Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. april 2021
J nr.
2021-1323
Orientering om at bekendtgørelse sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til ændring af
bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller i høring.
Forslaget til ændringen vedrører ændringer i forhold til store havvindmølleparker
efter udbud med nettilslutning på land.
Det er tidligere politisk besluttet i energiforligskredsen at vinderen af den
kommende havvindmøllepark, Thor, skal stå for ilandføringen til og med den
kystnære station, hvor elproduktion måles og afregnes, og hvor der er en
ejermæssig grænse mellem vinderen og Energinet. Det er også besluttet, at
vinderen skal betale for Energinets omkostninger til anlæg af nettilslutningen på
land fra den kystnære station til det eksisterende kollektive elforsyningsnet i
Idomlund.
Det er ligeledes politisk besluttet, at vinderen af udbuddet af Hesselø
Havvindmøllepark skal stå for etablering af kabelføring mv. frem til
nettilslutningspunktet til og med en transformerstation ved Hovegård, hvor der er en
ejermæssig grænse mellem vinderen og Energinet. Som for Thor er det med
klimaaftale for energi og industri mv. 2020
tillige besluttet, at vinderen af Hesselø
skal betale for Energinets omkostninger til udbygning og etablering af anlæg til
nettilslutning af Hesselø, som vil være beliggende ved Hovegård.
Bekendtgørelsesændringen indebærer,
der indsættes en bestemmelse, hvoraf det
fremgår, at omkostningerne til etablering af havvindmølleparkens interne
opsamlingsnet frem til et tilslutningspunkt på land påhviler vindmølleejeren.
Omkostningerne til Energinets udbygning og forstærkning af det kollektive
elforsyningsnet påhviler vindmølleejeren op til et loft, som vil fremgå af
udbudsbetingelserne for den enkelte havvindmøllepark. Eventuelle udgifter ud over
loftet afholdes over nettariffen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk