KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 205
Offentligt

LÆG TIL

D E BAT

Fosfor i et

bæredygtigt landbrug

Rådet for Grøn Omstilling 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Fosfor i et bæredygtigt landbrug

1. udgave februar 2021

ISBN: 978-87-93630-19-2

Tekst: Leif Bach Jørgensen, Annika Lund Gade,

Christian Ege, Therese Holter og My Lyhne,

Rådet for Grøn Omstilling.

Design: FJORD Visuel kommunikation

Fotos/illustrationer: Forside- og bagsidefoto: Annika Lund Gade, s. 5: Økologisk Landsforening, s. 6-7:

Batavia Media/Jon Kabell, s. 8: Postwork Videoproduktion, s. 9: Jesper Fog-Petersen, Økologisk landsforening,

s. 10: Erik Fog, SEGES, s. 11: RGO, s.13: Økologisk Landsforening, s. 16: AquaGreen, s. 17: Økologisk

Landsforening, s. 17: Hufton+Crow, s. 19, 20, 21: Økologisk Landsforening

Udgivet af: Rådet for Grøn Omstilling

Kompagnistræde 22, 3. sal

1208 København K

Tlf.: 33 15 09 77

www.rgo.dk

[email protected]

CVR 15428376

Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og

bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og

ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.

Projekt Fremtidens Landbrug

ser på mulighederne for

en bæredygtig udvikling af dansk landbrug frem mod år

2050.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN. Første del af pro-

jektet forløb i perioden 2012 – 2016. Fremtidens landbrug

2.0 – fosfor-projektet har kørt frem til februar 2021.

Dette hæfte præsenterer fosfor-scenariet og sætter viden

og resultater fra fosfor-projektet til debat. Hæftet ligger

således i forlængelse af hæftet ’På

vej mod et bære-

dygtigt landbrug’

fra januar 2016, som præsenterede de

første 4 scenarier og resultater fra første del af projektet.

Alle udgivelser fra projektet kan findes på

www.fremtidenslandbrug.dk

Rådet for Grøn Omstilling står alene til ansvar for udgi-

velsen af dette hæfte. Involverede forskere fra universi-

teterne kan ikke stilles til ansvar for scenariet, politiske

holdninger og anbefalinger, som indgår i hæftet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Indhold

SCENARIER VISER VEJEN FOR FREMTIDENS LANDBRUG

FOSFOR – RESSOURCEKNAPHED OG FORURENING

FOSFORSCENARIET

NYE PRODUKTIONSMODELLER

NY ANVENDELSE AF LANDBRUGSAREALET

FOSFOR OG HUSDYR I LANDBRUGET

ØKONOMI OG BESKÆFTIGELSE

FOSFOR FRA BYERNE

POLITISKE VIRKEMIDLER

FORSLAG TIL KLIMAHANDLINGSPLANEN

LÆS MERE OM FREMTIDENS LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Scenarier viser vejen

for fremtidens landbrug

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

, tidligere Det Økologi-

ske Råd, fremlagde i 2016 fire scenarier for fremtidens

bæredygtige landbrug. Scenarierne var udviklet i samar-

bejde med forskere fra Institut for Fødevare- og ressour-

ceøkonomi, KU, og fra Institut for Agroøkologi, AU. Med

hver deres særlige fokus udspændte de et rum, inden for

hvilket de bæredygtige løsninger kan findes.

De 4 scenarier var:

1. GRØN VÆKST

– med fokus på næringsstoffer, kli-

magasser og pesticider

2. BY OG LAND

– handler især om lokal produktion,

forarbejdning og afsætning og om sammenhæng

mellem land og by

3. DET BIOBASEREDE LANDBRUG

– om et land-

brug som leverer fødevarer, energi og fornybare

materialer, om recirkulering og effektiv udnyttelse af

ressourcer

4. EN RIG NATUR

– med særlig fokus på biodiversitet og

plads til naturen

Der har været – og er fortsat – stor interesse for Fremti-

dens Landbrug-scenarierne. Derfor har Rådet for Grøn

Omstilling arbejdet videre med tankerne om at skabe

helhedsløsninger og synergier til at løse landbrugets mas-

sive udfordringer.

FOSFOR-SCENARIET

er det nye femte scenarie. Her for-

søger vi i endnu højere grad at favne helheden med nye,

spændende udviklingsveje og forretningspotentialer, som

kan skabe fornyet økonomi og beskæftigelse i landbrugs-

erhvervet. Fosforscenariet har på én gang fokus på land-

brugets særlige udfordring med reduktion af klimagasser,

lagring af kulstof og at mindske tab af næringsstoffer.

Fosfor (P) og kvælstof (N) indgår i kredsløb, både indenfor

landbrugets eget domæne mellem stalde og marker og

på samfundsplan mellem land og by. Massiv import af

mineralsk gødning og foder til den danske husdyrproduk-

tion betyder tab og ineffektiv udnyttelse af ressourcerne

samt manglende recirkulation. Vi kigger især på fosfor-

balancen – et paradoksalt forhold, som på samme tid

rummer et overforbrug af en begrænset ressource og bi-

drager til et massivt forureningsproblem i søer og fjorde.

Vi har igen opstillet en række målsætninger og virke-

midler med konkrete måltal for 2030 og 2050 – altså

med samme mål-år som i de første 4 scenarier, der blev

udviklet i Fremtidens Landbrug-projektet. Det giver god

mening med målsætninger for 2030, hvor både målene i

Vandrammedirektivet og 70% reduktionsmålsætningen

i klimaloven skal være nået. Samtidig er der brug for det

længere sigte til 2050, fordi udfordringen med at skabe

reel balance i erhvervet kræver udvikling af nye teknolo-

gier og en lang og vedholdende politisk indsats.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

vil pege på troværdige

VÆSENTLIGSTE FOSFORKILDER I RUNDE TAL I DK 2010

4% 1%

og effektive politiske handlemuligheder, som gør det mu-

ligt at skabe reel forandring og nå de store visioner.

Det er vores håb, at vores analyser og scenariet vil sætte

tanker i gang om nye bæredygtige veje for dansk land-

brug og inspirere til yderligere undersøgelser, mere dybt-

gående analyser og konkrete politikker og forandringer.

Du sidder med vores debathæfte. Her har vi udeladt

referencer og mellemregninger, så visioner og holdninger

får maksimal plads. Debathæftet bygger først og frem-

mest på vores scenarierapport: ’Fremtidens landbrug 2.0 –

Fosfor-scenariet’, men også på flere notater, som under-

bygger specifikke dele af scenariet. Se en beskrivelse af

output fra projektet på side 23 i hæftet. Alt materiale, inkl.

små animationsfilm med essensen fra de 5 scenarier, kan

ses på

www.fremtidenslandbrug.dk

Rådet for Grøn Omstillings arbejde med Fremtidens

Landbrug-scenarierne er finansieret af Velux-Fondene.

Handelsgødning

19%

Husdyrgødning

63%

Spildevandsslam

Organiske rester inkl. kød og benmel

Andet

Affald fra industri

P fra såsæd

Husdyrgødning udgør næsten

2/3 af det danske fosfor-

kredsløb. Den næststørste del er handelsgødning med

knap 1/5.

Affaldet fra byerne udgør tilsammen under 15% af fosfor-

kredsløbet. Alligevel er det vigtigt, at fosforressourcerne

fra byer og industri recirkuleres så meget og så effektivt

som muligt. Selvom andelen i dag er lille, så er det al-

ligevel store mængder fosfor fra byerne, som i dag tabes

fra kredsløbet.

Så når vi skal kigge på tab af fosfor, skal vi rette øjnene

både mod landbruget og byerne.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Fosfor – ressourceknaphed

og forurening

VI ER DYBT

afhængige af grundstoffet

fosfor (P). Uden fosfor, intet liv. Danmark

importerer og spreder store mængder

fosforholdig gødning i det intensive

landbrug. Samtidig er fosfor en knap

ressource, og de fleste fosforminer ligger

desuden i ustabile og kontroversielle

områder som det af Marokko besatte

Vestsahara og i Rusland.

Paradokset er, at vi, samtidig med at fosfor

er en begrænset ressource, lader en del af

den fosfor, vi er så afhængig af, løbe ud

mellem fingrene på os. Planterne bruger en

del af den tildelte fosfor, men meget af det

ophobes og bindes tæt til jordpartiklerne,

og en stigende del forsvinder ud i vandmil-

jøet til stor skade for søer og fjorde.

plerende fosforregulering. Fra 2018 blev

der indført lofter for hvor meget fosfor,

der må spredes per hektar landbrugs-

jord, og der kom skærpede fosforlofter i

fosforfølsomme oplande med afvanding

til større søer.

Samtidig var der også en erkendelse af, at

vores viden om, hvordan tabet af fosfor

fra landbrugets marker finder sted, var

for spinkel. Der blev derfor igangsat en

række forskningsprojekter med fokus på

fosfor, herunder udarbejdelse af et kata-

log over virkemidler til at undgå, at land-

brugets fosfor kommer ud i vandmiljøet.

Og der blev lavet en fosforrisiko-kortlæg-

ning, som kortlagde tabsvejene for fosfor

fra landmændenes marker til vandløb og

søer, samt hvor i landet risikoen for

LAN

RUG

Der er brug for, at vi i højere grad tænker

i kredsløb og genbruger og recirkulerer

næringsstoffer. Det er svært at styre

fosforet på dets vej gennem kredsløbet,

men vi kan gøre det langt bedre end i dag.

I gennemsnit er der bundet 1.840 kg P/

ha i pløjelaget på de danske marker. Et

tal som fortsat er stigende, da der fortsat

spredes 5-7 kg fosfor mere på markerne

end der fjernes. Dette er selvfølgelig ikke

holdbart eller bæredygtigt.

ETS

IMPORT

Foder

STALD

IMPORT

Handelsgødning

FOSFOR ER ET ALVORLIGT

FORURENINGSPROBLEM

Da Rådet for Grøn Omstilling slap

scenariearbejdet med vores debathæfte

i 2016 havde den borgerlige regering

lige vedtaget Landbrugspakken, som

lempede kvælstofindsatsen og åbnede op

for massive forringelser af vandmiljøet.

Dette tilbageskridt blev ikke accepte-

ret af EU-kommissionen, fordi det var

imod princippet om ’no back-sliding’.

Derfor stillede Kommissionen krav til, at

Regeringen skulle indføre en ny sup-

MARKER

BINDING TIL JORD

TAB TIL VANDMILJØ

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

fosfortab er størst. Begge dele er udar-

bejdet frem til 2020 af DCE under AU med

deltagelse af en lang række forskere med

forskellige specialer omkring fosfor.

Målet er at skabe et grundlag for en

målrettet regulering af fosfor, som er

mere præcis end de skærpede fosfor-

lofter. Kvælstofindsatsen fokuseres i

stigende omfang omkring en målrettet

indsats, som sætter ind der, hvor behovet

er størst. En sådan tilgang er sværere

for fosfor. Tabsvejene for kvælstof og

for fosfor er nemlig vidt forskellige.

Kvælstof er vandopløseligt og risikerer

udvaskning, hvis ikke der er planter som

kan optage kvælstoffet, når det er til

rådighed i rodzonen. Fosfor derimod vil

som oftest, hvis ikke den optages direkte

af voksende planter, kobles til jordens

fosforpulje, bundet til partikler eller

til organisk materiale og afhængigt af

indhold af jern og aluminiumforbindelser

og organisk materiale. Jo højere indhold

af fosfor, jo større risiko for udvaskning.

Tabet fra jorden kan ske via erosion,

overfladisk afstrømning, makroporer og

dræn samt fra våde lavbundsjorde.

FOSFOR ER EN BEGRÆNSET

RESSOURCE

Danmark importerer fosfor i form af

kunstgødning for at brødføde mange

munde, både indenlandsk og på eksport-

markederne. Men forskerne advarer om,

at vi på sigt kan tømme minerne for det

vigtige mineral. Samtidig er de resteren-

de forekomster i de Marokkanske miner

forurenede med Cadmium, som er et af

de mest giftige tungmetaller. Derfor kan

forekomster af fosfat med lavt cadmium-

indhold udtømmes langt hurtigere. I

2014 satte EU fosfor på listen over råstof-

fer, som vi risikerer at mangle (critical

raw materials) – og uden fosfor kan man

ikke brødføde et stigende befolkningstal

i Verden.

EU’s Cirkulær Økonomi-direktiv stiller

krav om langt mere recirkulering af res-

sourcer i hele samfundet. En del af vores

organiske affald fra byerne brændes i af-

faldsforbrændingsanlæg. I denne proces

bindes fosfor meget hårdt, og asken de-

poneres. Med det nye direktiv pålægges

kommunerne at indsamle kildesorteret

organisk affald fra husholdninger, ser

vicefag og industri. Det organiske affald

må ikke længere brændes – tværtimod

skal det nu recirkuleres, så næringsstof-

ferne kan komme tilbage til markerne og

igen være med til at skabe det nødven-

dige grundlag for ny plantevækst.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for,

at fokus i alle instanser rettes mod både

at forebygge forurening med fosfor og

begrænsning af tabet af den sparsom-

me ressource.

Det er f.eks. ikke nok kun at kigge på,

hvorledes det overskydende fosfor kan

tilbageholdes på markerne, så det ikke

forurener vandmiljøet. Vi skal også fore-

bygge fremtidigt tab ved at udnytte

ressourcen effektivt og ikke anvende

mere fosfor, end der er brug for.

Opfattelsen af både husdyrgødning,

spildevand og organisk affald fra byer

og industri skal ændres fra at være ’af-

fald’ til at være en værdifuld ressource

til planteavlen – en ressource som man

ikke bare skal skille sig af med billigst

muligt, men som også skal udnyttes så

præcist som muligt i forhold til planter-

nes behov.

FIGUR

FOSFORKREDSLØBET

IMPORT + EKSPORT

ANIMALSKE

FØDEVARER

Fødevarer

BYER OG FØDEVAREINDUSTRI

VEGETABILSKE

FØDEVARER

FØ

ORGANISK AFFALD

R-

ENS

LØ

FORBRÆNDINGSANLÆG

BIOGASANLÆG

RENSNINGSANLÆG

DEPONI

TAB TIL VANDMILJØ

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Fosforscenariet

Biogas

FOSFORSCENARIET ER RÅDET

for

Grøn Omstillings vision om fremtidens

bæredygtige landbrug, som sikrer ind-

tjeningsmuligheder og beskæftigelse i

landbruget og samtidig tager hånd om

problemerne med tab og forurening

med fosfor og kvælstof samt sikrer den

nødvendige reduktion af landbrugets

klimagasudledning.

Meget af den nuværende produktion

videreføres, med mere fokus på effektiv

udnyttelse af ressourcerne og reduktion

af forurening og klimabelastning. Men

scenariet åbner også op for nye afgrø-

FORTÆLLINGEN OM ’FOSFORSCENARIET’

Nøgleordet i landbruget

er nu ’balan-

ce’. Landbruget er kommet i balance

med de naturlige kredsløb: der tages

hånd om ressourcerne, om forurenin-

gen og om naturens tålegrænser, og

landbruget tjener fortsat penge.

Balancen er mulig fordi mindre jord

er under plov, der er færre husdyr,

og fosfor og andre næringsstoffer

recirkuleres med hjælp fra nye tekno-

logier.

Det meste af husdyrgødningen

behandles i dag i biogasanlæg. Men

også organisk affald fra hushold-

ningerne, rensningsanlæggene og

industrien opgraderes til værdifulde

gødningsstoffer i anlæggene. Ingen

organiske affaldsstrømme er læn-

gere dømt ude, men behandles i dag

enten i biogasanlæg eller i pyrolyse-

anlæg, som sikrer at den værdifulde

fosfor kan returneres til landbrugs-

jorden for igen at indgå i det store

kredsløb.

Der er færre dyr i landmændenes

stalde. En afgift på importeret foder

gør, at der nu kun er det antal dyr,

der kan dyrkes foder til i Danmark.

Selv høns og svin fodres nu med

dansk produceret protein fra græs og

bælgplanter, som erstatter importeret

sojafoder.

Med importstop af foder stoppede

langt det største input af nærings-

stoffer. Men også afgiften på fosfor

i kunstgødning har fået landmæn-

dene til langt overvejende at udnytte

danske næringsstofkilder, før de evt.

supplerer med importeret gødning.

En helt ny type planteavlsbedrifter

er nu udbredt. De har kløvergræsmar-

ker med i sædskiftet, som udnyttes

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

der, nye forretningspotentialer og nye

bedriftstyper. Det ser vi nærmere på over

de næste sider.

græs anvendes til biogasproduktion, og i

områder med kvægbrug kan en del også

anvendes til kvægfoder.

Rapsproduktionen er faldet, da der ikke

længere dyrkes raps til biodiesel, men

der dyrkes stadig raps på omkring 60.000

hektar til madolie og proteinrige rapska-

ger, hvoraf en del fermenteres og bruges

som foder til unge dyr, der har svært ved

at fordøje bælgsæd.

Desuden dyrkes en række nye protein-

afgrøder som lupiner, quinoa, hamp,

espersette, boghvede mv. som protein-

tilskud på mindre arealer.

DANSKE FODERKILDER

ERSTATTER SOJA-IMPORT

I fosforscenariet er soja-importen helt

udfaset og erstattet af danskproducerede

proteinafgrøder. Sojaen er især erstat-

tet af græsprotein og bælgsæd - særligt

hestebønner og ærter.

Der dyrkes i fosforscenariet bælgsæd på

over 100.000 hektar. Det har krævet en

målrettet indsats for at udvikle både nye

sorter, forbedre udbytter på kendte sor-

ter og udvikle nye dyrkningspraksisser,

der har gjort produktionen af bælgsæd

dyrkningssikker i det danske klima. Sam-

tidig har de dygtige, danske landmænd

taget bælgsæd til sig som et værdifuldt

bidrag til et sundt sædskifte.

Arealet med græs er også steget. Græs

i omdrift er steget med 50% ift i dag –

meget af det vil være kløvergræs, når der

er mindre husdyrgødning til rådighed og

handelsgødning er udfaset. Kløvergræs

indgår som en essentiel del af sædskiftet,

hvor det bidrager med en række effekter

som kulstoflagring og humusopbygning

i jorden, kvælstoffiksering og naturlig

bekæmpelse af ukrudt.

Samtidig er der udtaget ca 175.000 ha

fra omdrift, som typisk vil ligge med

vedvarende græs. Disse arealer kan have

primær fokus på natur og biodiversitet

eller på miljø og klima.

Hvor det er muligt, anvendes kløver-

græsset til produktion af græsprotein

– til erstatning af importeret sojapro-

tein. Biprodukter fra bioraffineringen af

FRA ANIMALSKE TIL

VEGETABILSKE PROTEINER

Arealet, hvor der dyrkes bælgfrugter til

konsum, er steget eksplosivt. De dyrkes

i fosforscenariet på over 60.000 hektar.

Der dyrkes især ærter og hestebønner,

der sælges til ingrediensvirksomheder

eller forarbejdes til teksturerede (’kød-

lignende’) proteiner og sælges videre

til fødevareproducenter. Her laves de

plantebaserede proteiner om til pålæg,

færdigretter og en lang række andre

produkter, som enten fungerer som

alternativer til kød eller som helt nye,

innovative planteprodukter, vi endnu

ikke kan forestille os. Bælgfrugter i ren

eller tekstureret form sælges også direkte

til forbrugere, som spiser mere og mere

plantebaseret kost.

Danmark har i fosforscenariet satset

massivt på udviklingen af de planteba-

serede fødevarer. Det stærke samarbejde

imellem fødevareerhvervet, forsknings-

institutioner, ingrediensvirksomheder

og biotech-branchen har gjort Danmark

til en vigtig spiller på det store inter-

nationale marked for plantebaserede

fødevarer, hvor til vi eksporterer både

produkter, ingredienser og teknologier af

høj værdi.

FLERE GRØNTSAGER, FRUGTER

OG BÆR

I fosforscenariet er arealet med frilands-

produktion af frugt og grønt fire-doblet.

Det samme er efterspørgslen på grund

af befolkningens overgang til en mere

plantebaseret kost baseret på lokale

råvarer efter sæson. Især varer med det

økologiske kvalitetsstempel er eftertrag-

tede, både på hjemmemarkedet og på

eksportmarkederne.

Selv om det samlede kornareal går

kraftigt ned, bliver der også brugt flere

kornafgrøder direkte til konsum, jf. an-

befalingerne i de officielle kostråd.

til udvinding af græsprotein, mens

restproduktet via biogasanlæg bliver

til energi samt gødning til markerne.

Før var biogasanlæggene bundet til

den gigantiske svineproduktion – nu er

de en uundværlig installation i de store

næringsstofkredsløb. Samtidig sikrer

biogassen brændstof til processer, som

vanskeligt har kunnet elektriﬁceres.

Eksport og forbrug af animalske fø-

devarer er reduceret. Nye plantebase-

rede fødevarer er vundet frem baseret

på ærter, hestebønner, grøntsager og

korn m.v.

Før blev op imod 80 % af landbrugs-

jorden brugt til at dyrke foder. I dag

dyrkes ﬂere afgrøder direkte til men-

neskeføde – og mere græs til dyrene.

Det betyder store ændringer på mar-

kerne. Kornarealet er mere end halve-

ret. Majsen er væk. Rapsarealet er kun

1/3 af tidligere. Græsarealet er fordob-

let – både som vedvarende græs og

græsmarker i omdrift. Grundlaget er

skabt for en mere ekstensiv bedrifts-

form: græsmælks-produktionen.

Køerne lever her udelukkende af

græs. Biodiversitet, dyrevelfærd og

sundhed er i top. Ingen pesticider er

nødvendige – medicinregningerne er

uanseelige. Kulstof bindes i jorden, og

næringsstofferne udnyttes optimalt.

Økologisk dyrkning er blevet main-

stream – det kan ikke længere svare

sig at sprøjte. Et sundere sædskifte

sikrer, at ukrudtstrykket er reduce-

ret. Man udnytter de indenlandske

affaldsstrømme i stedet for at hente

kunstgødning ind – dermed er de

ﬂeste så tæt på økologisk dyrkning,

så man lige så godt kan gå all in.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Nye produktionsmodeller

græsmælk, græsprotein og biogas

PÅ AUSUMGAARD I

Vestjylland er

der i alt 700 hektar økologisk planteavl,

der især består af frøgræs, korn, raps,

hestebønner og kløvergræs. Her blev der

i 2020 etableret det første bioraffine-

ringsanlæg til græsprotein i Danmark i

kommerciel skala.

skifte, da det fikserer kvælstof fra atmo-

sfæren og derved erstatter kunstgød-

ning, der ikke kan anvendes i økologien.

Desuden er kløvergræs en både klima- og

miljøvenlig afgrøde, der er resistent over

for ukrudt og bidrager med humusop-

bygning i jorden.

GRÆSPROTEIN ERSTATTER

IMPORTERET SOJA-FODER

Græs kan i udgangspunktet kun fordøjes

af flermavede dyr som køer og får. Men

ved at udskille græsproteinet via et raf-

fineringsanlæg bliver det muligt at fodre

det til en-mavede dyr såsom kyllinger og

svin. Bioraffinering af græs i Danmark

kan på den måde erstatte en god del af

sojaimporten til foder.

Græsproteinet udvindes af kløvergræs,

som er hjørnestenen i et økologisk sæd-

BIOGASANLÆGGET GØR

PLANTEBRUGET UAFHÆNGIGT

AF HUSDYRGØDNING

På Ausumgaard blev der i 2017 etableret

et biogasanlæg. De fleste biogasanlæg

er hidtil etableret på husdyrbedrifter,

hvor man afgasser gylle fra husdyrene

sammen med forskellige andre mere

energitætte former for biomasse, f.eks.

halm. Men på Ausumgaard afgasses

primært kløvergræs og frøgræshalm

(efter høst af græsfrø )og andre restpro-

dukter fra planteproduktionen. Det gør

biogasanlægget noget anderledes end de

fleste eksisterende gårdanlæg. Rådet for

Grøn Omstilling ser det som en model

for at producere gødning på økologiske

plantebrug, hvor man ikke har let adgang

til husdyrgødning, f.eks. som det er på

Sjælland i dag, og som det vil blive i mere

udstrakt grad, når husdyrbestanden

reduceres som i fosforscenariet.

Ud over gødningen producerer biogas-

anlægget biogas, der kan opgraderes og

sendes ud i naturgasnettet som ved-

varende energi. Anlægget aftager også

presseresten fra bioraffineringen af

græsset i de områder, hvor der ikke er af-

sætning for presseresten som kvægfoder.

Kombinationen af bioraffineringsanlæg

til græsprotein og biogasanlæg giver

altså mulighed for at bidrage til en mere

Jeg er på jagt efter,

hvad landbruget skal lave frem-

adrettet – vores eksistensberet-

tigelse. Vi skal lave noget, vi kan

leve af, og deraf kommer min

interesse for bæredygtigt produ-

cerede alternative proteiner som

insekter og græsprotein.

Kristian Lundgaard-Karlshøj, landmand

og ejer af Ausumgaard

Græs-protein-anlæg på Ausumgård

’’

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Holistisk afgræsning på Hvanstrup

bæredygtig produktion af proteinfoder

til en-mavede dyr, selvforsyning med

gødning og et sundere sædskifte til plan-

tebrug, produktion af vedvarende energi

– og alt sammen baseret på den miljø-

og klimavenlige afgrøde kløvergræs.

Det er derfor et alternativ til planteavl i

traditionel forstand baseret på gødnings-

tilførsel i form af husdyrgødning eller

kunstgødning.

afgrøde – græs – og nogle landbrugs-

arealer – engene - der ellers ikke ville

bidrage til fødevareproduktion. Desuden

bidrager køerne med gødning til plante-

produktionen.

Hvanstrup er derfor et eksempel på en

model, hvor der er fokus på produktion

af grønsager og korn til mennesker, men

hvor græs og kvæg indgår som et vigtigt

element i den cyklus af næringsstoffer,

der optages af græsset fra atmosfæren og

gemmes i jorden til efterfølgende afgrø-

der, samtidig med at næringsstofferne

i græsset omsættes af køerne til både

fødevarer (som mælk og kød) og gødning

til markerne. Pointen er, at det er muligt

at producere mælk langt mere ekstensivt

og natur-, klima- og miljøvenligt, end

på traditionelle malkekvægsbedrifter,

endog med udnyttelse af græs fra vedva-

rende græsarealer, som der bliver flere af

i scenariet.

Modellen kan suppleres med et biogas-

anlæg, baseret på den mere begrænsede

mængde gylle fra køerne sammen med

restprodukter og afgrøder fra markerne.

Om dette bør anbefales, afhænger af for-

holdene på den enkelte bedrift, f.eks. af

de naturgivne forhold og hvor ekstensivt

bedriften er anlagt.

GRÆSMÆLKSMODELLEN

PÅ GÅRDEN HVANSTRUP

produceres

der ’græsmælk’ fra køer, der udeluk-

kende fodres med græs. Her er antallet af

malkekøer begrænset af, at gården skal

være selvforsynende med foder. Hvis

Hvanstrup blev drevet som et speciali-

seret økologisk malkebrug, kunne der

produceres mælk og kød til, hvad der

energimæssigt svarer til 1.200 menne-

skers årlige behov. Ved at reducere foder-

arealet og dermed antallet af malkekøer

fra 250 til omkring 120, bliver der også

mulighed for at dyrke flere grønsager og

korn til konsum. Herved kan der i stedet

produceres føde til 3.500 menneskers

årlige behov.

I økologien er det

smart at have kløvergræs på

omkring 20-30 procent af

arealet, for det giver et sundt

sædskifte. Og efter min mening

er den bedste og mest naturlige

måde at udnytte kløvergræsset

at lade køerne æde det. Jeg ser

koen som det mest klimavenlige

husdyr, hvis den kun spiser

græs der især kommer fra ved-

varende engarealer, hvor der

ikke ellers er nogen fødevare-

produktion.

Torsten Wetche, landmand og ejer

af Hvanstrup

’’

FØDEVAREPRODUKTION FRA

GRÆS OG ENGAREALER

Gården drives økologisk, og derfor er der

en stor andel af kløvergræs i sædskiftet.

Derudover er der en hel del vedvarende

engarealer tilknyttet gården. Græsset

fra både engarealer og dyrkede arealer

fodres til køerne, der dermed bidrager

til en fødevareproduktion baseret på en

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Ny anvendelse af

landbrugsarealerne

LANDBRUGET I DANMARK

fylder

mere end 60 % af det danske land. Heraf

går næsten ¾ af arealet til dyrkning af

foder. Derudover importerer Danmark

soja og andre foderstoffer fra et areal

primært i Sydamerika, som er næsten på

størrelse med Sjælland, Lolland, Falster

og Bornholm til sammen. Til sammen-

ligning anvendes kun 3,5 % af arealet

i Danmark til at producere fødevarer

direkte til mennesker. Eksportafgrøderne

er primært korn, raps til biodiesel og frø

– det dækker i alt 11 % af arealet. Samme

andel ligger under kategorien ’andet’,

som bl.a. omfatter juletræsproduktion,

skov og naturarealer indenfor bedrifterne.

Landbrugets arealanvendelse ændres

markant, når scenariet skærer foderim-

porten og importen af mineralsk fosfor

væk. Husdyrbestanden bliver næsten

halveret, når vi kun skal have de husdyr,

der kan laves foder til i Danmark.

Foderarealet reduceres fra 74 til 55 %

af landbrugsarealet, mens arealet til

dyrkning af menneskeføde stiger til 9 %,

dvs. 2�½ gang mere end før. Korn og raps

til eksport falder væk, og flere arealer

udlægges til skov og natur.

JORD UD AF DRIFT

Det er nødvendigt at tage jord ud af drift

for at opnå et landbrug i balance - både af

hensyn til fosfor og kvælstof i vandmiljø-

et, klimaet, og natur/biodiversitet. Først

og fremmest tager vi lavbundsarealer

ud af omdrift. Rådet for Grøn Omstil-

ling foreslår, at der fortsat kan dyrkes

gartneriafgrøder på 20.000 ha lavbunds-

jorde – simpelthen fordi disse arealer

er så værdifulde, at de bliver meget dyre

i kompensationer. Der er ca. 94.000 ha

lavbundsjord i omdrift i dag - dvs. vi

udtager 74.000 ha.

Lavbundsjorderne skal primært udtages

af hensyn til klimaet og en reduktion af

CO2-udledningen.

Ud over lavbundsjorderne opererer

scenariet med udtagning af 100.000

ha. Udtagningen af disse arealer bør i

vid udstrækning ske med et overordnet

helhedsorienteret sigte, som både tager

hensyn til vandmiljø og drikkevand,

klima og natur, samt fosforbalance,

klimasikring og rekreative interesser i

befolkningen. Det kan ofte ske via mul-

tifunktionel jordfordeling, hvorved der

tilstræbes en optimal afvejning af hensyn

og interesser med størst mulig udnyt-

telse af synergieffekter.

STØRRE GRÆSAREALER

En række af de eksisterende landbrugs-

afgrøder vil også blive udsat for væsent-

lige ændringer.

Den største ændring vil være stigningen

i græsarealerne. Græs er en rigtig god

afgrøde i sædskifterne. Den er flerårig

og bidrager derfor til at fastholde både

næringsstoffer og kulstof i jorden. Græs-

set kan endda bidrage til, at landmæn-

dene kan lagre ekstra kulstof i jorden,

således som det f.eks. sker med holistisk

afgræsning i græsmælkskonceptet på

Hvanstrupgård.

ÆNDRINGER I AREALANVENDELSE LANDBRUGSAREAL FRA 2018 TIL 2050

2018

2,6 mio. ha + sojaimport på 785.000 ha

2050

2,3 mio. ha

LANDBRUGSAREALET BLIVER

MINDRE OG MINDRE

Landbrugsarealet skrumper kon-

stant.

Vi bruger mere og mere plads

til byudvikling, industrier og tekniske

anlæg. Der forsvinder statistisk set

omkring 10.000 ha hvert år.

Vi planter også skov. Danmark har

en plan om at fordoble skovarealet

over 100 år. Det betyder, at der skal

plantes 3.200 ha hvert år.

På den måde udgår 15% af land-

brugsarealet af landbrugsdriften

frem til 2050.

11%

74%

Sojaareal

bl.a.fra

Sydamerika

20%

10%

64%

Foder

Konsum

Eksport

Andet

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

BLIVER ØKOLOGISK DYRKNING

MAINSTREAM?

Rådet for Grøn Omstilling ønsker at så

meget jord som muligt omlægges til

økologisk dyrkning. RGO ser nemlig

økologisk dyrkning som et stærk og virk-

somt middel til at opnå et bæredygtigt

landbrug.

Det går stærkt i øjeblikket. Vi nærmer os

allerede en fordobling af det økologiske

areal ift. 2015 med 301.500 ha omlagt til

økologi i 2019. Altså tæt på en opfyldelse

af målsætningerne i den tidligere social-

demokratisk ledede regerings ’Økologisk

handlingsplan 2020’.

Fosfor-scenariet er interessant ift. po-

tentialet for økologisk dyrkning, især på

grund af det stærkt forøgede græsareal.

Kløvergræs er en rigtig god afgrøde i det

økologiske sædskifte. Andelen af græs

i sædskiftet er i scenariet oppe på knap

24 % af det samlede sædskifteareal i

2050 mod 12% i 2018 – uden at frøgræs-

arealerne er medtalt. Flerårigt græs i

sædskiftet har en rigtig god sanerende

effekt for ukrudt. I økologisk dyrkning er

græsarealet typisk på ca. 30%, samme

andel som i græsmælksproduktionen.

Græsproteinproduktion som på Ausum-

gård er særlig interessant ift. økolo-

gisk dyrkning på planteavlsbedrifter.

Biogasanlægget producerer nemlig egen

gødning til gården, og udnytter hermed

den høje andel af græs.

Gødningsforsyningen er således i stor ud-

strækning på plads. Behovet for bekæm-

pelse af skadevoldere og ukrudt vil være

langt mindre end i de nutidige konven-

tionelle sædskifter, idet de mest pesticid-

afhængige afgrøder, korn, raps og især

majs, reduceres kraftigt eller udfases helt.

Med græsdyrkningen vil en stor del af be-

drifternes sædskifter blive langt sundere

med en naturlig reduktion i ukrudtstryk-

ket og sygdomstrykket til følge.

På den måde vil skridtet fra konventionel

dyrkning til økologisk dyrkning være

meget lille for mange bedrifter i fosfor-

scenariet. Så ja, økologisk dyrkning kan

blive mainstream – såfremt afsætningen

følger med. Og det er op til både forbru-

gere – private og offentlige – samt poli-

tikere, detailhandel, m.fl., som påvirker

forbruget.

FOSFORSCENARIET BETYDER

AT LANDBRUGSPRODUKTER

GLIDER UD

Majsdyrkningen er forbundet

med store negative miljøeffekter.

Den erstattes derfor i fosforscenariet

af græsdyrkning til bioraffinering

mhp. produktion af protein – pri-

mært til foder, men på sigt også en

fraktion til human ernæring – brun-

saft til biogas – samt presse-fiberre-

ster til kvægfoder eller biogas.

Raps

arealer reduceres i fosfor-

scenariet i takt med, at brugen af

rapsolie som brændstof til biler

forventes at reduceres. Det følger

af, at rapsolie til energiformål har en

klimapåvirkning af samme størrel-

sesorden som fossile brændstoffer.

På sigt skal benzin og diesel erstat-

tes med eldrift.

Over halvdelen af landbrugsarealet

bruges til

dyrkning af korn

– og op

imod 1/10 heraf er gået til eksport.

Da arealet med foderkorn halveres i

fosforscenariet, vil der ikke længere

være et overskud til eksport.

AREALANVENDELSE LANDBRUGSAFGRØDER 2018 OG 2050

1.400.000

2018

1.200.000

2050

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Korn

Bælgsæd

Raps

Majs

Græs,

omdrift

Gartneri

Andre

afgrøder

Vedv.

græs,

brak

Juletræer Til byer og

og skov

veje

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Fosfor og husdyr

i landbruget

DEN NUVÆRENDE HUSDYRPRO-

DUKTION

er baseret på massiv import af

foder og gødning. Når vi i fosforscenariet

skærer i denne import og samtidig siger,

at det ikke må kompenseres med anden

import af foder, så har det markante

konsekvenser for antallet af husdyr i

Danmark. RGO’s bud i scenariet er, at der

kun skal være det antal dyr, som der kan

dyrkes foder til indenfor landets grænser.

Der er i scenariet et markant fald på ca.

30% i omdriftsarealet med produktion af

foder i 2050. Samtidig stiger arealet med

vedvarende græs, når der udtages jord, og

en del af dette kan anvendes som ekstensivt

foderareal med vedvarende græs. Stignin-

gen i det ekstensive areal er på ca. 50%.

RGO’s beregninger viser, at

dette

balancerer med, at svine- og fjerkræ-

produktionen reduceres til ca. halv-

delen.

Tilpasses antallet af kvæg til de

foderarealer, der er til rådighed, betyder

det, at

antallet af malkekvæg falder med

40% til 2050.

Det skal samtidig gøre det muligt at for-

dele gødningen med det rette forhold

mellem kvælstof og fosfor, så planternes

behov tilgodeses uden overgødskning

med fosfor.

Husdyrene i Danmark er skævt fordelt

med stigende husdyrtæthed mod vest.

Målinger viser samtidig, at der i årene

2015-2018 på planteavlsbrug, der ikke

anvender husdyrgødning, var et fosfor-

underskud på 7-11 kg P/ha, mens der på

husdyrbrugene og planteavlsbrug, der

anvender husdyrgødning, var overskud

på 2 - 12 kg P/ha.

Der er således et stort behov for en bedre

fordeling af husdyrgødningen, både lo-

kalt og over større afstande. Men forskel-

lene åbenbarer også et kæmpe potentiale

for en mere effektiv udnyttelse af fosfor.

Svine- og fjerkræ-

produktionen reduceres til ca.

halvdelen... antallet af malke-

kvæg falder med 40%

’’

præcis fordeling af fosfor fra husdyrgød-

ning og organisk affald som muligt.

FOSFOR OVERSKUD I JYLLAND

Fosforoverskuddet fra markerne i det

vestlige Jylland, som afvander til Nord-

søen, er pga. den høje husdyrtæthed

væsentligt større end i resten af landet,

nemlig på 7 kg P/ha. Men overskuddet er

også markant i det østlige Jylland og på

Fyn, nemlig på 4,5 – 5 kg P/ha.

En vigtig opgave i hele området er at

sikre en langt bedre fordeling af husdyr-

gødningen, end der er i dag. Men der må

også gøres op med det store overskud.

Ophøret af minkproduktionen tager

et godt stykke af toppen, og særligt

imod vest, hvor problemet er størst. De

markante nedgange i husdyrtallene i

fosforscenariet er også nødvendige for, at

overskuddet kommer ned. Desuden ser vi

græsmælkskonceptet som en mulighed

for at nedsætte intensiteten og fosfor-

flowet, samtidig med at nye og eksiste-

rende arealer med vedvarende græs også

kan udnyttes til mælkeproduktion.

Vi har ikke en nøjagtig balanceberegning

for de enkelte landsdele. Men de nævnte

tiltag vil klart føre i retning af en bedre

fosforbalance, hvor der fortsat er rige

muligheder for planteproduktionen på

omdriftsarealerne.

FOSFOR UNDERSKUD PÅ

SJÆLLAND

Sjælland og Lolland-Falster rummer

20% af landbrugsarealet, men kun 7,4

% af husdyrene. Her er der, som eneste

region, en mindre, negativ fosforbalance.

Det betyder, at der tæres på jordens ind-

hold af fosfor. Hidtil har det kun enkelte

steder kunnet mærkes på udbytterne.

Spildevandsslam og organisk affald fra

hele Sjælland kan erstatte en del af den

kunstgødning, der i dag tildeles mar-

kerne, men ikke nok til at dække det

helt. Derfor er det nødvendigt med flere

plantebaserede biogasanlæg efter Au-

sumgårdmodellen på Sjælland. Hermed

anvendes færre arealer til salgsafgrøder,

mens flere marker anvendes til ud-

vinding af græsprotein og biogas samt

gødningsforsyning til salgsafgrøderne.

Biogasanlæggene skal håndtere det

organiske affald fra byerne og industrien

og samtidig være med til at sikre en så

FORDELING AF HUSDYRGØDNING

En vigtig opgave, når vi snakker om ef-

fektiv udnyttelse af fosfor, er at fordele

husdyrgødningen bedre end i dag. Så

stor en del af gødningen som muligt

bør afgasses i biogasanlæg, og herefter

gyllesepareres, således atden våde og N-

holdige fraktion fordeles i nærområdet,

mens den fiberholdige del med det

højeste P-indhold pga. den lavere vægt

kan transporteres over længere afstande

til planteavlsbrug, hvor den erstatter

kunstgødningen. I dag transporterer

man normalt gylle max. 20 km, mens

fiberfraktionen vil kunne transporteres

op til ca. 80 km. Afgift på fosfor skal

sammen med tilskud til gylleseparering

sikre, at transportafstanden kan forøges

yderligere.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

ØKONOMI OG BESKÆFTIGELSE

Begrænsning på import

af gødning

og foder og på antal af husdyr har

betydelig effekt på landbrugsproduk-

tionens omfang og dermed også på

landbrugets økonomi og beskæfti-

gelse.

Samtidig kommer en række nye

produkter til eller får øget betydning.

Nye produktionsformer og produkter

bliver nye hjørnestene i fødevare-

produktionen. En række brancher

indenfor landbruget skal vækste og

producere i en hel anden størrelsesor-

den end i dag.

Samlet peger scenariet på en hal-

vering af den animalske produktion

og en øget produktion af vegetabilske

fødevarer.

ældre landbrugere og et produktions-

apparat, som ikke er salgbart. Mange

af disse bedrifterne vil sandsynligvis

blive nedlagt og jorden sælges til nye

store sammenlagte jordbesiddelser.

Nye muligheder for beskæftigelse

og indtjening, men et fald indenfor

animalsk produktion

Vi har tidligere i dette hæfte beskre-

vet en række nye vækstområder,

f.eks. den voksende produktion af

nye plantebaserede fødevarer og en

ﬁredobling af produktionen af frugt

og grønt, græsmælksbedrifter, samt

de nye arbejdsintensive græsprotein-

virksomheder med tilstødende bio-

gasanlæg. I forlængelse af den øgede

biogasproduktion, og opkomsten af

pyrolyseanlæg er landbruget også

involveret i udviklingen af nye trans-

port-, herunder ﬂybrændstoffer, som

i det såkaldte Skyclean-projekt, som

der også kan ligge arbejdspladser i.

Fosforscenariet vil samtidig

medføre et betragteligt fald i den

nuværende animalske produktion.

Samlet betyder nedgangen i animalsk

produktion en halvering af beskæfti-

gelsen indenfor husdyrproduktion og

mere end en halvering af eksporten af

animalske produkter – fraregnet det

indenlandske forbrug.

Den danske landbrugsproduktion

ændres således fra en meget åben

produktion med en stor import af

foder, gødning og hjælpestoffer til en

mere lukket produktion med færre in-

put af næringsstoffer og hjælpestoffer.

Der bliver mere fokus på selvforsyning

’Business as usual’ betyder faldende

beskæftigelse, pres på indtjening og

fortsatte effektiviseringer

Arbejdsproduktiviteten i landbruget

har været stigende gennem årtier.

Produktivitetsstigningerne og den

teknologiske udvikling presser pri-

serne og indtjeningen ned.

Dermed har der også over de

sidste mange årtier været nedgang i

beskæftigelsen i landbruget. Ved en

Busines As Usual-udvikling vil ned-

gangen i beskæftigelsen fortsætte.

Ifølge IFRO’s beregninger til Fremti-

dens Landbrug-scenarierne er vi nede

på 27-34.000 årsværk i primærerhver-

vet i 2050 mod 66.000 i 2008. Der for-

ventes en mindre markant nedgang i

beskæftigelsen i følgeerhvervene.

Landbruget er desuden præget

af et stort antal bedrifter af i går med

med foder, mindre import samt en

overgang fra animalske til plantebase-

rede produkter til eksport. Om faldet

i beskæftigelse og eksport indenfor

traditionel animalsk produktion vil

være større end væksten i beskæfti-

gelse og eksport fra nye bæredygtige,

animalske og vegetabilske produkter

kan der ikke svares éntydigt på.

Selv om de nedlagte arbejdsplad-

ser modsvares af nye, vil der være

overgangsproblemer i form af midler-

tidig arbejdsløshed og overﬂødiggjort

produktionsapparat. Det kan være en

menneskelig og samfundsøkonomisk

belastning indtil arbejdskraften har

fundet hen til en anden beskæftigelse

og produktionsapparatet er afskrevet.

Men den midlertidige arbejdsløshed

kan mindskes eller helt undgås ved

i god tid at igangsætte aktiviteter

inden for efteruddannelse. Og på

længere sigt kan øget aktivitet i de

nye sektorer føre til en samfundsøko-

nomisk gevinst. F.eks. har mink- og

svineproduktionen ikke budt på

imponerende indtjeningsmuligheder

i de senere år.

Set i det lidt længere perspektiv

har således hverken faldet i be-

skæftigelse i landbruget eller faldet

i tekstilindustrien og værftsindu-

strien været et samfundsøkonomisk

problem. Arbejdskraften er til fulde

opslugt i andre erhverv, og væksten

indenfor andre erhverv har betydet et

betragteligt overskud på handelsba-

lancen, selv om landbrugets andel af

eksporten er faldet betydeligt.

BEDRE FOSFORBALANCE

UDEN MINK

Ingen har ønsket sig, at nedlukning af

den danske minkproduktion skulle ske på

den dybt tragiske måde, som det er sket.

Men det er samtidig en kendsgerning,

at minkproduktionen i en miljømæssig

sammenhæng var problematisk.

Mink har meget lav foderudnyttelse

af fosfor, og derfor var produktionen

særlig problematisk ift. fosforforbrug og

-udledning. I 2018 stod minkbestanden

i Danmark for 24% af fosforoverskuddet

fra danske landbrugsjorder, selv om de

repræsenterede under 5% af antal dyre-

enheder. Desuden var minken generelt

placeret i de områder i Danmark med de

største markoverskud af fosfor.

Mink stod tilsvarende for en uforholds-

mæssig stor andel af Danmarks udled-

ning af ammoniak. Fraværet af minkavl

betyder, at Danmark nu overholder

kravet i EU’s luftforureningsdirektiv for

ammoniak, hvor vi var i fare for at få en

EU-retssag for manglende overholdelse.

Ophøret af den danske minkproduk-

tion vil få en betydelig, positiv effekt på

forureningen med fosfor i Danmark og

forbedre mulighederne for at Danmark

kan leve op til EU’s vandrammedirektiv.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Fosfor fra byerne

Pyrolyseanlæg

modtager nogen-

lunde samme typer af organiske

restprodukter som biogasanlæg.

Men omsætningen sker ved langt

højere temperatur, ca. 650°C. Der

produceres ligeledes metan, men

kulstoffet i restproduktet er meget

stabilt, såkaldt biokul eller bio-

char. Dette kan ligge i jorden i flere

hundrede år og er derved meget

effektivt som kulstoflager.

Fosfor i biochar vil være plantetil-

gængeligt, ikke så hårdt bundet

som i aske, men formentlig ikke

helt så tilgængeligt som i afgasset

biomasse fra biogasanlæg.

Forskningen tyder på, at brug af

biochar ikke skader orme eller

mikroliv i jorden, selv om en stor del

af det organiske materiale er væk.

Pyrolyseanlæg kan med fordel kob-

les på efter biogasanlæg, bl.a. fordi

pyrolyseanlæg er bedst egnet til ret

homogene råmaterialer.

NÅR FOSFOR ER

blevet optaget i

markafgrøder og animalske produkter,

transporteres fødevarerne fra landbruget

ind til byerne. Når produkterne enten er

blevet spist eller kasseret som affald i

industri, detailhandel, storkøkkener eller

husholdninger ender fosforet i spilde-

vandsslam eller organisk restaffald, der

udgør knap 15 % af de samlede fosforkil-

der i Danmark. Det er en ganske betydelig

andel, som dog er langt mindre end an-

delen fra husdyrgødning og handelsgød-

ning. Men bidraget fra byer og industri vil

komme til at stå for en betydeligt større

andel, når fosforscenariet implemente-

res med stærk reduktion af foderimport,

husdyrbestand og udfasning af import af

fosfor i handelsgødning.

ningsaffald separat mhp. behandling i

biogasanlæg eller lignende.

HVAD SKER DER MED

FOSFOR I DAG

Både organiske affald fra private hus-

holdninger og fra industrien kan be-

handles i biogasanlæg. Her omdannes

det organiske affald til biogas og såkaldt

’afgasset biomasse’, der kan spredes på

markerne som gødning. For at udnytte

det fulde potentiale er det dog nødven-

digt at øge kvaliteten af det organiske

materiale. Der er risiko for forurening,

både med miljøfremmede stoffer og med

plastik, der stammer fra fejlsorteringer

i husholdninger eller fra detailhandlen,

hvor man typisk kasserer madvarer i uåb-

net emballage. I 2018 indførtes regler for

indhold af ”synlig forurening”, dvs. især

plaststykker i bl.a. afgasset biomasse.

Det grå spildevand (fra bad, køkken, vask

osv. men ikke fra toiletter) og slammet

fra rensningsanlæggene udgør den stør-

ste udfordring for at recirkulere fosfor fra

byerne. Fosfor i spildevand er den største

indenlandske fosforkilde efter husdyr-

gødningen, og svarer til mellem en tred-

jedel og en fjerdedel af fosfor i importeret

handelsgødning.

Kemisk fosforfældning er den mest al-

mindelige teknologi til genvinding af fos-

for fra spildevand. Her tilsættes oftest jern

eller aluminium der binder til fosfor, som

derefter bundfældes. 64 % af slammet

udbringes på landbrugsarealer, men det

sker uden tilstrækkelige krav til spred-

ning af fosforressourcen. Det er derfor en

ineffektiv anvendelse. Resten af slammet

fra rensningsanlæg er for forurenet med

miljøfremmede stoffer og kan ikke udnyt-

tes direkte på landbrugsjord. Det bliver

i stedet enten brændt eller deponeret,

hvorfor fosforressourcen går tabt.

ALT FOR MEGET FOSFOR FRA

BYERNE GÅR TABT

En stor del af vores organiske affald fra

byerne brændes i dag i affaldsforbræn-

dingsanlæg. I denne proces bindes fosfor

meget hårdt, og på grund af forurening

fra andre miljøfremmede stoffer i affal-

det, bliver asken normalt deponeret som

farligt affald.

EU’s Cirkulær Økonomi-direktiv stiller

krav om en langt højere grad af recir-

kulering. Herunder pålægges landene at

recirkulere husholdningsaffald – mindst

65% i 2035. EU stiller ikke specifikke krav

vedr. kildesorteret organisk affald, men

det vil være vanskeligt at opfylde det

generelle krav uden at indføre kildesor-

tering af det organiske affald, som er den

største fraktion (målt i vægt).

Derfor er alle Danmarks kommuner i

fuld gang med udvikling af indsamlings-

systemer for det organiske affald. Mange

kommuner sorterer i dag i 3-8 fraktioner,

men fremover bliver det et krav at sortere

i 10 fraktioner. Fra 2023 skal alle kom-

muner indsamle det organiske hushold-

3D tegning af et AquaGreen damp-

tørring- og pyrolyseanlæg til behan-

dling af spildevandsslam fra 50.000

personer. Disse anlæg etableres hos

Odsherred Forsyning og VandCenter

Syd (Nordfyn) i løbet af 2021.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

tæt ved gasnettet, og der er tilkoblet et

opgraderingsanlæg, som fjerner CO2,

så biogassen kan blandes med naturgas

i nettet.

Den tungtomsættelige del af kulstof-

fet indgår i et restprodukt, afgas-

set biomasse, som er velegnet som

gødning og jordforbedringsmiddel. Dog

vil over halvdelen af kulstoffet alligevel

fordampe inden for 1 år.

I biogasanlægget omdannes kvælstof-

indholdet, så det bliver lettilgængeligt

for afgrøderne. Dermed bliver det opta-

get i planternes vækstsæson, hvorved

kvælstofudvaskningen om efteråret

reduceres kraftigt, ift. hvis man havde

spredt husdyrgødning og organisk affald

direkte på markerne. Også fosfor har en

høj plantetilgængelighed.

Biogasanlæg

modtager organiske rest-

produkter som husdyrgødning, halm og

andre planterester samt organisk affald

fra husholdninger, storkøkkener, industri

og detailhandel. De letomsættelige dele

af kulstoffet – som alligevel ville være

fordampet, hvis det var blevet spredt

direkte på markerne – omsættes uden

ilttilførsel og ved ca. 70°C til metan (bio-

gas). Alle nyere biogasanlæg er placeret

Både fordampning af ammoniak og af

metan og lattergas fra husdyrgødningen

reduceres. Dermed er biogas et effektivt

virkemiddel både ift. klima og vandmiljø.

BARRIERER FOR RECIRKULERING

Den største hæmsko for recirkulering

af fosfor fra byerne er indholdet af

miljøfremmede stoffer. En øget renhed

forudsætter en skrappere kemikaliere-

gulering samt en effektiv forbehandling

af det organiske affald, så især plaststyk-

ker og mikroplast undgås.

Med EU’s kemikaliepolitik (REACH)

og en bedre kontrol i Danmark arbej-

des der for, at vi gradvist får reduceret

forekomst af problematiske kemiske

stoffer i det organiske affald fra byerne

– særligt ftalater (blødgørere i plast) og

nonylfenoler, der bl.a. findes i vaske- og

rengøringsmidler. EU-kommissionens

seneste udspil til en stramning af REACH

giver håb om at denne udvikling kan ac-

celereres.

på spildevand med højt fosforindhold.

Fosfor i Struvit er meget plantetilgænge-

ligt og kan anvendes som et alternativ til

mineralsk fosfor.

Pyrolyse kan også bruges til at recirku-

lere fosfor. Spildevandsslam damptørres

og varmes derefter op til 650 grader un-

der iltfattige forhold, hvorved slammet

omdannes til ’biokul’. På denne måde

får man væsentligt reduceret uønskede

stoffer i slammet, men bevaret nærings-

stoffer og mineraler, som fosfor. Plante-

tilgængeligheden af P er lidt lavere end i

afgasset biomasse, men bedre end man

normalt ser i f.eks. aske fra affaldsfor-

brænding.

Spredning af biokul på markerne bidra-

ger samtidig til lagring af mere kulstof i

jorden. Det er godt for klimaindsatsen, og

det er samtidig et jordforbedringsmiddel,

da kulstof gør jorden lettere og samtidig

mere tørkeresistent.

MULIGHEDER FOR BEDRE

RECIRKULERING AF FOSFOR

Der findes teknologier, der kan sikre

udvinding af en del af fosforindholdet fra

organisk affald og spildevand. Det er vig-

tigt samtidig at sikre, at det recirkulerede

fosfor er plantetilgængeligt, så det kan

indgå i næringsstofkredsløbet og bidrage

til fødevareproduktionen i stedet for at

ligge hårdt bundet i jorden.

Man kan således udvinde Struvit gennem

en alternativ fosforfældningsproces

Affaldsforbrænding

sker ved en

temperatur over 800°C, med fuld

ilttilførsel, og der produceres el og

fjernvarme. Hvis organisk affald

brændes her, sker det usorteret

sammen med andet affald. Der dan-

nes slagge, som kun kan bruges til

underlag under veje, og aske, som

hidtil er blevet deponeret i udlandet

som farligt affald. Fosfor bindes

hårdt i asken. Det kan frigøres ved

en kemisk behandling, men det ud-

føres endnu ikke i fuldskalaanlæg.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Politiske virkemidler:

Sådan når vi målene

i RGO’s fosforscenarie

En vigtig del af scenariearbejdet er at komme med realistiske, effektive og tro-

værdige handlingsanvisninger til hvilke politikker, der skal til, for at vi bevæger

os frem mod scenariets visioner. Sådanne politikker og virkemidler i forhold til

fosfor-scenariet præsenteres her.

MARKEDSDREVNE VIRKEMIDLER

Erfaringen viser, at det er en effektiv metode til at fremme

bæredygtig udvikling at justere markedspriserne, så de bedre

afspejler belastning af klima og miljø. Rådet for Grøn Omstilling

fremlagde i juni 2020 et omfattende udspil til en grøn skatte-

reform:

’18 forslag til en Grøn Afgiftsreform – Idékatalog fra

Rådet for Grøn Omstilling’

Det bærende princip i den grønne omstilling bør være, at

forureneren betaler for skadevirkningerne af sin forurening.

Det er ikke alene rimeligt. Det er også den mest omkostningsef-

fektive måde at nedbringe forureningen på. Baggrunden er, at

markedet ikke tager højde for de omkostninger, vores forbrug

og produktion har for klimaet, miljøet og vores sundhed. Ved at

sætte en pris på forureningen i form af grønne afgifter, kommer

priserne til at afspejle de sande omkostninger, der er forbundet

med vores forbrug og produktion, og markedet vil klare en stor

del af den grønne omstilling af sig selv.

Provenuet fra de grønne afgifter er ikke målet i sig selv. Målet

er at skabe den ønskede adfærdsændring med ændringer i både

produktion og forbrug. Landbrugets indtjening rækker ikke til

massive ekstra omkostninger, så afgifterne bør modsvares af

tilsvarende lempelse af andre skatter, eller provenuet kan på

anden måde tilbageføres til erhvervet som støtte til grøn om-

stilling. Det kan give virksomhederne en dobbelt tilskyndelse til

at udvikle nye grønne løsninger, der styrker konkurrenceevnen.

Som udgangspunkt er det mest effektivt at lægge grønne

afgifter der, hvor forureningen finder sted. Når afgifter lægges

i produktionsleddet, tilskyndes producenten direkte til at finde

miljøvenlige produktionsformer.

De ambitiøse grønne afgifter må ikke medvirke til, at virksom-

heder rykker ud af Danmark og i stedet øger forureningen i

andre lande. Denne ”lækage” reducerer effekten af Danmarks

ambitiøse indsats og skal dermed mindskes, så vidt det er

muligt. Derfor lægger vi en del af afgiften i forbrugsleddet, så

afgifterne ikke belaster dansk produktion hårdere end importe-

rede varer. Samtidig er afgifter i forbrugsledet også nødvendige

for at rykke forbruget i en bæredygtig retning – på samme

måde som vi har haft afgifter på f.eks. sukker og alkohol.

AFGIFTER PÅ FOSFOR, KØD OG MÆLK OG CO2

RGO’s afgiftsforslag rummer en række elementer vedrørende

landbrug. Vores forslag gør det samlet set relativt billigere at

producere mere bæredygtigt og dyrere at producere uden at gå

med på den grønne omstilling.

Afgift på importeret fosfor:

Vi foreslår en ens afgift på al im-

port af fosfor indeholdt i både kunstgødning, foder og mine-

ralsk foderfosfat – på 5,20 kr/kg – indexreguleret fremover.

Dette vil motivere landbruget til at udnytte fosfor mere ef-

fektivt, f.eks. ved at forbedre husdyrs evne til at udnytte fosfor.

Desuden vil det bedre kunne betale sig at recirkulere fosfor i

enhver form for restprodukter, f.eks. organisk affald fra indu-

stri, husholdninger og serviceerhverv, idet det bliver dyrere blot

at importere ny fosforgødning, mens danske alternativer bliver

mere konkurrencedygtige.

Afgiften skal indrettes på en måde, så den hverken strider imod

regler fastsat af EU eller WTO. Det betyder bl.a., at den ikke må

rettes imod én speciel afgrøde (som soja) og ikke kun imod

import. Den skal derimod fastlægges ud fra objektive kriterier.

Det kan være på køb af foder, hvor klimaaftrykket er over et

vist niveau - gerne suppleret med kriterier for, om skader på

biodiversitet er over et vist niveau.

Afgift på kød- og mælkeprodukter:

Denne vil indgå i den

generelle

afgift på klimagasser

(oftest kaldet

CO2-afgift).

foreslår, i lighed med Klimarådet, at klimagas-afgiften skal

beskytte særligt konkurrenceudsatte erhverv, så de ikke tvinges

til at flytte ud af landet. Det gælder også store husdyrbrug.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Der skal der være et

bundfradrag

i klimagas-afgiften, men

fradraget modsvares af en

produktafgift

af samme størrelse.

Pointen er at produktafgiften vil være ens for importerede og

danskfremstillede produkter, mens udledningsafgiften kun

rammer dansk produktion.

Vi foreslår i første omgang en afgift på kød- og mælkeproduk-

ter, der under fremstillingen udleder over 4 kg CO2e/kg pro-

dukt. Det omfatter alle typer kød samt ost og smør, mens mælk

ligger under. Afgiften differentieres efter udslip, så f.eks. okse-

og lammekød får højest afgift. Dette betyder, at den samlede

afgift på animalske produkter ikke bliver højere, end hvis der

blot havde været en ens klimagasafgift – men afgiften fordeles

her på en udlednings- og en produktafgift.

Ift. vandmiljøet er det også vigtig at få den målrettede regule-

ring sat i værk så hurtigt som muligt. Der er lavet et godt for-

arbejde med DCEs fosforvidenssyntese og virkemiddelkatalog,

og vi vil presse på for, at der fra politisk hold bliver realiseret en

målrettet regulering så hurtigt som muligt ifm. 3. generations

vandplaner.

Danmark har endvidere forpligtiget sig til, sammen med de

øvrige Østersølande under Helcom-Konventionen, at indføre

et fosforloft på 25 kg P/ha fra husdyrgødning. Dette gælder for

alle områder, som afvander til Østersøområdet. Det gælder alle

danske landbrugsarealer undtagen i Vestjylland, som afvander

til Nordsøen. Kattegat regnes i denne sammenhæng for en del

af Østersø-regionen.

Helcom-konventionens krav er en væsentlig skarpere mål-

sætning end i den nugældende danske fosforregulering – men

svagere end scenariets vision om en generel negativ fosforba-

lance, også i de nuværende husdyrtætte områder.

FOSFORREGULERING

En fosforregulering er nødvendig for parallelt med fosforafgif-

terne at skubbe til den nødvendige indsats for en bedre udnyt-

telse af fosforressourcen. Den nuværende fosforregulering med

fosforlofter over hvor meget fosfor i husdyrgødning, der må

spredes på markerne, skærpes til og med 2021, men der er po-

tentiale for at gå langt videre med en sådan generel regulering

af fosforforbruget.

Der er fosfor til mange års forbrug på de danske marker, spe-

cielt i husdyrtætte områder. Denne ressource kan aktiveres ved

at undergødske med fosfor i en årrække og dermed opnå nega-

tiv fosforbalance, ligesom det allerede sker på Sjælland. Det er

ikke bæredygtigt og bør ikke være tilladt at forøge fosforover-

skuddet i områder, som allerede er oppe på så høje fosfor-

mætningsgrader i jorden, så der sker store tab til vandmiljøet.

Det har været et argument for yderligere fosforgødskning, at

majsen havde brug for startgødskning med fosfor. Med udfas-

ning af majsen, som vi anbefaler i fosforscenariet, er der ikke

længere behov for dette.

LOKAL FORANKRING AF MÅLRETTEDE TILTAG

Målrettet regulering vil ofte med fordel kunne etableres ifm.

projekter med multifunktionel jordfordeling. Det samme gæl-

der udtagning af jord. Det er et fornuftigt princip, at interes-

senter og landmænd involveres i beslutninger og planlægning

omkring lokale projekter. Det er afgørende for projekterne,

at de tager højde for særlige lokale behov, både for indsatser i

fosforrisikoområder, særlige reduktionskrav ift. sårbare om-

råder i fjorde eller søer som der afvandes til, behov for arealer

til klimasikring, udtagning af kulstofrige jorder og særlige

naturinteresser i området.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Politiske virkemidler:

Sådan når vi målene

i RGO’s fosforscenarie

fastlåser antallet af årssvin. Dengang på 12 millioner dyr, som

med den ovennævnte målrettede reduktion af svineproduktio-

nen vil blive reduceret til 10,5 millioner dyr. Det er kun staten

der kan udstede produktionsrettigheder.

FORSKNING OG UDVIKLING

Produktion af græsprotein

er en helt ny og umoden teknologi.

Der er fortsat brug for intensiv forskning og udvikling af tek-

nologien, herunder udvikling af metoder til løbende græshøst

og øvrige logistiske udfordringer omkring produktionen. En

udvikling af mobile græsproteinanlæg, som kan anvendes

bredere, ville være en fordel, så græsprotein f.eks. også kan

være en mulighed i forbindelse med græsensilering på mindre

kvæggårde.

Der er fortsat behov for forskning og udvikling af

planteprotei-

ner, både til fødevarer og som foder.

Der skal udvikles sorter,

der er mere dyrkningssikre, med højere stabile udbytter og

med optimale næringsprofiler (alt efter anvendelse - føde eller

foder). Dyrkningspraksisser kan forbedres, f.eks. metoder til

insekt- og sygdomsbekæmpelse etc., og der kan optimeres på,

hvordan man får mest ud af afgrøden og sidestrømmene.

Der er ligeledes et stort potentiale for fortsat at forbedre P-

udnyttelsen i husdyr, herunder udvikling af metoder, der kan

anvendes i økologisk jordbrug, idet økologer ikke må bruge

fytase (enzym), som er det foretrukne middel i konventionelle

husdyrbrug. Det er også muligt, at der kan udvikles sorter med

bedre fosfortilgængelighed, f.eks. via et højere fytaseindhold i

planterne.

Det er nødvendigt med lettilgængelige og opdaterede infor-

mationer til landbrugere om dyrkning af bælgfrugter og andre

planteproteiner. Landbrugsrådgivningen bør følge udviklingen

og inddrage landmænd, der har gode erfaringer med de nye af-

grøder, så de kan give deres erfaringer videre til deres kollegaer.

VIRKEMIDLER TIL AT REDUCERE HUSDYRBESTAND

I fosforscenariet ønsker vi op imod en halvering af husdyrbe-

standen. En sådan reduktion kommer ikke af sig selv. Ophø-

ret med minkproduktionen kom næsten over en nat og blev

meget dyr – men det var en helt særlig situation med en akut

sundhedstrussel. Reduktion af andre husdyrbrancher skal ske

langsomt og planlagt, og kompensationsbeløbet skal svare til

den sandsynlige indtjeningsevne.

DN og L&F har foreslået en

tilskudsordning til lukning

særligt uheldigt placerede husdyrbedrifter tæt på værdifulde

naturområder.

Holland

er i gang med en planlagt reduktion af sin svine-

produktion og kvælstofforurening. De anvender en tilskuds-

ordning, hvor landmænd søger om tilskud til at lukke deres

svinebrug ned – ikke tvang. Støttemodtageren skal fjerne

eller uigenkaldeligt nedlægge produktionskapaciteten. Der

må efterfølgende ikke drives dyrehold på samme sted – heller

ikke af fremtidige ejere, og svinebonden må heller ikke oprette

svineproduktion andetsteds.

Europa-Kommissionen har godkendt den Hollandske til-

skudsordning til lukning af svinefarme, hvilket baner vejen for

lignende ordninger i andre EU-lande.

En anden mulighed er indførsel af

et kvotesystem

– ligesom

man tidligere i hele EU havde mælkekvoterne for at begrænse

overproduktionen. Holland har haft et kvotesystem i svinesek-

toren siden 1990’erne. Såkaldte svineproduktionsrettigheder

FREMME AF ALTERNATIVE PROTEINKILDER

67% af sojaimporten går til slagtesvin og malkekvæg. Der er

forsøg, der viser højere produktionsværdi og lavere diarré ved

fodring med hestebønner med lavt tanninindhold end ved soja-

foder, så det er oplagt at indføre de vegetabilske alternativer her

og opbygge værdikæden herfra.

Til gengæld er der større udfordringer med fordøjelsen af de

vegetabilske alternativer hos unge dyr. Derfor kan fosforafgif-

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

ten på soja til unge dyr forsinkes, indtil der er udviklet bedre

fodringsstrategier med alternativt protein til unge dyr.

Selv om det allerede er muligt at dyrke bælgfrugter og raps, er

der stadig brug for forskningsmidler til at optimere på produk-

tionen. Det gælder både sortsudvikling, optimering af udbytter,

dyrkningspraksis og hvordan man får mest ud af afgrøden og

sidestrømme.

Der pågår et globalt kapløb om fremtidens plantebaserede

fødevarer. Der er her potentiale til noget, der minder om

vindmølleeventyret. Der bør derfor oprettes en eksportfremme-

ordning specifikt for plantebaserede fødevarer. Det vil synlig-

gøre Danmarks position på dette område og medvirke til at

åbne nye eksportområder for Danmark samt tiltrække investe-

ringer.

Det er ikke kun en national regulering men også branchen,

der kan stille krav, der rykker på den grønne omstilling af

landbruget. I 2017 var 90 pct. af den importerede soja genmo-

dificeret (GM) soja, men der er en stigende efterspørgsel efter

non-GM soja. Siden 2016 har Arla givet et tilskud til danske

mælkebønder som incitament til at bruge non-GM foder i deres

mælkeproduktion. Fra efteråret 2021 skal al Arla-mælk være

baseret på non-GM foder/soja. Da non-GM soja er dyrere, øger

det konkurrencedygtigheden for danske proteinalternativer på

vejen mod en total udfasning af importeret soja.

Et yderligere skridt på vejen kunne være et forbud mod import

af ikke-certificeret soja – herved ville man eliminere den soja-

import, som giver de største skader på klima og biodiversitet,

især i Sydamerika. Det er sandsynligt, at kravene til certifice-

ring vil blive skærpet i de kommende år, og dermed øges prisen

yderligere, så græsprotein bedre kan konkurrere.

’Green Deal’ og i ’Farm 2 Fork’-strategien på mange områder

lagt op til en mere bæredygtig indsats ift. klima, miljø og bio-

diversitet. Der er selvfølgelig på flere områder plads til for-

bedringer – f.eks. tager Kommissionen ikke fat i de grundlæg-

gende problemer med husdyrbestanden. Der er samtidig stor

sandsynlighed for, at målsætningerne, som de var formuleret

i Kommissionens udspil, udvandes, inden reformen er helt på

plads.

Det er positivt, at den nye reform rummer nye muligheder for

en øget fleksibilitet, så de enkelte lande kan udforme støtte-

ordninger og politikker, som lokalt, regionalt og nationalt giver

størst mulig reel effekt for natur, miljø og klima. Den nuværen-

de danske regering kalder sig ’grøn’ – så vi bør arbejde for, at

den danske landbrugsstøtte reelt bliver til gavn for den grønne

omstilling – og for en realisering af fosfor-scenariet.

Der er brug for overflytning at store summer til flerårige aftaler

eller éngangsbetalinger under Søjle 2. Éngangsbetalinger kan

f.eks. bidrage til udtagning af landbrugsjord, f.eks. på lavbunds-

jordene, og til projekter med multifunktionel jordfordeling. Det

er også under Søjle 2, at forskning og udvikling og miljøtekno-

logistøtten ligger. Det kan f.eks. være støtte til de mest effektive

metoder til gylleseparering (som dekantercentrifugen).

Der bør også udvikles nye incitamentsstrukturer for, at køer

i stigende grad fodres på vedvarende græsarealer og med

græs fra omdriftsarealer fremfor med korn og majs. En form

for ekstra støtte til flerårige afgrøder fremfor f.eks korn bør

udvikles. Dette kan evt. ske under de nye ’ecoschemes’, som er

énårige ordninger. Det er vigtigt, at der udvikles ’ecoschemes’,

som virkelig indeholder en gevinst for miljø eller klima. De må

ikke støtte tiltag, der allerede eksisterer, som man så det med

de nuværende ’grønne krav’. Her blev der f.eks. indført krav

til sædskifte, som danske landmænd opfyldte i forvejen, og til

efterafgrøder, som der i forvejen var krav til. Hvis efterafgrø-

der skal have særlig støtte, skal det være til nye supplerende

efterafgrødearealer ud over de nuværende krav.

EU LANDBRUGSSTØTTE

EU’s landbrugsstøtte skal i højere grad drejes over imod klima-

og miljøsmarte støtteordninger frem for indkomststøtten

under Søjle 1. EU-Kommissionen har i deres forslag til en ny

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Landbrug og klima – Rådet for Grøn Omstillings

anbefalinger til klimahandleplanen

En handlingsplan forlandbrug

og klima er til forhand-

ling i de første måneder i 2021. Som det fremgår af dette

hæfte, kan der i stor udstrækning være synergier mellem

klimahandlingsplanen og RGO’s fosforscenarie. En sådan

plan skal også ses i sammenhæng med nye naturplaner

til fremme af biodiversitet, vandplaner til forbedring af

vandmiljøet, samt indsatser for folkesundheden, bl.a. i form

af mindre luftforurening. Det skal også fortsat være muligt

at brødføde sig selv og sin familie på et landbrug. Vi skal via

et helhedssyn udnytte mulighederne for synergi mellem

disse hensyn.

Vi skal reducere de dele af produktionen, som bidrager

til, at vi producerer ud over naturens, miljøets og klimaets

tålegrænser. Der vil fortsat være plads til store husdyrbe-

drifter, som med brug af udviklede teknologier formår at

være bæredygtige. Men der skal ikke være plads til produk-

tioner, som vedvarende forstærker forureningen med fosfor

og kvælstof, og som belaster klimaet mere end det kan bære.

Klimahandlingsplanen skal derfor indeholde:

1. Afgift på CO2

– herunder en afgift på kød og mælke-

produkter

2. Udtagning af landbrugsjord

med baggrund i en mål-

rettet regulering af næringsstoffer og med speciﬁkke

hensyn til både klima og natur:

a. Udtagning af 74.000 ha ’kulstofrige lavbundsarealer’,

samt udtagning af adskillige jorde som ligger under

grænsen på 6% kulstof i jorden

b. Målrettet udtagning af P-risikoarealer og udtagning

med henblik på at nå målene i vandplanerne (kvælstof)

c. Udtagning til sikring af rent grundvand

d. Virkemidler langs åer med henblik på klimatilpas-

ning og ophobning af vand, herunder gensnoning og

genetablering af våde enge

e. Udtagning målrettet hensyn til natur og biodiversitet

– f.eks. korridorer/bræmmer langs vandløb

f. Mere skov – både produktionsskov og urørt skov

3. Reduktion af husdyrhold,

så vi selv kan dyrke alt foder

til dyrene

a. Udfasning af import af sojaprotein – erstattes med

proteinkilder dyrket i Danmark (udslip i Sydamerika

belaster ikke det danske klimaregnskab, men vi har

alligevel et globalt ansvar)

b. Udtagning af særligt belastende husdyrbedrifter

(forslag fra DN og L&F)

c. En regulering, så der ikke skal være ﬂere husdyr, end

vi selv kan dyrke foder til

4. Reduktion af tab af næringsstoffer:

a. Afgift på forbrug af kunstgødning, herunder fosfor,

samt afgift på fosfor i foder og på mineralsk foder-

fosfat

b. Genindførelse af reducerede normer for kvælstoftil-

førsel, samt skærpede fosforlofter, herunder imple-

mentering af Helcoms krav om max. 25 kg P/ha,

gerne med en langsigtet målsætning om negativ

fosforbalance, så yderligere ophobning af P i jorden

undgås, og så vi udnytter de ophobede fosforres-

sourcer i jorden

c. Incitamenter til ﬂere ﬂerårige afgrøder som f.eks.

græs og kløvergræs

5. Øget brug af miljøteknologi:

a. Tilskud til miljø- og klimavenlige miljøteknologier:

Gylleforsuring og biogas, herunder metoder, der kan

forene de to, f.eks. skift til forsuring med en organisk

syre.

b. Tilskud til gylleseparering og hyppig udslusning

af gylle

c. Miljøteknologier som gylleforsuring og -separering

bør støttes via EU’s landbrugsstøtte

6. BAT-krav ved staldbyggerier

– både ift næringsstoffer

og klima. BAT-krav kan kombineres med miljøteknolo-

gitilskud til implementering. Sikre mere stabile ram-

mevilkår for en i forvejen stærk miljøteknologi-sektor i

Danmark med store eksportpotentialer

7. Elektriﬁcering af traktorer

og andre landbrugsmaskiner

- brug af diesel og andre fossile brændsler skal udfases.

Beskatning af landbrugsdiesel er besluttet indført fra

2025. Landbrugets fritagelse for dieselafgift skal fjernes

8. Fremme af plantebaserede fødevarer og produktion:

a. Brug af økonomiske virkemidler: afgifter og tilskud

b. National handlingsplan for den plantebaserede

udvikling / national strategi for udvikling af plante-

proteiner

c. Offentlige køkkener, kantiner, madudbringning

(både offentligt og i udbud) skal gå foran med mere

plantebaseret mad

d. Aktive kampagner med kostråd med ﬂere planteba-

serede fødevarer og mindre kød

9. Skovrejsning

– udover det der nævnes i pkt. 2

10. Klimaregnskaber

på bedriftsniveau (Klimarådets

forslag).

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Læs mere om

fremtidens landbrug

Fremtidens Landbrug har sin egen hjemmeside med masser af informationer

om projektet og scenarierne. Her findes desuden alle output fra projektet –

film, rapporter, artikler og meget mere:

www.fremtidenslandbrug.dk

SE FILM OM FOSFOR OG FOSFORSCENARIET:

•

Animationsfilm om fosfor-scenariet

•

Filmen

’Hold hus med fosfor’

MATERIALE FRA FØRSTE DEL AF FREMTIDENS

LANDBRUG:

•

De fire scenarier for fremtidens landbrug –

beskrivelser

og animationsfilm

RAPPORTER OG NOTATER FRA ’FREMTIDENS

LANDBRUG 2.0 – FOSFOR’:

•

’Scenarierapport: Fremtidens landbrug 2.0. Fosfor-

scenariet’,

februar 2021

•

Debathæfte:

’På vej mod et bæredygtigt landbrug’,

januar 2016

•

Hovedrapport.

’Scenarier for fremtidens landbrug i

•

’Forebyggelse af fosfortab i fremtidens landbrug –

elementer til en præventiv miljøpolitik’.

Baggrundsnotat

af Mikael Skou Andersen og Marianne Thomsen, Aarhus

Universitet, december 2020

•

Notat – Fra importeret soja til dansk protein,

februar 2021

•

Notat – Biogas og pyrolyse – et holistisk syn på VE-pro-

duktion, jordkvalitet og recirkulering af næringsstoffer,

februar 2021

•

Temanummer om fosfor i

Magasinet Grøn Omstilling,

december 2018

Danmark’,

januar 2015

UNDERVISNINGSMATERIALE:

•

Materialesamling, arbejdsark og inspiration til

ungdomsuddannelser

Fosfor i landbruget – Ressource,

forbrug, forurening og kredsløb

Nordisk mad i forandring

Kig også nærmere

på Rådet for Grøn Omstillings projekt ’Nordisk

mad i forandring’,

der dykker endnu mere ned i

omstillingen til nye afgrøder, dyrkningsformer og plantebaserede fødevarer i et bæredygtigt landbrug.

FOSFOR I ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Henvendelse af 19/2-21 fra Rådet for Grøn Omstilling om scenarie om fremtidens landbrug

Fosfor er både et ressource- og et forureningsproblem

Kvælstof og fosfor

er de to vigtigste næringsstoffer, som udledes til vand-

miljøet og kan skabe algeopblomstring og efterfølgende iltsvind. Der har

hidtil været mest fokus på kvælstof, men i Rådet for Grøn Omstilling har vi i

et projekt finansieret af Veluxfonden sat fokus på fosfor. Denne udledning

skader især søer og fjorde, men også hele Østersø-området er ramt.

Fosfor er ikke

kun et forurenings-, men også et ressourceproblem. Hvis vi

ikke lærer at recirkulere fosfor, risikerer ressourcen at slippe op – ganske

vist tidligst om 100-200 år, men konsekvenserne, hvis det sker, vil være helt

katastrofale, idet man ikke kan dyrke landbrug uden fosfor. Fosfor udvindes

ret få steder på kloden. Langt de største forekomster findes i Marokko, i det

besatte Vestsahara – et meget ustabilt område.

Danmark importerer

fosfor på to måder – i form af kunstgødning og som

fosfor-indhold i foder, særligt i soja fra Sydamerika.

Vi skal lære

at recirkulere, både for at undgå forurening her i landet og for ikke

at medvirke til udtømning af de globale ressourcer. Det kan vi gøre ved at:

• Sikre at der ikke overgødes med fosfor ved udspredning af husdyrgødning,

men at denne fordeles langt bredere, så også planteavlerne kan bruge den,

frem for at købe kunstgødning. Det kan gøres ved at sende husdyrgødnin-

gen til bio-gasanlæg og gylleseparering

• Udfase import af foder, særligt soja, og i stedet selv dyrke proteinafgrøder –

bælgsæd samt græs til raffinering

• Sikre at organisk affald fra byerne (husholdninger, industri, detailhandel,

storkøkkener) sendes til biogasanlæg frem at blive brændt – restproduk-

tet fra biogasanlæg kan nemlig spredes på markerne, så afgrøderne kan

udnytte fosfor-indholdet

• Lægge en afgift på import af fosfor i kunstgødning og foder, som vil gøre

det mere rentabelt at recirkulere og fordele fosfor, både fra husdyrbrug

og byer

• Tage sårbare jorde ud af omdrift og sænke antallet af husdyr, så det svarer

til den mængder foder, der kan dyrkes i Danmark

• Ændre EU’s landbrugsstøtte, så en langt større del bruges som støtte til

udtagning af jord, miljøteknologi og grønnere driftsformer.