KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Henvendelse af 14/10-20 fra Høje Taastrup Fjernvarme Amba m.fl. om en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 23
Offentligt

14. oktober 2020

Aars Fjernvarme

Haderslev Fjernvarme

Hammel Fjernvarme

Høje Taastrup Fjernvarme

Middelfart Fjernvarme

Næstved Fjernvarme

Skive Fjernvarme

Sæby Varmeværk

Sønderborg Fjernvarme

Thisted Varmeforsyning

Til Klima-, Energi- og Forsyningsordførere bag Klimaaftalen dateret 22. juni 2020

Ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren

Regeringen indgik den 22. juni 2020

”Klimaaftale for energi og industri

m.v.” sammen med en

bred kreds af Folketingets partier.

Aftalen indeholder mange gode elementer, som vi i fjernvarmesektoren ser frem til, bliver

implementeret i ny lovgivning og nye regler i den nærmeste fremtid, herunder ophævelse af

kraftvarmekrav, fjernelse af brændselsbindinger, udfasning af individuelle olie- og gasfyr,

justering af de samfundsøkonomiske krav ved projektgodkendelser samt forenkling af

mulighederne for at udnytte overskudsvarme.

Aftalen indeholder også en bestemmelse om, at aftaleparterne i 2. halvår 2020 skal forhandle

om ”en ny fremtidssikret økonomisk

regulering, der tager højde for Danmarks nye klimamål og

sikrer effektivisering og fremtidige forbrugervenlige priser ”. Af aftalen fremgår det tillige, at

”regeringen vil forud for disse forhandlinger fremlægge forskellige modeller uden unødvendige

administrative byrder”.

Vi er bestyrelsesformænd i forbrugerejede fjernvarmeselskaber fra forskellige dele af landet og

arbejder i hverdagen målrettet på både at fremme den grønne omstilling og sikre

andelshaverne så lave priser som muligt samtidig med, at forsyningssikkerheden fortsat

vedbliver at være høj.

På baggrund af Regeringens udspil til klimaforhandlingerne og Forsyningstilsynets hidtidige

tilkendegivelser om den fremtidige regulering frygter vi, at aftalekredsen - uanset ønsket om

flere modeller - kun vil få en mulighed: Benchmarking og indtægtsrammestyring.

Vi tillader os derfor at henvende os til ordførerne for aftalekredsens partier for at bringe en

mere nuanceret tilgang til reguleringen ind i de kommende forhandlinger. Det nuværende

reguleringsregime

–

hvile-i-sig-selv

–

har til dato sikret en balanceret udvikling mellem

nødvendige (re)investeringer og effektiv drift med fokus på at holde et lavt

omkostningsniveau.

Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde den 17. august 2020 ”Potentiale

for en

mere effektiv forsyningssektor gennem bedre regulering”. Det fremgår af notatet, at

fjernvarmesektoren i løbende priser har haft en årlig prisudvikling fra 2010-18 på 0 %.

I samme periode er priserne steget med knap 2 % årligt. Fjernvarmesektoren har altså

effektiviseret driften med 2% om året uden andre incitamenter end det pres, der følger af

andelshavernes ønske om lave priser.

Udviklingen i fjernvarmesektoren står i skarp kontrast til udviklingen i f.eks.

spildevandssektoren. Denne sektor - der er underkastet en bureaukratisk tung

indtægtsrammeregulering styret af Forsyningstilsynet - har haft en årlig prisudvikling i 2010-

18 på godt 2 % årligt.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Henvendelse af 14/10-20 fra Høje Taastrup Fjernvarme Amba m.fl. om en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren

I store dele af landet er fjernvarmebranchen opdelt i produktion, transmission og distribution

med forskellige ejerskaber i hvert led. Med indtægtsrammeregulering vil hvert led i kæden

optimere sin varmepris op imod indtægtsrammen, hvorfor fjernvarmeprisen vil stige. Modellen

vil ligeledes ”belønne” højt energiforbrug hos vores kunder.

Jo mere energi, der sælges pr.

kvadratmeter, jo mere effektiv fremstår man i benchmarking. Dette kan ikke være i nogens

interesse.

Samlet set er vi derfor ikke I tvivl om, at den af embedsmændene anbefalede - og foretrukne -

indtægtsrammeregulering vil give højere fjernvarmepriser og færre grønne investeringer.

Michael Fibiger, Dansk Fjernvarme, og Allan Kjersgaard, Dansk Affaldsforening, har i et

debatindlæg fra december 2019

https://www.danskfjernvarme.dk/vi-mener/debatindlaeg/191210-man-kan-ikke-lave-ordentlig-

benchmarking-af-fjernvarmen

tydeligt vist, hvorfor denne form for økonomisk regulering ikke kan bruges i

fjernvarmesektoren - og vil medføre en stor administrativ byrde for selskaberne.

Tilkendegivelser fra Forsyningstilsynet samt Regeringens udspil til forhandlingerne om

klimaaftalen indikerer imidlertid, at denne form for økonomisk regulering ikke er opgivet.

Forsyningstilsynet anbefaler således den 24. april 2020 i ”Effektiviseringspotentialet i

fjernvarmesektoren”, at den nuværende hvile-i-sig-selv regulering erstattes ”med en

incitamentsbaseret

indtægtsrammeregulering med effektiviseringskrav”.

Tilsynets anbefaling er baseret på Tilsynets egne beregninger, der viser et årligt

effektiviseringspotentiale på 650-1.100 mio. kr. Tallet fremkommer på baggrund af en analyse

omkostninger

hos fjernvarmeselskaberne og en fejlagtig antagelse om, at alle selskaber

uanset størrelse, geografisk placering og brændselsanvendelse kan blive lige effektive.

I regeringens udspil til Klimaforhandlingerne dateret 17. juni 2020 nævnes bl.a., at der skal

indføres en indtægtsramme, og at loftet skal reduceres løbende med individuelle

effektiviseringskrav samt generelle effektiviseringskrav baseret på produktivitetsudviklingen i

andre sektorer.

Et centralt element i både Tilsynets og regeringsoplæggets tilgang til fjernvarmesektoren er en

antagelse om, at fjernvarmesektoren kan have samme arbejdsproduktivitetsudvikling som i

konkurrenceintensive sektorer.

Vi har svært ved at se, at der er grundlag for en produktivitetsudvikling, når vores aktiviteter i

det væsentligste består i at holde varmeproduktionsanlæg og et ledningsnet i drift. Vores

kerneaktivitet indebærer i sagens natur, at mulighederne for produktivitetsudvikling er låst

fast i 30-50 år qua de teknologiske løsninger, der vælges, når et aktiv anskaffes.

Vi kan således ikke skifte produktions- og ledningsanlæg

ud med en ”ny og smartere

maskine”,

da afskrivningsperioden (og levetider) på vores aktiver er meget længere end i

mere konkurrenceudsatte sektorer. Vores handlemuligheder består i optimeringer af vore

systemer og løbende teknologiske forbedringer i takt med, at vores aktiver er afskrevet og skal

udskiftes.

Fjernvarmesektoren er en kapitaltung branche med lave lønkvoter, og det definerer en grænse

for, hvor hurtigt effektiviseringer kan hentes. Men det afgrænser modsat ikke risikoen for, at

en uhensigtsmæssig reguleringsform som indtægtsrammeregulering kan skabe forkerte

incitamenter for ledelse af vores virksomheder og dermed skade den grønne omstilling.

Vi føler et stort ansvar for, at en sektor, der pr. definition skal tænke og planlægge langsigtet,

også har de rette rammebetingelser for at levere resultater til gavn for forbrugere og samfund.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Henvendelse af 14/10-20 fra Høje Taastrup Fjernvarme Amba m.fl. om en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren

Benchmarking og indtægtsrammeregulering vil lægge op til, at fjernvarmesektoren fremover

skal drives og udvikles på grundlag af kortsigtede hensyn fremfor langsigtede, der kan danne

grundlag for en omkostningseffektiv grøn omstilling. Vi opfordrer derfor til, at aftaleparterne

bag klimaaftalen fastholder den nuværende regulering eller beslutter en form for aftalebaseret

regulering, hvor selskaberne forpligter sig til at arbejde med kodeks for god selskabsledelse,

strategiplaner, asset management, mv.

Afslutningsvis skal vi påpege nogle udfordringer knyttet til Forsyningstilsynets virke, der ligger

i selve Tilsynets konstruktion. Tilsynet er uafhængigt og definerer selv de regler, som de

underlagte forsyningsvirksomheder skal opfylde ud fra Tilsynets fortolkning af lovgivningen.

Aftaleparterne bør derfor sikre meget præcise og specifikke bestemmelser i lovgivningen om

den fremtidige økonomiske regulering, så det ikke bliver Forsyningstilsynet, der efterfølgende

skal udforme den økonomiske regulering. I den forbindelse opfordrer vi til, at aftaleparterne

samtidig udstikker retningslinjer for Forsyningstilsynets virke i forhold til fjernvarmesektoren,

så Tilsynets ressourcer i stedet for indhentning og sammenligning af historiske økonomiske

data i standardiserede skemaer prioriteres til konkret hjælp til selskaberne til at blive mere

effektive, bl.a. ved at flytte viden og erfaringer fra et selskab til et andet sammenligneligt

selskab.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af denne henvendelse. Kontaktoplysninger er anført

nedenfor.

Venlig hilsen

Svend Andersen, Aars Fjernvarme, 2070 3368,

[email protected]

Søren Knudsen, Haderslev Fjernvarme, 5181 9442,

[email protected]

Stig Andersen, Hammel Fjernvarme, 2834 6465,

[email protected]

Nils Olsen, Høje Taastrup Fjernvarme, 2325 1433,

[email protected]

Anders Nørregård, Middelfart Fjernvarme, 4026 6900,

[email protected]

Lindy Nymark Christensen, Næstved Fjernvarme, 5150 8465,

[email protected]

Ulla K. Holm, Skive Fjernvarme, 2016 4759,

[email protected]

Trine Saaby, Sæby Varmeværk,

[email protected]

Claus Plum, Sønderborg Fjernvarme, 7343 4412,

[email protected]

Lars Toft Hansen, Thisted Varmeforsyning, 2022 8155,

[email protected]