Søren Stig Abildgaard
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Søren Stig Abildgaard
26. februar 2021 08:40
sagsnummer 20/12027 vedr. tarifmodel 3.0
Til Forsyningstilsynet
med kopi til Klima-, Energi-, og Forsyningsministeren og Folketingets Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalg
Hermed høringssvar fra EC Power A/S til sagsnummer 20/12027 vedr. tarifmodel 3.0
Vi kan konstatere, at rådighedsbetalingen for kraftvarmeanlæg over 11 kWe består. Det ligner det sidste søm til
ligkisten.
Rådighedsbetalingen for små kraftvarmeanlæg er enestående i EU. Vi har over 10.000 anlæg i drift i EU – og
har aldrig set noget lignende! (I Tyskland kan anlæggene f.eks. modtage betaling for sparede
netomkostninger)
Rådighedsbetaling for små kraftvarmeanlæg har aldrig været sendt i høring.
o
Det har aldrig været muligt at kommentere på beregningsmodellerne som ligger til grund. Når det
har været forsøgt, har tilsynet afvist at behandle høringsvarende med begrundelsen, at
rådighedsbetalingen ikke indgik i høringen. (eksempler på det modsatte modtages gerne)
Rådighedsbetaling for små kraftvarmeanlæg er aldrig blevet taget til efterretning af tilsynet.
o
Det er alene rådighedsbetaling for solceller der i sin tid blev taget til efterretning.
o
Rådighedsbetalingen for solceller blev accepteret fordi solcellerne ikke producere strøm juleaften,
hvor der er mest brug for strømmen. Men dette argument har intet med små kraftvarmeanlæg at
gøre.
Der er blevet indsendt klage til Forsyningstilsynet over rådighedsbetalingen, men Forsyningstilsynet har
afvist at behandle klagen (fra Vallekilde Højskole*).
Energiankenævnet har bekræftet, at Forsyningstilsynet ikke er forpligtiget til at behandle klagen
Vi har klaget til konkurrencestyrelsen, men de henviser til at ansvaret ligger i Forsyningstilsynet.
Vi har klaget til ombudsmanden, men de anser ikke dette som relevant sag for dem.
Vi har lavet høringssvar over de manglende klagemuligheder, men høringssvarene er blevet forbigået i
tavshed. Senest i forbindelse med lov om elforsyning.
Vi har forsøgt at blive involveret i metodeudviklingen af tarifmodel 3.0, men er blevet afvist da vi ikke er en
interesseorganisation.
o
EC Power er den eneste producent af små kraftvarmeanlæg på og til det danske marked – skulle vi
så lave vores egen en-mands-interesseorganisation?
Med denne høring er det nok engang lykkedes at ignorere EC Power da man har undladt at informere os om
høringen.
*) Tal for Vallekilde højskole:
Forbrugsreguleret mikro-kraftvarmeværk 13 kWe
Idriftsat 01.01.2009
Årlig driftstid ca. 7.500 timer
Konstant, uafbrudt drift i vinterhalvår
Drift sommerhalvår 70-75% (pga. begrænset varmebehov)
Årlig el-produktion ca. 90.000 kWh
Rådighedsbetaling ca. 27.000 kr/år (til sammenligning opkræves solceller beskedne 65 kr/år for
installationer op til 50 kW)
1