Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 245
Offentligt
2361763_0001.png
Konsekvenser af
klimaaftalen 2020 vedr.
producentbetaling for
nettilslutning
Foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Torsdag d. 25. marts, 2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
2361763_0002.png
Baggrund: Klimaaftale for energi og
industri 2020
“Partierne
er enige om,
•
at udligningsordningen, der dækker netselskabernes omkostninger forbundet
med nettilslutning af VE-anlæg og efterfølgende nettab, drift og vedligehold,
afskaffes fra 2023 og frem.
•
at indføre den nødvendige lovgivning, der
muliggør
indførelsen af et geografisk
differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både
distributions- og transmissionsniveau
•
Tiltagene skal bl.a. dække netselskabernes og Energinets omkostninger i
forbindelse med udbygningen af vedvarende energi, som hidtil har været
dækket af udligningsordningen. Ændringerne vil understøtte, at
en større del
af
omkostningerne i nettet, som udbygningen af vedvarende energi giver
anledning til, afholdes af producenterne selv.”
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
2361763_0003.png
Store omkostninger væltes over på
elproducenter:
Udlignings-
ordning i mio. kr
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Under behandling
6
21
50
2
5
136
114
Sol
Vind
7
156
17
98
97
117
110
Udlignings-ordning i
MW
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Under behandling
20
23
152
8
7
236
243
Sol
Vind
32
334
62
234
117
198
216
2017
2019
2020
Total
5
130
221
mio. Kr.
17
28
69
715
mio. Kr.
2017
2019
2020
Total
12
224
446
MW
18
22
203
1,435
MW
Data er fra Energistyrelsen og viser, at der siden 2014 er udlignet ca. 1880 MW vind og solenergi
til en pris på ca. 936 mio. kr.,
dvs. gennemsnitligt ca. 500.000 kr./MW.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
2361763_0004.png
Brat opbremsning på landsplan samt
øget elimport
Status på solcelleprojekter
GW
Tidlinje
Sandsynlighed
Aktuelt tilsluttet
Vundet udbud og/eller nettilslutningsaftale
Lokalplan påbegyndt
Lokalplan ej påbegyndt
Samlet set
0,5
1
5
14
20
-
0-2 år
2-5 år
4-8 år
0-8 år
-
Høj
Mellem
Lav
Mellem
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
2361763_0005.png
Forventet behov for VE-elproduktion frem
mod 2030
Svar til KEF-udvalget vedr. yderligere elbehov i
2030 (5. marts, 2021):
•
Der er brug for yderligere 31,6 TWh.
Det
aktuelle danske elforbrug er 35 TWh, hvoraf 5
TWh forsynes via elimport.
•
De nuværende havvindplaner forventes at
medføre 20 TWh frem mod 2030.
•
Skal det fulde Power-to-X potentiale i
regeringens klimaprogram realiseres, kræver
det yderligere 21 TWh.
Kilde: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/kef/spm/184/svar/1754755/2347294/index.htm
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
2361763_0006.png
Et større investeringsefterslæb skal
indhentes hurtigt
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
2361763_0007.png
72 ud af 98 kommuner har i dag mindre
end 50% VE
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
2361763_0008.png
Finansiering af fremtidens elnet bør være
en fælles opgave
•
Elnettet står overfor en betydelig stigning i forbrug og produktion. Derfor er der brug for en
elektrificeringsstrategi, der understøtter udbygningen af elnettet i de områder, hvor VE-
potentialet er størst (Lolland-Falster, Ringkøbing-Skjern og Nordsøen).
•
Alle aktører, heriblandt netselskaber, producenter, staten og forbrugere, bør løfte opgaven
solidarisk i flok.
•
Flertallet af europæiske lande, herunder Tyskland, anvender ikke indfødningstariffer eller
lignende betaling fra elproducenter. Udenlandske elproducenter vil således stilles bedre
end danske elproducenter i konkurrencen, da der ikke betales tarif ved at anvende det
danske elnet til transit.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
Kendte rammevilkår er nødvendige for
stabil VE-udbygning
•
Placeres samtlige omkostninger fra udligningsordningen på VE-producenter, bremses den grønne
omstilling voldsomt.
•
Da lovgrundlaget for fremtidige producentbetalinger først er klart ultimo 2021/primo 2022, er
opbremsningen allerede i gang. Det skyldes, at netselskaber og VE-udviklere er nødsaget til at træffe
investeringsbeslutninger uden fuld viden om omkostninger og konsekvenser af de kommende
rammevilkår. Derfor ser vi, at nye nettilslutningsaftaler er stoppet.
Lange sagsbehandlings- og tilslutningstider bremser allerede den grønne omstilling, og problemerne
forventes at vokse i de kommende år.
Elforbrug lader som nemt flytte (fx via forbrugstariffer). Det er anderledes vanskeligt med vedvarende
energiproduktion. Skal VE-potentialet derfor udnyttes fuldt ud, kræver det en elnetregulering, som fremmer
VE-udbygning,
og et tarifsystem, der fremmer fleksibelt forbrug samt mulighed for ”eget forbrug” på
producentsiden, fx via direkte linjer. Sidstnævnte er bl.a. afgørende for PtX-produktion.
•
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
Hvordan kommer vi videre herfra?
Kort sigt
•
Præcisering af klimaaftalens hensigt om muliggørelse af indførelsen af et geografisk differentieret
tilslutningsbidrag, indfødningstariffer, etc.
•
Akut behov for at forlænge overgangsordning for udligningsordningen eller dispensationsordning, da VE-
udviklere ikke har indflydelse på tilslutningstidspunktet. (Træk på erfaringer fra biogasområdet i 2019 med
dispensationsordning for VE-udviklere, som havde gennemført betydelige, irreversible investeringer)
•
Indfør frister for sagsbehandling og tilslutning hos netselskaberne, og skab mulighed for
konkurrenceudsættelse i det omfang tidsfrister ikke kan overholdes. Sanktioner herfor bør indføres.
Lang sigt
•
Udarbejdelse af en national handlingsplan for et fremtidssikret elnet. Fokus på direkte adgang for
landbaseret VE til elnettets ”motor- og motortrafikveje” og inddragelse af kommuner og deres VE-strategier.
•
Den aktuelle proces for prisfastsættelse og metodeanmeldelse bør erstattes af regler på lovniveau.
•
Genbesøg anbefalingerne fra Elreguleringsudvalget (2014) og Implements analyse udarbejdet for
Forsyningstilsynet (2019), heriblandt at
§
73 b i elforsyningsloven udgår.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 245: Materiale fra European Energy og Better Energy ifm. foretræde den 25/3-21
Ministeren bedes besvare følgende
spørgsmål:
1.
2.
I lyset af den aktuelle uklarhed, vurderer ministeren, at det er muligt at forlænge overgangsordningen for udligningsordningen?
Kan ministeren bekræfte, at der i 2019 blev gennemført en dispensationsordning for VE-udviklere på biogasområdet, der allerede havde
foretaget betydelige, irreversible investeringer ifm. nettilslutning? Eftersom VE-udviklere i dag har ligeså lidt indflydelse på
nettilslutningstilspunkt som VE-udviklere havde i 2019, vurderer ministeren, at det ville være hensigtsmæssigt med en lignende
dispensationsordning?
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Kan ministeren bekræfte, at et flertal af EU-lande ikke anvender nettilslutningsbidrag og/eller indfødningstariffer, og om det vil have en
negativ effekt på danske VE-producenters konkurrenceevne at indføre det i Danmark?
Er ministeren enig i, at klimaaftalens beslutning om at påføre elproducenterne en større andel af nettilslutningsbidrag og indfødningstariffer
alt andet lige vil forsinke den grønne omstilling af Danmark?
Er det ministerens forståelse, at der med “en større andel af omkostningerne i nettet” skal forstås, at
elproducenterne skal betale for samtlige
udgifter, de giver anledning til i forbindelse med nettilslutning af nye VE-anlæg?
Ministeren bedes kommentere på Klimarådets anbefaling om at udarbejde en ny kompensationsmodel for transmissionsprojekter, der kan
sikre folkelig accept i lokalområderne af etablering af yderligere højspændingsledninger.
Vil ministeren begrunde, hvorfor Danmark vælger metodeanmeldelse i stedet for lovgivning, når det gælder indfødningstariffer?
Vil ministeren forklare, hvad regulator vil gøre for at fjerne risici for, at netselskabernes egeninteresse påvirker prissætning på tariffer? I
forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om regeringen påtænker at lade
§
73 b i elforsyningsloven udgå.
Hvilke sanktioner gælder, når netselskaber ikke lever op til deres forpligtelser overfor forbrugerne, herunder tidsfrister, godkendelser, mv.?
10.
Hvad er ministerens kommentar til konklusionen i rapporten fra Europa-Kommissionen
”European
Barriers in retail energy markets
–
Denmark country handbook”,
hvor det bl.a. fremgår, at industriorganisationer og
netselskaber udøver stor påvirkning på lovgivning og
udformning af regler, hvilket skaber uklarhed og bias i reguleringen, som favoriserer koncernforbundne virksomheder og hæmmer
konkurrencen samt investeringer i grøn omstilling?