Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 225
Offentligt
2350263_0001.png
Dansk klimapolitik frem mod 2030
Fremlagt på møde i Det Miljøøkonomiske Råd
Tirsdag d. 9. marts 2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 225: Materiale fra Det Økonomiske Råd ifm. præsentation af vismandsrapporten 'Dansk klimapolitik frem mod 2030'
2350263_0002.png
Nationalt reduktionsmål nås billigst ved en ensartet
afgift på alle udledninger
• En ensartet drivhusgasafgift giver ensartet tilskyndelse for
forbrugere og virksomheder
– Til at mindske brugen af fossile brændsler og drivhusgasintensive produkter
– Til at tage de mest effektive nye teknologier i brug der hvor de virker bedst
– Kun begrænsede krav til detailinformation hos myndighederne
• En ensartet afgift på 1200 kr. er formentlig nok til at nå målet i 2030
– De samfundsøkonomiske omkostninger bliver knap 4 mia. kr. om året
– Hvis det antages, at coronakrisen koster 400 mia. kr. i tabt BNP, svarer det til at
samfundet skal betale en coronakrise hvert 100. år
• Bør annonceres hurtigt … men behøver ikke implementeres hurtigt
– Vigtigt afgiftsstien frem mod 2030 annonceres hurtigt og troværdigt
– Ellers udskydes investeringer, hvilket øger omkostningerne for samfundet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 225: Materiale fra Det Økonomiske Råd ifm. præsentation af vismandsrapporten 'Dansk klimapolitik frem mod 2030'
2350263_0003.png
Tilskudsvejen er dyr
• De seneste års klimapolitik har i høj grad bestået af sektoraftaler
– Fokus på sektorspecikke mål, regler og tilskud
– Aftalen om Grøn skattereform er en undtagelse
• Omkostningerne mere end tredobles ved tilskud fremfor afgifter
– Kun med afgifter kan markedet virke som en allieret i omstillingen
– Tilskudsvejen medfører, at samfundet skal betale en coronakrise mindst hvert
30. år fremfor hvert 100. år
• Tilskud kan dog supplere en ensartet afgift på udvalgte områder
– Der ikke reguleres af afgiften
– Hvor det kan godtgøres, at der er positive sideeffekter for samfundet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 225: Materiale fra Det Økonomiske Råd ifm. præsentation af vismandsrapporten 'Dansk klimapolitik frem mod 2030'
2350263_0004.png
Ambition om foregangsland sætter fokus på lækage
• Omkostningerne ved omstillingen forøges til knap 5 mia. kr. årligt,
hvis lækage
imødegås
– Det medfører, at samfundet skal betale en coronakrise ca. hvert 75. år fremfor
hvert 100. år
– I praksis er lækagejustering administrativt vanskelig, hvorfor omkostningerne
sandsynligvis er større
– Lækage er en midlertidig udfordring, der reduceres efterhånden som flere og
flere lande fører klimapolitik
• Globale hensyn kan tilgodeses på andre måder
– Danmark kan eksempelvis have fokus på samarbejde om forskning,
internationale konventioner om transport og behandling af biomasse
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 225: Materiale fra Det Økonomiske Råd ifm. præsentation af vismandsrapporten 'Dansk klimapolitik frem mod 2030'
2350263_0005.png
Særligt om landbruget
• Der er særlige udfordringer ved at måle udslip fra landbruget
– DØR og Klimarådet har forestået at afgiftsbelægge de beregnede
udledninger ud
fra eksisterende og kontrollerbare oplysninger (antal dyr, dyrkningsareal,
afgrøder mv.)
• Friholdes metan og lattergas øges de samfundsøkonomiske
omkostninger fra 4 mia. kr. om året til 12 mia. kr.
– Det svarer til en coronakrise hvert 35. år fremfor hvert 100. år
– Landbrugets klimaudledninger er i dag ikke afgiftsbelagt. Da de er relativt billige
at reducere, vil en friholdelse øge behovet
for dyre reduktioner i resten af
samfundet
• Ekspertudvalg skal konkretisere en model for landbruget
– Annoncering af den generelle CO
2
afgift behøver ikke afvente dette