KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på Energiområdet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 213
Offentligt

Høringsnotat

Kontor/afdeling

FOR / LAN

Dato

16-02-2021

J nr.

2020 - 11479

/jbr

Notat over høring af udkast til nyudstedelse af bekendtgørelse

om betaling for Ankenævnet på Energiområdet

Udkast til bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på Energiområdet blev sendt i

ekstern høring den 7. januar med frist for afgivelse af høringssvar den 4. februar.

Der er modtaget i alt 8 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 4 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelsen:

Ankenævnet på Energiområdet

Dansk Energi

Dansk Industri

SEAS-NVE Strømmen A/S / Andel

Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til

bekendtgørelsen:

CO-industri

Dansk Arbejdsgiverforening

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Evida

FDM

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

FSR

–

Danske Revisorer

I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministerens

bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om

høringssvarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på

Høringsportalen.

Ankenævnet på Energiområdet

anfører, at:

”Ankenævnet

på Energiområdet vil med dette

høringssvar gerne præcisere, hvorfor det er nødvendigt at hæve rammebeløbene i

bekendtgørelsen.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/6

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på Energiområdet

Nævnet kan oplyse, at en mindre del af nævnets omkostninger er finansieret henholdsvis af

betalinger fra forbrugerne, som ikke får medhold i en klagesag ved nævnet, og af betalinger

fra de indklagede selskaber, som taber eller forliger en sag. De resterende omkostninger

dækkes kollektivt af de i bekendtgørelsen omfattede selskaber (restfinansiering).

Restfinansieringen fra selskaber udgør 95 pct. af omkostningerne. I 2020 var behovet for

restfinansiering fra selskaberne i alt 4.300.223 kr. fordelt på henholdsvis 3.000.233 kr. til el-

området, 300.000 kr. til gas-området og 1.000.000 kr. til varme-området. I 2021 forventes

behovet for restfinansiering fra selskaberne at være i alt 6.650.000 kr. fordelt på henholdsvis

5.500.000 kr. til elområdet, 400.000 kr. til gas-området og 750.000 kr. til varme-området.

Nævnet kan endvidere oplyse, at de foreslåede stigninger på henholdsvis el- og gas-

området skyldes, at der skal tilvejebringes balance i betalingerne fra henholdsvis el-, gas- og

varme-områderne, idet der på el-området over nogle år akkumuleret set er betalt for lidt.

Ubalancen er blevet forstærket af, at ændringen af bekendtgørelsen ikke, som oprindeligt

forventet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, trådte i kraft pr. 1. januar 2020. Derfor blev

der i 2020 opkrævet for lidt på el-området.

Endvidere gør nævnet opmærksom på, at beløbsstørrelserne i bekendtgørelsen er det

maksimale beløb, som kan blive opkrævet. Når det akkumulerede for lidt opkrævede beløb

på elområdet er indhentet, vil opkrævningen blive justeret til det aktuelle behov.

Hvad angår nævnssekretariatets ressourcer kan det oplyses, at der på grund af en stigning i

antallet af indkomne klager i 2019 er tilført 0,5 ekstra årsværk til sekretariatet og ikke et helt

årsværk som anført i Klima-, Energi- og Forsynings høringsbrev. Sekretariatets

ressourcebehov vurderes løbende og drøftes på de årlige plenummøder i nævnet.

Herudover kan nævnet oplyse, at stigningen i den samlede beløbsstørrelse også skyldes, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens timepris pr. 1. januar 2021 bliver udregnet efter

Økonomistyrelsens nye vejledning om prisfastsættelse fra august 2020. Ifølge vejledningen

er det et krav, at styrelsen fremover ved fastsættelsen af timeprisen medregner estimerede

omkostninger til revision, forsikring og afkast. Timeprisen vil på den baggrund stige med 8

pct.

Endelig kan nævnet oplyse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på nævnets

plenummøde i december 2020 fremlagde disse oplysninger. På den baggrund godkendte

nævnets medlemmer budgettet

for 2021.”

Dansk Energi

anfører, at:

”Som deltager på ankenævnets årlige plenummøder, hvor budget

for ankenævnet drøftes, er Dansk Energi bekendt med, at der allerede ved plenummødet i

2019 besluttet en omkostningsstigning grundet behov for opnormering med 1 årsværk mhp.

at nedbringe en større sagspukkel. Imidlertid blev ankenævnets anmodning til

Energistyrelsen om ændring af nærværende opkrævningsbekendtgørelse aldrig

efterkommet, hvilket har gjort, at der på el-området er akkumuleret for lidt betalt. El-området

Side 2/6

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på Energiområdet

er således i 2020 gået i minus, da ændringen af betalingsbekendtgørelsen ikke trådte i kraft

pr. 1. januar 2020 som forventet og der udestår nu et efterslæb, der giver en

uforholdsmæssig stor stigning

–

især for elområdet.

Dansk Energi finder dette beklageligt og havde gerne set, at branchen var blevet inddraget

på et tidligere tidspunkt i dette udestående.

Dansk Energi anerkender, at der hos Ankenævnet på Energiområdet kan være et behov for

opnormering i forhold til, at ankenævnet skal kunne imødekomme et eventuelt stigende antal

sager i nævnet.

Imidlertid er Dansk Energi uforstående over for hvorfor omkostningerne forventes at blive på

dette høje niveau. Det er Dansk Energis forståelse, at der ikke er behov for den høje

betaling, når det akkumulerede underskud er nedbragt.

Dansk Energi savner i den forbindelse en forklaring i høringsbrevet af ”dynamikken” i

opkrævningsbekendtgørelsen, der jo bygger på, at beløbene i bekendtgørelse om betaling

for Ankenævnet på Energiområdet er en ramme, dvs. et loft over, hvor mange penge

ankenævnet

må

opkræve fra elhandelsvirksomhederne på et år. Det er således Dansk

Energis klare opfattelse, at gebyrstigningen ikke indebærer, at der nu hvert år

skal

opkræves

5,5 mio. kr. på elområdet.

Det følger således også af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, at hvis ankenævnet opkræver for

meget ift. de faktisk afholdte omkostninger, så skal der ske modregning i senere betalinger.

Dette set-up skal sikre, at ankenævnet kun opkræver betaling, der dækker de faktiske

omkostninger forbundet med driften af ankenævnet

–

og dette set-up lægger Dansk Energi

til grund ikke berøres ved de ændringer af bekendtgørelsen, som nu er sendt i høring.

Herudover følger det af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at ankenævnet årligt skal vurdere, om

der er behov for at justere denne ramme. Hvis der er behov for det, anmoder ankenævnet

energi-, forsynings- og klimaministeren om at ændre beløbene. Rammen på 5,5 mio. kr.

fastsættes således med udgangspunkt i en vurdering fra ankenævnet og en deraf følgende

anmodning. Tilsvarende har Dansk Energi en forventning om, at hvis omkostningerne ikke

forbliver på det nuværende høje niveau, så vil ankenævnet ved en årlig budgetgennemgang

anmode om at få tilpasset rammen.

Energistyrelsen har på forespørgsel oplyst, at forøgelse af sager i realiteten kun giver behov

for 0,5 ekstra årsværk hos Ankenævnet på Energiområdet. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at det er Dansk Energis opfattelse, at situationen med corona-nedlukning og

deraf følgende digitalt afholdte plenummøder, har skabt en højere produktivitet i

sagsbehandlingen.

Imidlertid fremgår det af høringsbrevet, at der til gengæld er sket en ajourføring i

ankenævnets timepriser både på el- og gasområdet, må det forstås. Det er Dansk Energis

Side 3/6

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på Energiområdet

opfattelse, at der ikke alene er tale om en ajourføring, men en decideret markant stigning og

at dette sker som følge af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens timepris pr. 1. januar

2021 vil blive udregnet efter Økonomistyrelsens nye vejledning om prisfastsættelse fra

august 2020. Ifølge vejledningen skal offentlige virksomheder konkurrere på lige fod med

private virksomheder ved salg af ydelser. Ifølge vejledningen er det et krav, at styrelsen

fremover ved fastsættelsen af timeprisen medregner estimerede omkostninger til revision,

forsikring og afkast. Timeprisen vil stige med 8 pct.

Energistyrelsen bedes be- eller afkræfte, at ovenstående er tilfældet. Dansk Energi skal

desuden opfordre til, at sådanne oplysninger af stor relevans for baggrunden for

opkrævningen til ankenævnets virke fremadrettet fremgår tydeligt af høringen, når

opkrævningsbekendtgørelsen ændres med så store beløb, som det er tilfældet i

nærværende høring.”

Dansk Industri

anfører, at: ”DI

noterer sig, at elleverandørers samt gasleverandørers og

–

distributionsselskabs betaling til finansiering af omkostningerne for Ankenævnet på

Energiområdets sagsbehandling forøges med 50 pct. hhv. 33 pct., hovedsageligt som følge

af en permanent øget mængde sager.

Da Ankenævnet på Energiområdet alene behandler sager for privatkunder, finder DI det

vigtigt, at den øgede betaling (og betalingen i det hele taget) ikke overvæltes på

erhvervskunderne, da de ikke skal bidrage til finansiering af et ankenævn, de ikke selv har

adgang til af benytte.”

SEAS-NVE Strømmen A/S / Andel

anfører, at:

”Af

udkast til bekendtgørelsen fremgår det,

at det samlede beløb som elleverandørerne i medfør af bekendtgørelsen skal betale årligt til

dækning af omkostninger forbundet med drift af ankenævnet hæves markant med 2,5 mio.

kr. Argumentet er, at behovet skyldes et forøget sagsantal på el-området, hvilket har medført

behov for at tilføre et årsværk. Desuden anføres det, at omkostningerne forventes at forblive

på dette højere niveau.

Det er ikke i overensstemmelse med, hvad vi har fået oplyst fra ankenævnet. Dette er også

anført i Dansk Energis høringssvar, som vi i øvrigt er helt på linje med. Efter vores forståelse

skyldes opjusteringen behovet for at dække et akkumuleret underskud som følge af

ekstraomkostninger ankenævnet har haft på grund af afvikling af en større sagspukkel fra

tidligere år. Det er vores forståelse, at betalingen herefter skal nedjusteres, så den igen

flugter med ankenævnets normale omkostningsniveau.

Derfor er vi overraskede over, at det af Energistyrelsens høringsmateriale fremgår, at der

ikke skal ske en nedjustering af rammen, når vi har en anden erfaring fra ankenævnet.

Side 4/6

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på Energiområdet

Vi forventer, at rammen for ankenævnet bliver justeret ned igen, når det akkumulerede

underskud er dækket, jf. § 5, stk. 3 i bekendtgørelsen, der angiver, at rammen skal justeres

årligt på baggrund af regnskabet fra Ankenævnet.

Dette bør Energistyrelsen tydeliggøre. Høringsmaterialet efterlader en usikkerhed, om der er

tale om en ramme, som

Ankenævnet kan udnytte ”op til” afhængig af deres omkostninger,

eller om der er tale om et fast beløb, som Ankenævnet skal opkræve med en efterfølgende

tilbagebetaling til markedsaktørerne, hvis omkostningerne viser sig at være lavere end

budgetteret.

Såfremt sidstnævnte er hensigten med § 5, stk. 2, bør rammen i bekendtgørelsen

nedjusteres igen, så snart de før nævnte ekstraomkostninger er dækket. Dermed undgås, at

aktørerne for fremtiden betaler for meget ind, for så at få et eventuelt overskydende beløb

retur året efter. Det vil kræve højere likviditet hos energileverandørerne og i øvrigt antageligt

administrativt mere byrdefuldt for ankenævnet.”

Ministerens bemærkninger:

Ministeren bemærker, at det følger af § 5, stk. 3 i bekendtgørelse om betaling for

Ankenævnet på Energiområdet, at: ”Ankenævnet på Energiområdet vurderer årligt, om der

er behov for at justere beløbene fastsat i § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2, for det

følgende år på baggrund af konklusionerne i regnskabet, jf. stk. 1. Hvis der er behov for det,

anmoder Ankenævnet på Energiområdet energi-, forsynings- og klimaministeren om at

ændre beløbene i § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2.”

Den forøgelse af beløbene i § 1 stk. 2, og § 2, stk. 2, som foretages ved nærværende

nyudstedelse følger således af en anmodning fra Ankenævnet på Energiområdet. Dette

fremgik også af det høringsbrev, som blev fremsendt i forbindelse med høringen sammen

med de foreslåede ændringer den 7. januar 2021.

Ministeren vil gerne kvittere for og takke Ankenævnet på Energiområdet og Dansk Energi for

deres uddybninger vedr. økonomien i driften af Ankenævnet på Energiområdet, som fremgår

af deres oven for gengivne høringssvar.

I den forbindelse vil ministeren gerne fremhæve det faktum, at der er tale om en

beløbsramme for opkrævningen til driften af nævnet. Det fremgår således af

bekendtgørelsens § 5, stk. 2, at: ”Hvis der er opkrævet for meget til Ankenævnet på

Energiområdet i medfør af § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2, i forhold til Ankenævnet på

Energiområdets faktiske omkostninger modregnes dette i senere indbetalinger efter denne

bekendtgørelse, i det omfang indbetalingen til Ankenævnet på Energiområdet forventes at

overstige de langsigtede gennemsnitlige omkostninger til Ankenævnet på Energiområdets

behandling af sager på henholdsvis el-, naturgas-,

og varmeområdet.”

Der kan således ikke opkræves mere i medfør af bekendtgørelsen, end hvad der rent faktisk

er behov for til at dække omkostningerne forbundet med driften af nævnet. Det følger

Side 5/6

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på Energiområdet

således af reglerne i bekendtgørelsen, at der er tale om en beløbsramme på 5,5 mio. kr. Det

følger også af reglerne i bekendtgørelsen, at hvis der er behov for det, eksempelvis hvis de

faktiske omkostninger fremadrettet viser sig at være væsentligt lavere end rammen, vil

Ankenævnet i forbindelse med den årlige vurdering af omkostningerne på den baggrund

anmode ministeren om at tilpasse denne ramme. Ministeren skal samtidig understrege, at

der ikke med denne nyudstedelse ændres eller justeres på, at der alene er tale om

rammebeløb.

Ministeren vil på Dansk Energis forespørgsel gerne præcisere, at der ikke alene er tale om

en ajourføring af beløbene i bekendtgørelsen, men en stigning i rammen for nævnets

omkostninger på elområdet som følge af bl.a., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

timepris pr. 1. januar 2021 vil blive udregnet efter Økonomistyrelsens nye vejledning om

prisfastsættelse fra august 2020. Ifølge vejledningen skal offentlige virksomheder konkurrere

på lige fod med private virksomheder ved salg af ydelser. Ifølge vejledningen er det et krav,

at styrelsen fremover ved fastsættelsen af timeprisen medregner estimerede omkostninger til

revision, forsikring og afkast. Timeprisen vil stige med 8 pct.

Hvad angår forventningen fra SEAS NVE STRØMMEN A/S / Andel om, at rammen for

ankenævnet bliver justeret ned igen, når det akkumulerede underskud er dækket, jf. § 5, stk.

3, i bekendtgørelsen, henvises der til samme bestemmelses 1. pkt., hvoraf det fremgår, at

det er Ankenævnet på Energiområdet, som årligt vurderer, om der er behov for at justere

beløbene fastsat i § 1, stk. 2, § 2, stk.2, og § 3, stk. 2.

Hvad angår Dansk Industris høringssvar om, at den øgede betaling (og betalingen i det hele

taget) ikke overvæltes på erhvervskunderne, da de ikke skal bidrage til finansiering af et

ankenævn, de ikke selv har adgang til af benytte, skal ministeren bemærke, at der ikke er

lagt op til sådan en ordning med denne nyudstedelse.

Side 6/6