KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige høringer om revision af hhv. EU’s kvotehandelsdirektiv (ETS), byrdefordelingsforordning, LULUCF-forordning og forordning om CO2-standarder for lette køretøjer

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 219
Offentligt

Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige hø-

ringer vedr. revision af EU’s kvotehandelsdirektiv,

byrdefordelingsforordning,

LULUCF-forordningen og forordningen om CO

-standarder for lette køretøjer

Center

Center for Global

Klimahandling

Team

EU-grøn omstilling

Dato

11. februar 2021

J nr.

2021 - 634

Baggrund

Efter EU’s stats- og regeringschefers beslutning om at opjustere EU’s 2030-kli-

mamål til mindst 55 pct. er Europa-Kommissionen i gang med at forberede den

kommende ”Fit for 55”-pakke.

I den forbindelse har Kommissionen lanceret offent-

lige høringer om hhv. revisionen af EU’s kvotehandelsdirektiv

(ETS), byrdeforde-

lingsforordningen, LULUCF-forordningen og forordningen om CO

-standarder for

lette køretøjer. Regeringen har udarbejdet høringssvar til disse høringer.

Regeringens høringssvar

Høringssvar om ETS, byrdefordelingsaftalen og LULUCF

Regeringen har i høringssvaret givet udtryk for, at en ambitiøs og omkostningsef-

fektiv klimaregulering i EU skal sikre indfrielse af et forøget 2030-klimamål og målet

om klimaneutralitet i senest 2050. Den fælleseuropæiske regulering bør levere et

stærkt prissignal til at reducere drivhusgasudledningerne på tværs af sektorer og

landegrænser, skabe incitamenter til optag af drivhusgasser, mindske risikoen for

lækage og hjælpe med at generere finansiering til den grønne omstilling.

Regeringen understreger derfor i høringssvaret, at Europa-Kommissionen bør fore-

slå

en ny arkitektur for EU’s klimaregulering

med følgende hovedelementer:



Et styrket kvotehandelssystem, der

leverer en større andel af EU’s samlede

reduktionsindsats og sikrer incitament til fjernelse af CO

fra atmosfæren gen-

nem teknologiske løsninger.

En udvidelse af kvotehandelssystemet med opvarmning af bygninger og vej-

transport med henblik på at sikre mere ensartede prissignaler på tværs af sek-

torer.

Oprettelse af ny, særskilt landsektorsøjle med en fælleseuropæisk reduktions-

forpligtelse og regulering af landbruget samt optag og udledninger fra jorder

og skove.

/ ANMEL



Der lægges samtidigt vægt på, at klimareguleringen skal understøttes af en ambi-

tiøs og omkostningseffektiv sektorlovgivning i EU, herunder inden for transport og

landbrug, for at EU kan reducere sine drivhusgasudledninger og øge optag af driv-

husgasser tilstrækkeligt til at sikre indfrielse af et forøget 2030-klimamål.

Bilag om LULUCF

Regeringen opfordrer i bilaget Europa-Kommissionen til at etablere en landsektor-

søjle med en fælleseuropæisk reduktionsforpligtelse ledsaget af en omfattende og

effektiv sektorregulering. Det understreges, at oprettelsen af en landsektorsøjle kan

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige høringer om revision af hhv. EU’s kvotehandelsdirektiv (ETS), byrdefordelingsforordning, LULUCF-forordning og forordning om CO2-standarder for lette køretøjer

sikre en effektiv, klimavenlig og konkurrencedygtig landsektor i EU. Regeringen

fremhæver i bilaget, at der sideløbende skal sikres robuste opgørelsesregler for ud-

ledninger og optag fra jorder og skove. Desuden gives eksempler på fælleseuro-

pæisk regulering inden for landbrug og LULUCF, der kan sikre en omkostningsef-

fektiv klimaindsats i sektorerne.

ETS til søfart

Regeringen anfører i høringssvaret, at søfarten, i lighed med alle andre sektorer,

skal reducere sine drivhusgasudledninger for at bidrage til omstillingen til en klima-

neutral økonomi. Tiltag til at reducere søfartens udledninger på EU-niveau bør leve

op til en række principper, herunder særligt, at EU-tiltag ikke må stå i vejen for en

fremtidig global regulering

inden for FN’s søfartsorganisation IMO, skal gælde for

alle skibe uanset flag og kunne håndhæves effektivt. Endvidere bør sådanne tiltag

fremme innovation og belønne de skibe, der er hurtige til at investere i at reducere

deres udledninger.

Regeringen foreslår, at et ETS for skibsfart indfases gradvist og i første omgang

gælder for sejladser inden for EU. Hvis der ikke sker tilstrækkelige fremskridt i IMO-

forhandlingerne, kan systemet senere udvides til at omfatte alle sejladser til og fra

havne i EU

-standarder for lette køretøjer:

Regeringen ser revisionen af forordningen for CO

-standarder for biler og varebiler

som en central del af den fælleseuropæiske sektorregulering, der skal understøtte

en omkostningseffektiv indfrielse af EU’s opjusterede

2030-klimamål på mindst 55

pct. reduktion af drivhusgasudledninger.

Forordningen for CO

-standarder for biler og varebiler er et væsentligt bidrag i at

sikre en hurtig, balanceret og omkostningseffektiv omstilling af vejtransporten, her-

under ved at sikre den teknologiske udvikling og udbud af nulemissionskøretøjer.

Det følger blandt andet af transportaftalen af 4. december 2020, at Danmark vil ar-

bejde for en udfasning af nye benzin- og dieselbiler i EU senest i 2030, hvilket af-

spejles i høringssvaret. Regeringen har i høringssvaret lagt vægt på følgende ele-

menter i revisionen:



En markant styrkelse af CO

-standarderne for både 2025 og 2030 med hen-

blik på at skabe en omkostningseffektiv omstilling til nulemissionskøretøjer.

Kommissionen opfordres til at sætte en dato for stop for salg af biler med for-

brændingsmotorer på det europæiske marked senest i 2030 samt give mulig-

hed for, at ambitiøse lande kan gå forrest og indføre et forbud.

Incitamentsstrukturen for lette køretøjer skal styrkes og primært fokuseres på

nulemissionskøretøjer.



Regeringen mener desuden, at indtægter fra bilproducenternes overskridelse af de-

res mål fortsat skal tilgå EU’s budget. Derudover understreger regeringen, at trans-

portens anvendelse af bæredygtige VE-brændstoffer fortsat bør behandles særskilt

og dermed ikke inkluderes i forordningen om CO

-standarder for lette køretøjer, da

Side 2/3

det kan mindske incitamentet til at udvikle og producere nulemissionskøretøjer. Li-

geledes er der behov for understøttende ladeinfrastruktur, hvilket også bør behand-

les særskilt i regi af TEN-E- og TEN-T-forordningerne.

Side 3/3