Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 224
Offentligt
2348051_0001.png
ENERGIØER- HER ER HÅB STADIG EN STRATEGI
De fleste af Folketingets større partier underskrev 4 februar et tillæg til klimaaftalen
af 22. juni 2020 om primært energiøen i Nordsøen og om Bornholms funktion som
energiø. Det er positivt, at mange partier forenes i en så stor aftale til i alt mere end
210 milliarder kr.
–
ca. 40.000 kr. pr dansker. Det hidtil største danske
anlægsprojekt. Nærlæsning gør dog en bekymret. Efter en indledning med
uklædelig selvros over
at være ”first mover”
med store ambitioner finder man mange
håb, men hverken en gennemarbejdet strategi eller overvejelser om
gennemførlighed. At være den eneste på et område kan også skyldes, at andre efter
nøje overvejelser/beregninger har opgivet en indsats på området.
Hensigten med de mange nye danske havvindmøller er:
”i stor skala for alvor at
skulle eksportere og i fremtiden lagre og konvertere grøn dansk el. Samtidig
fastholdes en forsyningssikkerhed i verdensklasse og en optimeret
infrastrukturudbygning”. Det kan
de fleste danskere tilslutte sig, men hvordan skal
dette opnås, når man ikke kan lagre elektricitet.?
RISIKO FOR BLACK-OUT. Ikke ét ord om import af el, selvom 22 % af vort elforbrug
i 2020 svarende til 661 MW i gennemsnit kom fra nære naboer, 18% eller 703 MW
fra vore 6 termiske kraftværker og 1869 MW sv.t. 45% GW fra vore vindmøller. I
2020 producerede vore 6194 vindmøller med en nominel kapacitet på 6178 MW i
gennemsnit 1849 MW. De gennemsnitlige månedsydelser varierede mellem 931 i
august og 2956 MW i februar.
På timebasis varierede ydelsen mellem 47 og 5748 MW. Vindenergi er ustyrlig og
stærkt varierende både på kort sigt og gennem året. Vor forsyningssikkerhed er
helt afhængig af muligheden for variabel import af el.
Vindkraft % af elforbrug, Danmark jan-mar, 2020
160
140
120
100
%
80
60
40
20
0
0
336
672
1008
1344
Time nr
1680
Gennemsnit
Figur 1
56
56
2016
Wind/Load W/kW
Ib Andersen/Søren Kjærsgård
1 af 4
x2348051_2_0.DOCX
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Henvendelse af 7/3-21 fra Ib Andersen og Søren Kjærsgård om de såkaldte energiøer
2348051_0002.png
I 30-35 % af årets timer i 2020 ydede vindkraften under halvdelen af sin
gennemsnitsydelse. Hvor vil man så få strømmen fra i de perioder? En hurtigt
indsættende back-up med kapacitet til at erstatte den manglende el fra vindmøller
er nødvendig, såfremt black-out episoder skal undgås. Det klares ikke med flere
vindmøller. Vindstille vil ramme dem alle uanset antal. Flere vindmøller betyder
endda behov for større back-up kapacitet.
Vi må så enten kunne importere mere el eller selv bygge et back-up system, der
kan træde til og levere vindmøllernes manglende elproduktion. De to muligheder
kan også kombineres. Periodevis black-out er hyppig i mindre udviklede lande, men
kendes også fx fra Canada i områder med dominerende vind. Sverige har forsøgt at
erstatte 4 nedlagte kernekraftværker med vindkraft, og oplever da også behov for
elimport fra kulfyrede værker i Estland, Polen og Tyskland el plus neddrosling af
industriproduktion. Ligeledes at måtte købe el på spotmarkedet til himmelhøje
priser. Desværre omtales risikoen for fremtidig black-out i Danmark ikke i tillægget
til klimaaftalen.
RISIKO FOR RINGE EXPORT AF EL I FREMTIDEN. En stor og ikke omtalt
vanskelighed er, at rigtig mange lande i Vesteuropa udbygger deres
vindmøllekapacitet på land og til havs. Østersøen og Nordsøen vil blive omkranset
af store vindmølleparker. Flere vindmøller betyder, at der i perioder med blæst vil
blive produceret langt mere el, end man selv kan bruge. I dag eksporterer Danmark
begrænsede mængder el, men må ind imellem også sætte vore vindmøller i stå,
hvilket benævnes som
”specialregulering”. Det er anvendt en del i 2020-endda
betalt af Tyskland for at undgå overbelastning af deres eget elnet. Det danske håb
er, at et europæisk ”supergrid”
elsystem vil kunne forsyne eller aftage el fra det/de
områder, der enten er ramt af vindstille eller for meget vind.
Forfatterne har analyseret vejr og vind i Europa og finder, at håbet ikke
understøttes af fakta.
50
40
30
WInd+Solar % af elforbrug. 14 Lande i Vesteropa, Jan-
Mar 2020
%
20
10
0
0
336
23
Time nr
V+s % af forbrug
Figur 2
672
1008
1344
1680
2016
Gennemsnit
Ib Andersen/Søren Kjærsgård
2 af 4
x2348051_2_0.DOCX
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Henvendelse af 7/3-21 fra Ib Andersen og Søren Kjærsgård om de såkaldte energiøer
Figur 2 viser vind+sols andel af elforbruget i januar til marts i 2020 i Norge, Sverige,
Finland, Danmark, Polen, Tjekkiet, Tyskland, Østrig, Italien, Spanien, Portugal,
Frankrig, Belgien og England. Tilsammen leverede vind+sol i disse lande i 2020 i
alt 60 GW (60.000 MW) dvs 21% af deres elforbrug. Det fremgår, at vind+sol i den
viste periode varierer fra 9 til 43 % af landenes elforbrug (gns 23 %) og at denne
form for el-produktion i landene i stort omfang følges ad op og ned. Pladsen tillader
ikke at vise figurer over længere tidsperioder eller andre lande, men de ligner figur
2.
Mulighederne for at importere/eksportere el fra vindmøller og solceller i et Europa,
der om få år nærmest vil være oversvømmet af disse to producenters varierende og
ustyrlige produktion må antages at få ringe vilkår. Alle lande vil stort set samtidig
enten mangle eller have overskud af el. Lagring af el i batterier eller i
vandkraftanlæg er ikke mulig, da disse metoder er særdeles kostbare.
Er der
overhovedet behov for energiøer med disse fremtidsudsigter?
DANSK BACK-UP SYSTEM. Danmark har fornægtet anvendelsen af kerneenergi,
selvom erfaringerne fra både Sverige og Frankrig er, at det er en sikker, stabil,
styrbar og billig elproduktion. Danmark ønsker at have et større forbrug
af ”grøn”
el med bevaring af sin høje forsyningssikkerhed. Derfor er et effektivt back-up
system til de mange nye vindmøller en absolut nødvendighed. Det skal straks
kunne træde til og levere den elproduktion, som vind+sol ikke kan levere, når
naturkræfterne svigter, hvilket ofte sker med stor hastighed. Behovet herfor er slet
ikke omtalt i tillægget til klimaaftalen.
Med havvindmølleparker som grundpillen i den fremtidige danske CO2-fri
elforsyning er den eneste realistiske løsning at satse på at anvende
overskudsproduktionen af vind-el til fremstilling af brint ved elektrolyse. Der vil
være mange vanskeligheder herved. Elektrolyse med store afbrydelser i sin el-
forsyningsamt er ikke afprøvet i stor stil. Opbevaring af den nødvendige brint til
senere brug i el-generatorer vil kræve enorme brintlagre eller rørsystemer til
transport af brint direkte til forbrugere. Der er indbygget et betydeligt energitab i
denne proces, hvilket øger produktprisen. Vore 6 termiske kraftværker med
træflisfyring må bevares og udbygges evtl med overgang til fyring med brint. Dette
vil øge størrelsen af den brintreserve, der må opbevares til brug ved svigtende
produktion af el fra vind+sol.
AFSLUTNING. Det er forbavsende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med
det nuværende vidensgrundlag ikke har kunnet fremlægge en oversigt over
problemer og muligheder samt en veldokumenteret strategi for udviklingen af
dansk CO2-fri el-forsyning. Det er ikke rimeligt, at Folketingets partier får forelagt
en svag og ufuldstændig projektbeskrivelse af et så stort og kostbart projekt-
Danmarks største.
D5anmark vrimler med gode og let tilgængelige data om vejr, vind og elproduktion
og der er veluddannede forskere og virksomheder på alle relevante områder. At der
på dette grundlag ikke har kunnet fremlægges et gennemarbejdet projekt må
undre.
Ib Andersen/Søren Kjærsgård
3 af 4
x2348051_2_0.DOCX
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Henvendelse af 7/3-21 fra Ib Andersen og Søren Kjærsgård om de såkaldte energiøer
Heldigvis er der indbygget en solnedgangsklausul om rentabilitet og om
udlandsforbindelser i aftalen og heldigvis fremhæves nu i Statsministeriet at:
”Håb
ikke er en strategi”.
En velunderbygget strategi og projekt efterlyses derfor snarest fremfor flere håb.
Ib Andersen, dr.med, klimahygiejniker
Søren Kjærsgaard, civilingeniør
København 06-03-2021
Ib Andersen/Søren Kjærsgård
4 af 4
x2348051_2_0.DOCX