Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. marts 2021
J nr.
2019-3594
Orientering om godkendelse af gasledning til Lolland-Falster
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at jeg d.d. har godkendt ansøgning fra
Energinet om tilladelse til at etablere gastransmissionsforbindelse til Lolland-Fal-
ster, herunder for at sikre forsyning af Nordic Sugars fabrikker.
Der er i dag ikke etableret rørbunden gas på Lolland-Falster. Hvis projektet skal
gennemføres, er der behov for etablering af transmissionsforbindelse fra kompres-
sorstationen ved Everdrup til Nørre Alslev, hvorfra Evida kan etablere den nødven-
dige distributionsledning til Nakskov via Nykøbing Falster.
Den nationale CO
2
-reduktion som følge af Nordic Sugars skifte fra kul og fuelolie til
naturgas vurderes at være 54.000 tons CO
2
. Der forventes ikke øget national bio-
gasproduktion som følge af gasledningen til Lolland-Falster. Gasledningen skaber
dog rammer for på kort sigt at udnytte potentialet for biogasproduktion på Lolland-
Falster.
Projektet har ikke indvirkning på den generelle forsyningssituation for gas i Dan-
mark. Det formodes dog, at der kan være en forbedring i forsyningssikkerheden for
Nordic Sugar’s produktionsanlæg på Lolland-Falster i forhold til det beskrevne
nulalternativ i business casen med LNG (liquified natural gas) leveret på tankbiler.
Til udvalgets orientering vedlægges en kopi af godkendelsen, som er sendt til Ener-
ginet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1