Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 231
Offentligt
2355655_0001.png
Vejledning til ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen 2021
Kontor/afdeling
Center for Tele
Dato.
Xx.xxx.2021
J nr.
2021-3711
Indhold
1. Vejledningens formål ............................................................................................. 4
2. Ansøgningsproces ................................................................................................. 5
2.1 Tjekliste
–
hvad skal du/I nå inden ansøgningsfristen? ................................... 5
2.2 Hvilke projekter kan søge tilskud? ................................................................... 5
Adresser med dækning mellem 10 og 20 Mbit/s downloadhastighed
............... 6
Bredbåndskortet
................................................................................................. 6
Hvordan anvendes Bredbåndskortet?
................................................................ 6
2.3 Indsigelse over adresser .................................................................................. 8
Indsigelser over dækningen på en adresse
....................................................... 8
Indsigelser i forhold til ruiner og tomme boliger
................................................. 9
Indsigelse over mobil bredbåndsdækning
.......................................................... 9
Hvordan sendes en indsigelse?
....................................................................... 10
Behandling af indsigelser
................................................................................. 10
2.4 Hvem kan søge om tilskud?........................................................................... 11
Hvad indebærer det at være projektets administrator?
.................................... 11
Afsluttende rapport fra administrator
................................................................ 12
Fuldmagter
....................................................................................................... 12
2.5 Afgrænsning af projektområde....................................................................... 13
Hvornår er et område geografisk sammenhængende?
................................... 14
Medtage enkelte adresser med grå prik i projektet
.......................................... 15
Justering af projektområde efter valg af bredbåndsudbyder
............................ 15
2.6 Finansiering.................................................................................................... 16
Egenbetaling
.................................................................................................... 16
Bredbåndsudbyderens medfinansiering
........................................................... 17
Kommunetilskud
............................................................................................... 17
2.7 Annoncering af projekter ................................................................................ 18
Hvordan annoncerer vi vores projekt?
............................................................. 18
Side 1/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0002.png
2.8 Valg af bredbåndsudbyder ............................................................................. 20
Valg af teknologi
............................................................................................... 20
2.9 Partnerskabsaftale ......................................................................................... 21
Budget
.............................................................................................................. 22
2.10 Hvordan søger vi om tilskud? ...................................................................... 23
Oplysninger, der skal være med i ansøgningen...............................................
24
2.11 Frister i ansøgningsproces........................................................................... 25
2.12 Vurdering af projektansøgningen ................................................................. 25
Pointmodellen
................................................................................................... 26
Kriterie 2
–
adgang til mobilt bredbånd
............................................................ 27
Kriterie 7
–
point til projekter på småøer
.......................................................... 27
Rangering af ansøgninger
................................................................................ 28
2.13 Hvornår gives der svar på, hvilke projekter der får tilskud? ......................... 28
2.14 Ændringer i projektet efter tilsagn er givet ................................................... 28
Ansøge om udsættelse
.................................................................................... 29
2.15 Hvor kan jeg få svar på spørgsmål? ............................................................ 29
3. Vejledning til kommuner ...................................................................................... 29
Dele information
............................................................................................... 30
Koordinere indsats
........................................................................................... 30
Give tilskud
....................................................................................................... 30
Være projektejer
............................................................................................... 31
4. Information til bredbåndsudbyder. Krav til det etablerede net ............................. 31
4.1 Åben engrosadgang ....................................................................................... 31
Åben engrosadgang
......................................................................................... 32
Ikke-diskriminerende vilkår
............................................................................... 34
Transparens
..................................................................................................... 34
4.2 Passiv fysisk infrastruktur .............................................................................. 34
5. Udbetaling af tilskud ............................................................................................ 35
Modtagergrupper
.............................................................................................. 36
Indsendelse af dokumentation
......................................................................... 36
Tilskudsberettigede omkostninger
................................................................... 38
Interesseforbunden virksomhed
....................................................................... 39
Rateudbetaling
................................................................................................. 39
Side 2/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0003.png
5.1 Bortfald og tilbagebetaling af tilskud .............................................................. 40
Gruppefritagelsesforordningen
......................................................................... 40
6. Retsgrundlag og klageadgang ............................................................................. 41
Klageadgang
.................................................................................................... 41
Bilag 1
–
Fuldmagt til gule adresser ........................................................................ 42
Bilag 2
–
Fuldmagt til grå adresser .......................................................................... 43
Bilag 3
–
Revisionsinstruks for projekter, der modtager tilskud fra Bredbåndspuljen
................................................................................................................................. 44
Side 3/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0004.png
1. Vejledningens formål
Dette er en vejledning til ansøgning om tilskud fra statens Bredbåndspulje 2021
1
.
Formålet med Bredbåndspuljen er at forbedre internetdækningen i de dårligst
dækkede områder i Danmark gennem tilskud til etablering af højhastigheds-
bredbånd. Vejledningen beskriver, hvordan du/I udarbejder en ansøgning, og hvad
der sker, efter der er givet tilsagn om tilskud.
Husk at sætte jer ind de vilkår, der gælder for 2021-puljen, da der er ændringer i
forhold til de vilkår, der var gældende i 2020. Ændringerne kan betyde, at I er nødt
til at justere jeres projekt.
Alle tidsfrister i forbindelse med ansøgningsprocessen, som omtales i vejledningen,
vil blive offentliggjort på
Energistyrelsens hjemmeside.
Neden for er vejledningens opbygning beskrevet:
Afsnit 2
henvender sig primært til borgere/sammenslutninger, der overvejer at søge
tilskud, samt bredbåndsudbydere, der vil byde på projekter, og som søger en
bredbåndspartner. Afsnittet beskriver betingelserne for at ansøge om tilskud og de
enkelte dele af ansøgningsprocessen. Hvis I går i gang med at danne et projekt, er
det her, I kan finde den samlede information om reglerne for Bredbåndspuljen. I vil
også finde en række gode råd om, hvad I specielt skal være opmærksomme på. I
kan læse afsnittet i sin helhed, men kan også bruge det som et opslagsværk, når I
går i gang med de enkelte trin i ansøgningsprocessen.
Der vil løbende blive henvist til pointmodellen. Energistyrelsen benytter point-
modellen til at afgøre, hvilke projekter som kan få tilskud. Pointmodellen indeholder
syv objektive kriterier. Et projekt modtager point for hver af de syv kriterier, hvorefter
alle projekter rangeres efter højeste pointscore. Tilskud bliver uddelt til projekterne
med højest pointscore, indtil årets puljebeløb er uddelt. I afsnit 2.12 kan du/I læse
mere om
pointmodellen.
Afsnit 3
er henvendt særligt til kommuner og indeholder information om, hvilke
muligheder kommunerne har for at støtte lokale bredbåndsprojekter.
Afsnit 4
er primært relevant for bredbåndsudbydere samt for sammenslutninger, der
selv forventer at komme til at eje det etablerede net. Afsnittet beskriver de krav, der
er til etablering af nettet, herunder krav om åben engrosadgang.
Afsnit 5 er primært relevant for bredbåndsudbyderen
samt for sammenslutninger, der
selv forventer at komme til at eje det etablerede net. Afsnittet indeholder vejledning
1
Jf. bekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx 2021 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021
Side 4/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0005.png
om udbetaling af tilskud, herunder rateudbetalinger, samt information om hvilke
omkostninger, der er tilskudsberettigede.
2. Ansøgningsproces
2.1 Tjekliste
–
hvad skal du/I nå inden ansøgningsfristen?
Dan en arbejdsgruppe.
Det er en fordel at være flere, der kan samarbejde
om projektet og deles om arbejdsopgaverne.
Tjek betingelserne,
herunder de kriterier som indgår i den pointmodel,
som Energistyrelsen anvender til at afgøre, hvilke projekter, der får tilsagn
om tilskud.
Saml opbakning
i lokalområdet. Hvor mange i området vil være med, og
hvor meget egenbetaling er man villig til at betale? De interesserede
samles i en sammenslutning, hvoraf en repræsenterer sammenslutningen
(projektadministrator). Indhent fuldmagter fra alle, som ønsker at deltage.
Få overblik over adresserne i projektområdet.
Hvis I mener, at én eller
flere adressers status ikke er korrekte, så husk at gøre indsigelse til
Energistyrelsen via Bredbåndskortet, inden fristen for indsigelser udløber.
Energistyrelsens kort over tilskudsberettigede adresser kan ses
her.
Kontakt kommunen
for at undersøge, om kommunen vil støtte projektet
økonomisk og eventuelt også deltage som partner i projektet. Hør også om
kommunen kender andre projekter, det kunne være relevant at gå i dialog
med.
Annoncér projektet
i mindst tre uger på Energistyrelsens hjemmeside for
at få tilbud fra bredbåndsudbydere. Den sidste frist for annoncering
fremgår af hjemmesiden. Vi anbefaler at annoncere i god tid, så der også
er god tid til at indgå en aftale med en bredbåndsudbyder.
Vælg bredbåndsudbyder
på baggrund af modtagne tilbud. Hvis I ikke har
modtaget noget tilbud, kan I selv prøve at kontakte relevante udbydere og
gøre opmærksom på jeres projekt.
Indgå partnerskabsaftale
mellem sammenslutning og bredbånds-
udbyder (og eventuelt den lokale kommune, hvis denne vil indgå som
deltager i partnerskabet), hvor roller og de nærmere detaljer i projektet
fastlægges.
Send ansøgning
til Energistyrelsen via
tilskudsportalen.
Vær opmærksom på ansøgningsfristen.
2.2 Hvilke projekter kan søge tilskud?
Der kan kun søges om tilskud til adresser, der ligger i landzone eller i
sommerhusområder. Adresser, der ligger i byzone, er ikke tilskudsberettigede
2
.
Adresser ejet af det offentlige dvs. staten, en kommune eller en region, er heller ikke
tilskudsberettigede.
2
Hvis I er tvivl om, hvorvidt en adresse er registreret med korrekt zone hos Energistyrelsen, kan I også
slå adressen op på boligejer.dk. Under punktet: Ejeroplysninger, planer, zonestatus fremgår det, hvilken
zone adressen ligger i.
Side 5/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0006.png
Det fremgår af Energistyrelsens bredbåndskort, hvilke adresser der er tilskuds-
berettigede. Du kan læse mere om Bredbåndskortet
nedenfor.
Der kan søges om tilskud til adresser, hvor der er en bredbåndsdækning på højst 10
Mbit/s download eller højst 2 Mbit/s upload. Hvis der foreligger konkrete planer om
at etablere bedre dækning på adressen inden for de næste tre år, kan der dog ikke
søges tilskud til adressen.
Adresser med dækning mellem 10 og 20 Mbit/s downloadhastighed
Som noget nyt i puljen for 2021 har et projekt mulighed for i begrænset omfang at
medtage adresser med adgang til en downloadhastighed på mere end 10 Mbit/s men
maksimalt 20 Mbit/s.
Et projekt må højst medtage 5 procent adresser med denne downloadhastighed. Det
vil fx sige, at et projekt med 20 adresser kan indeholde én adresse med en dækning
på mere end 10 Mbit/s og op til og med 20 Mbit/s downloadhastighed. Et projekt med
40 adresser kan indeholde to adresser med den hastighed. I kan læse mere om,
hvordan adresserne kan indgå i jeres projektområde i
afsnit 2.5.
Bemærk, at uploadhastigheden på disse adresser altid vil være over 2 Mbit/s, idet
adresser med uploadhastighed på 2 Mbit/s eller lavere i forvejen regnes med til de
tilskudsberettigede adresser jf. ovenstående afsnit.
Bredbåndskortet
På
Energistyrelsens bredbåndskort
kan I se, hvilke adresser, som er tilskuds-
berettigede. Det er vigtigt, at I så tidligt i forløbet som muligt tjekker, om alle de
adresser, I påtænker at have med i et projekt, faktisk er tilskudsberettigede.
Kortet viser en adresses status ud fra de oplysninger, vi har om den pågældende
adresse. Adresser markeret med en gul prik er tilskudsberettigede og kan indgå i en
ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen. De grå prikker på kortet viser de
adresser, som i nogle tilfælde kan tages med i et større projekt. Adresserne kan dog
ikke indgå i et selvstændigt projekt. Adresser markeret med en hvid prik er ikke
tilskudsberettigede og kan ikke indgå i en ansøgning. Bemærk at man skal zoome
langt ind på kortet for at kunne se de hvide prikker.
Det anbefales, at I tilmelder jer Energistyrelsens nyhedsmails om Bredbåndspuljen,
så I får besked, når kortet opdateres med nye data. Tjek altid kortet efter en
opdatering for at se, om opdateringen har betydning for adresserne i jeres projekt. I
kan tilmelde jer på Energistyrelsens hjemmeside:
ens.dk/bredbaandspulje.
Hvordan anvendes Bredbåndskortet?
Kortet har specielt tre formål:
Side 6/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0007.png
1. I får overblik over de tilskudsberettigede adresser, så I kan afgrænse et
projektområde og ved, hvilke adresser I skal kontakte for at finde ud af, om
de vil være med i projektet.
2. I har mulighed for at gøre indsigelser i forhold til kortlægningen.
3. I anvender det til at angive de adresser, der indgår i jeres projektområde, når
I skal indsende jeres ansøgning om tilskud.
Når man klikker på en gul prik for en konkret tilskudsberettiget adresse, kommer der
en grå boks frem, hvor det fremgår:
- om adressen ligger i en landzone eller i et sommerhusområde
- adressens dækning med mobilt bredbånd ifølge mobiludbydernes ind-
beretninger til Tjekditnet.dk. Dækningen er inddelt i tre kategorier (Læs mere
om dækning med mobilt bredbånd i
afsnit 2.12)
Alle ovenstående forhold har betydning for et projekts pointscore i pointmodellen.
Kriterierne for point er beskrevet i
afsnit 2.12.
Fra boksen er der desuden mulighed for at gøre indsigelse over for den registrerede
dækning. I kan se nærmere om indsigelsesmuligheden i afsnittet
nedenfor.
Kortet er baseret på oplysninger fra alle bredbåndsudbydere om, hvordan deres
dækning er i dag, og om de har konkrete planer for udrulning inden for tre år. Hvis
en udbyder har godtgjort, at man har en konkret plan om at forbedre dækningen
inden for tre år, vil adressen være hvid.
En adresse vil altid være hvid, hvis den ikke er registreret som bolig, virksomhed eller
sommerhus. Adresser, som er beliggende i byzone, og adresser, som ejet af det
offentlige, vil også altid være hvide.
I skal være opmærksomme på, at kortet alene afspejler den dækning, som
bredbåndsudbyderne har oplyst til Energistyrelsen inden for den fastsatte ind-
beretningsfrist. Det kan ikke udelukkes, at enkelte adresser kan være registreret med
en forkert farve. Findes der allerede dækning med en højere hastighed end 10 Mbit/s
download og højere hastighed end 2 Mbit/s upload på en adresse, kan der ikke
søges tilskud til adressen, uanset hvordan adressen er markeret på kortet. Der kan
således ikke søges tilskud, hvis ejer/lejer har eller kan få et abonnement hos en
bredbåndsudbyder med højere dækning end 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.
Hvis en adresse ansøger om tilskud fra puljen mod bedre vidende, kan
konsekvensen være, at hele projektets tilskud bortfalder. Undtaget fra dette er dog
adresser med en downloadhastighed over 10 Mbit/s og op til og med 20 Mbit/s, som
i begrænset omfang kan medtages i et projekt jf.
ovenfor.
Vær opmærksom på, at en adresse kan ændre status i løbet af ansøgningsrunden.
Det kan skyldes nye oplysninger fra en bredbåndsudbyder, eller at Energistyrelsen
på baggrund af en indsigelse har truffet afgørelse om, at adressens status skal
Side 7/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0008.png
ændres. Vi anbefaler, at I løbende tjekker kortet for eventuelle ændringer, specielt
umiddelbart inden fristen for indsigelser udløber, så I kan nå at gøre indsigelse, hvis
I ikke er enig i en adresses status på kortet, og desuden i ugen op til sidste frist for
annoncering af projekter. Læs nærmere om indsigelser
nedenfor.
Vær opmærksom på, at der ikke kan gives tilskud til dækning ved samlede områder
med nybyggeri eller nye udstykninger. Dog kan der gives tilskud til dækning ved
enkeltstående nybyggeri eller en enkeltstående ny udstykning, hvis øvrige krav for
at kunne ansøge i øvrigt er opfyldt.
2.3 Indsigelse over adresser
Det er vigtigt, at I fra starten tjekker, at alle adresser i det projekt, I har planlagt, er
markeret som tilskudsberettigede på
Energistyrelsens bredbåndskort.
På samme måde skal I tjekke, om der er adresser, der ikke burde være
tilskudsberettigede. Det kan fx være et hus, der ikke længere kan bruges til bolig eller
en bygning, som er registreret forkert i BBR.
Bemærk, at en adresse med en grå prik ikke tæller med i projektområdet, selvom I
ikke medtager adressen i jeres projekt. Det vil således ikke være nødvendigt at gøre
indsigelse for at få ændret en adresse fra grå prik til hvid prik.
Indsigelser over dækningen på en adresse
Dækningen på en adresse fremgår på
Tjekditnet.dk.
Oplysningerne på Tjekditnet.dk
kommer fra de enkelte udbydere. Hvis I mener, at oplysningerne om dækningen på
adressen ikke er korrekte, skal I først kontakte udbyderen for at afklare, om der er
tale om en fejl. Dernæst kan I gøre indsigelse til Energistyrelsen, se vejledning
nedenfor. Bemærk, at Energistyrelsen først kan behandle en indsigelse, når den er
tilstrækkeligt begrundet i forhold til de konkrete dækningsforhold på adressen. Det
kræver, at I har været i kontakt med udbyderen, og at I kan redegøre for, hvorfor
udbyderens dækningsoplysninger i forhold til adressen ikke er korrekte.
Hvis I mener, at en tilskudsberettiget adresse skal ændre status til ikke at være
tilskudsberettiget, skal indsigelsen indsendes af ejeren selv. Alternativt skal ind-
sigelsen være vedlagt en underskrevet erklæring fra ejeren, hvor denne giver
tilladelse til at ændre adressen. I kan hente en skabelon til en sådan erklæring fra
ejeren
her.
Bredbåndskortet vil blive opdateret i løbet af ansøgningsrunden på baggrund af de
modtagne indsigelser. Derfor vil I kunne opleve, at adresser inden for jeres
projektområde kan skifte markering helt frem til fristen for annoncering. I bør derfor
tjekke adressernes status, umiddelbart inden indsigelsesfristen udløber, så I har
mulighed for at gøre indsigelse, hvis der er sket ændringer, I ikke mener, er korrekte.
Side 8/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0009.png
Indsigelser i forhold til ruiner og tomme boliger
En adresse kan ikke fjernes fra kortet alene, fordi den for nuværende er ubeboet. Det
gælder også, selvom boligen måske har været ubeboet gennem en årrække.
Energistyrelsen kan dog i særlige tilfælde, hvor det dokumenteres, at en adresse er
ubeboelig (fx et sammenfaldet eller nedbrændt hus) fjerne adressen fra kortet.
Energistyrelsen foretager en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis I vil gøre
indsigelse over en ubeboelig adresse, skal I derfor fremsende billeddokumentation,
som klart viser boligens stand.
I skal samtidigt være opmærksomme på, at det kun er ejeren af boligen selv, som
kan give tilladelse til, at boligen udgår som tilskudsberettiget adresse på grund af
boligens stand. Indsigelsen skal derfor enten fremsendes af ejeren eller være vedlagt
en underskrevet erklæring fra ejeren om, at boligen er ubeboelig, og at ejeren er
indforstået med, at adressen ikke længere vil være tilskudsberettiget. I kan hente en
skabelon til en sådan erklæring fra ejeren
her.
Det er Energistyrelsen, som træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt adressen
kan fjernes fra kortet.
Indsigelse over mobil bredbåndsdækning
Det har betydning for et projekts pointscore i pointmodellen (kriterie 2), hvor god
dækning med mobilt bredbånd der er indberettet på den enkelte adresse i projektet.
Hvis man trykker på den enkelte prik på Bredbåndskortet, kan man se den mobil-
dækning, der er indberettet af mobiludbyderne til Tjekditnet.dk.
Dækningen med mobilt bredbånd har alene betydning for projektets pointscore,
men ikke om en adresse er tilskudsberettiget.
Læs mere om, hvordan mobilt bredbånd indgår i pointmodellen i
afsnit 2.12.
Hvis I vil gøre indsigelse over dækningen med mobilt bredbånd på en adresse, gør I
det på samme måde som ved andre indsigelser via Bredbåndskortet.
Vær opmærksom på, at den mobildækning, som indberettes til Tjekditnet.dk, er en
beregnet udendørs-dækning. Man kan derfor ikke forvente, at den oplevede dækning
indenfor på adressen altid vil svare til den indberettede dækning.
Den oplevede dækning vil typisk være dårligere, når man befinder sig inde i en
bygning. Den oplevede dækning vil også være påvirket af kvaliteten af den antenne,
der anvendes til at modtage signalet, af afstanden til mobilmasten, samt af
træbevoksning og bygningskonstruktioner, som kan hæmme modtagelsen af
signalet. Endelig vil antallet af samtidige brugere påvirke den oplevede hastighed.
Side 9/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0010.png
I forhold til pointmodellen er adgangen til mobilt bredbånd inddelt i tre kategorier,
som har betydning for, hvor mange point projektet opnår i dette kriterie: Hastigheder
under 20 Mbit/s download, hastigheder fra 20 og op til 100 Mbit/s download og
hastigheder på 100 Mbit/s download eller derover.
Det vil kun være relevant at gøre indsigelse over den indberettede hastighed, hvis
den ønskede ændring vil have betydning for antallet af point, altså hvis adressen
ændres fra en kategori til en anden. Det vil ikke have betydning, hvis en adresse fx
går fra 60 Mbit/s til 40 Mbit/s, da den fortsat vil ligge inden for samme kategori.
Hvordan sendes en indsigelse?
Hvis I er uenige i en adresses status på kortet, er det i første omgang vigtigt, at I som
beskrevet ovenfor selv først har undersøgt forholdene og indhentet informationer på
adressen. Når det drejer sig om dækningen på adressen, skal I således først have
orienteret jer på Tjekditnet.dk og have kontaktet relevante udbydere. Er I derefter
fortsat uenige i adressens status, kan I gøre indsigelse til Energistyrelsen. Når det
drejer sig om at få fjernet en adresse med en ubeboelig ejendom, skal I sørge for at
have indhentet ejererklæring og billeddokumentation, inden I sender indsigelsen.
Fristen for at gøre indsigelse over en adresses status på kortet fremgår af Energi-
styrelsens hjemmeside.
Indsigelsen sendes via Bredbåndskortet ved at klikke på prikken på den ønskede
adresse. I indsigelsen skal I oplyse, hvordan I mener, at adressen burde være
markeret og hvorfor. Der er mulighed for at vedhæfte eventuel dokumentation fx
billedmateriale, mailkorrespondance med udbyder, ejererklæring eller andet, som
kan understøtte indsigelsen.
Behandling af indsigelser
Når Energistyrelsen modtager en indsigelse over bredbåndsdækning med fastnet
eller boligoplysninger, undersøges det, om adressen skal være registreret som
tilskudsberettiget.
Ved modtagelse af indsigelser over mobil bredbåndsdækning vil Energistyrelsen
vurdere, om der er behov for at få mobiludbyderen til at tage stilling til, om der kan
være fejl i den beregning, som ligger til grund for udbyderens indberetning.
Behandling af indsigelser vil ofte indebære, at Energistyrelsen skal føre dialog med
udbydere. Det kan også blive nødvendigt at indhente yderligere oplysninger hos den,
som har sendt indsigelsen. Det er derfor vigtigt, at der på indsigelsen er registreret
en kontaktperson, som vi kan få fat i.
Når indsigelsen er fuldt oplyst, træffes der afgørelse. Afgørelsen vedrørende
indsigelsen vil blive fremsendt hurtigst muligt, men kan som udgangspunkt først
forventes at foreligge, efter fristen for indsigelser er udløbet.
Side 10/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0011.png
Når alle indsigelser er behandlet, vil kortet blive opdateret i forhold til de afgørelser,
der er truffet.
2.4 Hvem kan søge om tilskud?
Ansøgninger kan indsendes af sammenslutninger af borgere og virksomheder eller
af kommuner på vegne af de lokale borgere og virksomheder. Det mindste antal
adresser, der kan søges tilskud til, er to, men gerne flere. Det er ikke muligt at søge
tilskud som enkeltperson. I skal således mindst være to personer fra to forskellige
adresser, som slår jer sammen.
En sammenslutning består af de borgere eller virksomheder, som repræsenterer de
adresser, der ønsker at søge om tilskud fra Bredbåndspuljen. Det vil som
udgangspunkt sige ejeren af adressen. Det kan dog også være lejeren af en adresse,
når der er tale om en langsigtet udlejning, og når ejer er informeret om og indforstået
med vilkårene for, at adressen indgår i en ansøgning. Sammenslutningen kan stifte
en forening eller blot indgå et mere uformelt samarbejde. Sammenslutningen kan
også være en allerede eksisterende forening, fx bylaug, grundejerforening osv.
Sammenslutningen skal bestå af mindst to uafhængige parter.
Sammenslutningen skal have en projektadministrator, som repræsenterer alle
adresserne. Denne projektadministrator er også kontaktperson i forhold til
Energistyrelsen og er den, som indsender ansøgningen.
Hvad indebærer det at være projektets administrator?
Administratoren fungerer som repræsentant for projektet i forhold til Energistyrelsen,
men det bagved liggende arbejde med projektet kan sagtens være fordelt på flere
andre personer fra sammenslutningen, kommunen og bredbåndsudbyderen.
Det kræver en del arbejde at lave et projekt og udarbejde en ansøgning til
Bredbåndspuljen. Du skal være forberedt på et større tidsforbrug, hvis du påtager
dig opgaven som administrator. Energistyrelsen anbefaler, at du så vidt muligt slår
dig sammen med andre interesserede borgere, så I kan fordele opgaverne mellem
jer.
Energistyrelsen anbefaler desuden, at I sætter jer godt ind i det informations-
materiale, styrelsen har udarbejdet, dels ved at læse denne vejledning grundigt
igennem og dels ved at orientere jer på Energistyrelsens hjemmeside. Det vil sikre,
at I er godt forberedt på opgaven og er klar over, hvilke regler der gælder. Hvis I
derefter er i tvivl om noget, er I altid velkomne til at kontakte Energistyrelsen.
Administratoren er Energistyrelsens primære kontaktperson, når der skal udveksles
oplysninger mellem Energistyrelsen og projektet. Det er derfor vigtigt, at du som
administrator holder dig orienteret om nyt i sagen. Det gælder ikke mindst i perioden
umiddelbart efter ansøgningsfristen, hvor vi gennemgår det materiale, I har indsendt
med jeres ansøgning. Vi oplever tit, at der mangler oplysninger eller er uklarheder i
Side 11/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0012.png
en ansøgning. Hvis Energistyrelsen har spørgsmål til ansøgningen eller behøver
yderligere dokumentation, skal vi kunne komme i kontakt med dig. Du vil modtage
en mail fra os, når der er nyt til dig på tilskudsportalen om projektet.
Læs mere om indsendelse af ansøgning i
afsnit 2.10.
Efter et tilsagn om tilskud er givet, er det også dig, som skal sørge for at indhente
underskrifter fra jeres bredbåndsudbyder og i nogle tilfælde også fra udbyders revisor
(afhængigt af tilsagnets størrelse og udbyder), hvorefter du på projektets vegne kan
acceptere afgørelsen.
Afsluttende rapport fra administrator
Når et projekt er afsluttet, kan netejer søge om udbetaling af tilskud. I den forbindelse
skal du som administrator, eventuelt i samarbejde med andre deltagere i
sammenslutningen og med bredbåndsudbyderen, udarbejde en rapport om
projektet, der skal være egnet til offentliggørelse. Formålet med rapporten er blandt
andet at videregive sammenslutningens erfaringer fra projektet til senere ansøgere.
Rapporten kan fx indeholde en beskrivelse af situationen før etableringen, hvordan
sammenslutningen greb projektet an, erfaringer (gode eller dårlige) fra arbejdet med
projektet, beskrivelse af samarbejdet mellem sammenslutningen, bredbåndsudbyder
og kommune, valg af teknologi og opnåede resultater.
Endelig skal du som projektadministrator for sammenslutningen i forbindelse med
rapporten bekræfte, at projektet er gennemført som ansøgt og er afsluttet. Det vil
sige, at alle tilskudssøgende adresser har fået etableret netadgang helt ind til den
enkelte bolig/virksomhed/sommerhus med et forbindelsesstik inde i huset.
Fuldmagter
Når I indsender jeres ansøgning, skal der vedlægges en fuldmagt fra hver af de
tilskudssøgende adresser. Det er et krav, at man anvender en standardfuldmagt,
som kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside.
Fuldmagterne er også vedlagt som bilag til denne vejledning. Bemærk, at der er to
forskellige fuldmagter. Fuldmagten i bilag 1 skal benyttes, når I indhenter fuldmagt
fra en gul adresse. Fuldmagten i bilag 2 skal benyttes, når I indhenter fuldmagt fra
en grå adresse. Adressernes farve fremgår af Bredbåndskortet.
Den enkelte fuldmagt skal være givet til projektets administrator personligt og ikke til
sammenslutningen.
På hjemmesiden er der en række råd til, hvordan I sikrer jer, at fuldmagten er korrekt
udfyldt.
Side 12/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0013.png
Formålet med fuldmagten er at give projektadministrator tilladelse til at repræsentere
alle de individuelle tilskudssøgende adresser. Fuldmagten skal samtidigt sikre, at alle
i sammenslutningen har bekræftet deres deltagelse i projektet og er klar over, hvad
de forpligter sig til i forbindelse med ansøgningen. Dette gælder særligt i forhold til
egenbetaling, samt at man giver adgang til at etablere forbindelsesstik inde i
ejendommen og til eventuelt gravearbejde på grunden.
På fuldmagten skal fuldmagtsgiver samtidigt bekræfte, at de ikke har viden om
dækning eller planer om fremtidig dækning. Det er dog ikke tanken, at fuldmagtsgiver
skal søge oplysninger ud over, hvad de kan slå op på Tjekditnet.dk. Formuleringen
sigter alene på den situation, hvor fuldmagtsgiveren konkret har viden om forhold,
som kan betyde, at adressen ikke er tilskudsberettiget, selvom dette ikke er afspejlet
i Energistyrelsens kortlægning af tilskudsberettigede adresser. Formuleringen er
indført for at understrege, at det er i strid med statsstøttereglerne, såfremt man
ansøger om eller modtager tilskud til en adresse, hvis adressen allerede har dækning
eller viden om planlagt dækning, som overstiger hastighedsgrænserne i bekendt-
gørelsen.
Hvis det senere viser sig, at en eller flere adresser alligevel ikke ønsker at deltage i
et projekt, som har fået tilsagn om tilskud, vil det kunne betyde, at tilskuddet bliver
mindre eller helt bortfalder. Hvis der sker ændringer efter, at tilsagnet om tilskud er
givet, skal I med det samme ansøge Energistyrelsen om en ændring af projektet.
Læs mere i
afsnit 2.14.
Det er vigtigt at understrege, at Energistyrelsen ikke har et ansvar i forhold til
projektets aftalegrundlag (partnerskabsaftalen). Der kan være forhold i projektet,
som ikke er omfattet af den obligatoriske fuldmagt. Det er op til partnerskabet at sikre,
at aftalegrundlaget for projektet er fyldestgørende og bindende. Energistyrelsen har
ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler som følge af fuldmagten.
Bemærk, at man ikke kan genbruge en fuldmagt fra en eventuel ansøgning sidste
år. Man skal benytte fuldmagtskabelonen vedlagt i denne vejlednings bilag.
2.5 Afgrænsning af projektområde
Når I skal afgrænse et projektområde, kan I benytte jer af Energistyrelsens
bredbåndskort
til at afgøre, hvilke adresser som skal indgå i projektområdet.
Der skal være mindst to adresser i et projektområde, og der er ingen øvre grænse
for, hvor stort projektområdet kan være.
Adresserne i projektområdet skal være geografisk sammenhængende. Alle tilskuds-
berettigede adresser (det vil sige adresser markeret med gul prik) inden for
projektområdet skal indgå i projektet enten som ’tilskudssøgende’ eller som ’ikke
tilskudssøgende’. Det samlede antal tilskudsberettigede
adresser inden for et
projektområde kalder vi ’mulige adresser’.
Side 13/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0014.png
Det har betydning for projektets pointscore, hvor mange af de ’mulige adresser’, som
søger tilskud. Jo flere tilskudssøgende adresser ud af det samlede antal mulige
adresser i projektområdet, jo bedre pointscore opnår jeres projekt.
Bemærk, at adresser markeret med grå ikke tælles med i projektområdet, med
mindre adressen indgår i projektet som tilskudssøgende.
Hvornår er et område geografisk sammenhængende?
Energistyrelsen har fastsat en række kriterier for, hvornår adresser betragtes som
sammenhængende.
Overordnet betyder et geografisk sammenhængende område, at alle tilskuds-
søgende adresser i et projekt skal kunne nås uden at springe nogen over inden for
projektområdet. Det betyder, at alle tilskudsberettigede adresser, som passeres, når
man følger vejene i området, skal medregnes i projektområdet. Hvis adressen ikke
ønsker at søge om tilskud fra Bredbåndspuljen, skal adressen tælles med i
projektområdet som mulig adresse, men skal indgå i projektet som ikke
tilskudssøgende. Adresser, som er markeret med hvide prikker, tæller ikke med i
projektområdet, heller ikke selvom de ligger inde midt i området. Adresser med grå
prik tæller kun med i de tilfælde, hvor der søges tilskud til dem (se
nedenfor).På
Energistyrelsens hjemmeside
kan I se en række eksempler på, hvilke adresser der
skal medregnes i et projektområde.
Bemærk, at et sammenhængende område kan være forskelligt afgrænset alt efter,
om I får lagt kabler eller får dækning via trådløs teknologi. Vælger I en trådløs
teknologi, vil det område, der kan nås med udrulningen, være de adresser, hvor der
er direkte sigt mellem sendemast og adressens hovedbygning. Det vil her være
muligt at have veje med i projektet, der ikke hænger direkte sammen, men som alle
kan dækkes fra masten.
Hvis I bliver i tvivl om, hvordan området bør afgrænses, kan Energistyrelsen
kontaktes. Vær opmærksom på, at styrelsen ikke kan godkende en ansøgning, hvis
projektområdet ikke er reelt geografisk sammenhængende. Alle de tilskuds-
berettigede adresser, som ligger inden for projektområdet, skal medregnes i
projektet, enten som tilskudssøgende eller som ikke tilskudssøgende. Ansøgninger,
som ikke opfylder kravet, vil skulle ændres for ikke at blive afvist.
Hvis Energistyrelsen vurderer, at området ikke er sammenhængende, eller at alle
relevante adresser ikke er talt med, vil styrelsen tage kontakt til projektet.
Når I fastsætter projektområdet, er det en god idé, at I har sat jer ind i de kriterier,
ansøgningen bliver vurderet ud fra. Kriterierne er fastsat i pointmodellen. Læs mere
Side 14/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0015.png
om pointmodellen i
afsnit 2.12.
I kriterie 1 gives der point for projektets tilslutnings-
procent, altså for hvor mange af de samlede mulige tilskudsberettigede adresser,
som rent faktisk deltager i projektet ved at søge tilskud.
Medtage enkelte adresser med grå prik i projektet
Her kan I læse mere om, hvornår en adresse markeret med grå prik på Bredbånds-
kortet kan indgå i et projektområde.
Som udgangspunkt er det kun adresser, hvor bredbåndsdækningen ikke overstiger
10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, som kan medtages i et projekt, der søger
om tilskud fra Bredbåndspuljen. Disse adresser er markeret med gule prikker på
Bredbåndskortet.
5 pct. at projektets adresser må imidlertid have en downloadhastighed, som er højere
end 10 Mbit/s, men dog ikke højere end 20 Mbit/s. Sådanne adresser er markeret
med grå prikker på kortet.
Når I har fastlagt de gule adresser, som er med i jeres projekt, kan I vurdere, om der
er mulighed for at medtage enkelte grå adresser i projektet.
Først og fremmest skal I derfor undersøge på Bredbåndskortet, om der er adresser
inden for eller lige op til jeres projektområde, som er markeret med grå prik. Hvis det
ikke er tilfældet, er de næste afsnit ikke relevante for jer, og I kan gå videre til
”Justering
af projektområde efter valg af bredbåndsudbyder”
Hvis der er adresser med grå prik i området, har I mulighed for at lade dem komme
med i projektet, så længe de dog alene udgør max 5 pct. af det samlede antal
adresser i projektet.
Hvis I fx har 20 adresser i projektet, må der kun være én af disse, som er grå. Med
andre ord, hvis jeres projekt er mindre end 19 gule adresser, kan I ikke medtage
nogle grå adresser. Hvis jeres projekt består af mellem 19 og 37 gule adresser, kan
I medtage én grå adresse, og hvis jeres projekt består af mellem 38 og 56 gule
adresser, kan I medtage to grå adresser.
På Energistyrelsens hjemmeside ligger et skema, hvor I nemt kan se, hvor mange
adresser med grå prik I kan medtage i jeres projekt.
Bemærk, at det er helt op til det enkelte projekt, om I ønsker at benytte muligheden
for at medtage adresserne markeret med grå prik. Hvis I ikke ønsker det, skal
adresserne ikke medregnes i projektområdet.
Justering af projektområde efter valg af bredbåndsudbyder
Når I har valgt teknologi og udbyder efter annoncering af jeres projekt på Energi-
styrelsens hjemmeside, kan I lægge jeres endelige plan for projektet. I forbindelse
Side 15/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0016.png
hermed kan det være relevant at justere det sammenhængende område for
projektet. Det kan fx være, at valg af en trådløs teknologi gør, at I kan dække veje,
som I ikke ellers havde overvejet at få med i projektet. Det kan også være, at dialogen
med bredbåndsudbyderne fører til andre ændringer af projektområdet. En eventuel
opdatering af Energistyrelsens bredbåndskort over ansøgningsberettigede adresser
kan ligeledes have betydning for projektområdet.
Vær opmærksom på, at hvis I ændrer væsentligt på antallet af adresser eller
placeringen af området, vil der i det fleste tilfælde være brug for en ny annoncering.
Hvis I overvejer at ændre projektområdet, efter jeres projekt er blevet annonceret,
anbefaler vi, at I kontakter Energistyrelsen for en dialog om mulighederne for at
ændre projektet. Hvis antallet af adresser ændres markant i forhold til det
annoncerede antal, kan det betyde, at projektet må afvises. Se nærmere i
afsnit 2.7.
2.6 Finansiering
Bredbåndspuljen kan højest give tilskud på 125.000 kr. i gennemsnit pr. adresse.
Egenbetaling fra borgere og virksomheder, bredbåndsudbyders investering i
projektet og et eventuelt tilskud fra kommunen kan være med til at gøre det ansøgte
gennemsnitlige tilskud pr. adresse mindre.
Egenbetaling
De adresser, der deltager i projektet, skal bidrage til finansieringen med
egenbetaling. Egenbetalingen skal være på mindst 4.000 kr. inkl. moms i gennemsnit
pr. deltagende adresse. I vælger selv, hvordan egenbetalingen findes. Det kan være
ved, at hver enkelt adresse selv betaler mindst 4.000 kr. Det kan være, at nogle
adresser fx betaler 6.000 kr. og andre kun 2.000 kr., bare det i gennemsnit giver
mindst 4.000 kr. Den enkelte adresses egenbetaling skal fremgå af den under-
skrevne fuldmagt.
Det er således en mulighed, at en deltagende borger eller virksomhed lægger et
større beløb, som dækker flere adresser, så andre adresser ikke behøver at betale
eller kan nøjes med et mindre beløb. Det kan også være en forening, som betaler
via sin formue.
Endelig er det muligt at regne bidrag fra private fonde eller andre typer af private
sponsorater med i egenbetalingen.
Bidrag fra bredbåndsudbyderen og et eventuelt tilskud fra kommunen kan ikke
medregnes som egenbetaling. Det gælder også bidrag fra en eventuel virksomhed
koncernforbundet med bredbåndsudbyderen, da koncerner som udgangspunkt
anses som samlede økonomiske og juridiske enheder.
Hvis I vælger at betale mere end 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse, vil det betyde,
at projektet får tildelt point i pointmodellens kriterie 6 (Se
afsnit 2.12).
Jo højere
egenbetaling, jo flere point tildeles projektet. I kan få point for en ekstra egenbetaling
Side 16/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0017.png
på op til 10.000 kr. pr. adresse. Jo flere point et projekt har, jo større sandsynlighed
er der for at opnå tilskud.
Bredbåndsudbyderens medfinansiering
Den bredbåndsudbyder, som et projekt indgår aftale med, skal også bidrage direkte
til finansieringen af projektet. For hver tilskudssøgende adresse i et projekt skal
udbyderen lægge et bidrag på mindst 4.000 kr. ekskl. moms.
Udbyderen har på samme måde som borgerne mulighed for at give et større beløb
end minimumskravet på 4.000 kr. pr. adresse.
I pointmodellens kriterie 5 gives der point i forhold til, hvor høj den gennemsnitlige
etableringspris er pr. adresse fratrukket medfinansieringen fra bredbåndsudbyderen
og et eventuelt tilskud fra en kommune. Jo større beløb fra udbyderen, jo lavere vil
den gennemsnitlige etableringspris pr. adresse være, og jo flere point vil projektet
kunne opnå.
Muligheden for at få flere point i kriterie 5 i pointmodellen betyder, at det er en fordel,
at et projekts gennemsnitlige omkostning pr. adresse er så lav som mulig.
Bredbåndsudbyderne kan bidrage til dette ved at give attraktive tilbud på at
gennemføre projektet i konkurrence med andre bredbåndsudbydere.
Udbyderens medfinansiering kan ikke anvendes til egenbetaling fra den enkelte
adresse.
Kommunetilskud
En kommune kan vælge at være med til at finansiere et projekt. Vi anbefaler, at
projektet tidligt i forløbet kontakter kommunen og hører nærmere om denne
mulighed. Kommunen kan frit vælge, hvor stort et eventuelt tilskud til et projekt skal
være. Nogle kommuner har en kontaktperson, som har særlig viden om bredbånds-
projekter, og som I derfor med fordel kan tage kontakt til.
Når en kommune vælger at give tilskud til et projekt, har det betydning for projektets
samlede pointscore. Kommunens bidrag bliver, ligesom bredbåndsudbyderens med-
finansiering, trukket fra den gennemsnitlige samlede pris pr. adresse, når der gives
point i pointmodellens kriterie 5.
I kan finde en liste over kontaktpersoner i kommunerne på
Energistyrelsens hjemme-
side.
Selvom jeres kommune eventuelt ikke optræder på listen endnu, kan I alligevel
prøve at kontakte kommunen. I afsnit 3 kan I læse mere om kommunens muligheder
for at støtte et projekt.
Det kommunale tilskud kan ikke anvendes til egenbetaling fra den enkelte adresse.
Hvis kommunen alene bidrager med medfinansiering, men ikke går ind som partner
i projektet, skal det kommunale bidrag fremgå af budgettet, men kommunen skal ikke
Side 17/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0018.png
fremgå som en part i partnerskabsaftalen. I kan læse mere om hvordan I forholder
jer, hvis kommunen indgår i partnerskabet, se
afsnit 2.9.
2.7 Annoncering af projekter
For at kunne få tilskud fra Bredbåndspuljen skal et projekt først annonceres på
Energistyrelsens hjemmeside.
Projektet skal være annonceret i mindst tre uger.
Annonceringen giver alle bredbåndsudbydere mulighed for at give jer et tilbud, så I
kan vælge det tilbud, der er bedst for jeres projekt. I må ikke indgå aftale med en
bredbåndsudbyder, inden projektet har været annonceret, og fristen angivet i
annonceringen er udløbet.
Det kan være en fordel at annoncere projektet i mere end tre uger, så udbyderne har
ekstra god tid til at komme med tilbud. På hjemmesiden vil det fremgå, hvornår I
senest skal annoncere et projekt for at kunne nå at ansøge om tilskud fra
Bredbåndspuljen i 2021. Vi vil så vidt muligt fastsætte datoen 4-5 uger før
ansøgningsfristen, sådan at der, efter de 3 uger, hvor projektet som minimum skal
være annonceret, er 1-2 uger til at gennemgå eventuelle modtagne tilbud, vælge
udbyder, tilrette projektet og indgå en endelig aftale med en bredbåndsudbyder.
Udbyder kan have mange aftaler, som skal indgås eller justeres i løbet af de sidste
to uger inden ansøgningsfristen. Derfor anbefaler vi, at I går i gang med
annonceringen så hurtigt som muligt og afsætter god tid efter udløbet af jeres
annoncering til at få ansøgningen gjort færdig.
Man kan ikke søge Bredbåndspuljen på baggrund af annoncering fra sidste år. Der
skal annonceres igen for at kunne søge om tilskud fra Bredbåndspuljen i år.
Ud over annonceringen på Energistyrelsens hjemmeside anbefales det, at I også
selv gør forskellige udbydere opmærksomme på, at I gerne vil gennemføre et projekt,
og hører dem om, hvad der skal til, for at de vil give tilbud på projektet. Udbyderne
har fået mulighed for at oplyse en kontaktperson, som I kan kontakte. I kan finde
listen på
Energistyrelsens hjemmeside.
Hvordan annoncerer vi vores projekt?
I praksis sker annonceringen ved at indtaste nogle få oplysninger om projektet på
Energistyrelsens hjemmeside.
Annonceringen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvor projektet
geografisk er placeret, og hvor mange adresser I forventer, der ønsker at deltage i
projektet. Der skal samtidigt angives en kontaktperson, som udbyderen kan
henvende sig til for at få yderligere oplysninger om projektet og sende tilbud til. I
behøver ikke at have en detaljeret projektplan på dette tidspunkt i processen.
Når I fastsætter antal forventede adresser, skal I angive et interval af adresser fx 55-
65 eller 60-70 adresser i stedet for et præcist antal. Så er der plads til lidt justeringer,
hvis der kommer fra- eller tilmeldinger lige op til ansøgningsfristen.
Side 18/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0019.png
Ændrer antallet af adresser sig væsentligt i løbet af annonceringen, skal I kontakte
Energistyrelsen for at få opdateret jeres annoncering. I skal være opmærksomme
på, at der ved væsentlige ændringer vil blive fastsat en ny frist på 3 uger.
Annonceringen kan ikke ændres, når fristen for annoncering angivet på
Energistyrelsens hjemmeside er udløbet.
Det er vigtigt, at det projekt, som I ender med at ansøge om, i høj grad svarer til det
projekt, som I har haft annonceret. At der er såkaldt identifikation mellem det
annoncerede projekt og det ansøgte projekt.
Kravet om identifikation betyder, at Energistyrelsen kan blive nødsaget til at afvise
en ansøgning, hvis projektet ikke svarer til det annoncerede.
Hvis I fx har annonceret et projekt på 20-30 adresser, men ansøger om tilskud til et
projekt på 40 adresser, vil der som udgangspunkt ikke være identifikation, og
projektet kan blive afvist. Hvis det ansøgte projekt indeholder 31 adresser vil der
være tale om en mindre afvigelse, og der vil fortsat være en høj grad af identifikation.
Når Energistyrelsen skal vurdere, om der er identifikation mellem et annonceret og
et ansøgt projekt, vil det bero på en konkret vurdering af det samlede projekt.
Vi anbefaler jer altid at tage kontakt til Energistyrelsen, hvis I overvejer at ændre
jeres projekt i forhold til det annoncerede.
Hvis I på forhånd er i tvivl om, hvor mange adresser der skal indgå i det endelige
projekt, kan I også vælge at annoncere flere projekter sideløbende. Det endelige
projekt, der ansøges om tilskud til, skal stort set svare til det annoncerede med
hensyn til antallet af tilskudssøgende adresser.
Bemærk, at selvom en adresse godt kan indgå i flere annoncerede projekter, kan
den kun indgå i én ansøgning.
Det er et krav, at annonceringen er teknologineutral. Derfor må I ikke have valgt en
teknologi på forhånd, når I annoncerer projektet.
Undlad derfor fx ordet ”fiber” både
i jeres projekttitel og beskrivelse af projektet. Forskellige teknologier kan give høje
og stabile hastigheder. Se nærmere i
afsnit 2.8
om valg af teknologi.
Energistyrelsen offentliggør dagligt en liste over annoncerede projekter på styrelsens
hjemmeside, hvis der er kommet ny projekter til, så udbyderne kan få et samlet
overblik over projekter, de kan give tilbud på.
Side 19/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0020.png
2.8 Valg af bredbåndsudbyder
Når tidsfristen på jeres annoncering er udløbet, kan I på baggrund af de tilbud, I har
modtaget fra bredbåndsudbyderne, vælge, om I vil indgå aftale om et partnerskab
og gå videre med projektet.
I må ikke indgå aftale med en bredbåndsudbyder, før annonceringen af projektet er
udløbet. Det vil sige tidligst dagen efter den frist, som fremgår af annonceringslisten.
Har I ikke har modtaget noget tilbud, kan I eventuelt selv prøve at tage kontakt til
relevante bredbåndsudbydere og fortælle om jeres projekt. I kan se en liste over
kontaktpersoner hos bredbåndsudbyderne på
Energistyrelsens hjemmeside.
Til orientering kan det nævnes, at der ikke stilles krav til, hvad der er en bredbånds-
udbyder. Det kan være velkendte nationale, regionale eller lokale selskaber med
forskellige typer af bredbåndsprodukter, eller nye selskaber, der fx stiftes til netop
det konkrete projekt. Selskabet kan være kundeejet, aktieselskab osv. Begrebet
bredbåndsudbyder dækker over selskaber med alle typer bredbåndsteknologier, fx
antenneforeninger, fiberselskaber og udbydere af fast trådløst bredbånd.
Det har ikke betydning for ansøgningen, hvem der ejer selskabet. I kan fx vælge selv
at eje og drive nettet efter etablering. I så fald bliver I selv bredbåndsudbyder, men I
skal være opmærksomme på, at der stilles en lang række krav til en
bredbåndsudbyder, fx at andre udbydere skal have adgang til det støttede net. Disse
krav kræver en høj grad af teknisk og økonomisk viden, som I enten selv skal have,
eller som I vil skulle købe som konsulentydelser.
Tilskud udbetales til ejeren af nettet, efter projektet er gennemført, eller eventuelt i
rater efterhånden som projektet gennemføres. Hvis jeres sammenslutning selv vil eje
nettet, skal I derfor også sørge for finansiering, indtil tilskuddet udbetales.
I
afsnit 5
kan I se mere om, hvilke omkostninger som er tilskudsberettigede.
Når I har set, hvad der kommer af forskellige tilbud, er det op til jer at vælge det
tilbud, der er bedst for jer i forhold til hastigheder, priser, hvor hurtigt projektet kan
gennemføres osv.
Valg af teknologi
Det net, som skal etableres med tilskud fra Bredbåndspuljen, skal kunne give stabile,
oplevede hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload til den
enkelte adresse.
EU-reglerne om statsstøtte til udrulning af bredbånd
3
bestemmer, at man kan vælge
mellem følgende teknologier:
3
Europa-Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Side 20/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0021.png
Fibernet, dvs. fibernet hele vejen til adressen.
Kobbernet, der opgraderes, så et højhastighedsnet med fx fiber bygges ud
til et gadeskab og dermed kommer tættere på adressen, og hvor for-
bindelsen fra gadeskab til adressen sker over kobbernettet.
Opgraderede kabel-tv-net, dvs. kabel-tv-net, der kan give høje hastigheder
ved at bruge standarder som CMTX og DOCSIS 3.0 eller senere standarder.
Avancerede trådløse net, fx faste trådløse forbindelser. 4G-mobilnet (også
kaldet LTE) er også en mulighed, hvis den nødvendige kvalitet og hastighed
kan sikres på de enkelte adresser i projektet.
I skal være opmærksomme på, at der ved kablede forbindelser skal være etableret
netadgang helt ind til den enkelte bygning og etableret forbindelsesstik i huset. Det
er ikke nok, at der er lagt netadgang til skellet.
Hvis I ønsker at bruge mobilteknologi, skal I være opmærksomme på, at
mobilteknologier ikke kan indgå i projekter til adresser, hvor der i det pågældende
område er blev stillet dækningskrav i forbindelse med en frekvensauktion afholdt af
Energistyrelsen.
Bemærk, at valget af teknologi kan have betydning for, hvordan jeres projektområde
kan afgrænses, jf.
afsnit 2.5.
2.9 Partnerskabsaftale
Når I har valgt, hvilken bredbåndsudbyder I vil arbejde sammen med, skal I lave en
partnerskabsaftale.
Partnerskabsaftalen indgås mellem sammenslutningen af borgere og virksomheder,
bredbåndsudbyderen og eventuelt den lokale kommune (hvis den har valgt at
deltage i projektet). Her bør de forskellige roller beskrives, og hvem der har ansvar
for hvad, herunder hvem der ejer det færdigetablerede net.
Nogle funktioner er givet på forhånd. Det er kun sammenslutningen eller kommunen,
der kan sende ansøgningen ind, og det er ejeren af det etablerede net, der kan få
tilskuddet udbetalt og skal opfylde krav om åben engrosadgang til infrastrukturen
(læs om udbetaling i afsnit 5 og åben engrosadgang i afsnit 4.1).
Partnerskabsaftalen skal give sammenslutningens repræsentant eller kommunen
fuldmagt til at indsende ansøgningen på partnerskabets vegne.
Endelig skal aftalen indeholde en bekræftelse på, at det net, hvortil der søges om
tilskud, ikke allerede er etableret med en hastighed, som overstiger 10 Mbit/s down-
load og 2 Mbit/s upload, og at projektet ikke vil blive gennemført, hvis der ikke opnås
tilskud. Det betyder, at man skal have fået tilsagn om tilskud, før man påbegynder
Side 21/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0022.png
etablering/opgradering af bredbåndsnettet i overensstemmelse med tilsagnet, og at
tilsagnet skal være nødvendigt for projektets gennemførelse.
På
Energistyrelsens hjemmeside
kan I se, hvilke forhold vi i øvrigt anbefaler, at
partnerskabsaftalen redegør for.
Hvis en kommune ønsker at deltage
aktivt
som partner i projektet, skal kommunens
rolle beskrives i partnerskabsaftalen, og kommunen skal være medunderskriver. For
at være partner skal kommunen bidrage med et tilskud til projektet.
Hvis en kommune
udelukkende
ønsker at give et tilskud til projektet, er kommunen
ikke en formel partner og skal derfor ikke indgå i partnerskabsaftalen. I den situation
er det tilstrækkeligt, at kommunens tilsagn om tilskud fremgår af budgettet for
projektet, samt at tilsagnet er vedlagt ansøgningen. I kan finde en skabelon til brug
for kommunens tilsagn om tilskud på
hjemmesiden.
Erfaringen fra de tidligere ansøgningsrunder viser, at kommuner typisk kun deltager
ved at give tilskud, eventuelt fulgt op af vejledning og hjælp i forbindelse med
udarbejdelsen af ansøgningen.
Læs mere om kommunens muligheder for at støtte bredbåndsprojekter i afsnit 3.
Partnerskabsaftalen skal vedlægges ansøgningen. Det er vigtigt, at aftalen er
underskrevet af alle parter.
Budget
Bredbåndsudbyderen skal udarbejde et detaljeret budget for projektet. Budgettet vil
ofte indgå som en del af partnerskabsaftalen.
Før budgettet udarbejdes, er det vigtigt, at bredbåndsudbyder har sat sig grundigt
ind i, hvilke omkostninger Bredbåndspuljen kan give tilskud til. Se
afsnit 5.
På Energistyrelsens hjemmeside ligger der en
skabelon,
som med fordel kan
benyttes til budgetopgørelsen. Det er ikke et krav, at skabelonen benyttes, men det
vil være en fordel, at budgettet opbygges på samme måde som i skabelonen. Det
skyldes, at denne opbygning også benyttes i ansøgningsskemaet som tilgås via
tilskudsportalen. Læs nærmere herom i
afsnit 2.10.
Budgettet skal som minimum indeholde oplysninger om:
Samlede omkostninger for etablering (ekskl. moms). Gerne opdelt i udgifts-
poster.
Samlede egenbetaling (tydelig angivet om det er ekskl. eller inkl. moms).
Bredbåndsudbyders egen investering i nettet (ekskl. moms).
Eventuelt bidrag fra kommunen (ikke momsbelagt).
Side 22/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0023.png
Eventuelle sponsorater eller lignende (dette kan også være en del af
egenbetalingen) (tydelig angivet om det er ekskl. eller inkl. moms).
Bemærk, at tilskuddet fra en kommune ikke er momsbelagt. Kommunens tilskud skal
derfor angives som det faktiske beløb, kommunen har forpligtet sig til at bidrage med.
Bemærk også, at bidrag fra bredbåndsudbyderen og et eventuelt tilskud fra
kommunen ikke kan medregnes som egenbetaling. Det gælder også bidrag fra en
eventuel virksomhed koncernforbundet med bredbåndsudbyderen, da koncerner
som udgangspunkt anses som samlede økonomiske og juridiske enheder.
Hvis partnerskabet har modtaget eller vil modtage anden statsstøtte til det ansøgte
bredbåndsprojekt, skal dette fremgå af budgettet. Budgettet skal således indeholde
oplysninger om navnet på den støttetildelende myndighed, det eksakte støttebeløb,
og hvilke støtteberettigede omkostninger, som støtten vedrører. Det skyldes, at
Energistyrelsen på grund af EU-regler er forpligtet til at sikre, at den samlede støtte
til projektet ikke overstiger en grænseværdi på 70 mio. EUR.
2.10 Hvordan søger vi om tilskud?
Ansøgninger om tilskud indsendes via
Energistyrelsens tilskudsportal.
Energistyrelsen har udviklet en guide til brug af tilskudsportalen, som I kan finde på
Energistyrelsens hjemmeside.
Guiden forklarer jer, hvordan I skal udfylde de
forskellige felter, og hvad I skal være opmærksomme på undervejs. Det er en fordel
at have guiden ved siden af sig, når man udfylder ansøgningsskemaet.
Ansøgere skal bruge Nem-id til at logge på tilskudsportalen og oprette sig som
bruger. Det kan enten være en privat signatur, eller det kan være en
medarbejdersignatur, hvis du fx repræsenterer en kommune, eller hvis sammen-
slutningen er registreret som en virksomhed (har et CVR-nummer).
Hvis du ikke har haft et Nem-id eller en medarbejdersignatur før, kan det tage lidt tid
at blive oprettet og få nøglekort leveret første gang. Gå derfor i gang med
forberedelserne i god tid.
Den person, som indsender projektets ansøgning via tilskudsportalen, bliver som
udgangspunkt projektets administrator. Der er imidlertid mulighed for at indsætte en
anden projektdeltager som administrator efterfølgende. Se nærmere i guiden til
tilskudsportalen. Læs mere om, hvad det indebærer at være projektets administrator
i
afsnit 2.4.
Side 23/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0024.png
Oplysninger, der skal være med i ansøgningen
Følgende oplysninger skal fremgå af ansøgningen:
Hvem er kontaktperson for projektet i forhold til Energistyrelsen?
Liste over adresser, der er med i projektet, vedlægges.
Adresselisten dannes ved hjælp af
Energistyrelsens bredbåndskort.
Husk, at adresserne skal ligge i et geografisk sammenhængende område.
Hvilke(n) kommune(r) ligger projektet i?
Projektets start- og afslutningsdato.
Hvornår forventes etableringen af nettet påbegyndt, og hvornår forventes etableringen af nettet at være på plads hos
alle projektets adresser (skal fremgå af partnerskabsaftalen)?
Partnerskabsaftalen mellem sammenslutningen, bredbåndsudbyderen og eventuelt kommunen vedlægges
Budget for projektet over de samlede tilskudsberettigede omkostninger, jf. afsnit 5, vedlægges.
Egenbetaling, udbyders egen investering og eventuelt kommunalt tilskud skal indgå i det oplyste budget.
Budgettet kan eventuelt sendes som en del af partnerskabsaftalen. Skabelon til budget findes på Energistyrelsens
hjemmeside.
Oversigt over og dokumentation for hvorledes egenbetalingen for adresserne vil blive finansieret
Eventuelt tilsagn fra kommunen om tilskud vedlægges.
Skabelon til kommunetilsagn findes på Energistyrelsens hjemmeside.
Fuldmagter fra alle ansøgende adresser.
Fuldmagten skal være givet på Energistyrelsens standardfuldmagt, som findes i bilag 1 og på Energistyrelsens
hjemmeside
Erklæring fra virksomheden (typisk bredbåndsudbyderen) om, at denne ikke er kriseramt (skabelon findes på
Energistyrelsen hjemmeside)
Erklæring fra virksomheden (typisk bredbåndsudbyderen) om evt. tilbagebetaling af anden støtte (skabelon findes på
Energistyrelsens hjemmeside
Der skal indtastes oplysninger om:
- den samlede pris for etableringen af nettet, jf. bredbåndsudbyderens budget
- den samlede egenbetaling inkl. moms for alle tilskudssøgende adresser (min. 4.000 kr. pr. adresse)
- eventuelt kommunalt tilskud
- det beløb, som bredbåndsudbyderen selv investerer i projektet
Annonceringsnummeret indtastes.
Nummeret fremgår af den e-mail kvittering, I fik, da projektet blev annonceret.
Med angivelse af nummeret bekræfter I, at projektet har været annonceret i mindst tre uger på Energistyrelsens
hjemmeside, og at valget af bredbåndsudbyder er sket efter annonceringen
Angivelse af hvilken teknologi, der vil blive etableret
Side 24/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0025.png
2.11 Frister i ansøgningsproces
Der er tre frister, I skal være opmærksomme på:
Frist for at gøre indsigelser over kortlægningen
Hvis I mener, der er dækningsoplysninger på adresser i jeres projektområde,
som ikke er korrekte, skal Energistyrelsen modtage en indsigelse senest
denne dato.
Annonceringsfrist
Jeres projekt skal være annonceret allersenest denne dato, men gerne før.
Hvis projektet ikke har været annonceret i mindst tre uger, vil jeres
ansøgning blive afvist af Energistyrelsen.
Ansøgningsfrist
Fristen for at indsende ansøgning til Energistyrelsen udløber denne dato.
Ansøgningen skal være fuldstændig og korrekt, inklusiv alle de krævede
bilag og oplysninger.
Fristerne fremgår af
Energistyrelsens hjemmeside.
Når I er klar til at ansøge, er det en god idé ikke at vente til den sidste aften med at
udfylde og sende ansøgningen. Hvis der skulle opstå spørgsmål eller problemer i
forbindelse med indsendelsen af ansøgningen, vil det være en fordel at have tid til at
få dem afklaret inden for partnerskabet eller til at få fat i Energistyrelsen.
2.12 Vurdering af projektansøgningen
En ansøgning kan kun indeholde ét sammenhængende projektområde. En
kommune eller sammenslutning kan godt søge om flere forskellige projektområder,
der ikke overlapper. Hvert projektområde skal have sin egen ansøgning. Hver
ansøgning behandles for sig af Energistyrelsen.
En adresse kan kun indgå i én projektansøgning. Indeholder en ansøgning en eller
flere adresser, som allerede indgår i en anden ansøgning, vil Energistyrelsen
kontakte projekterne med henblik på en justering af projekterne. Er der fortsat
adresser, der indgår i flere ansøgninger, vil disse blive fjernet fra den senest
modtagne ansøgning, som derefter behandles med de ændringer, dette har medført.
Når ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår Energistyrelsen ansøgningerne.
Ansøgningerne skal opfylde alle krav, der er nævnt ovenfor, fx om hvilke oplysninger
der skal være med i ansøgningen, og at adresserne i projektet skal være tilskuds-
berettigede og fremgå af Energistyrelsens bredbåndskort.
Hvis en ansøgning ikke indeholder de nødvendige oplysninger, eller der søges
tilskud til ikke tilskudsberettigede adresser, kan ansøgningen afvises. Energi-
styrelsen vil dog først kontakte projektet med henblik på afklaring af ansøgningen.
Side 25/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0026.png
Pointmodellen
Ansøgningerne behandles ud fra en objektiv pointmodel. Pointmodellen fremgår af
bilag 1 i bekendtgørelsen og kan desuden findes på Energistyrelsens hjemmeside.
Pointmodellen giver point til projektet ud fra syv kriterier:
Kriterie
Tilslutningsprocent i
projektet
Forklaring
Jeres projekt får point for, hvor mange af de mulige tilskudsberettigede adresser i
jeres projektområde, som søger tilskud.
Vægt
30 pct.
Andel af adresser med
begrænset adgang til
mobilt bredbånd
Jeres projekt får point for den gennemsnitlige værdi for mobil bredbåndsdækning
adresserne i jeres projekt har. Se nærmere
nedenfor.
20 pct.
Andel af
landzoneadresser
Jeres projekt får point for, hvor mange af de adresser i projektet, som søger
tilskud, der ligger i landzone.
Jeres projekt får point for antallet af adresser i projektet, som søger tilskud.
I får max. point, hvis projektet har 30 adresser eller flere.
Jeres projekt får point i forhold til den gennemsnitlige pris pr. deltagende adresse i
projektet Jo lavere pris jo flere point. Se nærmere på hjemmesiden.
Jeres projekt får point, hvis de deltagende adresser i projektet yder en
10 pct.
Projektets størrelse
Totalprisen pr.
tilslutning
10 pct.
10 pct.
Egenbetaling
egenbetaling ud over den obligatoriske egenbetaling på 4.000 kr. i gennemsnit pr.
adresse.
10 pct.
Småøer
Jeres projekt får point, hvis der er tilskudssøgende adresser i projektet, som ligger
på en af de øer, som fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen. Se nærmere
nedenfor.
10 pct.
I skal være opmærksomme på, at når man får point i et kriterie, skal pointene vægtes
med den procent, som fremgår af tredje kolonne i skemaet. De vægtede pointscore
er dem, som lægges sammen, når Energistyrelsen beregner projektets samlede
pointscore.
Eksempel:
Et projekt består af 15 tilskudssøgende adresser, hvilket svarer til halvdelen af det
antal, som giver maksimale point i kriterie 4. Projektet får derfor 50 point i kriteriet.
Kriteriet vægtes med 10 pct. Den vægtede pointscore bliver dermed 50*10/100 = 5.
I behøver ikke selv udregne pointene for de enkelte kriterier. På
Energistyrelsens
hjemmeside
kan I hente et regneark, som kan anvendes til at beregne point for jeres
projekt ved forskellige forudsætninger.
Side 26/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0027.png
Kriterie 2
–
adgang til mobilt bredbånd
Kriterie 2 point til projekter, hvor adresserne har en begrænset dækning med mobilt
bredbånd.
Hver af de tilskudssøgende adresser i projektet bliver rangeret ud fra den dækning
med mobilt bredbånd, som udbyderne har indberettet.
Adresser med indberettede hastigheder under 20 Mbit/s download får
værdien 1.
Adresser med indberettede hastigheder fra 20 Mbit/s og op til 100 Mbit/s
download får værdien �½.
Adresser med indberettede hastigheder på 100 Mbit/s download eller
derover får værdien 0.
Projektets samlede værdi udregnes som et gennemsnit af værdierne for de enkelte
adresser, som derefter omsættes til point. Der gives 0 point for et gennemsnit på 0
og 100 point for et gennemsnit på 1. En gennemsnitlig værdi på fx 0.60 giver dermed
60 point.
Pointene i kriteriet vægtes med 20 pct. De ovennævnte 60 point vil således give en
vægtet pointscore på 12 point til den samlede vægtede pointscore.
På Energistyrelsens hjemmeside kan I se eksempler på, hvordan pointscoren i
kriterie 2 udregnes.
I
afsnit 2.3
kan I læse mere om, hvordan man gør indsigelse, hvis man ikke er enig i
de oplysninger, som fremgår af Tjekditnet.dk.
Kriterie 7
–
point til projekter på småøer
Kriterie 7 er nyt i forhold til de tidligere puljer.
Kriteriet giver point til projekter, som søger om tilskud til tilskudsberettigede adresser
beliggende på en række småøer. De småøer, som kan opnå point i kriteriet fremgår
af bilag 2 i bekendtgørelsen. Listen findes også på Energistyrelsens hjemmeside.
Småøerne på listen opfylder følgende betingelser:
Øen skal være beboet, og der må maksimalt være 1.200 beboere.
Øen må ikke være broforbunden til en større ø eller det jyske fastland.
Der må ikke tidligere være givet tilskud fra Bredbåndspuljen til et projekt på
øen.
Der gives 100 point i kriteriet, hvis en eller flere adresser i et projekt ligger på en af
de oplistede småøer. Pointene vægtes med 10 procent. Den vægtede pointscore for
kriteriet er dermed 10.
Side 27/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0028.png
Hvis ingen adresser i projektet ligger på en af de oplistede småøer gives 0 point.
Rangering af ansøgninger
Efter gennemgang af alle ansøgninger rangerer Energistyrelsen dem på en liste efter
det antal point, de får i pointmodellen. Der gives tilskud til projekter fra toppen af
listen til dem, som har fået flest point, indtil alle ansøgninger er imødekommet, eller
indtil der ikke er yderligere midler i den årlige pulje.
Hvis der er ansøgt om flere midler, end der er i den årlige pulje, vil der blive givet
fuldt tilsagn om tilskud så langt ned af listen, som det er muligt.
Hvis en ansøgning ikke kan imødekommes fuldt ud, fordi midlerne i årets pulje er
anvendt, vil Energistyrelsen vurdere, om det er relevant at give ansøgeren tilbud om
at få et tilsagn om delvist tilskud. Det vil primært afhænge af, hvor stor forskel der er
mellem det ansøgte beløb og de resterende tilskudsmidler. Projektet vil i givet fald få
en kort frist til at beslutte, om projektet kan gennemføres med øget egen- og
medfinansiering på grund af det lavere tilskud.
Hvis der er flere ansøgninger, efter midlerne i den årlige pulje er brugt op, vil de
resterende ansøgninger få afslag.
2.13 Hvornår gives der svar på, hvilke projekter der får tilskud?
Energistyrelsen giver tilsagn eller afslag hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.
Processen vil senest være afsluttet inden udgangen af året.
Når et projekt har modtaget tilsagn om tilskud og accepteret tilsagnet, kan arbejdet
med etablering af nettet påbegyndes. I afsnit 4 kan I læse mere om, hvilke krav der
stilles til nettet, og i afsnit 5 om hvilke omkostninger der gives tilskud til, og hvordan
der søges om udbetaling af tilskud, herunder kravene til regnskab.
2.14 Ændringer i projektet efter tilsagn er givet
Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen
og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Energistyrelsen om at ændre
dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger inden for
projektets formål og overordnede beskrivelse. Projektets formål forstås som
gennemførelse af det ansøgte projekt.
Det vil fx være muligt i mindre omfang at ændre på, hvilke adresser der medtages.
Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der kan få tilskud, fordi tilskudsbeløbet
ikke kan øges, efter tilsagnet er givet. Hvis nogle projektdeltagere falder fra, vil de
som udgangspunkt kunne erstattes af andre støtteberettigede adresser. Der skal dog
fortsat være tale om det samme sammenhængende område (projektområdet).
Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at
projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud i første omgang. Det er ikke muligt at
Side 28/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0029.png
ændre på den gennemsnitlige egenbetaling efter ansøgningsfristen. Bredbånds-
udbyderens gennemsnitlige investering pr. adresse kan ikke reduceres i forbindelse
med en ændring, men må gerne forhøjes.
Bemærk, at en ændring af et projekt kan medføre, at tilskuddet, der er givet tilsagn
om, kan blive reduceret forholdsmæssigt, fx hvis det ændrede projekt har færre
adresser eller færre udgifter. Tilskudsbeløbet vil aldrig kunne blive større end det,
som der er givet tilsagn om, ligesom tilskudsprocenten (den andel af omkostninger,
der gives tilskud til) heller ikke kan blive større.
Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Energistyrelsen, inden
ændringen iværksættes. Ønsket om ændringer skal derfor sendes til Energistyrelsen
hurtigst muligt. Som udgangspunkt betyder det også, at ændringer skal indsendes
før projektets slutdato angivet i tilsagnet. I særlige tilfælde kan Energistyrelsen
godkende en ændring efter slutdatoen, hvis der er tale om ændringer, som først er
blevet identificeret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Det vil fx være i tilfælde,
hvor det ikke har været muligt for udbyder at få inddrevet egenbetalingen fra en
adresse.
Det er ikke muligt at ændre et projekt, når udbetaling af tilskud er sket.
Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og hvis styrelsen ikke kan godkende en
ændring, kan tilskuddet bortfalde helt eller delvist.
Ansøge om udsættelse
I tilsagnet er det angivet, hvornår jeres projekt skal være færdigt. Hvis projektet bliver
forsinket, er det vigtigt, at I så hurtigt som muligt
–
og senest inden den oplyste
afslutningsdato - ansøger Energistyrelsen om udsættelse af afslutningsdatoen.
Ansøgningen skal indeholde en begrundelse for forsinkelsen samt ny forventet
afslutningsdato. Hvis projektet ikke er færdigt til afslutningsdatoen, eller styrelsen
ikke kan godkende en forlængelse, kan tilskuddet bortfalde helt eller delvist.
2.15 Hvor kan jeg få svar på spørgsmål?
I kan finde den samlede information om puljen og kontaktpersoner for spørgsmål om
puljen på
www.ens.dk/bredbaandspulje.
Spørgsmål kan sendes til Energistyrelsen på
[email protected].
Styrelsen vil løbende
lægge spørgsmål og svar på hjemmesiden, hvis der er tale om spørgsmål, som
vurderes at have en generel interesse.
3. Vejledning til kommuner
Som kommune kan I spille forskellige roller i forhold til de projekter, der ansøger om
tilskud fra Bredbåndspuljen.
Side 29/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0030.png
Det vil være hensigtsmæssigt, at I i god tid har besluttet, hvordan og hvor meget
kommunen vil involvere sig i Bredbåndspuljen, herunder hvor i kommunen arbejdet
med bedre bredbånd forankres. Det vil bl.a. være en hjælp for de lokale ildsjæle, der
vil i kontakt med jer. I nogle kommuner er det en opgave, der forankres hos IT-
afdelingen, i andre i direktionssekretariatet og i andre igen i erhvervsafdelingen. På
Energistyrelsens hjemmeside lægger vi en liste over de kommunale
kontaktpersoner, vi er bekendte med. Hvis I ønsker at fremgå af denne liste, kan I
kontakte Energistyrelsen.
I er også velkomne til at kontakte Energistyrelsen for dialog om, hvordan I kan
komme i gang med processen i jeres kommune på den bedste måde.
Dele information
Kommunen kan være med til at sørge for, at information om Bredbåndspuljen er let
tilgængelig for lokale parter, fx foreninger og borgere.
Overvej at gøre følgende for at dele information:
Informér om Bredbåndspuljen på kommunens hjemmeside. I er
velkomne til fx at henvise til Energistyrelsens hjemmeside
www.ens.dk/bredbaandspulje
Skriv på jeres hjemmeside, om kommunen kan hjælpe lokale borgere
og i så fald hvordan. Hav også tydelig information om, hvem man i
givet fald skal kontakte.
Send information om puljen og informationsmøder til lokale
interessenter. Det kan være foreninger i kommunen, fx bylaug og
grundejerforeninger eller lokale ambassadører m.v.
Koordinere indsats
Kommunen kan være med til at skabe kontakt mellem lokale ildsjæle eller hjælpe
med at definere projektområder.
Give tilskud
Kommunen kan bidrage til finansieringen af et projekt med et tilskud. Kommunen kan
frit vælge, hvor stort et eventuelt tilskud til et projekt skal være. Når en kommune
vælger at medfinansiere et projekt, har det betydning for projektets samlede
pointscore. Kommunens finansiering bliver nemlig trukket fra den gennemsnitlige
samlede pris pr. tilskudssøgende adresse, når der skal gives point i pointmodellens
kriterie 5. Kommunens medfinansiering kan dermed forbedre et projekts chance for
at opnå tilskud fra Bredbåndspuljen.
Kommunen kan give tilskud uden at indgå i partnerskabet. Kommunen sender blot
et skriftligt tilsagn om kommunalt tilskud til den projektansvarlige, som kan
vedlægges i ansøgningen. Det er vigtigt, at det af tilsagnet tydeligt fremgår, om
tilskuddet er et fast beløb uanset projektets størrelse, eller om der gives tilskud pr.
adresse og i så fald, om der er et maksimum antal af adresser, I støtter. På
Side 30/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0031.png
Energistyrelsens hjemmeside ligger en skabelon, I kan benytte til tilsagnet om
tilskud.
I skal være opmærksomme på, at der ikke beregnes moms på et kommunalt tilskud.
Det beløb, I skal oplyse, er således det konkrete beløb, kommunen giver. I
bredbåndsudbyderens budget skal det fulde beløb fra kommunen fremgå.
Være projektejer
Kommunen kan vælge en direkte deltagelse i et projekt ved selv at være initiativtager
til projektet, indgå i partnerskabet og stå for indsendelse af ansøgning. I det tilfælde
er der krav om, at kommunen også er med til at finansiere projektet. Husk, at der
under alle omstændigheder er krav om, at de deltagende adresser skal underskrive
fuldmagt, forpligte sig til egenbetaling m.v.
4. Information til bredbåndsudbyder. Krav til det etablerede net
Når der modtages tilskud fra Bredbåndspuljen til etablering af et bredbåndsnet, vil
ejeren af bredbåndsnettet være omfattet af en række krav, som beskrives i det
følgende.
Som udgangspunkt vil det oftest være bredbåndsudbyderen, som ejer og driver
bredbåndsnettet, men det kan også være sammenslutningen af borgere og
virksomheder, som selv ønsker at eje nettet. I det tilfælde vil det være nødvendigt at
organisere sig i en forening, der som netejer vil være en bredbåndsudbyder med
samme forpligtelser som andre bredbåndsudbydere. Det skal klart fremgå af
partnerskabsaftalen, hvem der ejer det etablerede bredbåndsnet.
Hvis det net, der er etableret med tilskud fra Bredbåndspuljen, overdrages til en
anden ejer, vil den nye ejer fortsat være forpligtet efter de samme vilkår, som var
gældende for den oprindelige netejer. Det betyder, at en ny netejer skal overholde
de krav, der gælder for den infrastruktur, som er etableret med tilskud, herunder
kravet om åben engrosadgang. Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af
kravene.
Ved en overdragelse af den etablerede infrastruktur til en ny netejer, skal den nye
ejer derfor informeres om denne forpligtigelse, ligesom Energistyrelsen skal have
besked om ejerskiftet.
4.1 Åben engrosadgang
Når projektet er gennemført, og nettet dermed er etableret og overholder de fastsatte
hastighedskrav
4
, skal den bredbåndsudbyder, som ejer og driver det etablerede
bredbåndsnet, give andre udbydere adgang til det pågældende net
–
en såkaldt åben
engrosadgang. Dette indebærer, at andre udbydere skal have mulighed for at
4
Konkret skal nettet kunne give 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Der skal være tale om
stabile, oplevede hastigheder, som kan fås indendørs.
Side 31/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0032.png
anvende det bredbåndsnet, der er etableret med støtte fra Bredbåndspuljen, for at
kunne levere tjenester til slutbrugere på det pågældende net.
Det bemærkes, at der skal gives adgang til hele det etablerede net. Dette indebærer
både en adgang til accessnettet, der forbinder slutbrugerne til resten af
bagvedliggende net, fx i en lokalcentral eller lignende, samt eventuelle mellem-
centrale eller centrale dele af nettet, som er etableret i forbindelse med projektet.
Hvis brug af eksisterende net indgår som en del af det samlede projekt, skal der også
gives adgang til det eksisterende net.
Adgangen til bredbåndsnettet skal tilbydes til alle udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet på ikke-diskriminerende og transparente vilkår (se mere herom
nedenfor).
Muligheden for at få adgang til det etablerede bredbåndsnet gælder i minimum 10 år
regnet fra projektets færdiggørelse. Nettet skal åbnes for andre udbydere
efterhånden, som nettet etableres, dvs. at der også skal gives åben engrosadgang
løbende i det omfang, den etablerede infrastruktur tages i brug, og at adgangen skal
gives hurtigst muligt, inden nettet tages i drift. I de tilfælde, hvor bredbåndsudbyderen
også leverer detailtjenester til slutbrugere, betyder det normalt, at der skal gives
adgang mindst seks måneder inden, at sådanne detailtjenester iværksættes.
En bredbåndsudbyder kan på baggrund af en markedsundersøgelse gennemført af
den uafhængige telemyndighed (Erhvervsstyrelsen) i forvejen være pålagt at give
adgang til et net. I sådanne tilfælde skal priser og vilkår for adgang til det net, der er
etableret med støtte fra Bredbåndspuljen, være i overensstemmelse med de
forpligtelser, som bredbåndsudbyderen er pålagt i henhold til den eller de konkrete
markedsafgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen.
Åben engrosadgang
Som udgangspunkt fastsættes betingelser og vilkår for den åbne engrosadgang på
baggrund af en kommerciel forhandling mellem bredbåndsudbyderen og øvrige
udbydere.
Ved fastsættelse af rimelige priser for åben engrosadgang skal bredbåndsudbyderen
have rimelig mulighed for at få dækket sine omkostninger, herunder en rimelig
forrentning af den investerede kapital. Hvis bredbåndsudbyderen tilbyder urimelige
vilkår, herunder priser, så vil den eller de udbydere, der ønsker adgang til det
etablerede net, kunne klage til Energistyrelsen, der kan træffe afgørelse herom.
De nærmere regler for Energistyrelsens afgørelse findes i § 24 i bekendtgørelse om
tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021. Afgørelsen vil blive truffet efter
høring af Erhvervsstyrelsen.
Bredbåndsudbyderen skal tilbyde andre udbydere to netadgangsprodukter:
Side 32/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0033.png
1) netadgang til et produkt fra et centralt punkt i nettet, samt
2) en decentral netadgang.
5
Netadgang til slutbrugere, der i accessleddet er forbundet med kobber- eller
fiberkabler, skal som minimum omfatte et bitstrømsprodukt fra et centralt punkt og
frem til slutbrugeren, samt et fysisk netadgangsprodukt fra et decentralt punkt og
frem til slutbrugeren. Det vil i praksis sige, at der decentralt skal gives netadgang til
en sort fiber, hvis der er tale om en fiberforbindelse, og en delstrækning af rå kobber,
hvis der er tale om en xDSL-forbindelse. Ved en bitstrømstjeneste leverer
bredbåndsudbyderen transmissionskapacitet mellem en slutbrugers tilslutnings-
punkt til nettet og det punkt i nettet, hvor øvrige udbydere kan opsamle og overtage
trafikken.
Netadgang til slutbrugere, der i accesleddet er forbundet med kabel-tv-net eller en
trådløs forbindelse, skal som minimum omfatte et bitstrømsprodukt fra et centralt
punkt i nettet og frem til slutbrugeren.
Når nettet er etableret, skal der kunne leveres produkter med hastigheder på mindst
100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload til den enkelte slutkunde.
De ovenfor nævnte netadgangsprodukter skal tilbydes sammen med netadgang til
de tillægsydelser (såkaldte accessoriske delelementer), der er nødvendige for, at
andre udbydere reelt og på lige vilkår med bredbåndsudbyderen kan tilbyde
detailprodukter til slutbrugere baseret på de tilbudte netadgangsprodukter. Det kan
fx være samhusning, driftsstøttesystemer, bestillingssystemer, fejlretning, strøm-
forsyning eller lignende.
Det skal understreges, at der her alene er tale om en eksemplificering af, hvad der
kan forstås ved tillægsydelser, og at de nævnte eksempler derfor ikke er
udtømmende. Afhængigt af den geografiske placering af det støttede net kan det fx
være nødvendigt, at bredbåndsudbyderen også skal tilbyde et backhaul-produkt til
et sted i nettet, hvor der er flere andre udbydere tilstede. Det gælder også, såfremt
backhaul-strækningen ikke er en del af det støttede projekt.
Bredbåndsudbyderen skal sikre, at opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang sker
redeligt, rimeligt og rettidigt. Det vil sige, at bredbåndsudbyderen er forpligtet til at
tilbyde de relevante produkter på loyal vis og behandle kunder og eventuelle
konkurrenter ordentligt.
Bredbåndsudbyderen må således navnlig ikke i administrationen af netadgangen
indføre procedurer, kriterier, krav, definitioner eller andre tiltag, der er egnet til at
5
Der skal dog ikke tilbydes en decentral netadgang i det omfang, der er tale om en trådløs
accessinfrastruktur, eller en accessinfrastruktur baseret på coax.
Side 33/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0034.png
forsinke, begrænse eller udelukke opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang,
medmindre dette er sagligt begrundet i beskyttelsesværdige hensyn.
Ikke-diskriminerende vilkår
At netadgangen skal gives på ikke-diskriminerende vilkår indebærer, at
bredbåndsudbyderen skal sikre, at alle udbydere, der anmoder om adgang til nettet,
behandles lige, hvis forholdene er sammenlignelige. Dette indebærer, at samtlige
udbydere, der ønsker adgang til nettet, skal tilbydes samme betingelser og vilkår,
herunder pris, hvis forholdene er sammenlignelige.
Princippet om ikke-diskrimination gælder uanset, hvordan bredbåndsudbyderen
definerer, strukturerer eller organiserer sin organisation, sine produkter eller
lignende. Ikke-diskriminationsbegrebet forstås i overensstemmelse med begrebet i
telelovens § 43.
Transparens
En betingelse om transparens skal sikre, at netadgangen til de relevante produkter
foregår på en let, gennemskuelig måde i forhold til priser, vilkår, tekniske
forudsætninger og betingelser.
Bredbåndsudbyderen skal derfor i forbindelse med udbuddet af netadgangs-
produkter:
Give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
adgang til oplysninger om betingelser, vilkår og kommercielle forhold
svarende til netadgangsaftaler indgået med interne og eksterne
aftaleparter, herunder vilkår for levering og anvendelse, samt priser og
tekniske forhold m.v.
Give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
adgang til alle nødvendige oplysninger i forbindelse med indgåelse af
aftaler om netadgang.
Give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
adgang til oplysninger om ændringer i det eksisterende udbud af
netadgangsprodukter og eventuelle nye netadgangsprodukter.
4.2 Passiv fysisk infrastruktur
Når et projekt gennemføres, vil der normalt ud over de konkrete ledninger eller
sendeudstyr blive etableret såkaldt passiv fysisk infrastruktur.
Passiv fysisk infrastruktur defineres i henhold til graveloven
6
som ”et
element i et net,
som skal huse andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i nettet,
6
Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt
udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juli
2003, som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015.
Side 34/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0035.png
fx rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe,
bygninger, adgangsveje til bygninger, antenneanlæg, tårne, pæle m.v.”
I det omfang passiv fysisk infrastruktur indgår i et projekt, er det et krav for at opnå
statsstøtte, at den passive fysiske infrastruktur skal dimensioneres, så de passive
elementer kan huse mindst to yderligere kablede eller trådløse net.
Det er derfor alene et krav, at den passive infrastruktur dimensioneres således, at
der er plads/kapacitet til yderligere to net (kabel eller lign.) ud over det net, som hus-
standen tilsluttes med. Det er ikke et krav, at der etableres yderligere to tomrør.
Ejeren af den passive fysiske infrastruktur skal give fx en anden bredbåndsudbyder
adgang til den overskydende kapacitet, så udbyderen kan etablere parallel
infrastruktur.
Adgangen til den passive fysiske infrastruktur skal gives i overensstemmelse med
reglerne om fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur i graveloven.
Det medfører, at der skal gives adgang på rimelige vilkår og betingelser, herunder
pris.
Idet adgangen skal ske efter gravelovens regler, er der i modsætning til adgangen til
selve nettet tale om en tidsubegrænset forpligtelse. Kravet om, at der skal gives
adgang til passiv fysisk infrastruktur, bortfalder således ikke efter 10 år.
Graveloven indeholder en regel om, at adgang kan nægtes, hvis ejeren af den
passive fysiske infrastruktur giver adgang til et mere forædlet produkt, fx netadgang
til sort fiber. Denne regel finder ikke anvendelse på adgang til passiv fysisk
infrastruktur i et støttet net. For nærmere oplysninger om graveloven regler henvises
til
Energistyrelsens hjemmeside.
5. Udbetaling af tilskud
Udbetaling af tilskud sker til ejeren af det etablerede net, som aftalt i
partnerskabsaftalen og oplyst til Energistyrelsen i forbindelse med ansøgningen. I
langt de fleste tilfælde er det bredbåndsudbyderen, som har etableret nettet, som
ejer nettet efterfølgende. Det vil typisk være netejeren selv, som sender
anmodningen om at få udbetalt tilskuddet.
Udgangspunktet er, at udbetaling af tilskud først sker, når projektet er afsluttet. Se
nedenfor om muligheden for rateudbetaling.
Anmodning om udbetaling med relevant dokumentation skal sendes til
Energistyrelsen senest tre måneder efter projektets afslutning, jf. afslutningsdatoen
angivet i projektets ansøgning om tilskud og oplyst i tilsagnsbrevet, eller som
godkendt af Energistyrelsen i en senere ændringsanmodning.
Side 35/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0036.png
Udbetalingsanmodningen sendes til Energistyrelsen via
tilskudsportalen.
Hvis
netejer ikke allerede har fået adgang til projektet på tilskudsportalen under
ansøgningen, kan I overveje at få det i forbindelse med udbetalingen.
En nærmere vejledning til indsendelse af ansøgning om udbetaling er vedlagt
tilsagnsbrevet og kan også findes på
Energistyrelsens hjemmeside.
Modtagergrupper
Bemærk, at der er lidt forskel på kravene til dokumentation alt efter, hvilken
modtagergruppe netejeren (bredbåndsudbyderen) tilhører. Det vil sige, om netejeren
er defineret som en stor eller mellemstor privat virksomhed, eller er defineret som en
lille privat virksomhed.
De to modtagergrupper er defineret som følger:
Store og mellemstore private virksomheder:
Ved store og mellemstore private virksomheder forstås virksomheder, der
beskæftiger 50 eller flere årsværk, og hvis årlige omsætning og/eller årlige
samlede balance overstiger 10 mio. EUR.
Små private virksomheder:
Små private virksomheder: Ved små private virksomheder forstås
virksomheder, der beskæftiger færre end 50 årsværk, herunder
enkeltmandsvirksomheder, samt virksomheder, hvis årlige omsætning og
årlige samlede balance maksimalt er 10 mio. EUR.
I forbindelse med indsendelse af udbetalingsanmodning skal netejer selv oplyse,
hvilken af ovenstående to modtagergrupper virksomheden tilhører.
Indsendelse af dokumentation
Til anmodningen om udbetaling skal I benytte de to blanketter, som var vedlagt det
fremsendte tilsagn om tilskud. Hvis projektet senere har fået godkendt en ændring,
kan der være fremsendt nye justerede blanketter, som da skal anvendes i stedet for.
De to blanketter skal udfyldes af netejer og indsendes:
Anmodning om udbetaling (Bilag 3): Her angives det beløb, I søger om
udbetalt, samt kontonummer, som netejer ønsker tilskuddet indbetalt på.
Blanketten skal underskrives af netejer.
Ledelseserklæring (Bilag 4): Netejer erklærer ved underskrift af denne
blanket blandt andet, at projektet er fuldt gennemført, at det etablerede net
opfylder kravene i bekendtgørelsen, at projektregnskabet er korrekt mv. Det
er vigtigt, at netejeren har læst erklæringen godt igennem før underskrivning.
Ud over de to blanketter skal der fremsendes:
Side 36/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0037.png
Regnskab for projektet: Skal være underskrevet af den partner, der har
etableret nettet.
Liste over regnskabsbilag (Bilagsoversigt).
Regningsbilag eller revisorerklæring:
o
Store og mellemstore private virksomheder:
Hvis tilskuddet er på 1 million kr. eller derunder, skal
regnskabsbilagene vedlægges.
Hvis tilskuddet er på over 1 million kr. skal regnskabet bekræftes af
godkendt revisor
7
. Det vil sige, at der skal vedlægges en revisor-
erklæring.
o
Små private virksomheder:
Hvis tilskudsbeløbet er på 500.000 kr. eller derunder, skal
regnskabsbilagene vedlægges.
Hvis tilskudsbeløbet er på 500.000 kr. eller derover, skal regnskabet
bekræftes af en godkendt revisor. Det vil sige, at der skal vedlægges
en revisorerklæring.
Det skal fremgå klart af regnskabet og revisorerklæringen, at alle udgifter til
leverandører er betalt, samt at egenbetaling fra de deltagende adresser,
eventuelt tilskud fra kommunen og eventuelle bidrage fra andre er modtaget.
Rapport fra sammenslutningen: Projektadministrator skal i forbindelse med
anmodningen om udbetaling fremsende deres egen rapport om projektet. Se
afsnit 2.4 under punktet
’Afsluttende rapport fra administrator’.
Både netejer og projektadministrator skal bekræfte, at der er lagt net ind til og oprettet
forbindelsesstik i huset hos alle de aftalte adresser, Netejer skal desuden bekræfte,
at det etablerede net opfylder hastighedskravet på mindst 100 Mbit/s download og
30 Mbit/s upload.
Alle deltagere i projektet har pligt til at give Energistyrelsen oplysninger, hvis
styrelsen beder om det. Oplysningerne skal fx bruges til at undersøge, om vilkårene
for tilskuddet overholdes, eller bruges ved udbetaling af tilskud. Det kan både være
undervejs i projektet, eller efter nettet er bygget.
Tilskuddet kan helt eller delvist bortfalde, hvis projektet ikke overholder vilkårene for
tilskuddet, og Energistyrelsen kan ikke udbetale tilskud, medmindre alt er belyst i den
forbindelse. Det er derfor vigtigt, at I svarer Energistyrelsen hurtigt og fuldstændigt.
De præcise krav til rapportering ved slutafregning og anmodning om udbetaling kan
findes i bekendtgørelsens §§ 14-20. Energistyrelsen har også lavet en
revisionsinstruks, der fastlægger, hvordan revisionen skal ske i forbindelse med
projekterne. Revisionsinstruksen skal udleveres til revisor sammen med øvrige
dokumenter fra partnerskabet, som er nødvendige for revisionen.
7
Godkendte revisorer er en fællesbetegnelser for statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer
Side 37/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0038.png
Revisionsinstruksen er vedlagt som
bilag 3.
Derudover henvises til Rigsrevisionens
’Spørgsmål og svar om revision af statstilskud’.
Vær opmærksom på, at tilskuddet kun udgør en andel af de afholdte omkostninger.
Energistyrelsen fastsætter en tilskudsprocent på baggrund af ansøgningen. Hvis det
samlede budget fx er 1 mio. kr., og der gives tilsagn om op til 600.000 kr. i tilskud, vil
tilskudsprocenten være 60 pct. Ved udbetaling af tilskud, herunder rateudbetaling,
kan der dermed højest gives 60 pct. af de løbende, afholdte omkostninger og
maksimalt 600.000 kr. i alt i tilskud.
Tilskudsberettigede omkostninger
I kan finde oplysninger om, hvilke omkostninger der er tilskudsberettigede i bekendt-
gørelsens § 13.
De tilskudsberettigede omkostninger består af de faktiske nødvendige omkostninger
for at etablere projektets net fx udgifter til materialer, lønninger og eksterne
leverandører. Indirekte omkostninger (overhead) kan regnes med som
tilskudsberettigede omkostninger, som dog højest kan udgøre 18 pct. af
lønomkostningerne. På Energistyrelsen hjemmeside fremgår det, hvordan
lønomkostningerne beregnes, og hvilken dokumentation vi skal modtage, når der
ikke er indsendt en revisorerklæring sammen med regnskabet.
Der kan kun udbetales tilskud til omkostninger, som er dokumenterede afholdt og
betalt. Omkostningerne opgøres uden moms. De indirekte omkostninger forventes
ikke dokumenterede, men det skal fremgå klart af regnskabet, at der er tale om højst
18 pct. af lønomkostningerne.
Der er fastsat nærmere regler for indkøb af varer og tjenesteydelser fra en
interesseforbunden virksomhed
nedenfor.
Der gives ikke tilskud til fx finansiering, omkostninger til drift af nettet og betaling
mellem samarbejdsparter i projektet. Der gives heller ikke tilskud til konsulentydelser
til sammenslutningen/borgergruppen, da disse omkostninger ikke knytter sig til selve
etableringen af nettet.
I skal være opmærksomme på, at der kun gives tilskud til de omkostninger, som er
forbundet med etablering af net til de tilskudssøgende adresser. Bredbånds-
udbyderen kan således ikke medtage omkostninger i budgettet eller det endelige
regnskab, som vedrører etableringen af infrastruktur til de adresser inden for
projektområdet, som ikke søger om tilskud. Der kan fx ikke medregnes omkostninger
til etableringen af tilkoblingsstik ved skellet til de adresser, som ikke søger om tilskud
eller ikke er tilskudsberettigede, selvom nettet løber ved adressens skel.
Bredbåndsudbyder er kun forpligtet til at etablere net til de adresser, som søger om
tilskud. Vælger en bredbåndsudbyder at udbygge det etablerede net ud over det
Side 38/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0039.png
krævede, fx ved at etablere tilkoblingsstik ved skel til en adresse, som ikke søger
tilskud, skal eventuelle omkostninger hertil trækkes ud af regnskabet.
Når de ikke tilskudssøgende adresser inden for projektområdet, skal fremgå af
adresselisten, er det for at kunne udregne projektets tilslutningsprocent til brug for
kriterie 1 i pointmodellen.
Interesseforbunden virksomhed
Ved en interesseforbunden virksomhed forstås en virksomhed, der er
interesseforbunden med en eller flere af projektets samarbejdsparter på grund af et
indbyrdes ejerforhold, en bestemmende eller betydelig indflydelse eller
familiemæssige relationer.
Hvis projektet køber varer eller tjenesteydelser fra en interesseforbunden
virksomhed,
udgør
de
tilskudsberettigede
omkostninger
alene
den
interesseforbundne virksomheds faktisk afholdte og betalte kostpris for
varerne/tjenesteydelserne. Kostprisen er leverandørens pris uden avance. Det vil
sige, at der kun kan udbetales tilskud for de direkte omkostninger forbundet med
etableringen af nettet.
Hvis der er købt varer eller tjenesteydelser hos en interesseforbunden virksomhed,
kan Energistyrelsen forlange, at tilskudsmodtager (netejer) foreviser dokumentation
for kostprisen hos den virksomhed, hvor indkøbet er sket. Der betyder, at der skal
indsendes dokumentation for, at de omkostninger, der er angivet i projektregnskabet,
svarer til den kostpris, som den interesseforbundne virksomhed har givet for
varerne/tjenesteydelserne. Kan tilskudsmodtager ikke fremvise dokumentationen,
kan Energistyrelsen ikke godkende omkostningerne.
Rateudbetaling
Hvis projektets tilsagn om tilskud er på over 1.000.000 kr., er det muligt at søge
Energistyrelsen om ratevise udbetalinger under projektets gennemførelse. Der kan
maksimalt udbetales i alt 80 pct. af tilsagnsbeløbet til store og mellemstore
virksomheder fordelt på højst tre rater før den endelige slutafregning. Der kan
maksimalt udbetales i alt 90 pct. af tilsagnsbeløbet til små virksomheder fordelt på
højst tre rater før den endelige slutafregning. De nærmere regler for udbetaling i rater
fremgår af bekendtgørelsens § 20. Der vil højst blive udbetalt et tilskud svarende til
tilskudsprocenten af de foreløbige omkostninger.
Anmodning om rateudbetaling sker via tilskudsportalen ved indsendelse af de to
blanketter, der var vedlagt tilsagnet om tilskud (se
ovenstående
om anmodning ved
slutafregning). Til anmodningen skal der desuden være vedlagt et delregnskab, som
er underskrevet af den partner, der etablerer nettet, samt en status for projektets
gennemførelse.
Side 39/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0040.png
Yderligere dokumentation ved indsendelse af rateanmodning følger de samme regler
og beløbsgrænser, som ved slutafregning. Se ovenfor i afsnittet
’Indsendelse af
dokumentation’.
Bemærk at i tilfælde, hvor der søges om flere rateudbetalinger skal
der tages højde for det samlede ansøgte udbetalingsbeløb.
5.1 Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
Energistyrelsen kan fjerne tilskuddet fra et projekt, fx hvis projektet har afgivet
forkerte oplysninger, eller hvis projektet ikke bliver gennemført som beskrevet i
tilsagnet om tilskud med eventuelle godkendte ændringer, eller hvis reglerne, der
gælder for Bredbåndspuljen ikke er overholdt. Det samme gælder, hvis tildeling af
tilskuddet er i strid med Europa-Kommissionens gruppefritagelsesforordning
8
. Se
mere herom neden for.
I bekendtgørelsens § 21 kan I læse nærmere om, i hvilke tilfælde et tilskud kan
bortfalde. Bortfald af tilskud kan både ske undervejs i et projekt, og efter projektet er
slut. Hvis tilskuddet bortfalder, skal et eventuelt udbetalt tilskud betales tilbage.
Bemærk, at eventuelle ændringer til et projekt skal godkendes af Energistyrelsen, og
vær opmærksom på, at væsentlige ændringer af et projekt ikke kan forventes
godkendt. Læs nærmere i
afsnit 2.14.
Det er Energistyrelsen, der afgør, om tilskuddet skal bortfalde helt eller delvist, og et
eventuelt udbetalt tilskud skal betales tilbage indenfor 14 dage.
Gruppefritagelsesforordningen
Tilskud der gives fra Bredbåndspuljen skal opfylde kravene i Europa-Kommissionens
gruppefritagelsesforordning
9
. Energistyrelsen skal håndhæve gruppefritagelsens
krav. Det betyder, at hvis det viser sig, at tildeling af støtte er sket i strid med
gruppefritagelsesforordningen, kan tilskuddet bortfalde eller kræves tilbagebetalt.
Det følger bl.a. af gruppefritagelsesforordningen, at der ikke må gives tilskud til
adresser, som allerede er dækket. Hvis det viser sig, at en adresse allerede har
dækning, kan Energistyrelsen derfor være nødsaget til at fjerne den pågældende
adresse fra projektet. Det berørte projekt vil få udregnet en ny pointscore, og kun
hvis denne fortsat ligger højere end det krævede pointtal for året, vil projektet kunne
bibeholde sit tilskud.
Det følger også heraf, at det vil være i strid med gruppefritagelsesforordningen at
give tilsagn om tilskud, hvis tilskuddet ikke er nødvendigt for, at projektet bliver
gennemført. Det vil komme an på en konkret vurdering af projektets budget, om et
projekt kan gennemføres uden tilskud. En god tommelfingerregel er, at hvis det
8
Gruppefritagelsesforordningen kan findes her:
http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/block.html
Retningslinjer:
http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/specific_rules.html#broadband
9
Kommissionens forordning
(EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014
om erklæring af visse støttekategorier
forenelige med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
Side 40/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0041.png
ansøgte beløb er meget lavt pr. adresse i gennemsnit, vil det sandsynligvis være
muligt at finde finansiering på anden vis.
Energistyrelsen har ikke mulighed for at godkende budgettet forud for indsendelse
af ansøgningen, men man kan altid kontakte Energistyrelsen, hvis man har brug for
yderligere vejledning.
Endelig følger det af gruppefritagelsesforordningen, at projektet ikke må være
påbegyndt, før der er meddelt tilsagn om støtte.
6. Retsgrundlag og klageadgang
Bredbåndspuljen har hjemmel i § 29 (29.29.04) og tekstanmærkning 119 på
finansloven
for
2021.
Bestemmelsen
bemyndiger
klima-,
energi-,
forsyningsministeren til at fastætte nærmere regler om puljen. Det er sket i
bekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx 2021 om tilskud til etablering af
højhastighedsbredbånd i 2021, som træder i kraft den 1. juli 2021.
Klageadgang
Klager over Energistyrelsens afgørelser i forhold til Bredbåndspuljen kan sendes til
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Klager over afgørelser om indsigelser i forbindelse med ansøgningsrunden 2021 skal
indgives inden 2 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen.
Klager over alle andre afgørelser efter bekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx 2021 om
tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 skal indgives inden 4 uger efter,
at klageren har modtaget afgørelsen.
Side 41/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0042.png
Bilag 1
–
Fuldmagt til gule adresser
Side 42/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0043.png
Bilag 2
–
Fuldmagt til grå adresser
Side 43/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0044.png
Bilag 3
–
Revisionsinstruks for projekter, der modtager tilskud
fra Bredbåndspuljen
Revisionsinstruks for revision af regnskaber for projekttilskud på 500.000 kr. og
derover (gælder for små private virksomheder) eller på 1.000.000 kr. og derover
(gælder for store og mellemstore private virksomheder) ydet til etablering af
højhastighedsbredbånd.
Instruksen er udstedt med hjemmel i § 29 (29.29.04) og tekstanmærkning 119, stk.
3, i finansloven for 2021.
Instruksen gælder ikke for projekttilskud, der ydes til tilskudsmodtagere, som
revideres af Rigsrevisionen.
§ 1.
Revisionen udføres af godkendt revisor.
Stk. 2.
I tilfælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette
henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse årsagerne til fra-
trædelsen.
§ 2.
Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,
således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber
mv. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012) og nærmere præciseret i stk. 2
og §§ 3-7
samt i ”God offentlig revisionsskik –
normen for offentlig
revision” fra januar
2013. For kommunerne gælder styrelseslovens § 42.
Stk. 2.
Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet er rigtigt, og om de
dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og
sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, om der er taget skyldige
økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af
projektregnskabet.
§ 3.
Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og
forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for
regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets (tilsagnets) størrelse betydning for
revisionens omfang.
§ 4.
Ved revisionen skal revisor efterprøve:
1) om projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler
2) om tilskudsbetingelserne er opfyldt
3) om tilskuddet er anvendt til formålet
4) om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed
5) om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Energistyrelsen om
opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede
6) om tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en faglig afrapportering i de tilfælde,
hvor Energistyrelsen har stillet krav om det, og at de data, der ligger til grund herfor,
er pålidelige.
Side 44/45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Orientering om høring af bredbåndsbekendtgørelsen 2021
2355655_0045.png
Stk. 2.
Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
§ 5.
Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses at have
betydning for bedømmelsen af projektregnskabet og for revisors vurdering af
forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give
revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som tilskudsmodtager finder nød-
vendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor
anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
§ 6.
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter
af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor
straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom og at påse, at tilskudsmodtagers
ledelse inden 3 uger giver tilskudsyder meddelelse herom. I modsat fald er det
revisors pligt at orientere Energistyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes
sammen med meddelelsen.
Stk. 2.
Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver
opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre
årsager.
§ 7.
Det reviderede projektregnskab forsynes med en erklæring, hvoraf det skal
fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne
instruks. Eventuelle forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af
erklæringen.
Stk. 2.
Revisor skal afgive en revisionsprotokol med revisors vurdering og konklusion
vedrørende den udførte revision, jf. § 4. Revisionsprotokollen kan afgives i tilslutning
til erklæringen.
Stk. 3.
Genpart af revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til
Energistyrelsen sammen med det påtegnede projektregnskab.
§ 8.
Nærværende instruks træder i kraft den 1. juli 2021 med virkning for de projekter,
som har fået tilsagn om tilskud fra Bredbåndspuljen i 2021.
Side 45/45