Udkast til
Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved af-
brænding af biomasse i henhold til § 45 b i lov om fremme af ved-
varende energi
I medfør af § 45 b, stk. 3, § 50, stk. 5, § 55, stk. 4, [§ 56 c, stk. 2, nr. 7,] § 58 b, stk. 1, § 68, nr. 1, og § 73, stk.
1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret se-
nest ved lov nr. 2065 af 21. december 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse vedrører pristillæg efter § 45 b i lov om fremme af vedvarende energi til elek-
tricitet produceret ved afbrænding af biomasse. Støtteordningen skal administreres i overensstemmelse
med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28.
juni 2014, EU-Tidende 2014, nr. C 200, side 1 og den af Europa-Kommissionen til enhver tid gældende god-
kendelse af ordningen.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Biomasse: Materiale, som fremgår af bilag 1 i lov om fremme af vedvarende energi.
2) Elproduktionsanlæg: Teknisk enhed til elproduktion med eget GSRN-nummer.
3) Driftsomkostninger: Omkostninger forbundet med driften af det støttede anlæg, herunder også
brændselsomkostninger.
4) Fyldestgørende ansøgning: Når Energistyrelsen har modtaget alle nødvendige oplysninger til at kunne
træffe en afgørelse om tilsagn om pristillæg.
5) Idriftsættelsestidspunktet for anvendelse af biomasse: Det tidspunkt, hvor elproduktionsanlægget er be-
gyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse.
6) Kriseramt virksomhed: Virksomhed, som er kriseramt i medfør af definitionerne i Fællesskabets gæl-
dende retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder som ændret
eller erstattet, jf. punkt 16 i Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi 2014-2020 (2014/C 200/01).
7) Stor virksomhed: Virksomhed, som ikke er en SMV omfattet af definitionen i Kommissionens henstilling
af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-Tidende
2003, nr. 124 af 20. maj 2003, s. 36).
Kapitel 2
Ansøgning om tilsagn om pristillæg