Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 260
Offentligt
2369787_0001.png
Den 8. april 2021
Uddrag af orgerti gets sa lede a
Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
efali ger
Dette uddrag må ikke offentliggøres inden publicering af borgertingets samlede anbefalinger i
forbindelse med borgertingets møde med KEF-udvalget 29. april 2021
La d rug, areal og ressour er
1. Bioøkonomiske løsninger
Danmark er et produktionsland, og vi har masser af biomasse. Biomasse fra landbrug, sidestrøm fra
industrien, spildevand og meget mere. Der er biomasse, som vi i dag ikke udnytter, og som derfor betragtes
so affald . De e uud yttede ressour e ka ruges i e da sk ioøko o isk løs i g. I Da ark har vi
ingen bioøkonomisk strategi, trods det at biomasse blandt andet er et vigtigt energisupplement. Derudover
bør en bioøkonomisk strategi behandles med interesse fordi verdens ressourcer ikke er uendelige, og fordi
vi har store danske virksomheder, som allerede er i et samarbejde om at finde bioøkonomiske løsninger. Vi
har jo allerede vundet på vindenergi.
Vurderinger
Importeret biomasse har et ukendt CO
2
-udslip, så import af biomasse virker ikke som en god klimamæssig
løsning. Hvis Danmark skal være et foregangsland
–
som med vindmøller
–
skal der være en god strategi,
som bør tage afsæt i den viden, der findes i de virksomheder, som allerede arbejder med det. Strategien
skal forholde sig til, hvornår genanvendelse af biomasse kan betale sig
–
både på kort og lang sigt.
Vi har brug for en større indlandsproduktion og udnyttelse af biomasse, så vi kan udvinde de mulige
ressourcer.
Anbefalinger
Følgende anbefalinger bør iværksættes straks:
1.1.
Danmark skal være et foregangsland ift. genanvendelse af biomasse, hvorfor regeringen skal støtte
forskning, der fremmer produktion og anvendelse. Herunder skal regeringen skabe rammerne for,
at virksomhederne i højere grad kan indgå partnerskaber med forskningsinstitutioner.
1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Uddrag af Borgertingets rapport vedr. landbrugsområdet
1.2.
Danmark skal ikke importere biomasse, men udnytte den biomasse vi har mulighed for at
fremstille. Politikerne skal derfor hurtigst muligt finde en løsning på, hvordan vi kan undgå at
importere biomasse.
Rester fra landbrugsproduktion, husholdning og industri skal cirkulere i bioøkonomien. Der skal
udarbejdes lovgivning til erhverv og landbrug, som regulerer og kontrollerer anvendelsen af
restprodukter/biomasse.
1.3.
2. Bioplast handlingsplan
Plast bliver fremstillet og brugt i uhyrlige mængder, uden at der ligger ansvar for fremstilling og forbrug.
Danmark har ingen strategi ift., hvordan den fossilt baserede plastikproduktion konverteres til bio-baseret
plastproduktion. Der findes allerede i dag alternativer til plastik fremstillet af fossile ressourcer, her kan
eksempelvis nævnes bioplast produceret af biomasse.
Derudover efterlader bioplast ikke spor i naturen.
Vurderinger
Man har en strategi for plast generelt, men ikke ift. bioplast. Vi skal udfase råolie, derfor skal man være på
forkant med bioplast, fordi vi bruger meget plast i vores hverdag.
Via brug af alternativ plast kan vi reducere CO
2
.
Anbefalinger
2.1.
2.2.
Regeringen skal lave en national handlingsplan for udfasning af brugen af fossilt-baseret plastik til
fordel for brugen af bio-baseret plast eller andre materialer.
Regeringen skal fremskynde arbejdet med incitamentsstrukturer, som gør det attraktivt at
anvende plast baseret på biomasse frem for plast baseret på de fossile ressourcer. Det kan være i
form af for eksempel afgifter. Alternativt kan man arbejde med at forbyde eller begrænse brugen
af plastik fremstillet af fossile ressourcer.
Branchen/fabrikanterne skal holdes fast i et produktansvar og tydeligere typemærkning.
Virksomhederne skal pålægges afgifter og ansvar for fremstilling og genanvendelse.
2.3.
2.4.
3. Standardisering af affaldssortering
Affaldssortering i Danmark er ikke standardiseret, da der er forskel fra kommune til kommune.
Affaldssortering har været undervejs i 50 år, og det er gået for langsomt med at få implementeret.
Der efterspørges mere fokus på formidling til borgerne om vigtigheden af, hvordan affald skal sorteres og
håndteres.
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Uddrag af Borgertingets rapport vedr. landbrugsområdet
Affaldssortering og minimering af affald har muligvis, isoleret set, ikke den store effekt på DK's udledning af
klimagasser, men har betydning i det samlede billede ift. ressourceforbrug og adfærdsændringer i
samfundet.
Vurderinger
Hvis virksomheder og borgere gennem standardisering bliver bedre til at affaldssortere, kan det gavne
indsamling af biomasse og genbrug af ressourcer.
Det vil hjælpe på borgernes motivation for affaldssortering, hvis de løbende får at vide, hvordan
systemerne virker og hvilken effekt det har.
Anbefalinger
3.1.
3.2.
Der skal være et stærkt samarbejde på tværs af kommuner og stat om affaldssortering.
Regeringen skal sætte fælles standarder for kommuner og virksomheder herunder for emballage.
Kommunerne skal udvikle bedre affaldssortering (for eksempel forbrændingsanlæggene eller
affalds-/genbrugsstationerne), der forenkler sorteringen hos den enkelte borger.
Kommunerne skal informere borgerne mere, så vaner kan ændres. Vi skal som borgere
regelmæssigt modtage information om effekten af vores sortering.
3.3.
4. Landbrugets arealer
Harmonikrav (krav til areal for at have dyr) kan give ineffektiv udnyttelse af arealerne ud fra
klimaperspektiv, fordi landmanden skal bruge al sin jord til spredning af gylle - også jord, der måske burde
udlægges til natur.
En betydelig del af udledningen fra arealanvendelse stammer fra kulstofrige lavbundsjorde, som historisk
har været naturligt oversvømmet. Den årlige udledning fra disse arealer svarer til 20 % af den ønskede 70 %
reduktion (ifølge Klimarådet). Der er bred enighed blandt aktører som Klimarådet, Landbrug & Fødevarer
og Danmarks Naturfredningsforening om, at det ud fra et klimasynspunkt er en god idé at standse
dræningen og dermed hæve vandstanden i disse områder igen. En frivillig ordning til udtagelse fra 2016-
2020 har givet mindre end 1% af den mulige reduktion ifølge Klimarådet.
Borgertinget har fået oplyst, at der aldrig tidligere har været målrettede tvungne klimaindsatser i
landbruget, hvilket tyder på en politisk berøringsangst over for sektoren.
Vi bruger 80% af det danske landbrugsareal til produktion af foder til dyr, derudover importeres der foder,
der lægger beslag på arealer i udlandet svarende til yderligere 25% af Danmarks areal. Der indgår 4-5 kg.
foder i produktion af 1 kg. svinekød. Dyrehold og mælkeproduktion alene med græsfoder fra eget areal
(græsmælk) kan give en mere effektiv udnyttelse af arealet og undgå dyrkning eller import af foder. Det
muliggør større produktion af vegetabilske fødevarer og mere areal til natur, men det reducerer også
antallet af dyr, der kan holdes på et givet areal. Borgertinget har hørt et eksempel fra en landmand som via
denne produktionsform kan producere fødevarer til 3 gange så mange mennesker på det samme areal jord.
Behovet for fødevarer på verdensplan er stigende, både på grund af den stigende befolkning og den øgede
velstand. Danmark producerer pt. fødevarer til 4 gange vores egen befolkning. Der er behov for en øget
produktion, som samtidig er bæredygtig.
3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Uddrag af Borgertingets rapport vedr. landbrugsområdet
Vurderinger
Afgasning af gyllen kunne være en bedre udnyttelse end direkte udspredning på markerne, og det kunne
modvirke unødvendige investeringer i lokale gyllebeholdere, som bl.a. udleder metan.
Det vil have en stor umiddelbar effekt på udledning af drivhusgasser, hvis lavbundsjorde bliver
oversvømmet igen, ved at stoppe dræningen. Fødevareministeriet anbefalede det i deres rapport i 2008, og
det anbefales igen af klimapartnerskaberne
i 2020, og eksperter har ekkoet det åde før og side : Tag
lavbundsjorde
ud af drift og stop dræ i ge . Det er efter Borgerti gets e i g ikke a epta elt at ve te
yderligere med at gøre noget, som det så længe har været klart, skulle gøres.
Den frivillige model for udtagning har historisk ikke givet tilstrækkelig effekt, og det vurderes, at tiden er
kommet for en tvangsbaseret model.
Det virker uhensigtsmæssigt at så store arealer anvendes til dyrefoder, som giver en relativt lille
fødevareproduktion per arealenhed. En ren vegetabilsk produktion, eller andre produktionsformer som for
eksempel
græs ælk , ville give e væse tlig større fødevareproduktio på sa
e areal.
Udvikling af mere klimavenlige produktionsformer i Danmark vil ikke alene nedbringe vores egne
udledninger, men også muliggøre eksport af know-how og teknologi som kan føre til en langt større
reduktion på verdensplan, gennem en forbedret lokal produktion af fødevarer.
Anbefalinger
4.1.
Harmonikravet bør ændres, så det ikke står i vejen for for eksempel udlægning af jord til natur,
fordi landmanden skal kunne dokumentere at have areal nok til sit dyrehold. Gyllen skal kunne
afleveres på et biogasanlæg med det samme, hvorved man også opnår, at udledning af metan fra
gylletankene kan nedbringes. Antal dyreenheder kan på den måde afkobles fra adgang til arealer,
og dyrene kan produceres de steder, hvor det giver mest mening.
Der skal gennemføres en mere offensiv, og muligvis tvangsbaseret, udtagning af lavbundsjorde,
både med hensyn til hastighed på udtagning og arealstørrelsen, og gerne op til de 170.000 Ha, som
er anbefalet af Klimarådet. Dette har der været faglig enighed om i årevis, uden at der reelt er sket
nogle fremskridt.
Der skal laves et afklaringsarbejde, der belyser, hvad lavbundsjorde kan anvendes til, når de er
oversvømmet, som for eksempel fritgående græssende dyr, anlæg med vedvarende energi,
energipil, fri natur eller andet. Dette skal indgå i vurderingen af, om jorden skal frikøbes eller
fortsat indgå i en form for landbrugsproduktion.
En større del af det areal, der i dag anvendes til dyrkning af foder til dyr, skal omlægges til dyrkning
af vegetabilske fødevarer til mennesker eller omlægges til kløvergræs, eksempelvis til produktion
af græs ælk .
Borgertinget anbefaler samtidig tiltag til at reducere import af dyrefoder som for eksempel
sojabøn
er for at u dgå lækage af udled i g af CO
2
, dette ku e ekse pelvis gøres ved e CO
2
-
afgift på foder, der ikke er produceret CO
2
e-neutralt.
Efterspørgslen på vegetabilske fødevarer skal styrkes, evt. ved støtteordninger eller afgifter på
animalske produkter. Det vil reducere kødforbruget, hvilket har en gavnlig klimamæssig effekt.
Hektarstøtte bør omlægges fra ren arealstøtte til støtte af effektiv (og klimavenlig) produktion.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
4.7.
4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Uddrag af Borgertingets rapport vedr. landbrugsområdet
4.8.
Forskning i effektive og bæredygtige produktionsformer, som også kan udbredes i andre lande, bør
støttes yderligere for at øge en bæredygtig produktionen af fødevarer.
5. National strategi for arealudnyttelse
Hele Da arks areal er i brug. Me
a ge flere behov træ ger sig på. Der skal prioriteres. Vi ka ikke
blive ved ed at lade so o , la det er større e d det er.
Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, 2017.
Borgertinget har i vores arbejde observeret, at der ikke er nogen national strategi, der skal guide vores
overordnede målsætning og rammer i forhold til den smarteste brug af den plads, vi har. Det står klart, at
vores arealer kan spille en stor rolle i at hjælpe os gennem klimakrisen: Skabe klimavenlige fødevarer, binde
kulstof og producere biomasse, som for eksempel kan bruges til at reducere forbruget af byggematerialer
som eksempelvis beton.
Dog er pladsen knap og alle de hensyn, der skal tages, står i kompleks relation til hinanden. Det handler om
landbrug, nye energiformer, naturområder, infrastruktur, skovbrug, friluftsinteresser, og mulighederne for
sameksistens og den fremtidige balance mellem de forskellige interesser.
I dag er ca. 60% af Danmark dyrkede marker eller græsarealer, og 15% er dækket af skov. Jorde og skove er
vigtige for klimaet, da de både kan optage drivhusgasser fra atmosfæren og være en kilde til udledninger,
og derfor er det også essentielt at afgøre, hvordan vi bedst bruger Danmarks samlede areal.
Der bygges nyt uden afbalanceret hensyntagen til, hvordan det danske areal bedst bruges til at skabe vores
fælles fremtid: Vedvarende Energi i landskabet kan være i modstrid med det generelle ønske om mere
natur og skovrejsning, så der ender med at være for lidt naturområder. Naturen og biodiversiteten mangler
plads. Der etableres solcelleanlæg på landbrugsjord, som kunne anvendes til fødevareproduktion eller
andet, og der vil i en periode endnu være et behov for biomasse til for eksempel varmeproduktion og
biobrændsel, og dette lægger også beslag på jord.
Vurderinger
For at kunne prioritere, hvilke former for arealanvendelse, der giver mest mening i forhold til CO
2
-
reduktion, er der behov for at skabe en strategi på området. En sådan strategi kan være med til at undgå
fejlanvendelse af arealerne og fejlinvesteringer i køb af jord, for eksempel til natur. Strategien for
arealudnyttelsen skal ikke alene fokusere på klima, men også tilgodese andre sider af bæredygtighed. I den
sammenhæng mener vi, at verdensmålene skal sættes i forbindelse med økonomisk tænkning, så man i
højere grad har fokus på koblingen mellem social (velstand) og miljømæssig (biodiversitet og natur)
bæredygtighed. Borgertinget ser derfor også gerne strategien forholde sig til små meget håndgribelige
uligheder såso
rug af resto råder til at fre
e iodiversitet,
for eksempel
ge e vild ed vilje
initiativer lokalt i kommunerne.
Udover at skabe et prioriteringsoverblik for den jord, vi har, så skal strategien også dække, hvordan vi
forøger det areal, vi har til rådighed som udgangspunkt. Vi mener, vi skal kræve mere innovation og
eftertænksomhed i måden, vi bygger på. Vi må bygge opad, og bruge bygningsflader til haver og solceller,
som for eksempel tage på boliger, produktionsbygninger og overdækning af parkeringspladser. Arealer, så
som ikke-drænede lavbundsjorde, skal indtænkes til placering af eksempelvis vindmøller eller hævede
solceller. På den måde skaber vi mere plads til den natur, vi har så meget brug for, så som skov, hvor
eksperter melder ud, at vi har brug for op mod 40% mere jord udlagt til skov, end hvad vi har i dag.
5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Uddrag af Borgertingets rapport vedr. landbrugsområdet
Anbefalinger
5.1.
5.2.
Udarbejd en national strategi for arealudnyttelse.
Strategien skal sætte klare målsætninger for, hvordan de danske arealer procentvis skal udnyttes i
fremtiden for at imødekomme behovene for mere natur, skov, plads til udvinding af grøn energi,
biomasse m.m.
Strategien skal have klare ambitioner for positiv ændring i den danske arealudnyttelse år for år, og
hvis der skal være noget, der minder om en hockeystav her, så skal indsatsen lægges nu og ikke
senere.
Strategien skal understøtte en målsætning om forøgelse af det samlede areal, som vi har til
rådighed, ved at bruge arealerne til flere funktioner ad gangen (for eksempel ved at have vertikalt
landbrug, bruge arealer både til afgræsning og grøn energi, vindmøller i intensivt dyrkede marker
eller anvende tagarealer til for eksempel haver og solcelleanlæg).
Strategien skal sikre, at biodiversitet understøttes så vidt muligt i alle tiltag, og der bør være en
vurdering af initiativers påvirkningen heraf - ligesom VVM.
Udmøntningen af strategien bør ske lokalt, hvor der er mest indsigt i håndteringen af de enkelte
områder og for at sikre lokal opbakning og ejerskab.
Indfør incitamentstruktur for arealanvendelse, som gør det attraktivt at anvende arealerne i
henhold til strategien.
Incitamentsstrukturen skal baseres på tilskud, fritagelse af afgifter, eller kobling til tilladelser til
anvendelse af arealer til andre formål som for eksempel opstilling af vindmøller eller solceller.
Det skal gøres attraktivt at anvende tage til solceller, fremfor at bruge landbrugsjord til
selvsamme.
5.3.
5.4.
5.5.
5.6.
5.7.
5.8.
5.9.
6. Landbrug med mindre klimaaftryk
Der er behov for fornuftig balance mellem intensivering og ekstensivering af fødevareproduktionen i
Danmark. Dette skyldes bland andet, at den overvejende del af dansk kødproduktion eksporteres, og derfor
udgør en stor post på vores CO
2
-regnskab.
Derudover stjæler vi pt., på gru d af de store kødproduktio , fra Syda erikas fosfor reserver via vores
store import af soja til dyrefoder. Fosfor er globalt set en begrænset ressource, som er vigtig i
planteproduktion.
Vurderinger
For at balance mellem intensivering og ekstensivering af fødevareproduktionen kan opnås, er der behov for
mere viden, samt nytænkning og udvikling af ny teknologi.
Forskning og innovation er derfor nødvendigt for at muliggøre et mere effektivt landbrug med mindre
klimaaftryk.
På andre områder, for eksempel anvendelsen af landbrugsjorden, vil en mindre intensiv udnyttelse være
fordelagtigt (Feed no food strategi - køer på græs og fokus på produktion af fødevarer til mennesker).
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 260: Uddrag af Borgertingets rapport vedr. landbrugsområdet
Derudover skal vi også reducere dyreproduktionen i Danmark, hvilket vil gavne Danmarks klimaregnskab
samt have andre positive miljøpåvirkninger:
•
Færre dyr giver mindre næringsstofudvaskning til vandløb, søer og havet.
•
Det vil sænke metangasudslip, såfremt kødkvægproduktion reduceres.
•
Færre dyr vil betyde mindre import af foder og næringsstoffer.
•
Det vil fremme biodiversiteten, hvis noget af det nuværende foderproduktionsareal overgår til
skov/natur.
Anbefalinger
6.1.
6.2.
6.3.
6.4.
6.5.
Danmark skal reducere produktionen af kød.
Anvend formidling af de nye kostråd til at minimere kødforbruget i Danmark.
Konsulenter/ekspertise på klimaområdet til landmændene (både nationalt og internationalt), så de
får den nødvendige viden til at lave et effektivt skift til mere klimarigtig fødevareproduktion.
Staten skal stille støtte- og forskningsmidler til rådighed, så intensivering muliggøres (Nye typer
afgrøder, gødning og foder).
I dfør i tellige t kødafgift, altså e afgift, der er i produktio sleddet, såda at det liver dyrere
for de produktioner, der ikke er så klimavenlige.
7