Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 251
Offentligt
2365982_0001.png
Høringsnotat
Kontor/afdeling
Center for vedvarende
energi
Dato
01-04-2021
J nr.
2020 - 10926
/MNRK
Høringsnotat om forslag til ændring af bekendtgørelse om undtagelse af visse
kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse
Ændringen til bekendtgørelsen blev sendt i ekstern høring den 5. februar 2021 med
frist for afgivelse af høringssvar den 5. marts 2021.
Der er modtaget i alt 9 høringssvar i forbindelse med høringen.
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til forslaget til
ændring af bekendtgørelsen:
- CO-industri
- FRI
–
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Rådet for Grøn Omstilling
- Dansk Arbejdsgiverforening
Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til forslaget til ændring af
bekendtgørelsen:
- TEKNIQ Arbejdsgiverne
- Dansk Solcelleforening
- Energiforum Danmark
- KL
- Forsyningstilsynet
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af
Energistyrelsens bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen. Høringssvarene har ikke givet
anledning til at ændre i forslaget til ændring af bekendtgørelsen.
Permanent dispensationsordning for solcelleanlæg/ophævelse af kravet om
selskabsudskillelse
TEQNIK Arbejdsgiverne anfører, at solceller er et vigtigt element i den grønne
omstilling, og kommunernes muligheder for at opsætte solceller derfor skal sikres
bedst muligt. Der foreslås en permanent dispensationsordning angående kravet om
selskabsudskillelse for kommunale solcelleanlæg, der er dimensioneret til at dække
en eller flere bygninger i umiddelbar nærhed af hverandres samlede maksimale
elforbrug. Der peges desuden på, at 20 MW-puljen, jf. bekendtgørelsens § 5, bør
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 251: Orientering om bekendtgørelse udstedt den 1/4-21 om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse
2365982_0002.png
lukkes, idet ventelisten til puljen forhindrer udbygning med solceller og ordningen
dermed er i strid med VE-direktivet.
Dansk Solcelleforening anfører, at solceller uden tvivl vil være et vigtigt element i den
grønne omstilling, og kommunernes muligheder for at opsætte solceller derfor vil
være et positivt bidrag til at opfylde dette mål. Dansk Solcelleforening mener derfor,
at kommunernes muligheder for at opsætte solceller uden selskabsmæssig
udskillelse bør gøres nemmere. Dansk Solcelleforening foreslår, at der laves en
generel undtagelse, som giver kommuner lov til at opsætte solcelleanlæg, der er
dimensioneret til at dække egetforbruget i en eller flere bygninger i umiddelbar
nærhed af hinanden.
Energiforum Danmark anfører, at den foreslåede ordning vil medføre stor lettelse i
mange kommuner, men samtidig ærgrer det, at man ikke mere generelt har valgt at
afbureaukratisere området og stille kommunerne mere frit i forhold til at bidrage til
den grønne omstilling fremadrettet. Der peges på, at kommunale solceller, ulig
solceller på mange boliger, vil have samtidighed mellem forbrug og produktion,
hvilket begrænser trafikken på nettet. Energiforum Danmark opfordrer derfor til, at
man
”frigiver”
de kommunale solceller.
KL anfører, at dispensationsordningen i sig selv er et godt tiltag, der imødekommer
de kommuner, der har investeret i den grønne omstilling og opsat solcelleanlæg på
kommunens tage. KL havde imidlertid med implementeringen af artikel 21 i VE-
direktivet set frem til en generel fjernelse af kravet om selskabsdannelse fra
kommunerne, frem for en dispensationsordning for de resterende eksisterende
kommunale solcelleanlæg, der endnu ikke er omfattet af en dispensationsordning.
Dispensationsordningen kan imødekomme et eksisterende behov, men det er KL’s
opfattelse, at ordningen og de nye regler på området ikke i højere grad vil fremme
solceller på de kommunale tage.
Energistyrelsen bemærker, at udbygningen med kommunale solcelleanlæg med
dispensation får en uforholdsmæssig stor indirekte støtte (gennemsnitligt ca. 62
øre/kWh) i sparet elafgift, hvis elafgiftsfritagelsen sammenlignes med det
gennemsnitlige vindende pristillæg fra det teknologineutrale udbud i 2019, som var
på 1,54 øre/kWh. Det vurderes således ikke at være en samfundsøkonomisk
hensigtsmæssig solcelleudbygning, hvis relativt dyrere solcelleanlæg på
eksisterende bygninger alene bliver rentable via en høj indirekte støtte fra en
elafgiftsbesparelse
1
.
1
Læs mere på:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Sol/analyse_af_tidssvarende_udbygning_med_solceller_under_hensyn_
til_gaeldende_eu-regulering_-_december_2020.pdf
Side 2/4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 251: Orientering om bekendtgørelse udstedt den 1/4-21 om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse
2365982_0003.png
Energistyrelsen
bemærker
desuden,
at
elforsyningslovens
krav
om
selskabsudskillelse af kommunal elproduktion bygger på nationale hensyn for at
sikre en klar adskillelse mellem kommunens kerneopgaver (fx borgernær velfærd
som skoler, plejehjem, mv.) og kommercielle aktiviteter (fx elforsyningsvirksomhed).
Dette skal sikre, at en kommune i udgangspunktet ikke har mulighed for at indgå i
risikofyldt forsyningsvirksomhed og potentielt lide økonomiske tab og dermed påvirke
kommunens kerneopgaver negativt. Det er vurderingen, at kravet således er i
overensstemmelse med EU rettens proportionalitetsprincip, og at kravet derfor kan
opretholdes uden at være i strid med VE II-direktivets artikel 21.
Energistyrelsen bemærker sluttelig, at kommuner fremadrettet kan etablere solceller
og egetforbruge, hvis 1) solcelleanlægget udskilles i et særskilt selskab, der ejes af
kommunen selv, 2) solcelleanlægget opnår dispensation i forbindelse med nybyggeri
og større renoveringer, hvor solcelleanlægget indgår i overholdelsen af
energirammen., og 3) solcelleanlægget ejes af en tredjepart (fx en
solcellevirksomhed), hvilket muliggøres ved den planlagte afskaffelse af
identitetskravet.
Vejledning og puljestørrelse
KL anfører endvidere, at det bør fremgå klart af bekendtgørelsen eller vejledningen
hertil, at dispensationsadgangen gælder både anlæg, der indtil nu har været
selskabsudskilt, men som endnu ikke er omfattet af en dispensationsordning, samt
anlæg som ikke har været selskabsudskilt, på trods af, at de heller ikke har været
omfattet af en dispensationsordning. Der peges desuden på, at fristen på 9 måneder
for at indgive ansøgning om dispensation er for kort, idet de kommuner, der skal
overtage ejerskabet fra et solcelleselskab, skal have tid til at lukke selskabet inden
der indgives ansøgning om dispensation. Sluttelig peges der på, at man er bekymret
for om dispensationsordningen, hvis størrelse er forudsat til at være på 4,5 MW, er
stor nok til at indeholde alle de kommunale anlæg, der måtte ønske at søge om
dispensationsadgang.
Energistyrelsen har noteret sig behovet for vejledning af kommunerne i perioden,
hvor der kan indgives ansøgninger om dispensation efter de nye regler.
Energistyrelsen vil i den forbindelse indgå i dialog med de relevante parter, herunder
KL, for at sikre vejledning og hjælp til de kommuner, som måtte have behov for det,
herunder i forbindelse med overtagelse ejerskabet af anlæg, der måtte være blevet
selskabsmæssigt udskilt.
Energistyrelsen bemærker desuden, at det er Energistyrelsens vurdering, at en
kapacitet på i alt 4,5 MW er dækkende for de anlæg, der kan blive omfattet af
dispensationsordningen. Energistyrelsen har identificeret ca. 2 MW kommunale
solcelleanlæg, der er opstillet uden om de nugældende dispensationsordninger, og
som ikke er selskabsmæssigt udskilt. Dertil kommer, at der er ca. 1 MW kommunale
Side 3/4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 251: Orientering om bekendtgørelse udstedt den 1/4-21 om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse
2365982_0004.png
solcelleanlæg, som har været registreret nettilsluttet i stamdataregistret, men senere
er blevet frakoblet. Der kan hertil være solcelleanlæg, som kommunerne fra start har
udskilt i særskilte selskaber, og som derfor ikke indgår i de øvrige opgørelser, hvor
kommunen er anført som ejer i stamdataregistret. Der kan desuden også forekomme
solcelleanlæg, som kommunerne endnu ikke har oplyst om, og som heller ikke
fremgår af stamdataregistret. For at sikre, at ordningen er stor nok til at fungere som
en reel ligestilling mellem kommunernes historiske anlæg, har Energistyrelsen
skønnet, at der kan forekomme op til 1,5 MW ukendte anlæg samt anlæg, der fra
starten er selskabsmæssigt udskilt.
Øvrigt
Forsyningstilsynet bemærker, at bekendtgørelsen alene undtager kommunale
solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse og ikke fra elfor-
syningslovens regler i øvrigt, og at bekendtgørelsesudkastet derfor ikke undtager
disse kommunale solcelleanlæg fra kravene om kommunal modregning i medfør af
reglerne i elforsyningslovens §§ 37 og 37 a. Det er derfor Forsyningstilsynets
vurdering, at de kommunale solcelleanlæg fortsat vil være omfattet af
modregningsreglerne, og at kommunerne derfor også fortsat skal have en
regnskabsmæssig adskillelse af solcelleanlæggene, uanset at kommunerne
undtages fra kravet om selskabsmæssig udskillelse af disse solcelleanlæg.
Energistyrelsen bemærker, at de foreslåede regler alene indfører en mulighed for
undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig
udskillelse
.
Side 4/4