Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 264
Offentligt
2370732_0001.png
d. 6.04.2021
Svar til Bæredygtigt Landbrug
Bæredygtigt landbrug (BL) har i et notat fremsendt til Folketinget
fremsat fem kritikpunkter mod diskussionsoplægget til rapporten
Miljø og Økonomi, 2020.
I notatet svares på de fem kritikpunkter.
Punkt 1: Ekstrem ændring i lækage uden reel begrundelse
BL indikerer, at ændringen i den beregnede lækagerate ikke begrundes i rapporten.
Årsagerne til ændringen i den beregnede lækagerate for landbruget beskrives i boks I.17
på side 74-75 i diskussionsoplægget.
BL spørger, om der er et empirisk belæg, der understøtter, at de angivne udregnede
effekter vil være korrekte.
Der er empirisk belæg for de parametre der er afgørende for størrelsen af landbrugets
lækagerate. Parametre er dog usikre og nogle af dem kan ændres over få år med
betydelige ændringer i den resulterende lækagerate til følge.
Beregninger af lækageraterne i den omtalte boks og lækageeffekterne for landbruget og
de øvrige erhverv i
Miljø og Økonomi 2020
er baseret på to forskellige generelle
ligevægtsmodeller, én for Danmark (REFORM) og én for resten af verden (GTAP). Den
samlede lækagerate afhænger blandt andet af (i) drivhusgasreduktionsmuligheder i
dansk fødevareproduktion, (ii) danske og udenlandske forbrugeres reaktion på dyrere
danske fødevarer, samt (iii) den relative drivhusgasintensitet i dansk landbrug i forhold
til udenlandsk landbrug
Ad i) Drivhusgasreduktionsmuligheder i dansk fødevareproduktion i REFORM-bereg-
ningerne er baseret på ESMARELDA, der er en landbrugssektor model estimeret på
danske data, suppleret med tekniske reduktionsmuligheder som beskrevet i boks I.11,
side 48-49 i diskussionsoplægget og i afsnit 6, side 36-45 i det foreløbige baggrunds-
notat. Her findes henvisninger til den underliggende model-dokumentation mv.
Ad ii) Danske og udenlandske forbrugeres reaktioner på ændrede fødevare priser i
REFORM og GTAP er beskrevet nærmere i notatet,
Effekter på den globale fødevare-
Svar til kritik fra Bæredygtigt Landbrug.docx
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 264: Henvendelse af 6/4-21 fra De Økonomiske Råd om Bæredygtig Landbrugs kritikpunkter af rapporten Miljø og Økonomi, 2020
2370732_0002.png
produktion ved en drivhusgasafgift i Danmark.
Her findes henvisninger til de under-
liggende empiriske studier og en sammenligning med et nyere meta-studie der
opsummerer empiriske studier af fødevareforbrug for EU-lande.
Ad iii) Den relative drivhusgasintensitet i dansk landbrug i forhold til udenlandsk landbrug
er baseret på GTAP-databasen. Som beskrevet i boks I.17, side 74-75 i diskussions-
oplægget har den relative intensitet udviklet sig til ugunst for dansk landbrug siden 2004
og udviklingen er gået relativt hurtigt. I beregningerne i
Miljø og Økonomi 2020
antages
denne udvikling at fortsætte men i afsvækket tempo. Denne antagelse er dog usikker og
en beregning i boksen hvor det antages at udviklingen vender illustrerer hvor følsom
lækageraten er for udviklingen i den relative drivhusgasintensitet.
BL angiver, at en forudsætning for den beregnede lækagerate er, at andre lande indfører
tilsvarende afgifter.
Det er
ikke
en forudsætning i beregningerne, at andre lande indfører tilsvarende afgifter
som i Danmark.
Det forudsættes i beregningen, at andre EU-lande vil indføre en drivhusgasafgift i ikke-
kvotesektoren, så drivhusgasudledningerne i ikke-kvotesektoren i disse lande ikke stiger
som følge af klimapolitik i Danmark. Denne antagelse afspejler, at den kommende
klimalov i EU (Green Deal) antages at lægge en bindende begrænsning på ikke-kvote-
sektoren for alle lande i EU. Gennemfører lande uden for EU i de kommende år reelt
bindende klimapolitik vil dette medføre, at lækageraten blive mindre.
Punkt 2: Bruttoværditilvæksten i landbruget er sat alt for lav – ekstraomkostning
på op til flere mia. kr.
BL bemærker, at beregningerne tager udgangspunkt i 2016-data, som var et dårligt år
for dansk landbrug. Ifølge BL betyder det, at opnåelse af 70 pct.-målsætningen kommer
til at fremstå billigere, end den er
Den anvendte model beskriver hele den danske økonomi med udgangspunkt i et fuldt
og konsistent nationalregnskab. Udgangspunktet for beregningerne er data for 2016,
hvilket fremgår af diskussionsoplægget på side 47 og af det foreløbige baggrundsnotat
på side 3. Udgangspunktet i 2016 er valgt, da der for dette år forelå det senest tilgænge-
lige fulde nationalregnskab, da arbejdet blev påbegyndt.
Det er korrekt, at BVT i landbruget i 2016 var relativt lav. BVT i landbruget i 2016 udgjorde
således ca. 15 mia. kr. (kædede værdier), mod et gennemsnit for perioden 2010-19 på
ca. 20 mia.
1
Den fremskrevne værdi i 2030, som anvendes i beregningerne er ca. 18�½
mia. kr. Opgjort som andel af samlet BVT udgjorde landbrugets BVT omkring 1,1 pct. i
perioden 2010-19, mens andelen i fremskrivningen i 2030 er 0,9 pct. Over en længere
periode har landbrugets andel af samlet BVT været faldende. Fremskrivningen vil blive
nærmere beskrevet i det endelig baggrundsnotat.
1
Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, NABP69, BVT, 01000 landbrug og gartneri.
-2-
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 264: Henvendelse af 6/4-21 fra De Økonomiske Råd om Bæredygtig Landbrugs kritikpunkter af rapporten Miljø og Økonomi, 2020
I forhold til de samfundsøkonomiske beregninger er en mere afgørende forudsætning
landbrugets overskudsgrad, og denne er heller ikke baseret på et enkelt års data, men
på et gennemsnit over tid.
I beregningerne er landbrugets (og alle øvrige branchers) overskudsgrad (modelteknisk
beskrevet som dividender i forhold til produktionsværdi) konkret fremskrevet til 2030 ud
fra historiske data fra perioden 1993 til 2018. Dette er beskrevet nærmere i baggrunds-
notatet. Dermed tages der i beregningerne højde for, at overskudsgraden i de enkelte
brancher i Danmark kan variere væsentligt over tid.
Såfremt modelberegningerne havde taget udgangspunkt i overskudsgrader fra 2016,
ville de beregnede samfundsøkonomiske omkostninger ved at pålægge landbruget en
drivhusgasafgift have været mindre.
Punkt 3: Forudsætter fald i kvælstofudledning på 20.000 tons – undervurderer
prisen med 1,2 mia. kr.
BL nævner, at kvælstofreduktionerne ikke forklares i rapporten.
Det er rigtigt, at årsagen til kvælstofreduktionerne ikke er tilstrækkeligt grundigt forklaret
i diskussionsoplægget. En mere grundig beskrivelse vil indgå i den endelige rapport.
BL nævner, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opnå 70 pct.-målsæt-
ningen med en ensartet drivhusgasbeskatning undervurderes med 1,2 mia. kr. (under-
forstået at reduktionen i kvælstofudledningerne overvurderes).
I beregningerne medfører reduktioner i kvælstofudledningerne en samfundsøkonomisk
gevinst på 1,2 mia. kr. Beregningerne tyder entydigt på, at en ensartet drivhusgasafgift
vil medføre en reduktion i kvælstofudledningerne, hvilket har en samfundsøkonomisk
værdi. Størrelsesordnen af kvælstofreduktionerne og værdiansættelsen af disse er
forbundet med usikkerhed og afhænger af beregningsantagelser. Det kan derfor ikke
afvises, at de samfundsøkonomiske gevinster herved overvurderes. Beregningen kan
imidlertid også undervurdere gevinsten.
Reduktionen på ca. 20.000 ton kvælstof skyldes primært, at produktionen i det
vegetabilske landbrug reduceres med omkring 30 pct., når 70 pct.-målsætningen opnås
via en generel drivhusgasbeskatning. Når den vegetabilske produktionen mindskes
lægges det til grund, at anvendelsen af jord og gødning reduceres, hvilket betyder, at
udledningerne af kvælstof falder. Landbrugets brug af jord og gødning er ikke eksplicit
modelleret i den generelle model for hele Danmarks økonomi, men det antages, at
udledningerne af kvælstof følger faldet i vegetabilsk produktion. Dertil medregnes
kvælstofreduktioner som følge af, at landbruget som reaktion på en drivhusgasafgift vil
benytte tiltag i produktionen, der reducerer både drivhusgas- og kvælstofudledningerne.
Det drejer sig bl.a. om et skifte fra husdyr- til kunstgødning samt anvendelse af nitrifi-
kationshæmmere.
-3-
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 264: Henvendelse af 6/4-21 fra De Økonomiske Råd om Bæredygtig Landbrugs kritikpunkter af rapporten Miljø og Økonomi, 2020
Reduktionen af kvælstofudledning er usikker, da der ikke foreligger empiriske under-
søgelser, der kan anvendes til at skønne præcist over effekten af så stor et stød til
landbrugets omkostninger. Hvis produktionsnedgangen i landbruget ved en drivhusgas-
afgift bliver mindre end beregnet, vil reduktionen i kvælstofudvaskning og gevinsten
herved også blive mindre end beregnet.
BL indikerer, at det ikke nævnes i rapporten, at produktionen i landbruget reduceres.
Det fremgår af side 68 i diskussionsoplægget, at produktionen og beskæftigelsen i
landbruget falder, når 70 pct.-målsætningen opnås via en ensartet drivhusgas-
beskatning. Beskæftigelsen i landbruget falder med 13.000-15.000 årsværk eller ca. en
fjerdedel.
Punkt 4: Minkproduktionen er udfaset – ekstra omkostninger er ukendt, men
betydelig
BL bemærker, at udfasningen af minkproduktionen ikke indgår i beregningerne, og at
beregningerne derfor overser betydelige ekstraomkostninger.
Det er korrekt, at udfasningen af minkproduktion ikke medregnes i fremskrivningen fra
2016 til 2030. Det er dog ikke korrekt, at dette entydigt gør, at beregningerne
undervurderer de samfundsøkonomiske omkostninger ved at leve op til klima-
målsætningen.
Et rationale for BLs bemærkning kan være, at landbrugets samlede overskudsgrad
stiger, når mink udfases, hvormed de samfundsøkonomiske omkostninger ved at
pålægge landbruget en drivhusgasafgift, stiger. Som beskrevet i BL’s notat gav
minkproduktion underskud i 2016 mod tidligere store overskud.
Dette rationale er isoleret set korrekt, men der er taget hånd om problemstillingen i
rapportens beregninger. Landbrugets overskudsgrad er som nævnt fremskrevet til 2030
ud fra historiske data fra perioden 1993 til 2018. Dermed tages der i beregningerne højde
for, at overskudsgraden i de enkelte brancher i Danmark kan variere væsentligt over tid.
BL påpeger endvidere, at ca. 10 pct. af ammoniakudledningerne i 2016 kom fra mink.
Det er korrekt, at der ikke korrigeres for dette forhold i beregningerne. Imidlertid vil de
minkrelaterede bedrifter og arealer overgå til anden landbrugsproduktion som i baseline
uden CO
2
-afgiftsregulering også vil medføre ammoniakudledning. Det antages således
implicit i beregningerne, at den produktion, som erstatter minkavlen, vil medføre samme
udledning af ammoniak, som minkavlen hidtil har gjort.
Punkt 5: Beregningerne forudsætter, at EU’s indre marked ikke eksisterer
BL bemærker, at det i beregningerne forudsættes, at kapital og arbejdskraft ikke krydser
grænserne – og at det har den implikation, at folk, der skifter fra andre sektorer til
landbruget får lavere løn.
-4-
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 264: Henvendelse af 6/4-21 fra De Økonomiske Råd om Bæredygtig Landbrugs kritikpunkter af rapporten Miljø og Økonomi, 2020
Det er korrekt, at der i beregningerne ikke er er taget højde for, at omfanget af
udenlandsk arbejdskraft kan blive påvirket af ændringer i produktionen. Det er
sandsynligt, at antallet af udlændinge beskæftiget i dansk landbruget vil falde når
beskæftigelsen i landbruget falder. Omvendt må der også forventes at komme flere
udenlandske beskæftigede i de danske erhverv, hvor beskæftigelsen stiger. Netto-
effekten på antallet af udlændinge beskæftiget i Danmark forventes derfor at være
begrænset. Af samme grund forventes nettoeffekten på antallet beskæftigede udlænd-
inge i andre lande også at være begrænset. Antagelsen om et uændret antal uden-
landske lønmodtagere i Danmark og i andre lande vurderes ikke at have nævne værdig
betydning for beregningerne, herunder den beregnede lækagerate i landbruget.
BL’s bemærkning om, at folk skifter til lavere løn, når de skifter til landbruget er ikke
korrekt. Beskæftigede antages at beholde sit ”gamle” lønniveau, når de skifter branche.
BL bemærker, at det i ESMERALDA-modellen antages, at bedrifterne ikke køber, sælger
eller bortforpagter jord.
Beregninger er foretaget på REFORM og GTAP-E-modellen og ikke direkte på
ESMERALDA-modellen. Centrale parametre i beregningerne til indeværende kapitel er
ganske vist baseret på EMERALDA, men der er i det benyttede model-setup ikke pålagt
restriktioner eller bindinger svarende til de nævnte.
Referencer
De Økonomiske Råds sekretariat: Effekter på den globale fødevareproduktion ved en
drivhusgasafgift i Danmark, notat.
-5-