KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om at bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler sendes i høring, fra klima-, forsynings- og energiministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 266
Offentligt

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgas-

emissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål, m.v.

I medfør af § 3, stk. 2, [§ 56 c, stk. 1-3,] § 58 b, stk. 1, § 68, nr. 1, og § 73, i lov om fremme af vedvarende

energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020 med senere ændringer, og § 35 d, stk. 4, 2. pkt., i lov

om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 med senere ændringer, fastsættes

efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrel-

sens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

Formål

§ 1.

Denne bekendtgørelse har til formål at mindske risikoen for, at produktionen af biomassebrændsler og

flydende biobrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler eller til

energiformål i virksomheder eller private husholdninger, sker ved en ikkebæredygtig anvendelse af bio-

masse og uden en tilstrækkelig begrænsning af drivhusgasemissioner set i forhold til anvendelse af fossile

brændstoffer. Endvidere skal bekendtgørelsen sikre, at Danmark kan opfylde sine indberetningsforpligtel-

ser vedrørende anvendelse af biomasse til energiformål i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forord-

ning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen.

Anvendelsesområde

§ 2.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende:

1) Virksomheder, der anvender biomassebrændsler i anlæg til produktion af elektricitet, varme, køling eller

opgraderet eller renset biogas eller forgasningsgas.

2) Virksomheder, der anvender biomasse til energiformål i en virksomhed.

3) Importører og producenter af træpiller, træbriketter og brænde til energiformål.

4) Verifikatorer, der foretager uafhængig kontrol af dokumentation afgivet i medfør af denne bekendtgø-

relse eller i medfør af Håndbogen.

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

[Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt

forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).]

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Orientering om at bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler sendes i høring, fra klima-, forsynings- og energiministeren

Definitioner

§ 3.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affalds-

direktivet), med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at op-

fylde denne definition.

2) Anden produktion: En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindu-

stri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spildevandsrensning.

3) Anlæg: Anlæg, der anvender biomassebrændsler eller flydende biobrændsler til produktion af elektrici-

tet, varme, køling eller brændsler. Anlæg med samme ejer på en eller flere sammenhængende matrikler

anses som ét anlæg

4) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra land-

brug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skov og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akva-

kultur, og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk

oprindelse.

5) Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer.

6) Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved skovbrug.

7) Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.

8) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved anae-

rob omsætning af organisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse.

9) Drivhusgasemissioner: Udledning af CO

(Kuldioxid), CH

(metan) og N

O (lattergas)

EU’s fossile

reference: Den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnet i forhold til en fossil refe-

rence som angivet i VE-direktivet.

11) Flydende biobrændsler: Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet

og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.

12) Frivillig ordning:

E ertifi eri gsord i g, e g. ”Volu tary S he e” so

i dst i deholder sa

krav til bæredygtighed m.v., som VE-direktivets minimumskrav, og som Europa-Kommissionen har god-

kendt kan dokumentere overholdelse heraf.

12) Forgasningsgas: Gas produceret ved termisk forgasning af biomasse.

14) Geografisk oprindelse: Det geografiske område hvor biomassen blev høstet. Kan angives som land, stat

eller kildeområde. I håndbogen fastsættes nærmere regler for angivelse af geografisk oprindelse.

15) Håndbogen: Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål

16) Indfyret termisk effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde pr. tidsenhed, målt i megawatt,

som kan tilføres et anlæg og som enten afbrændes på anlægget til produktion af elektricitet, varme eller

procesenergi, eller som indgår i det biomassebrændsel, som anlægget producerer.

17) Kildeområde: Geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af biomasse stammer fra, hvorfra

der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i

forbindelse med biomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. I håndbogen fast-

sættes nærmere regler for definition af kildeområde.

18) Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med

produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det.

19) Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af

landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssekto-

rer eller tilknyttet forarbejdning.

20) Restprodukter fra landbrugsarealer: Restprodukter fra dyrkning og høst af afgrøder

21) Råmateriale: Input materiale til en produktionsproces for biomassebrændsler. 22) Skov: Et areal på

mere end 0,5 hektar med træer højere end 5 meter og en kronedækningsgrad på mere end 10 pct. eller

med træer, som er i stand til at nå disse grænseværdier på stedet, dog ikke jord, der overvejende er under

landbrugs- eller urban arealanvendelse jf.

FN’s Food a d Agri ulture Orga izatio s defi itio af skov.

Som

skov regnes desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som skov. I Dan-

mark anses således blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt fredsskovspligt, for skov. Dette gæl-

der også, når de er mindre end 0,5 hektar og når de indeholder skovlysninger, der ikke er træbevoksede.

22) Skovcertificeringsordning: En certificeringsordning, der indeholder en standard for skovforvaltning, som

tager bestemte hensyn til produktion, natur og miljø og som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at

følge.

23) Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæden

om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika, som sikrer at massebalanceprincippet er over-

holdt, og at output-biomassens karakteristika er dokumenteret i overensstemmelse med tilsvarende input.

24) Træbiomasse: Som defineret i Håndbogen.

25) Træ fra ikkeskov: Som defineret i Håndbogen.

26) VE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning).

Kapitel 2

Bæredygtighedskrav til flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektri-

citet, varme, køling og brændsler, til energiformål i virksomheder, samt til træpiller, træbriketter eller

brænde som produceres eller importeres med henblik på salg til bl.a. private husholdninger

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder affald og restprodukter

§ 4.

En virksomhed, der anvender biomassebrændsler produceret af biomasse, som stammer fra land-

brugsarealer, til produktion af elektricitet, varme, køling eller til produktion af opgraderet biogas, renset

biogas eller forgasningsgas, skal sikre, at de anvendte biomassebrændsler opfylder de bæredygtighedskrite-

rier, der er fastsat i §§ 5-9, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Biomassebrændsler, der anvendes af virksomheder i anlæg til produktion af elektricitet, varme,

køling eller brændsler med en samlet indfyret termisk effekt på under 20 MW for faste biomassebrændsler

og på under 2 MW for gasformige biomassebrændsler, er undtaget fra kravet i stk. 1. For opgraderingsan-

læg gælder, at anlæg med en kapacitet på under 200 m3 metan pr. time, er undtaget fra kravet i stk. 1.

§ 5.

Det skal sikres, at biomassebrændsler ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversi-

tet, jf. dog stk. 2. Ved et areal med høj biodiversitet forstås i denne bestemmelse et areal, som havde en af

følgende statusser i januar 2008 eller senere, uanset om arealet fortsat har denne status:

1) Primærskov og andre træbevoksede arealer, hvorved forstås skov og andre træbevoksede arealer med

hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økolo-

giske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.

2) Skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af

den relevante kompetente myndighed i det pågældende land er blevet udpeget som et areal med høj biodi-

versitet, med mindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse na-

turbeskyttelsesformål.

3) Områder der ved lov har fået status som naturbeskyttelsesområde.

4) Områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er aner-

kendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller

Den Internationale Naturværnsunion.

5) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er naturlige, hvorved forstås græsarealer, der

ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammen-

sætning og de økologiske kendetegn og processer.

6) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er ikkenaturlige, hvorved forstås græsarealer,

der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke ned-

brudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som arealer med høj biodiversitet, med

mindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græs-

arealer med høj biodiversitet.

Stk. 2.

Kan det dokumenteres, at produktionen af råmaterialer fra områder omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4,

ikke forstyrrer de naturbeskyttelsesformål, som beskyttelsen af de ovenfor nævnte områder skal sikre, kan

råmaterialer fra disse områder anvendes til fremstilling af biomassebrændsler.

§ 6.

Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmate-

rialer fra arealer med stort kulstoflager. Ved et areal med stort kulstoflager forstås et areal, der havde en af

følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status:

1) Vådområder, hvorved forstås arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller

vandmættede.

2) Sammenhængende arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med

en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten.

3) Arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedæk-

ningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, med min-

dre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelsen af

metoden i bilag B i Håndbogen vil opfylde betingelserne i § 19 i denne bekendtgørelse.

§ 7.

Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmate-

rialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og

høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

Bæredygtighedskrav til affald og restprodukter fra landbrugsarealer

§ 8.

Det skal sikres, at der for biomassebrændsler, der er fremstillet af affald eller restprodukter, som

stammer fra landbrugsarealer, er indført overvågnings- eller håndteringsplaner på bedrifts- eller leveran-

dørniveau for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden på de land-

brugsarealer, som affaldet eller restproduktet stammer fra.

Særligt bæredygtighedskrav for støtteberettiget biogas

§ 9.

Støttet biogas skal ud over kriterierne i §§ 5-8, opfylde stk. 2, jf. stk. 3-5. Ved støttet biogas forstås

biogas, undtagen forgasningsgas, der anvendes til produktion af elektricitet, opgraderet biogas leveret til et

sammenkoblet gassystem eller renset biogas leveret til et bygasnet eller til brug for transport eller proces-

energi i virksomheder eller til rumvarme, og som er omfattet af støtteordningerne i bekendtgørelse om

pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved bio-

masse, bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas leveret til et sammenkoblet gassystem og til ren-

set biogas leveret til et bygasnet og bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport

eller anvendes til procesenergi i virksomheder eller til varmeproduktion.

Stk. 2.

Produktion af støttet biogas skal hovedsagelig baseres på anvendelse af rest- og affaldsprodukter. I

perioden fra den 1. august 2018 til og med den 31. juli 2022 må der pr. indberetningsperiode højst anven-

des 12 pct. energiafgrøder ved produktionen af støttet biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af

biogas. Denne betingelse finder anvendelse for al produktion af biogas, uanset biogasanlæggets størrelse

og størrelsen på de anlæg, der anvender den støtteberettigede biogas til produktion af elektricitet, varme

eller brændsler, eller til varmeformål.

Stk. 3.

Anvendelse af energiafgrøder efter stk. 2 opgøres som et gennemsnit pr. indberetningsperiode.

Stk. 4.

Ved energiafgrøder forstås i denne bestemmelse energiafgrøder omfattet af bilag 1, bortset fra ef-

terafgrøder. Ved efterafgrøder forstås afgrøder der etableres på marken mellem høst og såning af hovedaf-

grøder, primært for at reducere udvaskningen af kvælstof.

Stk. 5.

Afgrøder, som efter deres beskaffenhed ikke kan anvendes til det formål, de er dyrket til og derfor

må kasseres, medtages ikke ved opgørelsen af energiafgrøder.

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov, herunder affald og restprodukter fra skovbrug, rest-

produkter fra træindustri og af træbiomasse fra ikkeskov

§ 10.

Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af biomasse, som stammer

fra skov, skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-15 er opfyldt, jf. dog § 11.

Stk. 2.

Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træ-

industri skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 12 og § 14 er opfyldt, jf. dog § 11.

Stk. 3.

Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af træbiomasse fra ikke-

skov skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 16 er opfyldt, jf. dog § 11.

§ 11.

En virksomhed skal sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16 opfyldes, når:

1) Virksomheden anvender faste biomassebrændsler jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarm-

ning eller køling, når anlægget har en indfyret termisk effekt på 5 megawatt eller derover, jf. dog stk. 2.

2) Virksomheden anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til energiformål i virksomheder, når anlægget har en

indfyret termisk effekt på 20 megawatt eller derover, jf. dog stk. 3.

3) Virksomheden årligt producerer eller importerer mindst 20.000 ton træpiller, jf. dog stk. 4 og stk. 5.

4) Virksomheden anvender gasformige biomassebrændsler jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet, op-

varmning eller køling, når anlægget har en indfyret termisk effekt på 2 megawatt eller derover.

Stk. 2.

Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, i an-

læg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.

Stk. 3.

Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, til

energiformål i anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.

Stk. 4.

Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for økonomiske aktører der årligt producerer eller im-

porterer mindst 5.000 ton træpiller, træbriketter eller brænde.

Stk. 5.

Hvor der foreligger dokumentation for, at en specificeret mængde træpiller, brænde eller træbri-

ketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16

undlades for den pågældende mængde.

§ 12.

For at minimere risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion, skal det

sikres, at det land, hvor skovbiomassen blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der finder

anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, jf. dog stk. 2,:

1) fældningens lovlighed,

2) at skove genetableres på fældede arealer,

3) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed i det

pågældende land er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder og tørvemoser, beskyt-

tes,

4) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten

med det formål at minimere skadevirkninger, og

5) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.

Stk. 2.

Hvis den dokumentation, der fremgår af stk. 1, ikke er tilgængelig på landeniveau for et eller flere af

de under stk. 1, nr. 1-5 anførte kriterier, skal der i stedet for de pågældende kriterier være indført systemer

til styring på skovkildeområdeniveau.

§ 13.

For at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse, der har haft negativ effekt på biodiversite-

ten m.v., skal det sikres, at der ved forvaltningen af skoven ydes beskyttelse af biodiversitet, følsomme og

bevaringsværdige områder og særlige arter.

Stk. 2.

Dokumentation af kravene i stk. 1, skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Hånd-

bogen.

§ 14.

Det skal sikres, at landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skov-

biomassen stammer, enten:

1) er part i Parisaftalen, og

2) har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændrin-

ger (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skov og arealanvendelse, hvormed det sikres,

at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at

mindske drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller

3) har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder an-

vendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og

–dræn,

og det dokumente-

res, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.

Stk. 2.

Hvor dokumentationen i stk. 1 ikke er tilgængelig skal der i stedet være indført systemer til styring

på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og

–dræn

i skovene opretholdes eller for-

bedres på lang sigt.

Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre

§ 15.

Det skal sikres:

1) at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i skovbiomassens oprindelsesland eller skovkildeområdet, eller

2) at skovene i kildeområdet er skovcertificeret, eller

3) at der kun anvendes restprodukter.

Stk. 2.

Dokumentation af kravene i stk. 1, nr. 1-3 skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat

i Håndbogen.

Bæredygtighedskrav for biomassebrændsel produceret af træ fra ikkeskov

§ 16.

Ved anvendelse jf. § 11 af træbiomasse fra ikkeskov skal følgende krav opfyldes:

1) Krav om genetablering og

2) krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier.

Stk. 2.

Dokumentation skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.

Stk. 3.

Kravet i stk. 1 gælder fra den 1. januar 2022.

Flydende biobrændsler

§ 18.

En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, varme eller køling,

skal sikre, at de anvendte flydende biobrændsler opfylder følgende bæredygtighedskriterier:

1) Kriterierne i §§ 5-8 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, restprodukt

er fra landbrug og affald fra landbrug.

2) Kriterierne i §§ 12 og 14, for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov og primære restpro-

dukter fra skovbrug.

Kapitel 3

Krav om besparelser af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der anven-

des til produktion af elektricitet, varme, køling, brændsler og til energiformål i virksomheder

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, akvakultur, fiskeri og bionedbrydeligt affald af

biologisk oprindelse

§ 19.

En virksomhed, der anvender biomassebrændsler produceret af biomasse, bortset fra biomasse fra

skov og restprodukter fra træindustri samt træbiomasse fra ikkeskov, i anlæg til produktion af elektricitet,

varme, køling, opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas, skal opfylde følgende besparelse af

drivhusgasemissioner set i forhold til

EU’s

fossile reference, jf. dog stk. 4 og 5:

1) Mindst 70 pct. i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021 og til og med den 31. december 2025.

2) Mindst 80 pct. i anlæg, der sættes i drift den 1. januar 2026 eller senere.

Stk. 2.

Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af elektricitet, varme, køling eller

brændsler produceret ved anvendelse af biomassebrændsel er påbegyndt.

Stk. 3.

Besparelsen i drivhusgasemissioner skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i

Håndbogen.

Stk. 4.

Anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på under 20 MW for faste biomassebrændsler og på

under 2 MW for gasformige biomassebrændsler, samt opgraderingsanlæg med en kapacitet på under 200

m3 metan pr. time, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af drivhusgasemissio-

ner.

Stk. 5.

Elektricitet, opvarmning, køling og brændsler, der produceres ved anvendelse af husholdnings- el-

ler husholdningslignende affald, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af drivhus-

gasemissioner.

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov og restprodukter fra træindustri samt træbiomasse fra

ikkeskov

§ 20.

En virksomhed, der anvender biomassebrændsler, jf. § 10, til produktion af elektricitet, varme eller

køling, til energiformål i virksomheder eller importerer eller producerer træpiller, træbriketter eller brænde

skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til

EU’s

fossile reference, jf. dog stk.

3 og 4:

1) Mindst 75 pct. frem til og med den 31. december 2024.

2) Mindst 80 pct. fra den 1. januar 2025.

3) Mindst 83 pct. fra 1. januar 2028.

Stk. 2.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i

Håndbogen.

Stk. 3.

For anlæg med en kapacitet på 5 megawatt eller derover og for årlig import eller produktion af

mindst 20.000 tons træpiller gælder kravene i stk. 1 frem til 29. juni 2023. Fra 30. juni 2023 gælder kravene

i stk. 1 for anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover og for årlig import eller produktion af

mindst 5.000 tons træpiller, træbriketter eller brænde.

Flydende biobrændsler

§ 21.

En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller

køling, skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til

EU’s

fossile reference:

1) Mindst 50 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der var sat i drift senest den 5. ok-

tober 2015,

2) mindst 60 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober

2015 og indtil den 31. december 2020, og

3) mindst 65 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar

2021.

Stk. 2.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i

Håndbogen.

Stk. 3.

Et anlæg anses for at være sat i drift, hvis den fysiske produktion af flydende biobrændsler er påbe-

gyndt.

Kapitel 4

Indberetning og dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af

drivhusgasemissioner m.v.

Fast biomasse

§ 22.

En virksomhed, der anvender fast biomassebrændsel til at producere elektricitet, varme eller køling

eller til energiformål i virksomheder eller som importerer eller producerer træpiller, brænde eller briketter

skal årligt og inden den 15. marts indsende følgende oplysninger til Energistyrelsen:

1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte råprodukter for det foregående ka-

lenderår.

3) Oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående kalenderår har overholdt krav om opfyldelse af

bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2 og 3. Op-

lysningerne skal inden indberetning være verificeret af en 3. part, jf. § 24.

Stk. 2.

Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplys-

ningerne, til rådighed for Energistyrelsen.

Stk. 3.

Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres

i aggregeret form på Energistyrelsen hjemmeside.

Stk. 4.

Stk. 1 omfatter fast biomassebrændsel af træbiomasse fra skov og landbrug og ikke-skov, fast kom-

munalt affald, træaffald, halm og andre faste biomasser fra landbrug og affald og restprodukter fra træin-

dustri og anden produktion.

Biogas

§ 23.

En virksomhed, der anvender biogas til at producere elektricitet, varme, køling eller opgraderet el-

ler renset biogas skal årligt og inden den 1. september indsende følgende oplysninger til Energistyrelsen, jf.

dog stk. 4,:

1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte råprodukter for den foregående ind-

beretningsperiode.

2) Oplysninger om, hvordan virksomheden den foregående indberetningsperiode har overholdt krav om

opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapi-

tel 2 og 3. Oplysningerne skal inden indberetning være verificeret af en 3. part, jf. § 24.

Stk. 2.

Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplys-

ningerne, til rådighed for Energistyrelsen.

Stk. 3.

Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres

i aggregeret form på Energistyrelsen hjemmeside.

Stk. 4.

For indberetningsåret 1. august 2020 til 31. juli 2021 skal alle virksomheder, der anvender støttebe-

rettiget biogas fra den 1. september 2021 indberette alle typer og mængder af biomasser, der er anvendt i

biogasproduktionen fra 1. august 2020 til 31. juli 2021.

Stk. 5.

For indberetning af opfyldelse af krav i medfør af § 9, gælder endvidere følgende:

1) Energistyrelsen kan kræve, at støttemodtageren for egen regning indsender en revisorerklæring, som

bekræfter forhold vedrørende de anvendte råvarer samt produktionen og leveringen af biogas, og som på-

tegnes af en statsautoriseret eller registreret revisor.

2) Producenter af biogas skal stille de nødvendige oplysninger om type og vægt af anvendte råvarer til rå-

dighed for støttemodtageren. Oplysningerne skal til brug for periodisk kontrol løbende registreres i en log-

bog.

Energistyrelsen kan indhente yderligere oplysninger fra tilskudsmodtagere, producenter af biogas eller

forgasningsgas og Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer.

Stk. 6. Energistyrelsen fastsætter en revisionsinstruks for

den statsautoriserede eller registrerede revisors

revision efter stk. 5, nr. 1.

§ 24.

Omkostninger ved indberetning og måling efter § 22 og 23 afholdes af virksomheden.

Uafhængig kontrol

§ 25.

Virksomheden skal over for Energistyrelsen dokumentere, at der er etableret en forudgående uaf-

hængig kontrol (verifikation) af de oplysninger, den forelægger for Energistyrelsen i henhold til § 23, og at

denne kontrol er af en tilstrækkelig standard.

Stk. 2.

Den uafhængige kontrol skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører er

nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så

partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt.

Krav til verifikatorer

§ 26.

For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders opfyldelse af bæredygtighedskriterier for

biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, restprodukter fra træindustri eller træ fra ikke-skov, skal

en verifikator være akkrediteret til at udføre certificering efter:

1) mindst én skovcertificeringsordning,

2) mindst én certificeringsordning for biomasseproduktion,

3) mindst en sporbarhedscertificeringsordning,

4) mindst én certificeringsordning for biomasse, f.eks. SBP og

5) være godkendt af Europa-Kommissionen som overvågningsorgan (monitorering organisation) i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af

krav til virkso heder, der ri ger træ og træprodukter i o sæt i g EU’s tø

erforord i g .

Stk. 2.

Energistyrelsen fører på sin hjemmeside en liste over de ordninger, der kan danne kvalifikations-

grundlag for verifikatorer.

Stk. 3.

For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders opfyldelse af bæredygtighedskriterier for

biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug skal verifikator være akkrediteret til at udføre cer-

tificering efter mindst en landbrugscertificeringsordning.

Stk. 4.

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensation fra et eller flere af kravene i stk. 1.

Stk. 5.

En afgørelse efter stk. 4 kan ikke påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energikla-

genævnet.

Krav og retningslinjer i Håndbogen

§ 27.

Oplysninger og dokumentation, der rapporteres eller indberettes til Energistyrelsen i henhold til §§

22-23 og 25-26 skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav og retningslinjer, der er fastsat i Håndbo-

gen.

Frivillige nationale eller internationale ordninger

§ 28.

Har Europa-Kommissionen i henhold til VE-direktivets artikel 30, stk. 4, 1. afsnit, 1. pkt., truffet afgø-

relse om, at en frivillig national eller international ordning (certificeringsordning), der fastsætter standarder

for fremstilling af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, indeholder nøjagtige data om drivhus-

gasbesparelser med henblik på overholdelse af VE-direktivets kriterier i artikel 29, stk. 10, eller påviser, at

partier af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel

29, stk. 2-7, kan virksomheden bruge en sådan ordning til at dokumentere opfyldelse af §§ 5-8 og 12 og 14.

Verifikator skal dog fortsat bekræfte oplysningerne om de certificerede mængder og certificeringsorganet

kan blive underlagt tilsyn jf. § 29.

Kapitel 5

Digital kommunikation

§ 29.

Energistyrelsen kan forlange, at indberetninger, som virksomheder er forpligtet til at foretage i med-

før af denne bekendtgørelse eller af Håndbogen skal ske digitalt ved at anvende et af Energistyrelsen udar-

bejdet indberetningsskema, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Undtaget fra kravet i stk. 1 er juridiske enheder, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital

Post efter bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer, samt fysiske personer med

erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post.

Kapitel 6

Tilsyn

§ 30.

Energistyrelsen eller den, som klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn

med virksomhedernes overholdelse af krav i denne bekendtgørelse og Håndbogen.

Stk. 2.

Virksomhederne skal til en hver tid udlevere materiale til brug for Energistyrelsens tilsyn, der om-

fatter dokumentation af kravene i §§ 4-21.

Kapitel 7

Indhentelse af oplysninger om anvendelse og forbrug af energi fra vedvarende energikilder

§ 31.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af Danmarks overholdelse af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen indhente nødvendige oplys-

ninger hos enhver juridisk og fysisk person om forhold vedrørende anvendelse og forbrug af energi fra ved-

varende energikilder.

Kapitel 8

Sanktioner

§ 32.

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for bæredygtighed i §§ 5-8 eller §§ 12-18,

2) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for besparelser af drivhusgasemissioner i §§ 19-21,

3) afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive oplysninger i henhold til §§ 22-23,

4) undlader at overholde krav til en uafhængig kontrol i henhold til § 25 eller § 26 eller

5) undlader at udlevere materiale til Energistyrelsen i henhold til § 30, stk. 2.

Stk. 2.

Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud udstedt i henhold til § 71 i lov om

fremme af vedvarende energi, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 33.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2021.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 301 af 25. marts. 2015 om bæredygtig produktion af biogas ophæves.

Bilag 1

Liste over energiafgrøder

Afgrøde

Majs

Kolber

Helsæd

Roer

Rod

Korn

Kerner

Helsæd

Græs

Helsæd fra arealer i omdrift

Kløvergræs

Helsæd fra ikke-økologiske arealer i omdrift

Jordskokker

Rod

Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet.

Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i 5 år, er undtaget.

Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget.