Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 204
Offentligt
2338068_0001.png
18. februar 2021
Godstrafik på lokalbanerne
Lokalbanerne, de tidligere privatbaner, har ud over en vigtig funktion som livsnerve
for mange landområders personbefordring, også betydning for det omgivende
erhvervsliv. Noget der har været lidt overset de seneste årtier.
Der er i dag godstrafik på flere af lokalbanerne. Og der er underlag for godstrafik på
flere andre lokalbaner. Det skal tages med når lokalbanernes fremtid drøftes.
Generelt om gods på jernbanen
Godstrafik på jernbanen er både klima- og miljømæssigt og samfundsøkonomisk
fornuftigt. Der bruges mindre energi på at transportere gods med jernbane, og store
dele af jernbanenettet er elektrificeret ved køreledninger, så strømmen til togene
kommer direkte fra elnettet uden transformering og tab af energi via tunge batterier.
Der kan transporteres meget mere gods i et tog end med lastbiler, og jernbaner
bruger meget mindre areal end veje til samme transportmængde.
Der er derfor, efter nogle årtiers stilstand, en stigende tendens til at bruge jernbanen
mere og mere til godstransport. Ikke mindst i forbindelse med transport til og fra
havnene samt til virksomheder og erhvervsområder er der en stigning i
godsmængderne.
Både langs det statslige jernbanenet, og langs lokalbanerne, er der mange
erhvervsområder, hvor der er potentiale for mere godstransport via jernbanen. Mange
af lokalbanerne har, eller har haft, forbindelse til havne og erhvervsområder.
For næsten alle lokalbaner er der således muligheder for at køre med mere gods. Der
køres allerede en del gods på nogle af banerne, men der kan tilvejebringes meget
mere kørsel, hvis der satses på det med enkle udbygninger af banerne.
En overflytning af gods fra landevej til jernbane vil også medvirke til en aflastning af
vejnettet langs banerne samt til og fra de havne, erhvervsområder og virksomheder,
der overgår til banetransport. Dermed kan man også undgå meget dyre udvidelser af
vejinfrastrukturen
Nordjyske Baner
I Nordjylland har Nordjyske Baner godstrafik til og fra Hirtshals, hvor der også er
bygget en ny godsterminal. Der er imidlertid flere vanskeligheder for at køre med
godstog til og fra Hirtshals.
Der er dårlig kapacitet på den enkeltsporede strækning mellem Aalborg og Hirtshals.
Her er dog vedtaget og delvis udført dobbeltspor mellem Limfjordsbroen og Lindholm
samt syd for Hjørring.
På sigt vil det, ikke mindst af hensyn til persontrafikken, være hensigtsmæssigt med
dobbeltspor hele vejen mellem Aalborg og Hirtshals, også over Limfjorden, som
1
IDA Rail, Ingeniørforeningen i Danmarks jernbanefaglige netværk,
http://ida.dk/rail
NJS, Forum for Nordisk Jernbane Samarbejde,
https://njs.one/
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Henvendelse af 18/2-21 fra IDA Rail, Ingeniørforeningen i Danmarks jernbanefaglige netværk og NJS, Forum for Nordisk Jernbane Samarbejde om "Godstrafik på lokalbanerne"
2338068_0002.png
foreslået af Danske Havne i deres nylige
infrastrukturplan for de danske
erhvervshavne.
I første omgang er der behov for en udbygning og forlængelse af
krydsningsmulighederne i Sulsted, Brønderslev og Vrå med mulighed for kørsel med
100 km/t, så persontrafikken kan fastholde sit kørselsmønster.
I Hjørring er der
brug for en ”godsshunt”, en direkte forbindelse uden om Hjørring for
at undgå en besværlig og tidskrævende vending i Hjørring, hvor sporene også er for
korte til lange godstog. Godsshunten kan etableres vest om byen til mindst 40 og
gerne 60
km/t og med ”nem” overgang fra BD ’ETCS’ signalsystem til lokalbanens
klassiske sikringsanlæg.
I Hirtshals er der behov for at
få forlænget terminalsporet mod syd over ’Søndergade’
og med sporskifte ud i hovedsporet. Det betyder at Hirtshals stationsgrænse skal
flyttes ned mod Emmersbæk. Der kommer således en transversal mere, og samtidig
køre man direkte in på terminalen og kan løbe om, når det passer i trafikken.
Tidligere kørte der også en del gods fra Skagen, særligt fiskemel, men på grund af
langvarige sporombygninger på hovedbanen ned gennem Jylland, hvor godstogene
måtte aflyses helt, er dette gods nu tabt til skibstrafikken.
En genoptagelse af godstrafikken bør undersøges, da kunder inde i landet vil have
fordel af direkte godstog, ligeledes kan ekstratog lettere tillyses i forhold til
skibsafgange
.
Også godstrafik til og fra Frederikshavn og havnen her samt færgetrafikken til og fra
Sverige er værd at få genetableret.
Midtjyske Baner
Midtjyske Baner, som infrastrukturmæssigt består af Lemvigbanen, har en del
godstrafik til Rønland (Cheminova) og Thyborøn. Der er desuden planer om at køre
med ral.
Også her er der besværligheder, da der mangler en godsshunt ved Lemvig, så togene
kan undgå vending, og længden af togene vil kunne forøges.
Overgangen mellem Banedanmarks spor og Lemvigbanen i Vemb skal opgraderes, så
man kan få gennemkørsel fra Ringkøbing til Lemvig.
For at have tilstrækkeligt med kapacitet til både godstog og passagertog mellem
Herning og Lemvigbanen bør der etableres et krydsningsspor i Tim.
Endvidere bør havnebanen i Thyborøn renoveres. I dag bruges en læsseplads i
forlængelse af stationen som lejlighedsvis godsterminal.
2
IDA Rail, Ingeniørforeningen i Danmarks jernbanefaglige netværk,
http://ida.dk/rail
NJS, Forum for Nordisk Jernbane Samarbejde,
https://njs.one/
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Henvendelse af 18/2-21 fra IDA Rail, Ingeniørforeningen i Danmarks jernbanefaglige netværk og NJS, Forum for Nordisk Jernbane Samarbejde om "Godstrafik på lokalbanerne"
2338068_0003.png
Vestbanen
Vestbanen har lejlighedsvise godstransporter til og fra Oksbøl (Forsvaret).
Lollandsbanen
Der er i dag ikke godstrafik på Lollandsbanen. Der har tidligere været en del
sukkertransport fra Nakskov og Sakskøbing (Nordic Sugar), som kunne genoptages,
og der er potentialer for gods til og fra Vestas mv.
Indtil den nye Storstrømsbro er klar, er den nuværende bro en barriere. Godstrafikken
må i dag kun køres med ældre diesellokomotiver og lette gods vogne, hvilket ikke
giver nogen mening.
Der kan etableres spor til sukkerlagrene i Nykøbing F, Sakskøbing og Nakskov.
Havnesporet i Nakskov til Sydhavnen via sukkerfabrikken bør genoprettes.
Østbanen
Der er mange år siden, der kørte gods på Østbanen, selv om der stadig er et stort
underlag fra Faxe ved reetablering af forbindelsen til Faxe Kalk.
Her vil en forbindelse ved Faxe Syd være hensigtsmæssig.
Frederiksværkbanen
Frederiksværkbanen har en del godstrafik til og fra Stålværket, ligesom der er
forbindelse til havnen i Hundested.
Tidligere kunne man køre godstogene videre direkte ad S-banen fra Hillerød til Høje
Taastrup, hvor vognene bliver indsat i andre godstog.
I dag kan man ikke køre via S-banen, men skal køre via Lille Nord mellem Hillerød og
Snekkersten til enten Snekkersten eller Helsingør, og derfra ad Kystbanen, en
uhensigtsmæssig omvej, ligesom tidspunkterne ikke er gode, da der på grund af
manglende kapacitet kun kan køres godstog om aftenen/natten.
Det vil være en fordel om Kvistgård blev genetableret som krydsningsstation, så
godstogene i større udstrækning kan køre i dagtimerne.
Mellem Hillerød og Frederiksværk er der tidligere investeret i en udbygning af banen
for at sikre tilstrækkelig kapacitet på den enkeltsporede bane mellem Hillerød og
Frederiksværk til kørsel med godstog - også i dagtimerne.
På vegne af IDA Rail og NJS
Ole Kien, bestyrelsesmedlem IDA Rail
Tommy Odderskjær Jensen, bestyrelsesmedlem IDA Rail
Lars Peter Jensen, bestyrelsesmedlem IDA Rail
Helena Kyster-Hansen, bestyrelsesmedlem NJS
Niels Wellendorf, bestyrelsesmedlem IDA Rail og NJS
3
IDA Rail, Ingeniørforeningen i Danmarks jernbanefaglige netværk,
http://ida.dk/rail
NJS, Forum for Nordisk Jernbane Samarbejde,
https://njs.one/
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Henvendelse af 18/2-21 fra IDA Rail, Ingeniørforeningen i Danmarks jernbanefaglige netværk og NJS, Forum for Nordisk Jernbane Samarbejde om "Godstrafik på lokalbanerne"
2338068_0004.png
Oversigt over nødvendig ny infrastruktur for at udbygge lokalbanerne til
fremtidens godstransport på jernbane, inkl. udbygninger af det statslige
jernbanenet med forbindelse til lokalbanerne:
Forbedret kapacitet til Hirtshals:
•
Dobbeltspor nord for Lindholm samt syd for Hjørring (er i gang)
•
Godsshunt vest om Hjørring
•
Hastighedsopgradering og forlængelse af krydsningssporene i Sulsted, Brønderslev
og Vrå
•
•
På længere sigt:
Dobbeltspor hele vejen Lindholm-Hjørring
Limfjordsbroen, ny jernbanebro
Forbedret kapacitet til Thyborøn:
•
Godsshunt vest om Lemvig
•
Krydsningsspor i Tim
Elektrificering for både persontog og godstog:
•
Nykøbing Falster
–
Nakskov
•
(Aalborg -) Hjørring
–
Hirtshals (/- Frederikshavn)
Opgradering og udbygning/nybygning af havnespor:
•
Hirtshals
•
Frederikshavn
•
Thyborøn
•
Nakskov
Tilslutningsspor til erhvervsområder og virksomheder:
•
Faxe Kalk
•
Sakskøbing lagersiloer for sukker
4
IDA Rail, Ingeniørforeningen i Danmarks jernbanefaglige netværk,
http://ida.dk/rail
NJS, Forum for Nordisk Jernbane Samarbejde,
https://njs.one/