Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 246
Offentligt
2365928_0001.png
Energinet
GAS TSO
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Danmark
Ministeren
Dato
31. marts 2021
J nr.
2019 - 3594
Godkendelse af etablering af gastransmissionsforbindelse til Lolland-Falster
Energinet Gas TSO har den 12. februar 2021 ansøgt klima-, energi- og forsy-
ningsministeren om godkendelse efter § 4 i lov om Energinet til at gennemføre
transmissionsdelen af etablering af en gasledning til Lolland-Falster.
I ansøgningen til godkendelse henvises til klima-, energi- og forsyningsministe-
rens brev af 5. februar 2021 til Energinets bestyrelsesformand, hvori ministeren
henstiller til Energinet om, at etableringen af en gasledning til Lolland-Falster
søges gennemført.
Den fremsendte ansøgning var vedlagt business cases for gasledningen.
Baggrund for ansøgningen
Gasledningsprojektet er iværksat på baggrund af henvendelser fra gastransport-
kunde SEAS-NVE og biogasproducenten Nature Energy med henblik på at un-
dersøge muligheden for ny gastransportkapacitet til injicering af biogas og af-
sætning af gas på Lolland-Falster. De to selskaber har afgivet bindende bud i en
Open Season auktion primo marts 2020 på transportkapacitet svarende til for-
ventede årlige mængder på afsætning til industrikunder og til injicering af biogas
i gassystemet i en periode på 15 år. Dertil kommer, at SEAS-NVE har forpligtet
sig til at betale et investeringsbidrag på 100 mio. kr. (i løbende priser) over en
15-årig periode, hvis projektet gennemføres. Henvendelsen er begrundet i, at
Nordic Sugar fabrikkerne i Nykøbing Falster og Nakskov står over for et miljø-
krav om udskiftning af deres eksisterende kul- og fuelolie-baserede energiforsy-
ning. Etablering af rørbunden gas på Lolland-Falster giver mulighed for, at Nor-
dic Sugar kan omstille fra kul og fuelolie til gas.
Projektbeskrivelse, tidsplan og økonomi
Gasledningen til Lolland-Falster er opdelt i henholdsvis en gastransmissionsdel
og en gasdistributionsdel, hvorfor Energinet Gas TSO i samarbejde med Evida
har udarbejdet en fælles business case for det samlede projekt. Der er arbejdet
med en række forskellige løsninger, hvoraf to er gennemregnet i business ca-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/5
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om afgørelse vedr. Energinets § 4 ansøgning om gasledning til Lolland-Falster, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2365928_0002.png
sen. De øvrige undersøgte alternativer er fravalgt grundet tekniske og/eller øko-
nomiske forhold. Business casens alternativ A med anlæg af en 10” rørledning
fra Everdrup til Nakskov giver et resultat med en samfundsøkonomisk nettonu-
tidsværdi på -699 mio. kr. (2020 priser).
Energinet Gas TSO’s del af anlægsprojektet til Lolland-Falster omfatter anlæg af
en 10” transmissionsledning med
et designtryk på 55 bar. Ledningen etableres
med tilslutning ved den kommende Everdrup kompressorstation, hvor der ligele-
des etableres en måler-og regulatorstation. Transmissionsforbindelsen etable-
res frem til Nørre Alslev på Nordfalster, hvor transmissionsdelen af projektet af-
sluttes. Der etableres her en måler- og regulatorstation, hvorfra Evida vil tilslutte
det nye distributionssystem Lolland-Falster. Det samlede skitserede anlægspro-
jekt er vist nedenfor.
Det fremgår af ansøgningen, at det samlede anslåede anlægsbudget inkl. reser-
ver for etablering af en 10-tommer ledning fra Everdrup til Nakskov er på 856
mio. kr. De fordeler sig mellem Evida og Energinet Gas TSO som vist i tabellen
nedenfor. Tilsvarende er de årlige driftsomkostninger pr. selskab angivet.
Anslåede anlægsomkostninger i mio. kr.
2021-priser
Anlægsomkostninger
Basisbudget
Reserver
Samlet anlægsbudget
Evida
473
35
508
Energinet
Gas TSO
325
23
348
Side 2/5
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om afgørelse vedr. Energinets § 4 ansøgning om gasledning til Lolland-Falster, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2365928_0003.png
Beregnede driftsomkostninger i mio. kr. -
2021 priser
Årlige driftsomkostninger
Evida
4,0
Energinet
Gas TSO
1,6
Energinet Gas TSO anlægsbudget på 348 mio. kr. er opgjort således i 2021-pri-
ser:
Projektledelse
21,5 mio. kr.
Plan & Miljø
28 mio. kr.
Sørør
73 mio. kr.
Landledninger
165,3 mio. kr.
Byggerenter
2,2 mio. kr.
Risikoomkostninger
6,5 mio. kr.
Forventningstillæg (projektleder reserve)
1,9 mio.kr.
Det fremgår af ansøgningen, at Evida og Energinet Gas TSO i driftsfasen har et
fælles ønske om, at Evida er balanceansvarlig for gassen fra den forlader Ener-
ginet Gas TSO’s
måle- og regulatorstation ved Everdrup. Herved kan den sam-
lede drift af gasledningen fra Everdrup til Nakskov optimeres, herunder driftsom-
kostningerne til kompression under hensyntagen til lokalt forbrug og tilførsel af
biogas.
Det forventes, at der inden for kort tid er indgået en egentlig samarbejdsaftale
mellem Evida og Energinet Gas TSO i overensstemmelse med de anførte ho-
vedprincipper.
Projektet forventes afsluttet og anlægget idriftsat i august 2024.
Godkendelse af udbygningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler hermed tilladelse til Energi-
nets del af projektet om gas til Lolland-Falster i medfør af § 4, stk. 3 og 4 lov om
Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020 om Energinet.
Begrundelse for afgørelsen
Behovsvurdering
Det fremgår af § 4, stk. 1 i lov om Energinet, at etablering af nye transmissions-
net og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrække-
ligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget
forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende
konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi. Udbygning i hen-
hold til stk. 1 skal endvidere være belyst i en plan, som samtidig beskriver behov
for transmissionskapacitet. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af
landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen.
Projektet er behandlet i Energinets Gasforsyningssikkerhedsredegørelse og ind-
går i Energinets Investerings- og finansieringsplan 2020-2023.
Side 3/5
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om afgørelse vedr. Energinets § 4 ansøgning om gasledning til Lolland-Falster, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2365928_0004.png
Der er i dag ikke etableret rørbunden gas på Lolland-Falster. Hvis projektet skal
gennemføres, er der behov for etablering af transmissionsforbindelse fra kom-
pressorstationen ved Everdrup til Nørre Alslev, hvorfra Evida kan etablere den
nødvendige distributionsledning til Nakskov via Nykøbing Falster.
På baggrund af ovenstående er det Energistyrelsens vurdering, at de bindende
bud i en Open Season auktion primo marts 2020 på transportkapacitet svarende
til forventede årlige mængder på afsætning til industrikunder og til injicering af
biogas i gassystemet i en periode på 15 år kræver en udbygning af transmissi-
onssystemet fra Sjælland til Lolland-Falster.
Indpasning af vedvarende energi
Energinet vurderer, at den samlede CO
2
-reduktion fra fortrængt naturgas udgør
ca. 90.000 ton om året ved gennemførelse af projektet. Hertil kommer, at der på
sigt er potentiale for metanisering af den fulde mængde overskydende CO
2
fra
biogasproduktionen. Det vil kunne øge produktionen af grønt metan med ca. 50
pct. svarende til en CO
2
-fortrængning på yderligere ca. 45.000 ton om året, hvis
det fulde CO
2
-potentiale udnyttes. Ministeriet anfører, at den nationale CO
2
-re-
duktion som følge af Nordic Sugars skifte fra kul og fuelolie til naturgas vurderes
at være 54.000 tons CO
2
. Ministeriet anfører endvidere, at der ikke forventes
øget national biogasproduktion som følge af gasledningen til Lolland-Falster.
Gasledningen skaber dog rammer for på kort sigt at udnytte potentialet for bio-
gasproduktion på Lolland-Falster.
Forsyningssikkerhed og beredskabsmæssige forhold
Projektet har ikke indvirkning på den generelle forsyningssituation for gas i Dan-
mark. Det formodes dog, at der kan være en forbedring i forsyningssikkerheden
for Nordic Sugar’s produktionsanlæg på Lolland-Falster i forhold til det be-
skrevne nulalternativ i business casen med LNG (liquified natural gas) leveret
på tankbiler.
Forbedring af konkurrenceforholdene
Gasledningen til Lolland-Falster vurderes ikke umiddelbart at påvirke konkurren-
ceforholdene på gasmarkedet. Det kan dog ikke afvises, at evt. øgede tilførte
biogasmængder kan fremme konkurrencen på et marked for grønne gasser.
Økonomi
Det fremgår af ansøgningen, at den samfundsøkonomiske gevinst for gaslednin-
gen til Lolland-Falster i basisscenariet i business casen (alternativ A) i 2020-
prisniveau udviser en negativ samfundsøkonomi på 196 mio. kr. opgjort i nutids-
værdi. Ministeriet anfører her, at det samfundsøkonomiske underskud vurderes
at være 699 mio. kr., eftersom der ikke forventes øget national biogasproduktion
som følge af gasledningsprojektet.
Nutidsværdien af den marginale tarifpåvirkning for Energinet Gas TSO (nutids-
værdi i 2020 priser for perioden 2024
2053 ved 4 pct. diskonteringsfaktor) er
Side 4/5
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om afgørelse vedr. Energinets § 4 ansøgning om gasledning til Lolland-Falster, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2365928_0005.png
beregnet til 196 mio. kr. Påvirkningen på tariffen er en stigning på i gennemsnit
1 pct. for perioden 2024-2053. For gasbrugerne anslås en gennemførelse af
projektet derfor
alt andet lige
at føre til en mindre stigning i gastransmission-
starifferne i årene fremover. En højere anvendelse af transportkapacitet end an-
slået i business casen vil kunne afbøde påvirkningerne på tarifferne.
Sammenfatning
Der er ved godkendelsen lagt afgørende vægt på markedsefterspørgslen, dvs.
behovet for gasforsyning hos områdets industrikunder, jf. ovenfor om behovs-
vurderingen. Det er vurderingen, at der på trods af den negative samfundsøko-
nomi er et behov for udbygningen af projektet. Dermed lægges det til grund, at
de tarifstigninger der pålægges landets gasforbrugere står mål med behovet
(markedsefterspørgslen).
Overdragelse af balanceansvar
Klima-, energi- og forsyningsministeren gør Energinet og Evida opmærksom på,
at balanceansvaret i udgangspunktet hviler hos infrastrukturejeren, jf. princippet
i lov om naturgasforsynings § 30, stk. 2.
En sådan aftale om balanceansvar ud over egen infrastruktur, der dermed vil
blive ultimativt sikret af en anden end infrastrukturejeren, kræver en selvstændig
ansøgning om tilladelse herfor hos Energistyrelsen, jf. lov om naturgasforsy-
nings § 30, stk. 3.
Endelig gør klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom på, at der, uag-
tet en sådan aftale, forudsættes at opnås tilladelse for det økonomiske grundlag
bag en sådan aftale hos Forsyningstilsynet, jf. § 36 a, stk. 1, i lov om naturgas-
forsyning.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan i henhold til § 22, stk. 1, i lov om Energinet.dk indbringes
for Energiklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Klagen skal
være indgivet skriftligt inden 4 uger efter afgørelsen er meddelt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 5/5