KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om at bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler sendes i høring, fra klima-, forsynings- og energiministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 266
Offentligt

Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til

besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål (HB

2021)

I medfør af § [56 c, stk. 1-3,] § 58 b, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 738 af 30. maj

2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25.

oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1.

Hermed offentliggøres Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til bespa-

relse af drivhusgasemissioner for biomasse til energiformål, som angivet i bilag 1 til denne be-

kendtgørelse.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2021.

Energistyrelsen, den XX. XX 2021

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om at bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler sendes i høring, fra klima-, forsynings- og energiministeren

Bilag 1

Håndbog om opfyldelse af

bæredygtighedskrav og

krav til besparelse af driv-

husgasemissioner for bio-

massebrændsler til energi-

formål.

Side 1 / 108

Indhold

Indledning.................................................................................................................................... 4

Baggrund ................................................................................................................................... 4

Sådan læses Håndbogen .......................................................................................................... 6

Vejledning til definitioner og begreber ..................................................................................... 8

Definitioner og ordforklaringer ................................................................................................... 8

Omfattede virksomheder og biomasser ................................................................................. 13

Omfattede virksomheder - biomasse fra landbrug og anden produktion ................................ 13

Omfattede virksomheder, der anvender træbiomasse ............................................................ 13

Omfattede biomasser .............................................................................................................. 15

Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer ...................................................... 19

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug ..................................................... 19

Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse .................................................................. 19

Ekstra krav om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogasproduktion ..................... 21

Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord ............................................... 21

Dokumentation ..................................................................................................................... 21

Verifikation ............................................................................................................................ 22

Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre .......................... 22

Dokumentation ..................................................................................................................... 23

Verifikation ............................................................................................................................ 24

Opfyldelse af særligt krav om begrænsning af energiafgrøder til biogas ................................ 24

Dokumentation ..................................................................................................................... 25

Verifikation ............................................................................................................................ 25

Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov ........................................................................... 26

VE-direktivets bæredygtighedskrav til biomassebrændsler af biomasse fra skov .................. 26

Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav via lovgivning (a). ..................................... 27

Dokumentation ..................................................................................................................... 29

Verifikation ............................................................................................................................ 30

Opfyldelse på skovkildeområdeniveau (b) .............................................................................. 30

Dokumentation ..................................................................................................................... 32

Verifikation ............................................................................................................................ 32

Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter ........... 33

Opfyldelse af det ekstra krav om beskyttelse af områder og arter ....................................... 34

Dokumentation ..................................................................................................................... 35

Verifikation ............................................................................................................................ 35

VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF ..................................... 36

Opfyldelse af til arealanvendelse og LULUCF på nationalt niveau (a): ............................... 36

Dokumentation ..................................................................................................................... 38

Verifikation ............................................................................................................................ 39

Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på skovkildeområdeniveau (b) ............ 39

Dokumentation ..................................................................................................................... 40

Verifikation ............................................................................................................................ 40

Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre ............................................ 40

Opfyldelse af det ekstra klimakrav til skovbiomasse ............................................................ 40

Side 2 / 108

Dokumentation ..................................................................................................................... 41

Verifikation ............................................................................................................................ 42

Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse .............................................................. 43

Krav til træbiomasse fra ikkeskov .......................................................................................... 44

Opfyldelse ............................................................................................................................. 44

Dokumentation ..................................................................................................................... 45

Verifikation ............................................................................................................................ 45

Krav til restprodukter fra træindustri ..................................................................................... 47

Krav til affald og restprodukter fra anden produktion samt til kommunalt affald mv. ...... 48

Krav til reduktion af drivhusgasemissioner .......................................................................... 49

Krav til drivhusgasemissionsbesparelser ................................................................................ 49

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser ....................................................................... 49

Metode 1: Standardværdier .................................................................................................. 51

Metode 2: Faktiske værdier .................................................................................................. 52

Metode 3: Sum af faktorer .................................................................................................... 56

Biograce og andre beregningsværktøjer .............................................................................. 57

Beregning af drivhusgasemissioner for producenter og importører af træpiller ...................... 57

Beregning af emissioner for rester fra anden produktion og biomasse fra ikkeskov. ............. 58

Krav til verifikation af besparelser af drivhusgasemissioner ................................................... 58

Krav om indberetning og verifikation ................................................................................... 59

VE-direktivets krav................................................................................................................. 59

Det danske kontrolsystem ..................................................................................................... 59

Krav til verifikator ................................................................................................................... 60

Den årlige indberetning ......................................................................................................... 61

Indhold i indberetningen for fast biomasse............................................................................ 62

Indhold i indberetningen for biogas ....................................................................................... 63

Særligt for indberetning af brug af energiafgrøder i støtteberettiget biogasproduktion

Virksomhedernes håndtering af dataindsamling, indberetning og kontrol ............................ 66

Verifikation af indberetningen ............................................................................................. 67

Dokumentation for overholdelse af massebalanceprincippet ................................................ 69

Hvad skal dokumenteres igennem værdikæden? .............................................................. 70

Hvordan kan partier blandes? ............................................................................................ 70

Bilag A. Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser ...................................... 75

Bilag B. Beregning af faktisk drivhusgasemissionsbesparelse. ....................................... 80

Bilag C. Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemission. ............................... 80

Bilag D. Standardværdier for drivhusgasemissioner ......................................................... 80

Bilag E. Verifikators erklæring. ............................................................................................. 80

Bilag F. Arealtyper og krav til biomasse fra landbrug ........................................................ 80

Side 3 / 108

1 Indledning

Baggrund

Danmark indfører med

bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner

for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v.

samt

denne håndbog

lovkrav

til bæredygtighed af faste og gasformige biomassebrændsler.

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler

og flydende biobrændsler til energiformål m.v.

(Bekendtgørelsen) indeholder kravene i kort form.

Håndbogen supplerer og uddyber kravene og vejleder om opfyldelse og dokumentation. Håndbo-

gen er juridisk set også en bekendtgørelse, men vil i det følgende blive benævnt

”Håndbogen”.

Bekendtgørelsen og Håndbogen implementerer den politiske aftale af 2. oktober 2020:

Bæredyg-

tighedskrav til træbiomasse til energi.

Bekendtgørelsen og Håndbogen implementerer desuden

bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser, som fremgår af Europa-Parla-

mentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder

(VE-direktivet).

VE-direktivet indeholder obligatoriske bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhus-

gasemissioner for biomassebrændsler fra landbrug, skovbrug m.v., som anvendes til produktion af

el, varme, køling eller brændsler i anlæg over en vis størrelse. Biomassebrændsler er brændsler,

der er fremstillet af biomasse, f.eks. halm, flis, træpiller og biogas.

Overholdelse af kriterierne i VE-direktivet er en betingelse for, at energi baseret på biomasse kan

bidrage til opfyldelsen af Danmarks og EU's mål for andele af vedvarende energi og for fremover at

kunne modtage støtte. For faste og gasformige biomassebrændsler angiver direktivets kriterier et

minimumsniveau og de enkelte medlemslande har mulighed for at indføre yderligere krav.

Den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse implementerer VE-direktivets kriterier

og bygger videre på den brancheaftale, som Dansk Energi og Dansk Fjernvarme etablerede i 2014

om bæredygtighed af træpiller og skovflis. Den politiske aftale går på nogle punkter videre end kri-

terierne i VE-direktivet og på andre punkter videre end kravene i brancheaftalen. Boks 1 nedenfor

viser kravene i den politiske aftale, og på hvilke punkter aftalen går videre end kriterierne i VE-di-

rektivet og brancheaftalen.

For

biomasse fra landbrug

implementeres VE-direktivets kriterier samt særligt krav til anvendelsen

af energiafgrøder i biogasproduktionen.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra ved-

varende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82

Side 4 / 108

Håndbogen beskriver kun kravene til

faste og gasformige biomassebrændsler.

Krav til

biobrænd-

stoffer

er beskrevet andre steder

Boks 1

Politisk aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse af 2. oktober 2020

Krav, der er mere ambitiøse end VE-direktivet, er markeret med

fed.

Politisk aftale af 2. oktober 2020

Omfattede aktører:

Fra 2021:



Alle el- og varmeanlæg

over 5 MW,



Industrianlæg over 20 MW,



Importører og producenter af over 20.000 tons træpiller/år

Fra 2023:



Alle el- og varmeanlæg

over 2,5 MW,



Industrianlæg

over 2,5 MW.



Importører og producenter af over 5000 tons træpiller/år,

brænde og briketter pr. år.

Klima-, energi- og forsyningsministeren gives hjemmel til at sænke

grænserne yderligere og dermed omfatte flere aktører fra 2025 efter

forligskredsens accept.

Primære biomasse fra skove

Rester fra træindustrien,

Træbiomasse fra ikkeskov

VE-direktiv

Omfatter nye an-

læg over 20 MW

Brancheaftale

Omfatter alle

anlæg til el og

varme, men kun

anlæg over 20

MW skulle do-

kumentere over-

holdelse.

Ingen krav til in-

dustri og hus-

holdninger.

Ingen krav til træ-

piller, brænde og

briketter til hus-

holdninger mv.

Omfattede biomas-

ser:

Omfatter kun bio-

masse fra skov

Bæredygtighedskrav

Krav om lovgivning eller systemer på kildeområdeniveau, der sikrer lovlig-

hed, genplantning, at udlagte naturbeskyttelsesområder beskyttes, at

fældning tager hensyn til jordkvalitet og biodiversitet med det formål at mi-

nimere negative virkninger, samt at fældningen opretholder eller forbedrer

skovens produktionskapacitet på lang sigt.

Krav om at særligt værdifulde områder identificeres og

beskyttes. Samt krav om hensyn til særlige arter.

Samme niveau af

krav, dog ikke så

præcise krav til

biodiversitet.

Har ikke sociale

krav

Samme krav til a

og b

Omfatter bio-

masse fra skov

og rester fra

træindustri, men

ikke biomasse

fra ikke-skov.

Samme niveau

af krav

Har sociale bæ-

redygtigheds-

krav

Ingen krav til

Parisaftale og

LULUCF

Klimabæredygtighed

Krav til klimabæredygtighed i VE-direktivet

- LULUCF og kulstof-

a) Landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvor-

lagre

fra skovbiomasse stammer:

Både krav i VE-direkti-

i) er part i Paris-aftalen

vet og ekstra dansk

ii) har forelagt et nationalt bestemt reduktionsmål (NDC) for FN, der

krav skal opfyldes.

medregner arealsektoren (LULUCF) eller

iii) har love om at bevare/øge kulstoflagre og

–dræn

og det dokumente-

For VE-direktivet skal a res, at emissioner fra LULUCF ikke overstiger optag

opfyldes. Hvis ikke a

kan opfyldes, kan b an- b. Der er indført systemer på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre,

vendes.

at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres

på lang sigt.

For det ekstra dansk

Ekstra dansk krav til klimabæredygtighed, der skal bidrage til, at

krav skal a, b eller c

skovkulstoflagrene ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt (a,

opfyldes

b eller c skal opfyldes):

Det skal dokumenteres at skovkulstoflageret ikke går tilbage

enten for i) oprindelseslandet ii) eller for kildeområdet

Kildeområdet skal være skovcertificeret

Kun restprodukter må anvendes

besparelseskrav

Krav til CO

-besparelse i produktionskæden sammenlignet med fossil

energi:

75 pct. fra 2021 og

80 pct. fra 2025 og

83 pct. fra 2028

for omfattede aktører.

Dokumentation og

Krav om indberetning af biomasseforbrug, biomassetype og geografisk

kontrol

oprindelse, krav om dokumentation. Aktørerne kan bruge certificeringsord-

ninger som dokumentation.

Verifikation af en 3. part.

Har ikke dette

krav

Har ikke dette

krav

70 pct. for nye an-

læg fra 2021

80 pct. for nye an-

læg fra 2026.

Krav til alle an-

læg:

72 pct. fra 2020

75 pct. fra 2024.

Lavere krav om

dokumentation

og kun for an-

læg over 20

MW.

Lignende krav,

men kun for an-

læg over 20 MW

og lavere krav til

verifikation.

Bekendtgørelse

om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2021).

Side 5 / 108

Som det fremgår vedrører Håndbogen kun anvendelsen af biomasse

til energiformål.

De virksom-

heder, der stilles krav til, er derfor producenter, importører og forbrugere af biomassebrændsler til

energiformål. Andre anvendelser af biomasse reguleres ikke. Ifølge princippet om kaskadeanven-

delse,

som bl.a. følger af EU’s mål om cirkulær økonomi og EU’s affaldsrammedirektiv, skal

bio-

masse anvendes til f.eks.

byggematerialer og andre ”højere anvendelser” før den resterende bio-

masse uden andre anvendelsesmuligheder bruges til energiformål. Dette princip er fortsat gæl-

dende, men reguleres ikke direkte med denne Håndbog. Håndbogen understøtter dog princippet

gennem krav, der begrænser, hvilke træbiomasser, der kan anvendes til energiformål i bestemte

situationer.

Kravene omfatter VE-direktivets kriterier samt ekstra krav, som følger af danske politiske aftaler.

De præcise krav afhænger af

1) Biomassekategorien, dvs. om der er tale om biomasse fra landbrug, biomasse fra skov,

træbiomasse fra ikkeskov, etc.

2) Formen, dvs. om der er tale om fast biomasse eller gas, samt af

3) Energianvendelsen, dvs. om biomassen afbrændes til produktion af el, varme, køling, eller

om der er tale om import eller produktion af træpiller

Håndbogen tydeliggør og supplerer reglerne for, hvordan virksomheder kan leve op til kravene,

samt hvilken dokumentation herfor, der skal foreligge. Håndbogen beskriver det danske kontrolsy-

stem, herunder krav til verifikation og til de verifikatorer, der får til opgave at verificere, at kravene

er opfyldt. Håndbogen udgør derfor samtidig en vejledning for virksomheder og verifikatorer. Ende-

lig beskriver Håndbogen de oplysninger, som skal indberettes til Energistyrelsen.

Sådan læses Håndbogen

Kapitel 2 gengiver, uddyber og supplerer definitioner fra lov om Fremme af Vedvarende Energi

(VE-loven) og Bekendtgørelsen. Definitionen af ord og begreber, der er relevante for opfyldelse af

kravene, fremgår af dette kapitel.

Kapitel 3 beskriver hvilke virksomheder, der er omfattet, og hvilke biomasser, der er omfattet af

hvilke krav, samt hvordan det afgøres, hvilken kategori en given biomasse tilhører.

Kapitel 4 beskriver bæredygtighedskriterier for faste og gasformige biomassebrændsler produceret

biomasse fra landbrug.

Kapitlet beskriver kravene i VE-direktivet og de udvalgte områder, hvor

der er truffet dansk politisk beslutning om, at reglerne skal gå længere end VE-direktivet. Det frem-

går desuden, hvordan opfyldelsen af de samlede regler kan dokumenteres over for Energistyrel-

sen.

Kapitel 5 beskriver bæredygtighedskriterier for brændsler produceret af

biomasse fra skov.

Kapitlet

beskriver de bæredygtighedskriterier, der følger af VE-direktivet, og de ekstra krav til hhv. biodiver-

Side 6 / 108

sitet og klimabæredygtighed som følger af den politiske aftale. Kapitlet gengiver kravene og beskri-

ver for hvert krav, hvordan det opfyldes, hvordan opfyldelsen dokumenteres, samt hvordan verifika-

tor kan verificere, at kravet er opfyldt.

Kapitel 6 beskriver kravene til

træbiomasse fra ikkeskov,

herunder krav om genetablering samt

krav om risikovurdering og

–

minimering ift. naturværdier. Kapitlet beskriver, hvordan kravene op-

fyldes, og i hvilke situationer kravet om genetablering kan fraviges.

Kapitel 7 beskriver de kravene til

restprodukter fra træindustri,

herunder særlige forhold som gæl-

der for denne biomassekategori, herunder at kravene kun skal dokumenteres opfyldt for 90 pct. af

biomassen.

Kapitel 8 beskriver krav til

restprodukter fra anden produktion

og til

affald.

Det fremgår her, at rest-

produkter skal opfylde krav om drivhusgasbesparelser og dokumentationskrav, mens affald kun

skal opfylde krav om dokumentation for biomassetype.

Kapitel 9 beskriver krav til

besparelse af drivhusgasemissioner

samt metoder til at opgøre bespa-

relsen. Metoderne er identiske med metoderne i VE-direktivet, som giver mulighed for at anvende

standardværdier, disaggregerede standardværdier eller faktiske værdier i opgørelsen af drivhus-

gasudledningen. Udledningen ved brug af biomassebrændsler sammenlignes med VE-direktivets

standardværdier for det fossile alternativ.

Kapitel 10 beskriver kontrolsystemet herunder indberetningskrav, massebalanceprincippet og ge-

nerelle krav til verifikation, herunder verifikators erklæring og rapport. Kapitlet beskriver desuden

hvilke krav verifikator skal opfylde.

Side 7 / 108

2 Vejledning til definitioner og begreber

Definitioner og ordforklaringer

Dette kapitel gengiver, uddyber og supplerer definitioner af ord og begreber, der er relevante for

opfyldelse af kravene, inden for rammerne af definitionerne i VE-loven og Bekendtgørelsen.

Affald:

Ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er for-

pligtet til at skille sig af med, jf. art. 3, nr. 1 i direktiv 2008/98/EF, med undtagelse af stoffer, der er

blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition. Se også Træaf-

fald.

Affald og restprodukter fra træindustri:

Rester fra træindustri, herunder savværker, møbelvirksom-

heder, samt snedker

–

og tømrervirksomheder, i form af f.eks. savsmuld, bark, kanter, afskær,

høvlspåner, savværksflis, industriflis og slibestøv.

Anden produktion:

En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træin-

dustri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spildevandsrensning.

Bekendtgørelsen:

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

Biomasse:

Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra

landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skov og tilknyttede erhvervsgrene, fiskeri

og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald, og kommunalt affald

af biologisk oprindelse.

Biomasse fra landbrug:

Biomasse som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer.

Biomasse fra skov:

Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra

arealer, der er defineret som ”skov”

i nærværende Håndbog.

Biomassebrændsel:

Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.

Biobrændstof:

Flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse.

Brændstofleverandør:

En enhed, som leverer brændstof til markedet, og som er ansvarlig for ek-

spedition af brændstof gennem et punktafgiftsopkrævningssted, eller i tilfælde af elektricitet, eller

hvor der ikke opkræves nogen afgift, eller hvor det er behørigt begrundet, enhver anden relevant

enhed udpeget af en medlemsstat.

Biomassebrændselsleverandør:

En enhed, som leverer biomassebrændsler til markedet.

Side 8 / 108

Biogas:

Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved

anaerob omsætning af organisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse.

Bioaffald:

Bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, kontorer,

restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fø-

devareforarbejdningsvirksomheder, jf. EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv

2008/98/EF.

Certificeringsordning:

En certificeringsordning er en national eller international ordning, som inde-

holder en række krav, som virksomheder, der opfylder kravene, kan vælge at lade sig certificere

under. Certificeringen foretages af certificeringsorganer, der er akkrediteret til at udføre opgaven af

en akkrediteringsorganisation.

Drivhusgasemissioner:

Udledning af CO

(Kuldioxid), CH

(metan) og N

O (lattergas), jf. VE-direk-

tivets bilag VI. Opgøres i CO

-ækvivalenter,

som skrives ”CO

e”.

Energiafgrøder til biogas:

Afgrøder, der høstes årligt og er dyrket på landbrugsjord mhp. biogaspro-

duktion. Omfatter afgrøderne majs, roer, græs, kløvergræs, korn og jordskokker jf. bilag 1. til Be-

kendtgørelsen.

Energiafgrøder til andre formål:

Afgrøder dyrket som en landbrugsaktivitet til anden energiproduk-

tion end biogas.

Energitræ:

EUTR-overvågningsorgan (Monitoring Organisation):

En organisation, som Europa-Kommissionen,

i hht. EU’s forordning 363/2012, har godkendt som såkaldt Overvågningsorgan (Monitoring Organi-

sations) for EU’s Tømmerforordning (EUTR). Kan findes på https://ec.europa.eu/environment/fore-

sts/mos.htm.

Faktisk værdi:

Drivhusgasemissionsbesparelserne på visse eller samtlige trin i en specifik proces til

produktion af biobrændstof, biobrændsler eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse

med den metode, der er fastlagt i Bilag B.

Flydende biobrændsler:

Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektri-

citet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.

Frivillig ordning:

En certificeringsordning, (eng. ”Voluntary Scheme”) som mindst indeholder samme

krav til bæredygtighed m.v., som VE-direktivets minimumskrav, og som Europa-Kommissionen har

godkendt kan dokumentere overholdelse heraf.

Første opsamlingspunkt for skovbiomasse

Det første opsamlingspunkt for skovbiomasse er det

produktionssted, der først modtager biomassen, efter den har forladt skoven, med henblik på forar-

bejdning eller videre salg.

Side 9 / 108

Genetablering af en skovbevoksning:

Foryngelse af en skovbevoksning med naturlige midler (selv-

foryngelse) eller kunstige midler (plantning) efter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fæld-

ning eller som følge af naturlige årsager, herunder brand og storm.

Genetablering af en bevoksning uden for skov (ikkeskov):

Genetablering af en bevoksning uden for

skov kan ske ved, at der kun sker beskæring eller stævning af buske eller træer, der vokser op

igen eller ved, at nye træer eller buske plantes. Selvforyngelse er ikke genetablering af en bevoks-

ning uden for skove.

Geografisk oprindelse:

Det geografiske område hvor biomassen blev høstet. Kan angives som

land, stat eller kildeområde. For lande større end 1,5 mio. km

vil

”geografisk

oprindelse” for nogle

biomassetyper maksimalt kunne være en stat eller region i landet.

Have/parkaffald:

Træer, grene, hækafklip, blade, buske, blomster og ukrudt fra private haver, par-

ker, kirkegårde og offentlige anlæg. Omfatter have/parkaffald, som leveres til genbrugsstationer.

Kildeområde

(forsyningsområde) (eng: ”sourcing area”):

Geografisk afgrænset område, som råma-

terialer i form af biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og

hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med biomassens bæredygtig-

heds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. Definitionen kræver

- at området, hvorfra biomassen er hentet, er geografisk afgrænset, kendt, og kan blive vist

på et kort.

- at den information, som er nødvendig for at kunne vurdere overholdelse af bæredygtig-

hedskriterierne er tilgængelig fra uafhængige offentlige eller private institutioner, som har

kompetencen til at producere pålidelig information.

- at forholdene i kildeområdet er tilstrækkelig ensartede kræver som minimum, at den

samme lovgivning gælder i hele området.

Kildeområder for skovbiomasse betegnes

skovkildeområde

(eng: ”forest sourcing area”).

Kulstoflager:

Mængden af kulstof, som findes over og under jorden på et areal i form af levende og

død biomasse. For træ opdeles kulstoflageret ofte i 5 puljer: Levende overjordisk biomasse (træer-

nes stammer og grene), levende underjordisk biomasse (træernes rødder), døde grene og stam-

mer, jordbundens lag af uomsat organisk materiale (døde blade og nåle) samt mineraljordens ind-

hold af organisk materiale.

Kommunalt affald:

Blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og

pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr,

udtjente batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler, samt blandet

affald og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type og sammen-

sætning er sammenligneligt med affald fra husholdninger. Kommunalt affald omfatter ikke affald fra

anden produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbe-

handling, herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge- og nedrivningsaffald. jf.

EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF.

Side 10 / 108

Massebalancesystem:

Massebalancesystemet er et element i et sporbarhedssystem (”chain

custody”-system).

Der sikrer, at der - når biomassepartier sammenblandes - er transparens om bio-

massens bæredygtighedskarakteristika og drivhusgas-udledninger hele vejen igennem værdikæ-

den

–

fra produktion til slutanvendelse.

Oprindelsesland:

Det land, hvor biomassen er høstet.

Plantage:

En systematisk indrettet og plejet beplantning med én eller få træarter.

Restprodukt:

Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål

med produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det, jf. VE-direk-

tivet

Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug:

Restprodukter, som direkte genereres

af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede er-

hvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.

Restprodukter fra skovbrug:

Hugstrester i form af toppe, grene og tyndingstræ, som opstår under

produktion af gavntræ. Indbefatter ikke stubbe eller rødder.

Råmateriale:

Input materiale til en produktionsproces for biomassebrændsler

Skov:

Et areal på mere end 0,5 hektar med træer højere end 5 meter og en kronedækningsgrad på

mere end 10 pct. eller med træer, som er i stand til at nå disse grænseværdier på stedet, dog ikke

jord, der overvejende er under landbrugs- eller urban arealanvendelse, jf. FAO

s definition af skov.

Som skov regnes desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som

skov. I Danmark anses således blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt fredsskovspligt,

for skov. Dette gælder også, når de er mindre end 0,5 hektar, og når de indeholder skovlysninger,

der ikke er træbevoksede.

Skovcertificeringsordning (Eng: Forest Management Certification):

En certificeringsordning, der in-

deholder en standard for skovforvaltning, som tager bestemte hensyn til produktion, natur og miljø,

og som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at følge.

Skovstatistik:

En opgørelse af et land eller et områdes skovressourcer, herunder skovareal, kulstof-

lager i levende og død biomasse over og evt. under jorden, lavet af en sagkyndig institution.

Sporbarhedscertificering:

Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæ-

den om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika.

Stammetræ:

En biomassetype, som omfatter stammen af hele træer, der fældes ved foryngelses-

hugst eller sluthugst i skov.

Definitionen af ”restprodukt” i VE-direktivet

adskiller sig fra affaldsdirektivet,

som ikke skelner mellem ”affald” og ”restpro-

dukt”. Denne forskel fritager ikke ”restprodukter” for at overholde affaldslovgivningen.

Food and Agriculture Organization

Side 11 / 108

Standardværdi:

En værdi, der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forud fastsatte fakto-

rer, og som under omstændigheder, der specificeres i denne Håndbog, kan anvendes i stedet for

en faktisk værdi.

Styringssystem:

Et styringssystem betyder et informationsstyringssystem, der drives af en økono-

misk operatør for at demonstrere, at biomasseindkøb er i overensstemmelse med bæredygtigheds-

kriterierne på skovbrugets kildeområdeniveau i VE-direktivets art. 29, stk. 6, litra b og 29, stk. 7,

litra b. Systemet skal omfatte alle kriterier og henviser til de informationskilder, der kontrolleres for

at demonstrere overensstemmelse. Derudover kan der anvendes et beslutningstræ, der hjælper

med vurderingen af de tilgængelige oplysninger. Systemet sikrer, at oplysninger, der er nødven-

dige for at demonstrere overensstemmelse, indsamles, verificeres, vurderes og holdes lagret af

den økonomiske operatør. Systemet skal være nøjagtigt, pålideligt og beskyttet mod svindel herun-

der verifikation, der sikrer, at materialer ikke med vilje modificeres eller kasseres, så forsendelser

eller en del deraf kan blive spild eller rest (VE-direktivet art. 30, stk.3).

Træaffald:

Træ, som har været anvendt til et andet formål, f.eks. vinduer eller gulvbrædder, og som

nu kasseres (tertiær biomasse), samt have/parkaffald, og træ fra rydning af arealer til ny infrastruk-

tur og bebyggelse.

Træbiomasse:

Al biomasse, der kan karakteriseres som ”træ”,

herunder træbiomasse fra skov, af-

fald og restprodukter fra træindustri, træaffald, træ fra ikkeskov samt affald og restprodukter fra an-

den produktion.

Træbiomasse fra ikkeskov:

træ, som stammer fra træbevoksede arealer uden for skovområder

f.eks. levende hegn og andre små træbevoksede arealer i det åbne land, og som ikke passer i an-

dre kategorier jf. kategoriseringen af biomasse i afsnit 3.

Verifikation.

Når en kvalificeret 3. part, en verifikator, undersøger og bekræfter, at krav er overholdt,

og at dokumentationen herfor er tilstrækkelig. Verifikation og krav til verifikator beskrives nærmere i

kapitel 10.

Side 12 / 108

3 Omfattede virksomheder og biomasser

Omfattede virksomheder - biomasse fra landbrug og anden produktion

Som det fremgår af Bekendtgørelsen skal nedenfor angivne virksomheder overholde krav til bære-

dygtighed og til besparelse af drivhusgasemissioner, når der anvendes biomasse fra landbrugsare-

aler. Kravene om drivhusgasemissioner gælder ligeledes for nedenfor angivne virksomheder, der

anvender affald og restprodukter fra anden produktion (undtagen fra træindustrien).

Fra den 30. juni 2021

skal ejere af værker/anlæg, der anvender biomassebrændsler, sikre at

brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2–4 og 8-10, når de anvendes eller produce-

res i nedenstående værker eller anlæg:

1) værker, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, når anlæggene på én el-

ler flere sammenhængende matrikler tilsammen har en indfyret termisk kapacitet på 2 MW

eller derover for gasformige brændsler og 20 MW eller derover for faste biomassebrænds-

ler.

2) Anlæg, der anvender gasformige biomassebrændsler, når anlæg på én flere sammenhæn-

gende matrikler har en kapacitet på 2 MW eller derover, eller på 200 m3 metan pr. time el-

ler derover.

3) anlæg, uanset kapacitet, der anvender støtteberettiget biogas, skal leve op til det ekstra

krav om begrænsning af brugen af energiafgrøder som beskrevet i afsnit 4.1.2

Drivhusgasemissionskravene gælder kun for anlæg der idriftsættes den 1. januar 2021 og derefter.

For værker/anlæg der anvender både biomasse fra

landbrug/anden produktion og træbio-

masse,

gælder det, at såfremt den samlede kapacitet overstiger de ovenfor nævnte kapacitets-

grænser skal bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskrav opfyldes for alle omfattede

biomassetyper. I tilfælde hvor den samlede kapacitet ligger under de ovenfor nævnte kapacitets-

grænser, er det kun træbiomassen der skal opfylde bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbe-

sparelseskrav, såfremt værket/anlægget er omfattet af de i nedenstående afsnit 3.2 nævnte kapa-

citeter.

De oven for angivne virksomheder står juridisk set til ansvar for overholdelse af kravene. For at

kunne gøre dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomas-

seleverandører. Virksomhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumen-

tation, men dette ændrer ikke ansvarsforholdene.

Side 13 / 108

Omfattede virksomheder, der anvender træbiomasse

Som det fremgår af Bekendtgørelsen skal nedenfor angivne virksomheder overholde krav til bære-

dygtighed og til besparelse af drivhusgasemissioner for træbiomasse herunder biomassebrændsler

produceret af biomasse fra skov, af restprodukter fra træindustri og af træbiomasse fra ikkeskov.

Fra den 30. juni 2021

skal ejere af værker/anlæg, der anvender biomassebrændsler, sikre at

brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2-3 og 5-10, når de anvendes eller produce-

res i nedenstående værker eller anlæg.

1. værker, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, når anlæggene på én el-

ler flere sammenhængende matrikler tilsammen har en indfyret termisk kapacitet på 5 MW

eller derover.

2. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til energiformål i virksomheder, når anlæggene

på én eller flere sammenhængende matrikler har en indfyret termisk kapacitet 20 MW eller

derover.

Producenter og importører af træpiller skal desuden opfylde kravene i kapitel 2-3 og 5-10, når de

hhv.

1. importerer 20.000 tons træpiller om året eller derover

2. producerer over 20.000 tons træpiller om året eller derover

Fra den 30. juni 2023

skal ejere af værker/anlæg, der anvender biomassebrændsler, sikre at

brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2

–

10, når de anvendes eller produceres i ne-

denstående værker eller anlæg.

1. værker, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, når de anlæggene på én

flere sammenhængende matrikler, tilsammen har en indfyret termisk kapacitet på 2,5 MW

eller derover.

2. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til energiformål i virksomheder, når anlæg på

en flere sammenhængende matrikler har en indfyret termisk kapacitet over 2,5 MW eller

derover.

3. producenter og importører af træpiller, brænde og briketter, hvor den producerede eller im-

porterede mængde pr. år udgør 5.000 tons eller derover.

De oven for angivne virksomheder står juridisk set til ansvar for overholdelse af kravene. For at

kunne gøre dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomas-

seleverandører. Virksomhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumen-

tation, men dette ændrer ikke ansvarsforholdene.

Side 14 / 108

Omfattede biomasser

Forskellige kategorier af biomasse skal opfylde forskellige krav. Det er derfor nødvendigt at katego-

risere biomassen, før det kan afgøres, hvilke krav den skal opfylde.

Kategorisering af biomassen fremgår af Figur 3.1. De krav, der stilles til hver kategori, fremgår af

Tabel 3.1.

Krav til ”Træ fra ikkeskov” skal først opfyldes fra 1. januar 2022.

Kategorierne ”Biomasse fra landbrug” og ”Biomasse fra skov” omfatter både primære produkter og

restprodukter. Det er af flere grunde nødvendigt at skelne mellem primære produkter og restpro-

dukter:

Biomasse fra landbrug:



Der stilles krav om bevarelse af jordkvalitet til affald- og restprodukter fra landbrugsarealer.

Dette krav stilles ikke til primære produkter fra landbrugsarealer.



Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne både mel-

lem de overordnede kategorier og mellem forskellige mere detaljerede biomassetyper for

at kunne bruge en standardværdi for f.eks.

”restprodukter fra landbruget” eller for en be-

stemt type f.eks.

”majs”, ”gylle”, ”halm”

m.v.

Biomasse fra skov:



Det indgår i det ekstra klimakrav til skovbiomasse, at der i visse situationer kun må anven-

des restprodukter fra skovbrug. Der stilles i denne situation særlige krav til dokumentation.



Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne mellem pri-

mære produkter og restprodukter. Det er f.eks. nødvendigt for at afgøre hvilken standard-

værdi, der skal anvendes, om det f.eks. er

”træflis fra restprodukter fra skovbrug” eller ”træ-

flis fra stammetræ”.



I den årlige indberetning skal der ligeledes skelnes mellem restprodukter og stammer.

Side 15 / 108

Figur 3.1: Beslutningstræ til kategorisering af biomasseressourcerne.

Som det fremgår af figur 3.1 stilles der bæredygtighedskrav til biomasse, herunder affald og rest-

produkter, der stammer fra landbrugsarealer. I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at

eksempelvis husdyrgødning og dybstrøelse falder under kategorien ”affald og restprodukter fra an-

den produktion”,

og at bæredygtighedskravene derfor ikke gælder for disse typer af biomasser.

De krav, de enkelte biomasser skal opfylde, fremgår af nedenstående Tabel 3.1.

Side 16 / 108

Krav om 3. parts verifikation. Herunder ekstra

krav om 3. parts verifikation af skovbiomasse

frem til første opsamlingspunkt.

5.7

Krav til besparelser af drivhusgasemissioner

Afsnit i Håndbo-

gen, der beskri-

ver kravet.

Primær bio-

masse fra land-

brug

Affald og rest-

produkter fra

landbrugsarea-

ler

Biomasse fra

skov

Restprodukter

fra træindustri

Affald og rest-

produkter fra an-

den produktion

Kommunalt fast

affald og træaf-

fald

Træbiomasse

fra ikkeskov

4.2

Krav til arealer, biodiversitet

og store kulstoflagre.

4.3

4.4

5.1

5.5

5.6

5.4

Ekstra krav om genetablering samt risi-

kominimering for biomasse fra ikkeskov

Krav til biomasse fra

landbrug

Krav til biomasse fra skov

Note 1: Restprodukter fra træindustri er undtaget fra krav om 3. parts verifikation frem til første opsamlingspunkt for skovbio-

masse.

Tabel 3.1.: Oversigt over krav til forskellige biomassekategorier. Krav som følger af VE-direktivet

markeres med ”x”. Ekstra krav

samt krav til ekstra kategorier af biomasse

= ”E”.

Kravene skal som hovedregel opfyldes for hele den anvendte, producerede eller importerede

mængde af biomasse. For rester fra træindustri skal dog kun 90 pct. af de anvendte restprodukter

opfylde bæredygtighedskrav til råmaterialer.

Side 17 / 108

Dokumentation for geografisk oprindelse.

Dokumentation for biomassetype.

Tabel 3.1.

Oversigt over

krav til forskel-

lige biomasse-

kategorier.

Bæredygtighedskrav til råmaterialer

Særligt krav om begræns-

ning af energiafgrøder til bio-

gas

Ekstra bæredygtighedskrav

til skovbiomasse om beskyt-

telse af værdifulde områder

og hensyn til særlige arter

VE-direktivets krav om gen-

etablering, biodiversitet, LU-

LUCF mv.

Ekstra klimakrav til skovbio-

masse om bevarelse af kul-

stoflagre

Krav til jordkvalitet.

Importerede og nationalt producerede træpiller, træbriketter og brænde skal opfylde bæredygtig-

hedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner med mindre importøren eller pro-

ducenten kan dokumentere, at træpillerne, træbriketterne eller brændet ikke skal anvendes til at

producere elektricitet eller varme. Hvor der således foreligger dokumentation for, at en specificeret

mængde træpiller, brænde eller træbriketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyl-

delse af bæredygtighedskrav m.v. undlades for den pågældende mængde. Dokumentation kan

være i form af en tro- og loveerklæring fra køberen, om at denne ikke vil anvende biomassen til

energiformål og ikke vil videresælge den.

Side 18 / 108

4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra land-

brugsarealer

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug

Formål

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, skal i overensstemmelse med

art. 29, stk. 2-5, i VE-direktivet opfylde de i dette kapitel nævnte bæredygtighedskriterier for at mini-

mere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produktion.

Størstedelen af kriterierne har ophæng i det foregående direktiv

, der fastsatte bæredygtighedskri-

terier for transportsektoren. Nogle af kriterierne er derfor knyttet op på den status udvalgte arealer

havde i

”januar 2008”.

Bæredygtighedskriterierne er knyttet til de arealer, hvor den biomasse der anvendes i produktionen

bliver produceret. Kriterierne skal sikre beskyttelse af tre aspekter:

- Jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord (a)

- Biodiversitet (b)

- Store kulstoflagre (c og d)

Bæredygtighedskriterierne a - d anses som udgangspunkt for opfyldt, hvis biomassen er certificeret

efter en frivillig ordning, f.eks. ISCC eller REDCert, der er godkendt af Europa-Kommissionen. Veri-

fikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig oplysninger om opfyldelsen og udføre

stikprøvevis kontrol med opfyldelsen af kriterierne a - d.

Hvis biomassen

ikke

er certificeret efter en EU-godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som

bekrevet i de følgende afsnit 4.2 og 4.3.

Ud over bæredygtighedskriterierne a

–

d, stilles der særlige krav til brugen af energiafgrøder i pro-

duktionen af støtteberettiget biogas som er produceret ved anaerob omsætning af organisk materi-

ale (se afsnit 4.1.2, samt 4.4).

Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse

De konkrete bæredygtighedskriterier fra VE-direktivet er beskrevet her. Hvordan kriterierne doku-

menteres efterlevet er uddybet i afsnit 4.2 og 4.3.

a) Affald og restprodukter fra landbrugsarealer må kun tages i betragtning, hvis operatø-

rerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner

for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-

rende energikilder

Side 19 / 108

b) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversi-

tetsværdi. Dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter:

primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevok-

sede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt

tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyr-

ret i væsentlig grad.

ii)

skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og

ikke nedbrudte eller af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget

som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktio-

nen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål

iii)

områder:

- Der ved lov har fået status som naturbeskyttelsesområde, eller

- Til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer

eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på li-

ster udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale

Naturværnsunion.

- Medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke

har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål.

iv)

Græsarealer med høj biodiversitet på over 1 ha, som er:

- Naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menne-

skelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning

og de økologiske kendetegn og processer, eller:

- Ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarea-

ler uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte

og er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det do-

kumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres

status som græsarealer med høj biodiversitet.

c) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer der havde et stort

kulstoflager i 2008. Dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008,

men som ikke længere har denne status:

vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året

er vanddækkede eller vandmættede.

ii)

sammenhængende arealer på over en ha bevokset med træer af en

højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30

pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten

iii)

arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem

meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. el-

ler med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det

dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er såle-

des, at det ved anvendelse af metoden beskrevet i Håndbogens Bilag

B vil opfylde kravene om drivhusgasemissionsbesparelser (se Hånd-

bogens kapitel 9).

d) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebunds-

arealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette rå-

materiale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

Side 20 / 108

Ekstra krav om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogasproduktion

Der gælder et ekstra bæredygtighedskrav for støtteberettiget biogas i form af en begrænsning af

brugen af energiafgrøder. Kravet har været gældende i Danmark siden 2015.

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrænds-

ler og flydende biobrændsler til energiformål m.v.

er der etableret et loft for, hvor meget energiaf-

grøder maksimalt må udgøre af det samlede biomasseinput i den støttede biogasproduktion. Frem

til og med den 31. juli 2022 er grænsen på 12 pct.

Energiafgrøder er i bilag 1 til Bekendtgørelsen defineret som:

- Majs (kolber og helsæd

)

- Korn (kerner og helsæd)

- Roer (rod)

- Græs og kløvergræs

(helsæd fra arealer i omdrift)

- Jordskokker (rod)

Efterafgrøder er dog ikke omfattet af begrænsningen. Ved efterafgrøder forstås de typer af afgrø-

der, der etableres på marken mellem høst og såning af hovedafgrøder med det hovedformål at re-

ducere udvaskningen af kvælstof.

Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord

Affald og restprodukter fra landbrugsarealer til energiformål må i henhold til direktivets artikel 29,

stk. 2, kun tages i betragtning som VE, hvis operatørerne eller de nationale myndigheder har ind-

ført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og

kulstofindholdet i jorden.

Dokumentation

Virksomheden, der anvender biomassen, skal sikre, at der foreligger dokumentation for, at der er

indført overvågnings- eller håndteringsplaner på bedrifts- eller leverandørniveau, for at afhjælpe

virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindhold på de landbrugsarealer hvorfra affalds- eller

restproduktet stammer.

I Danmark anses kriteriet for opfyldt, hvis følgende fire punkter er overholdt:

1) Der er indført planer til at håndtere kulstofindholdet i jorden, enten i form af:

Modeldata, der viser at kulstofindholdet i jorden vil være stabilt eller stigende i et

mellemlangt til langt tidsperspektiv,

eller

Der henvises til konkrete praksisser, der fordrer dette, f.eks. reduceret pløjning el-

ler lignende, der er sværere at påvise kvantitativt.

Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet

Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i mindst 5 år, er undtaget. Kløvergræs

fra økologiske arealer er undtaget.

Side 21 / 108

2) Gødningsregnskabet til Landbrugsstyrelsen er indberettet.

3) Kravet om afgrødediversificering er overholdt, via indberetning i fællesskemaet til Land-

brugsstyrelsen.

4) Forbuddet mod markafbrænding af halm er overholdt, iht. Miljøstyrelsens regler.

Kravet i 1) kan overholdes ved at fremvise f.eks. markplaner i markstyringssystemer hvori jordens

kulstofindhold overvåges. Der vil generelt være stor metodefrihed til overholdelse af kravet. Eksem-

pler på overholdelse kan være en henvisning til tilførsel af husdyrgødning og/eller at man har haft

mellem/efterafgrøder på bedriften. Overholdelse kan også påvises i form af en fremskrivning, der

viser udviklingen i kulstofindholdet i jorden over tid.

Leverandøren erklærer på tro og love at alle fire punkter er overholdt på bedrifts- eller leverandør-

niveau, men kan ifm. stikprøvekontrol skulle fremlægge dokumentation. Stikprøvekontrol foretages

af en verifikator (se afsnit 4.2.2), så dokumentationen skal opbevares på bedriften eller af leveran-

døren, så kontrollen kan gennemføres.

Verifikation

Verifikator skal bekræfte, at der på bedrifts- eller leverandørniveau er indført systemer, der afhjæl-

per virkningerne på jordkvaliteten og kulstoflageret i jorden jf. afsnit 4.2.1, og beskrive den frem-

lagte dokumentation herfor. Verifikators rolle afhænger af, om biomassen er certificeret, om doku-

mentationen består af en henvisning til national/regional lovgivning eller om informationen skal veri-

ficeres på aktørniveau.

Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre

Der stilles krav om at faste og gasformige biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra

landbrug, ikke må være fremstillet af biomasse fra arealer med høj biodiversitet eller arealer med

store kulstoflagre. Dette gælder både primærprodukter, såvel som affald og restprodukter fra land-

brugsarealer. I enkelte tilfælde tillades det at biomassen kan anvendes, såfremt det påvises at pro-

duktionen og/eller høsten ikke er i strid med naturbeskyttelsesformålet i området.

Arealer med høj biodiversitet defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet i

afsnit 4.1.1 punkt b (i

–

iv), og som havde en af de listede statusser i januar 2008 eller derefter,

uanset om arealet har skiftet status siden. I Danmark vil disse områder som regel være underlagt

en form for naturbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder eller § 3-områder, mens anden lovgivning

kan være relevant, hvis virksomheden importerer biomasse.

Arealer med store kulstoflagre defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er li-

stet i afsnit 4.1.1, punkt c (i

–

iii) og punkt d. Biomasser der stammer fra disse arealer der havde

store kulstoflagre i 2008, må som udgangspunkt ikke anvendes, hvis arealernes kulstoflager siden

2008 har været i tilbagegang. Såfremt arealet ikke har ændret status siden 2008, er det tilladt at

anvende biomasse herfra, hvilket muliggør brug af høstet biomasse ifm. f.eks. naturpleje. For tør-

Side 22 / 108

vebundsarealer gælder det særlige krav, at der ikke må anvendes biomasse fra arealer der var tør-

vebundsarealer i 2008, med mindre dyrkning og høst af biomassen ikke har indebåret afvanding af

hidtil udrænet jord. Områder med store kulstoflagre vil som regel i Danmark være underlagt natur-

beskyttelse.

Dokumentation

Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en godkendt frivillig ordning, skal virksomheden

kunne fremvise følgende dokumentation:

a) Dokumentation for biomassens oprindelsesland.

b) Henvisning til de relevante love, som regulerer b), c) og/eller d) i afsnit 4.1.1 samt henvis-

ning til de myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse.

I Danmark vil punkt b) ovenfor være efterlevet per automatik, da aktøren må antages at overholde

Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, og internationalt beskyttede områder, som f.eks. Natura 2000-

områder, som beskytter disse typer områder i Danmark.

I fravær af b):

For biodiversitet:

Dokumentation for, at landbrugsjorden i 2008 eller senere ikke har haft en eller flere af de

nævnte statusser (i

–

iv) (dog punkt 1 og 2 nedenfor).

1) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft de i punkt ii) eller iii) nr. 2 nævnte statusser,

og der anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for at produktio-

nen på arealet ikke har forstyrret formålet med arealets naturbeskyttelse.

2) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft den i punkt iv) nr. 2 nævnte status, og der

anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for, at høst af biomas-

sen på arealet er nødvendig for at bevare arealets status.

For store kulstoflagre:

Dokumentation for, at biomassen ikke stammer fra et areal der havde de i punkt c (i

–

iii)

nævnte statusser i 2008, og hvor arealerne ikke længere har denne status, i form af

1) Dokumentation for arealets status i januar 2008

2) Dokumentation for arealets status på høsttidspunktet for den pågældende biomasse

Særligt for tørvebundsarealer:

1) Dokumentation for om arealet var drænet i januar 2008

2) Dokumentation for om arealet var drænet på høsttidspunktet for den pågældende bio-

masse. Såfremt arealet er blevet drænet, skal det yderligere dokumenteres, at dyrk-

ning og høst af den pågældende biomasse ikke er årsagen til dræningen.

I Bilag F findes en tabeloversigt der viser hvornår ovenstående bæredygtighedskriterier overholdes

alt efter hvilken arealtype biomassen stammer fra.

Virksomheden skal forlange, at biomasseleverandørerne:

Side 23 / 108



udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller Energistyrelsens forlangende ud-

leverer en liste over de bedrifter hvorfra biomassen stammer, på basis af hvilken, der kan

laves stikprøvekontrol.

på forlangende kan fremlægge dokumentation fra den ansvarlige myndighed om, at høst af

biomassen ikke er sket i naturbeskyttelsesområdet eller ikke strider mod beskyttelsesfor-

målet.

Verifikation

Såfremt biomassen er certificeret, skal verifikator bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter

en af EU’s godkendte ordninger for landbrugsbiomasse.

Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en frivillig ordning, skal verifikator bekræfte:

1) At der er fremlagt dokumentation for biomassens oprindelsesland

2) At der er fremlagt dokumentation for at hensyn til opretholdelsen af arealets biodiversitet og

kulstoflager er sikret gennem lovgivning. Verifikator kan gøre dette ved at sammenholde oplys-

ninger om lovgivning fra virksomheden med oplysninger på den kompetente nationale myndig-

heds hjemmeside.

I fravær af 2) skal verifikator bekræfte:

For biodiversitet:

- At der er fremlagt dokumentation for, at landbrugsjorden ikke har en af de i i

–

iv nævnte

statusser, eller

- At der er fremlagt dokumentation for, at produktion eller høst af biomassen ikke har forstyr-

ret formålet med arealets naturbeskyttelse

For store kulstoflagre:

- At der er fremlagt dokumentation for arealets status i 2008 samt arealets status på høst-

tidspunktet, samt at kravet er overholdt

Særligt for tørvebundsarealer:

- At der er fremlagt dokumentation for, hvorvidt arealet var drænet i hhv. 2008 og på høst-

tidspunktet. Såfremt arealet er blevet drænet, skal verifikator bekræfte, at dette ikke skyl-

des dyrkning eller høst af den pågældende biomasse.

Til brug for verifikationen kan tabeloversigten i Bilag F anvendes. Tabellen viser et overblik over

hvornår bæredygtighedskriterierne for hhv. biodiversitet, arealer med store kulstoflagre og tørve-

bundsarealer er opfyldt, fordelt på forskellige arealtyper.

Opfyldelse af særligt krav om begrænsning af energiafgrøder til biogas

Som beskrevet i støttebekendtgørelserne

til anvendelsen af biogas, skal støttemodtagere én gang

årligt indberette oplysninger om type og vægt af den biomasse der er anvendt i produktionen i det

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved

biomasse (BEK nr 1627 af 27/12/2019) og Bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas leveret til et sammenkoblet

gassystem og til renset biogas leveret til et bygasnet (BEK nr 1628 af 27/12/2019)

Side 24 / 108

foregående år. Såfremt den anvendte mængde energiafgrøder ikke overstiger grænsen på 12 pct.,

jf. § 9, stk. 2, i Bekendtgørelsen, vil den anvendte biogas fortsat kunne modtage finansiel støtte.

Dokumentation

Overholdelsen af energiafgrødegrænsen dokumenteres gennem følgende:

- En årlig indberetning af typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen.

- Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas.

Til brug for periodisk kontrol skal tilskudsmodtageren opbevare følgende information:

- En logbog, hvori typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen registreres

løbende.

Verifikation

For anlæg med en kapacitet på 2 MW (eller 200 m3 metan pr. time) eller derover, skal verifikator

konstatere om virksomhedens forbrug af energiafgrøder har opfyldt kravet om begrænset anven-

delse samt om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende.

Side 25 / 108

5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov

VE-direktivets bæredygtighedskrav til biomassebrændsler af biomasse fra

skov

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal opfylde nedenstå-

ende kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produk-

tion. Kravene følger af VE-direktivet (art. 29, stk. 6).

Bæredygtighedskriterierne i - v anses for opfyldt, hvis biomassen er certificeret efter en frivillig ord-

ning, der er godkendt af Europa-Kommissionen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat

udbede sig oplysninger om opfyldelsen af kriterierne i

–

Hvis biomassen

ikke

er certificeret efter en EU-godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som

bekrevet i dette kapitel.

Kravene kan opfyldes via lovgivning på nationalt niveau (a-niveau). Hvis den nødvendige doku-

mentation herfor ikke er tilgængelig, skal der i stedet være indført systemer til styring på skovkilde-

områdeniveau for at sikre at kravene opfyldes (b-niveau). Krav (i) om

fældningens lovlighed

skal

dog opfyldes på a-niveau.



a-niveau:

Det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national eller regional lov-

givning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelses-

systemer, der sikrer, at kravet opfyldes,



b-niveau:

Der findes systemer til styring på skovkildeområdeniveau, der sikrer at kravet op-

fyldes.

Der er krav om

i. at fældningen er lovlig (kun a-niveau)

ii. at skove genetableres på fældede arealer

iii. at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente

myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder og tørve-

moser, beskyttes

iv. at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og

biodiversiteten med det formål at minimere skadevirkninger og

v. at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt

Nogle krav, f.eks. i, ii og iii, vil således kunne være dækket af lovgivning, mens andre, f.eks. iv og

v, opfyldes via styringssystemer på kildeområdeniveau.

Side 26 / 108

Opfyldelse af kravet på a-niveau kræver, at der findes lovgivning, der sikrer, at kravet er opfyldt.

For alle krav gælder, at lovgivningen skal indeholde overvågnings- og håndhævelsesforpligtelser

og angive en ansvarlig organisation herfor. Systemerne til overvågning og håndhævelse skal inde-

holde en risikobaseret kontrol; effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner; systemer

til appel af afgørelser; og offentlig adgang til information. For alle krav gælder, at der ikke må fore-

ligge evidens fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner for betydelig, systematisk og

fortsat manglende håndhævelse.

[beskrivelserne tilrettes evt., når Energistyrelsen har modtaget guideline fra EU-Kommissionen]

Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav via lovgivning (a).

i. Fældningens lovlighed

Dette kriterium anses for opfyldt, når kravene i EU's tømmerforordning

er opfyldt. EU's tømmer-

forordning forpligter alle, der markedsfører træprodukter i EU, til ved hjælp af et

Due Diligencesy-

stem

at sikre,

at der er ”ubetydelig risiko” for,

at træet er fældet ulovligt.

Ved køb af træprodukter produceret inden for det indre marked, er det sælger, dvs.

producenten,

der har pligt til at etablere et Due Diligencesystem. Såfremt der købes træprodukter importeret til

det indre marked, er det

importøren

i første led, der er forpligtet til at etablere et Due Diligencesy-

stem.

Due Diligencesystemet omfatter tre trin, som tilpasses de konkrete forhold i produktionslandet:

Indsamling af relevant information,

f. eks. oprindelseslandets lovgivning og

–håndhævelse,

herunder adgang til hugstrettigheder, forekomst af væbnede konflikter, hjemmehørende folks

rettigheder og forekomst af korruption

Risikovurdering.

En systematisk gennemgang af forsyningskæden med henblik på at identifi-

cere, hvor og i givet fald hvordan der kan opstå risiko for, at forsyningskæden kan forurenes

med ulovlig fældet træ

Risikominimering.

Hvilke konkrete tiltag har virksomheden gennemført for at sikre sig, at der

er ”ubetydelig risiko” for

at træbiomassen eller dele heraf kan være ulovligt fældet. Hvis der

ikke kan statueres ubetydelig risiko, skal virksomheden afstå fra at købe biomassen.

Due Diligencesystemet skal være skriftligt, og dets anvendelse på alle importer og mængder skal

være dokumenteret. Systemet skal evalueres mindst hvert år og revideres i forbindelse med leve-

randørskift.

Forhandlere, der ikke selv har bragt varen på markedet, skal dokumentere af hvem de har købt va-

ren, og til hvem den er solgt.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav

til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning,

https://ec.europa.eu/environment/forests/timber_regula-

tion.htm.

Side 27 / 108

I nogle tilfælde er forholdene i oprindelseslandet meget komplicerede og det kan være vanskeligt,

ved egen informationsindsamling og besøg i landet med tilstrækkelig sikkerhed at kunne udelukke

risikoen for ulovligt træ. I sådanne tilfælde benytter visse virksomheder sig af tredjepartscertifice-

ring, idet certificeringsvirksomhederne ofte har førstehåndskendskab til de lokale forhold. Certifice-

ring anerkendes dog ikke uden videre som en opfyldelse af virksomhedens Due Diligenceforplig-

telse. Virksomheden skal således dokumentere en selvstændig vurdering af certificeringsvirksom-

hedens oplysninger.

Europa-Kommissionen kan, i hht.

EU’s forordning 363/2012,

godkende såkaldte Overvågningsor-

ganer (Monitoring Organisations), som stiller et Due Diligencesystem til rådighed for virksomheden

og kontrollerer dets korrekte anvendelse. Europa-Kommissionens godkendelse baseres bl.a. på en

granskning af ansøgers faglige kvalifikationer, kapacitet og fravær af interessekonflikter. Godken-

delsen af overvågningsorganet kan annulleres af Europa-Kommissionen.

Der føres løbende kontrol med overvågningsorganerne af de kompetente myndigheder (EUTR-

myndigheden) i det land, hvor overvågningsorganet er registreret. Der skal gennemføres tilsyn

mindst hvert andet år. Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark

ii Genetablering

Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede skovarealer anses

for opfyldt på a-niveau, hvis genetablering af fældede skovarealer er sikret gennem lovgivning i op-

rindelseslandet. Lovgivningen skal sikre, at arealet ikke overgår til anden anvendelse, og at primær

skov ikke omdannes til plantage. Lovgivningen i oprindelseslandet skal gælde al skov i landet eller

hele det relevante skovkildeområde.

iii Beskyttelse af udpegede naturområder

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der findes nationalt eller internationalt udpegede natur-

beskyttelsesområder samt lovgivning, der beskytter disse områder. Kravet er også opfyldt, hvis kil-

deområdet hverken indeholder eller grænser op til nationalt eller internationalt udpegede naturbe-

skyttelsesområder.

iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det

formål at minimere negative virkninger.

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der er lovgivning i oprindelseslandet, der på passende

niveau regulerer opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten. Lovene skal regulere,

hvornår og hvordan fældning må foretages af hensyn til jordkvalitet og biodiversitet.

Relevante love kan f.eks. indeholde regler om

- at fjernelse af stubbe og rødder skal begrænses af hensyn til jordkvalitet eller biodiversitet

- at fældning skal ske uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngleområder af hensyn til

biodiversiteten.

v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

http://eutr.dk/lovligt-trae/

Side 28 / 108

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, når der i oprindelseslandet er love om, at fældning skal ske

således, at skovens langsigtede produktionskapacitet opretholdes eller forbedres, samt at disse

love gælder i skovkildeområdet.

Relevante love kan f.eks. indeholde regler om

- at hugsten ikke må overstige tilvæksten, medmindre dette skyldes dokumenteret sygdom, storm-

fald eller anden udefra kommende hændelse.

- at forvaltningen skal forebygge tab af næringsstoffer f.eks. ved at efterlade nåle og blade i sko-

ven.

Dokumentation

Virksomheden skal kunne fremvise følgende dokumentation:



Dokumentation for, at hele biomassen er certificeret efter frivillige ordninger godkendt af

Europa-Kommissionen

Alternativt skal virksomheden kunne fremvise følgende dokumentation:



Beskrivelse af oprindelsesland og skovkildeområde.

Dokumentation

for den risikovurdering eller det Due Diligencesystem, som giver ”ubetyde-

lig risiko” for ulovligt træ.

Angivelse på kort, om naturbeskyttelsesområder findes i, eller grænser op til, skovkildeom-

rådet (i og iv)

Henvisning til de relevante love, som regulerer i

–

v samt henvisning til de myndigheder,

der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse.

En vurdering af, i hvilken udstrækning lovgivningen sikrer, at kravene i - v er opfyldt, og at

oprindelseslandet håndhæver gældende regler. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for

at kravene ikke opfyldes eller reglerne ikke håndhæves, skal aktøren opfylde det relevante

krav på skovkildeområdeniveau (b).

Mulige informationskilder:



UN-FAO FAOLEX database of forest laws



Transparency International PCI, Rule of Law



Fragile States index



Preferred by Nature sourcing hub, https://preferredbynature.org/sourcinghub



International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database



World Database on Protected Areas (WDPA)



UNEP-WCMC

Country Overviews



UNEP-WCMC briefing notes on EUTR implementation



TREE (Timber Regulation Enforcement Exchange)



NGO-rapporter fra WWF, EIA, Earthsight



Commission Expert Group/Multi-Stakeholder Platform on Protecting and Restoring the

World’s Forests, including

the EU Timber Regulation and the FLEGT Regulation (E03282)



De relevante nationale myndigheders hjemmesider

www.unep-wcmc.org/featured-projects/eu-timber-regulation-and-flegt.

Side 29 / 108

Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, skal verifikator ikke verificere

at ovenstående krav i

–

v er opfyldt, men udelukkende bekræfte, at hele biomassen er certificeret

efter EU-godkendte ordninger

. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne

nedenfor.

Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland og skovkildeområde forefindes,

og om skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om skovkil-

deområdet lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige oplys-

ninger, og at forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens

bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

Verifikator skal kontrollere, om kravene i

–

v er opfyldt enten via nationale love og håndhævelse (a)

eller gennem systemer på skovkildeområdeniveau (b).

For (a) skal verifikator for i

–

v kontrollere at:



at der er fremlagt dokumentation for fældningens lovlighed jf. 5.2.1



de love, der henvises til, gælder i skovkildeområdet



naturbeskyttelsesområder i

–

og grænsende op til - skovkildeområdet er korrekt angivet på

kort



lovene indeholder bestemmelser, der sikrer, at det pågældende krav er opfyldt



at de ansvarlige myndigheder for håndhævelse er korrekt angivet og dækkende



Der foreligger en vurdering, der sandsynliggør, at lovgivningen sikrer lav risiko for, at kra-

vene i - v ikke er opfyldt

Verifikator skal desuden bekræfte, at der ikke foreligger evidens for manglende håndhævelse af

nogle af ovenstående love fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner.

Verifikator kan i sin kontrol sammenholde oplysninger om lovgivning fra virksomheden med oplys-

ninger fra ovenstående kilder og på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside.

Opfyldelse på skovkildeområdeniveau (b)

Frivillige ordninger, som er godkendt af Europa-Kommissionen, vil kunne anerkendes som doku-

mentation for, at ovenstående krav i

–

v er opfyldt. Alternativ dokumentation vil også kunne aner-

kendes, hvis den dokumenterer, at kriterierne er opfyldt, som bekrevet nedenfor.

Opfyldelse af bæredygtighedskravene på b-niveau kræver, at de relevante virksomheder har sty-

ringssystemer, der

- er i stand til at demonstrere, at alle krav er opfyldt

- bruges til at indsamle, verificere, vurdere og gemme data

- er nøjagtige, troværdige og beskyttede mod svindel

- indeholder referencer til anvendte informationskilder

Det forventes, at der vil kunne findes en liste over disse på

Europa-Kommissionen

hjemmeside.

Side 30 / 108

i. Fældningens lovlighed

Dette krav kan ikke opfyldes på skovkildeområdeniveau. EU's Tømmerforordning skal være opfyldt,

jf. afsnit 5.2 ovenfor.

ii Genetablering

Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede arealer betyder, at

arealet ikke må overgå til anden anvendelse. Kravet skal opfyldes for selve det fældede areal og

kan ikke opfyldes via ”erstatningsarealer”

andre steder. På b-niveau kan kravet anses for opfyldt,

når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at arealet er forynget med skov senest 3 år

efter, at den forrige skovbevoksning er fjernet. Styringssystemet kan f.eks. sikre, at genetablering

indgår som en betingelse i relevante leverandørkontrakter inklusive en opfølgende overvågning.

Kravet kan også anses for opfyldt, hvis skoven er certificeret efter en skovcertificeringsordning, der

sikrer genetablering. Genetablering kan fraviges, hvis det kan dokumenteres, at arealet er ryddet af

biodiversitetshensyn.

iii Beskyttelse af udpegede naturområder

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer,

at biomassen ikke stammer fra udpegede naturbeskyttelsesområder, eller at der findes dokumenta-

tion for, at høsten i naturbeskyttelsesområdet ikke strider mod beskyttelsesformålet i form af erklæ-

ring eller bestilling fra den kompetente myndighed.

iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det

formål at minimere skadevirkninger.

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer,

at der er redegjort for risici for negative effekter på jordbundens kvalitet og biodiversiteten, så vidt

muligt baseret på en risikovurdering foretaget af en uafhængig part, og at der er foretaget tiltag, der

minimerer disse negative effekter. Redegørelsen skal indeholde angivelse af sårbare områder og

retfærdiggøre, hvis der er fældet i disse. Den skal også demonstrere, at stubbe og rødder ikke fjer-

nes. De tiltag, der gøres for at undgå skadevirkninger kan være tiltag som følger Best Management

Practises eller tiltag, der fremgår af relevante nationale skovstandarder f.eks:

- at der ikke foretages dybdepløjning

- at hugsten sker med metoder, der beskytter jordbunden

- at høst foregår i sensommeren, hvor jorden er tør, eller om vinteren, når jorden er frossen

- at der anvendes en fældningspraksis, der forebygger erosion

- at hugst finder sted uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngleområder, for ikke

at skade ynglende arter

- at livstræer efterlades

- at der opretholdes eller opbygges et vist niveau af dødt ved

- at der ikke drænes

- at der ikke benyttes pesticider

v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer,

at hugsten ikke overstiger skovenes årlige tilvækst i kildeområdet set over en periode på [5-10] år,

medmindre dette skyldes dokumenteret sygdom, stormfald eller anden udefra kommende hæn-

delse, eller sker for at udjævne aldersklassefordelingen eller af naturbeskyttelseshensyn.

Side 31 / 108

Dokumentation

Aktøren skal kunne dokumentere, at hele biomassen er certificeret efter frivillige ordninger god-

kendt af EU-Kommissionen.

Alternativt skal aktøren:



sikre, at der foreligger en beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et styringssy-

stem på skovområdeniveau, der sikrer at ovenstående krav i

–

v er opfyldt.



sikre, at der foreligger en beskrivelse af relevante risici af den skovforvaltning, de fæld-

ningsmetoder og de hensyn, der specifikt tages i skovkildeområdet for at sikre i

–



sikre, at der foreligger angivelse af, hvorvidt skovkildeområderne indeholder eller grænser

op til naturbeskyttelsesområder, dokumenteret med satellitfotos eller kort



sikre, at biomasseproducenten udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller

tilsynsmyndighedens forlangende udleverer en liste over fældede arealer med tilhørende

satellit- eller orthofotos før og efter, på basis af hvilken, der efterfølgende kan laves stikprø-

vekontrol i forhold til genetablering og andre krav.



at biomasseproducenterne på forlangende kan fremlægge dokumentation for at høst af

skovbiomassen i et naturbeskyttelsesområde ikke strider mod beskyttelsesformålet (iv).

Det kan være i form af en erklæring eller bestilling fra den ansvarlige myndighed eller en

forvaltningsplan for et Natura 2000-område, hvoraf det fremgår at et område skal friholdes

for den pågældende trævækst.



at biomasseproducenten på forlangende kan fremvise dokumentation, hvis der henvises til

sygdom, stormfald eller anden udefra kommende hændelse.

Mulige informationskilder:

- Forvaltningsplaner

- Arbejdsordrer

- Hugstprotokoller

- Hugsttilladelser, for eksempel tilladelser til tidsmæssigt afgrænset hugst over tilvækstni-

veauet for at udjævne aldersklassefordelingen i skove.

- Kort

- Satellit- eller orthofotos

Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at

bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter EU-godkendte ordninger. Hvis dette ikke er tilfæl-

det, skal verifikator følge retningslinjerne nedenfor for den del af biomassen, der ikke er certificeret

efter en frivillig ordning.

Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland og skovkildeområde forefindes,

og om skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om skovkil-

Side 32 / 108

deområdet lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige oplys-

ninger, og at forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens

bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

Verifikator skal kontrollere, om kravene i

–

v er opfyldt enten via nationale love (a) eller gennem sy-

stemer på skovkildeområdeniveau (b).

For b skal verifikator bekræfte, at der er fremlagt beskrivelse af og dokumentation for, at der findes

et styringssystem, der sikrer, at kravene i

–

v er opfyldt samt kontrollere at:



de styringssystemer for skovkildeområdeniveauet, der henvises til, sikrer opfyldelse af det

pågældende krav



naturbeskyttelsesområder i skovkildeområdet, og grænsende op til kildeområdet, er korrekt

angivet og dokumenteret med satellit-, orthofotos eller kort



der kan fremskaffes dokumentation for, at høst ikke strider mod beskyttelsesformålet, hvis

skovbiomassen helt eller delvist stammer fra naturbeskyttelsesområder eller er ryddet af

biodiversitetshensyn. Dokumentation kan være en erklæring fra den ansvarlige myndighed

eller en skriftlig udtalelse fra en uafhængig sagkyndig.

Verifikator skal sammenholde biomasseproducentens angivelser og fotos af, hvorvidt skovkildeom-

rådet indeholder udpegede naturområder med oplysninger herom på den kompetente nationale

myndigheds hjemmeside, i International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database eller i

World Database on Protected Areas (WDPA). Hvis relevant skal verifikator desuden bekræfte, at

styringssystemet sikrer, at der er dokumentation for, at fældningen ikke strider mod beskyttelses-

formålet.

Certificeringsordninger, som ikke er godkendt af EU-Kommissionen, kan kun anvendes som doku-

mentation for krav, hvis verifikator bekræfter, at den faktiske standard, som gælder i skovkildeom-

rådet, og det tilhørende kontrolsystem, udgør en tilstrækkelig dokumentation for, at det relevante

krav er opfyldt.

Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal uanset deres geo-

grafiske oprindelse, opfylde nedenstående ekstra bæredygtighedskrav for at minimere risikoen for,

at der anvendes biomasse, der har haft negativ effekt på biodiversiteten m.v.:

Forvaltningen af skoven skal sikre beskyttelse af biodiversitet, følsomme og bevaringsværdige om-

råder og særlige arter gennem:



identifikation af særligt følsomme områder eller områder, der er særligt bevaringsværdige,

samt

beskyttelse af identificerede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til

de udpegede følsomme og bevaringsværdige områder.

Side 33 / 108

Områder kan være bevaringsværdige, hvis de har høj værdi for biodiversiteten, særlig landskabs-

mæssig værdi, indeholder kulturarv eller rummer særlige arter. Områder kan være særligt føl-

somme, hvis de beskytter mod erosion eller beskytter vandressourcer. Der skal tages forvaltnings-

mæssige hensyn, når der er risiko for en negativ påvirkning.

”Særlige arter” er beskyttede arter eller arter, der fremgår af den danske rødliste over danske

plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, samt tilsvarende

lister i andre lande. Disse rødlistearter er de kritisk truede (CR), truede (EN) eller sårbare (VU), jf.

rødlistekategorierne

Opfyldelse af det ekstra krav om beskyttelse af områder og arter

Det ekstra bæredygtighedskrav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og hensyn

til særlige arter anses for opfyldt, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at fæld-

ningsområdet inden hugst vurderes og gennemgås i felten af en sagkyndig person, og gennem-

gangen dokumenteres i kort og arbejdsbeskrivelser, der bruges af relevante parter, og som sikrer,

at de identificerede værdier og arter beskyttes.

Vurderingen skal anvende velegnede metoder, som f.eks. HCV-konceptet (High Conservation Va-

lue), eller tilsvarende, jf. informationskilderne nedenfor, Hvis det er muligt skal vurderingen tage ud-

gangspunkt i eksisterende kort over HCV-områder.

Vurdering og gennemgang skal undersøge om området indeholder høj biodiversitet, egnede leve-

steder for, eller kendte forekomster af særlige arter, kulturarv, landskabelige eller andre værdier

eller om området er særligt følsomt fordi det f.eks. beskytter vandressourcer eller beskytter mod

jorderosion.

Hvis der er tale om hugstområder, hvor det uden feltgennemgang med stor sikkerhed kan konsta-

teres, at de ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier, eller at

værdierne med stor sikkerhed ikke skades af hugsten, kan dette begrundes skriftligt og feltgen-

nemgangen kan udelades.

Mulige informationskilder:

For Danmark:

- Nøglebiotoper i skov

- HCV-vejledningen til brug ved FSC-certificering af skov i Danmark

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedlisten/roedlistekategorierne/

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov

eller https://naturstyrelsen.dk/media/nst/67041/No-

eglebiotoper.pdf

https://dk.fsc.org/preview.vejledning-til-identifikation-og-operationel-hndtering-af-hje-bevaringsvaerdier-hcver-i-dan-

mark.a-1431.pdf samt https://dk.fsc.org/dk-dk/certificering/skovcertificering-fm/principper-og-kriterier

Side 34 / 108

Nøgle til bestemmelse af Naturmæssigt særlig værdifuld skov

Rødlisten

Artsfredningsbekendtgørelsen

Miljøportalen

Arter.dk

Katalog over mikrohabitater på træer

Tinglysningsinformation

Internationalt:

- Guide for National Interpretations of High Conservation Values

. HCV Resource Network,

2019.

- Good practice guidelines for High Conservation Value assessments - A practical guide for

practitioners and auditors

- Forestry and our cultural heritage

Dokumentation

Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan systemer på skovkildeområdeniveau sikrer, at kra-

vene er opfyldt. Hvis feltgennemgangen er udeladt, skal der foreligge en skriftlig begrundelse her-

for. Den anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede vurderinger, be-

grundelser, kort og arbejdsbeskrivelser skal kunne udleveres, hvis verifikator eller tilsynsmyndighe-

den forlanger dette.

Certificeringssystemerne SBP, FSC-Forest Management og PEFC-Forest Management er eksem-

pler på styringssystemer på skovkildeområdeniveau, som vil kunne anerkendes som dokumenta-

tion for, at det ekstra bæredygtighedskrav for biomasse fra skov er opfyldt. Det vil dog altid være

virksomhedens ansvar at sikre sig, at certificeringsordningen er tilstrækkelig i det konkrete tilfælde.

Den godkendte biomasse fra de pågældende systemer har et af følgende såkaldte claims: FSC

100 %, FSC Mix Credit, 100 % PEFC Certified, 100 % PEFC Origin (ikke i funktion endnu) eller

SBP Compliant.

Verifikation

Verifikator skal i sin verifikationsrapport bekræfte, at kravet er opfyldt, og beskrive hvilken doku-

mentation bekræftelsen er baseret på. Hvis certificering indgår, skal verifikator angive, hvilke krav,

kriterier og indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt.

Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge doku-

mentation for certificering eller navne på sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser m.v. Der skal

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jun/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-

skov/

https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/roedlisten/

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1466

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2017/mar/katalog-over-mikrohabitater-paa-traeer/

https://hcvnetwork.org/wp-content/uploads/2018/05/2019-HCV-National-Interpretation-Guide.pdf

http://d2ouvy59p0dg6k.cloudfront.net/downloads/hcv_good_practice_final.pdf

https://www.foresteurope.org/documentos/heritage.pdf

Side 35 / 108

foretages mindst én stikprøve pr. oprindelsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten beskrive

resultatet af stikprøvekontrollen og angive, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne dækker.

VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF

Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at

bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter EU-godkendte ordninger. Hvis dette ikke er tilfæl-

det, skal verifikator følge retningslinjerne i dette afsnit 5.5 for den del af biomassen, der ikke er cer-

tificeret efter en frivillig ordning.

VE-direktivets art. 29, stk. 7 om faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse

fra skov fastsætter nedenstående kriterier vedrørende arealanvendelse, ændret arealanvendelse

og LULUCF:

landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomassen

stammer

i) er part i Parisaftalen og

ii) har forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC - National Determined Contribution) for De

Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissi-

oner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i

kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at

mindske drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag,

eller

iii) har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens art. 5,

som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og

-dræn, og det dokumenteres, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke oversti-

ger optag

hvor den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, skal

der være indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af

kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.

Opfyldelse af til arealanvendelse og LULUCF på nationalt niveau (a):

Part i Parisaftalen (i)

For at opfylde VE-direktivets kriterier vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og

skovbrug (LULUCF) på a-niveauet skal oprindelseslandet eller den regionale organisation for øko-

Side 36 / 108

nomisk integration være part i Parisaftalen. Hvorvidt det er tilfældet, fremgår af FN’s liste over par-

ter i Parisaftalen

. Hvis det ikke fremgår af denne side, at oprindelseslandet har underskrevet Pa-

risaftalen, er kriteriet på a-niveau ikke opfyldt.

NDC, som omfatter LULUCF (ii)

Kriterie a-ii om at oprindelseslandet skal have forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for FN’s

klimakonvention, som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse kan

verificeres via FN’s NDC register

. Heraf fremgår om landet har forelagt en NDC.

Hvorvidt NDC’en

omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse fremgår af NDC’ens tekst.

NDC’er kan være

udformet på mange måder. Det er ikke nok, at LULUCF- eller AFOLU

-sektoren

er nævnt i NDC’en,

eller at det fremgår,

at NDC’en dækker ”alle sektorer”.

Hvis kriteriet skal være

opfyldt, skal det eksplicit forklares

i NDC’en,

hvordan LULUCF-sektoren indgår i reduktionsforplig-

telsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets overordnede

reduktionsmål.

Love om at bevare og øge kulstoflagre og

–dræn

samt netto LULUCF-optag (iii)

Kriterie a-iii om at oprindelseslandet har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse

med Parisaftalens art. 5 med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og

–dræn

er opfyldt, hvis

landet har love, der specifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og

–dræn,

hvis lovene

indeholder relevante tiltag, og hvis der findes en ansvarlig og troværdig organisation for overvåg-

ning og håndhævelse.

Kriterie a-iii kræver desuden dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren

ikke overstiger optag. Denne dokumentation kan i nogle tilfælde findes på FN’s hjemmeside

, hvor

landespecifikke LULUCF-data

kan fremsøges via ”flexible queries”.

Tabel 5.1 nedenfor viser en

oversigt over de sidste 10 års LULUCF-emissioner for Danmark samt gennemsnittet for de seneste

5 og 10 år.

Kriteriet om, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag, anses for op-

fyldt, hvis den gennemsnitlige emission i de seneste 10 år er negativ. Negative emissioner svarer til

optag. Som det ses af Tabel 5.1 opfylder Danmark ikke dette kriterium, da Danmark har en positiv

gennemsnitsemission fra LULUCF-sektoren de seneste 10 år.

https://treaties.un.org/Pages/ViewDetails.aspx?src=TREATY&mtdsg_no=XXVII-7-d&chapter=27&clang=_en

https://www4.unfccc.int/sites/ndcstaging/Pages/Home.aspx, https://www4.unfccc.int/sites/ndcstaging/Pages/LatestSubmi-

ssions.aspx

AFOLU = Landbrug, skovbrug og arealanvendelse. AFOLU er landbrug + LULUCF-sektoren

https://unfccc.int/process-and-meetings/transparency-and-reporting/greenhouse-gas-data/ghg-data-unfccc/ghg-data-from-

unfccc

Side 37 / 108

Tabel 5.1: Danmarks netto-CO2-emisioner de seneste 10 år fra LULUCF-sektoren.

Der skal desuden fremlægges dokumentation for, hvordan LULUCF-emissioner forventes at ud-

vikle sig i fremtiden. Hvis

skovbrugssektoren

forudses at blive en kilde til emissioner indenfor 10

år under den eksisterende lovgivning, kan kravet ikke anses for opfyldt. For EU-lande fremgår de

forventede fremtidige emissioner af de nationale ”Forest accounting plans”.

Ikke alle lande opgør emissioner fra LULUCF-sektoren. Nogle opgør i stedet udledningen fra

AFOLU-sektoren, der indeholder LULUCF-sektoren. Nogle rapporterer ikke deres emissioner såle-

des,

at de kan fremsøges via ”flexible queries”. I så fald kan data

evt. findes i de pågældende lan-

des nationale drivhusgasopgørelser. Disse kan fremsøges på UNFCCC’s hjemmeside

under ”Re-

porting and review under the Convention”, hvor man kan vælge mellem:



National Communications and Biennial Update Reports - non-Annex I Parties

National Communications and Biennial Reports - Annex I Parties

Greenhouse Gas Inventories - Annex I Parties

Ikke alle lande har fremskrivninger af, hvordan emissioner og optag fra skovsektoren forventes at

udvikle sig i fremtiden.

Hvis ovenfor nævnte data ikke kan findes, kan kriteriet a-iii ikke anses for opfyldt.

Dokumentation

Virksomheder skal fremlægge følgende dokumentation:



For i: link til den relevante NDC på FN’s hjemmeside

For ii: beskrivelse af, hvor i NDC’en det fremgår, hvordan LULUCF-sektoren

indgår i reduk-

tionsforpligtelsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til

landets overordnede reduktionsmål.

LULUCF-sektor

kategori 4A ”Forestry”

https://unfccc.int/process-and-meetings#:0c4d2d14-7742-48fd-982e-d52b41b85bb0:f666393f-34f5-45d6-a44e-

8d03be236927:cc852874-8331-492c-a332-cc6313dec434

Side 38 / 108



For iii: henvisning/link til de nationale eller regionale love, der specifikt har til formål at be-

vare og øge skovkulstoflagre og

–dræn,

samt henvisning til den ansvarlige organisation for

overvågning- og håndhævelse, samt henvisning/link til dokumentation for, at rapporterede

emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag (10 års gennemsnit samt forvent-

ning for de kommende 10 år).

Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret af en eller flere frivillige ordninger kan verifikator lægge til

grund, at kravene a-i samt a-ii eller a-iii, der følger direkte af VE-direktivet, er dokumenteret opfyldt.

Verifikator skal i så fald udelukkende bekræfte, at hele biomassen er omfattet af godkendte frivillige

ordninger.

Alternativt skal verifikator bekræfte:



For i: at oprindelseslandet er part i Parisaftalen og optræder på FN’s liste.

For ii: at oprindelseslandet har en NDC, der indeholder LULUCF-sektoren, og at det heri

forklares hvordan LULUCF-sektoren medregnes i forhold til landets reduktionsmål.

For iii: at der findes dokumentation for, at der findes nationale eller regionale love, der spe-

cifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og

–dræn,

at der findes en ansvarlig

organisation for overvågning- og håndhævelse, samt at rapporterede emissioner fra LU-

LUCF-sektoren ikke overstiger optag

Verifikator skal i sin verifikationsrapport beskrive, hvad der ligger til grund for bekræftelsen.

Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på skovkildeområdeniveau (b)

Når kriterierne for arealanvendelse og LULUCF ikke kan opfyldes på nationalt niveau (a) kan de i

stedet opfyldes,

hvis ”der er

indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at

niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt”.

En virksomhed kan opfylde dette krav ved at tilpasse eksisterende metoder til at vurdere udviklin-

gen i skovenes kulstoflager og

–optag,

f.eks. de der er udviklet i forbindelse med LULUCF-regule-

ringen, og anvende dem på sit skovkildeområde. Dette kræver, at virksomheden

1. Definerer kildeområdet

2. Definerer alle relevante kulstoflagre, dvs. over jorden, under jorden, dødt ved, skovbund og kul-

stof i jord

3. Definerer en historisk referenceperiode, f.eks. 2000 - 2009

4. Beskriver forvaltningspraksis i skoven i referenceperioden

5. Kvantificerer kulstoflagre og kulstofoptag i skovkildeområdet i referenceperioden.

6. Definerer tidsperioden for ”lang sigt”

7. Beskriver forvaltningspraksis i skovkildeområdet i denne langsigtede tidsperiode

8. Kvantificerer udviklingen i skovkulstoflagre og

–optag

i den langsigtede tidsperiode

Side 39 / 108

9. Sammenligner det gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i den fremtidige periode med det

gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i referenceperioden.

Hvis det gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i den fremtidige langsigtede periode er lig med

eller større end det gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i referenceperioden er kravet op-

fyldt.

Virksomheden skal desuden sikre sig, at skovene er underlagt passende forvaltningsplaner, som

sikrer, at den forventede udvikling i skovkulstoflagre og

–dræn

finder sted.

Dokumentation

Aktøren skal som dokumentation for opfyldelse af kravet om, at niveauet af kulstoflagre og

–dræn

opretholdes på lang sigt, kunne fremlægge det udarbejdede materiale i medfør af punkt 1

–

9 oven-

for. Aktøren skal desuden beskrive de forvaltningsplaner, som skovene er underlagt, og som sikrer,

at den beskrevne udvikling i kulstoflagre og

–dræn

vil finde sted.

Verifikation

Hvis biomassen er certificeret af en frivillig ordning kan verifikator lægge til grund, at kravet b, der

følger direkte af VE-direktivet, er opfyldt.

Hvis dette ikke er tilfældet skal verifikator bekræfte, at ovenstående dokumentation for opfyldelsen

af kravet b er fremlagt.

Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal uanset oprindelses-

land opfylde et ekstra klimakrav. Ifølge dette skal det dokumenteres, enten for oprindelseslandet (i)

eller for skovkildeområdet (ii), at skovkulstoflageret ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt.

Alternativt skal skovene i kildeområdet være skovcertificerede, eller der må kun anvendes restpro-

dukter fra skovbrug.

Opfyldelse af det ekstra klimakrav til skovbiomasse

Det ekstra klimakrav kan altså opfyldes på en af tre måder:

a) Det dokumenteres, enten for oprindelseslandet eller for skovkildeområdet, at skovkulstoflageret

ikke er i tilbagegang.

b) Skovene i kildeområdet er skovcertificerede.

c) Der anvendes kun restprodukter.

a) Skovkulstoflageret er ikke i tilbagegang

To former for dokumentation for, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i oprindelseslandet eller

skovkildeområdet kan anvendes:

Side 40 / 108



en opgørelse i en skovstatistik af udviklingen af kulstofmængden i den stående vedmasse

samt evt. i dødt ved, der viser, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang

dokumentation for at LULUCF-udledninger fra

skovbrugssektoren (Kategori 4A)

i oprindel-

seslandet ikke overstiger optag.

Skovstatistik

Dokumentationen kan være en national eller en regional skovstatistik eller en skovstatitik for skov-

kildeområdet lavet af en uafhængig sagkyndig, som viser, at kulstofindholdet i den stående ved-

masse (levende træer over jord) samt evt. i dødt ved i den seneste 5-årsperiode frem til seneste

statistik-år ikke er faldet i forhold til det gennemsnitlige skovkulstoflager i den foregående 5-årsperi-

ode eller i forhold til perioden 2015

–

2020. Det er som minimum tilstrækkeligt, at statistikken inde-

holder data for

den levende biomasse over jord

(stående vedmasse), men mængden af

dødt ved

kan inkluderes, såfremt der findes pålidelige data herfor.

LULUCF-emissioner

Kravet anses for opfyldt, hvis den gennemsnitlige nettoudledning fra

skovbrugssektoren

(LULUCF-

kategori 4 A i indberetninger af nationale drivhusgasudledninger til FN’s Klimakonvention) set over

de seneste 10 år er 0 eller negativ.

b) Skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede

Det ekstra klimakrav kan også opfyldes ved at de skove, som skovbiomassen stammer fra, er

skovcertificerede med FSC-Forest Management, PEFC-Forest Management eller tilsvarende skov-

certificeringssystem, der indeholder krav til den langsigtede forvaltning af skoven, som direkte eller

indirekte bevarer eller øger skovens kulstoflager, og som skovejeren har forpligtet sig til at leve op

til.

c) Der anvendes kun restprodukter

Det ekstra klimakrav til skovbiomasse kan opfyldes ved at dokumentere, at der udelukkende an-

vendes restprodukter fra skovbrug, dvs. hugstrester i form af toppe, grene, bark og tyndingstræ

eksklusive stubbe og rødder. Et af følgende to krav skal konkret opfyldes, a eller b:

a. Der anvendes ikke træ over 20 cm i diameter

b. Mindre end 50 pct. af den solgte skovbiomasse fra kildeområdet afsættes direkte til energi-

formål.

Undtagelser fra a. og b.: Situationer, hvor større skovområder dokumenteret er ramt af storm-

fald, brand eller er skadede af insekt- eller sygdomsangreb, samt tilfælde, hvor lovgivning kræ-

ver, at træ tages ud af skoven for f.eks. at undgå brand eller insektangreb.

Dokumentation

For at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang

Virksomheden skal kunne fremlægge en skovstatistik, der viser, at skovkulstoflageret i den levende

biomasse samt evt. dødt ved ikke er i tilbagegang jf. ovenstående.

Nationale skovstatistikker kan findes på FAO’s hjemmeside: fra-data.fao.org.

Herunder ammetræ

Side 41 / 108

For lande med et areal på over 1,5 mio. km

i størrelse må den anvendte statistik højst være på re-

gionalt niveau, svarende til f.eks. en stat i USA. En skovstatistik for hele USA eller hele Rusland vil

ikke kunne anvendes som dokumentation. Lande større end 1,5 mio. km2 er f.eks. Rusland, Ca-

nada, USA, Brasilien, Australien, DR Congo, og Indonesien.

Der er mulighed for at fremlægge en skovstatistik for skovkildeområdet i stedet for en national

skovstatistik. Denne skal i så fald være lavet af en uafhængig sagkyndig.

LULUCF-emissioner fra

skovbrugssektoren

kan findes på UNFCCC’s

hjemmeside under ”flexible

queries” (kategori 4

”total per category” eller ”carbon stock above ground”,

net emissions/re-

movals, aggregate GHG, CO2e) for annex-1 lande eller i de nationale drivhusgasopgørelser for An-

nex-2 lande.

For at skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede

Kravet kan dokumenteres opfyldt gennem en sporbarhedscertificering, der bekræfter, at skovene i

skovkildeområdet er certificerede med FSC-Forest Management eller PEFC-Forest Management

eller tilsvarende skovcertificeringsordning. For at opfylde dette, kan der ikke anvendes mixsystemer

i leverandørkæden. SBP er ikke i sig selv tiltrækkeligt som dokumentation, da SBP ikke certificerer

skovejerne, men biomasseproducenterne, som ikke i alle tilfælde har bestemmende indflydelse på

skovenes drift på længere sigt.

For at der kun bruges restprodukter

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation i form af fakturaer i det omfang, der anvendes

restprodukter fra træindustri eller fra anden produktion.

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at der er tale om restprodukter fra skov-

brug. Dette kan for dokumentationsmetode a, træ som ikke er over 20 cm i diameter, opfyldes ved,

at biomasseproducenten har et styringssystem, der sikrer og dokumenterer dette. Dokumentatio-

nen skal opbevares og stilles til rådighed for verifikator eller tilsynsmyndighed på forlangende.

For dokumentationsmetode b, højst 50 pct. af skovbiomassen afsættes til energi, kan kravet opfyl-

des ved, at biomasseproducentens kontrakter med alle skovejere i skovkildeområdet indeholder

kravet samt en forpligtelse for skovejerne til på forlangende at dokumentere de afsatte træmæng-

der til gavntræ og energitræ. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise denne dokumen-

tation. Hvis biomasseproducenten både producerer gavntræ og biomasse, kan det alternativt doku-

menteres, at højst 50 pct. af producentens solgte biomasse i det pågældende kalenderår for det

relevante kildeområde, som biomasseproducenten skal angive, er afsat til energi.

Verifikation

Verifikator skal bekræfte, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang, og beskrive den fremlagte do-

kumentation herfor.

Side 42 / 108

Verifikator skal alternativt bekræfte, at skovbiomassen stammer fra skovcertificerede skove og

gøre rede for hvilken dokumentation, der foreligger herfor.

Verifikator skal alternativt bekræfte, at kravet om, at der udelukkende anvendes restprodukter, er

opfyldt, foretage stikprøvekontrol af dokumentationen og beskrive denne kontrol.

Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov, skal opfylde et ekstra

krav om 3. partsverifikation frem til første opsamlingssted for biomassen. Dette kræves ikke i alle

tilfælde i VE-direktivet og kontrolleres derfor ikke nødvendigvis af de EU-godkendte frivillige ordnin-

ger.

Kravet betyder, at verifikator skal kontrollere, at den biomasse, der opsamles på det første opsam-

lingssted, kommer fra det angivne skovkildeområde, og at den er af den angivne biomassetype

f.eks. restprodukter fra skovbrug eller stammetræ.

Verifikator kan gøre dette ved med mellemrum at besøge de relevante opsamlingssteder eller ind-

hente anden dokumentation for hvilken biomasse, der opsamles.

Såfremt træet kommer fra skov, der er certificeret efter PEFC-Forest Management eller FSC-Fo-

rest Management og har en efterfølgende sporbarhedscertificering i alle led, eller er SBP-certifice-

ret, er dette krav opfyldt.

Side 43 / 108

6 Krav til træbiomasse fra ikkeskov

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra ikkeskov, f.eks. levende

hegn og andre små træbevoksede arealer i det åbne land skal fra 1. januar 2022 opfylde krav om



genetablering samt

risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier.

Træbiomasse fra ikkeskov skal desuden opfylde krav om dokumentation for biomassetype og geo-

grafisk oprindelse som beskrevet i kapitel 10, og krav til besparelse af drivhusgasemissioner som

beskrevet i kapitel 9.

Opfyldelse

Kravet om genetablering anses for opfyldt, hvis der kun sker beskæring, herunder stævning, udtyn-

ding eller hvis der aktivt genplantes buske eller træer. Kravet om genetablering kan fraviges, hvis

der foreligger en skriftlig vurdering, der viser, at rydning af bevoksningen tilgodeser natur og biodi-

versitet bedre end genetablering, eller hvis der er dokumentation for, at et tilsvarende levende hegn

eller anden lille bevoksning med tilsvarende eller bedre biodiversitetsmæssig værdi etableres et

andet sted. Selvforyngelse er ikke tiltrækkeligt til at opfylde kravet om genetablering for træ fra om-

råder uden for skove (ikkeskov).

Krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier anses for opfyldt, hvis et styringssy-

stem på kildeområdeniveau sikrer, at området inden hugst:

1. gennemgås i felten af en sagkyndig person, som undersøger om fældningsområdet inde-

holder høj biodiversitet, egnede levesteder for, eller kendte forekomster af særlige dyre-,

plante- eller svampearter, kulturarv, landskabelige eller andre værdier

2. gennemgangen dokumenteres i kort og vejledninger, der bruges af relevante parter, og

som sikrer, at de identificerede værdier beskyttes.

Vurderingen skal anvende velegnede metoder, som f.eks. HCV-konceptet (High Conservation Va-

lue), eller tilsvarende, jf. informationskilderne nedenfor, Hvis det er muligt skal vurderingen tage ud-

gangspunkt i eksisterende kort over HCV-områder.

”Særlige

arter” er arter, der fremgår af den danske rødliste over danske plante-, dyre- og svampe-

arter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, og tilsvarende lister i andre lande. Disse

rødlistearter er de kritisk truede (CR), truede (EN) eller sårbare (VU), jf. rødlistekategorierne

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedlisten/roedlistekategorierne/

Side 44 / 108

Hvis der er tale om hugstområder af typer, hvor det uden feltgennemgang med stor sikkerhed kan

konstateres, at de ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier kan

dette begrundes skriftligt, og feltgennemgangen kan udelades. Mulige informationskilder:

For Danmark:

- Nøglebiotoper i skov

- Nøgle til bestemmelse af Naturmæssigt særlig værdifuld skov

- Katalog over mikrohabitater på træer

- Rødlisten

- Arter.dk

- Artsfredningsbekendtgørelsen

- Biodiversitetskortet (www.biodiversitetskortet.dk)

- Miljøportalen

- Tinglysningsinformation

Internationalt

- Guide for National Interpretations of High Conservation Values

. HCV Resource Network,

2019.

- Forestry and our cultural heritage

Dokumentation

Der skal foreligge en beskrivelse af, hvad der er gjort for at identificere særligt følsomme eller vær-

difulde områder eller arter, og hvordan disse er blevet beskyttet i forbindelse med høsten af bio-

masse. Det kan også være en beskrivelse af, hvordan systemer på kildeområdeniveau sikrer, at

kravet er opfyldt. Den anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede

kort og arbejdsbeskrivelser skal kunne udleveres, hvis verifikator eller tilsynsmyndigheden forlan-

ger dette.

Certificeringssystemer vil i visse tilfælde kunne anerkendes som dokumentation for, at kravet er op-

fyldt, hvis de eksplicit indeholder krav om beskyttelse af naturværdier i ikkeskov-områder.

Verifikation

Verifikator skal i sin rapport bekræfte, at kriteriet er opfyldt, og beskrive hvilken dokumentation veri-

fikator har baseret sin bekræftelse på. Hvis certificering indgår, skal verifikator angive, hvilke krav,

kriterier og indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt.

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov

eller https://naturstyrelsen.dk/media/nst/67041/No-

eglebiotoper.pdf

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jun/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-

skov/

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2017/mar/katalog-over-mikrohabitater-paa-traeer/

https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/roedlisten/ https://bios.au.dk/raadgivning/na-

tur/redlistframe/)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1466

https://hcvnetwork.org/wp-content/uploads/2018/05/2019-HCV-National-Interpretation-Guide.pdf

https://www.foresteurope.org/documentos/heritage.pdf

Side 45 / 108

Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge doku-

mentation for certificering jf. ovenfor eller navne på sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser.

Der skal foretages mindst én stikprøve pr. oprindelsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten

beskrive resultatet af stikprøvekontrollen og angive, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne

dækker.

Side 46 / 108

7 Krav til restprodukter fra træindustri

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træindustri f.eks. sav-

smuld, afskær, høvlspåner m.v. skal opfylde de bæredygtighedskrav som i VE-direktivet stilles til

biomasse fra skovbrug.. Restprodukter fra træindustri skal desuden opfylde drivhusgasbesparel-

seskrav samt krav om indberetninger af oplysninger m.v. Kravene fremgår af tabel 3.1.For den en-

kelte omfattede virksomhed skal dog kun 90 pct. af den anvendte mængde restprodukter fra træin-

dustrien i det pågældende år opfylde disse krav. Andelen på 90 pct. beregnes på basis af energi-

indhold.

Bæredygtighedskravene fremgår af afsnit 5.1, 5.2, 5.3 og 5.5. Krav til besparelse af drivhusgas-

emissioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9 om besparelse af drivhusgasemissioner. Kravet om

dokumentation for biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel 10. For

rester fra træindustri er kravet om angivelse af den geografiske oprindelse begrænset til oprindel-

sesland, uanset landets størrelse.

Opfyldelse af kravene indebærer, at træindustrien skal kende oprindelseslandet for det træ, som

indkøbes og videreforarbejdes, og stille krav til sine leverandører om at opfylde kravene til bære-

dygtighed og dokumentation.

Det ekstra bæredygtighedskrav, som stilles til skovbiomasse jf. afsnit 5.4, kræves ikke opfyldt for

restprodukter fra træindustrien. Det ekstra klimakrav, jf. afsnit 5.6 kræves heller ikke opfyldt for

denne biomassekategori. Kravet om 3. partsverifikation frem til første opsamlingssted jf. afsnit 5.7

kræves heller ikke opfyldt.

Side 47 / 108

8 Krav til affald og restprodukter fra anden pro-

duktion samt til kommunalt affald mv.

Affald og restprodukter fra anden produktion

skal opfylde krav om drivhusgasemissionsbespa-

relser jf. tabel 3.1, samt krav om indberetninger af oplysninger om geografisk oprindelse, biomas-

setype og mængde m.v.

”Affald og restprodukter fra anden produktion”

omfatter blandt andet affald og restprodukter fra an-

den industri end træindustri, samt restprodukter fra landbruget såsom husdyrgødning og dybstrø-

else. Spildevandsslam fra renseanlæg, samt affald og restprodukter fra fiskeri og akvakultur er lige-

ledes omfattet af denne kategori.

Kommunalt fast affald,

såsom kildesorteret organisk dagrenovation, og

træaffald

skal ikke op-

fylde krav om drivhusgasemissionsbesparelser, men kun krav om indberetning af oplysninger om

geografisk oprindelse, biomassetype og mængde.

Krav til besparelse af drivhusgasemissioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9. Kravet om indberet-

ning af biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel 10.

”Geografisk oprindelse” er for affald og restprodukter fra anden produktion samt for kommunalt af-

fald og træaffald begrænset til oprindelsesland uanset landets størrelse.

Side 48 / 108

9 Krav til besparelse af drivhusgasemissioner

Ifølge VE-direktivets art. 29 stk. 10 skal drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af bio-

massebrændsler leve op til minimumskrav. Drivhusgasemissionsbesparelsen for biomassebrænds-

ler fastsættes ud fra standardværdier eller gennem en beregningsmetode beskrevet i direktivets

anneks IV (se Bilag A til D i denne Håndbog), og den procentvise besparelse af drivhusgasser be-

regnes i forhold til en fossil reference fastsat i direktivet.

Krav til drivhusgasemissionsbesparelser

For biomassebrændsler der ikke er baseret på træbiomasse gælder VE-direktivets minimumskrite-

rier for drivhusgasemissionsbesparelser:



70 pct. for anlæg idriftsat fra 1. januar 2021 indtil 31. december 2025

80 pct. for anlæg idriftsat fra 1. januar 2026

Anlæg over størrelsesgrænserne, fastsat i kapitel 3.1, der anvender biomassebrændsel fra bio-

masse til produktion af el, varme, køling eller brændsler, herunder opgraderet biogas til gasnettet,

skal dokumentere, at der leves op til minimumskriterierne i direktivet for besparelse af drivhusgas-

ser.

Der stilles særlige danske krav til anlæg, der anvender træbiomasse. Her bliver både nye

og eksi-

sterende anlæg

over de i kapitel 3.1 angivne størrelser, pålagt følgende drivhusgasemissionsbe-

sparelseskrav:



75 pct. fra 1. januar 2022

80 pct. fra 1. januar 2025

83 pct. fra 1. januar 2028

Besparelsen beregnes på årsbases og ses i forhold til EU's fossile reference som angivet i VE di-

rektivet. De fossile emissionsfaktorer fremgår af bilag B, pkt. 19 men vil normalt være 183 gram

CO2e/MJ for elproduktion og 80 g CO2e/MJ for varme.

Anlæg over de i kapitel 3.1 angivne størrelser, der ikke anvender træbiomasse, og som idriftsættes

fra den 1. januar 2021 og frem, er som udgangspunkt underlagt de drivhusgasbesparelseskrav,

som er angivet i VE-direktivet.

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

Side 49 / 108

Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biomassebrændsler anvendt i an-

læg, der producerer biomasse til opvarmning, køling og elektricitet, beregnes i overensstemmelse

med VE-direktivets art. 31, stk. 1.

De i kapitel 3 nævnte biomasser er omfattet af kravene og skal dermed indgå i beregningen af driv-

husgasemissionsbesparelserne. Det bemærkes at anvendelsen af kommunalt affald i form af f.eks.

kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) eller kommunalt have-parkaffald ikke er omfattet af

drivhusgasbesparelseskravene hvorfor denne type affald ikke skal indgå i beregningerne.

Ifølge VE-direktivet kan drivhusgasemissionsbesparelsen for faste og gasformige biomasse-

brændsler beregnes via én af de tre metoder beskrevet i Tabel 9.1. Hver metode er beskrevet nær-

mere i de følgende afsnit samt i de tilhørende bilag til denne Håndbog. Bemærk at der i stedet for

beregningen af faktiske værdier (metode 2) kan anvendes programmet Biograce II (se kapitel

9.2.4). Andre programmer kan ligeledes anvendes, hvis de følger de beskrevne beregningsmeto-

der.

Tabel 9.1 Metoder til beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen

Metode 1:

Standardværdier

Standardværdier anven-

des for drivhusgasemis-

sionsbesparelsen

Metode 2:

Faktiske værdier

Faktiske værdier for drivhusgas-

emissionsbesparelsen kan be-

regnes via fire forskellige meto-

der (a-d) hvori der indgår input

som f.eks. emissioner, emissi-

onsbesparelser, andel af an-

vendt råprodukt, vandindhold,

energiudbytte mm.

1. Alle relevante informationer

om input (se tabel Tabel 9.3) til

beregningen haves.

Metode 3:

Sum af faktorer

Drivhusgasemissionsbespa-

relsen beregnes som sum-

men af de faktorer, der ind-

går i udregningen af de fakti-

ske værdier (metode 2), hvor

disagregerede standardvær-

dier (del C) kan anvendes for

nogle faktorer.

For faktorer udregnet via me-

tode 2:

1. Alle relevante informatio-

ner om input til beregningen

haves (se nødvendige

input

til regnemetoderne under Af-

snit 9.2.2 i Tabel 9.2.3).

For disaggregerede stan-

dardværdier:

2. De i Afsnit 9.2.3 (Tabel

9.2.4) nævnte råvarer anven-

des i produktionen

3. Transportafstanden for det

anvendte brændsel, råmate-

rialer og halvfabrikata er

kendt.

Beskrivelse

Forudsætnin-

ger for an-

vendelse af

metoden

1. De årlige emissioner

fra ændringer i det på-

gældende areals kulstof-

lager pga. ændringer i

arealanvendelsen skal

være lig med eller min-

dre end nul sammenlig-

net med referencen i

2008.

2. De i Afsnit 9.2.1 (Ta-

bel 9.2.2) nævnte råva-

rer anvendes i produkti-

onen.

Side 50 / 108

3. Transportafstanden

for det anvendte brænd-

sel, råmaterialer og

halvfabrikata er kendt.

4. For brændsler, der er

forarbejdet under brug

af energi: Kilden til pro-

cesvarme og/eller -el

anvendt til produktion af

brændslet er kendt.

5. For biogas/opgraderet

biogas: der er viden om

hvorvidt efterlagertank

er åben eller lukket,

samt hvilken opgrade-

ringsteknologi der an-

vendes såfremt gassen

opgraderes.

Se Håndbo-

gens Bilag:

VE-direktivet

Bilag A

Bilag B

(Værdier fra Bilag C og Bilag D

kan benyttes i nogle tilfælde)

Bilag VI del B og del D

4. For brændsler der er forar-

bejdet under energiforbrug:

kilden til procesvarme og/el-

ler -el anvendt til produktion

af brændslet er kendt.

5. For biogas/opgraderet bio-

gas: der er viden om hvorvidt

efterlagertank er åben eller

lukket, samt hvilken opgrade-

ringsteknologi, der anvendes

såfremt gassen opgraderes.

Bilag B og Bilag C

Bilag VI del A

Bilag VI del B pkt 1 og del C

Metode 1: Standardværdier

Ved

metode 1

anvendes standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for en givet produk-

tionsvej, som er angivet i Bilag A.

Metode 1 kan anvendes i situationer, hvor de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som

følge af ændringer i arealanvendelsen af det pågældende areal siden 2008 er lig med eller mindre

end nul. Standardværdien kan altså kun anvendes, hvis arealets kulstoflager over og i jorden er

uændret eller steget siden 2008. Kulstoflageret er f.eks. uændret, hvis arealanvendelsen er den

samme som i 2008. Der skal kunne forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for den

uændrede arealanvendelse eller for udviklingen i kulstoflageret på arealet. Beregningsmetoden

fremgår af Bilag B punkt d7.

For at kunne anvende standardværdierne skal det pågældende biomassebrændsel være produce-

ret af én eller flere af de i Tabel 9.2 nævnte biomasser. Hvis der er anvendt energi, i form af pro-

cesvarme og/eller el, til forarbejdning af brændslet, skal kilden til denne kendes. Desuden skal

transportafstanden for det anvendte brændsel, halvfabrikata og råmaterialer kendes. For biogas og

opgraderet biogas kan det yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets

Side 51 / 108

efterlagertank er åben eller lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden afgasfor-

brænding) i tilfælde med opgraderet biogas (se Tabel 9.2).

Tabel 9.2 Forudsætninger for anvendelsen af standardværdier under metode 1

Biobrændsel

Træbiomasse

Landbrugsbio-

masse til el og

varme

Biomasse an-

vendt i produktio-

nen

Træflis fra

- Restprodukter

fra skovbrug

- Biomasse fra ik-

keskov

- Hurtigvoksende

stævningsskov

(eukalyptus/pop-

pel)

- Stammetræ

- Restprodukter

fra træindustri

Træbriketter/piller

fra

- Restprodukter fra

skovbrug

- Biomasse fra ik-

keskov

- Hurtigvoksende

stævningsskov

(eukalyptus/pop-

pel)

- Stammetræ

- Restprodukter fra

træindustrien

Kilden til

proces-

varme

og/eller el

Transport-

afstanden

Efterlager-

tank (åben

eller lukket)

Typen af

opgrade-

ringstekno-

logi

Nej

Palmekernemel

Bagassebriketter

Halmpiller

Restprodukter fra

landbruget

Gylle

Majs

Bioaffald

Biogas

Opgraderet

biogas (bio-

metan)

Gylle

Majs

Bioaffald

Såfremt den anvendte biomasse fremgår af Tabel 9.2, samt at den nødvendige viden om biomas-

sebrændslet forefindes, kan standardværdierne for drivhusgasemissionsbesparelser som angivet i

VE-direktivets Bilag VI del A, benyttes. Disse standardværdier kan findes i Håndbogens Bilag A.

Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser

Nødvendigt med viden om

Metode 2: Faktiske værdier

Side 52 / 108

Ved

metode 2

anvendes formler angivet i Bilag B til at udregne faktiske værdier for drivhusgas-

emissionsbesparelsen. Først beregnes drivhusgasemissionen og dernæst besparelsen. Alternativt

kan programmet Biograce II (se afsnit 9.2.4) benyttes til at udføre beregningen.

Udregning af drivhusgasemissioner

I Bilag B punkt 1 er angivet fire (a-d) metoder, der kan anvendes til beregningen af drivhusgas-

emissioner for hhv:

a) produktion og anvendelse af biomassebrændsler inden konvertering til el, varme eller køling

b) kombineret nedbrydning af forskellige substrater i en biogasanlæg til biogas eller biomethan

c) kombineret nedbrydning af forskellige substrater i en biogasanlæg til el- eller biomethan

d) produktion og anvendelse af biomassebrændsler inklusiv konvertering til el, varme eller køling

I Tabel 9.3 ses et overblik over disse metoder, samt hvilke input hver metode kræver for at kunne

anvendes til beregning af et brændsels drivhusgasemissioner. Emissioner fra drivhusgasserne CO

(kuldioxid), N

O (lattergas) og CH

(metan) skal medregnes og der benyttes de i Bilag B specifice-

rede koefficienter ved beregning af CO

-ækvivalenter.

Tabel 9.3 Beskrivelse af udregning af faktiske værdier for drivhusgasemissioner under metode

Metode

Beskrivelse

Udregning af drivhusgasemissioner for

produktion og anvendelse af biomasse-

brændsler forud for konvertering til elek-

tricitet, opvarmning og køling.

Input til beregning

Emissioner fra:

- Udvinding/dyrkning

af råmaterialer

- Årlig ændring i kulstoflager pga ændret arealan-

vendelse

- Forarbejdning

- Transport og distribution

- Anvendelse af brændslet

Emissionsbesparelser fra:

- Akkumulering af kulstof i jorden via forbedret land-

brugsforvaltning

I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings-,

høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af

kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO

ved dyrkning af råmaterialer

medregnes ikke.

I emissionerne fra forarbejdning, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling

af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO

-emissioner svarende til kulstofindholdet af

fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen. Emissioner fra tørring af mellemprodukter og

–materialer

skal

indgå, hvis relevant.

Der tages kun hensyn til emissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning hvis der forelægges pålidelig og verifi-

cerbar dokumentation for øget kulstof i jorden eller hvis det med rimelighed kan forventes, at kulstoffet er øget over den pe-

riode hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, på trods af eventuelle emissioner fra f.eks. anvendt gødning og

Side 53 / 108

- Opsamling og geologisk lagring af CO

- Separation og erstatning af CO

Emissioner fra biomassebrændslets fossile refe-

rence

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr

medregnes ikke

For affalds- og restprodukter sættes drivhusgas-

emissionen til nul i de processer i deres livscyklus,

der ligger forud for indsamlingen af disse materialer.

Udregning af standardværdier for driv-

husgasemissioner per energienhed i til-

fælde med kombineret nedbrydning af

substrater (majs/husdyrgødning/bioaffald)

biogasanlægget

- Energiudbyttet pr kg våd tilførsel af råprodukt (an-

givet i Bilag)

- Årligt input af frisk substrat i reaktortank

- Substratets gennemsnitlige årlige vandindhold

- Substratets standardvandindhold (angivet i Bilag)

- Samlede standardværdier for emissionen for den

givne produktionsvej (angivet i Håndbogens

Bilag

eller VE II dir Bilag VI del D)), ud fra viden om-

kring typen af anvendt procesvarme og/eller -el, om

efterlagertanken er hhv. åben eller lukket, og/eller

typen af opgraderingsteknologi (hvis relevant).

Udregning af faktiske drivhusgasemissio-

ner forud for konvertering til elektricitet el-

ler opgraderet biogas/biometan i tilfælde

med kombineret nedbrydning af substra-

ter i biogasanlægget

Emissioner fra:

- Udvinding/dyrkning af råprodukt

- Transport af råprodukt til reaktortank

- Årlig ændring i kulstoflager pga ændret arealan-

vendelse

- Forarbejdning

- Transport og distribution af biogas/biometan

- Anvendelse/forbrænding af brændslet

Emissionsbesparelser fra:

- Bedre landbrugsforvaltning af råprodukt

- Opsamling og geologisk lagring af CO

- Separation og erstatning af CO

- Andel af råprodukt tilført reaktortanken ud af den

totale tilførsel

ukrudtsmidler. Direkte måling (evt med brug af repræsentative målinger før anden måling er tilgængelig) af ændringen af

kulstof i jorden over tid kan udgøre dokumentation.

Side 54 / 108

Udregning af driv-

husgasemissioner

per energienhed

ved anvendelsen

af biomasse-

brændsler til el-

produktion, og/el-

ler opvarmning el-

ler køling, i føl-

gende tilfælde (i

–

iv)

i) For energianlæg

som kun leverer

varme

- Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet

inden den afsluttende konvertering (a)

- Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduk-

tion divideret med den årlige tilførsel af brændsel

basseret på brændslets energiindhold)

ii) For energianlæg

som kun leverer

elektricitet

- Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet

inden den afsluttende konvertering (a)

- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret

med den årlige tilførsel af brændsel baseret på

brændslets energiindhold)

iii) For den elektri-

ske eller mekaniske

energi fra energian-

læg, som leverer

nyttevarme

sam-

men med elektricitet

og/eller mekanisk

energi

- Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet

inden den afsluttende konvertering (a)

- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret

med den årlige tilførsel af brændsel baseret på

brændslets energiindhold)

- Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduk-

tion divideret med den årlige tilførsel af brændsel

basseret på brændslets energiindhold)

Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk

energi, fastsat til 100 pct.

- Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevar-

men)

iv) For nyttevarmen

fra energianlæg,

som leverer varme

sammen med elek-

tricitet og/eller me-

kanisk energi

- Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet

inden den afsluttende konvertering (a)

- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret

med den årlige tilførsel af brændsel baseret på

brændslets energiindhold)

- Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduk-

tion divideret med den årlige tilførsel af brændsel

basseret på brændslets energiindhold)

Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk

energi, fastsat til 100 pct.

- Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevar-

men)

I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes

skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er

omhandlet i VE-direktivs art. 31, stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier

for dyrkningsemissioner i VE-direktivets bilag C (Håndbogens Bilag C). Er der ingen relevante in-

"nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme

til opvarmning eller køling

Side 55 / 108

formationer i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal land-

brugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske vær-

dier.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skovbrug kan der

benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografi-

ske områder på nationalt plan.

De detaljerede formler for metode a

–

d, samt formler for konvertering af forskellige enheder, findes

i Håndbogens Bilag B.

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

Når drivhusgasemissionerne er beregnet via én af de i tabel Tabel 9.3nævnte metoder, kan driv-

husgasemissionsbesparelsen beregnes. Den endelige beregning af drivhusgasemissionsbesparel-

sen gennem metode 2 findes i VE II direktivets Bilag IV del B punkt 3, hvor besparelsen udregnes

ved sammenligning med biomassebrændslets fossile alternativ.

Metoden for beregning af drivhusgasemissionsbesparelserne findes videre i denne Håndbogs Bilag

B punkt 3.

Metode 3: Sum af faktorer

Ved

metode 3

anvendes de formler der er angivet i VE-direktivets Bilag VI del B, punkt 1 (se

me-

tode 2

–

d) i Tabel 9.3). Ved

metode 3

er det dog muligt at anvende de disaggregerede stan-

dardværdier i VE II direktivets Bilag VI del C som nogle faktorer i formlerne, så længe alle andre

faktorer er udregnet ud fra metoden fastlagt i bilagets del B (metode

2).

For at kunne anvende bilagets disaggregerede standardværdier skal det pågældende biomasse-

brændsel være produceret af én eller flere af de i Tabel 9.4 nævnte biomasser under hhv. træbio-

masse, landbrugsbiomasse, biogas eller opgraderet biogas. Det er i nogle tilfælde nødvendigt at

have baggrundsviden om kilden til den procesvarme og/eller

–el

der er anvendt i produktionen af

brændslet, og viden om den afstand brændslet, råvarer og halvfabrikata er blevet transporteret. For

biogas og opgraderet biogas kan det yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogas-

anlæggets efterlagertank er åben eller lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden

afgasforbrænding) i tilfælde med opgraderet biogas (se tabel).

Tabel 9.4 Forudsætninger for anvendelsen af disaggregerede standardværdier under metode 3

Biobrændsel

Træbiomasse

Landbrugsbio-

masse til el og

varme

Biomasse anvendt

i produktionen

Træflis fra

- Restprodukter

fra skovbrug,

Træbriketter/piller

fra

Restprodukter fra

landbruget

Gylle

Majs

Bioaffald

Biogas

Opgraderet

biogas (bio-

metan)

Gylle

Majs

Bioaffald

Side 56 / 108

restprodukter

fra anden pro-

duktion og

træbiomasse

fra ikkeskov

- Hurtigvok-

sende stæv-

ningsskov

(eukalyptus,

poppel)

- Stammetræ

- Restprodukter

fra træindu-

strien

Kilden til pro-

Nej

- Restprodukter

fra skovbrug

- Stammetræ

- Restprodukter

fra træindu-

strien

- Træbriketter fra

hurtigvoksende

stævningsskov

(eukalyp-

tus/poppel)

Halmpiller

Bagassebriketter

Palmekernemel

Nej

Nødvendigt med viden om

cesvarme

og/eller el

Transportaf-

standen

Efterlager-

tank (åben

eller lukket)

Typen af op-

graderings-

teknologi

Nej

De disaggregerede standardværdier fra VE-direktivets Bilag VI del C kan findes i Håndbogens Bi-

lag C.

Biograce og andre beregningsværktøjer

Beregningen af drivhusgasbesparelsen kan foretages med beregningsværktøjer, såsom program-

met Biograce II (https://www.biograce.net/biograce2), såfremt de overholder beregningsmetoderne

beskrevet ovenfor. Biograce II er et excel-baseret program udviklet til at beregne drivhusgasemissi-

oner ud fra VE-direktivets principper.

Beregning af drivhusgasemissioner for producenter og importører af træpiller

Producenter og importører af træpiller, briketter m.v. skal, når de sælger biomassebrændslerne vi-

dere til detailhandel, andre salgssteder eller direkte til husholdninger, beregne drivhusgasemissi-

onsbesparelsen efter samme metoder som ovenfor angivet, selvom de ikke anvender træpillerne i

et energianlæg.

Side 57 / 108



Standardværdier efter metode 1 kan anvendes på samme betingelser, idet transportafstan-

den regnes fra oprindelsesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden.

Faktiske værdier efter metode 2 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprin-

delsesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet det antages

at træpillerne anvendes til varmeproduktion med en varmeeffektivitet på 90 pct.

Sum af faktorer efter metode 3 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprindel-

sesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet ikke-CO2 ud-

ledningerne fra anvendelsen af biomassebrændslet indregnes med 0,3 g CO2e/mj.

Producenter eller importører af træpiller, briketter m.v., der sælger biomassebrændsler videre til

virksomheder, som er omfattet af denne Håndbogs drivhusgasbesparelseskrav, skal ikke selv ind-

berette drivhusgasbesparelsen for pågældende mængde af biomassebrændsler. I stedet skal de

nødvendige oplysninger om drivhusgasudledninger m.v. videregives til kunden til brug for dennes

indberetning. Producenter og leverandører af træpiller, briketter m.v. skal dog i indberetningen op-

lyse hvilke mængder, der er solgt til omfattede virksomheder.

De vil også kunne anvende BioGrace, idet varmeeffektiviteten sættes til 90 pct. og transportafstan-

den regnes til det sted biomassebrændslet leveres til slutkunden.

Beregning af emissioner for rester fra anden produktion og biomasse fra ikke-

skov.

Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelser for

træbiomasse af kategorierne ”affald og

rest-

produkter fra anden produktion” og

”biomasse

fra ikkeskov” kan samme standardværdier og disag-

gregerede standardværdier som for biomasse fra

”restprodukter

fra skovbrug” anvendes.

Krav til verifikation af besparelser af drivhusgasemissioner

Verifikator skal lave stikprøvekontrol.

Side 58 / 108

Krav om indberetning og verifikation

VE-direktivets krav

Ifølge VE-direktivet skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at omfattede virksom-

heder forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af de drivhusgasemissionsbesparelses-

tærskler og de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.

Medlemsstaterne skal sikre, at omfattede virksomheder efter anmodning stiller de data, der blev

anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Medlemssta-

terne skal kræve af omfattede virksomheder, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uaf-

hængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort.

Ifølge direktivet skal kontrollen bekræfte, at de systemer, der anvendes af omfattede virksomheder,

er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer

ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restpro-

dukt.

Endelig følger det af direktivet, at oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for

biomassebrændslerne skal stilles til rådighed for forbrugerne på de omfattede virksomheders, leve-

randørernes eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om

året.

Det danske kontrolsystem

Det danske kontrolsystem bygger på indberetning, evt. certificering efter en EU-godkendt frivillig

ordning og verifikation.

Omfattede virksomheder skal hvert år indberette deres biomasseforbrug, import eller

–produktion

af biomasse og oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemis-

sionsbesparelser. Rapporteringen er nærmere beskrevet i afsnit 10.4 .

Virksomhederne skal sørge for, at oplysningerne bliver kontrolleret af den uafhængige kontrollant,

verifikatoren, før de indberettes til Energistyrelsen. Verifikator skal kontrollere, at de oplysninger,

virksomheden angiver, herunder om opfyldelsen af bæredygtighedskrav og drivhusgasbesparel-

seskrav, er korrekte og fyldestgørende i forhold til retningslinjerne i denne Håndbog.

I det omfang, den leverede biomasse stammer fra leverandører, som er certificerede under en EU-

godkendt frivillig ordning, vil verifikator kunne basere sig på denne certificering for så vidt angår op-

fyldelsen af de krav, som ordningen er blevet godkendt til at kunne dokumentere. Verifikator vil i så

fald for de relevante krav alene skulle kontrollere, at biomassen hidrører fra leverandører, som er

Side 59 / 108

certificeret under en frivillig ordning, der er godkendt til at dokumentere opfyldelse af kravene. Ve-

rifikator skal desuden kontrollere at øvrige krav, herunder de relevante ekstra krav til bæredygtig-

hed, klima og verifikationer opfyldt. Verifikator kan bede virksomheden eller den frivillige ordning

om yderligere oplysninger vedrørende opfyldelsen af krav jf. retningslinjerne i denne Håndbog. Det

kan f.eks. være relevant i forhold til det ekstra krav om 3. partsverifikation frem til første opsam-

lingspunkt for biomasse fra skov, som er beskrevet i afsnit 5.7.

Der kan foretages såkaldt "efterfølgende" kontrol. Dette indebærer, at kontrollen gennemføres, ef-

ter at produkterne er leveret fra de pågældende producenter i produktionskæden. Kontrollen foreta-

ges normalt via en risikobaseret stikprøveudtagning, og derfor vil ikke alle data blive kontrolleret.

Verifikator vurderer, på baggrund af retningslinjer angivet i denne Håndbog, hvilket omfang prøve-

udtagningen skal have. Efterfølgende kontrol bør suppleres med stikprøvevis besøg på relevante

produktion- og opsamlingssteder.

Hvis en eller flere leverandører i produktionskæden ikke er certificeret i henhold til en godkendt fri-

villig ordning, skal leverancen fra de pågældende leverandører også underkastes en stikprøvevis

efterfølgende kontrol.

Efter kontrol skal verifikator fremkomme med en erklæring, som bekræfter overholdelse af kravene

og en verifikationsrapport. Erklæringen skal indsendes til Energistyrelsen sammen med indberet-

ningen.

Det anbefales, at virksomhederne tager kontakt til en verifikator på et tidligt tidspunkt i forhold til

levering af produkterne og indgåelse af kontrakter herom, således at det kan sikres, at de relevante

oplysninger og den relevante dokumentation vil kunne fremskaffes, og at de nødvendige dokumen-

tationssystemer er på plads.

Krav til verifikator

Verifikatorer skal være akkrediteret til at udføre certificering efter:

For træbiomasse der ikke stammer fra landbrug:

- mindst én skovcertificeringsordning, f.eks. FSC-Forest Management eller PEFC-Forest

Management, og

- mindst én certificeringsordning for biomasseproduktion, f.eks. SBP, og

- mindst én sporbarheds certificeringsordning, f.eks. FSC-CoC eller PEFC-CoC, samt

være EUTR ”monitoring organisation”.

For biomasse fra landbrug:

- mindst én landbrugscertificeringsordning, f.eks. ISCC eller RedCERT

Energistyrelsen kan dispensere for ovenstående krav efter en konkret vurdering. Energistyrelsen

kan desuden beslutte, at andre ordninger end de her nævnte kan være kvalifikationsgrundlag for

verifikator. Energistyrelsen vil offentliggøre en liste over disse ordninger på styrelsens hjemmeside.

Side 60 / 108

Den årlige indberetning

Omfattede virksomheder skal hvert år indberette oplysninger til Energistyrelsen om geografisk op-

rindelse, mængder og typer af råprodukter samt om opfyldelse af krav for al biomasse anvendt,

produceret eller importeret i det foregående år. Indholdet i rapporteringen for fast biomasse til af-

brænding er beskrevet i afsnit 10.5. Indholdet i rapporteringen for biogas er beskrevet i afsnit 10.6.

Indberetningen vil være tabelform (regneark) og kan senere blive elektronisk via en IT platform.

Indberetningen skal ledsages af en erklæring fra verifikator, som bekræfter, at bæredygtighedskrav

m.v. er opfyldt. Desuden skal verifikator lave en verifikationsrapport til aktøren, jf. Figur 10.1:

Indberetning

Verifikator-

erklæring

Verifikations-

rapport

Figur 10.1: De omfattede virksomheder er ansvarlige for at udarbejde en årlig verificeret indberet-

ning. Verifikator udarbejder desuden er verifikationsrapport til virksomheden.

Energistyrelsen vil på baggrund af indberetningerne offentliggøre aggregerede opgørelser af Dan-

marks samlede forbrug af biomasse fordelt på biomassetyper og geografisk oprindelse, drivhus-

gasemissionsbesparelser m.v.

Indberetningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af f.eks. Governance-forord-

ningen

og blive anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimaloven

. Oplysningerne

vil desuden danne basis for en evaluering af bæredygtighedskravene til træbiomasse i 2023.

Erklæring af verifikator, indhold

I erklæringen konkluderer verifikator



om oplysningerne i indberetningen er retvisende, herunder om kravene til sporbarhed, fuld-

stændighed, pålidelighed og nøjagtighed er opfyldt,

om virksomhedens forbrug af biomasse har opfyldt bæredygtighedskriterier, som beskrevet

i denne Håndbog eller via frivillige ordninger

hvis relevant om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvi-

sende

hvis relevant om virksomheden har opfyldt kriterierne vedr. drivhusgasemissioner, som be-

skrevet i denne Håndbog.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af ener-

giunionen og klimaindsatsen, artikel 20 og bilag IX del 1.

LOV nr. 965 af 26/06/2020

Side 61 / 108



erklæring om, at verifikator ikke har fået kendskab til forhold, der indikerer, at der kan være

væsentlige fejl, under forudsætning af et passende undersøgelsesniveau.

Verifikator udfører verifikationsprocessen og opsummerer i erklæringen, hvad vurderingen er base-

ret på. For at sikre ensartethed af kontrol mellem virksomhederne, indeholder Bilag E til denne

Håndbog vejledning om de oplysninger, der skal indgå i verifikators erklæring.

Energistyrelsen forventer, at alle de ønskede oplysninger i Bilag E er omfattet af erklæringen. Hvis

der ikke er dokumentation for et bestemt punkt, vil Energistyrelsen på baggrund af verifikators for-

klaring om årsagen til den manglende dokumentation og manglens alvorlighed, vurdere konse-

kvenserne heraf. Bilag E er omfattet af erklæringen. Hvis der ikke er dokumentation for et bestemt

punkt, vil Energistyrelsen på baggrund af verifikators forklaring om årsagen til den manglende do-

kumentation og manglens alvorlighed, vurdere konsekvenserne heraf.

Verifikationsrapport

Verifikator indsender en rapport ud over erklæringen til deres klient (virksomheden). Verifikator be-

skriver uddybende i verifikationsrapporten, hvordan virksomhedens oplysninger er kontrolleret.

Herunder:

1) Evalueringsprocessen

2) Observationer om virksomhedens system til indsamling af oplysninger om overholdelse af

bæredygtighedskriterierne

3) Interessentinddragelse

4) Observationer vedr. sporbarhed

5) Beskrivelse af, hvordan korrekt opgørelse af mængder og biomassetyper sikres

6) Oplysninger om hvordan kriterieopfyldelsen er vurderet, jf. kravene til verifikation under de

enkelte kriterier

7) Evt. beskrivelse af baggrundsdata, som ikke indgår i indberetningen, som vurderingen er

baseret på.

8) Evt. anbefalinger om forbedringer til virksomheden

9) Dokumentation for at Energistyrelsens kvalifikationskrav til verifikator er opfyldt.

Formålet med sådanne oplysninger er at gøre det nemmere for virksomhederne at forstå proces-

sen og forbedre resultaterne. Herudover øger sådanne oplysninger verifikators muligheder for at

overføre viden til virksomheden. Verifikators rapport sendes til de ansvarlige fra den indberettende

virksomhed. Verifikationsrapporten er ikke en del af den årlige indberetning, men udleveres til til-

synsmyndigheden på forlangende.

Indhold i indberetningen for fast biomasse til afbrænding

Dette afsnit er relevant for virksomheder, der afbrænder fast biomassebrændsel i varmeværker,

kraftvarmeværker eller i industrivirksomheder samt virksomheder, som importerer eller producerer

træpiller, briketter eller brænde. Fast biomasse er træbiomasse fra skov, landbrug og ikkeskov, fast

kommunalt affald og træaffald, samt halm og andre faste biomasser fra landbrug.

Side 62 / 108

Indberetning skal ske første gang senest 15. marts 2022 for 1. juli

–

31. december 2021 og derefter

hvert år den 15. marts for det foregående kalenderår.

Indberetningen udarbejdes for hver virksomhed og kan altså omfatte virksomhedens samlede for-

brug af biomasse til et eller flere værker eller anlæg, som virksomheden ejer, dog under forudsæt-

ning af, at transportafstanden til de enkelte anlæg er indregnet i drivhusgasberegningen.

For producenter og importører af træpiller, brænde eller briketter skal indberetningen omfatte den

samlede import eller produktion af træpiller det foregående kalenderår. Det skal af indberetningen

fremgå, hvor stor en del af den importerede eller producerede mængde, der er afsat til virksomhe-

der, som er omfattet af kravene i denne Håndbog, og dermed hvor stor en del, der er afsat til ikke-

omfattede aktører. Virksomheden kan undlade at indberette oplysninger om de mængder, der er

afsat til andre omfattede aktører, og de mængder, der er afsat til ikke-energiformål.

Indberetningen skal indeholde en beskrivelse af virksomheden:

- antal værker, samlet forbrug og produktion

- oplysninger om CVR/CPR-nummer, adresse, GSRN-nr. m.v.

- virksomhedens sporbarhedssystem og/eller Due Diligencesystem.

Biomassen skal i indberetningen kategoriseres i biomassekategori, dvs.

Biomasse fra skov,

Biomasse fra landbrug,

Affald og restprodukter fra træindustri

Affald og restprodukter fra anden produktion

Kommunalt fast affald og træaffald

Træbiomasse fra ikkeskov

Indberetningen skal indeholde en tabel med følgende oplysninger for hvert parti biomasse: Biomas-

setype, mængde (ton, MJ), geografisk oprindelse (land, region, kildeområde), certificering, drivhus-

gasudledning (gram CO

pr MJ), drivhusgasemissions-besparelse (pct.) samt oplysninger om opfyl-

delse af bæredygtighedskravene. Metode til beregning af drivhusgasemissionen skal fremgå, og

om der er foretaget ILUC-vurdering, hvis der er brugt standardværdier. Verifikatorerklæringen skal

vedlægges indberetningen.

For nogle kategorier af biomasse skal biomassetype specificeres i f.eks.

1. Restprodukter fra skov

2. Stammetræ fra skov

3. Energitræ (hurtigvoksende træ i kort rotation)

4. Afgrøderester, halm

5. Afgrøderester, ikke halm

Desuden skal det fremgå, hvilket biomassebrændselstype, der er tale om f.eks. flis, træpiller/briket-

ter, brænde m.v.

Side 63 / 108

Indhold i indberetningen for biogas

Én gang årligt skal alle omfattede virksomheder indberette deres biomasseforbrug, og oplysninger

om overholdelsen af bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser i det fore-

gående indberetningsår.

Indberetning skal ske første gang senest

1. september 2022

for perioden

1. juli 2021

–

31. juli

2022

og derefter hvert år den

1. september

for indberetningsperioden 1. august

–

31. juli. Dette

gælder både biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale og biogas produce-

ret ved termisk forgasning.

Indberetningsdatoerne er forsøgt fastlagt, så de flugter tidsmæssigt med andre allerede eksiste-

rende indberetninger der omfatter flere af de samme virksomheder.

Indberetningen udarbejdes for hvert omfattet anlæg. Nedenstående oplysninger skal indgå i indbe-

retningen.

Indhold

1) Informationer om virksomheden:

- CVR/CPR-nummer

- Anlægsnavn og adresse

- GSRN-nr.

- Kontaktoplysninger (e-mail og telefon)

- Samlet produktion og forbrug

- Hvorvidt anlægget er certificeret, samt angivelse af certificeringsordning

2) Indberetning af biomasser:

- Samlet forbrug af biomasser/råmaterialer det foregående indberetningsår opdelt

på biomassetyper og mængder

- Biomassens geografiske oprindelse

3) Verifikatorerklæring

For biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale, vil de indberettede informati-

oner vil, udover de formål der nævnes i afsnit 10.4, yderligere benyttes til at udregne og kontrollere

den samlede andel af energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Verifikatorerklæringen og veri-

fikationsrapporten skal desuden indeholde oplysninger om hvorvidt aktørens forbrug af energiaf-

grøder har opfyldt kravet om begrænset anvendelse, samt om de angivne mængder af anvendte

energiafgrøder i produktionen er retvisende.

For biogas produceret ved termisk forgasning, skal indberetningen yderligere indeholde en tabel

med følgende oplysninger for hvert parti biomasse: Certificering, drivhusgasudledning (gram CO

pr MJ), drivhusgasemissions-besparelse (pct.) samt oplysninger om opfyldelse af bæredygtigheds-

kravene. Metode til beregning af drivhusgasemissionen skal fremgå, og om der er foretaget ILUC-

vurdering, hvis der er brugt standardværdier.

Side 64 / 108

Særligt for indberetning af brug af energiafgrøder i støtteberettiget biogasproduk-

tion

Indberetningsåret 1. august 2020 til 31. juli 2021

Alle virksomheder der anvender støtteberettiget biogas skal den 1. september 2021 indberette alle

typer og mængder af biomasser der er anvendt i biogasproduktionen fra 1. august 2020 til 31. juli

2021.

De informationer der indberettes under disse kategorier benyttes til at udregne og kontrollere den

samlede andel af energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Energistyrelsen kan yderligere på

baggrund af indberetningerne offentliggøre opgørelser af Danmarks samlede forbrug af biomasse

fordelt på biomassetyper.

Indberetningen udarbejdes for hver støttemodtager og nedenstående oplysninger skal indgå i ind-

beretningen.

Indhold

1) Informationer om virksomheden:

Anlægsnavn og adresse

CVR/CPR-nummer

GSRN-nr.

Kontaktoplysninger (e-mail og telefon)

Samlet produktion og forbrug

Leveret mængde støtteberettiget energi

For el-producerende anlæg, hvorvidt der anvendes øvrige brændsler end biogas på

anlægget

Hvorvidt tilskudsmodtager kun forbruger egenproduceret biogas

2) Indberetning af biomasser

Samlet forbrug af biomasser det foregående indberetningsår opdelt på biomassetyper

og mængder af hver type

Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas

For indberetningsåret der løber fra

1. august 2020 til 31. juli 2021

stilles der intet krav om verifika-

torerklæring eller verifikationsrapport. Energistyrelsen kan kræve, at tilskudsmodtageren indsender

en revisorerklæring jf. bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner

for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, mv.

Anlæg under 2 MW eller 200 m3 metan pr. time

Side 65 / 108

Anlæg der anvender støtteberettiget biogas, og som har en samlet nominel indfyret termisk effekt

på under 2 MW, samt opgraderingsanlæg med en kapacitet på under 200 m3 metan pr. time, skal

fra 1. august 2021 alene leve op til kravet om begrænsning af energiafgrøder i biogasproduktionen

som beskrevet i afsnit 4.1.2. Disse anlæg kan dermed se bort fra de krav der stilles til indberetnin-

gen i forrige afsnit 10.6.

Alle virksomheder der anvender støtteberettiget biogas skal én gang årligt den 1. september, ind-

berette alle typer og mængder af biomasser der er anvendt i biogasproduktionen fra 1. august for-

rige år til 31. juli samme år.

De informationer der indberettes under disse kategorier benyttes til at udregne og kontrollere den

samlede andel af energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Energistyrelsen kan yderligere på

baggrund af indberetningerne offentliggøre opgørelser af Danmarks samlede forbrug af biomasse

fordelt på biomassetyper. Indberetningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af

Governance-forordningen

og blive anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimalo-

ven

Indberetningen udarbejdes for hver støttemodtager og nedenstående oplysninger skal indgå i ind-

beretningen.

Indhold

3) Informationer om virksomheden:

Anlægsnavn og adresse

CVR/CPR-nummer

GSRN-nr.

Kontaktoplysninger (e-mail og telefon)

Samlet produktion og forbrug

Leveret mængde støtteberettiget energi

For el-producerende anlæg, hvorvidt der anvendes øvrige brændsler end biogas på

anlægget

Hvorvidt tilskudsmodtager kun forbruger egenproduceret biogas

4) Indberetning af biomasser

Samlet forbrug af biomasser det foregående indberetningsår opdelt på biomassetyper

og mængder af hver type

Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas

Der stilles intet krav om verifikatorerklæring eller verifikationsrapport. Energistyrelsen kan kræve, at

tilskudsmodtageren indsender en revisorerklæring jf. bekendtgørelse om bæredygtighed og bespa-

relse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål,

mv.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af ener-

giunionen og klimaindsatsen, artikel 20 og bilag IX del 1.

LOV nr 965 af 26/06/2020

Side 66 / 108

Virksomhedernes håndtering af dataindsamling, indberetning og kontrol

For at kunne fremlægge pålidelige bæredygtighedsoplysninger i forbindelse med indberetningen til

Energistyrelsen bør de omfattede virksomheder sikre, at de og deres leverandører har etableret

effektive systemer til at kunne indberette, indhente og opbevare tilstrækkelig og relevant dokumen-

tation for oplysningerne.

Det betyder, at de skal have et kontrollerbart system til dokumentation af de oplysninger, de videre-

giver, at dokumentationen skal gemmes i mindst fem år, og at de skal påtage sig ansvaret for at

stille dokumentation og andre oplysninger til rådighed for verifikator og tilsynsmyndighed.

Energistyrelsen anbefaler, at de omfattede virksomheder udpeger en kontaktperson med ansvar

for indberetning af bæredygtighedsoplysninger.

Det er god praksis at:

1) holde kontakt med leverandørerne i produktionskæden for at sikre bevidsthed om behovet

for samarbejde og for kontrollerbar efterlevelse af principperne,

2) fremlægge data på en overskuelig måde og så konsistent som muligt over årene (men

med plads til forbedringer af metoden),

3) sikre, at ansvaret for levering af oplysninger er pålagt de relevante leverandører,

4) kortlægge dataflowet inden for virksomheden og i produktionskæden

5) sikre tilstrækkelige kontroller vedrørende data,

6) dokumentere systemet (hvem gør hvad, hvornår m.v.),

7) sikre sporbarhed af data over tid

8) muliggøre at relevant viden fra eksterne interessenter inddrages

Organisering af kontrol

Alle omfattede virksomheder skal indgå aftale med en verifikator om verifikation. Verifikation kræ-

ver, at virksomheden gennemgår følgende trin:

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Trin 6

Trin 7

Indgå aftale med en verifikator, som opfylder kvalifikationskravene

Forelægge relevante oplysninger om biomasser og bæredygtighed for verifikator

Forelægge understøttende oplysninger og dokumentation, som virksomheden er i be-

siddelse af.

Tillade besøg fra verifikator

Svare på alle verifikators spørgsmål

Korrigere eventuelle væsentligt forkerte oplysninger, som verifikator har opdaget.

Forelægge verifikators erklæring for Energistyrelsen sammen med den årlige indberet-

ning

Side 67 / 108

Verifikationsprocessen kan vare flere uger eller længere, især hvis produktionskæden er kompleks

eller lang, og hvis svar på spørgsmål fra verifikator trækker ud. Energistyrelsen anbefaler, at virk-

somheder så tidligt som muligt i processen finder deres uafhængige verifikatorer, dvs. i god tid før

fristen for indsendelse af den årlige indberetning til Energistyrelsen.

Verifikation af indberetningen

Verifikator skal kontrollere alle oplysninger i den årlige indberetning og den underliggende doku-

mentation herfor. Kontrollen omfatter f.eks. følgende oplysninger:

Oplysninger vedrørende hvert parti af biomasse



Mængde af leveret biomasse (tons, MJ)

Biomassetype

Biomassebrændselstype

Produktionsproces

Geografisk oprindelse

Evt. certificering efter frivillig ordning eller andre certificeringsordninger

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterier, jf krav i denne Håndbog

Dokumentation for besparelse i drivhusgasser og dertil hørende baggrundsdata, hvis der

anvendes faktiske værdier

Hvor relevant, dokumentation for vurdering af iLUC, hvis der anvendes standardværdier

Dokumenter som dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne ved sammen-

blanding af biomasser med forskellige karakteristika.

Med ”parti” menes en eller flere leverancer med samme karakteristika. Hvis leverancerne kommer

fra samme geografiske oprindelse, dækker samme brændsels- og biomassetype og har samme

bæredygtighedskarakteristika, vil

de kunne slås sammen til et ”parti”.

Verifikator skal benytte følgende kriterier:

1. Sporbarhed

a. Kan de indberettede oplysninger spores tilbage til leverandører, som har genereret

de oprindelige oplysninger?

b. Findes der tilstrækkelig og relevant dokumentation, som understøtter alle indberet-

tede oplysninger, dvs. foreligger der oplysninger, som dokumenterer overholdelse

af alle krav til bæredygtighed, drivhusgasbesparelser og evt. massebalance?

2. Fuldstændighed

a. Foreligger der oplysninger om alle partier af biomasser?

b. Afspejler indberetningen den samlede mængde biomasse, som virksomheden har

leveret eller fået leveret?

3. Pålidelighed

a. Er der anvendt pålidelige metoder til beregning og indberetning af faktiske CO2-

data?

Side 68 / 108

b. Er de indberettede råmaterialetyper til biobrændstof fra aktører højere oppe i pro-

duktionskæden repræsentative for de faktiske råmaterialer, der er leveret?

c. For biobrændstof leveret med specifikke oplysninger om råmaterialeblanding

(f.eks. ved blanding af tekniske årsager) svarer de indberettede bæredygtigheds-

oplysninger da til den faktiske råmaterialesammensætning?

4. Nøjagtighed

a. Er de indberettede oplysninger indsamlet på en grundig og fejlfri måde

Ikke alle disse kriterier vil være relevante for alle indberetninger (f.eks. benytter ikke alle virksom-

heder faktiske data for CO2-emissioner). Endvidere kan nogle verifikatorer vælge at anvende yder-

ligere kriterier.

Bortset fra de oplysninger, som indberettes eller som kontrolleres af verifikator, kan dokumentation

for oplysninger, herunder for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, forblive hos den virksom-

hed i kæden, som dokumentationen vedrører, og skal således ikke videregives til de følgende led i

produktionskæden. Al dokumentation skal imidlertid opbevares og på forlangende gøres tilgænge-

lig i forbindelse med verifikationen eller Energistyrelsens tilsyn. Der kan f.eks. være landkort, faktu-

raer, oplysninger om drivhusgasemissioner, certifikater m.m.

Ved udførelsen af den stikprøvebaserede kontrol vil verifikator skulle arbejde sig bagud i produkti-

onskæden, herunder ved hjælp af de oplysninger, som er videregivet i overensstemmelse med

massebalanceprincipperne. Det er derfor vigtigt, at aktørerne i produktionskæden samarbejder om

at videreformidle disse oplysninger.

Verifikator vil i passende omfang besøge virksomhederne og deres leverandører. Verifikator vil

gennemgå verifikationsprocessen og møde den ansvarlige for de oplysninger, som indberettes. Ve-

rifikator ser på hele produktionskæden og dataflowet og gennemfører kontroller. Typisk vil ikke alle

virksomheder i produktionskæden blive kontaktet. Den præcise fremgangsmåde kan variere alt ef-

ter verifikator og produktionskæde.

Verifikator kan også vælge at foretage test i løbet af året for at undgå eventuelle flaskehalse i slut-

ningen af året.

Hvis kontrollen viser, at visse oplysninger i indberetningen ikke er dokumenteret, skal virksomhe-

derne skaffe den nødvendige dokumentation. Verifikator kan ikke godkende indberetningen uden

anmærkning om forholdet, hvis de pågældende oplysninger ikke ændres. Der skal foreligge be-

mærkninger om, hvilke og hvor mange data der er ændret, hvor det måtte være relevant. Biomas-

ser, for hvilke man ikke har kunnet dokumentere og kontrollere de krævede bæredygtighedsoplys-

ninger, kan ikke anses for at overholde bæredygtighedskriterierne.

Dokumentation for overholdelse af massebalanceprincippet

VE-direktivet tillader, at partier af biomasse med forskellige bæredygtigheds- og drivhusgasemissi-

onskarakteristika blandes i produktionskæden, hvis opfyldelse af kravene kan dokumenteres ved

hjælp af et såkaldt ”massebalancesystem”.

Side 69 / 108

Massebalancesystemet skal sikre, at der - når biomassepartier sammenblandes - er transparens

om biomassens bæredygtighedskarakteristika og drivhusgasudledninger hele vejen igennem vær-

dikæden

–

fra produktion til slutanvendelse. Systemet skal således sikre, at der kan trækkes partier

ud af blandingen med bestemte karakteristika. F.eks. hvis en træpilleproducent modtager én leve-

rance fra certificeret skov, og én fra en ikke-certificeret skov, skal det være muligt at opdele de to

leverancer i den efterfølgende distribution, selvom biomassen fysisk er blevet blandet.

Massebalancesystemet er et element i et sporbarheds (”chain

of custody”)-system.

Der findes også

andre beregningsmetoder i

chain of custody-systemer,

men det eneste der er tilladt under VE-II er

massebalancesystemet, hvis biomassen sammenblandes i produktionskæden. Systemet har også

været anvendt i det foregående VE-I-direktiv, som kun stillede bæredygtighedskrav til biogas til

transport og til biobrændstoffer.

Oprindelsesgarantier, som også udvides til biomassebrændsler i direktivet, er et såkaldt

book and

claim-system,

som kan dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra

vedvarende energi. Der følger altså ikke anden information med, som kan spores igennem værdi-

kæden. Oprindelsesgarantier er altså ikke tilstrækkelig dokumentation, da de præcise bæredygtig-

hedskarakteristika og drivhusgasudledninger skal være kendte.

Hvad skal dokumenteres igennem værdikæden?

De oplysninger vedrørende hvert parti af biomasse, der er beskrevet i afsnit 10.4 og 10.5 skal følge

hvert enkelt parti. Herunder de dokumenter, der er nødvendige for at kunne opretholde et masse-

balancesystem. Hver operatør i værdikæden har pligt til at dokumentere input og output. Hvis et led

i værdikæden ikke er dokumenteret korrekt, så kan anvendelsen af biomassen ikke leve op til bæ-

redygtighedskriterierne og besparelseskravene i VE-II. Dokumentation skal indeholde:

Fakturaer

Beskrivelser af det fysiske produkt

Volumen på input/output på det givne produkt

Dokumentation af konverteringsfaktorer

Leverandører og aftagere af produktet

Transaktionsdatoer

Bæredygtigheds- og drivhusgasemissions-informationer

Det er den enkelte operatørs ansvar at opretholde dokumentationen, når produktet passerer læn-

gere ned i værdikæden, så det kan efterses ved et tilsyn.

Hvordan kan partier blandes?

Når partier blandes, er der to typer informationer, der skal tages højde for: 1) Bæredygtighedska-

rakteristika og 2) Drivhusgasudledninger gennem værdikæden.

10.8.2.1 Bæredygtighedskarakteristika

Det første er illustreret i figur 10.3 med udgangspunkt i en træpillefabrik og i figur 10.4 med ud-

gangspunkt i et opgraderingsanlæg. Princippet for faste og gasformige biomassebrændsler er ens,

Side 70 / 108

idet partierne skal ses uafhængigt af det, som den, der aftager biomassebrændsler fysisk modta-

ger, selvom distributionsmetoden er forskellig. Den der anvender biomassebrændslet er ansvarlig

for, at dokumentationen følger med i hele kæden.

Figur 10.3: Eksempel på, hvordan forskellige partier med forskellig bæredygtighedskarakteristika

kan blandes i en træpillefabrik.

Figur 10.4: Eksempel på, hvordan forskellige partier med forskellige bæredygtighedskarakteri-

stika kan blandes i gasnettet.

10.8.2.2 Drivhusgasudledninger

Derudover skal partier med forskellige drivhusgasudledninger kunne blandes. Her er der to mulig-

heder. Enten kan man vælge den

mest konservative værdi,

eller man kan beregne et

vægtet

gennemsnit.

Dette er illustreret i figur 10.5 og figur 10.6, hvor der er taget udgangspunkt i en træ-

pillefabrik og et opgraderingsanlæg. Hvis man anvender den mest konservative værdi tager man

den højeste drivhusgasværdi af de partier, der blandes (se figur 10.5).

Side 71 / 108

Figur 10.5: Beregning af DHG-udledning ved at anvende den mest konservative værdi.

Hvis man anvender et vægtet gennemsnit, beregnes drivhusgasudledningen for hver andel, der går

ind i træpillefabrikken/opgraderingsanlægget, og summeres på output-siden (se figur 10.6)

Side 72 / 108

Figur 10.6: Beregning af drivhusgasudledning ved at anvende vægtet gennemsnit.

10.8.2.3 Konverteringsfaktorer

Når en operatør behandler materialet i sin del af værdikæden, skal operatøren dokumentere bru-

gen af konverteringsfaktorer. Ifølge VE-IIs art. 30, stk. 2 skal konverteringsfaktorerne beregnes

som forholdet mellem massen på outputtet og massen på råmaterialet i inputtet. Operatørerne skal

bogføre hvilke konverteringsfaktorer de anvender ift.:

Hvilket input der henvises til

Hvilket output der henvises til

Konverteringsfaktorernes enheder

Konverteringsfaktorernes værdier

Datoer hvor en specifik konverteringsfaktor er valid

Beregninger og anden dokumentation, der har betydning for konverteringsfaktoreren.

Principperne i, hvordan konverteringsfaktorerne anvendes er illustreret i figur 10.7, hvor der er ta-

get udgangspunkt i en træpillefabrik og et opgraderingsanlæg.

Side 73 / 108

Figur 10.7: Eksempel på anvendelse af konverteringsfaktorer.

Operatørerne bør også tage hensyn til, at der kan ske tilføjelse eller tab af materiale i produktionen,

som kan give anledning til at justere data i værdikæden.

Der skal etableres og opretholdes et massebalancesystem for hvert enkelt anlæg. Hvis en virksom-

hed f.eks. ejer en række forskellige anlæg, skal hvert anlæg have sit eget system. Derudover, hvis

to eller flere forskellige juridiske enheder (f.eks. to virksomheder) anvender det samme anlæg, skal

hver virksomhed have sit eget massebalancesystem.

Side 74 / 108

11Bilag A. Standardværdier for drivhusgas-

emissionsbesparelser

Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændsler, når de produceres

uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse.

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Elektrici-

Varme

tet

91 %

87 %

81 %

78 %

67 %

60 %

41 %

73 %

87 %

84 %

74 %

57 %

90 %

86 %

77 %

59 %

92 %

88 %

79 %

61 %

93 %

90 %

80 %

63 %

60 %

81 %

76 %

62 %

35 %

85 %

79 %

65 %

39 %

88 %

82 %

68 %

42 %

90 %

85 %

71 %

44 %

System til biomassebrænd-

selsproduktion

Træflis fra restprodukter fra

skovbrug, rester fra anden pro-

duktion og træbiomasse fra ikke-

skov

Træflis fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov (eukalyptus)

Træflis fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

gødet)

Transportafstand

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

2 500-10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

Træflis fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

uden gød-

ning)

Træflis fra stammetræ

Træflis fra restprodukter fra træ-

industri

System til biomassebrænd-

selsproduktion*

Transportafstand

Træbriketter eller

træpiller fra restpro- Scenarie 1

dukter fra skov-

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Elektrici-

Varme

tet

49 %

24 %

49 %

25 %

47 %

21 %

40 %

11 %

Side 75 / 108

brug, restproduk-

ter fra anden pro-

duktion og træbio- Scenarie 2a

masse fra ikkeskov

Scenarie 3a

Træbriketter eller Scenarie 1

træpiller fra hurtig- Scenarie 2a

voksende stæv-

ningsskov (eukalyp- Scenarie 3a

tus)

Scenarie 1

Træbriketter eller

træpiller fra hurtig-

voksende stæv- Scenarie 2a

ningsskov (poppel

–

gødet)

Scenarie 3a

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

2 500-10 000 km

2 500-10 000

2 500-10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

72 %

70 %

63 %

90 %

88 %

81 %

43 %

66 %

83 %

46 %

44 %

37 %

69 %

67 %

60 %

87 %

84 %

78 %

48 %

46 %

40 %

72 %

69 %

63 %

90 %

87 %

81 %

49 %

47 %

40 %

73 %

70 %

64 %

91 %

88 %

82 %

69 %

70 %

67 %

61 %

84 %

59 %

55 %

45 %

85 %

86 %

81 %

72 %

15 %

49 %

75 %

20 %

16 %

54 %

50 %

41 %

81 %

77 %

67 %

23 %

20 %

10 %

58 %

54 %

45 %

85 %

81 %

71 %

24 %

25 %

21 %

11 %

60 %

56 %

46 %

86 %

87 %

83 %

73 %

55 %

51 %

42 %

76 %

77 %

Scenarie 1

Træbriketter eller

træpiller fra hurtig-

voksende stæv- Scenarie 2a

ningsskov (poppel

–

uden gødning)

Scenarie 3a

Scenarie 1

Stammetræ

Scenarie 2a

Scenarie 3a

Træbriketter eller Scenarie 1

træpiller fra restpro-

dukter fra træindu-

stri

Scenarie 2a

Side 76 / 108

2 500-10 000 km

82 %

73 %

Over 10 000 km

75 %

63 %

1-500 km

94 %

91 %

500-2 500

94 %

92 %

Scenarie 3a

2 500-10 000 km

92 %

88 %

Over 10 000 km

85 %

78 %

Scenarie 1

henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvar-

men til pillepresseren. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.

Scenarie 2a

henviser til processer, hvor et træfliskedelanlæg med fortørret flis anvendes til at

levere procesvarme. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.

Scenarie 3a

henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med fortørret træflis anvendes

til at levere elektricitet og varme til pillepresseren.

System til biomassebrændsels-

Transportafstand

produktion

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

500-10 000

Over 10 000 km

Restprodukter fra landbrugsarea-

ler

med en massefylde på < 0,2

t/m

Restprodukter fra landbrugsarea-

ler

med en massefylde på > 0,2

t/m

3**

Halmpiller

Bagassebriketter

Palmekernemel

Palmekernemel (ingen CH

-emis-

Over 10 000 km

42 %

14 %

sioner fra oliemøllen)

Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og

omfatter materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke ud-

tømmende liste).

Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer

som såsom majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende

liste).

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Elektrici-

Varme

tet

93 %

90 %

86 %

80 %

73 %

60 %

48 %

23 %

93 %

90 %

92 %

87 %

85 %

78 %

74 %

61 %

85 %

78 %

83 %

74 %

76 %

64 %

91 %

87 %

85 %

77 %

11 %

-33 %

Side 77 / 108

Drivhusgasemis-

Teknologiske mulig-

System til biogasproduktion*

sionsbesparelser

heder

- standardværdi

Åbent fermentat

94 %

Scenarie 1

Lukket fermentat

240 %

Åbent fermentat

85 %

Scenarie 2

Gylle

Lukket fermentat

219 %

Åbent fermentat

86 %

Scenarie 3

Lukket fermentat

235 %

Åbent fermentat

21 %

Scenarie 1

Lukket fermentat

53 %

Åbent fermentat

18 %

Majs (Maize), hele

Scenarie 2

planten

Lukket fermentat

47 %

Åbent fermentat

10 %

Scenarie 3

Lukket fermentat

43 %

Åbent fermentat

26 %

Scenarie 1

Lukket fermentat

78 %

Åbent fermentat

21 %

Bioaffald

Scenarie 2

Lukket fermentat

68 %

Åbent fermentat

14 %

Scenarie 3

Lukket fermentat

66 %

Scenarie 1

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og

varme leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget.

Scenarie 2

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages

fra nettet, og procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle med-

lemsstater er det ikke tilladt for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og sce-

narie 1 er den mere sandsynlige konfiguration.

Scenarie 3

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages

fra nettet, og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for

nogle anlæg, hvor motoren til kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges

(men opgraderes ikke til biomethan).

Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gen-

nem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af e

sca

er lig med -45 g CO

eq/MJ husdyrgødning anvendt i anae-

rob nedbrydning

Efterlager uden overdækning:

Åben lagring af fermentat/afgasset biomasse tegner sig for yderligere emissioner af CH

O. Omfanget af disse emissioner skifter alt efter de omgivende betingelser, substrattyper og nedbrydningseffektiviteten.

Efterlager med overdækning og gasopsamling:

Lukket lagring betyder, at den fermentat/afgassede biomasse, der hidrører

fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og at den supplerende biogas, som frigives under lagringen, an-

ses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller biomethan. Ingen drivhusgasemissioner er medtaget i

denne proces.

Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

Side 78 / 108

Teknologiske mulig-

System til biogasproduktion

heder

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

80 % - 20 %

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

70 % - 30 %

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

60 % - 40 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

45 %

114 %

40 %

103 %

35 %

106 %

37 %

94 %

32 %

85 %

27 %

85 %

32 %

82 %

28 %

73 %

22 %

72 %

System til bio-

methanproduk-

tion

Teknologiske muligheder

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

72 %

94 %

179 %

202 %

Gylle

Åbent fermentat, uden afgasfor-

brænding

Åbent fermentat, med afgasfor-

brænding

Lukket fermentat, uden afgasfor-

brænding

Lukket fermentat, med afgasfor-

brænding

Efterlager uden overdækning

Efterlager med overdækning

Efterlagertank uden overdækning og gasopsamling eller fakkel til afbrænding af den biogas som ikke nyttiggøres

Efterlagertank uden overdækning, men med gasopsamling og fakkel til afbrænding af den biogas som ikke nyttiggøres

Overdækket efterlagertank uden gasopsamling og fakkel til afbrænding af den biogas som ikke nyttiggøres

Overdækket efterlagertank med gasopsamling og fakkel til afbrænding af den biogas som ikke nyttiggøres

Side 79 / 108

Åbent fermentat, uden afgasfor-

17 %

brænding

Åbent fermentat, med afgasfor-

39 %

Majs (Maize), hele brænding

planten

Lukket fermentat, uden afgasfor-

41 %

brænding

Lukket fermentat, med afgasfor-

63 %

brænding

Åbent fermentat, uden afgasfor-

20 %

brænding

Åbent fermentat, med afgasfor-

42 %

brænding

Bioaffald

Lukket fermentat, uden afgasfor-

58 %

brænding

Lukket fermentat, med afgasfor-

80 %

brænding

Drivhusgasemissionsbesparelserne for biomethan henviser kun til komprimeret bio-

methan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på

94 g CO

eq/MJ.

System til bio-

methanproduk-

tion

Teknologiske muligheder

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

35 %

57 %

86 %

108 %

29 %

51 %

71 %

94 %

25 %

Åbent fermentat, uden afgasfor-

brænding

Husdyrgødning

–

Åbent fermentat, med afgasfor-

Majs (Maize)

brænding

Lukket fermentat, uden afgasfor-

brænding

80 % - 20 %

Lukket fermentat, med afgasfor-

brænding

Åbent fermentat, uden afgasfor-

brænding

Husdyrgødning

–

Åbent fermentat, med afgasfor-

Majs (Maize)

brænding

Lukket fermentat, uden afgasfor-

brænding

70 % - 30 %

Lukket fermentat, med afgasfor-

brænding

Åbent fermentat, uden afgasfor-

brænding

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA (Pressure Swing

Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter

en emission på 0,03 MJ CH

/MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water

Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrub-

bing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i

afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

Side 80 / 108

Åbent fermentat, med afgasfor-

48 %

Husdyrgødning

–

brænding

Majs (Maize)

Lukket fermentat, uden afgasfor-

62 %

brænding

Lukket fermentat, med afgasfor-

84 %

60 % - 40 %

brænding

Besparelserne i drivhusgasemissioner for biomethan henviser kun til komprimeret bio-

methan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på

94 g CO

eq/MJ.

Side 81 / 108

12 Bilag B. Beregning af faktisk drivhusgas-

emissionsbesparelse.

Metoder for beregning af faktiske værdier for drivhusgasemissionsbesparelse

1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes

som følger:

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer forud for

konverteringen til elektricitet, opvarmning og køling beregnes ved følgende formel:

E = e

+ e

- e

sca

–

ccs

- e

ccr

hvor

E = de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikonverte-

ring

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i

arealanvendelsen

= emissionerne fra forarbejdning

= emissionerne fra transport og distribution

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

sca

= emissionsbesparelserne fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret

landbrugsforvaltning

ccs

= emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO

ccr

= emissionsbesparelser fra separation og erstatning af CO

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

b. I tilfælde af kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til produktion

af biogas eller biomethan beregnes standardværdierne for drivhusgasemissioner ved føl-

gende formel:

hvor

E = drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kombineret

nedbrydning af den definerede blanding af substrater

= andelen af råprodukter n i energiindhold

= emissionen i g CO

/MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette bilag

Side 82 / 108

hvor

= energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n

= vægtningsfaktor af substrat n, defineret som:

Hvor

= årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt]

= gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk produkt]

= standardvandindhold for substrat n

***

For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 g CO

eq/MJ

husdyrgødning (-54 kg

eq/t frisk produkt) for forbedret landbrugs- og

husdyrgødningsforvaltning.

værdier P

anvendes til beregning af standardværdier:

P(Majs): 4,16 [MJ

biogas

/kg

våd majs med 65 % fugtighed

]

P(Husdyrgødning): 0,50 [MJ

biogas

/kg

gylle med 90 % fugtighed

]

P(Bioaffald) 3,41 [MJ

biogas

/kg

vådt bioaffald med 76 % fugtighed

]

værdier for standardvandindholdet af substrat SM

anvendes:

SM(Majs): 0,65 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Husdyrgødning): 0,90 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Bioaffald): 0,76 [kg vand/kg frisk produkt]

Følgende

***

Følgende

c. I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el- eller biomethan-

produktion, beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for biogas og biomethan således:

= ∑ �� ∙ (

−

, å

−

��,

hvor

E = de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biomethan før energi-

konvertering

= andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken

ec,n

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n

td,råprodukt,n

= emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken

l,n

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i

arealanvendelsen, for råprodukter n

sca

= emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råprodukt n

Side 83 / 108

= emissionerne fra forarbejdning

td,product

= emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller biomethan

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissio-

ner i forbindelse med forbrænding

ccs

= emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO

ccr

= emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof.

For e

sca

finder en bonus på 45 g CO

eq /MJ husdyrgødning anvendelse for for-

bedret landbrugs- og gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning anvendes

som substrat til produktion af biogas og biomethan.

d. Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af biomassebrændstof til elproduktion, opvarmning

eller køling, herunder energikonverteringen til den producerede elektricitet og/eller opvarm-

ning eller køling, beregnes på følgende måde:

i) For energianlæg, som kun leverer varme:

ii) Energianlæg, som kun leverer elektricitet:

hvor

h,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afslut-

tende konvertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den

årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divi-

deret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

Producenter og importører af træpiller, der ikke anvender brændslet i et an-

læg, men sælger det, kan anvende en værdi på 90% for

iii) For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nytte-

varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:

iv) For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet

og/eller mekanisk energi:

hvor

Side 84 / 108

h,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende kon-

vertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige

energitilførsel baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret

med den årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold.

= Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 %

= 1).

= Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).

Carnotvirkningsgraden, C

, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret

som:

hvor

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor

den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en tempe-

ratur under 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

"kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elek-

trisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces

ii)

"nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af

en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller

køling

iii)

"økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke

overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville

kunne imødekommes på markedets betingelser.

Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger:

a) Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO

-ækviva-

lenter pr. MJ biomassebrændstof, g CO

eq/MJ.

b) Drivhusgasemissionerne fra opvarmning eller elektricitet, der fremstilles på grundlag

af biomassebrændstof, EC, udtrykkes i gram CO

-ækvivalenter pr. MJ endeligt ener-

giprodukt (varme eller elektricitet), g CO

eq/MJ.

Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne for-

deles mellem

varme og elektricitet (som under punkt 1, litra d)), uanset om varmen faktisk

anvendes til opvarmning eller køling.

Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskø-

lere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme,

Side 85 / 108

Hvor drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e

udtrykkes i

enheden g CO

eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO

-ækvivalent pr.

MJ brændsel, g CO

eq/MJ, således:

��

Hvor

[

Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:

��

]

��

[

��

[

1−

�� ℎ

ℎ

��

��½

��

]

�� [

��

��½ å

��

[

��

��½ å

��

]

∗

�� æ

��

∗

��

�� ℎ

��

��½

]

��

]

Drivhusgasemissionsbesparelserne er fra biomassebrændstoffer beregnes således:

a) drivhusgasemissionsbesparelser fra biomassebrændstoffer anvendt som transport-

brændstoffer:

BESPARELSE = (E

F(t)

–

)/E

F(t)

hvor

= de samlede emissioner fra biobrændstoffer anvendt som transportbrændstof-

fer og

F(t)

= de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlig-

nes med

b) drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres

ud fra biomassebrændstoffer, som følger:

BESPARELSE = (EC

h&c,el

)

–

h&c,el

)

)/EC

F (

h&c,el

)

hvor

h&c,el

)

= de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten

h&c,el

)

= de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes

med, for nyttevarme eller elektricitet.

uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via absorptionskø-

lere.

Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e

beskriver tilfælde, hvor

råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at fore-

tage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e

for

mellemprodukter.

Side 86 / 108

Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO

, N

O og CH

. Der be-

nyttes følgende koefficienter ved beregning af CO

-ækvivalenter:

O 298

I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, e

, indgår emissioner

fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen

og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produk-

ter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO

ved dyrkning af rå-

materialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af

landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrk-

ningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i dette direktivs artikel 28,

stk. 4, eller oplysningerne om de

disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissio-

ner i dette bilag. Er der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt at

beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper

af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra

skov kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner

beregnet for geografiske områder på nationalt plan.

I forbindelse med den i punkt 1,

litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til

besparelser i emissionerne fra forbedret landbrugsforvaltning e

sca

, f.eks. skifte til begræn-

set eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift/sædskifte, brug af dæk-

afgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmid-

ler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat / afgasset husdyrgødning), hvis der

forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det

er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råma-

terialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan

praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendel-

sen, e

, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne

emissioner beregnes efter følgende formel:

= (CS

–

) × 3,664 × 1/20 × 1/P– e

hvor

Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende

målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i

jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målin-

gerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.

Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO

(44,010 g/mol) med molekylvægten af

kulstof (12,011 g/mol).

Side 87 / 108

= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer

i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO

-ækvivalenter pr. biomassebrændstofenergi-

enhed). "Dyrkede arealer"

og "dyrkede arealer med flerårige afgrøder"

betragtes som

én arealanvendelse.

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i

vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referenceareal-

anvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet,

afhængigt af hvilken der er senest

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i

vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kul-

stoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS

, være

det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af

hvilket der er tidligst og

P = afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr. arealenhed

pr. år).

= bonus på 29 g CO

eq /MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer fra gen-

oprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 fastlagte betingelser.

Bonussen på 29 g CO

eq /MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det

pågældende areal:

a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 eller til nogen anden aktivitet og

b) er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyt-

tet til landbrugsformål.

Bonussen på 29 g CO

eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet

for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der

hører under litra b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduk-

tion af erosionen.

"Stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten

betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som

har været stærkt eroderede.

I overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 10, i dette direktiv fungerer Kommissio-

nens afgørelse 2010/335/EU

, der giver retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jor-

den i forbindelse med dette direktiv på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for natio-

nale drivhusgasopgørelser

—

bind 4 og i overensstemmelse med forordning (EU) nr.

525/2013 og (EU) 2018/841 som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden.

I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejd-

ningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forar-

bejdningen, herunder CO

-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler,

uanset om de faktisk forbrændes i processen.

10.

11.

Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år,

såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.

Europa-Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden

med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).

Side 88 / 108

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for produktion

af fast eller gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissio-

nerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme stør-

relse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elek-

tricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en

gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er

tilsluttet til elnettet.

Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -

materialer, hvis relevant.

12.

I emissionerne fra transport og distribution, e

, indgår emissioner fra transport af råmateri-

aler og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra

transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette

punkt.

-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e

, sættes til nul for biomasse-

brændstoffer. Emissioner af ikke-CO

-drivhusgasserne (CH

og N

O) fra det anvendte

brændsel inkluderes i eu -faktoren.

Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO

, e

ccs

, der ikke allerede er

medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af

, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution

af biomassebrændstof, hvis lagringen sker i overensstemmelse med direktiv 2009/31/.

Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO

, e

ccr

, skal være direkte forbundet

med den produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte

emissioner, der undgås ved opsamling af CO

, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som

anvendes til at erstatte fossilt afledt CO

under produktion af kommercielle produkter og

tjenesteydelser.

Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed

–

som leverer varme og/eller elektricitet til en bio-

massebrændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes

–

producerer over-

skydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne

mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler ud-

byttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at gange dens energiindhold

med Carnotvirkningsgraden C

, beregnet således:

13.

14.

15.

16.

hvor

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den

leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin

(svarende til 0 °C)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur

under 150 °C (423,15 kelvin), kan C

alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

Side 89 / 108

I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret

som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divide-

res med den årlige energitilførsel.

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

"kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller

mekanisk energi i en og samme proces

"nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økono-

misk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

"økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger beho-

vet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på marke-

dets betingelser

17.

Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det

brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"), for-

deles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og bipro-

dukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre bi-

produkter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme

eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller

elektricitet, der leveres til biomassebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved

at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og

- og N

O-emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller

andet udstyr, der leverer varme eller elektricitet til biomassebrændstofproduktionsproces-

sen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduk-

tion), foretages beregningen som i punkt 16.

De emissioner, der

skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er

+ e

sca

+ de

brøkdele af e

, e

ccs

og e

ccr

, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt

er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til bipro-

dukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet

brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.

For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med

ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter

med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.

Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskal-

ler, og restprodukter fra forarbejdning, restprodukter fra træindustri og råglycerin (glycerin,

der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de pro-

cesser i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om

de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.

Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceres i raffinaderier, i andre tilfælde end

kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsan-

læg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der

analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet.

19.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til elproduktion benyttes

for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(el), værdien

183 g CO

eq/MJ elektricitet, eller 212 g CO

eq/MJ elektricitet for regionerne i den yderste

periferi.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af nytte-

varme, opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der

18.

Side 90 / 108

sammenlignes med, EC

F(h)

, værdien 80 g CO

eq/MJ varme. Denne værdi skal også bru-

ges af producenter og importører af træpiller, for den andel af træpillerne som afsættes til

private husholdninger.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til nyttevarmeproduktion,

hvor der kan påvises en direkte fysisk substitution af kul, benyttes for emissionen fra det

fossile brændstof, der sammenlignes med, EC

F(h)

, værdien 124 g CO

eq/MJ varme.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyttes for

emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC

F(t)

, værdien 94 g

eq/MJ.

Side 91 / 108

13 Bilag C. Disaggregerede standardvær-

dier for drivhusgasemission.

Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemissioner fra biomassebrændsler

Træbriketter eller træpiller

Drivhusgasemissioner - standardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-CO

-emissio-

nerne fra selve an-

Forarbejd-

Dyrkning

Transport

ning

vendelsen af

brændstoffet

0,0

1,9

3,6

0,5

0,0

1,9

6,2

0,5

0,0

1,9

12,6

0,5

0,0

1,9

24,6

0,5

4,4

3,9

2,2

1,1

0,0

0,4

13,2

4,2

6,8

13,2

25,2

4,2

6,8

13,2

25,2

3,6

6,2

12,6

24,6

3,6

6,2

12,6

24,6

0,5

System til biomas-

sebrændstofproduk- Transportafstand

tion

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

2 500-10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

Træflis fra restpro-

dukter fra skovbrug

Træflis fra hurtig-

voksende stæv-

ningsskov (eukalyp-

tus)

Træflis fra hurtig-

voksende stæv-

ningsskov (poppel

–

gødet)

Træflis fra hurtig-

voksende stæv-

ningsskov (poppel

–

uden gødning)

Træflis fra stamme-

træ

Træflis fra restpro-

dukter fra træindu-

stri

Side 92 / 108

Træbriketter eller træpiller

System til biomas-

sebrændstofproduk- Transportafstand

tion

Drivhusgasemissioner - standardværdi

(g CO

eq/MJ)

Transport

Forarbejd-

Dyrkning

og distribu-

ning

tion

Træbriketter eller

træpiller fra restpro-

dukter fra skovbrug

(scenarie 1)

Træbriketter eller

træpiller fra restpro-

dukter fra skovbrug

(scenarie 2a)

Træbriketter eller

træpiller fra restpro-

dukter fra skovbrug

(scenarie 3a)

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

0,0

3,9

30,9

15,0

2,8

29,4

3,5

3,3

5,2

9,5

3,6

3,5

5,3

9,8

3,6

3,5

5,3

9,8

5,2

Ikke-CO

-emissio-

nerne fra selve an-

vendelsen af

brændstoffet

0,3

Træbriketter fra hur-

tigvoksende stæv-

2 500-10 000 km

ningsskov (eukalyp-

tus

– scenarie 1)

Træbriketter fra hur-

tigvoksende stæv-

2 500-10 000 km

ningsskov (eukalyp-

tus

– scenarie 2a)

Træbriketter fra hur-

tigvoksende stæv-

2 500-10 000 km

ningsskov (eukalyp-

tus

– scenarie 3a)

1-500 km

Træbriketter fra hur- 500-10 000

tigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

gødet

–

scenarie 1)

Over 10 000 km

Træbriketter fra hur-

tigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

gødet

–

scenarie

2a)

Træbriketter fra hur-

tigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

gødet

–

scenarie

3a)

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over

10 000 km

1-500 km

500-2 500

5,0

12,7

5,3

0,3

5,3

3,4

4,4

4,6

2,0

0,4

29,4

12,7

0,4

29,4

5,3

3,5

5,2

9,5

3,6

5,3

9,8

3,6

5,3

9,8

3,5

5,2

0,3

Side 93 / 108

Træbriketter fra hur-

tigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

– 2 500-10 000 km

uden gødning

–

scenarie 1)

1-500 km

Træbriketter fra hur-

500-10 000

tigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

uden gødning

–

Over 10 000 km

scenarie 2a)

Træbriketter fra hur-

tigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

uden gødning

–

scenarie 3a)

Træbriketter eller

træpiller fra stam-

metræ (scenarie 1)

Træbriketter eller

træpiller fra stam-

metræ (scenarie

2a)

Træbriketter eller

træpiller fra stam-

metræ (scenarie

3a)

Træbriketter eller

træpiller fra restpro-

dukter fra træindu-

stri (scenarie 1)

Træbriketter eller

træpiller fra restpro-

dukter fra træindu-

stri (scenarie 2a)

Træbriketter eller

træpiller fra restpro-

dukter fra træindu-

stri (scenarie 3a)

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

2,0

29,4

9,5

0,3

2,5

2,6

1,1

1,4

0,0

12,7

0,4

29,8

13,2

0,9

17,2

7,2

0,3

3,6

5,3

9,8

3,6

5,3

9,8

3,5

3,3

5,2

9,5

3,6

3,5

5,3

9,8

3,6

3,5

5,3

9,8

3,3

3,2

5,0

9,2

3,4

3,3

5,1

9,3

3,4

3,3

5,1

9,3

0,3

Side 94 / 108

Landbrugsproduktionsveje

System til Bio-

massebrænd-

stofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissioner - standardværdi (g CO

eq/MJ)

Transport Ikke-CO

-emissionerne

Forarbejd-

Dyrkning

og distribu- fra selve anvendelsen

ning

tion

af brændstoffet

0,0

1,1

3,1

0,3

0,0

1,1

7,8

0,3

0,0

1,1

17,0

0,3

0,0

21,6

1,1

6,0

0,4

25,4

4,2

34,0

3,1

4,4

8,5

16,3

3,6

5,5

10,0

5,2

9,5

13,5

0,3

0,5

0,3

Restprodukter

1-500 km

fra landbrugsare-

500-2 500

aler med en

2 500-10 000 km

massefylde på

Over 10 000 km

< 0,2 t/m

Restprodukter

1-500 km

fra landbrugsare-

500-2 500

aler med en

2 500-10 000 km

massefylde på

Over

10 000 km

> 0,2 t/m

1-500 km

Halmpiller

500-10 000

Over 10 000 km

500-10 000

Bagassebriket-

ter

Over 10 000 km

Palmekernemel

Over 10 000 km

Palmekernemel

(ingen CH

-emis-

Over 10 000 km

sioner fra olie-

møllen)

Disaggregerede standardværdier for biogas til elproduktion

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

Ikke-CO

emissio-

System til biomassebrænd-

nerne fra

Teknologi

Dyrk- Forarbejd-

Trans- Gødningsgodskriv-

stofproduktion

selve an-

ning

port

ning

vendelsen

af brænd-

stoffet

Åbent fermentat 0,0

97,4

12,5

0,8

-107,3

Scenarie 1

Lukket fermentat 0,0

0,0

12,5

0,8

-97,6

Åbent fermentat 0,0

103,7

12,5

0,8

-107,3

Gylle

Scenarie 2

Lukket fermentat 0,0

5,9

12,5

0,8

-97,6

Åbent fermentat 0,0

116,4

12,5

0,9

-120,7

Scenarie 3

Lukket fermentat 0,0

6,4

12,5

0,8

-108,5

Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gen-

nem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af e

sca

er lig med -45 g CO

eq/MJ husdyrgødning anvendt i anae-

rob nedbrydning

Side 95 / 108

Scenarie 1

Majs (Maize),

Scenarie 2

hele planten

Scenarie 3

Scenarie 1

Bioaffald

Scenarie 2

Scenarie 3

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

15,6

15,2

15,6

15,2

17,5

17,1

0,0

18,9

0,0

26,3

7,2

29,3

7,9

30,6

0,0

39,0

8,3

43,7

9,1

12,5

0,0

0,5

Disaggregerede standardværdier for biomethan

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

Dyrk- Forar- Opgra-

ning bejdning dering

0,0

117,9

4,4

28,1

6,0

42,8

27,3

6,3

27,3

6,3

27,3

6,3

27,3

6,3

27,3

6,3

Kompres-

Gødnings-

Trans-

sion på

godskriv-

port

tanksta-

ning

tion

1,0

0,9

0,0

0,6

4,6

-124,4

-111,9

System

til bio-

Teknologiske muligheder

methanpro-

duktion

uden afgasfor-

brænding

Åbent fer-

mentat

med afgasfor-

Gylle

brænding

uden afgasfor-

Lukket fer- brænding

mentat

med afgasfor-

brænding

Majs

(Maize),

hele plan-

ten

uden afgasfor-

18,1

brænding

Åbent fer-

mentat

med afgasfor-

18,1

brænding

uden afgasfor-

17,6

brænding

Lukket fer-

mentat

med afgasfor-

17,6

brænding

uden afgasfor-

brænding

Åbent fer-

mentat

med afgasfor-

brænding

0,0

Bioaffald

Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

Transport af landbrugsråvarer til omdannelsesanlægget indgår i overensstemmelse med metoden i Europa-Kommissio-

nens rapport af 25. februar 2010 om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion,

opvarmning og køling i værdien "dyrkning". Værdien for transport af majsensilage tegner sig for 0,4 g CO

eq/MJ biogas.

Side 96 / 108

uden afgasfor-

Lukket fer- brænding

mentat

med afgasfor-

brænding

0,0

7,2

27,3

6,3

0,5

4,6

Side 97 / 108

14 Bilag D. Standardværdier for drivhusgas-

emissioner

Standardværdier for produktionsveje for biomassebrændsler

Drivhusgasemissioner

- standardværdi

(g CO

eq/MJ)

System til biomassebrænd-

stofproduktion

Transportafstand

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000

Over 10 000 km

2 500-10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

Træflis fra restprodukter fra

skovbrug

Træflis fra hurtigvoksende

stævningsskov (eukalyp-

tus)

Træflis fra hurtigvoksende

stævningsskov

(poppel

–

gødet)

Træflis fra hurtigvoksende

stævningsskov (poppel

–

uden gødning)

Træflis fra stammetræ

Træflis fra restprodukter

fra træindustri

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra skov-

brug (scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra skov-

brug (scenarie 2a)

Side 98 / 108

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra skov-

brug (scenarie 3a)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov

(eukalyptus

–

scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov

(eukalyptus

–

scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov

(eukalyptus

–

scenarie 3a)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

gødet

– scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

gødet

– scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

gødet

– scenarie 3a)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

uden

gødning

–

scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

uden

gødning

–

scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv-

ningsskov (poppel

–

uden

gødning

–

scenarie 3a)

Træbriketter eller træpiller

fra stammetræ (scenarie 1)

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

2 500-10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Træbriketter eller træpiller

fra stammetræ (scenarie

2a)

Træbriketter eller træpiller

fra stammetræ (scena-

rie 3a)

Side 99 / 108

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin-

dustri (scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin-

dustri (scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin-

dustri (scenarie 3a)

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500 til 10 000 km

Over 10 000 km

Scenarie 1

henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen

til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 2

henviser til processer, hvor et kedelanlæg fyret med træflis anvendes til at levere pro-

cesvarmen til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 3

henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med træflis anvendes til at levere

elektricitet og varme til pillepresseren.

System til biomassebrænd-

stofproduktion

Restprodukter fra landbrugs-

arealer med en massefylde

på < 0,2 t/m

Restprodukter fra landbrugs-

arealer med en massefylde

på > 0,2 t/m

Halmpiller

Bagassebriketter

Palmekernemel

Palmekernemel (ingen CH

emissioner fra oliemøllen)

Transportafstand

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000

Over

10 000 km

500-10 000

Over 10 000 km

Drivhusgasemissioner

- standardværdi

(g CO

eq/MJ)

Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter materialer såsom

halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).

Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som f.eks. majskolber, nøddeskal-

ler, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).

Side 100 / 108

Standardværdier - biogas til elektricitet

Standardværdier

Drivhusgasemis-

sioner

(g CO

eq/MJ)

-84

-78

-89

System til biogas-

produktion

Teknologiske muligheder

Scenarie 1

Biogas til el fra

gylle

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Biogas til el fra

majs (Maize), hele

planten

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Biogas til el fra

bioaffald

Scenarie 2

Scenarie 3

Åbent

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

fermentat

Standardværdier for biomethan

Drivhusgas-

emissioner

Teknologiske muligheder

(g CO

eq/MJ)

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

Biomethan fra gylle

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

-79

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

-100

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

System til bio-

methanproduktion

Efterlager uden overdækning:

Åben lagring af fermentat/afgasset husdyrgødning tegner sig for yderligere emissioner af

methan, som skifter alt efter vejret, substraten og nedbrydningseffektiviteten. I disse beregninger sættes mængderne til at

være lig med 0,05 MJ CH

/ MJ biogas for husdyrgødning, 0,035 MJ CH

/ MJ biogas for majs (Maize) og 0,01 MJ CH

MJ biogas for bioaffald.

Efterlager med overdækning:

Lukket lagring betyder, at den fermentat/afgassede husdyrgødning, der hidrører fra ned-

brydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at

være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller biomethan.

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA (Pressure Swing

Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter

en emission på 0,03 M JCH

/ MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water

Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrub-

bing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i

afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

Side 101 / 108

Biomethan fra majs Åbent fermentat, med afgasforbrænding

(Maize), hele plan- Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

ten

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

Biomethan fra bioaf- Åbent fermentat, med afgasforbrænding

fald

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

Standardværdier - biogas til elproduktion - blandinger af husdyrgødning og majs (Maize):

drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse

Drivhusgasemis-

sioner - standard-

Teknologiske muligheder

værdi

(g CO

eq/MJ)

Åbent fermentat

Lukket fermentat

-9

Åbent fermentat

Lukket fermentat

-2

Åbent fermentat

Lukket fermentat

-4

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

System til biogasproduktion

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

80 % - 20 %

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

70 % - 30 %

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

60 % - 40 %

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Bemærkninger:

Scenarie 1

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leve-

res af selve motoren i kraftvarmeanlægget.

Scenarie 2

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet,

og procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke

tilladt for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige

konfiguration.

Scenarie 3

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet,

og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor

motoren til kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til bio-

methan).

Side 102 / 108

Standardværdier

–

biomethan - blandinger af husdyrgødning og majs (Maize): drivhusgas-

emissioner angivet som andele på basis af frisk masse

System til bio-

methanproduktion

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

80 % - 20 %

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

Standardværdi

Teknologiske muligheder

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

(g CO

eq/MJ)

-12

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

70 % - 30 %

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

Husdyrgødning

–

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

Majs (Maize)

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

60 % - 40 %

For biomethan, der anvendes som komprimeret biomethan som brændstof til transport, skal der

lægges

en værdi på 4,6 g CO

eq/MJ biomethan til standardværdierne.

Side 103 / 108

Bilag E. Verifikators erklæring.

Skal indeholde ordene

’Verifikators

erklæring'

Titel

Adressat

Adressaten er den omfattede virksomhed, som erklæringen er adresseret til, dvs. le-

delsen af den virksomhed, der har pålagt kontrollanten opgaven.

Emne

Henvisning til det specifikke dokument omfattet af denne erklæring.

Kriterier

Her angives de kriterier, der er anvendt til evaluering af virksomhedens indberetning.

Indberettede

oplysninger

Alle nødvendige oplysninger i henhold til dette vejledende dokument.

Resumé af

udført ar-

bejde

Et resumé over udført arbejde, herunder alle begrænsninger i udformning, tidsplan og

omfang af procedurerne for bevisindsamling. Beskrivelsen skal være tilstrækkeligt de-

taljeret til, at læseren af erklæringen let kan forstå, hvilket arbejde Verifikator har ud-

ført. Det skal omfatte en beskrivelse af, hvilke aktiviteter der er blevet udført i virksom-

heden, og hvordan beviser på bæredygtighedsoplysninger gennem produktionskæ-

den er blevet testet.

For eksempel:

Gennemført interviews med _____ for at få forståelse af _____.

Gennemført en gennemgang af data for kulstof og bæredygtighed, indsamlings- og

indberetningssystemer og processer, herunder _____.

Gennemgået massebalanceoplysninger, herunder _____.

Gennemført interviews med leverandører for at fastslå _____.

Begrænsnin-

Alle begrænsninger i den kontrol, som er gennemført ud fra de opstillede kriterier.

ger

Anførte begrænsninger skal kun medtages for at præcisere omfanget af kontrolaktivi-

teterne

–

ikke som en modsigelse af den formelle erklæring.

Konklusion

Konklusionen og eventuelle forbehold ved denne konklusion

og forbe-

hold

Bemærk, at en indberetning med konklusioner med forbehold vil blive nøje vurderet

af Energistyrelsen, og at dette kan føre til, at Energistyrelsen ikke kan godkende de

omfattede biomassebrændsler som bæredygtige.

Andre rele-

Alle andre relevante bemærkninger (efter behov)

–

de skal være klart adskilt fra kon-

vante be-

mærkninger

klusionen og formuleret så de ikke påvirker denne.

Side 104 / 108

16 Bilag F. Arealtyper og krav til biomasse

fra landbrug

Oversigt over hvorvidt og under hvilke betingelser bæredygtighedskriterierne for biomasse fra land-

brugsarealer vedrørende biodiversitet, arealer med store kulstoflagre og tørvebundsarealer (af-

snit 4.3) overholdes, hvis biomassen stammer fra et areal der havde en af de pågældende arealty-

per i januar 2008.

Arealtype

(pr januar 2008)

(VE-Direktivets artikel

29(3))

(VE-direktivets artikel

29(4))

Beskrivelse

Biodiversitet

Store kulstoflagre

Tørvebundsarea-

ler

(VE-direktivets artikel

29(5))

Agerjord må ikke være et

naturbeskyttet område

som defineret i VE-direkti-

vets artikel 29(3)(c). Kate-

gorien omfatter agerjord

Agerjord

–

ikke-

(herunder rismarker og

beskyttet

brakmarker

) og land-

brugsskovsystemer, hvor

plantevækststrukturen lig-

ger under tærsklerne

for skovarealkategorier

Agerjord

–

be- Samme som ovenfor, men

skyttet

hvor agerjorden ligger i

naturbeskyttet område

som defineret i VE-direkti-

vets artikel 29(3)(c).

Overholdes

Overholdes, hvis det

dokumenteres, at pro-

duktion af råmaterialet

ikke har grebet forstyr-

rende ind i naturbe-

skyttelsen af området.

Den krævede doku-

mentation vil afhænge

af den specifikke na-

turbeskyttelsestype,

men kan forventes at

omfatte bevis på tiltag

for at undgå at skade

eller for aktivt at

fremme naturbeskyttel-

sen.

Dokumentation kan

også bestå i henvis-

ning til en frivillig kon-

Overholdes

Brakjord er et begreb forbundet med EU's fælles landbrugspolitik. Det henviser til arealer, der er taget ud af produktionen

for at mindske risiko for fødevareoverskud, mens det øger muligheden for miljømæssige fordele. Fra 2007 er brakjord ble-

vet afskaffet i henhold til den fælles landbrugspolitik. Også i tråd med den fælles landbrugspolitik omfatter agerjord brak-

jord og græsmarker som del af en landbrugsmæssig rotation (denne type areal skal have været græsmark i under 5 år for

stadig at blive medregnet som landbrugsjord).

I meddelelse fra Kommissionen 2010/C 160/02 klassificeres plantager med flerårige afgrøder, herunder oliepalmeplanta-

ger, som agerjord.

Side 105 / 108

trolordning, som omfat-

ter biodiversitetskrite-

riet.

Græsarealer

Denne kategori omfatter

Overholdes, hvis

Overholdes

(og skovklædte

græsningsarealer og

græsarealerne ikke er

arealer, der

græsgange, der ikke an- græsarealer med stor

ikke indgår un- ses for at være agerjord, biodiversitet, eller hvis

der definitionen men som har landbrugs- det dokumenteres, at

på et træbevok- mæssig anvendelse. Kate- det er nødvendigt at

set areal jf. ne- gorien omfatter også sy- høste råmaterialet for

denfor) med

stemer med træbevoks- at bevare den høje bio-

diversitet.

landbrugsmæs- ning og andre typer plan-

sig anvendelse tevækst end græs så som

urter og krat, der er under

tærskelværdierne for defi-

nitionerne af træbevok-

sede områder (jf. neden-

for), og som har en land-

brugsmæssig anvendelse.

Den omfatter endvidere

ekstensivt dyrkede græs-

ningsarealer samt varige

græsgange og arealer

med dyrkning af hø, som

er intensivt plejede (f.eks.

med gødning, vanding el-

ler ændring af sorter).

Overholdes

Græsarealer

Denne kategori omfatter

Overholdes, hvis

(og skovklædte græsarealer uden land- græsarealerne ikke er

arealer, der ikke brugsmæssig anvendelse. græsarealer med høj

indgår under

Kategorien omfatter også biodiversitet eller hvis

definitionen på systemer med træbevoks- det dokumenteres, at

et træbevokset ning og andre typer plan- det er nødvendigt at

areal jf. neden- tevækst end græs så som høste råmaterialet for

for) uden land- urter og krat, der er under at bevare den høje bio-

diversitet.

brugsmæssig

tærskelværdierne for defi-

anvendelse

nitionerne af træbevok-

sede områder (jf. neden-

for), og som ikke har en

landbrugsmæssig anven-

delse.

Arealer med

Sammenhængende be- Overholdes, hvis det

Dette arealkriterium

vil normalt ikke

træbevoks-

voksning af træer, dvs. et kan bevises, at det re-

ning (Krone-

område, der dækker mere levante areal ikke var

være overholdt.

dæknings-

end en hektar og med primær skov (dvs. ikke

grad >30 %)

træer højere end fem me- havde tegn på menne- Det overholdes dog,

ter og en kronedæknings- skelig indgriben som hvis det dokumente-

grad, der er over 30 %, el- f.eks. skovdrift), og at res, at arealets status

ler med træer, der kan nå arealet ikke lå i et om- ikke er forandret. Be-

disse tærskler på lokalite- råde udpeget til natur- vis på arealets om-

ten.

beskyttelse, eller hvis fang og karakter og

det dokumenteres, at dens kronedæknings-

det er nødvendigt at grad skal foreligge for

høste råmaterialet for januar 2008 og for

at bevare den høje bio- tidspunktet, hvor rå-

diversitet.

materialet blev hø-

Arealer med

træbevoks-

ning (Krone-

dæknings-

grad 10-30 %)

Et område, der dækker

mere end en hektar med

træer højere end fem me-

ter og en kronedæknings-

grad på mellem 10 % og

Overholdes, hvis det

kan bevises, at det re-

levante areal ikke var

primær skov (dvs. ikke

stet.

Overholdes, hvis be-

viser fremlægges på,

at arealets status ikke

er ændret, eller hvis

Overholdes

Side 106 / 108

Vådområde

30 %, eller træer i stand til havde tegn på menne- drivhusgasudlednin-

at nå disse tærskler på lo- skelig indgriben som ger fra ændringer i

kaliteten.

f.eks. skovdrift), og at arealanvendelsen ta-

arealet ikke lå i et om- ges i betragtning, og

råde udpeget til natur- kravet om reduktion

beskyttelse, eller hvis af drivhusgasemissio-

det dokumenteres, at nen stadig overhol-

det er nødvendigt at

des.

høste råmaterialet for

at bevare den høje bio-

diversitet.

Et område, der er dækket Overholdes, hvis det

Dette arealkriterium

vil normalt ikke

af vand eller er vandmæt- kan påvises, at det re-

være overholdt.

tet permanent eller i en

levante vådområde

betydelig del af året.

ikke var primær skov,

ikke var beliggende i Det overholdes kun,

udpeget naturbeskyt- hvis det kan doku-

telsesområde og ikke menteres, at vådom-

var græsareal med høj rådet ikke er foran-

biodiversitet.

dret.

n/a

Dokumentation for

vådområdets omfang

og karakter skal være

oplyst for januar 2008

og for tidspunktet,

hvor råmaterialet blev

høstet.

Dette arealkrite-

Dvs. tørvebundsareal, der Overholdes, hvis det

n/a

rium vil normalt

ikke var drænet (enten kan påvises, at det re-

ikke være over-

delvist eller fuldstændigt) i levante tørveområde

holdt.

januar 2008.

ikke var primær skov,

Udrænet tørve-

ikke var beliggende i et

bundsareal

udpeget naturbeskyt-

Overholdes, hvis

telsesområde og ikke

det kan dokumente-

var græsareal med høj

res, at arealet ikke

biodiversitet.

er blevet drænet.

Dvs. tørvebundsareal, der

enten var delvist eller fuld-

stændigt drænet i januar

2008.

Overholdes, hvis det

kan påvises, at det re-

levante tørveområde

ikke var primær skov,

ikke var beliggende i

udpeget naturbeskyt-

telsesområde og ikke

var græsareal med høj

biodiversitet.

n/a

Overholdes, hvis

der fremlægges be-

vis på, at arealet var

fuldstændig drænet

i januar 2008, eller

der ikke er foregået

nogen dræning af

arealet siden januar

2008. Det betyder,

at for tørvebunds-

arealer, der var del-

vist drænet i januar

2008, vil en yderli-

gere, dybere dræ-

ning, som påvirker

arealer der ikke var

fuldstændigt dræ-

net, være en over-

trædelse af kriteriet

Drænet tørve-

bundsareal

Side 107 / 108