagt inden for den ramme:

•

Borgerne er fundet gennem lodtrækning.

Der udtrækkes tilfældigt og repræsentativt en stor gruppe

af borgere, som inviteres til at være med. Ud af de, der melder sig, sammensættes et borgerting, som

afspejler landets demografi bedst muligt.

Borgertinget er af en vis størrelse.

I praksis gennemføres der borgerting med deltagelse af 25-150

borgere. Både i EU og globalt arbejdes der med ideer om

Citizens’ Assemblies

med flere tusinde delta-

gere. Der er altså stor variation i antallet af deltagere.

Der holdes mange og lange møder.

Der er set borgerting på op til otte hele weekendmøder, men der

findes også eksempler ned til for eksempel én weekend og en række aftenmøder.

Der skal være et politisk mandat.

Det skal være politiske beslutningstagere, der har sat et borgerting i

gang. De bør også love at lytte opmærksomt til borgertinget og overveje dets forslag grundigt.

Borgertingets proces skal være transparent.

Det sker ofte gennem hjemmesider, hvor proces-

sen rapporteres, ekspertudsagn, resultater mv. lægges frem. Der tilknyttes ofte evalueringer og

følgeforskning.

Faciliteringen skal ske med armslængde.

Det skal være en uafhængig ”tredje part”, der samarbejder

direkte med borgertinget for at sikre mod politisk indblanding i dets arbejde.

Borgertinget skal være velinformeret.

Der leveres ofte et informationsmateriale, som er kvalitetssik-

ret ved, at eksperter har haft det til gennemsyn. Desuden får borgertinget ofte et større antal mundt-

lige oplæg fra eksperter og interessenter.

Borgertinget arbejder gennem dialog.

Det kan både være gennem vekslende plenum og gruppear-

bejde. Som hovedregel er borgertinget samlet i plenum under oplæg, debatter om processen, og når

der konkluderes. Udvikling af anbefalinger og feedback foregår mest i mindre grupper.

Indholdet prioriteres og skrives af borgerne selv.

Der er meget stor forskel mellem forskellige bor-

gerting, hvor frit temaet har været for borgerne. Nogle gange gives et skarpt afgrænset tema – som

for eksempel

abortlovgivning

i Irland. Andre gange er det meget åbent, som for eksempel

klimaomstil-

lingen,

i både Irland, UK og Danmark. Men uanset hvor skarp afgrænsningen er, er det borgerne, der

selv bestemmer, hvad de vil skrive om, og hvad de vil konkludere. Det er også borgertingets under-

grupper, der i enighed skriver de tekster, der til sidst stemmes om.

Borgertinget er normalt en metode, hvor borgerne mødes fysisk.

Men under COVID-19 pandemien

er denne metode, ligesom andre former for borgerinddragelse, gået online.

•

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Det danske Borgerting på

klimaområdet

Det blev besluttet, at det danske Borgerting

på klimaområdet skal bestå af 99 borgere,

som udvælges af Danmarks Statistik ud fra

nogle enkle kriterier såsom alder, køn, geo-

grafi, uddannelse og indkomst. Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet er koordinerende

sekretariat for Borgertinget. For at sikre tillid

og transparens jf. OECD’s principper om bor-

gerinddragelse blev der etableret tre garanter:

•

Et fagligt panel, bestående af 4-6 eksper-

ter for at sikre kvalitet og faglig balance

i temaer, informationsmateriale og

spørgsmål til Borgertinget.

En ekspert i borgerting og borgerinddra-

gelse, som kan rådgive for at sikre, at

hvert trin i metoden gennemføres med

høj kvalitet i detaljen.

En ekstern overordnet facilitator til Bor-

gertingets samlinger.

2020

Oktober

1. Weekend-

samling

Aftensamling

Finansiering og

afgifter

16./17. November

24.-25. Oktober

November

Møde KEF-

udvalg og

ministeren

12. November

Aftensamling

Transport

2./3. December

•

December

Temagruppe

Transport

11. Januar

•

Aftensamling

Landbrug, areal,

ressourcer

13. Januar

Teknologirådet blev valgt som uafhængig

overordnet facilitator, og har stået for at

lægge program til samlingerne, lede sam-

lingerne og styre produktionen af Borgertin-

gets resultater. Undervejs er planlægningen

drøftet med det faglige panel og eksperten i

borgerinddragelse udpeget af Danske Univer-

siteter, og en planlægningsgruppe bestående

af fem medlemmer af Borgertinget, samt én

person fra Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet og én person fra Teknologirådet.

Borgertinget blev oprindeligt planlagt til at

skulle foregå over tre weekender i 2020.

grundet COVID-19 udviklingen blev der truffet

beslutning om at starte Borgertinget op online

i oktober 2020 med et mål om at kunne give

anbefalinger i foråret 2021. Figuren til højre

viser forløbet.

Under

første weekendsamling

fik Borgertinget

oplæg a 5-15 minutters varighed fra i alt 18

eksperter. På den baggrund brainstormede

borgerne emner, pointer og anbefalinger, som

de ville arbejde videre med. Weekenden blev

afsluttet med afstemning om et antal politisk

relevante løsningsforslag fra den løbende

debat og de inviterede eksperter.

På

mødet med

KEF-udvalget og ministeren d.

12. november

blev resultaterne af afstemnin-

gen fremlagt og debatteret med 10 tilfældigt

udtrukne borgere fra Borgertinget.

2021

Januar

Temagruppe

Finansiering

18. Januar

Temagruppe

Landbrug

20. Januar

Aftensamling

Livstil, adfærd og

teknik i landskab

Februar

Temagruppe

Teknik

26. Januar

25. Januar

Temagruppe

Adfærd

3. Februar

Aftensamling

OVA drøftelser

23. Februar

Marts

Aftensamling

OVA drøftelser

13. Februar

2. Weekend-

samling

20.-21. Marts

April

Møde KEF-udvalg

og ministeren

29. April

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BOrgErTINgET SOM METODE

De første 4 grønt markerede

aftensamlinger

var tematiske samlinger med ekspertoplæg fra 3-4 eksperter

inden for temaet. Borgerne formulerede observationer, vurderinger eller anbefalinger, som de mente, at

Borgertingets temagrupper skulle arbejde videre med.

Disse

temagrupper

blev sammensat gennem lodtrækning i Borgertinget. De havde hver et enkelt møde om

deres tema, som havde et par ekspertoplæg eller et debatpanel, og hvor den vigtigste opgave var at skrive

udkast til de endelige anbefalinger fra Borgertinget. De blev skrevet af 2-4-personers undergrupper.

De to

aftensamlinger i februar

havde til formål at færdiggøre udkastene. På den første samling blev under-

grupperne sat sammen på tværs til at kommentere og foreslå forbedringer i hinandens tekster. Inden den

anden samling i februar 2021 havde Teknologirådet og to eksterne udfordrere desuden kommenteret på

udkastene. På baggrund af alle kommentarerne forfattede undergrupperne så deres endelige udkast på

den sidste aftensamling.

Weekenden i marts

blev brugt til at debattere og godkende alle vurderingerne gennem afstemninger i

Borgertinget.

På

mødet med KEF-udvalget og ministeren d. 29. april

vil det samlede Borgerting fremlægge dets resultater

for udvalget og ministeren.

Det danske forløb

er på flere måder

designet til den

danske situation:

•

Møderne gik online grundet udviklingen af COVID-19 situationen.

Fleksibel planlægning. At det var en online proces muliggjorde, at der kunne aftales små

ekstra møder i undergrupperne, når det var nødvendigt.

Ikke kun weekender. Arbejdet kunne brydes op i mindre krævende bidder, fordi møderne var

online. Der blev holdt en del 3-timers aftenmøder, som gav et godt flow i forårets møder.

Selvfaciliterende grupper. Danskerne er vant til samarbejde på for eksempel arbejdspladser og

i foreningslivet. Bortset fra den første weekend og under afstemningerne den sidste weekend

har Borgertinget i meget høj grad selv styret deres gruppearbejde.

Hele tekster – ikke kun anbefalinger. De fleste borgerting giver kun anbefalinger – det vil sige

typisk 2-3 linjer udsagn. Det danske borgerting forklarer også de udfordringer, det har set,

og hvordan det vurderer situationen. Det er valgt, fordi dansk politik på området er en aktiv

proces, og skal man have indflydelse på den, må man sikre, at man er blevet forstået.

Resultater hen ad vejen. Da Klimaloven medfører, at der hele tiden skabes klimapolitik, er det

valgt løbende at give resultater fra Borgertinget. Den danske model skal altså ses som en

kontinuert proces, der med jævne mellemrum føder ind i den politiske debat.

•

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Borgertingets medlemmer

Det blev besluttet, at det danske Borgerting på klimaområdet skal bestå af 99 borgere, som udvælges af

Danmarks Statistik ud fra nogle enkle kriterier såsom alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. Dan-

marks Statistik har foretaget udvælgelsen af Borgertingets medlemmer gennem to trin: 1) et udtræk af en

simpel tilfældig stikprøve på 5.000 personer fra den aktuelle befolkning af voksne, der alle får mulighed

for at tilmelde sig Borgertinget. 2) Udvælgelsen, hvor Danmarks Statistik blandt de tilmeldte har trukket en

stratificeret stikprøve på 99 personer og 99 suppleanter, der bedst muligt afspejler den danske befolkning.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BOrgErTINgETS MEDlEMMEr

Mød 5 medlemmer

Louise, 26 år, Aarhus, psykolog

”Inden jeg blev inviteret med i Borgertinget, der var jeg lidt en sortseer. Jeg tænkte, at de der

70% kan ikke lade sig gøre, det er urealistisk. Men det har jeg lært nu, at det kan det godt.

Det er super dejligt, og så håber jeg, vi kan finde en god måde at nå dertil.”

Sebastian, 49 år, Nyrup, korrekturlæser/IT-supporter/strikker

"Det har været spændende, og det har været hårdt; både fagligt hårdt, fordi det er vigtige

emner, og det skal gøres ordentligt, og hårdt, fordi mange af os ikke er vant til onlinemøder,

og vi har manglet det at kunne mødes og lige stå at snakke over en kop kaffe, til en frokost

eller til en middag og summe på andre måder, end man kan, når det hele er elektronisk. Men

det har fungeret fantastisk godt. Vi er nok alle sammen forbløffede over, hvor godt det har

fungeret elektronisk alligevel.”

Mads, 29 år, Østervrå, auto-instruktør

”Det jeg føler, at jeg kan bidrage med personligt er, at have den her stemme, som kan blive

hørt fra Udkantsdanmark. Plus jeg har en faglig viden omkring biler og elektrificeringen

af vores samfund, transportsektoren og alt det her. Jeg har lidt en viden om det, som der

måske ikke er andre, der sidder med.”

Hans Christian, 71 år, Frederiksværk, pensioneret forsker

”Jeg tror, det er vigtigt at høre alle, for alle kommer med forskellige vinkler på, hvordan det

vil påvirke dem i deres hverdag. Det nytter jo ikke noget, at stille en masse løsninger op, hvis

ikke de er til at leve med. Så blandingen af hvad der er teknologisk muligt, hvad er påkrævet,

og hvordan vil det virke. Kan det komme til at virke? Det er særdeles vigtigt.”

Freja, 21 år, Skårup, studerende

”Jeg er en del af den unge generation, som nu har muligheden for at sige noget direkte til

politikerne. Og vi er villige til at indgå kompromisser, at man ikke bare hidser sig op og siger

NU skal der ske noget, men at man får en dialog om det, snakker om tingene, og at det

bliver gjort på en ordentlig måde.”

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Demografiske data

om medlemmerne

•

Population = alle i Danmark over 18 år

Borgertinget = 99 medlemmer + 99 suppleanter

50,6%

49,4%

50,6%

49,4%

Køn

Population

Kvinder

Mænd Population

Kvinder

50,6%

49,4%

52,53%

47,47%

Mænd

Population

Borgertinget

Kvinder

Mænd

Sjælland

Hovedstaden

Sjælland

75+ år

Alder

100

75+ år

65-74 år

Hovedstaden

år

65-74

55-64 år

Syddanmark

45-54 år

Midtjylland

25-34 år

Nordjylland

25-34 år

Population

Borgertinget

35-44 år

55-64 år

7,47%

35-44 år

Sjælland

Hovedstaden

18-24 år

Nordjylland

18-24 år

Population

Syddanmark

Midtjylland

Lang vid. Udd.

Popu

Uden for erhverv

Population

Uden for erhverv

Studerende

Borgertinget

30 Studerende

Lønmodtager grund

Borgertinget

Lønmodtager grund

Lønmodtager mellem

Borgertinget

Lang vid.

Vid.

Nordjylland

Udd.

Mellem.

Kort

Mellem. Vid.

vid. udd.

Udd.

Population

Borgertinget

Ungdoms

Kort vid. udd.

udd.

Population

Grundskole eller uoplyst

Ungdoms udd.

Population

nget

Uden

eller uoplyst

Grundskole

for erhverv

400+

Studerende

300-400

Lønmodtager mellem

Selvstændig

Population

Selvstændig

Borgertinget

Population

Borgertinget

Populati5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Kvinder

Mænd

BOrgErTINgETS MEDlEMMEr

Geografi

100

Sjælland

Hovedstaden

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Population

75+ år

75+ år år

65-74

65-74 år

55-64 år

45-54 år

35-44 år

25-34 år

18-24 år

Borgertinget

47,47%

Melle

47,47%

get

Grundskole

18-24 år

Uddannelsesniveau

Uden for erhverv

Lang vid. Udd.

Studerende

Lang vid. Udd.

Mellem. Vid. Udd.

Lønmodtager grund

50,6%

Mellem. Vid. Udd.

49,4%

Kort vid. udd.

Lønmodtager mellem

52,53%

47,47%

Population

Borgertinget

Population

Borgertinget

100

Kort vid. udd.

Ungdoms udd.

Selvstændig

Ungdoms udd.

Population

Grundskole eller uoplyst

Mænd

Kvinder

Borgertinget

Population

Population20

Population

Borgertinget

rtinget 30

tinget

Disponibel indkomst

(tusinde kr.)

400+

300-400

Sjælland

200-300

Hovedstaden

100-200

Syddanmark

0-100

0-100 0

Midtjylland

Nordjylland

Population

Borgertinget

Population

Borgertinget

Lang v

Mellem. V

Kort v

orgertinget

Ungdom

Grundskole eller

5Population 15

Population

Borgertinget 30

orgertinget

Borgertinget

Population

Socioøkonomisk status

Uden for erhverv

Studerende

Lønmodtager grund

Lønmodtager mellem

Selvstændig

Population

Borgertinget

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Borgertingets anbefalinger

Borgertinget har udarbejdet 19 emnetekster med i alt 117 anbefalinger fordelt på emnerne folkeoplysning,

inddragelse og adfærd, finansiering og afgifter, landbrug, areal og ressourcer, transport, samt teknik i land-

skabet. Anbefalingerne består af en indledning med de relevante observationer, en tekst med Borgertingets

vurdering af udfordringerne inden for emnet, og til sidst de egentlige anbefalinger. Dette format er valgt for

at sikre, at man som læser forstår Borgertingets overvejelser bag anbefalingerne. Borgertinget har på deres

sidste weekend stemt om alle emneteksterne og om alle anbefalinger inden for hvert emne. Afstemnings-

spørgsmålet lød ”Skal

denne tekst/anbefaling gives til politikerne her i foråret 2021?”.

Tolkning af Ja-svarene

står derfor klart – man er både enig i tekst/anbefaling og mener, at den er klar til at videregive til politikerne.

Tolkning af Nej-svarene er mere kompliceret, idet et Nej kan skyldes, at man er uenig, eller at man ikke synes,

at teksten/anbefalingen er tilstrækkeligt færdigbearbejdet. Derfor må det anbefales at læse afstemningerne

som ”mindst x% er enige i denne tekst/anbefaling”.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM FOlkEOPlySNINg, ADFærD Og INDDrAgElSE

Anbefalinger om

folkeoplysning, adfærd og

inddragelse

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

1. Politisk

handlekraft

Der sker ikke særlig meget i forhold til, hvad eksperterne siger, der skal til – og specielt ikke i forhold

til, hvor meget det kan betale sig. For eksempel inkluderer 70%-målet ikke borgernes forbrug og

adfærd.

Der bliver taget for meget hensyn til interessenter, og store organisationer i forhold til, hvad der skal til

for at nå 2030-planen (og 2050-planen). Alle må acceptere, at vi skal lide visse afsavn for at nå målet.

Politikkerne tager for lidt ansvar og tænker for meget på stemmer og popularitet i stedet for nødven-

dige handlinger.

Det virker i øjeblikket uoverskueligt for det enkelte menneske og virksomhed at handle bæredygtigt.

Man har en oplevelse af, at man skal lide afsavn. Politikerne har et ansvar for at gøre det klimarigtige

valg lettere bl.a. ved at uddanne befolkningen i bæredygtighed helt fra barnsben.

Mulige værktøjer til at fastholde politisk retning kunne være en grøn grundlovsreform, som man

kender det fra de omkringliggende lande i Europa, eller en projektledelse, som ikke er på valg hvert

fjerde år, og som fortløbende følger op på de aftaler, der er indgået.

Vurderinger

Borgertinget er i tvivl om, om Danmark kan leve op til de politisk besluttede klimamålsætninger.

COVID-19

pandemien har dog lært os, at når det er nødvendigt i krisesituationer, kan der godt være politisk

handlekraft (samt omstillingsparathed og afsavn hos borgere også).

Det er vigtigt, at det bliver så enkelt som muligt (for eksempel i forhold til administrative barriere m.v.) at

implementere nye klima-tiltag.

Vi har brug for positive historier/framinger af de videnskabelige løsninger på klimaproblematikkerne om,

hvorfor det er godt at leve mere bæredygtigt (adfærdsændringer) - det skal være en del af vores identitet

og image. Vi skal skabe et sted, hvor vi har lyst til at være, og vi skal have den nødvendige viden til at fore-

tage de rigtige handlinger. Vores politikere har et fælles ansvar for at tale klimaomstillingen op og for at

investere i, at borgerne er oplyste og evner at handle.

Borgerne og virksomhederne skal have hjælp til at lære om bæredygtighed (det tager tid) - forandringspro-

cesser og nudging. Vi skal lære nye kompetencer. Det er politikernes ansvar at gøre det lettere at ændre

adfærd og vaner for borgerne og virksomhederne, dvs. tage det klimarigtige valg.

Borgertinget har lyttet til eksperter, der har foreslået en politisk referenceramme i form af en “grøn grund-

lov”, der forpligter politikerne til bæredygtighed og klima, og bidrager til, at “magteliten” får mindre kontrol

over den grønne omstilling. Men vi er i tvivl om, hvorvidt det reelt vil føre til mere grøn politik, eller om det

vil føre til “politisk pseudoarbejde” med brug af mange ressourcer.

Der ligger et meget svært dilemma i, at Danmark har nogle klare mål på klimaområdet, men om de bliver

nået, afhænger af skift fra valg til valg. Altså et dilemma mellem effektivitet i omstillingen og at fastholde

demokratiet.

Anbefalinger

1.1

Det anbefales, at politikerne er mere handlefaste og tør handle på bekostning af vælgertal. Der skal

lyttes mere til eksperter – specielt upartiske – og presses mere på for at få gennemført nød-

vendige tiltag. Der skal handles NU! Det er vigtigere at lytte til eksperter – for eksempel Klima-

rådet - end til lægmanden (og dermed, på sin vis, også Borgertinget).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM FOlkEOPlySNINg, ADFærD Og INDDrAgElSE

1.2

Det er vigtigt at få mange små tiltag sat i gang (mange bække små...) – hos virksomheder,

borgere og andre sektorer – for det kræver mindre indsats for hvert tiltag. Man skal politisk

have øjnene åbne for at promovere og understøtte gode lokale tiltag, for eksempel ved at fjerne

barrierer i regler og administration.

Der bør føres en offentlig debat om mulighederne i en grøn grundlov, der bl.a. drager på erfa-

ringer om, hvorvidt det har været til gavn i de lande, hvor det politiske ansvar for miljø, natur og

klima er skrevet ind i deres forfatning.

Borgertinget mener, at klimamålene skal nås, men vi er betænkelige ved, om det kan nås på

grund af skiftende politik. Vi vil derfor appellere til, at der politisk gennemføres brede effektive forlig,

som man holder fast ved på begge sider af et valg.

1.3

1.4

Afstemningsresultat

Anbefaling 1.4

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 1.3

Anbefaling 1.2

Anbefaling 1.1

Emne - Politisk handlekraft

25%

50%

75%

100%

2. Borgerinddragelse

og folkeoplysning

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Borgerne

Anbefaling 2.9

stor indflydelse på klimaet gennem deres valg, men har ikke altid tilstrækkelig viden

har meget

til at træffe klimavenlige beslutninger. Samtidigt kan det være svært at acceptere en pålagt ændring af

Anbefaling 2.8

adfærd, hvis det er svært at forstå årsagssammenhængen, eller hvor stort et klimaaftryk man som borger

Anbefaling

kommer til at gøre personligt “ondt” (økonomisk eller samvittighedsmæssigt), er vi så

påvirker. Når det

2.7

som borgere parate til at tilsidesætte personlige behov for det store billede?

Anbefaling 2.6

Anbefaling 2.5

Eksperternes viden er med til at danne grundlag for politikernes og borgernes valg. Men bliver vi rent fak-

tisk eksponeret for faktuelle data, når meget ekspertviden kommer fra interesseorganisationer og andre,

Anbefaling 2.4

der kan have egne særinteresser og agendaer til et eventuelt løsningsforslag?

Anbefaling 2.3

Det kan være en hæmsko, hvis lokalbefolkningen føler, at initiativer bliver trukket ned over hovedet på dem,

Anbefaling 2.2

uden de er blevet hørt eller har fået indsigt i beslutningsgrundlaget.

Anbefaling 2.1

Emne - Borgerinddragelse

I Danmark eksisterer et sæt af love, der understøtter folkeoplysningen. Det gælder for eksempel ”Lov om

og folkeoplysning

folkeoplysning”. ”Lov om offentlighed i forvaltningen”. ”Lov om mediestøtte”. ”Lov om biblioteksvæsen” og

25%

50%

75%

100%

”Lov om Statens Kunstfond”.

For folkebibliotekerne gælder det, at formålet er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved

at stille forskellige materialer til rådighed som for eksempel bøger, tidsskrifter, elektroniske informations-

ressourcer, herunder internet og multimedier.

Anbefaling 3.4

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Vurderinger

Borgertinget vurderer, at borgere generelt er omstillingsparate, hvis de både har haft mulighed for at

blive oplyst og hørt. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det en bred folkelig opbakning.

Anbefaling 3.2

Anbefaling 3.3

Anbefaling 3.1

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Kan en sådan opbakning ikke bringes til veje, risikerer vi, at den grønne omstilling møder modstand

baseret på falske myter, konspirationsteorier og fordækte politiske motiver. Der er derfor brug for

både en målrettet, landsdækkende folkelig oplysning samt borgerinddragelse, der er baseret på

saglig viden, og som benytter sig af dialog med alle berørte parter.

Vi skal have inddraget borgerne, så de kan være del af fremdriften frem for dem, der stopper den.

Det skal ikke handle så meget om udvikling, men om her og nu eksekvering, samt det vi kan gøre i

vores lokalsamfund. Borgertinget vurderer, at det dog er essentielt, at de lokale tiltag passer ind i

den nationale målsætning. Ligeledes skal der på nationalt niveau arbejdes på at sikre at både den

teknologiske udvikling samt den samfundsmæssige økonomiske model, understøtter den grønne

omstilling.

Efterhånden som vi implementerer forskellige tiltag, er det yderst vigtigt, at der informeres om posi-

tive såvel som negative (del)resultater, så der kan justeres hen ad vejen, så man heller ikke mister

troværdighed.

Vi skal have for øje, at borgerne skal have hjælp til at lære om bæredygtighed (det tager tid) - for-

andringsprocesser og nudging. Vi skal alle lære nye kompetencer. Vi bør dele relevant viden som

fundament for borgernes holdningsdannelse. Hvis dialogen/samtalen og oplysningen er stærk nok,

vil det også resultere i, at borgerne træffer de bedste klimavenlige valg, hvorfor borgerinddragelsen

er vigtig.

En folkelig oplysning kan ske via en bred vifte af medier som landsdækkende og lokale radio og

TV-stationer, dagblade, sociale medier samt folkebibliotekerne. Folkeoplysning kan også ske via

de kommunale institutioner, NGO’er, oplysningsforbund, forsyningsselskaber, grundskoler og ung-

domsuddannelser. Ligeledes kan beboerforeninger, idrætsforeninger, museer, teatre og kulturelle

foreninger inddrages.

Anbefalinger

For at understøtte og komme i gang med borgerinddragelse anbefaler Borgertinget følgende:

2.1

2.2

Etablering af et permanent Borgerting som en del af klimarådet.

Lokale klimaborgerting i hver af landets kommuner til at understøtte den lokale agenda og

debat, så vi får skabt rammerne for, at borgere, der vil engageres, får deres stemme hørt og

dermed få de bedste klimaråd til at leve i nærhed for borgerne.

Klimamål på kommuneniveau med borgerinddragelse om, hvordan mål kan nås.

2.3

For at understøtte folkeoplysning anbefaler Borgertinget følgende:

2.4

Borgertinget anbefaler overordnet set, at der sikres en god kommunikation til og med befolk-

ningen. kommunikationen bør være “simpel og letforståelig” så alle er indforstået med hvor-

dan og hvorfor, der skal foretages ændringer i befolkningens adfærd.

Borgertinget anbefaler, at der kommer mere klimaundervisning i folkeskolen og på ungdoms-

uddannelser, som gennemgående obligatorisk tema. Der skal være mere undervisning om

klimavenlig kost i faget hjemkundskab. Klimaundervisningen skal også handle meget om,

hvorfor det er svært som samfund og internationalt at løse klimakrisen ift. andre kriser, altså

ikke primært om den naturvidenskabelige side af klimakrisen.

Der er behov for forskellige oplysningskampagner som for eksempel: Oplysende program-

mer i radio og tv, debatprogrammer, støtte til undervisningsmateriale, støtte til film, teater,

billedkunst, faglitteratur, foredrag, festivaler, nyhedsformidling, samt et organ der stiller

spørgsmål.

2.5

2.6

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM FOlkEOPlySNINg, ADFærD Og INDDrAgElSE

Anbefaling 1.4

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

2.7

Oplysning om beregningsgrundlag og fuld gennemsigtighed i hvad vores samlede udledning

er, og hvordan vi evidensbaseret kan mindske denne. For eksempel oplysning om den CO

Anbefaling 1.3

der ikke indgår i vores danske regnskab, fordi den importerede vare er produceret i udlandet

(for eksempel sojabaseret dyrefoder fra regnskovsarealer i Sydamerika som fodres til mange

Anbefaling 1.2

de konventionelle svin i Danmark).

Beregningsgrundlag bør være fuldt synkroniseret og indeholde alle faktorer. Det kunne på sigt

Anbefaling 1.1

anvendes til standardiseret mærkninger af for eksempel emballage, dagligvarer osv.

2.8

Emne

2.9

- Politisk handlekraft

Folkebibliotekerne bør tage en aktiv rolle i folkeoplysningen og indgå i et samarbejde med lokale

medier om lokal debat og nyhedsformidling. Bibliotekernes virke bør endvidere kobles til bestræ-

25%

50%

75%

100%

belser som understøtter borgernes initiativer og/eller deltagelse i konkrete bæredygtige omstil-

lingssager, idet konkret handling kan give mening til de ellers ret abstrakte spørgsmål om klima og

bæredygtighed.

Afstemningsresultat

Anbefaling 2.9

Anbefaling 2.8

Anbefaling 2.7

Anbefaling 2.6

Anbefaling 2.5

Anbefaling 2.4

Anbefaling 2.3

Anbefaling 2.2

Anbefaling 2.1

Emne - Borgerinddragelse

og folkeoplysning

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

25%

50%

75%

100%

3. Adfærdsændringer

med fokus på materielt forbrug

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Adfærdsændringer kan dels ske gennem skatter og afgifter, dels gennem folkeoplysning. Et eksempel på

Anbefaling 3.4

en adfærdsændring som følge af afgifter er, at mange forbrugere har skiftet glødepærer ud med sparepæ-

rer på grund af afgifter på el.

Anbefaling 3.3

Materielle forbrugsgoder produceres i stort omfang i udlandet, og klimabelastningen herfra er derfor ikke

at finde i

Anbefaling 3.2

opgørelserne over udledninger fra det danske forbrug. De største påvirkninger af det nationale

-aftryk for den enkelte borger er inden for forbrug af fødevarer og transport samt byggeri og bolig.

De fleste beregningsmodeller i forbindelse med reduktion af klimabelastninger fokuserer alene på CO

e-af-

trykket for nationaløkonomiske forhold og medtager ikke betydningen af forbrugeradfærdsændringer.

Emne - Adfærdsændringer

med fokus på materielt forbrug

Anbefaling 3.1

Vurderinger

25%

50%

75%

100%

Der er behov for at regulere forbrugeradfærden gennem skatter og afgifter. Derudover er der behov for at

få medtaget betydningen af ændret forbrugeradfærd i beregningsmodellerne for CO

e-udledning.

Skatter og afgifter skal ske velbalanceret, så man undgår en social slagside.

ændret forbrugeradfærd er vanskelig og vil

tage tid, men det er noget, der kan lade sig gøre!

Nej

Ved ikke Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 4.2

Anbefaling 4.1

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

25%

50%

75%

100%

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefaling 2.9

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Oplysning og eksemplificering skal ses og fungere i sammenhæng med ændrede, grønne afgifter.

Anbefaling 2.8

Anbefalinger

2.7

Anbefaling

3.1

Vores nationalregnskab skal måles på andre faktorer end kun økonomi: Livskvalitet (sociale fælles-

Anbefaling 2.6

skaber, godt helbred, følelse af at gøre en forskel, frihed), livslængde, bæredygtighed, naturressour-

Anbefaling 2.5

cer. Danmarks Statistik har allerede udviklet og beregnet et grønt BNP, velfærdsmål og ressource-

Anbefaling 2.4

træk. Regeringen bør derfor fremover offentliggøre en årlig status på faktorerne i forbindelse med

offentliggørelsen af finansloven med henblik på at synliggøre og motivere en positiv udvikling.

Anbefaling 2.3

Anbefaling 2.2

resultaterne fra den årlige status kan bruges til at iværksætte målrettede OBS-kampagner med

positive budskaber med henblik på at ændre forbrugeridealer.

Anbefaling 2.1

Emne - Borgerinddragelse

og folkeoplysning

3.2

3.3

3.4

Forbrugerne skal have redskaberne til at kunne se, hvor der kan spares CO

25%

50%

75%

100%

Giv rabat ved hensigtsmæssig forbrugeradfærd, eksempelvis som ved de lave el-takster man får

gavn af, når der bruges el om natten.

Afstemningsresultat

Anbefaling 3.4

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 3.3

Anbefaling 3.2

Anbefaling 3.1

Emne - Adfærdsændringer

med fokus på materielt forbrug

25%

50%

75%

100%

4. Klimadeklaration

Det kan være svært at vurdere, om et købt produkt er mere eller mindre klimabelastende – er det for

eksempel bedre at købe et økologisk produkt fremfor et ikke-økologisk produkt? Og hvad betyder det

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

egentligt, når en producent mærker sig som værende ’bæredygtig’? Det kan være svært for den enkelte

Anbefaling 4.2

borger at vælge, hvor det giver bedst mening selv at gribe ind. Forbrugeren mangler viden om, hvor meget

transport der har været forbundet med det enkelte produkt, og hvilke betingelser det har været udsat for

(dette gælder især for tekstilvarer). Der står sjældent, hvor stor en del af et produkt, der er af genanvende-

Anbefaling 4.1

ligt materiale, og hvor meget af det givne produkt, der vil kunne genanvendes efter endt brug.

Vurderinger

Emne - Klimadeklaration

En standardiseret mærkning af forbrugsvarer vil kunne give befolkningen den nødvendige forudsætning/

viden for at kunne træffe et hensigtsmæssigt valg i forhold til klimabelastning. Energimærkning findes for

eksempel allerede ved hårde hvidevarer og boliger. Mærkningen skal være simpel og let at forstå uden at

gå på kompromis med at være retvisende.

Nej

Ved

landbruget producere de varer, der efterspørges, og som der er

Intet svar

Når forbrugerne ændrer

forbrugsvaner, vil

ikke / Ønsker ikke at svare

Anbefaling 5.5

økonomi i. EU’s landbrugsstøtte vurderes også til at kunne have en stor betydning for fødevareproduktion

og -forbrug samt adfærden relateret hertil.

Anbefaling 5.4

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 5.3

Anbefaling 5.2

Anbefaling 5.1

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Anbefaling 3.4

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

ANBEFAlINgEr OM FOlkEOPlySNINg, ADFærD Og INDDrAgElSE

Anbefaling 3.3

Anbefaling 3.2

Anbefaling 3.1

Anbefalinger

Emne - Adfærdsændringer

med fokus på materielt forbrug

4.1

Opret en fælles klimadeklaration med tilhørende mærkning (start nationalt og få udbygget til EU/

globalt-niveau), der – ligesom varedeklarationen på fødevarer indikerer næringsindhold – indikerer,

hvor meget et givent produkt belaster miljø og klima. Dette kan eksempelvis være i forhold til, hvor

25%

50%

75%

100%

meget CO

der er udledt i forbindelse med produktionen af t-shirts fra Portugal eller Kina, hakkekød

fra Danmark eller Polen eller agurker fra Spanien.

Deklarationen skal følges op med en oplysnings- og informationskampagne til forbrugerne, for

eksempel i form af oplysning til bl.a. unge i skolerne, som kan føre til adfærdsændringer.

4.2

Afstemningsresultat

Anbefaling 4.2

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 4.1

Emne - Klimadeklaration

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 5.5

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 5.4

Anbefaling 5.3

Anbefaling 5.2

Anbefaling 5.1

Emne - Langsigtede

investeringer fra stat

og pensionsselskaber

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 6.5

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 6.4

Anbefaling 6.3

Anbefaling 6.2

Anbefaling 6.1

Emne - CO

e-afgift,

social balance og

borgerinddragelse

25%

50%

75%

100%

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger om

finansiering og afgifter

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM FINANSIErINg Og AFgIFTEr

5. Langsigtede

investeringer fra stat og pensionsselskaber

Det er en målsætning i Klimaloven, at de teknologiske løsninger og services som landet udvikler for at

kunne nå målsætningen om CO

e-neutralitet i 2050 også bør have et kommercielt formål, der vil styrke

landets økonomi og skabe arbejdspladser.

Afgifter kan fremme investeringerne i klimavenlig teknologi for at nedbringe omkostningerne i industri

og husholdninger. Men afgifter vil ikke motivere til udvikling af ny teknologi her i landet mere end i andre

lande. Der skal andre midler til, hvis investorer skal kunne se de kommercielle og personlige fordele i at

producere ny teknologi her i landet.

Det virker som om, at der ligger gode muligheder i, at pensionskasserne indgår i samarbejde om grøn omstil-

ling, herunder også i at skabe nye virksomheder. Men pensionskasserne har pligt til at arbejde med lav risiko.

Vurderinger

Borgertinget er enig i, at det giver god mening for landet som helhed at have et kommercielt fokus under

denne omstilling. Men for at det skal lykkes, bliver der behov for en langsigtet investeringsstrategi for de

løsninger, som ikke kan drives frem uden hjælp fra store institutionelle investorer og staten.

Der vil være tiltag og udvikling, der vil kunne drives frem af private virksomheder med et kommercielt

fokus, hvorfra der kan høstes klimagevinster.

Men der vil være investeringer og tiltag, som først vil være kommercielt interessante for investorer, når

udviklingen er kommet forbi den allermest risikofyldte fase. Disse kan man støtte fra statens side med

henblik på at skabe en kommerciel indtægt i fremtiden – energiøer og udvikling af bioraffinaderier er

måske eksempler på dette.

Der vil også være tiltag, som ikke er åbenlyst kommercielle, og som kræver statslig investering eller støtte

for at blive realiserede – for eksempel udvikling af løsninger til landbruget.

Borgertinget mener, at det er godt, at pensionsselskaberne udviser villighed til at understøtte den grønne

omstilling. Pensionsselskaberne har en særlig evne til langsigtede investeringer, der er meget relevant i

forhold til den grønne omstilling. Hvis forrentningen ellers er acceptabel i forhold til pensionsindskydernes

afkast, mener vi, at det kan være en uønsket barriere for pensionsselskabernes indsats, hvis de er under-

lagt strenge krav om lav risiko.

Hvor pensionsselskaberne ikke kan/må investere, må udviklingen drives i gang af staten. Resultaterne i

form af nye teknologier, services og virksomheder vil måske med tiden kunne overtages af private virk-

somheder og drives videre kommercielt. Men andre investeringer vil være nødvendige at gennemføre uden

et kommercielt sigte for klimaets skyld og for at nå klimamålene.

Anbefalinger

5.1

Borgertinget mener, at stat og pensionskasser skal tage ansvaret for de nødvendige investeringer,

der ikke drives af markedet. Staten/det offentlige skal investere i kommercielle tiltag såvel som at

give støtte til nye klimaløsninger.

Statens investeringer skal ikke begrænses af provenuet ved en klimaafgift, men provenuet skal

indgå i investeringerne.

Statens investeringer skal fokuseres på områder, som har store muligheder i klimaomstillingen, såsom

transport og udvikling af løsninger i landbruget, som er to områder, hvor det vil batte meget af få skabt

og implementeret løsninger. Dette skal ikke ses som i modstrid med også at støtte/investere i løsninger,

der har kommercielle muligheder, og som gør Danmark rigere ved for eksempel eksport af løsningerne -

man skal gøre begge dele.

5.2

5.3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Anbefaling 4.2

Anbefaling 4.1

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Emne - Klimadeklaration

5.4

Borgertinget anbefaler, at pensionsselskaberne investerer i den grønne omstilling. De bør have en klar

50%

75%

100%

målsætning for, hvor stor andel

25%

af deres midler, der skal anvendes til grøn investering.

Der bør tillades, at pensionsselskaberne investerer med større risiko, når det drejer sig om grønne inve-

steringer. Kravene omkring risiko ved den type investeringer bør derfor revurderes og måske lempes.

5.5

Afstemningsresultat

Anbefaling 5.5

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 5.4

Anbefaling 5.3

Anbefaling 5.2

Anbefaling 5.1

Emne - Langsigtede

investeringer fra stat

og pensionsselskaber

25%

50%

75%

100%

6. CO

e-afgift, social balance og borgerinddragelse

Danmarks klimamål er ifølge eksperterne muligt at opnå. Danmark kan blive rigere, hvis vi gennemfø-

Anbefaling 6.5

rer 70% reduktion rigtigt, har vi hørt forskerne sige.

Mange forskere peger på, at klimaafgifter kan være en god løsning. Samtidigt påpeges det, at det

er nødvendigt med en reform af det nuværende energiafgiftssystem i kombination med indførs-

Anbefaling 6.3

len af CO

e-afgifter. Med CO

e-afgift/klimaafgift mener vi afgifter, der pålægges ved udledning af

drivhusgasser.

Anbefaling 6.2

Anbefaling 6.4

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Borgertinget har erfaret, at for at opnå den ønskede grønne effekt af afgifter, så skal der ofte supple-

res med fradrag, afskaffelse/ændringer af andre skatter, eller andet for at opnå en social ligevægtig

Anbefaling 6.1

model, der skåner de svageste borgere og samtidig holder hånden under virksomhederne i Danmark.

De nuværende energiafgiftssystemer belaster lavindkomstgrupper mere end en eventuel flad

e-afgift.

25%

50%

75%

Emne - CO

e-afgift,

social balance og

borgerinddragelse

100%

En klimaafgift vil fungere som incitament til at ændre adfærd, ikke kun hos forbrugerne, men også

hos virksomheder og organisationer. Der er umiddelbart en vilje at spore hos forbrugerne, men mange

tabes ved uklarhed

den økonomiske

påvirkning.

svare

Nej

Ved ikke Ønsker ikke at

Intet svar

Anbefaling 7.12

Anbefaling 7.11

Vurderinger

Anbefaling 7.10

Anbefaling 7.9

Det er Borgertingets vurdering, at der bør indføres klimaafgifter snarest muligt for at opnå

klimamålene.

7.8

Anbefaling

Anbefaling 7.7

I arbejdet med at udarbejde et klimaafgiftssystem er det især vigtigt, at der sikres fokus på, at det

fortsat

Anbefaling 7.6

er attraktivt for virksomheder at blive i Danmark, og at der ikke skabes social ulighed i befolk-

Anbefaling

desuden vigtigt, at staten tager ansvar for ikke at skabe lækage. Derfor er det Borgertin-

ningen. Det er

7.5

gets vurdering, at man udover nationale tiltag også skal deltage på internationalt plan. Dette bør især

Anbefaling 7.4

ske i EU-regi i arbejdet med at udvikle og indføre et klimaafgiftssystem.

Anbefaling 7.3

Anbefaling 7.2

Forventninger og konsekvenserne af klimaomstillingen for privatpersoner er uigennemsigtig, og den

gængse privatperson har ikke overblik over, hvilke skævvridninger klimaindsatsen kan komme til at

Anbefaling 7.1

Emne - CO

e-afgift:

Bidrag til en grøn

skattereform

25%

50%

75%

100%

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

med fokus på materielt forbrug

ANBEFAlINgEr OM FINANSIErINg Og AFgIFTEr

25%

50%

75%

100%

skabe i samfundet. Der mangler information og en ‘grøn tråd’, der gør, at borgerne kan forholde sig til

situationen. Dette vil også kunne motivere og nudge befolkningen til grøn omstilling.

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Det er Borgertingets vurdering, at det for privatpersoner er uklart, hvilken betydning den foreslåede

Anbefaling 4.2

omstilling har, hvilket gør det svært at tilslutte sig nye forslag. Der er et behov for at visualisere påvirk-

ningen på den enkelte borger ved at sætte realistiske scenarier op som den enkelte borger og dennes

husstand kan

4.1

spejle sig i. Det er derfor Borgertingets vurdering, at der bør være fokus på folkeoplys-

Anbefaling

ning og borgerinddragelse, for at Danmark kan nå sine klimamål.

Emne - Klimadeklaration

Anbefalinger

6.1

Det er Borgertingets klare anbefaling, at der snarest skal indføres en klimaafgift på nationalt niveau,

for at vi kan nå vores klimamål for 2030 og 2050. klimaafgiftssystemet skal primært baseres på

afgifter opkrævet i produktionsleddet ved kilden til udledning.

Borgertinget henstiller til, at Folketinget sikrer social balance i udviklingen og implementeringen af

en klimaafgift. Der bør arbejdes for at sikre, at de svageste i samfundet ikke kommer til at skulle

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

betale

5.5

Anbefaling

mere end de nuværende skatter og afgifter. Derfor skal nye afgifter afvejes med lempelse

eller afskaffelse af nuværende omkostninger, der ikke er til fordel for den grønne omstilling.

Anbefaling 5.4

25%

50%

75%

100%

6.2

6.3

Borgertinget henstiller til, at Folketinget sikrer god kommunikation med en ‘grøn tråd’ til borgere og

virksomheder i udviklingen og implementering af en klimaafgift. Vi anbefaler, at regeringen sikrer

Anbefaling 5.3

borgerinddragelse, medansvar og løbende debat, så alle borgere på alle niveauer i samfundet ind-

drages i debatten om klimaafgifter.

Anbefaling 5.2

6.4

Folketinget skal informere borgerne om, hvad det er, der skal til for at nå klimamålene, hvorfor det

nytter

5.1

Anbefaling

og hvem der skal gøre det. Det er vigtigt med kommunikation, oplysning, og en pædagogisk

tilgang og forklaring, så der sikres folkelig opbakning. Det bør klargøres, hvilken effekt implemente-

Emne - Langsigtede

ring

fra

klimaafgifter har på den grønne omstilling for privatpersoner og virksomheder.

investeringer

stat

25%

50%

75%

100%

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræves der en bred folkelig opbakning. En borgerinddra-

gelse skal tilrettelægges, så den dækker hele landet og fungerer således, at den giver plads til en

løbende dialog mellem eksperter, politikere og borgere.

og pensionsselskaber

6.5

Afstemningsresultat

Anbefaling 6.5

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 6.4

Anbefaling 6.3

Anbefaling 6.2

Anbefaling 6.1

Emne - CO

e-afgift,

social balance og

borgerinddragelse

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 7.12

Anbefaling 7.11

Anbefaling 7.10

Anbefaling 7.9

Anbefaling 7.8

Anbefaling 7.7

Anbefaling 7.6

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

7. CO

e-afgift: Bidrag til en grøn skattereform

Disse observationer er de samme som i ”Klimaafgift, social balance og borgerinddragelse”, som vi også

henviser til:

•

klimamålene og 70% reduktion er mulige at opnå.

Danmark bliver rigere, hvis vi gennemfører en 70% reduktion rigtigt

De nuværende klimaafgifter belaster lavindkomstgrupper mere end en eventuel flad CO

e-afgift

Mange forskere peger på, at klimaafgifter kan være en god løsning, men det er nødvendigt med en

reform af energiafgiftssystemet i forbindelse med indførelse af klimaafgift/CO

e-afgift.

Vurderinger

Forskere har peget på, at der savnes en helhedsvurdering af en klimaafgifts påvirkning af det samlede

afgifts- og skattesystem.

Det er vores vurdering, at der er behov for at få opdateret det nuværende afgifts- og skattesystem i en

overgangsperiode. Indtil de nye CO

e-afgifter er fuldt udrullede, skal der fortsat være fokus på at opdatere

eksisterende systemer og fikse uhensigtsmæssigheder.

Det er vores vurdering, at en klimaafgift i længden ikke vil være en udgift, fordi Danmark på sigt vil blive

rigere pga. effekten af en klimaafgift. Det er vigtigt for Borgertinget, at der ikke måles kortsigtet i kroner og

ører, men langsigtet og på mange parametre, da en indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser

vil føre til en sundere befolkning, øget know-how og mulighed for eksport af viden og teknologier, øget

tiltrækningskraft for store virksomheder med fokus på grøn energi m.m.

Konkrete forslag til hvad der kan implementeres, bør lægges frem og hvilken effekt, det har for borgerne,

bør klarlægges. Det skal være gennemskueligt for den enkelte at lave omstilling - også økonomisk.

Anbefalinger

7.1

Det er vores klare anbefaling, at der skal indføres afgifter på udledning af drivhusgasser – en

såkaldt klimaafgift. Dette bør gøres gennem udvikling og implementering af et klimaafgiftssystem

(grøn skattereform), hvor der langsigtet planlægges, hvordan vi opnår Danmarks klimamål. Samti-

digt skal det langsigtede fokus sikre, at afgiftssystemet er gennemskueligt for borgere og virksom-

heder i Danmark.

konkret anbefaler Borgertinget at:

7.2

Borgertinget mener, at for at der kan opnås succes med et klimaafgiftssystem, skal der laves en

skatteanalyse for at forstå grundlaget for en klimaafgift.

Borgertinget mener, at klimaafgiftssystemet primært skal baseres på afgifter opkrævet i produkti-

onsleddet ved kilden til udledning.

Det er vigtigt, at det er den ”sorte energi”, der beskattes og afgiftsbelægges og ikke den grønne.

7.3

7.4

I arbejdet med at udvikle afgiftssystemet med henblik på virksomheder skal følgende elementer som mini-

mum inddrages:

7.5

Der skal arbejdes med bundfradrag på udledninger. Vi ser gerne, at bundfradraget sættes så lavt

som muligt, så virksomhederne fortsat er motiverede til at omlægge produktionen, men samtidigt

ikke så lavt, at vi risikerer lækage.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Anbefaling 5.3

ANBEFAlINgEr OM FINANSIErINg Og AFgIFTEr

Anbefaling 5.2

Anbefaling 5.1

Emne - Langsigtede

7.6

investeringer fra stat

Borgertinget anbefaler, at der indtænkes mulighed for en reduktion af CO

e-afgiften for virksomhe-

og pensionsselskaber

der, der investerer i egen grøn omstilling

25%

50%

75%

100%

7.7

Der skal være fokus på, at der vil være tale om en overgangsperiode for alle virksomheder, således

at den enkelte virksomhed har tid til at sikre en langsigtet, bæredygtig omstilling.

Der skal tages højde for kompleksiteten i den enkelte branche og tidsperspektivet for omstilling.

Anbefaling 6.5

7.8

7.9

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Der skal arbejdes på muligheden for bedre lånemuligheder og lavere renter, når virksomheder inve-

sterer i klimaforbedringer af produktion eller bygninger.

Anbefaling 6.4

I arbejdet med at udvikle afgiftssystemet med henblik på borgere skal følgende elementer som minimum

inddrages:

Anbefaling 6.3

7.10

Anbefaling 6.2

Forbrugsafgifter skal samlet set holdes på samme niveau som nu og udlignes imellem forbrugs-/

varegrupper (eksempel: gør brint- og elbiler billigere, og gør diesel- og benzinbiler tilsvarende dyrere)

7.11

Der skal arbejdes på muligheden for bedre lånemuligheder og lavere renter, når borgere investerer i

Emne - CO e-afgift,

klimaforbedringer af for eksempel private bygninger.

social balance og

borgerinddragelse

Anbefaling 6.1

7.12

I stedet

at pålægge afgifter i forbrugsleddet (dér hvor klimabelastende varer forbruges/

100%

for

25%

50%

75%

indkøbes), bør der i højere grad satses på oplysning og nudging for at ændre klimabelastende

forbrugsadfærd.

Anbefaling 7.12

Anbefaling 7.11

Anbefaling 7.10

Anbefaling 7.9

Anbefaling 7.8

Anbefaling 7.7

Anbefaling 7.6

Anbefaling 7.5

Anbefaling 7.4

Anbefaling 7.3

Anbefaling 7.2

Anbefaling 7.1

Emne - CO

e-afgift:

Bidrag til en grøn

skattereform

Afstemningsresultat

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

25%

50%

75%

100%

8. Afgift for CO2-tung industri

Der er stor forskel på, hvor meget reduktion af CO

-udledningen, der kan realiseres i industrien, alt efter om

der produceres for eksempel cement eller tøj.

Anbefaling 8.2

Der er således nøgleindustrier, der har svært ved rigtig at gøre noget ved deres CO

-udledning her og nu.

Aalborg Portland, der er landets største enkeltudleder, har indgået en speciel samarbejdsaftale med rege-

Anbefaling 8.1

ringen omkring CO

e-reduktion på mindst 660.000 ton CO

e, blandt andet for at fastholde virksomheden i

Danmark.

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Emne - Afgift for

-tung industri

25%

50%

75%

100%

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Emne - CO

e-afgift,

social balance og

borgerinddragelse

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

25%

50%

75%

100%

Vurderinger

Anbefaling 7.12

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 7.11

Afgifterne skal få virksomhederne til at omstille, ikke sende produktion til udlandet. Andre muligheder ud

over en afgift, bør derfor overvejes.

Anbefaling 7.10

Anbefaling 7.9

Hvis man pålægger fulde afgifter til for eksempel Aalborg Portland, så må det forventes, at produktionen

flyttes

Anbefaling 7.8

hvilket blot vil være skidt for Danmark og måske også for CO

-udledningen globalt set.

til udlandet,

Anbefaling

Men samtidig

7.7

der jo store CO

-udledere på nogle industrielle områder, så noget skal der ske. Cement

kan muligvis i

7.6

vist omfang erstattes af andre byggematerialer, og det kan afgifter hjælpe med til.

Anbefaling

Opgaven er at finde en balanceret tilgang, der lader eksisterende industrielle produktionsformer blive udfa-

Anbefaling 7.4

set over tid, og blive erstattet af mindre forurenende alternativer ved brug at ny teknologi, andre materialer

- hjulpet på vej af ’begavede afgifter’.

Anbefaling 7.3

Anbefaling 7.5

Anbefalinger

Anbefaling 7.1

8.1

Emne - CO

e-afgift:

Bidrag til en grøn

skattereform

Anbefaling 7.2

Der skal så vidt muligt indføres en ensartet afgift, men der skal differentieres mellem brancher, når/

hvis der er behov.

25%

50%

75%

100%

8.2

Borgertinget anbefaler, at der indføres en gulerod i form af en CO

e-besparelsespræmie, hvor en del

af virksomhedens afgifter tilbagebetales, hvis det lykkes at nedbringe CO

e-udledningerne.

Afstemningsresultat

Anbefaling 8.2

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 8.1

Emne - Afgift for

-tung industri

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 9.3

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 9.2

Anbefaling 9.1

Emne - Bioøkonomiske

løsninger

25%

50%

75%

100%

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM lANDBrUg, ArEAl Og rESSOUrCEr

Anbefalinger om landbrug,

areal og ressourcer

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

borgerinddragelse

25%

50%

75%

100%

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefaling 7.12

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

9. Bioøkonomiske

løsninger

Anbefaling 7.10

Anbefaling 7.9

Anbefaling 7.11

Danmark er et produktionsland, og vi har masser af biomasse. Biomasse fra landbrug, sidestrøm fra indu-

strien,

Anbefaling 7.8

og meget mere. Der er biomasse, som vi i dag ikke udnytter, og som derfor betragtes

spildevand

som “affald”. Denne uudnyttede ressource kan bruges i en dansk bioøkonomisk løsning. I Danmark har vi

Anbefaling 7.7

ingen bioøkonomisk strategi, trods det at biomasse blandt andet er et vigtigt energisupplement. Derudover

Anbefaling 7.6

bør en bioøkonomisk strategi behandles med interesse, fordi verdens ressourcer ikke er uendelige, og fordi

Anbefaling 7.5

vi har store danske virksomheder, som allerede er i et samarbejde om at finde bioøkonomiske løsninger. Vi

Anbefaling

vundet på vindenergi.

har jo allerede

7.4

Anbefaling 7.3

Anbefaling 7.2

Vurderinger

Anbefaling 7.1

Importeret

en grøn

Bidrag til

biomasse har et ukendt CO

-udslip, så import af biomasse virker ikke som en god klimamæssig

løsning.

skattereform

Hvis Danmark skal være et foregangsland – som med vindmøller – skal der være en god strategi,

25%

50%

75%

100%

som bør tage afsæt i den viden, der findes i de virksomheder, som allerede arbejder med det. Strategien

skal forholde sig til, hvornår genanvendelse af biomasse kan betale sig – både på kort og lang sigt.

Vi har brug for en større indlandsproduktion og udnyttelse af biomasse, så vi kan udvinde de mulige

ressourcer.

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Emne - CO

e-afgift:

Anbefalinger

Følgende anbefalinger bør iværksættes straks:

9.1

Anbefaling 8.1

Anbefaling 8.2

Danmark skal være et foregangsland ift. genanvendelse af biomasse, hvorfor regeringen skal støtte

forskning, der fremmer produktion og anvendelse. Herunder skal regeringen skabe rammerne for,

at virksomhederne i højere grad kan indgå partnerskaber med forskningsinstitutioner.

Danmark skal ikke importere biomasse, men udnytte den biomasse vi har mulighed for at frem-

stille. Politikerne skal derfor hurtigst muligt finde en løsning på, hvordan vi kan undgå at importere

biomasse.

25%

50%

75%

100%

Rester fra landbrugsproduktion, husholdning og industri skal cirkulere i bioøkonomien. Der skal

udarbejdes lovgivning til erhverv og landbrug, som regulerer og kontrollerer anvendelsen af

restprodukter/biomasse.

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

9.2

Emne - Afgift for

-tung industri

9.3

Afstemningsresultat

Anbefaling 9.3

Anbefaling 9.2

Anbefaling 9.1

Emne - Bioøkonomiske

løsninger

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 10.4

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM lANDBrUg, ArEAl Og rESSOUrCEr

Anbefaling 8.2

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

10.

Bioplast handlingsplan

Anbefaling 8.1

Plast bliver fremstillet og brugt i uhyrlige mængder, uden at der ligger ansvar for fremstilling og forbrug.

Danmark har ingen strategi ift., hvordan den fossilt baserede plastikproduktion konverteres til bio-baseret

Emne - Afgift for

CO -tung industri

plastproduktion. Der findes allerede i dag alternativer til plastik fremstillet af fossile ressourcer, her kan

eksempelvis nævnes bioplast produceret af biomasse.

25%

50%

75%

100%

Derudover efterlader bioplast ikke spor i naturen.

Vurderinger

Nej

Ved

men ikke

ikke at svare

Intet svar

Man har en strategi

plast generelt,

ikke / Ønsker

ift. bioplast. Vi skal udfase råolie, derfor skal man være på

for

forkant med bioplast, fordi vi bruger meget plast i vores hverdag.

Anbefaling 9.3

Via brug af alternativ plast kan vi reducere CO

Anbefaling 9.2

Anbefalinger

10.1

Anbefaling 9.1

Regeringen skal lave en national handlingsplan for udfasning af brugen af fossilt-baseret plastik til

fordel for brugen af bio-baseret plast eller andre materialer.

Emne

10.2

- Bioøkonomiske

Regeringen skal fremskynde arbejdet med incitamentsstrukturer, som gør det attraktivt at anvende

løsninger

plast baseret på biomasse frem for plast baseret på de fossile ressourcer. Det kan være i form af

25%

50%

75%

100%

for eksempel afgifter. Alternativt kan man arbejde med at forbyde eller begrænse brugen af plastik

fremstillet af fossile ressourcer.

10.3

10.4

Branchen/fabrikanterne skal holdes fast i et produktansvar og tydeligere typemærkning.

Virksomhederne skal pålægges afgifter og ansvar for fremstilling og genanvendelse.

Anbefaling 10.4

Afstemningsresultat

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 10.3

Anbefaling 10.2

Anbefaling 10.1

Emne - Bioplast

handlingsplan

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 11.3

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Anbefaling 9.2

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefaling 9.1

11. Standardisering

af affaldssortering

Affaldssortering i Danmark er ikke standardiseret, da der er forskel fra kommune til kommune.

25%

50%

75%

100%

Emne - Bioøkonomiske

løsninger

Affaldssortering har været undervejs i 50 år, og det er gået for langsomt med at få implementeret.

Der efterspørges mere fokus på formidling til borgerne om vigtigheden af, hvordan affald skal sorteres og

håndteres.

Affaldssortering og minimering af affald har muligvis, isoleret set, ikke den store effekt på Danmarks

udledning af klimagasser, men har

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

billede ift. ressourceforbrug og adfærdsæn-

betydning i det samlede

Nej

Intet svar

dringer i samfundet.

Anbefaling 10.4

Anbefaling 10.3

Vurderinger

Hvis virksomheder og borgere gennem standardisering bliver bedre til at affaldssortere, kan det gavne

indsamling af biomasse og genbrug af ressourcer.

Anbefaling 10.2

Det vil hjælpe på borgernes motivation for affaldssortering, hvis de løbende får at vide, hvordan syste-

merne virker, og hvilken effekt det har.

Anbefaling 10.1

Emne - Bioplast

Anbefalinger

handlingsplan

11.1

11.2

Der skal være et stærkt samarbejde på tværs af kommuner og stat om affaldssortering.

25%

50%

75%

100%

Regeringen skal sætte fælles standarder for kommuner og virksomheder herunder for emballage.

Kommunerne skal udvikle bedre affaldssortering (for eksempel forbrændingsanlæggene eller

affalds-/genbrugsstationerne), der forenkler sorteringen hos den enkelte borger.

Kommunerne skal informere borgerne mere, så vaner kan ændres. Vi skal som borgere regelmæs-

sigt modtage information om effekten af vores sortering.

Anbefaling 11.3

11.3

Afstemningsresultat

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 11.2

Anbefaling 11.1

Emne - Standardisering

af affaldssortering

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 12.8

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 12.7

Anbefaling 12.6

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM lANDBrUg, ArEAl Og rESSOUrCEr

12. Landbrugets

arealer

Harmonikrav (krav til areal for at have dyr) kan give ineffektiv udnyttelse af arealerne ud fra klima-

perspektiv, fordi landmanden skal bruge al sin jord til spredning af gylle - også jord, der måske burde

udlægges til natur.

En betydelig del af udledningen fra arealanvendelse stammer fra kulstofrige lavbundsjorde, som

historisk har været naturligt oversvømmet. Den årlige udledning fra disse arealer svarer til 20% af

den ønskede 70% reduktion (ifølge klimarådet). Der er bred enighed blandt aktører som klimarådet,

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening om, at det ud fra et klimasynspunkt

er en god idé at standse dræningen og dermed hæve vandstanden i disse områder igen. En fri-

villig ordning til udtagelse fra 2016-2020 har givet mindre end 1% af den mulige reduktion ifølge

Klimarådet.

Borgertinget har fået oplyst, at der aldrig tidligere har været målrettede tvungne klimaindsatser i land-

bruget, hvilket tyder på en politisk berøringsangst over for sektoren.

Vi bruger 80% af det danske landbrugsareal til produktion af foder til dyr, derudover importeres der

foder, der lægger beslag på arealer i udlandet svarende til yderligere 25% af Danmarks areal. Der

indgår 4-5 kg. foder i produktion af 1 kg. svinekød. Dyrehold og mælkeproduktion alene med græsfo-

der fra eget areal (græsmælk) kan give en mere effektiv udnyttelse af arealet og undgå dyrkning eller

import af foder. Det muliggør større produktion af vegetabilske fødevarer og mere areal til natur, men

det reducerer også antallet af dyr, der kan holdes på et givet areal. Borgertinget har hørt et eksempel

fra en landmand som via denne produktionsform kan producere fødevarer til 3 gange så mange men-

nesker på det samme areal jord.

Behovet for fødevarer på verdensplan er stigende, både på grund af den stigende befolkning og den

øgede velstand. Danmark producerer pt. fødevarer til 4 gange vores egen befolkning. Der er behov for

en øget produktion, som samtidig er bæredygtig.

Vurderinger

Afgasning af gyllen kunne være en bedre udnyttelse end direkte udspredning på markerne, og det

kunne modvirke unødvendige investeringer i lokale gyllebeholdere, som bl.a. udleder metan.

Det vil have en stor umiddelbar effekt på udledning af drivhusgasser, hvis lavbundsjorde bliver over-

svømmet igen, ved at stoppe dræningen. Fødevareministeriet anbefalede det i deres rapport i 2008,

og det anbefales igen af klimapartnerne i 2020, og eksperter har ekkoet det både før og siden: “Tag

lavbundsjorde ud af drift og stop dræningen”. Det er efter Borgertingets mening ikke acceptabelt at

vente yderligere med at gøre noget, som det så længe har været klart, skulle gøres.

Den frivillige model for udtagning har historisk ikke givet tilstrækkelig effekt, og det vurderes, at tiden

er kommet for en tvangsbaseret model.

Det virker uhensigtsmæssigt, at så store arealer anvendes til dyrefoder, som giver en relativt lille føde-

vareproduktion per arealenhed. En ren vegetabilsk produktion, eller andre produktionsformer som for

eksempel “græsmælk”, ville give en væsentlig større fødevareproduktion på samme areal.

Udvikling af mere klimavenlige produktionsformer i Danmark vil ikke alene nedbringe vores egne

udledninger, men også muliggøre eksport af know-how og teknologi som kan føre til en langt større

reduktion på verdensplan, gennem en forbedret lokal produktion af fødevarer.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Anbefaling 10.3

Anbefaling 10.2

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger

12.1

Emne - Bioplast

handlingsplan

Anbefaling 10.1

Harmonikravet bør ændres, så det ikke står i vejen for for eksempel udlægning af jord til natur, fordi

landmanden skal kunne dokumentere at have areal nok til sit dyrehold. Gyllen skal kunne afleveres

25%

50%

75%

100%

på et biogasanlæg med det samme, hvorved man også opnår, at udledning af metan fra gylletan-

kene kan nedbringes. Antal dyreenheder kan på den måde afkobles fra adgang til arealer, og dyrene

kan produceres de steder, hvor det giver mest mening.

Der skal gennemføres en mere offensiv, og muligvis tvangsbaseret, udtagning af lavbundsjorde,

både med hensyn til hastighed på udtagning og arealstørrelsen, og gerne op til de 170.000 Ha, som

er anbefalet af Klimarådet. Dette har der været faglig enighed om i årevis, uden at der reelt er sket

nogle fremskridt.

12.2

12.3

Nej

Ved ikke /

Intet svar

Der skal laves et afklaringsarbejde,

Ønsker ikke at svare

lavbundsjorde kan anvendes til, når de er over-

der belyser, hvad

svømmet, som for eksempel fritgående græssende dyr, anlæg med vedvarende energi, energipil, fri

Anbefaling 11.3

natur eller andet. Dette skal indgå i vurderingen af, om jorden skal frikøbes eller fortsat indgå i en

form for landbrugsproduktion.

12.4

Anbefaling 11.2

En større del af det areal, der i dag anvendes til dyrkning af foder til dyr, skal omlægges til dyrkning

af vegetabilske fødevarer til mennesker eller omlægges til kløvergræs, eksempelvis til produktion af

“græsmælk”.

12.5

Borgertinget anbefaler samtidig tiltag til at reducere import af dyrefoder som for eksempel soja-

bønner for at undgå “lækage af udledning af CO

”, dette kunne eksempelvis gøres ved en CO

-afgift

Anbefaling 11.1

på foder, der ikke er produceret CO

e-neutralt.

Efterspørgslen på vegetabilske fødevarer skal styrkes, evt. ved støtteordninger eller afgifter på ani-

malske produkter. Det vil reducere kødforbruget, hvilket har en gavnlig klimamæssig effekt.

Hektarstøtte bør omlægges fra ren arealstøtte til støtte af effektiv (og klimavenlig) produktion.

25%

50%

75%

100%

12.6

Emne - Standardisering

af affaldssortering

12.7

12.8

Forskning i effektive og bæredygtige produktionsformer, som også kan udbredes i andre lande, bør

støttes yderligere for at øge en bæredygtig produktionen af fødevarer.

Afstemningsresultat

Anbefaling 12.8

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 12.7

Anbefaling 12.6

Anbefaling 12.5

Anbefaling 12.4

Anbefaling 12.3

Anbefaling 12.2

Anbefaling 12.1

Emne - Landbrugets

arealer

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 13.9

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 13.8

Anbefaling 13.7

Anbefaling 13.6

Anbefaling 13.5

Anbefaling 13.4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM lANDBrUg, ArEAl Og rESSOUrCEr

13. National

strategi for arealudnyttelse

“Hele Danmarks areal er i brug. Men mange flere behov trænger sig på. Der skal prioriteres. Vi kan ikke

blive ved med at lade som om, landet er større end det er.”

Prioritering af Danmarks areal i fremtiden,

2017.

Borgertinget har i vores arbejde observeret, at der ikke er nogen national strategi, der skal guide vores

overordnede målsætning og rammer i forhold til den smarteste brug af den plads, vi har. Det står klart,

at vores arealer kan spille en stor rolle i at hjælpe os gennem klimakrisen: Skabe klimavenlige fødevarer,

binde kulstof og producere biomasse, som for eksempel kan bruges til at reducere forbruget af bygge-

materialer som eksempelvis beton.

Dog er pladsen knap og alle de hensyn, der skal tages, står i kompleks relation til hinanden. Det handler

landbrug, nye energiformer, naturområder, infrastruktur, skovbrug, friluftsinteresser, og mulighederne

for sameksistens og den fremtidige balance mellem de forskellige interesser.

I dag er ca. 60% af Danmark dyrkede marker eller græsarealer, og 15% er dækket af skov. Jorde og skove

er vigtige for klimaet, da de både kan optage drivhusgasser fra atmosfæren og være en kilde til udlednin-

ger, og derfor er det også essentielt at afgøre, hvordan vi bedst bruger Danmarks samlede areal.

Der bygges nyt uden afbalanceret hensyntagen til, hvordan det danske areal bedst bruges til at skabe

vores fælles fremtid: Vedvarende Energi i landskabet kan være i modstrid med det generelle ønske om

mere natur og skovrejsning, så der ender med at være for lidt naturområder. Naturen og biodiversiteten

mangler plads. Der etableres solcelleanlæg på landbrugsjord, som kunne anvendes til fødevareproduk-

tion eller andet, og der vil i en periode endnu være et behov for biomasse til for eksempel varmeproduk-

tion og biobrændsel, og dette lægger også beslag på jord.

Vurderinger

For at kunne prioritere, hvilke former for arealanvendelse, der giver mest mening i forhold til CO

-re-

duktion, er der behov for at skabe en strategi på området. En sådan strategi kan være med til at undgå

fejlanvendelse af arealerne og fejlinvesteringer i køb af jord, for eksempel til natur. Strategien for areal-

udnyttelsen skal ikke alene fokusere på klima, men også tilgodese andre sider af bæredygtighed. I den

sammenhæng mener vi, at verdensmålene skal sættes i forbindelse med økonomisk tænkning, så man

i højere grad har fokus på koblingen mellem social (velstand) og miljømæssig (biodiversitet og natur)

bæredygtighed. Borgertinget ser derfor også gerne strategien forholde sig til små meget håndgribelige

muligheder såsom brug af ‘restområder’ til at fremme biodiversitet, for eksempel gennem ‘vild med vilje’

initiativer lokalt i kommunerne.

Udover at skabe et prioriteringsoverblik for den jord, vi har, så skal strategien også dække, hvordan vi

forøger det areal, vi har til rådighed som udgangspunkt. Vi mener, vi skal kræve mere innovation og

eftertænksomhed i måden, vi bygger på. Vi må bygge opad, og bruge bygningsflader til haver og sol-

celler, som for eksempel tage på boliger, produktionsbygninger og overdækning af parkeringspladser.

Arealer, såsom ikke-drænede lavbundsjorde, skal indtænkes til placering af eksempelvis vindmøller eller

hævede solceller. På den måde skaber vi mere plads til den natur, vi har så meget brug for, såsom skov,

hvor eksperter melder ud, at vi har brug for op mod 40% mere jord udlagt til skov, end hvad vi har i dag.

Anbefalinger

13.1

13.2

Udarbejd en national strategi for arealudnyttelse.

Strategien skal sætte klare målsætninger for, hvordan de danske arealer procentvis skal udnyttes

i fremtiden for at imødekomme behovene for mere natur, skov, plads til udvinding af grøn energi,

biomasse m.m.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Anbefaling 11.1

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

13.3

Emne - Standardisering

af affaldssortering

Strategien skal have klare ambitioner for positiv ændring i den danske arealudnyttelse år for år, og

hvis der skal være noget, der minder om en hockeystav her, så skal indsatsen lægges nu og ikke

25%

50%

75%

100%

senere.

Strategien skal understøtte en målsætning om forøgelse af det samlede areal, som vi har til rådig-

hed, ved at bruge arealerne til flere funktioner ad gangen (for eksempel ved at have vertikalt land-

Nej

Ved ikke / Ønsker

grøn

svare

Intet svar

brug, bruge arealer både til afgræsning og

ikke at

energi, vindmøller i intensivt dyrkede marker eller

Anbefaling 12.8

anvende tagarealer til for eksempel haver og solcelleanlæg).

Anbefaling 12.7

13.4

13.5

Strategien skal sikre, at biodiversitet understøttes så vidt muligt i alle tiltag, og der bør være en

Anbefaling 12.6

vurdering af initiativers påvirkning heraf - ligesom VVM.

Udmøntningen af strategien bør ske lokalt, hvor der er mest indsigt i håndteringen af de enkelte

områder og for at sikre lokal opbakning og ejerskab.

Anbefaling 12.4

Anbefaling 12.3

Indfør incitamentstruktur for arealanvendelse, som gør det attraktivt at anvende arealerne i henhold

til strategien.

Anbefaling 12.2

Anbefaling 12.5

13.6

13.7

13.8

Incitamentsstrukturen skal baseres på tilskud, fritagelse af afgifter, eller kobling til tilladelser til

Anbefaling 12.1

anvendelse af arealer til andre formål som for eksempel opstilling af vindmøller eller solceller.

Emne - Landbrugets

arealer

13.9

Det skal gøres attraktivt at anvende tage til solceller,

50%

fremfor at bruge landbrugsjord til selvsamme.

25%

75%

100%

Anbefaling 13.9

Afstemningsresultat

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 13.8

Anbefaling 13.7

Anbefaling 13.6

Anbefaling 13.5

Anbefaling 13.4

Anbefaling 13.3

Anbefaling 13.2

Anbefaling 13.1

Emne - National strategi

for arealudnyttelse

25%

50%

75%

100%

14. Landbrug

med mindre

klimaaftryk

Nej

Ved ikke Ønsker ikke at svare

Anbefaling 14.5

Intet svar

Der er behov for fornuftig balance mellem intensivering og ekstensivering af fødevareproduktionen i Dan-

mark. Dette skyldes bland andet, at den overvejende del af dansk kødproduktion eksporteres, og derfor

Anbefaling 14.4

udgør en stor post på vores CO

-regnskab.

Anbefaling 14.3

Derudover “stjæler” vi pt., på grund af den store kødproduktion, fra Sydamerikas fosfor reserver via

Anbefaling 14.2

vores store import af soja til dyrefoder. Fosfor er globalt set en begrænset ressource, som er vigtig i

planteproduktion.

Anbefaling 14.1

Emne - Landbrug med

mindre klimaaftryk

Anbefaling 15.14

Anbefaling 15.13

Anbefaling 15.12

Anbefaling 15.11

25%

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

50%

Intet svar

75%

100%

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Emne - Standardisering

af affaldssortering

ANBEFAlINgEr OM lANDBrUg, ArEAl Og rESSOUrCEr

25%

50%

75%

100%

Vurderinger

Anbefaling 12.8

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

For at balance mellem intensivering og ekstensivering af fødevareproduktionen kan opnås, er der behov

Anbefaling 12.7

for mere viden, samt nytænkning og udvikling af ny teknologi.

Forskning og

12.6

Anbefaling

innovation er derfor nødvendigt for at muliggøre et mere effektivt landbrug med mindre

klimaaftryk.

Anbefaling 12.5

På andre områder, for eksempel anvendelsen af landbrugsjorden, vil en mindre intensiv udnyttelse være

Anbefaling 12.4

fordelagtigt (Feed no food strategi - køer på græs og fokus på produktion af fødevarer til mennesker).

Anbefaling 12.3

Derudover skal vi også reducere dyreproduktionen i Danmark, hvilket vil gavne Danmarks klimaregnskab

samt

Anbefaling 12.2

positive miljøpåvirkninger:

have andre

Anbefaling 12.1

•

Emne - Landbrugets

arealer

Færre dyr giver mindre næringsstofudvaskning til vandløb, søer og havet.

Det vil sænke metangasudslip, såfremt kødkvægproduktion reduceres.

25%

50%

Færre dyr vil betyde mindre import af foder og næringsstoffer.

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Anbefaling 13.9

75%

100%

Intet svar

Det vil fremme biodiversiteten, hvis noget af det nuværende foderproduktionsareal overgår til skov/

natur.

13.8

Anbefaling

Anbefaling 13.7

Anbefalinger

Anbefaling 13.6

14.1

14.2

14.3

Anbefaling 13.5

Danmark skal reducere produktionen af kød.

Anvend formidling af de nye kostråd til at minimere kødforbruget i Danmark.

Anbefaling 13.4

Anbefaling 13.3

Konsulenter/ekspertise på klimaområdet til landmændene (både nationalt og internationalt), så de

får den nødvendige viden til at lave et effektivt skift til mere klimarigtig fødevareproduktion.

Anbefaling 13.2

Anbefaling 13.1

14.4

Staten skal stille støtte- og forskningsmidler til rådighed, så intensivering muliggøres (nye typer

Emne - National strategi

gødning og foder).

afgrøder,

for arealudnyttelse

14.5

25%

50%

75%

100%

Indfør ‘intelligent’ kødafgift, altså en afgift, der er i produktionsleddet, sådan at det bliver dyrere for

de produktioner, der ikke er så klimavenlige.

Afstemningsresultat

Anbefaling 14.5

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 14.4

Anbefaling 14.3

Anbefaling 14.2

Anbefaling 14.1

Emne - Landbrug med

mindre klimaaftryk

Anbefaling 15.14

Anbefaling 15.13

Anbefaling 15.12

Anbefaling 15.11

Anbefaling 15.10

Anbefaling 15.9

Anbefaling 15.8

Anbefaling 15.7

Anbefaling 15.6

Anbefaling 15.5

25%

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

50%

Intet svar

75%

100%

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger om transport

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM TrANSPOrT

15. Omstilling

til eldrevet transport

Privatbilismen vil udlede mest CO

e af de samlede udledninger fra transportsektoren i 2030. I dag

udgør privatbilismens fritidsforbrug hele 41% af de samlede udledninger herfra, primært fordi mobi-

litet hurtigt bliver til en rutine i folks hverdagsliv: Det bliver et redskab, som hverdagen organiseres

efter. Distributionskørsel og offentlig transport er de næststørste udledere i transportsektoren efter

privatbilismen.

Kun en lille procentdel af de biler, der er på vejene i dag, er el-biler. Prisen på el-biler er forsat høj

– relativt set, selvom tendensen går den rigtige vej, nu da der kommer flere modeller på markedet.

Mange danskere føler derfor muligvis ikke, at de har råd til en el-bil i dag. De synes at være dyrere

end de fossile biler, selvom totalomkostningerne ifølge Eldrup-kommissionen reelt set er lavere.

Det kan p.t. tage lang tid at oplade en el-bil og rækkevidden kan typisk være kortere end ved en

benzin- eller dieselbil. Det vil muligvis afskrække nogen fra at anskaffe sig en. Der er desuden en

vis usikkerhed i forhold til brug af trailere og campingvogne, da der lige nu ikke er mange el-biler på

markedet, der kan håndtere disse.

Der er p.t. mangel på ladestationer rundt om i landet. Ligeledes kræves der i dag forskellige abonne-

menter til forskellige ladepunkter samt tre forskellige lade/stik-standarder, hvilket udgør endnu en

potentiel barriere for nye såvel som for “gamle” el-bilsejere.

Det er endnu ikke klart, hvordan el-biler skal skrottes, og hvorvidt batterierne kan genbruges.

I forhold til vej- og trafiksikkerhed ved uheld skal befolkning og beredskab også være klar på skiftet

over til el-biler.

Støj og lokal forurening fra motoriserede køretøjer giver anledning til store gener og helbreds-

mæssige problemer – navnlig i tæt befolkede områder. I andre lande, som for eksempel Tyskland,

har alle biler mærkater, og hvis en bil udleder for meget farlig udstødning, må den ikke køre ind i

en større by. Herhjemme vil der også kunne foretages store besparelser på de helbredsmæssige

konsekvenser.

Vurderinger

Vi skal reducere i antallet af biler generelt og sørge for at folk, private såvel som erhvervsdrivende,

har incitament til at udskifte deres fossile bil med en el-bil. Vækst følger oftest en logistisk (S-)

kurve: Langsom start, eksponentiel vækst og derefter en udjævning. Dette mønster bør vi også

stræbe efter at accelerere, hvis vi skal nå mellem 750.000 og 1.000.000 el-biler i 2030 samt gøre al

persontransport fossilfri inden 2045.

Det er en nødvendighed, at der tages stilling politisk – og der skal turdes gøres noget, der måske

ikke giver stemmer, for eksempel i forhold til priser, skatter og afgifter. Det er også nødvendigt, at

den nødvendige infrastruktur udbygges for eksempel i forhold til ladestationer. El-lade-nettet bør

udvides, og der skal være lige så let adgang til opladning, som det i dag er tilfældet med benzin-

stationer. Samtidig skal infrastruktur indtænkes i storbyerne, hvor muligheden for at lade op privat

er besværliggjort af befolkningstæthed. På den måde kan man også eliminere den såkaldte “ran-

ge-anxiety”, der findes hos folk. Indtil disse faktorer er på plads, kan andelen af el-biler øges og fos-

sile biler kan skubbes ud ved pisk og gulerod i form af skatter og afgifter. Det vil være hensigtsmæs-

sigt at søge inspiration i byer og lande med succesfuld integration af offentlig transport og fjernelse

af biler – for eksempel Norge.

Det er en nødvendighed, at der politisk tages stilling til, hvad der skal ske med alle de fossile biler,

der fortsat vil blive købt – og derfor fortsat være på vejene – i 2030. Dette også set i forhold til det

faktum, at en bils gennemsnitlige levetid er 15 år.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Der er behov for folkeoplysning omkring el-biler, således at folk kan danne sig en kvalificeret hold-

ning til el-biler ud fra fakta. Dette gælder alt lige fra rækkevidde og sikkerhed til besparelser, og

selvfølgelig alle de miljømæssige fordele, som vi alle får glæde af, set i forhold til, at de mest forure-

nende ture er de korte, private ture.

Pga. produktion af batterier mv. skal vugge-til-grav-perspektivet inddrages. Både i forhold til pris

samt miljøpåvirkning i forhold til produktion og bortskaffelse af for eksempel batterier.

Anbefalinger

15.1

Både lempelser og forøgelser af skatter og afgifter skal ses i forhold til bilens forureningsgrad. Det

vil sige, at de mere forurenende biler ”betaler” for de mindre forurenende – indtil den logistiske (S-)

kurve knækker, og markedet således er tilstrækkeligt mættet af el-biler. Dette kan evt. ske via en

form for solnedgangsklausul for fritagelse for afgift på el-biler, således at benzin- og dieseldrevne

biler forbliver dyre, mens el-bilerne gradvist kommer til at bidrage med skatter og afgifter til stats-

kassen på samme måde, som i dag.

Ligeledes kan faste parkeringsafgifter for private såvel som for erhvervsdrivende generelt forhøjes,

hvis bilen forurener, som det bl.a. er tilfældet i København i dag.

Udformningen af disse skatter og afgifter bør dog ske på en sådan måde, at det ikke skaber skæv-

vridning i forhold til at kunne anskaffe og benytte sig af en el-bil – det skal kunne lade sig gøre

uanset indkomstklasse. Dette selvom at folk med højere indkomster kører mere i bil.

Al benzin- og dieseldreven distributionskørsel inden for større byer skal inden 2030 beskattes via

miljømærkater set i forhold til forureningsgrad.

Eldrevne biler kan undlades denne beskatning. Man bør for eksempel indføre en form for

-mærkning, ligesom vi har energimærkninger i dag, for at hjælpe forbrugerne til at træffe et

oplyst valg – et tiltag, som tilmed kunne spredes til andre områder end kun biler. Vugge-til-grav-per-

spektivet samt energiforbrug i forhold til belastning af elnettet er også eksempler på faktorer, der vil

kunne laves mærkninger på baggrund af.

Der bør gives udvidet skrotningspræmie for fossile biler inden 2030 – igen for at gøre incitamentet

til at skifte mere gunstigt.

Lade-infrastruktur skal udbygges på en sådan måde, at tilgængeligheden bliver jævnt fordelt, selv i

storbyerne.

Der skal stilles krav til både private og offentlige arbejdspladser om, at ladestationer er tilgængelige

i forhold til antallet af medarbejdere.

Der skal stilles krav til udbydere af el-opladning om, at deres betalingsformer ikke kræver, at kunderne

skal have ét abonnement per udbyder (og deres tilhørende standere) så valget om, hvor man elektrisk

kan optanke, er lige så frit, som det i dag er tilfældet med benzinoptankning.

15.2

15.3

15.4

15.5

15.6

15.7

15.8

15.9

15.10

Der skal stilles krav om, at ethvert type stik skal kunne anvendes ved hvert ladepunkt.

15.11

Al offentlig transport, det offentliges brug af køretøjer, samt taxaer skal elektrificeres senest i 2030.

15.12

Der skal tages initiativ til en folkeoplysningskampagne, hvori alle punkter i forhold til folks skepsis

og usikkerheder ved skift til el-bil bliver berørt.

15.13

Der skal stilles krav til gennemsigtighed i produktionen samt genanvendelsen – herunder forsvarlig pro-

duktion af batterier. Uden denne gennemsigtighed bør det ikke være muligt at sælge el-biler i Danmark.

Derudover skal der gives markant støtte til forskning omhandlende genanvendelse af materialer brugt i

elbiler.

15.14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Anbefaling 14.2

ANBEFAlINgEr OM TrANSPOrT

Anbefaling 14.1

Emne - Landbrug med

mindre klimaaftryk

25%

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

50%

Intet svar

75%

100%

Afstemningsresultat

Anbefaling 15.14

Anbefaling 15.13

Anbefaling 15.12

Anbefaling 15.11

Anbefaling 15.10

Anbefaling 15.9

Anbefaling 15.8

Anbefaling 15.7

Anbefaling 15.6

Anbefaling 15.5

Anbefaling 15.4

Anbefaling 15.3

Anbefaling 15.2

Anbefaling 15.1

Emne - Omstilling til

eldrevet transport

25%

50%

75%

100%

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke svare

16. Fleksibel

kollektiv transport

som et

Intet svar

positivt tilvalg

Anbefaling 16.10

84% af al persontransport foregår i bil med i gennemsnit kun 1,1 passagerer pr. bil.

Folk har for lidt

Anbefaling 16.9

tid og har adfærdsmæssigt indrettet sig, så det er nødvendigt at have en bil (eller flere).

Det er ofte økonomisk mere rentabelt at benytte egen bil, mere belejligt og tidsbesparende frem for

offentlig transport, som ofte ikke er fleksibel nok.

Anbefaling 16.7

Anbefaling 16.8

Udledningen

16.6

kan minimeres væsentligt ved at flytte folk fra egne biler til offentlig transport

Anbefaling

eller for eksempel til delebiler gerne på el.

Den offentlige transport er ofte dårligt fungerende uden for de større byer. Beboere på landet kører

mere

Anbefaling 16.4

end dobbelt så mange kilometer i bil som københavnere. Det skyldes længere distancer på

landet og dårligere tilgængelighed af offentlig transport. Nogle steder er offentlig transport ikke en

Anbefaling 16.3

reel mulighed. Det kan tage lang tid at komme frem, selvom du ikke rejser særlig langt på grund

af manglende ruter og hyppighed. Derfor bruger mange borgere egen bil. Det er samtidigt tidskræ-

Anbefaling 16.2

vende og besværligt for specielt småbørnsfamilier at hente børn flere steder og handle med offent-

lig transport.

Anbefaling 16.1

Emne - Fleksibel

Det er ikke let at flytte mennesker fra biler til offentlig transport. Det er tit relativt dyrt at forbedre

kollektiv transport som

et positivt tilvalg

offentlig transport, men forbedringer er nødvendige for at flytte folk fra egne biler.

Anbefaling 16.5

25%

50%

75%

100%

Hvad skal vi tilstræbe først? Høje passagertal på de mest benyttede ruter, eller god service på et

tilstrækkeligt og fleksibelt niveau også

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

yderområder?

Intet svar

Busruter på landet bliver erstattet med flextrafik tilbud, hvilket betyder nedlagte busruter, uden at

flextrafik bliver en reel erstatning. Flextrafik kan karakteriseres som behovsstyret kollektiv trafik

Anbefaling

med mindre

17.4

vogne. Kørslen er planlagt efter borgerens individuelle behov for kørsel og ikke efter en

fast køreplan, som det kendes fra almindelige busser.

Anbefaling 17.3

Anbefaling 17.5

Transportprofiler kan være et værktøj som kan bruges til at hjælpe med optimering af den kollektive

trafik. Borgertinget vil undersøge transportprofiler nærmere i efteråret.

Anbefaling 17.2

Anbefaling 17.1

Emne - Klimavenlig

godstransport for

eksempel PtX

25%

50%

75%

100%

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Vurderinger

Kollektiv mobilitet skal nuanceres, så vi rammer rigtigt over hele landet. Det skal være billigere og mere

tilgængeligt at vælge alternativer til bilen, også uden for de større byer. Derfor skal der være nytænkning på

dette område, hvis vi gerne vil have mennesker væk fra biler - der er mindre end 2 mennesker per bil i gen-

nemsnit uanset turformål.

Der ligger store udfordringer i landområderne. Der er brug for bedre kollektiv transport, specielt i disse

områder, der også er lukrativ ud fra et forbrugerperspektiv. Vi har brug for at lære af dem, der har velfun-

gerende løsninger. De fleste af de bussystemer, der fungerer godt i udlandet, tilbyder hyppige busafgange,

også i weekender, ofte med kortere og mere direkte ruter, men desværre er tendensen i Danmark det mod-

satte. På sigt bør det undersøges, om førerløse busser/taxier kan blive en mulighed for at servicere tyndt-

befolkede områder med kollektiv transport.

Et større fokus på byplanlægning og mindskning af behovet for biler for personer bosat i byen bør være et

fokus for regeringen. Institutioner, indkøbsmuligheder og arbejdspladser bør ligge tæt på forbrugeren. Eller

tæt på nøglestationer. Design byer til mennesker og ikke til biler. Men man skal ikke besværliggøre bilismen

i byerne med for eksempel indskrænkning af kørebaner så længe, der ikke er et ordentligt reelt kollektivt

alternativ.

Det er ikke samfundsøkonomisk at besværliggøre transporttiden til og fra job, afhentning af børn

m.m.

Det er ikke klimavenligt, at store dieselbusser og tog kører halvtomme på lange distancer, så grøn elektrifi-

cering skal opprioriteres. En del af jernbanen er allerede elektrificeret, med forventning om at hovedstræk-

ningerne elektrificeres frem til 2028. Hvis vi gerne vil se en

øget brug af offentlig transport i Danmark, er

vi nødt til at stoppe tendensen til nedskæring i busruter og busafgange og i stedet forbedre de offentlige

transportsystemer, vi har. Når vi kigger på andre lande, der har en velfungerende offentlig transport, kan vi

se eksempler på løsninger. Vi kunne for eksempel bruge minibusser der knytter mindre områder sammen

i stedet for de store/normale busser. Det vil gøre det muligt at have flere afgange på ruter. Det er vigtigt, at

bus- og togafgange og ankomster er koordineret med hinanden. Et godt eksempel er Schweiz, hvor langt

størstedelen af busserne kun kører en strækning, der typisk tager 20-25 min fra jernbanestationen

til bus-

sens endepunkt. Denne løsning betyder både hyppig og pålidelig busforbindelse, eftersom bussen sjæl-

dent misser en togafgang pga. forsinkelser, da der er 5-10 min. buffer pr. strækning.

Det vil gøre kollektiv

transport hurtigere, så man er mere villig til at bruge den. I Danmark bruges begreberne flextrafik og flextur

ikke ens overalt i landet. Borgertinget mener, at der skal være et system, der leverer fleksibel transport til

alle borgere i områder, hvor det ikke giver mening at have en almindelig service med kollektiv transport.

Busser skal også elektrificeres, så de kan gøre

gavn af fordelene fra elektrificeringstilbud. Der er allerede

elektriske busser i Danmark, men det skal prioriteres så omstillingen accelereres.

Borgertinget vurderer, at der skal en adfærdsændring og oplysning til, hvis befolkningen skal begrænse fri-

tids- og ærindekørsel. En større bevidsthed i befolkningen om, hvad det koster klimamæssigt at tage bilen

til fritidsaktiviteter og ærinder kunne måske sikre mindre kørsel af denne slags.

Anbefalinger

16.1

kollektiv transport bør være et naturligt valg, fordi det er billigst, bedst og mest miljørigtigt. Borger-

tingets overordnede anbefalinger er derfor, at den offentlige transport skal gentænkes, så den bliver

mere fleksibel. Vi har brug for flere løsninger med lavere brugerbetaling, som ikke går på kompro-

mis med fleksibiliteten.

Borgertinget mener, at man bør optimere den kollektive trafik og gøre den mere attraktiv, gratis,

let tilgængelig, både udenfor og indenfor byerne; for eksempel gratis p-pladser uden for byerne og

gratis kollektiv transport ind til byen fra parkeringssteder (park and ride).

Uden for større byer skal busruter være mere direkte, med kortere køretid og koordineret med

hinanden.

Minibusser skal bruges, hvor det er relevant, i stedet for store halvtomme busser.

16.2

16.3

16.4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Emne - Landbrug med

mindre klimaaftryk

ANBEFAlINgEr OM TrANSPOrT

Anbefaling 15.14

Anbefaling 15.13

25%

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

50%

Intet svar

75%

100%

16.5

Anbefaling 15.12

Flextrafik skal markedsføres bedre og til alle i områder, hvor der ikke er velfungerende kollektiv

offentlig transport.

Anbefaling 15.10

Anbefaling 15.11

Anbefaling 15.9

16.6

Prisen på offentlig transport - hvis ikke gratis - skal være baseret på distance og ikke afhængig af

regionsgrænser.

Anbefaling 15.7

Anbefaling 15.8

Anbefaling 15.6

Anbefaling 15.5

Anbefaling 15.4

16.7

16.8

Man kan også tænke på at teste førerløse el-flexbusser.

Offentlig transport skal køre på el eller brint, da offentlig transport skal være et foregangsbillede på,

hvordan elektrificering bør virke.

Anbefaling 15.2

Anbefaling 15.3

Anbefaling 15.1

16.9

Oplysning til befolkningen, der fremme grønne transportmuligheder, skal ske på statsligt, regionalt

Emne Omstilling til

eldrevet transport

og kommunalt niveau.

25%

50%

75%

100%

16.10

En app, der samler samkørselsmuligheder (for eksempel Go More), offentlige transportmuligheder

og flextrafik, bør udvikles. Appen skal kunne kobles på mobiltelefoner og smartwatches.

Afstemningsresultat

Anbefaling 16.10

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 16.9

Anbefaling 16.8

Anbefaling 16.7

Anbefaling 16.6

Anbefaling 16.5

Anbefaling 16.4

Anbefaling 16.3

Anbefaling 16.2

Anbefaling 16.1

Emne - Fleksibel

kollektiv transport som

et positivt tilvalg

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 17.5

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

17. Klimavenlig

godstransport for eksempel PtX

Anbefaling 17.4

Vi er forholdsvis langt fremme teknologisk, når det kommer til grøn omstilling af personbiler. Når det hand-

ler om langdistance- og godstransport, er der brug for udvikling og forskning. Der er ikke sket den store

udvikling inden for tung transport på jernbanenettet. Mindre end 2% af dansk godstransport flyttes i dag

Anbefaling 17.3

med tog. Meget transport foregår derfor med lastbiler, som kører igennem Europa på kryds og tværs, men

der findes ingen CO

-neutrale transportmidler til tung transport.

Anbefaling 17.2

Vurderinger

Anbefaling 17.1

Borgertinget vurderer, at der er brug for mere støtte til langdistance godstransport, hvis vi vil nå 2030 og

Emne - Klimavenlig

godstransport for

2050 målene

PtX

i klimaloven.

eksempel

50%

75%

100%

Det er for billigt at transportere varer,

25%

i forhold til miljøbelastningen fra de transportmidler, der anvendes.

Langdistancetransport af gods kunne ske med andre transportmidler end lastbiler for eksempel togtrans-

port. Det er dog vanskeligt at omlægge transporten til skinner, når man arbejder på løsninger, der skal være

Anbefaling 18.8

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Anbefaling 15.14

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 15.13

Anbefaling 15.12

Anbefaling 15.11

Anbefaling 15.10

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

mulige at nå

15.8

kort sigt - inden 2030 eller 2050. Dette gør sig specielt gældende, da vi stadig er et stykke

Anbefaling

på

fra den fuldt elektrificerede jernbane, der ellers vil være med til at gøre varetransport via jernbanerne mere

Anbefaling 15.7

klimavenlig. Først på lang sigt kan man arbejde på at flytte langdistancetransport til jernbanerne (el-tog).

Anbefaling 15.6

Anbefaling 15.5

Anbefaling 15.9

Der er

Anbefaling 15.4

for ny teknologi inden for langdistancetransport af gods med lastbiler, herunder el-last-

derfor brug

biler. Transport med lastbiler på vejene vil altid fylde en del. Den mest lovende teknologi lige nu, ser ud til at

Anbefaling 15.3

være biobrændsel og e-fuels, men det er svært at være sikker på, at det ikke bliver indhentet af andre nye

Anbefaling 15.2

teknologier på længere sigt.

Anbefaling 15.1

Emne - Omstilling til

eldrevet transport

25%

50%

75%

100%

Anbefalinger

17.1

Der er brug for politiske initiativer, der understøtter grøn udvikling på transportområdet. Først og

fremmest skal der være offentlig støtte til udvikling og forskning af nye teknologier, der ser ud til at

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

være lovende lige nu dvs. biobrændsel og PtX (e-fuels). Der skal også være en mere langsigtet plan

Anbefaling 16.10

med offentlig støtte til udvikling og forskning inden for nye teknologier, der viser sig at være lovende

på lang sigt, som vi ikke kender til i dag.

Anbefaling 16.9

17.2

Der skal være et økonomisk incitament til at bruge biobrændsel, el eller PtX. På den måde vil en

del af den transport, der i dag foregår på lastbil, blive flyttet over på for eksempel tog, el-lastbil eller

mindre belastende metoder. En mulighed er, at der skal være et system, der gør det muligt, at der

Anbefaling 16.7

betales alt efter, hvor meget CO

, der udledes ved langdistancetransporten. En anden mulighed kan

være finansielt incitament for transportfirmaer til at benytte biobrændsel og PtX (e-fuels), så der

Anbefaling 16.6

skabes incitament for omstilling, og så risici ikke kun bæres af transportfirmaerne.

Anbefaling 16.8

Anbefaling 16.5

17.3

Offentlige indkøb i stat, regioner og kommuner skal også være foregangsbilleder på dette område.

Derfor anbefales det, at det sikres, at disse indkøb er transporteret klimavenligt.

Anbefaling 16.4

Det anbefales, at der tages initiativer til at udvikle jernbanetransporten for at gøre denne konkur-

rencedygtig, og dermed flytte tung transport fra landevejen til jernbanen på lang sigt. Det vil gøre,

Anbefaling 16.2

at langdistancetransport med lastbiler, der ikke kan elektrificeres, minimeres så meget som muligt,

eftersom strækningen fra jernbanestation og det sidste stykke vil være en mindre distance, der

Anbefaling 16.1

formodentlig kan nås med mindre og elektrificerede lastbiler.

Anbefaling 16.3

17.4

17.5

Emne - Fleksibel

kollektiv transport som

et positivt tilvalg

Det anbefales, at der etableres aflæsningshubs udenfor byerne, så varerne kan blive transporteret

ind i byerne mere klimavenligt

25%

eksempel med elektrificerede varevogne.

for

50%

75%

100%

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Afstemningsresultat

Anbefaling 17.5

Anbefaling 17.4

Anbefaling 17.3

Anbefaling 17.2

Anbefaling 17.1

Emne - Klimavenlig

godstransport for

eksempel PtX

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 18.8

Anbefaling 18.7

Anbefaling 18.6

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

ANBEFAlINgEr OM TEkNIk I lANDSkABET

Anbefalinger om teknik i

landskabet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

18. Medejerskab

til vedvarende energi

Der opstår folkelig modstand mod VE-anlæg i borgernes nærområder, hvis de ikke bidrager til lokalsam-

fundet, eller der ikke er en følelse af medejerskab. Denne anbefaling fokuserer på forskellige løsninger til

medejerskab og indflydelse på vedvarende energi-projekter.

En del af den folkelige modstand kommer fra, at borgere ikke ved, hvad der sker med VE-anlæg efter endt

brug/hvis de stoppes. Bliver de gamle møller/solcelleanlægget stående? En del af modstanden kommer

også fra, at VE-anlæg har fået ry for at beslaglægge areal, og tage det væk fra natur, samt at biodiversite-

ten beskadiges, når for eksempel trækfugle flyver ind i vindmøller.

Når VE-projekter er lokalt forankret, forbrugerejede og non-profit, så er der stor chance for at det bliver en

succes. Lokal forsyning har gjort folk glade.

Det er de store energiproducenter, der ejer de store havvindmølleparker.

Vurderinger

Der er meget at lære fra de vindprojekter, der er lykkedes. For eksempel i Hvide Sande.

I stedet for at borgerne skal give accept til sidst i planlægningen, bør planlægningen starte med, at man

giver borgerne indflydelse og medejerskab til projekterne.

Der kan gives medejerskab til mange forskellige anlæg - for eksempel også til ladestandere til el-biler.

Nogle kommuner har ikke mulighed for at stille store VE-anlæg op - især de store byer.

Størrelsen af investeringerne i omstillingen, men også behovet for at alle borgere får medejerskab, peger i

retning af, at staten kunne være investor i især store anlæg. Der er en risiko for, at kun de rige kan investere

og få økonomiske fordele, men via staten, sit elselskab, borgergrupper og pensionsselskab kan man med

få ressourcer også få indflydelse. Man kan måske forestille sig en parallel til, at Norge tjente mange penge

på olien, som betragtes som “borgernes penge” i den norske oliefond.

Det skal synliggøres, at folk kan få gevinst ved at vælge grønt frem for sort (ved medejerskab).

Anbefalinger

18.1

Der bør være flere muligheder for borgerne for at købe sig ind i havvindmølleparker og andre

store anlæg, som kan supplere muligheden for at købe aktier i de store energiselskaber (selv eller

gennem pension). For eksempel som en vis procentdel af investeringerne, der udbydes til borgerne.

Det vil også kunne medføre, at man får borgerne med i planlægningen.

Også kommuner burde kunne købe sig ind i VE-anlæg, for eksempel kommuner der ikke selv kan

opstille vindmøller lokalt. I det hele taget bør der åbnes op for, at borgere, kommuner, fællesskaber

mv. kan investere i vindmølleparkerne til havs og andre anlæg i stedet for kun at have vindmøllerne

i nærområdet.

Der skal prioriteres flere vind-projekter i stil med dem fra Hvide Sande, hvor vindmøllerne ved

havnen gav mulighed for at udvikle havnen og området omkring. Og der skal være den binding på,

at den udvikling, der følger med, skal være bæredygtig.

For at ophæve biodiversitets- og naturtab som VE-anlæg medfører, skal overskud fra statslige

anlæg i kommuner bruges på naturarealer, til gavn for biodiversitet og borgernes friluftsliv. Det skal

besluttes lokalt, hvilken form for naturareal det skal være.

18.2

18.3

18.4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Emne - Fleksibel

kollektiv transport som

et positivt tilvalg

ANBEFAlINgEr OM TEkNIk I lANDSkABET

25%

50%

75%

100%

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Anbefaling 17.5

18.5

Anbefaling 17.4

Anbefaling 17.3

Folketinget/regeringen bør få undersøgt, om der kan laves nogle modeller, så staten kan investere i

VE, så udbyttet ender i statskassen, hvis ikke det går videre til kommunerne, fremfor at ende hos de

private energiselskaber.

18.6

I stedet for at borgerne skal give accept til sidst i planlægningen af store anlæg, og at de får kom-

Anbefaling 17.2

pensation, hvis de bor tæt på anlæggene, bør man starte med at give borgerne indflydelse og med-

ejerskab til projekterne. Kompensationen skal gives i form af medejerskab.

Anbefaling 17.1

18.7

Grundejerforeningen, andelsforeningen og/eller lokalsamfundet skal have mulighed for at bruge

Emne

deres midler til at købe sig ind i større VE-projekter, og afkastet skal bruges til grønne områder for

- Klimavenlig

godstransport for

at aktivere biodiversiteten eller gavne friluftslivet.

eksempel PtX

25%

50%

75%

100%

Støt initiativer til lokal etablering af vedvarende energi, således at overskud af driften bliver i lokal-

området, og borgerne er mere positive over for etablering, når det ikke er store ubekendte udenbys

foretagender, der opstiller møller og tager overskuddet med væk.

18.8

Afstemningsresultat

Anbefaling 18.8

Anbefaling 18.7

Anbefaling 18.6

Anbefaling 18.5

Anbefaling 18.4

Anbefaling 18.3

Anbefaling 18.2

Anbefaling 18.1

Emne - Medejerskab

til vedvarende energi

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

25%

50%

75%

100%

19. Placering

af teknik i landskabet

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

Hvis

Anbefalinger 19.7

mere vedvarende energi, er det nødvendigt at placere teknik i landskabet. Der findes flere

vi vil have

former for teknik i landskabet: for eksempel vindmøller, solcelleparker og højspændingsledninger.

Anbefaling 19.6

Vi skal finde modeller for den mest optimale placering af decentrale VE-anlæg, så vi får mest mulig opbak-

Anbefaling 19.5

ning og undgår unødvendige og meget dyre udvidelser af el-nettet.

Anbefaling 19.4

Teknikken i landskabet kan koste den enkelte borger, for eksempel ved ringere ejendomsvurderinger pga.

Anbefaling 19.3

støj eller ødelagte udsigter. Der er flere og flere borgerprotester i forbindelse med vind og solenergi, som

Anbefaling 19.2

skal håndteres.

I anbefalingen ”Medejerskab til vedvarende energi” er nogle forslag, som vi ser som forudsætninger for, at

OVA 19 - Placering af

placering af VE vil blive accepteret.

teknik i landskabet

25%

50%

75%

100%

Anbefaling 19.1

Der er i denne sammenhæng en mulighed for at flytte innovation ud i landområder. Det kan eventuelt moti-

vere i udviklingen af landområderne.

Borgertinget har stadig mange spørgsmål, som vi anbefaler, der arbejdes videre med i efteråret 2021. Det

gælder for eksempel disse tre ting:

•

Hvor meget vind og sol der skal til for at gøre os grønne? Ift. hvor meget areal der kommer til at fylde

og set ift., hvor meget af andelen kan komme fra havvindmøller.

Investeres der nok i nye teknologier, som for eksempel bølgeteknologi og geotermisk energi?

•

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

•

Det virker som om vind på hav er det rigtige – men det kan virke som en mindre attraktiv investering

end landmøller. Hvordan er regnskabet bag?

Vurderinger

Nogle borgere frygter, hvad der sker med anlæg efter endt brug. Skal der laves krav til, at de efter endt

brug skal fjernes, og at materialerne skal genanvendes på en bæredygtig måde? Producenten skal sikre

at genanvendelse sker i praksis for eksempel ved salg af anlæggets materialer til andre firmaer, der kan

genanvende det. Lidt ligesom man i Frankrig har en lov om, at supermarkeder ikke må have madspild, men

skal give/sælge varer videre.

Borgertinget vurderer, at der er behov for borgerinddragelse, når man ønsker at opføre teknik i landskabet.

Især i forhold til planlægningen af placeringen.

Vi har hørt, at Energinet.dk er forpligtet til at sørge for, at elnettet kan bære enhver form for opstillet VE-an-

læg. For eksempel også store solcelleparker langt fra byerne. Vi har også hørt, at det er uhensigtsmæssigt

fra en samfundsøkonomisk synsvinkel at stille store anlæg op langt fra forbruget, når det kræver en enorm

opbyggelse af elnettet, som det er eksemplet med ærø, der vil forsyne københavn.

Borgertinget vurderer, at det kan skabe forvirring, når borgerne hører om den slags uhensigtsmæssige

regler, som kan bringe VE-anlæg i dårligt lys. Derudover bliver den grønne omstilling uhensigtsmæssig dyr,

hvis vi opstiller VE-anlæg, så elnettet skal udbygges mere, end hvis man havde fundet bedre placeringer.

Så usmart placering af VE anlæg kan blive fordyrende og kræver derved flere VE-anlæg, hvilket igen kan

give mere folkelig modstand.

Anbefalinger

19.1

Overordnet national plan for, hvordan man skal udrulle opsætning, så energien produceres tæt på,

hvor den skal bruges.

Lovgivning på området omkring solfangere skal ændres, så der ikke skabes unødvendige udbyg-

ninger af elnettet og strømspild. Derudover skal der ikke gives tilskud til solfangere, når det ikke

giver mening samfundsøkonomisk (for eksempel små solfangere på private hjem, der laver

strøm, når folk ikke er hjemme versus solfangere på fabrikker, der bruger strømmen i dagtimerne

til produktion). Kig også for eksemple på installering af solceller på bygninger og eksisterende

industritage.

Borgertinget anbefaler, at der i videre udstrækning kigges på at placere grønne anlæg langs eksi-

sterende infrastruktur (motorvej, jernbane etc.). Placeringen kan med fordel besluttes i samråd

med lokale borgergrupper ud fra, hvor borgerne mener, at det vil skabe færrest mulige gener for

lokalsamfundet. Man kan eksempelvis se på eksempler fra Hvide Sande med bynære vindmøller

placeret på/ved havnen.

Kommunerne bør have nogle af Folketinget fastsatte mål for deres bidrag til produktion af vedva-

rende energi, gerne med en mulighed for at “handle” forpligtelsen mellem kommunerne. regionerne

bør få en rolle i at sikre, at der regionalt samlet set leveres den nødvendige vedvarende energi.

Der bør stilles krav og gives incitamenter til kommunerne om at lave et roadmap/handlingsplan

til opfyldelse af energimål - med delmål. Der skal være fleksibilitet til, hvordan kommunerne opnår

deres delmål. Handlingsplanen bør udvikles i fællesskab med borgerne - der skal laves et krav om,

at der skal være lokalt medejerskab.

Staten skal lovgive omkring, at pensionskasser ikke må investere i fossile brændsler efter et

bestemt år, fordi borgerne så føler, at de får gevinst ud af VE og, derfor kommer der mindre lokal

modstand og bedre placering af VE.

grØN BBr: For at gøre det nemmere at placere, skal der fra eksperters side af laves et inter-

aktivt online redskab, hvor alle kan gå ind og tjekke, hvor bæredygtigt (samfundsøkonomisk og

19.2

19.3

19.4

19.5

19.6

19.7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Anbefaling 18.6

Anbefaling 18.5

ANBEFAlINgEr OM TEkNIk I lANDSkABET

Anbefaling 18.4

Anbefaling 18.3

Anbefaling 18.2

miljørigtigt tilsammen) det ville være at placere et nyt VE-anlæg et givent sted. Dvs. redskabet skal

vise Danmarks areal og have elnettet indregistreret. Og det skal have en mekanisme, der beregner,

Emne -

hvor meget det ville koste samfundet ekstra i udbygning af elnettet at etablere et nyt anlæg et sted,

Medejerskab

til vedvarende energi

kontra hvor meget strømmen

25%

gavner det givne sted, man som bruger har valgt på Danmarkskortet.

50%

75%

100%

Sådan at kommuner, borgere, virksomheder, investorer m.m. kan se, om udbygning med VE-anlæg

er mere bæredygtigt (miljørigtigt og samfundsøkonomisk) sted y eller sted x. Og om det for eksem-

pel gavner mere med et stort anlæg end med to anlæg to forskellige steder.

Anbefaling 18.1

Afstemningsresultat

Anbefalinger 19.7

Anbefaling 19.6

Anbefaling 19.5

Anbefaling 19.4

Anbefaling 19.3

Anbefaling 19.2

Anbefaling 19.1

OVA 19 - Placering af

teknik i landskabet

Nej

Ved ikke / Ønsker ikke at svare

Intet svar

25%

50%

75%

100%

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Overblik over anbefalinger

Anbefalinger om folkeoplysning,

adfærd og inddragelse

1. Politisk handlekraft

1.1

Det anbefales, at politikerne er mere handlefaste og tør handle på bekostning af vælgertal. Der

skal lyttes mere til eksperter – specielt upartiske – og presses mere på for at få gennem-

ført nødvendige tiltag. Der skal handles NU! Det er vigtigere at lytte til eksperter – for

eksempel klimarådet - end til lægmanden (og dermed, på sin vis, også Borgertinget).

Det er vigtigt at få mange små tiltag sat i gang (mange bække små...) – hos virksomheder,

borgere og andre sektorer – for det kræver mindre indsats for hvert tiltag. Man skal politisk

have øjnene åbne for at promovere og understøtte gode lokale tiltag, for eksempel ved at fjerne

barrierer i regler og administration.

Der bør føres en offentlig debat om mulighederne i en grøn grundlov, der bl.a. drager på erfarin-

ger om, hvorvidt det har været til gavn i de lande, hvor det politiske ansvar for miljø, natur og

klima er skrevet ind i deres forfatning.

Borgertinget mener, at klimamålene skal nås, men vi er betænkelige ved, om det kan nås på

grund af skiftende politik. Vi vil derfor appellere til, at der politisk gennemføres brede effektive

forlig, som man holder fast ved på begge sider af et valg.

1.2

1.3

1.4

2. Borgerinddragelse og folkeoplysning

2.1

2.2

Etablering af et permanent Borgerting som en del af klimarådet.

Lokale klimaborgerting i hver af landets kommuner til at understøtte den lokale agenda og

debat, så vi får skabt rammerne for, at borgere, der vil engageres, får deres stemme hørt og

dermed få de bedste klimaråd til at leve i nærhed for borgerne.

Klimamål på kommuneniveau med borgerinddragelse om, hvordan mål kan nås.

Borgertinget anbefaler overordnet set, at der sikres en god kommunikation til og med befolk-

ningen. kommunikationen bør være “simpel og letforståelig” så alle er indforstået med hvordan

og hvorfor, der skal foretages ændringer i befolkningens adfærd.

Borgertinget anbefaler, at der kommer mere klimaundervisning i folkeskolen og på ungdoms-

uddannelser, som gennemgående obligatorisk tema. Der skal være mere undervisning om

klimavenlig kost i faget hjemkundskab. Klimaundervisningen skal også handle meget om, hvor-

for det er svært som samfund og internationalt at løse klimakrisen ift. andre kriser, altså ikke

primært om den naturvidenskabelige side af klimakrisen.

2.3

2.4

2.5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

OVErBlIk OVEr ANBEFAlINgEr

2.6

Der er behov for forskellige oplysningskampagner som for eksempel: Oplysende programmer i

radio og tv, debatprogrammer, støtte til undervisningsmateriale, støtte til film, teater, billed-

kunst, faglitteratur, foredrag, festivaler, nyhedsformidling, samt et organ der stiller spørgsmål.

Oplysning om beregningsgrundlag og fuld gennemsigtighed i hvad vores samlede udledning

er, og hvordan vi evidensbaseret kan mindske denne. For eksempel oplysning om den CO

, der

ikke indgår i vores danske regnskab, fordi den importerede vare er produceret i udlandet (for

eksempel sojabaseret dyrefoder fra regnskovsarealer i Sydamerika som fodres til mange af de

konventionelle svin i Danmark).

Beregningsgrundlag bør være fuldt synkroniseret og indeholde alle faktorer. Det kunne på sigt

anvendes til standardiseret mærkninger af for eksempel emballage, dagligvarer osv.

Folkebibliotekerne bør tage en aktiv rolle i folkeoplysningen og indgå i et samarbejde med

lokale medier om lokal debat og nyhedsformidling. Bibliotekernes virke bør endvidere kobles til

bestræbelser som understøtter borgernes initiativer og/eller deltagelse i konkrete bæredygtige

omstillingssager, idet konkret handling kan give mening til de ellers ret abstrakte spørgsmål

om klima og bæredygtighed.

2.7

2.8

2.9

3. Adfærdsændringer med fokus på materielt forbrug

3.1

Vores nationalregnskab skal måles på andre faktorer end kun økonomi: Livskvalitet (sociale

fællesskaber, godt helbred, følelse af at gøre en forskel, frihed), livslængde, bæredygtighed,

naturressourcer. Danmarks Statistik har allerede udviklet og beregnet et grønt BNP, velfærds-

mål og ressourcetræk. Regeringen bør derfor fremover offentliggøre en årlig status på fakto-

rerne i forbindelse med offentliggørelsen af finansloven med henblik på at synliggøre og moti-

vere en positiv udvikling.

resultaterne fra den årlige status kan bruges til at iværksætte målrettede OBS-kampagner

med positive budskaber med henblik på at ændre forbrugeridealer.

Forbrugerne skal have redskaberne til at kunne se, hvor der kan spares CO

Giv rabat ved hensigtsmæssig forbrugeradfærd, eksempelvis som ved de lave el-takster man

får gavn af, når der bruges el om natten.

3.2

3.3

3.4

4. Klimadeklaration

4.1

Opret en fælles klimadeklaration med tilhørende mærkning (start nationalt og få udbygget til

EU/globalt-niveau), der – ligesom varedeklarationen på fødevarer indikerer næringsindhold

– indikerer, hvor meget et givent produkt belaster miljø og klima. Dette kan eksempelvis være i

forhold til, hvor meget CO

der er udledt i forbindelse med produktionen af t-shirts fra Portugal

eller Kina, hakkekød fra Danmark eller Polen eller agurker fra Spanien.

Deklarationen skal følges op med en oplysnings- og informationskampagne til forbrugerne, for

eksempel i form af oplysning til bl.a. unge i skolerne, som kan føre til adfærdsændringer.

4.2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger om finansiering og

afgifter

5. Langsigtede investeringer fra stat og pensionsselskaber

5.1

Borgertinget mener, at stat og pensionskasser skal tage ansvaret for de nødvendige investerin-

ger, der ikke drives af markedet. Staten/det offentlige skal investere i kommercielle tiltag såvel

som at give støtte til nye klimaløsninger.

Statens investeringer skal ikke begrænses af provenuet ved en klimaafgift, men provenuet skal

indgå i investeringerne.

Statens investeringer skal fokuseres på områder, som har store muligheder i klimaomstillingen,

såsom transport og udvikling af løsninger i landbruget, som er to områder, hvor det vil batte

meget af få skabt og implementeret løsninger. Dette skal ikke ses som i modstrid med også at

støtte/investere i løsninger, der har kommercielle muligheder, og som gør Danmark rigere ved

for eksempel eksport af løsningerne - man skal gøre begge dele.

Borgertinget anbefaler, at pensionsselskaberne investerer i den grønne omstilling. De bør have

en klar målsætning for, hvor stor andel af deres midler, der skal anvendes til grøn investering.

Der bør tillades, at pensionsselskaberne investerer med større risiko, når det drejer sig om

grønne investeringer. Kravene omkring risiko ved den type investeringer bør derfor revurderes

og måske lempes.

5.2

5.3

5.4

5.5

6. CO

e-afgift, social balance og borgerinddragelse

6.1

Det er Borgertingets klare anbefaling, at der snarest skal indføres en klimaafgift på nationalt

niveau, for at vi kan nå vores klimamål for 2030 og 2050. Klimaafgiftssystemet skal primært

baseres på afgifter opkrævet i produktionsleddet ved kilden til udledning.

Borgertinget henstiller til, at Folketinget sikrer social balance i udviklingen og implementeringen

af en klimaafgift. Der bør arbejdes for at sikre, at de svageste i samfundet ikke kommer til at

skulle betale mere end de nuværende skatter og afgifter. Derfor skal nye afgifter afvejes med

lempelse eller afskaffelse af nuværende omkostninger, der ikke er til fordel for den grønne

omstilling.

Borgertinget henstiller til, at Folketinget sikrer god kommunikation med en ‘grøn tråd’ til bor-

gere og virksomheder i udviklingen og implementering af en klimaafgift. Vi anbefaler, at rege-

ringen sikrer borgerinddragelse, medansvar og løbende debat, så alle borgere på alle niveauer i

samfundet inddrages i debatten om klimaafgifter.

Folketinget skal informere borgerne om, hvad det er, der skal til for at nå klimamålene, hvorfor

det nytter og hvem der skal gøre det. Det er vigtigt med kommunikation, oplysning, og en

pædagogisk tilgang og forklaring, så der sikres folkelig opbakning. Det bør klargøres, hvilken

effekt implementering af klimaafgifter har på den grønne omstilling for privatpersoner og virk-

somheder.

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræves der en bred folkelig opbakning. En borgerinddra-

gelse skal tilrettelægges, så den dækker hele landet og fungerer således, at den giver plads til

en løbende dialog mellem eksperter, politikere og borgere.

6.2

6.3

6.4

6.5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

OVErBlIk OVEr ANBEFAlINgEr

7. CO

e-afgift: Bidrag til en grøn skattereform

7.1

Det er vores klare anbefaling, at der skal indføres afgifter på udledning af drivhusgasser – en

såkaldt klimaafgift. Dette bør gøres gennem udvikling og implementering af et klimaafgiftssy-

stem (grøn skattereform), hvor der langsigtet planlægges, hvordan vi opnår Danmarks kli-

mamål. Samtidigt skal det langsigtede fokus sikre, at afgiftssystemet er gennemskueligt for

borgere og virksomheder i Danmark.

Borgertinget mener, at for at der kan opnås succes med et klimaafgiftssystem, skal der laves

en skatteanalyse for at forstå grundlaget for en klimaafgift.

Borgertinget mener, at klimaafgiftssystemet primært skal baseres på afgifter opkrævet i pro-

duktionsleddet ved kilden til udledning.

Det er vigtigt, at det er den ”sorte energi”, der beskattes og afgiftsbelægges og ikke den grønne.

Der skal arbejdes med bundfradrag på udledninger. Vi ser gerne, at bundfradraget sættes så

lavt som muligt, så virksomhederne fortsat er motiverede til at omlægge produktionen, men

samtidigt ikke så lavt, at vi risikerer lækage.

Borgertinget anbefaler, at der indtænkes mulighed for en reduktion af CO

e-afgiften for virk-

somheder, der investerer i egen grøn omstilling

Der skal være fokus på, at der vil være tale om en overgangsperiode for alle virksomheder,

således at den enkelte virksomhed har tid til at sikre en langsigtet, bæredygtig omstilling.

Der skal tages højde for kompleksiteten i den enkelte branche og tidsperspektivet for omstil-

ling.

Der skal arbejdes på muligheden for bedre lånemuligheder og lavere renter, når virksomheder

investerer i klimaforbedringer af produktion eller bygninger.

Forbrugsafgifter skal samlet set holdes på samme niveau som nu og udlignes imellem for-

brugs-/varegrupper (eksempel: gør brint- og elbiler billigere, og gør diesel- og benzinbiler tilsva-

rende dyrere)

Der skal arbejdes på muligheden for bedre lånemuligheder og lavere renter, når borgere inve-

sterer i klimaforbedringer af for eksempel private bygninger.

I stedet for at pålægge afgifter i forbrugsleddet (dér hvor klimabelastende varer forbruges/

indkøbes), bør der i højere grad satses på oplysning og nudging for at ændre klimabelastende

forbrugsadfærd.

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

7.9

7.10

7.11

7.12

8. Afgift for CO2-tung industri

8.1

Der skal så vidt muligt indføres en ensartet afgift, men der skal differentieres mellem brancher,

når/hvis der er behov.

Borgertinget anbefaler, at der indføres en gulerod i form af en CO

e-besparelsespræmie, hvor

en del af virksomhedens afgifter tilbagebetales, hvis det lykkes at nedbringe CO

e-udlednin-

gerne.

8.2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger om landbrug, areal og

ressourcer

9. Bioøkonomiske løsninger

9.1

Danmark skal være et foregangsland ift. genanvendelse af biomasse, hvorfor regeringen skal

støtte forskning, der fremmer produktion og anvendelse. Herunder skal regeringen skabe ram-

merne for, at virksomhederne i højere grad kan indgå partnerskaber med forskningsinstitutioner.

Danmark skal ikke importere biomasse, men udnytte den biomasse vi har mulighed for at

fremstille. Politikerne skal derfor hurtigst muligt finde en løsning på, hvordan vi kan undgå at

importere biomasse.

Rester fra landbrugsproduktion, husholdning og industri skal cirkulere i bioøkonomien. Der skal

udarbejdes lovgivning til erhverv og landbrug, som regulerer og kontrollerer anvendelsen af

restprodukter/biomasse.

9.2

9.3

10. Bioplast handlingsplan

10.1

Regeringen skal lave en national handlingsplan for udfasning af brugen af fossilt-baseret pla-

stik til fordel for brugen af bio-baseret plast eller andre materialer.

Regeringen skal fremskynde arbejdet med incitamentsstrukturer, som gør det attraktivt at

anvende plast baseret på biomasse frem for plast baseret på de fossile ressourcer. Det kan

være i form af for eksempel afgifter. Alternativt kan man arbejde med at forbyde eller

begrænse brugen af plastik fremstillet af fossile ressourcer.

Branchen/fabrikanterne skal holdes fast i et produktansvar og tydeligere typemærkning.

Virksomhederne skal pålægges afgifter og ansvar for fremstilling og genanvendelse.

10.2

10.3

10.4

11. Standardisering af affaldssortering

11.1

11.2

Der skal være et stærkt samarbejde på tværs af kommuner og stat om affaldssortering.

Regeringen skal sætte fælles standarder for kommuner og virksomheder herunder for embal-

lage. Kommunerne skal udvikle bedre affaldssortering (for eksempel forbrændingsanlæggene

eller affalds-/genbrugsstationerne), der forenkler sorteringen hos den enkelte borger.

Kommunerne skal informere borgerne mere, så vaner kan ændres. Vi skal som borgere regel-

mæssigt modtage information om effekten af vores sortering.

11.3

12. Landbrugets arealer

12.1

Harmonikravet bør ændres, så det ikke står i vejen for for eksempel udlægning af jord til natur,

fordi landmanden skal kunne dokumentere at have areal nok til sit dyrehold. Gyllen skal kunne

afleveres på et biogasanlæg med det samme, hvorved man også opnår, at udledning af metan

fra gylletankene kan nedbringes. Antal dyreenheder kan på den måde afkobles fra adgang til

arealer, og dyrene kan produceres de steder, hvor det giver mest mening.

Der skal gennemføres en mere offensiv, og muligvis tvangsbaseret, udtagning af lav-

bundsjorde, både med hensyn til hastighed på udtagning og arealstørrelsen, og gerne op til de

170.000 Ha, som er anbefalet af Klimarådet. Dette har der været faglig enighed om i årevis,

uden at der reelt er sket nogle fremskridt.

12.2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

OVErBlIk OVEr ANBEFAlINgEr

12.3

Der skal laves et afklaringsarbejde, der belyser, hvad lavbundsjorde kan anvendes til, når de er

oversvømmet, som for eksempel fritgående græssende dyr, anlæg med vedvarende energi,

energipil, fri natur eller andet. Dette skal indgå i vurderingen af, om jorden skal frikøbes eller

fortsat indgå i en form for landbrugsproduktion.

En større del af det areal, der i dag anvendes til dyrkning af foder til dyr, skal omlægges til dyrk-

ning af vegetabilske fødevarer til mennesker eller omlægges til kløvergræs, eksempelvis til

produktion af “græsmælk”.

Borgertinget anbefaler samtidig tiltag til at reducere import af dyrefoder som for eksempel

sojabønner for at undgå “lækage af udledning af CO

”, dette kunne eksempelvis gøres ved en

-afgift på foder, der ikke er produceret CO

e-neutralt.

Efterspørgslen på vegetabilske fødevarer skal styrkes, evt. ved støtteordninger eller afgifter på

animalske produkter. Det vil reducere kødforbruget, hvilket har en gavnlig klimamæssig effekt.

Hektarstøtte bør omlægges fra ren arealstøtte til støtte af effektiv (og klimavenlig) produktion.

Forskning i effektive og bæredygtige produktionsformer, som også kan udbredes i andre lande,

bør støttes yderligere for at øge en bæredygtig produktionen af fødevarer.

12.4

12.5

12.6

12.7

12.8

13. National strategi for arealudnyttelse

13.1

13.2

Udarbejd en national strategi for arealudnyttelse.

Strategien skal sætte klare målsætninger for, hvordan de danske arealer procentvis skal udnyt-

tes i fremtiden for at imødekomme behovene for mere natur, skov, plads til udvinding af grøn

energi, biomasse m.m.

Strategien skal have klare ambitioner for positiv ændring i den danske arealudnyttelse år for år, og hvis

der skal være noget, der minder om en hockeystav her, så skal indsatsen lægges nu og ikke senere.

Strategien skal understøtte en målsætning om forøgelse af det samlede areal, som vi har til

rådighed, ved at bruge arealerne til flere funktioner ad gangen (for eksempel ved at have verti-

kalt landbrug, bruge arealer både til afgræsning og grøn energi, vindmøller i intensivt dyrkede

marker eller anvende tagarealer til for eksempel haver og solcelleanlæg).

Strategien skal sikre, at biodiversitet understøttes så vidt muligt i alle tiltag, og der bør være en

vurdering af initiativers påvirkning heraf - ligesom VVM.

Udmøntningen af strategien bør ske lokalt, hvor der er mest indsigt i håndteringen af de enkelte

områder og for at sikre lokal opbakning og ejerskab.

Indfør incitamentstruktur for arealanvendelse, som gør det attraktivt at anvende arealerne i

henhold til strategien.

Incitamentsstrukturen skal baseres på tilskud, fritagelse af afgifter, eller kobling til tilladelser til

anvendelse af arealer til andre formål som for eksempel opstilling af vindmøller eller solceller.

Det skal gøres attraktivt at anvende tage til solceller, fremfor at bruge landbrugsjord til selvsamme.

13.3

13.4

13.5

13.6

13.7

13.8

13.9

14. Landbrug med mindre klimaaftryk

14.1

14.2

14.3

Danmark skal reducere produktionen af kød.

Anvend formidling af de nye kostråd til at minimere kødforbruget i Danmark.

Konsulenter/ekspertise på klimaområdet til landmændene (både nationalt og internationalt), så

de får den nødvendige viden til at lave et effektivt skift til mere klimarigtig fødevareproduktion.

Staten skal stille støtte- og forskningsmidler til rådighed, så intensivering muliggøres (nye typer

afgrøder, gødning og foder).

Indfør ‘intelligent’ kødafgift, altså en afgift, der er i produktionsleddet, sådan at det bliver dyrere

for de produktioner, der ikke er så klimavenlige.

14.4

14.5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger om transport

15. Omstilling til eldrevet transport

15.1

Både lempelser og forøgelser af skatter og afgifter skal ses i forhold til bilens forureningsgrad.

Det vil sige, at de mere forurenende biler ”betaler” for de mindre forurenende – indtil den logisti-

ske (S-)kurve knækker, og markedet således er tilstrækkeligt mættet af el-biler. Dette kan evt.

ske via en form for solnedgangsklausul for fritagelse for afgift på el-biler, således at benzin- og

dieseldrevne biler forbliver dyre, mens el-bilerne gradvist kommer til at bidrage med skatter og

afgifter til statskassen på samme måde, som i dag.

Ligeledes kan faste parkeringsafgifter for private såvel som for erhvervsdrivende generelt for-

højes, hvis bilen forurener, som det bl.a. er tilfældet i København i dag.

Udformningen af disse skatter og afgifter bør dog ske på en sådan måde, at det ikke skaber

skævvridning i forhold til at kunne anskaffe og benytte sig af en el-bil – det skal kunne lade sig

gøre uanset indkomstklasse. Dette selvom at folk med højere indkomster kører mere i bil.

Al benzin- og dieseldreven distributionskørsel inden for større byer skal inden 2030 beskattes

via miljømærkater set i forhold til forureningsgrad.

Eldrevne biler kan undlades denne beskatning. Man bør for eksempel indføre en form for

-mærkning, ligesom vi har energimærkninger i dag, for at hjælpe forbrugerne til at træffe et

oplyst valg – et tiltag, som tilmed kunne spredes til andre områder end kun biler. Vug-

ge-til-grav-perspektivet samt energiforbrug i forhold til belastning af elnettet er også eksempler

på faktorer, der vil kunne laves mærkninger på baggrund af.

Der bør gives udvidet skrotningspræmie for fossile biler inden 2030 – igen for at gøre incita-

mentet til at skifte mere gunstigt.

Lade-infrastruktur skal udbygges på en sådan måde, at tilgængeligheden bliver jævnt fordelt,

selv i storbyerne.

Der skal stilles krav til både private og offentlige arbejdspladser om, at ladestationer er tilgæn-

gelige i forhold til antallet af medarbejdere.

Der skal stilles krav til udbydere af el-opladning om, at deres betalingsformer ikke kræver, at

kunderne skal have ét abonnement per udbyder (og deres tilhørende standere) så valget om,

hvor man elektrisk kan optanke, er lige så frit, som det i dag er tilfældet med benzinoptankning.

Der skal stilles krav om, at ethvert type stik skal kunne anvendes ved hvert ladepunkt.

Al offentlig transport, det offentliges brug af køretøjer, samt taxaer skal elektrificeres senest i

2030.

Der skal tages initiativ til en folkeoplysningskampagne, hvori alle punkter i forhold til folks skep-

sis og usikkerheder ved skift til el-bil bliver berørt.

Der skal stilles krav til gennemsigtighed i produktionen samt genanvendelsen – herunder for-

svarlig produktion af batterier. Uden denne gennemsigtighed bør det ikke være muligt at sælge

el-biler i Danmark.

Derudover skal der gives markant støtte til forskning omhandlende genanvendelse af materia-

ler brugt i elbiler.

15.2

15.3

15.4

15.5

15.6

15.7

15.8

15.9

15.10

15.11

15.12

15.13

15.14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

OVErBlIk OVEr ANBEFAlINgEr

16. Fleksibel kollektiv transport som et positivt tilvalg

16.1

Kollektiv transport bør være et naturligt valg, fordi det er billigst, bedst og mest miljørigtigt.

Borgertingets overordnede anbefalinger er derfor, at den offentlige transport skal gentænkes,

så den bliver mere fleksibel. Vi har brug for flere løsninger med lavere brugerbetaling, som ikke

går på kompromis med fleksibiliteten.

Borgertinget mener, at man bør optimere den kollektive trafik og gøre den mere attraktiv, gratis,

let tilgængelig, både udenfor og indenfor byerne; for eksempel gratis p-pladser uden for byerne

og gratis kollektiv transport ind til byen fra parkeringssteder (park and ride).

Uden for større byer skal busruter være mere direkte, med kortere køretid og koordineret med

hinanden.

Minibusser skal bruges, hvor det er relevant, i stedet for store halvtomme busser.

Flextrafik skal markedsføres bedre og til alle i områder, hvor der ikke er velfungerende kollektiv

offentlig transport.

Prisen på offentlig transport - hvis ikke gratis - skal være baseret på distance og ikke afhængig

af regionsgrænser.

Man kan også tænke på at teste førerløse el-flexbusser.

Offentlig transport skal køre på el eller brint, da offentlig transport skal være et foregangsbil-

lede på, hvordan elektrificering bør virke.

Oplysning til befolkningen, der fremme grønne transportmuligheder, skal ske på statsligt, regio-

nalt og kommunalt niveau.

En app, der samler samkørselsmuligheder (for eksempel Go More), offentlige transportmulig-

heder og flextrafik, bør udvikles. Appen skal kunne kobles på mobiltelefoner og smartwatches.

16.2

16.3

16.4

16.5

16.6

16.7

16.8

16.9

16.10

17. Klimavenlig godstransport for eksempel PtX

17.1

Der er brug for politiske initiativer, der understøtter grøn udvikling på transportområdet. Først

og fremmest skal der være offentlig støtte til udvikling og forskning af nye teknologier, der ser

ud til at være lovende lige nu dvs. biobrændsel og PtX (e-fuels). Der skal også være en mere

langsigtet plan med offentlig støtte til udvikling og forskning inden for nye teknologier, der viser

sig at være lovende på lang sigt, som vi ikke kender til i dag.

Der skal være et økonomisk incitament til at bruge biobrændsel, el eller PtX. På den måde vil en

del af den transport, der i dag foregår på lastbil, blive flyttet over på for eksempel tog, el-lastbil

eller mindre belastende metoder. En mulighed er, at der skal være et system, der gør det muligt,

at der betales alt efter, hvor meget CO

, der udledes ved langdistancetransporten. En anden

mulighed kan være finansielt incitament for transportfirmaer til at benytte biobrændsel og PtX

(e-fuels), så der skabes incitament for omstilling, og så risici ikke kun bæres af transportfirma-

erne.

Offentlige indkøb i stat, regioner og kommuner skal også være foregangsbilleder på dette

område. Derfor anbefales det, at det sikres, at disse indkøb er transporteret klimavenligt.

Det anbefales, at der tages initiativer til at udvikle jernbanetransporten for at gøre denne kon-

kurrencedygtig, og dermed flytte tung transport fra landevejen til jernbanen på lang sigt. Det vil

gøre, at langdistancetransport med lastbiler, der ikke kan elektrificeres, minimeres så meget

som muligt, eftersom strækningen fra jernbanestation og det sidste stykke vil være en mindre

distance, der formodentlig kan nås med mindre og elektrificerede lastbiler.

Det anbefales, at der etableres aflæsningshubs udenfor byerne, så varerne kan blive transpor-

teret ind i byerne mere klimavenligt for eksempel med elektrificerede varevogne.

17.2

17.3

17.4

17.5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Anbefalinger om teknik i landskabet

18. Medejerskab til vedvarende energi

18.1

Der bør være flere muligheder for borgerne for at købe sig ind i havvindmølleparker og andre

store anlæg, som kan supplere muligheden for at købe aktier i de store energiselskaber (selv

eller gennem pension). For eksempel som en vis procentdel af investeringerne, der udbydes til

borgerne. Det vil også kunne medføre, at man får borgerne med i planlægningen.

Også kommuner burde kunne købe sig ind i VE-anlæg, for eksempel kommuner der ikke selv

kan opstille vindmøller lokalt. I det hele taget bør der åbnes op for, at borgere, kommuner, fæl-

lesskaber mv. kan investere i vindmølleparkerne til havs og andre anlæg i stedet for kun at have

vindmøllerne i nærområdet.

Der skal prioriteres flere vind-projekter i stil med dem fra Hvide Sande, hvor vindmøllerne ved

havnen gav mulighed for at udvikle havnen og området omkring. Og der skal være den binding

på, at den udvikling, der følger med, skal være bæredygtig.

For at ophæve biodiversitets- og naturtab som VE-anlæg medfører, skal overskud fra statslige

anlæg i kommuner bruges på naturarealer, til gavn for biodiversitet og borgernes friluftsliv. Det

skal besluttes lokalt, hvilken form for naturareal det skal være.

Folketinget/regeringen bør få undersøgt, om der kan laves nogle modeller, så staten kan inve-

stere i VE, så udbyttet ender i statskassen, hvis ikke det går videre til kommunerne, fremfor at

ende hos de private energiselskaber.

I stedet for at borgerne skal give accept til sidst i planlægningen af store anlæg, og at de får

kompensation, hvis de bor tæt på anlæggene, bør man starte med at give borgerne indflydelse

og medejerskab til projekterne. Kompensationen skal gives i form af medejerskab.

Grundejerforeningen, andelsforeningen og/eller lokalsamfundet skal have mulighed for at

bruge deres midler til at købe sig ind i større VE-projekter, og afkastet skal bruges til grønne

områder for at aktivere biodiversiteten eller gavne friluftslivet.

Støt initiativer til lokal etablering af vedvarende energi, således at overskud af driften bliver i

lokalområdet, og borgerne er mere positive over for etablering, når det ikke er store ubekendte

udenbys foretagender, der opstiller møller og tager overskuddet med væk.

18.2

18.3

18.4

18.5

18.6

18.7

18.8

19. Placering af teknik i landskabet

19.1

Overordnet national plan for, hvordan man skal udrulle opsætning, så energien produceres tæt

på, hvor den skal bruges.

Lovgivning på området omkring solfangere skal ændres, så der ikke skabes unødvendige

udbygninger af elnettet og strømspild. Derudover skal der ikke gives tilskud til solfangere, når

det ikke giver mening samfundsøkonomisk (for eksempel små solfangere på private hjem, der

laver strøm, når folk ikke er hjemme versus solfangere på fabrikker, der bruger strømmen i

dagtimerne til produktion). Kig også for eksemple på installering af solceller på bygninger og

eksisterende industritage.

Borgertinget anbefaler, at der i videre udstrækning kigges på at placere grønne anlæg langs

eksisterende infrastruktur (motorvej, jernbane etc.). Placeringen kan med fordel besluttes i

samråd med lokale borgergrupper ud fra, hvor borgerne mener, at det vil skabe færrest mulige

gener for lokalsamfundet. Man kan eksempelvis se på eksempler fra Hvide Sande med bynære

vindmøller placeret på/ved havnen.

19.2

19.3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

OVErBlIk OVEr ANBEFAlINgEr

19.4

Kommunerne bør have nogle af Folketinget fastsatte mål for deres bidrag til produktion af

vedvarende energi, gerne med en mulighed for at “handle” forpligtelsen mellem kommunerne.

Regionerne bør få en rolle i at sikre, at der regionalt samlet set leveres den nødvendige vedva-

rende energi.

Der bør stilles krav og gives incitamenter til kommunerne om at lave et roadmap/handlingsplan

til opfyldelse af energimål - med delmål. Der skal være fleksibilitet til, hvordan kommunerne

opnår deres delmål. Handlingsplanen bør udvikles i fællesskab med borgerne - der skal laves et

krav om, at der skal være lokalt medejerskab.

Staten skal lovgive omkring, at pensionskasser ikke må investere i fossile brændsler efter et

bestemt år, fordi borgerne så føler, at de får gevinst ud af VE og, derfor kommer der mindre

lokal modstand og bedre placering af VE.

grØN BBr: For at gøre det nemmere at placere, skal der fra eksperters side af laves et interak-

tivt online redskab, hvor alle kan gå ind og tjekke, hvor bæredygtigt (samfundsøkonomisk og

miljørigtigt tilsammen) det ville være at placere et nyt VE-anlæg et givent sted. Dvs. redskabet

skal vise Danmarks areal og have elnettet indregistreret. Og det skal have en mekanisme, der

beregner, hvor meget det ville koste samfundet ekstra i udbygning af elnettet at etablere et nyt

anlæg et sted, kontra hvor meget strømmen gavner det givne sted, man som bruger har valgt

på Danmarkskortet. Sådan at kommuner, borgere, virksomheder, investorer m.m. kan se, om

udbygning med VE-anlæg er mere bæredygtigt (miljørigtigt og samfundsøkonomisk) sted y

eller sted x. Og om det for eksempel gavner mere med et stort anlæg end med to anlæg to

forskellige steder.

19.5

19.6

19.7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Ordliste

Beretning:

En beretning er en særlig form for rapport over et folketingsudvalgs arbejde med en sag eller et

forslag. Den afslutter udvalgsarbejdet og indeholder udvalgsmedlemmernes holdning til sagen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren:

Dan Jørgensen (S) tiltrådte som klima-, energi- og forsynings-

minister den 27. juni 2019.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet :

Et dansk ministerium, der bl.a. har ansvaret for den nationale

og internationale klimaindsats, energiområdet og sager vedrørende affaldsforbrændingsanlæg, geologiske

undersøgelser for Danmark og Grønland og meteorologi.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget:

Et udvalg i Folketinget, der beskæftiger sig med alle emner, der er

knyttet til energi-, forsynings- og klimapolitik.

OECD’s principper:

OECD har udviklet

11 principper

for, hvordan borgerinddragelsesprocesser gennemføres

bedst muligt.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 1 - kONCEPT FOr BOrgErTINg

Bilag 1 - Koncept for

borgerting

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Koncept for borgertinget

Dato

29. juni 2020

Denne konceptnote beskriver det overordnede koncept for borgertinget på kli-

maområdet. Dette indebærer en beskrivelse af formål og organisering af bor-

gertinget, metodeovervejelser, første og anden fase for borgertingssamlingerne

samt kort om opfølgning og offentlig tilgængelighed af materiale m.m. Koncep-

tet bygger på en rapport udarbejdet af Teknologirådet samt OECD’s vejle-

dende principper for borgerinddragelse.

Formål og organisering

Borgertinget skal bestå af 99 borgere, som udvælges ud fra nogle enkle kriterier

såsom alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. De får til opgave at debat-

tere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give in-

put og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne. Dette sker ved

en række borgertingssamlinger, hvor der indkaldes relevante eksperter, som kan

klæde dem fagligt på, inden de diskuterer og via afstemning konkluderer. Her-

efter fremlægger borgertinget sine konklusioner og anbefalinger til klima-,

energi, og forsyningsministeren (herefter ministeren) og Folketingets Klima-,

Energi- og Forsyningsudvalg (KEF udvalget).

Tillidsskabende garanter

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) er koordinerende sekretariat

for borgertinget. For at sikre tillid og transparens (jf. OECD’s principper)

vil

det være hensigtsmæssigt at etablere tre garanter:

1) Et fagligt panel, bestående af 4-6 eksperter, der kan sikre kvalitet og

faglig balance i temaer, informationsmateriale og spørgsmål til borger-

tinget.

2) En ekspert i borgerting og borgerinddragelse, som kan rådgive for at

sikre, at hvert trin i metoden gennemføres med høj kvalitet i detaljen.

3) En ekstern overordnet facilitator til borgertingets samlinger.

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 1 - kONCEPT FOr BOrgErTINg

Metode til udvælgelse og rekruttering af borgerne

Tilfældigt repræsentativt udtræk

Danmarks Statistik foretager udvælgelsen af borgerne med målet om at opnå

tilnærmelsesvis repræsentativitet mellem borgertingets medlemmer og befolk-

ningen som helhed. KEFM er på nuværende tidspunkt i dialog med Danmarks

Statistik omkring den præcise metode og proces for rekruttering af borgerne.

Metoden vil sikre uafhængighed og tilnærmet repræsentativitet.

Frafald

Danmarks Statistik bedes ligeledes om at forberede en suppleantgruppe, som

tilstræbes at være så repræsentativ som mulig, så disse kan kontaktes i tilfælde

af frafald.

Tidsperiode

Medlemmerne af borgertinget vil være de samme personer i første og anden

fase beskrevet i denne konceptnote.

Emner og temaer

Emner og temaer, som borgertinget tager op i første fase, skal være borger-

nære. I overensstemmelse med OECD’s principper vælges der et emne som er

relevant for den brede befolkning, hvorefter de specifikke spørgsmål til bor-

gerne om emnet formuleres klart og tydeligt i neutralt sprog. Dialog med

OECD samt erfaringer fra andre lande viser, at dette er et vigtigt element for at

muliggøre en debat, der leder frem til konkrete anbefalinger fra borgerne.

Rammen for den første samling vil være de guidende principper i klimaloven.

Disse indebærer, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til sunde offent-

lige finanser, omkostningseffektivitet, beskæftigelse, bæredygtig erhvervsudvik-

ling og dansk konkurrencekraft samt at Danmark skal være et foregangsland i

den internationale klimaindsats, så vi kan inspirere og påvirke resten af verden.

Danmark har både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.

Der udarbejdes materiale til den første samling. Samtidig oprettes der en liste

med andre borgernære temaer, som borgertinget skal prioritere på første sam-

ling. De temaer, som borgertinget vælger at prioritere højst, vil danne grundla-

get for fremtidige samlinger.

Første fase i borgertinget

2020 tilrettelægges, så borgertinget gennem tre samlinger debatterer konkrete

dilemmaer.

Første fase er beskrevet i kronologisk rækkefølge forneden:

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Der vælges et hovedemne samt et antal andre temaer, som vurderes at

være borgernære og relevante i forbindelse med udarbejdelse af klima-

handlingsplanerne samt andre aktuelle politiske dagsordener. Dette er

for at sikre, at borgertingets konklusioner og anbefalinger kan spille

ind i konkrete klimapolitiske dagsordener.

Der udformes et informationsmateriale, som oplyser om udfordringer

og mulige løsninger i relation til emnet. Materialet udformes i samar-

bejde med det faglige panel.

Der udformes et antal opgaver/spørgsmål til borgerne i relation til ho-

vedemnet og temaerne.

Informationsmaterialet og opgaverne udsendes til borgertinget.

Første samling i borgertinget afholdes over en weekend. Udover at be-

svare opgaverne/spørgsmålene, vil borgertinget få til opgave at priori-

tere temaerne til nærmere behandling på den næste samling.

Der vil efterfølgende være en tilbagemelding til KEF udvalget og mini-

steren.

Der udformes supplerende informationsmateriale om de højst priorite-

rede temaer fra første samling i samarbejde med det faglige panel. Det

udsendes til borgertinget.

Anden samling i borgertinget afholdes over en weekend, hvor et antal

af de prioriterede temaer fra første samling vil blive behandlet.

Resultatet af anden samling formidles til ministeren og KEF udvalget

et par dage efter på et tre-timers seminar på Christiansborg. Her delta-

ger 9 udtrukne medlemmer af borgertinget, som fremlægger resulta-

terne til drøftelse.

Der udformes supplerende informationsmateriale om de resterende

prioriterede temaer i samarbejde med det faglige panel. Det udsendes

til borgertinget.

Tredje samling i borgertinget afholdes over en weekend, og vil tage de

emner op, som blev prioriteret på første samling, men som ikke nåede

at blive behandlet på anden samling.

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 1 - kONCEPT FOr BOrgErTINg

Et par dage efter mødet afholdes et tre-timers seminar plus tid til net-

værk på Christiansborg for ministeren, KEF udvalget, og andre rele-

vante samfundsinteressenter, hvor alle 99 medlemmer inviteres og kan

fremlægge resultaterne til drøftelse.

Anden fase i borgertinget

Anden fase i borgertinget består af to weekendmøder i 2021. Indholdet vil blive

fastlagt på baggrund af erfaringerne med møderne i 2020.

Opfølgning

Medlemmerne vil blive bedt om anonymt at evaluere samlingerne. Der er der-

udover lagt en opfølgningsmekanisme i form af seminarerne for at sikre at bor-

gertingets resultater høres af politikerne. Den videre opfølgning vil afhænge af

de konkrete anbefalinger, som borgertinget kommer med. Der lægges ikke op

til, at der skal være efterfølgende opfølgning i form af følg eller forklar princip-

perne, men ministeren kan give en skriftlig tilbagemelding på konkrete tiltag,

hvor borgertinget har givet anbefalinger og holdninger til kende. Derudover ag-

ter Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg at drøfte borgertingets

anbefalinger og lade drøftelserne afspejle sig i en beretning fra udvalget.

Kompensering

Det er vigtigt, at borgertinget både er repræsentativt og inkluderende. I tilknyt-

ning til OECD’s anbefalinger kompenseres medlemmer af borgertinget derfor

for deres deltagelse i samlingerne.

Transportomkostninger

KEFM dækker op til 700 kr. i transportomkostninger pr. samling for hvert

medlem. Medlemmerne får refunderet deres præcise forbrug på transport efter

indlevering af bilag til KEFM. Udbetalingen sker efter hver samling er afholdt.

Borgerne opfordres til at benytte offentlig transport. Det vil for nogle borgere

ikke være en mulighed grundet geografiske eller andre forhold. Transport i egen

bil dækkes derfor efter gældende takster udstedt af Medarbejder og Kompe-

tence Styrelsen på 1,96 kr. pr. km. Transport i egen bil er også indbefattet af

grænsen på 700 kr. pr. samling. Flyrejser og taxakørsel dækkes ikke.

Honorar for deltagelse

Hvert medlem af borgertinget får 1.000 kr. i honorar for deltagelse i 1 borger-

tingssamling. Det forventes, at der vil være 3 borgertingssamlinger i 2020 og

yderligere 2 samlinger i 2021. Det samlede honorar i 2020 er derfor 3.000 kr.

pr. medlem og 2.000 kr. pr. medlem i 2021.

Udbetalingen af honoraret forudsætter, at medlemmer er mødt op på borger-

tingssamlingerne. Deltager man fx kun i 1 eller 2 samlinger får man derfor ud-

betalt henholdsvist 1.000 kr. eller 2.000 kr.

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Udbetalingen af honoraret i 2020 sker samlet efter afholdelse af 3. borgertings-

samling.

Andre omkostninger

KEFM dækker derudover omkostninger til forplejning og hotelovernatninger

for de 99 medlemmer af borgertinget. KEFM sørger for at bestille disse. Bor-

gerne vil derfor ikke skulle indlevere bilag for forplejning og hotelovernatnin-

ger.

Borgernes anonymitet

Respekt for medlemmernes privatliv og ønsket om anonymitet er et vigtigt

princip i OECD’s anbefalinger til borgerinddragelse. Borgernes navne vil der-

for ikke fremgå i eksternt materiale om borgertinget. Borgerne må gerne offent-

liggøre deres medlemsskab af borgertinget, men opfordres ikke aktivt til dette.

Offentlig tilgængelighed

Offentlig tilgængelighed af materiale og indsigt i samlingerne er et væsentligt

element for at sikre transparens. OECD’s principper foreskriver bl.a. at materi-

ale og visuel indsigt i borgertingets samlinger gøres offentligt tilgængeligt. Bor-

gertingets præsentation af resultater og anbefalinger til ministeren og KEF ud-

valget vil blive livestreamet på lignende måde som et samråd gøres i dag. Dog

bør selve samlingerne afholdes anonymt for at sikre borgernes anonymitet samt

at diskussionerne ikke påvirkes af andre aktører. Informationsmaterialet samt

spørgsmålene fra samlinger offentliggøres ligeledes efter afholdt arrangement.

Opdateret d. 29. juni 2020

Side 5/5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 2 - BOrgErTINgETS rETNINgSlINJEr

Bilag 2 - Borgertingets

retningslinjer

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Borgertingets retningslinjer (code of conduct)

Åbenhed

Borgertinget er fuldt gennemsigtigt. Alle præsentationer optages, og materiale brugt på samlingerne vil

være frit tilgængeligt efter endte samlinger.

Respekt

Det er vigtigt, at medlemmerne af borgertinget frit og sikkert kan yde bidrag og udtrykke deres synspunkter

uden frygt for personlige angreb. Diskussionerne i løbet af borgertingets samlinger optages ikke, og der vil

ikke blive citeret fra enkeltmedlemmer uden accept fra det enkelte medlem.

Lighed

Alle borgertingets medlemmer får lige adgang til at komme til orde og udtale sig, hvis de ønsker det.

Retfærdighed

Det er vigtigt, at det fulde spektrum af synspunkter høres om ethvert emne, og at orienteringsmateriale til

borgertingets medlemmer er af højeste kvalitet.

Oplægsholdere

Borgertinget skal præsenteres for flere sider af en sag. Ved valg af oplægsholdere gælder mod-ekspertise-

princippet.

Emner

Der oprettes en liste med emner, som borgertinget skal prioritere på første samling. De emner, som

borgertinget vælger at prioritere højst, vil danne grundlaget for fremtidige samlinger.

Afstemning

Afstemning, hvis nødvendigt, skal ske ved hemmelig afstemning af de tilstedeværende medlemmer.

Afstemninger overvåges af hovedfacilitatorerne og mindst to medlemmer af borgertinget.

Offentliggørelse af anbefalinger

Borgertingets anbefalinger skal offentliggøres.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 3 - BOrgErTINgETS FAglIgE PANEl

Bilag 3 - Borgertingets

faglige panel

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Konceptet for borgertinget foreskriver, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere tre garanter for at sikre

tillid og transparens jf. OECD’s guidende principper om borgerinddragelse.

1. Et fagligt panel, bestående af 4-6 eksperter, der kan sikre kvalitet og faglig balance i temaer,

informationsmateriale og spørgsmål til borgertinget

2. En ekspert i borgerting og borgerinddragelse, som kan rådgive for at sikre, at hvert trin i metoden

gennemføres med høj kvalitet i detaljen

3. En ekstern overordnet facilitator til borgertingets samlinger

Koncept og program for borgertinget er udviklet i samarbejde med Teknologirådet, der også står for

faciliteringen af efterårets samlinger.

Danske Universiteter har udpeget medlemmer til det faglige panel for borgertinget på klimaområdet samt

en ekspert i borgerinddragelse.

Danske Universiteter har peget på nedenstående personer, som er udpeget af Rektorkollegiets

udpegningsudvalg efter indstilling fra universiteterne:

Det faglige panel

Professor Carsten Rahbek

Center for Macroecology, Evolution and Climate

Københavns Universitet

Professor Jørgen E. Olesen

Institut for Agroøkologi

Aarhus Universitet

Professor MSO Birgitte Sloth

Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi

Syddansk Universitet

Lektor Jonas Egmose

Institut for Mennesker og Teknologi

Roskilde Universitet

Professor Lone Kørnøv

Det Danske Center for Miljøvurdering

Aalborg Universitet

Professor Christina Tvarnø

CBS LAW

Copenhagen Business School

Ekspert i borgerinddragelse:

Lektor Annika Agger

Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv

Roskilde Universitet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 4 - DANMArkS STATISTIk

Bilag 4 - Danmarks Statistik

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

1. november 2020

NGE

DST Survey

Klimaborgertinget: Dataindsamling og udvælgelse

Til dokumentation

Der er i sommeren 2020 taget kontakt til et udsnit af den danske befolkning

med henblik på at finde frem til personer, der måtte have lyst til at deltage i

Borgertinget under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM). Borger-

tinget er en arbejdsgruppe af 99 almindelige danskere, der skal diskutere kli-

maspørgsmål til en række møder planlagt til efteråret 2020.

I udvælgelsen til Borgertinget er der 2 processer. 1. trin er udtræk af en simpel

tilfældig stikprøve på 5.000 personer fra den aktuelle befolkning af voksne, der

alle får mulighed for at tilmelde sig Borgertinget. 2. trin er udvælgelsen, hvor vi

blandt de tilmeldte trækker en stratificeret stikprøve på 99 personer og 99 sup-

pleanter, der

bedst muligt

skal spejle den danske befolkning.

Ved spørgeskemaundersøgelse blandt den danske befolkning er der et skævt

bortfald, når man ser på en lang række parametre. Ældre personer vil i højere

grad svare end de yngre generationer, kvinder i højere grad end mænd og gra-

den af uddannelse har ofte en positiv betydning for svarandelen. Den valgte til-

gang med at trække en stratificeret stikprøve blandt de tilmeldte er for at sikre

at fordelingerne blandt personerne i Borgertinget bedst muligt passer med for-

delingerne i den brede befolkning.

Dataindsamling

SRS fra CPR

Der blev fra CPR-registret udvalgt ca. 5.000 personer med adresse i Danmark,

dvs. den aktuelle befolkning i Danmark. Udvalget skete som simpel tilfældig

stikprøve.

Når vi trækker en stikprøve på så mange personer, så vil udfaldet i 99 pct. af til-

fældene være en stikprøve, der følger proportionerne som udvalgspopulationen

på en lang række parametre blandt andet køn, alder, region, indkomstgruppe,

uddannelsesgruppe, herkomst og familietype. Vi kalder det en universelt re-

præsentativ stikprøve, da vores stikprøver passer på en lang række baggrunds-

variable og ikke kun på køn, alder og geografi, som er en lidt smal om end ofte

anvendt målestok for repræsentativitet.

Spørgerammen

Der blev opsat et kort web-spørgeskema, hvor respondenterne fik en kort for-

klaring om Borgertinget og dernæst skulle tage stilling til om de ønskede at del-

tage i Borgertinget. Hvis der blev svaret ”ja”, så blev der indsamlet kontaktinfo,

(navn, mailadresse og telefonnummer) og samtykke til kontaktinfo måtte vide-

resendes til KEFM.

Der er i dataindsamlingen taget kontakt til personerne i stikprøven ved henven-

delser primært sendt som digital post (DP) til E-boks og i de tilfælde, hvor re-

spondenten ikke var tilmeldt digital post, sendte vi i stedet et postbrev. Der

blev i alt sendt 3 henvendelser til stikprøven.

Om dataindsamlingen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 4 - DANMArkS STATISTIk

1. henvendelse

Første henvendelse, invitationen til undersøgelsen, blev sendt d. 2. juli 2020.

Invitationen blev sendt til 5.018 personer. 4.604 får DP, 415 uden digital post,

der derfor tilsendes et postbrev.

I første omgang sendtes invitationen uden oplysninger om de specifikke møde-

datoer. Derfor sendtes der efterfølgende en mail til de 349 respondenter, der

nåede at svare positivt uden at kende datoerne. I mailen blev de 349 personer

bedt om at forholde sig til datoerne og spurgt om de fortsat ønskede at deltage i

Borgertinget.

d. 17. juli blev der sendt en påmindelse afsted til 4.636 personer, der ikke havde

reageret på invitationsbrevet. Der blev sendt 4.215 DP afsted og efterfølgende

416 breve.

d. 23. juli blev 2. påmindelse blev 4.071 sendt, som digital post (planlagt som

postbrev)

d. 27. juli blev der sendt 143 påmindelse pr. mail som opfølgning til ubesvarede

mail om datoer. Yderligere 8 får tilsendt mail, da der var fejl i mail-adressen

ved den første mail.

På tidspunktet for udvælgelse til Borgertinget var der indkommet 745 svar. Af

disse var der 457, der svarede ”ja” til at deltage” og det er blandt de 457 perso-

ner, at Borgertinget er udvalgt.

1. påmindelse

2. påmindelse

Påmindelse til modtagere

af ”dato-mail”

Resultat af

dataindsamlingen

Ønsker du at deltage i det nye Borgerting?

457

Nej

288

I alt

745

Frequency Missing = 4273

Udvælgelsen til Borgertinget

De 457 positive tilbagemeldinger var udgangspunktet for dannelsen af Borger-

tinget. Det var fra start af ønsket, at Borgetinget skulle spejle den aktuelle dan-

ske befolkning på flest mulige parametre, det vil sige, at Borgertinget gerne

skulle følge samme proportioner som den aktuelle danske befolkning ift. forde-

lingen på køn, alder, bopæl, herkomst, uddannelse, indkomst og familietype.

Blandt de indkomne besvarelser kan vi se skævheder i forhold til populationen.

Der er flest tilmeldinger fra gruppen af midaldrende personer ift. indkomst, så

er den disponible indkomst for gruppen af ”ja-sigere” højere end for resten af

stikprøven. Nogle af de skævheder kan vi vride på plads gennem udvælgelse

ved hjælp af en stratificeret stikprøve.

I de første forsøg på at udvælge Borgertinget blev det klart, at det var en stor

udfordring at udvælge et Borgerting, der fuldstændigt afspejler den aktuelle be-

folkning på alle de nævnte parametre. Antallet i Borgertinget (N=99) alene gør

Proceduren for udsendelse af digital post gør, at der vil være overlap mellem en lille del af modtagere af

digital post og postbreve. Antallet af digital post og antallet af postbreve summer derfor ikke til det sam-

lede antal i stikprøven.

2/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

at forventningen om at kunne trække en stikprøve med samme fordelinger som

udvalgspopulationen er meget lille.

Efter en række analyser og prøvekørsler af diverse udvalgsmodeller, forsøg på

dannelse af stratificeringsvariable mv., blev det vurderet, at der var muligt at få

køn og region til at passe med populationsfordelingerne, men det var nødven-

digt at danne en grov inddeling af alder: unge, midaldrende og ældre.

Det var ikke muligt at medtage øvrige parametre i stratificeringen, fx familie-

type og uddannelse, da det ville medføre, at der så ville komme skævheder ift.

fordelinger på fx køn og region. Datasættet kunne ikke bære en finere opdeling.

Strata til udvælgelsen blev derfor køn * aldersgruppe * region. Alder er gruppe-

ret til 3 grupper, Der er dermed dannet 30 strata og i disse er der udvalgt et an-

tal personer svarende til andelene i udvalgspopulationen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 5 - PrOgrAM

Bilag 5 - Program

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Program

Første weekendsamling i Borgertinget den 24.-25. oktober 2020

LØRDAG

9:00

10:00 Check-in, afprøvning af teknik (lyd, værktøjer og teknik)

10:00 10:15

Officiel åbning og velkomst,

Dan Jørgensen, Klima-, energi- og forsyningsminister

10:15 10:30

Opgaver, arbejdsform, grundregler og forløb,

Lars Klüver, Teknologirådet

10:30 11:45

Gruppedialog:

Præsentationsrunde, forventninger til Borgertinget og kommentarer til opgaver

og arbejdsform. Efterfølgende opsamling.

PAUSE

12:15 13:45

Klimaomstillingen – overblik over udfordringen og handlemuligheder



Overbliksoplæg v. Kenneth Karlsson, Phd, senior projektleder ved IVL Svenska

Miljöinstitutet og direktør hos Energy Modelling Lab

Gruppedrøftelser og spørgsmål til Kenneth Karlsson

PAUSE

14:30 17:15

Klimaomstillingen - de overvejende tekniske greb

Fire eksperter giver hver deres perspektiv:



Henrik Lund

(Aalborg Universitet, Professor i energiplanlægning): Ingeniørforeningens

bud på, hvordan 70% målet kan nås



Jørgen E. Olesen

(Aarhus Universitet, Klimaforsker): Hvordan skal de store udfordringer

i landbruget håndteres?



Mette Boye

(Sekretariatschef i Dansk Miljøteknologi): Hvordan udnyttes biomassen

bedst muligt?



Jakob Christensen

(COWI): Omlægning af transporten, ud fra hensyn til både klima og

økonomi

Gruppearbejde:

Hvad synes Borgertinget er vigtigt – brainstorm i hver gruppe på 5+ problemer

eller mulige løsninger, der skal arbejdes videre med

17:15 17:30

Afslutning

af dagen – farvel og tak

SØNDAG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 5 - PrOgrAM

9:00

11:45

Velkommen og introduktion til dagen

Klimaomstillingen – greb, der overvejende ikke er teknologiske

Fire eksperter giver hver deres perspektiv:



Katherine Richardson

(Professor, Makroøkologi, Evolution og Klima): Klimaomstillingen

– hvad er udfordringen og de nødvendige samfundsændringer?



Peter Mølgaard

(formand for Klimarådet): Hvad koster det at nå i mål?



Jens Hauch

(vicedirektør i Kraka): Hvordan laver vi en klimaomstilling, som ikke går ud

over de svageste?



Kristian Borch

(Aalborg Universitet): Teknik i landskabet (solceller, vindmøller mm) –

bedre processer og samarbejde

Gruppearbejde:

Hvad synes Borgertinget er vigtigt - brainstorm i hver gruppe på 5+ problemer

eller mulige løsninger, der skal arbejdes videre med.

PAUSE

12:30 16:30

Aktuelle spørgsmål og retning for omstillingen

Der tages fat på tre udvalgte emner med aktuel politisk relevans.

Program for hver af de tre emne-sessioner: 1) Tre korte videoindlæg, 2) Gruppedrøftelser og 3)

Afstemninger i plenum. Spørgsmål med fokus på retning, hastighed og væsentligste virkemidler

Grøn skattereform og finansiering af omstillingen



Inge Røpke, Professor i Økologisk økonomi



Lars Andersen, Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd



Otto Brøns-Petersen, Analysechef i CEPOS

Biomasse og arealanvendelse



Henrik Wenzel, Professor på SDU i Grøn Teknologi



Niels Peter Nørring, Klimadirektør i Landbrug & Fødevarer



Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Livsstil, kendt eller fremtidig teknologi?



Brian Vad Mathiesen, Professor AAU



Christian Ibsen, Direktør i CONCITO



Theresa Scavenius, lektor AAU

16:30 17:30

Tak for denne gang



Afstemninger om, hvilke emner der skal prioriteres i Borgertingets videre arbejde

Afrunding, præsentation af det videre forløb samt Evaluering af weekenden

(spørgeskema)

BIO-pauser: udover de programsatte pauser, vil der blive lagt flere små pauser ind løbende både lørdag og søndag

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Program

Første aftensamling d. 16-17. november 2020

Samlingen fokuserer på finansiering og afgifter.

Kl. 18 - 19

Oplæg

om Finansiering og afgifter

•

Peter Birch Sørensen,

Prof. Københavns Universitet og fhv. formand for Klimarådet:

Klimaafgift, hvordan virker det i praksis og hvad er barriererne?

Torben Möger Pedersen,

Formand for klimapartnerskabet om den finansielle sektor, og

adm. dir PensionDanmark: Hvor skal pengene komme fra til finansiering?

Kl. 19 – 21

Gruppearbejde

om ideer til borgertingets arbejde med Finansiering, skat og afgifter

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 5 - PrOgrAM

Program

Anden aftensamling d. 2-3. december 2020

Samlingen fokuserer på transport.

Kl. 18 - 19

Oplæg

Transport

•

Susanne Krawack,

Senior konsulent, Concito: Transportinfrastrukturens udvikling hen

mod bæredygtighed. Mål-orienteret planlægning af transport. Ambition og investering i

omlægning af transporten.

Malene Freudendal-Pedersen,

Prof. i byplanlægning, AAU.: Øget mobilitet, mindre

transport. Gå, cykle mere. Bedre sammenhæng i transportsystem. Bedre planlægning til at

minimere transportbehovet. Daglige transportskabende vaner.

Torben Lund Kudst,

Afd.chef FDM: Omlægning af personbil-transporten til el og

bæredygtige brændstoffer. Bump på vejen for at nå dertil, og hvordan de kan overkommes.

Kl. 19 – 21

Gruppearbejde

om ideer til borgertingets arbejde med Transport

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Program

Tredje aftensamling d. 13 januar 2021

Samlingen fokuserer på landbrug,

areal og fødevareproduktion.

Kl. 18 - 19

Paneldebat

om landbrug, areal og ressourcer. Hver deltager giver 5 minutters intro.

•

Kenneth Karlsson,

Energy Modelling Lab - hvor afhængig er klimamålene af handling

inden for landbrug?

Jørgen E. Olesen,

AU - Hvad kan landbruget gøre?

Torsten Wetche,

Hvanstrup gård - En landmands erfaring med omlægning til mere

klimavenlig drift.

Rikke Lundsgaard,

Danmarks Naturfredningsforening - Hvilken politik burde der føres for

et mere klimavenligt landbrug?

Niels Peter Nørring,

Landbrug & Fødevarer - Hvilken politik burde der føres for et mere

klimavenligt landbrug?

Kl. 19 - 21

Gruppearbejde om Borgertingets vurderinger

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 5 - PrOgrAM

Program

Temagruppemøde om transport d. 11. januar 2021

Kl.

18:00 – 19:10

Oplæg

om transport

•

Niels Buus Kristensen,

Transportøkonomisk Institut, Norge, samt medlem af Klimarådet -

Investeringsbehovene på transportområdet

Hans Henrik Lindboe,

EA Energianalyse

Road map frem mod eFuels til transport

Kl. 19:10 – 19:20

Pause

Kl. 19:20 – 21:00

Gruppearbejde

med temaet og udarbejdelse af anbefalinger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Program

Temagruppemøde

om finansiering og afgifter d. 18. januar 2021

Kl. 18:00 – 19:10

Oplæg og paneldebat

finansiering og afgifter.

•

Lena Kitzin,

Danmarks Tekniske Universitet

Hvad skal der til for at motivere til

investeringer i vedvarende energi?

Per Callesen,

Nationalbanken - Hvordan kan staten indgå i finansiering af omstillingen, ud

over det løbende offentlige budget, f.eks. for at øge tempoet i omstillingen?

Henrik Lund,

Aalborg Universitet - Incitamenter for borgernes og virksomhedernes egne

investeringer i klimarigtige løsninger.

Kirsten Halsnæs,

Danmarks Tekniske Universitet - Hvordan bør en klimaafgift skrues

sammen for samlet set at give de rette incitamenter og at være retfærdig og effektiv?

Lars Aagaard,

Dansk Energi - Hvordan bør en klimaafgift skrues sammen for samlet set at

give de rette incitamenter og at være retfærdig og effektiv?

Kl. 19:10 – 19:20

Pause

Kl. 19:20 – 21:00

Gruppearbejde

med temaet og udarbejdelse af anbefalinger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 5 - PrOgrAM

Program

Temagruppemøde om

landbrug, areal og ressourcer d. 20. januar 2021

Kl. 18:00 – 19:20

Gruppearbejde

med temaet og udarbejdelse af anbefalinger.

Kl. 19:20 – 19:30

Pause

Kl. 19:30 – 21:00

Gruppearbejde

med temaet og udarbejdelse af anbefalinger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Program

Temagruppemøde om

teknik i landskabet d. 26. januar 2021

Kl. 18:00 – 19:10

Oplæg og paneldebat

teknik

i landskabet.

•

Peter Rathje, Project Zero, Sønderborg -

Medvind og modvind, når man skal realisere en

vision om klimaneutral kommune. Gåde råd til at skabe konsensus blandt aktørerne

Søren Stensgaard, Samsø Kommune -

De overvejelser, man har, når man som kommune

vil være klimaneutral. Konflikterne, og de løsninger andre kan bruge.

Kristian Borch, AAU -

Rådvildheden om konflikterne, når grejet skal sættes op i

landskabet. Hvad er de redskaber, der bør tages i brug?

Brian Vad Mathiesen, AAU -

Hvor skal grejet sættes op og hvor ikke? Hvad koster det for

forbrugeren, hvis det sættes på de mindst konfliktfyldte steder - og giver det nok energi?

Kl. 19:10 – 19:20

Pause

Kl. 19:20 – 21:00

Gruppearbejde

med temaet og udarbejdelse af anbefalinger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 5 - PrOgrAM

Program

Temagruppemøde om livsstil,

adfærd, oplysning og borgerinddragelse d. 3. februar 2021

Kl. 18:00 – 19:20

Gruppearbejde

med temaet og udarbejdelse af anbefalinger.

Kl. 19:20 – 19:30

Pause

Kl. 19:30 – 21:00

Gruppearbejde

med temaet og udarbejdelse af anbefalinger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Bilag 6 - Mødedeltagelse

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 6 - MØDEDElTAgElSE

Bilag 6

Mødedeltagelse

Danmarks Statistik udvalgte 99 medlemmer og 99 suppleanter til Borgertinget ud fra enkle kriterier såsom alder, køn,

geografi, uddannelse og indkomst. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er sekretariat for Borgertinget, og har

derfor løbende været i dialog med både medlemmer og suppleanter. Grundet udviklingen af COVID-19 situationen,

omlægningen til digitalt format og dermed nye datoer, end dem borgerne oprindeligt havde sagt ja til, samt person-

lige forhold blandt medlemmerne, mødte der ca. 75 borgere op til Borgertingets første weekendsamling d. 24.-25.

oktober 2020. Ved sidste weekendsamling d. 20.-21. marts 2021 er der ca. 60 borgere, der har stemt på de endelige

anbefalinger. Nedenfor er antallet af fremmødte borgere angivet for alle Borgertingets møder.

Dato

24. oktober 2020

25. oktober 2020

16. november 2020

17. november 2020

2. december 2020

3. december 2020

11. januar 2021

13. januar 2021

18. januar 2021

20. januar 2021

25. januar 2021

26. januar 2021

3. februar 2021

d. 8. februar 2021

d. 23. februar 2021

20. marts 2021

21. marts 2021

Fremmødte

Type

Weekendsamling

Aftensamling

Temagruppemøde

Aftensamling

Temagruppemøde

Aftensamling

Temagruppemøde

Aftensamling

Weekendsamling

Emne

Kommentar

Alle deltager

Deltag d. 16. eller 17.

Deltag d. 2. eller 3.

Alle deltager

Transport

Finansiering

Landbrug

Alle deltager

Teknik i landskabet

Adfærd

Alle deltager

Alle deltager sammen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

Bilag 7 -

Afstemningsresultater

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 7 - AFSTEMNINgSrESUlTATEr

Afstemningsresultaterne for de enkelte anbefalinger angivet i antal borgere, der har stemt hhv. ja, nej, ved ikke eller ikke har afgivet en

stemme.

1. Politisk

handlekraft:

ja: 54, nej: 2, ved ikke: 0, intet svar: 3

1.1

1.2

1.3

1.4

1.1 ja: 52, nej: 3, ved ikke: 3, intet svar: 1

1.2 ja: 52, nej: 2, ved ikke: 3, intet svar: 2

1.3 ja: 48, nej: 3, ved ikke: 4, intet svar: 4

1.4 ja: 51, nej: 3, ved ikke: 1, intet svar: 4

2. Borgerinddragelse

og folkeoplysning:

ja: 45, nej: 9, ved ikke: 4, intet svar: 1

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

ja: 40, nej: 13, ved ikke: 5, intet svar: 1

ja: 33, nej: 19, ved ikke: 5, intet svar: 2

ja: 38, nej: 13, ved ikke: 7, intet svar: 1

ja: 48, nej: 5, ved ikke: 3, intet svar: 3

ja: 45, nej: 9, ved ikke: 3, intet svar: 2

ja: 42, nej: 10, ved ikke: 5, intet svar: 2

ja: 49, nej: 4, ved ikke: 4, intet svar: 2

ja: 42, nej: 10, ved ikke: 5, intet svar: 2

ja: 29, nej: 19, ved ikke: 9, intet svar: 2

3. Adfærdsændringer

med fokus på materielt forbrug:

ja: 49, nej: 7, ved ikke: 2, intet svar: 1

3.1

3.2

3.3

3.4

ja: 46, nej: 6, ved ikke: 6, intet svar: 1

ja: 45, nej: 6, ved ikke: 6, intet svar: 2

ja: 53, nej: 1, ved ikke: 3, intet svar: 2

ja: 50, nej: 3, ved ikke: 4, intet svar: 2

4. Klimadeklaration:

ja: 57, nej: 0, ved ikke: 0, intet svar: 2

4.1

4.2

ja: 58, nej: 0, ved ikke: 0, intet svar: 1

ja: 53, nej: 1, ved ikke: 4, intet svar: 1

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

5. Langsigtede

investeringer fra stat og pensionsselskaber:

ja: 54, nej: 2, ved ikke: 2, intet svar: 2

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

ja: 49, nej: 7, ved ikke: 2, intet svar: 2

ja: 50, nej: 2, ved ikke: 6, intet svar: 2

ja: 54, nej: 3, ved ikke: 2, intet svar: 1

ja: 53, nej: 5, ved ikke: 1, intet svar: 1

ja: 44, nej: 12, ved ikke: 2, intet svar: 2

6. CO2e-afgift, social balance og borgerinddragelse:

ja: 54, nej: 2, ved ikke: 2, intet svar: 2

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

ja: 55, nej: 3, ved ikke: 0, intet svar: 2

ja: 48, nej: 7, ved ikke: 2, intet svar: 3

ja: 46, nej: 6, ved ikke: 5, intet svar: 3

ja: 55, nej: 1, ved ikke: 2, intet svar: 2

ja: 52, nej: 5, ved ikke: 1, intet svar: 2

7. CO2e-afgift: Bidrag til en grøn skattereform:

ja: 55, nej: 1, ved ikke: 2, intet svar: 2

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

7.9

7.10

7.11

7.12

ja: 57, nej: 1, ved ikke: 0, intet svar: 2

ja: 40, nej: 9, ved ikke: 8, intet svar: 3

ja: 51, nej: 4, ved ikke: 2, intet svar: 3

ja: 52, nej: 2, ved ikke: 3, intet svar: 3

ja: 51, nej: 3, ved ikke: 4, intet svar: 2

ja: 54, nej: 0, ved ikke: 3, intet svar: 3

ja: 54, nej: 2, ved ikke: 1, intet svar: 3

ja: 52, nej: 2, ved ikke: 3, intet svar: 3

ja: 54, nej: 1, ved ikke: 3, intet svar: 2

ja: 46, nej: 2, ved ikke: 9, intet svar: 3

7.11 ja: 55, nej: 1, ved ikke: 2, intet svar: 2

7.12 ja: 35, nej: 15, ved ikke: 7, intet svar: 3

8. Afgift for CO2-tung industri:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 7 - AFSTEMNINgSrESUlTATEr

ja: 52, nej: 6, ved ikke: 1, intet svar: 1

8.1

8.2

ja: 46, nej: 4, ved ikke: 9, intet svar: 1

ja: 53, nej: 3, ved ikke: 3, intet svar: 1

9. Bioøkonomiske

løsninger:

ja: 52, nej: 3, ved ikke: 3, intet svar: 2

9.1

9.2

9.3

9.4

ja: 57, nej: 0, ved ikke: 2, intet svar: 1

ja: 40, nej: 12, ved ikke: 7, intet svar: 1

ja: 49, nej: 3, ved ikke: 7, intet svar: 1

10. Bioplast

handlingsplan:

ja: 42, nej: 9, ved ikke: 8, intet svar: 1

10.1

10.2

10.3

10.4

ja: 42, nej: 6, ved ikke: 11, intet svar: 1

ja: 35, nej: 10, ved ikke: 14, intet svar: 1

ja: 49, nej: 5, ved ikke: 5, intet svar: 1

ja: 46, nej: 4, ved ikke: 9, intet svar: 1

11. Standardisering

af affaldssortering:

ja: 44, nej: 13, ved ikke: 2, intet svar: 1

11.1

11.2

11.3

ja: 51, nej: 1, ved ikke: 5, intet svar: 3

ja: 49, nej: 2, ved ikke: 6, intet svar: 3

ja: 50, nej: 2, ved ikke: 4, intet svar: 4

12. Landbrugets

arealer:

ja: 55, nej: 1, ved ikke: 2, intet svar: 2

12.1

12.2

12.3

12.4

12.5

12.6

12.7

12.8

ja: 54, nej: 0, ved ikke: 5, intet svar: 1

ja: 45, nej: 5, ved ikke: 7, intet svar: 3

ja: 55, nej: 2, ved ikke: 1, intet svar: 2

ja: 51, nej: 2, ved ikke: 5, intet svar: 2

ja: 53, nej: 3, ved ikke: 2, intet svar: 2

ja: 49, nej: 4, ved ikke: 5, intet svar: 2

ja: 49, nej: 2, ved ikke: 6, intet svar: 3

ja: 56, nej: 0, ved ikke: 2, intet svar: 2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

13. National

strategi for arealudnyttelse:

ja: 56, nej: 1, ved ikke: 1, intet svar: 2

13.1

13.2

13.3

13.4

13.5

13.6

13.7

13.8

13.9

ja: 56, nej: 1, ved ikke: 1, intet svar: 2

ja: 55, nej: 1, ved ikke: 2, intet svar: 2

ja: 52, nej: 1, ved ikke: 5, intet svar: 2

ja: 50, nej: 3, ved ikke: 5, intet svar: 2

ja: 52, nej: 1, ved ikke: 5, intet svar: 2

ja: 49, nej: 6, ved ikke: 3, intet svar: 2

ja: 50, nej: 1, ved ikke: 7, intet svar: 2

ja: 50, nej: 4, ved ikke: 4, intet svar: 2

ja: 47, nej: 7, ved ikke: 4, intet svar: 2

14. Landbrug

med mindre klimaaftryk:

ja: 49, nej: 5, ved ikke: 3, intet svar: 2

14.1

14.2

14.3

14.4

14.5

ja: 34, nej: 14, ved ikke: 8, intet svar: 3

ja: 48, nej: 3, ved ikke: 4, intet svar: 4

ja: 45, nej: 1, ved ikke: 8, intet svar: 5

ja: 48, nej: 3, ved ikke: 4, intet svar: 4

ja: 39, nej: 6, ved ikke: 11, intet svar: 3

15. Omstilling

til eldrevet transport:

ja: 54, nej: 3, ved ikke: 1, intet svar: 1

15.1

15.2

15.3

15.4

15.5

15.6

15.7

15.8

15.9

ja: 47, nej: 5, ved ikke: 3, intet svar: 4

ja: 43, nej: 7, ved ikke: 4, intet svar: 5

ja: 44, nej: 10, ved ikke: 3, intet svar: 2

ja: 49, nej: 6, ved ikke: 1, intet svar: 3

ja: 48, nej: 3, ved ikke: 4, intet svar: 4

ja: 40, nej: 12, ved ikke: 5, intet svar: 2

ja: 48, nej: 3, ved ikke: 4, intet svar: 4

ja: 48, nej: 3, ved ikke: 6, intet svar: 2

ja: 53, nej: 2, ved ikke: 1, intet svar: 3

15.10 ja: 53, nej: 1, ved ikke: 1, intet svar: 3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 7 - AFSTEMNINgSrESUlTATEr

15.11

ja: 45, nej: 6, ved ikke: 6, intet svar: 2

15.12 ja: 49, nej: 6, ved ikke: 1, intet svar: 3

15.13 ja: 45, nej: 6, ved ikke: 4, intet svar: 4

15.14 ja: 52, nej: 2, ved ikke: 2, intet svar: 3

16. Fleksibel

kollektiv transport som et positivt tilvalg:

ja: 47, nej: 11, ved ikke: 0, intet svar: 1

16.1

16.2

16.3

16.4

16.5

16.6

16.7

16.8

16.9

ja: 49, nej: 5, ved ikke: 4, intet svar: 1

ja: 52, nej: 4, ved ikke: 1, intet svar: 2

ja: 40, nej: 5, ved ikke: 12, intet svar: 2

ja: 52, nej: 3, ved ikke: 2, intet svar: 2

ja: 49, nej: 3, ved ikke: 6, intet svar: 1

ja: 42, nej: 6, ved ikke: 9, intet svar: 2

ja: 37, nej: 10, ved ikke: 10, intet svar: 2

ja: 53, nej: 1, ved ikke: 3, intet svar: 2

ja: 52, nej: 5, ved ikke: 1, intet svar: 1

16.10 ja: 43, nej: 6, ved ikke: 8, intet svar: 2

17. Klimavenlig

godstransport for eksempel PtX:

ja: 52, nej: 4, ved ikke: 1, intet svar: 2

17.1

17.2

17.3

17.4

17.5

ja: 54, nej: 1, ved ikke: 1, intet svar: 3

ja: 50, nej: 3, ved ikke: 3, intet svar: 3

ja: 49, nej: 4, ved ikke: 3, intet svar: 3

ja: 51, nej: 2, ved ikke: 3, intet svar: 3

ja: 52, nej: 3, ved ikke: 1, intet svar: 3

18. Medejerskab

til vedvarende energi:

ja: 44, nej: 13, ved ikke: 1, intet svar: 1

18.1

18.2

18.3

18.4

18.5

ja: 37, nej: 12, ved ikke: 9, intet svar: 1

ja: 31, nej: 20, ved ikke: 7, intet svar: 1

ja: 48, nej: 5, ved ikke: 5, intet svar: 1

ja: 33, nej: 14, ved ikke: 9, intet svar: 2

ja: 30, nej: 19, ved ikke: 7, intet svar: 3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BORGERTINGETS ANBEFALINGER

18.6

18.7

18.8

ja: 34, nej: 16, ved ikke: 7, intet svar: 2

ja: 33, nej: 15, ved ikke: 10, intet svar: 1

ja: 47, nej: 6, ved ikke: 4, intet svar: 2

19. Placering

af teknik i landskabet:

ja: 39, nej: 14, ved ikke: 4, intet svar: 2

19.1

19.2

19.3

19.4

19.5

19.6

19.7

ja: 37, nej: 16, ved ikke: 3, intet svar: 3

ja: 30, nej: 16, ved ikke: 10, intet svar: 3

ja: 53, nej: 2, ved ikke: 1, intet svar: 3

ja: 38, nej: 13, ved ikke: 4, intet svar: 4

ja: 45, nej: 9, ved ikke: 2, intet svar: 3

ja: 28, nej: 20, ved ikke: 8, intet svar: 3

ja: 33, nej: 11, ved ikke: 11, intet svar: 4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

BIlAg 7 - AFSTEMNINgSrESUlTATEr

April 2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens kanal 20, 1060 københavn

Tlf. : +45 33 92 28 00

E-mail: [email protected]

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om program for Borgertingets afrapportering den 29/4-21 og rapport over Borgertingets anbefalinger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens kanal 20, 1060 københavn

Tlf. : +45 33 92 28 00

E-mail: [email protected]