GreenLab: Grøn energipark
og meget mere
En enestående grøn og cirkulær energipark
– og en frontløber inden for PtX
GreenLab er fremtidens grønne energipark for virksomheder, der
gerne vil bidrage til den grønne omstilling.
I energiparken genereres der bæredygtig energi som forsynes til
virksomhederne i den form, der passer dem. Energien omdannes så
til varme, electrofuels og andre grønne produkter. I energiparken er
alt forbundet af det såkaldte SymbiosisNet – et intelligent netværk af
energi og data som gør virksomhederne i stand til at dele den energi
og de ressourcer de har i overskud. GreenLab er også frontløbere
inden for PtX og forventer at være i gang med verdens første fuld-
skala 12 MW PtX produktionsfaciliteter i slutningen af 2022. PtX er
helt afgørende for den grønne omstilling.
https://t.ly/iySS
En teknologi-katalysator og et
nationalt forskningscenter
GreenLab er testcenter for nogle af verdens dygtigste forskere,
der beskæftiger sig med udfordringerne forbundet til bæredygtige
energiløsninger. Her skaber forskere praksis ud af teori og bruger
GreenLabs forsknings- og innovationsplatform. GreenLab har
som ambition at skabe nye markeder for teknologi- og energivirk-
somheder, der gerne vil udforske og kapitalisere på bæredygtig
produktion og PtX teknologier.
Virksomhederne i GreenLabs energipark
Alle virksomheder i GreenLab indgår i SymbiosisNet i
energiparken. Herunder er et overblik over virksomhederne
i parken i dag. Derudover entrerer GreenLab med en række
eksterne partnere, som man kan få et overblik over her:
https://www.greenlab.dk/our-partners/
Eurowind Energy:
GreenLabs partner Eurowind Energy er
ansvarlig for de 13 vindmøller og den solcellepark, der skal
skabe strøm til hele parken – hhv. 54 MW vindenergi og 24
MW solenergi.
NOMI 4s ressourcehåndtering:
NOMI 4s håndterer affald
– eller rettere, ressourcer – for GreenLab og fire kommu-
ner. NOMI 4s sourcer også materialestrømme til parkens
virksomheder.
Quantafuel:
Quantafuel producerer højkvalitets syntetiske
brændsler og kemiske produkter af plastik der ikke kan gen-
anvendes på anden måde.
Læs mere her:
https://www.quantafuel.com
Danish Marine Protein:
Danish Marine Protein producerer
protein til dyrefoder af søstjerner, som fanges i Limfjorden
(hvilket er med til at øge den lukrative blåmuslingebestand).
Søstjernerne tørres og pulveriseres og udgør en fortrinlig
kilde til protein og et miljøvenligt alternativ til soja.
GreenLab Skive Biogas:
GreenLabs biogasanlæg vil ved
fuld kapacitet producere 19 millioner m3 biogas per år – nok
til at opvarme 8300 private hjem. Anlægget er fleksibelt og
håndterer både gødning og spild fra forskellige produktions-
enheder.
Et ambitiøst eksempel med lokal forankring, vækst
og øget beskæftigelse
GreenLab Skive er et eksempel på et ambitiøst projekt, der med
en stærk regional forankring og et langt, sejt træk er ved at udfolde
sig som en erhvervsfremmeindsats til gavn for vækst og beskæf-
tigelse. Skive Kommune har siden 2008 satset på egnens styrker
inden for energi og innovation og etablerede en kommunal enhed til
at forestå indsatsen. Den kommunale enhed havde succes med at
samle en gruppe virksomheder omkring ønsket om at etablere en
energisymbiose.
I 2014 begyndte GreenLab Skive at tage form, og på dette
tidspunkt udskilte kommunen de kommercielle aktiviteter til en
erhvervsdrivende fond. GreenLab er med til at tiltrække højt
kvalificeret arbejdskraft til området, og tager også – i samarbejde
med eksterne partnere – ansvar for uddannelsen af fremtidens
arbejdskraft i grøn energi.
GreenLab
Kåstrupvej 22
DK-7860 Spøttrup
greenlab.dk