KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 202
Offentligt

Lovtidende A

2021

Udgivet den 28. januar 2021

Nr. 91.

25. januar 2021.

Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers

bæredygtighed (HB 2021)

I medfør af § 3, stk. 11 og 13, § 3 a, § 3 b, stk. 5 og

6, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3 og § 7 a, stk. 1, i lov om bære‐

dygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser

(biobrændstofloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 10.

februar 2020, som ændret ved lov nr. 1568 af 27. december

2019 og lov nr. 2209 af 29. december 2020, fastsættes efter

bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser:

§ 1.

Hermed offentliggøres Håndbog om dokumentation

for biobrændstoffers bæredygtighed, som angivet i bilag 1 til

denne bekendtgørelse.

Energistyrelsen, den 25. januar 2021

Janni Torp Kjærgaard

/ Lisbet Ølgaard

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2021.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1626 af 27. december 2019 om

Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredyg‐

tighed (HB 2017) ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen gælder for oplysninger og doku‐

mentation afgivet i henhold til biobrændstofloven og regler

udstedt i medfør af loven, som indberettes til Energistyrel‐

sen den 1. februar 2021 eller senere.

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie

og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende

2015, nr. L 239, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår

specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og

om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og

om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU

af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1 og ændret ved Rådets direktiv 2015/652/EU af 20. april 2015

om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og

dieselolie, EU-Tidende 2015, nr. L 107, side 26.

DB000279

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2020-10497

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Bilag 1

Energistyrelsens Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

1. februar 2021, version 1.5

Indholdsfortegnelse

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.4

2.4.1

2.5

2.6

2.7

2.8

2.8.1

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.3

3.3.1

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.4

5.1

5.2

5.2.1

5.2.2

5.3

5.4

5.5

5.5.1

Indledning

Baggrund

Sådan læses håndbogen

Iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse, reduktionsforpligtel‐

sen og indberetning herom til Energistyrelsen

Lovens omfattede virksomheder

Iblandingsforpligtelsen

Den avancerede iblandingsforpligtelse

Reduktionsforpligtelsen

Opstrømsemissionsreduktioner

Biogas leveret til transport

Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af forpligtelserne (handel med ”biotickets”)

Indberetning om overholdelse af forpligtelserne

Indberetning – iblandingsforpligtelsen og den avancerede iblandingsforpligtelse

Indberetning – reduktionsforpligtelsen

Oversigt over bæredygtighedskriterierne

Generelt

Arealkriterier for biobrændstoffer

Oversigt

Undtagelser

Mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner

Oversigt

Chain of custody og massebalance

Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter

Dobbelttællende og avancerede biobrændstoffer

Regler for dobbelttælling

Regler for avancerede biobrændstoffer

Uddybning af kategorier på positivlistens del A

Specificering af affaldskategorier

Certificering til optagelse på positivlistens del A

Forbehold efter optagelse på positivlistens del A

Uddybende information om positivlisten

Indberetning og dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne

Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne

Frivillige kontrolordninger

Frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen

Frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater

Efterfølgende kontrol

Vejledende mål for brug af frivillige ordninger

Indberetning til Energistyrelsen

Skema for iblandingsforpligtelse

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Skema for reduktionsforpligtelse

Forsinket eller ufuldstændig indberetning

Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv

Dokumentation for overholdelse af arealkriterierne

Generelt

Regler om arealkriterierne

Indledning

Arealkategorier til indberetning

Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet

Virkninger af ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasudledning fra biobrændstoffer

Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissi‐

oner

7.1

Generelt

7.2

Beregning af CO

-intensitet

7.2.1

Indledning

7.2.2

Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasintensitet og -reduktioner ved biobrændstof

7.2.3

Anvendelse af overordnede standardværdier

7.2.4

Anvendelse af data om faktiske udledninger

7.2.5

Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier

7.3

Udledningsberegning ved ændring i arealanvendelse

7.3.1

Organisk kulstof i jorden

Mineralsk jordbund

Organisk jord (histosol)

7.3.2

Kulstoflager i planter over og under jorden

7.3.3

Bonus for nedbrudt areal

7.4

Beregning af drivhusgas-reduktion

Dokumentation for overholdelsen af principperne for massebalance

8.1

Generelt

8.2

Principper for massebalancesystemet

8.2.1

Udarbejdelse af et massebalancesystem

8.3

Regler for udformning af massebalancesystem

8.3.1

Omfang

8.3.2

Ansvar og procedurer

8.3.3

Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger

8.3.4

Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning

8.3.5

Samlet rapportering af flere partier

8.3.6

Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier

8.3.7

Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige produkter fremstillet af

samme råmateriale

8.3.8

Opbevaring af dokumenter

Uafhængig kontrol af oplysninger, som indberettes til Energistyrelsen

9.1

Krav om kontrol

9.2

Standarder for udførelse af kontrol

9.3

Omfanget af kontrollen

9.4

Etablering af system til indberetning af bæredygtighedsoplysninger

9.4.1

God praksis

9.5

Organisering af kontrol

9.5.1

God praksis

5.5.2

5.5.3

5.6

6.1

6.2

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

9.6

Kriterier til brug for kontrollen

9.7

Kontrolrapport

Bilag A

Regler om arealkategorier

Bilag B

Eksempler på chain of custody dokumenter

Bilag C

Kontrollantens erklæring ved indberetning

Bilag D

Indberetningsemner

Bilag E

Ordliste

1. Indledning

1.1 Baggrund

I henhold til direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet)

og direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie

(brændstofkvalitetsdirektivet) skal virksomheder, der

leverer biobrændstoffer til transport kunne påvise, at deres produkter opfylder bæredygtighedskriterierne

fastsat i direktiverne, for at produkterne kan modtage støtte fra nationale regeringer

samt blive medreg‐

net i opfyldelsen af målene for vedvarende energimål og -forpligtelser.

Kriterierne gælder både for

biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet i EU og dem, der importeres til EU fra tredjelande.

Danmark har gennemført bæredygtighedskriterierne med lov om bæredygtige biobrændstoffer jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 122 af 10. februar 2020 med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1625 af 27.

december 2019 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v., i det følgende benævnt henholdsvis ”loven” og

”bekendtgørelsen”.

I lovens § 3, stk. 1 er der fastsat en forpligtelse om, at biobrændstoffer skal udgøre en vis andel af

virksomheders samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport. Denne forpligtelse benævnes i det

følgende iblandingsforpligtelsen. I lovens § 3, stk. 3 er der fastsat en forpligtelse om, at avancerede

biobrændstoffer skal udgøre en vis andel af virksomheders samlede årlige salg af brændstoffer til land‐

transport. Denne forpligtelse benævnes i det følgende den avancerede iblandingsforpligtelse. I lovens § 3

b, stk. 1 er der fastsat en procent, som virksomheder skal reducere vugge til grav-emissionerne af drivhus‐

gasser pr. energienhed med for leveret brændstof. Denne forpligtelse benævnes i det følgende reduktions‐

forpligtelsen. Det fremgår endvidere, at biobrændstofferne skal overholde bæredygtighedskriterierne, hvis

de skal medregnes i opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen og den avancerede iblandingsforpligtelse.

Det er beskrevet i bekendtgørelsen, at biobrændstoffer kun kan indgå til opfyldelse af iblandingsforplig‐

telserne fra 1. januar 2021, såfremt de ikke er konstateret af palmeolie med høj risiko for indirekte

ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstate-ret en betydelig udvidelse af produktionsarealet

ind på arealer med stort kulstoflager.

For at biobrændstoffer kan medregnes i opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen, skal biobrændstofferne

leve op til bæredygtighedskriterierne i brændstofkvalitetsdirektivet jf. § 3 d i loven. Bæredygtighedskrite‐

rierne er tilsvarende bæredygtighedskriterierne i VE-direktivet og fremgår af §§ 5-9 i bekendtgørelsen.

Når der i det følgende anvendes betegnelsen ”virksomheder”, menes der hermed de virksomheder, som

er pålagt iblandingsforpligtelsen eller reduktionsforpligtelsen, og som skal indberette til Energistyrelsen

om opfyldelsen heraf. Virksomheder skal årligt og inden 1. april indberette om opfyldelse af bæredygtig‐

hedskriterierne, den avancerede iblandingsforpligtelse, reduktionsforpligtelsen og om overholdelsen af

bæredygtig-hedskriterierne til Energistyrelsen.

Denne håndbog tydeliggør reglerne for, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at iblandingsforplig‐

telsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen samt bæredygtighedskriterierne

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

i henhold til loven og bekendtgørelsen er opfyldt. Hermed beskriver håndbogen samtidig det danske

nationale system til kontrol af oplysninger om opfyldelse af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer,

som hvert EU-medlemsland skal etablere i henhold til direktiverne. Herudover giver håndbogen nærmere

regler for, om et biobrændstof kan tælles dobbelt ved opfyldelse af iblandingsforpligtelsen.

1.2 Sådan læses håndbogen

I kapitel 2 beskrives det nærmere, hvordan iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse

og reduktionsforpligtelsen opgøres og indberettes for den enkelte virksomhed. Der redegøres endvidere

for, hvilke virksomheder der er forpligtet af loven.

I kapitel 3 gives der en oversigt over bæredygtighedskriterierne i henhold til loven og bekendtgørel‐

sen. Bæredygtighedskriterierne omfatter massebalanceprincip, minimumskravet til reduktion af drivhus‐

gasemissioner samt krav om anvendelse af massebalance-princip ved dokumentation af produkters bære‐

dygtighed.

Kapitel 4 indeholder nærmere regler for hvilke biobrændstoffer, der kan dobbelttælles i opfyldelsen

af iblandingsforpligtelsen, og hvilke biobrændstoffer der kan medregnes i opfyldelsen den avancerede

iblandingsforpligtelse.

I kapitel 5 gives der en generel beskrivelse af de muligheder, virksomhederne har for at påvise overhol‐

delse af de bindende bæredygtighedskriterier, herunder anvendelse af forudgående certificering og –

primært som alternativ i en overgangsperiode – anvendelse af såkaldt ”efterfølgende kontrol”. Endvidere

beskrives proceduren for virksomhedernes indberetning til Energistyrelsen om opfyldelsen af forpligtel‐

serne i henhold til loven og anvendte biobrændstoffers overholdelse af bæredygtighedskriterierne.

Kapitel 6-8 beskriver reglerne for, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at bæredygtighedskriteri‐

erne er overholdt, når der anvendes efterfølgende kontrol. Når kontrollen er baseret på certificering,

forventer Energistyrelsen, at de kontrolsystemer, som certificering gennemføres under, indeholder de

nærmere retningslinjer for dokumentation.

Indberetningen, som virksomhederne skal indsende til Energistyrelsen, skal kontrolleres af en uafhængig

kontrollant. I kapitel 9 forklares, hvordan denne kontrol skal gennemføres, og der gives vejledning om

god praksis i forbindelse med kontrolprocessen.

2. Iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse, reduktionsforpligtelsen og indbe‐

retning herom til Energistyrelsen

Dette kapitel beskriver, hvilke virksomheder der er omfattet af loven samt forpligtel-serne, som virksom‐

hederne skal opfylde.

2.1 Lovens omfattede virksomheder

Med en ændring af loven, som trådte i kraft den 1. januar 2017, skete der en præcisering af, hvilke

virksomheder der er omfattet af forpligtelserne i loven. Formålet var at tilpasse loven til den udvikling

inden for selskabsorganisering, der er sket i sektoren, ligesom ændringen tager højde for biogas i trans‐

portsektoren.

Det fremgår af loven, at virksomheder, der angiver og betaler energiafgift efter mineralolieafgiftsloven for

det flydende brændstof, der sælges til transport er omfattet af forpligtelserne i loven. Hvor en virksomhed

sælger flydende brændstof til en anden virksomhed, som videresælger brændstoffet til den endelige

forbruger, er det således den sidstnævnte virksomhed, som er omfattet af lovens forpligtelser.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Af loven fremgår det også, at den naturgasleverandør, der er leverandør af gasformige brændstoffer

til en gastankstation er omfattet af forpligtelserne i loven. Dette betyder, at den ansvarlige for drift af

tankstationen opfattes som naturgasleverandøren og er den forpligtede af loven.

Endvidere fremgår det, at selskaber, som hverken angiver eller betaler energiafgift for brændstoffet, men

sælger brændstoffet til et selskab, som angiver og betaler energiafgift og selv forbruger brændstoffet er

omfattet af forpligtelserne i loven. Et bus- eller transportselskab, der efter aftale med SKAT selv betaler

energiafgift, vil derfor ikke være omfattet af lovens forpligtelser, fordi de selv forbruger brændstoffet

og dermed ikke videresælger brændstoffet til landtransport. Dette indebærer, at det er de virksomheder,

der leverer brændstof til disse bus- og transportselskaber, der er omfattet af lovens forpligtelser for den

mængde brændstof, de leverer til bus- og transportselskaberne.

2.2 Iblandingsforpligtelsen

Det fremgår af loven, at de forpligtede virksomheder skal opfylde den fastsatte forpligtelse i § 3, stk. 1

om iblanding af biobrændstoffer i virksomhedens årlige salg af brændstoffer til landtransport.

Ved biobrændstoffer forstås gasformige eller flydende brændstoffer til transport fremstillet på biomasse.

Kravet skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår. En virksomhed kan dog fravige den fastsatte

iblandingsforpligtelse med op til 0,5 procentpoint. En fravigelse vil skulle udlignes det efterfølgende

år. Forudsat udligningen er sket, vil der også det efterfølgende år kunne ske en fravigelse med op til 0,5

procentpoint af dette års krav, og så fremdeles. Klima-, energi og forsyningsministeren kan med mindst 1

års varsel fastsætte regler om, at fravigelsen af procentsatsen ikke kan finde sted i de år, hvor Danmark

har internationale forpligtelser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer.

2.3 Den avancerede iblandingsforpligtelse

Det fremgår af loven, at de forpligtede virksomheder skal opfylde den fastsatte for-pligtelse i § 3, stk.

3 om iblanding af avancerede biobrændstoffer i virksomhedens årlige salg af brændstoffer til landtrans‐

port. Ved avancerede biobrændstoffer forstås biobrændstoffer, som er fremstillet af råprodukter, og andre

brændstoffer, der er anført i positivlistens del A, som kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. I

kapitel 4 uddybes kriterierne for, at biobrændstoffer kan medregnes i opfyldelsen af den avancerede

iblandingsforpligtigelse.

2.4 Reduktionsforpligtelsen

Det fremgår i loven, at forpligtede virksomheder skal reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgas‐

ser med den fastsatte procent i § 3 b, stk. 1. Regneregler for opfyldelse af reduktionsforpligtelsen er

implementeret i dansk lovgivning igennem bekendtgørelse nr. 370 af 18. april 2017 om fastlæggelse af

beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til biobrændstofloven (metodebekendtgørelsen).

2.4.1 Opstrømsemissionsreduktioner

Ved opfyldelsen af reduktionsforpligtigelsen har forpligtede virksomheder mulighed for at anvende op‐

strømsemissionsreduktioner (UER). UER defineres som alle drivhusgasemissioner, som finder sted, inden

råmaterialet når frem til et raffinaderi eller behandlingsanlæg, hvor brændstoffet bliver fremstillet.

Kravene til gyldigheden af UER, som en forpligtet virksomhed ønsker at anvende, er præciseret i

Energistyrelsens vejledning ”Vejledning om UER 2020”. Vejledningen kan findes på Energistyrelsens

hjemmeside.

2.5 Biogas leveret til transport

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Bæredygtig biogas kan anvendes til opfyldelse af de ovenfor beskrevne forpligtelser. Til transportformål

anvendes biogas normalt i opgraderet form. I det følgende anvendes betegnelsen ”biogas” om både den

opgraderede biogas, som leveres direkte fra biogasanlæg til tankstation med henblik på anvendelse i

transport, og den opgraderede biogas, der leveres til tankstationen via naturgasnettet.

Hvis biogassen fremføres via gasnettet, kan massebalanceprincippet anvendes, og gasnettet betragtes i

den forbindelse som ét ”sted”. Det indebærer, at biogas kan tilføres gasnettet på én lokalitet, blandes

med naturgas på nettet og tages ud af gasnettet på en anden lokalitet som biogas. Virksomheden kan

ikke tage mere biogas ud af nettet til anvendelse til transport, end den mængde bæredygtig biogas, som

virksomheden har anskaffet og som er tilført gasnettet. Transport af bæredygtig biogas kan dog kun ske

inden for Danmarks grænser. Såfremt biogas importeres til Danmark via gasnettet anses det ikke længere

for at være biogas men i stedet fossil naturgas. Importeres biogassen i selvstændige tanke via fx lastvogn,

tog eller skib, vil biogassen ikke miste sin eventuelle bæredygtighed, når denne er dokumenteret via

frivillige ordninger, der er godkendt af Kommissionen, eller på anden vis dokumenteret.

Det bemærkes, at ifølge statsstøttereglerne kan biogas, der anvendes direkte til transport, ikke medgå til

opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, hvis det samtidig modtager støtte efter VE-lovens § 43b. Tilsvaren‐

de begrænsning gælder ikke på nuværende tidspunkt for biogas leveret via gasnettet, som støttes efter

naturgasforsyningslovens § 35g. Medlemsstaterne har dog en forpligtelse til løbende at sikre, at der ikke

sker overkompensation.

2.6 Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af forpligtelserne (handel med ”biotickets”)

En virksomhed kan opfylde forpligtelserne ved aftale med en eller flere andre virksomheder om, at

de helt eller delvis opfylder en eller flere af forpligtelserne i fællesskab i et givet kalenderår. Dette

kan for forpligtelserne ske ved overdragelse af retten til at medregne en vis mængde biobrændstof

eller avanceret biobrændstof (målt efter energi) til opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, den avancerede

iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen. Dette betegnes populært som køb henholdsvis salg

af ”bio-tickets”. Det er en forudsætning for overdragelse af biotickets, at den tilsvarende mængde af

biobrændstof har været anvendt til transport af den virksomhed, som overdrager rettigheden inden for det

kalenderår, som iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen

vedrører. Det er endvidere en forudsætning, at den virksomhed, som overdrager retten, ikke medregner

den anvendte mængde biobrændstof i opgørelsen af sin opnåede iblandingsprocent, avancerede iblan‐

dingsprocent og reduktionsprocent.

Hvis en virksomhed efter kalenderårets udløb konstaterer, at noget af det biobrænd-stof, den har anvendt

til transport, ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og dermed ikke kan anvendes til opfyldelse af for‐

pligtelserne, kan virksomheden fortsat købe biotickets hos andre, forpligtede virksomheder med henblik

på at opfylde forpligtelserne. Købet kan foretages, indtil virksomheden har indsendt sin indberetning

til Energistyrelsen. Hvis det under Energistyrelsens vurdering af indberetningen viser sig, at nogle af

de indkøbte biobrændstoffer ikke opfylder bæredygtighedskriterierne eller på anden måde ikke opfylder

kravene, således at iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse eller reduktionsforplig‐

telsen ikke opfyldes, og forudsat virksomheden har handlet i god tro, kan virksomheden fortsat købe

tickets mhp. opfyldelse af kravene, indtil Energistyrelsen har færdigbehandlet sagen.

2.7 Indberetning om overholdelse af forpligtelserne

I forbindelse med den årlige indberetning til Energistyrelsen om opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, den

avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen skal virksomheden oplyse om den opnåede

iblandingsprocent, avancerede iblandingsprocent og reduktionsprocenten i kalenderåret.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

For så vidt angår flydende brændstoffer og biobrændstoffer, anses disse for at være leveret til transport,

når de forlader afgiftssuspensionspunktet. Gas anses for leveret til transport, når den er leveret til tanksta‐

tionen og der i den forbindelse afregnes punktafgift.

En virksomhed kan på et givet tidspunkt ikke levere mere bæredygtig biobrændstof, herunder biogas

til transport, end virksomheden råder over på det pågældende tidspunkt. Ved opgørelse af, hvor meget

bæredygtig biogas en virksomhed råder over, kan der for så vidt angår biogas, som tilføres via gasnettet,

indregnes bæredygtig biogas, som er tilført gasnettet op til 1 år (365 dage) fra ”production end date” som

den er anført på Energinet.dk’s bionaturgascertifikater, der er led i Energinet.dk’s frivillige certificerings‐

ordning for bionaturgas. Dette indebærer, at biogassen kan være gyldig i op til 365 dage plus en måned.

I forbindelse med indberetningen skal virksomheden oplyse, om den opfylder dele af sine forpligtelser

ved køb af rettigheder (”biotickets”), eller om den omvendt ønsker at overdrage rettighederne til andre

virksomheder. De modtagne/afgivne rettigheder skal oplyses i energienheder (GJ) i indberetningsskemaet

vedrørende indberetning om iblandingsforpligtelserne. Se nærmere om hvordan det gøres i indberetnings‐

skemaet vedrørende indberetning af reduktionsforpligtelsen i afsnit 5.5.2.

Ved den årlige indberetning af de relevante oplysninger til Energistyrelsen om overholdelse af forplig‐

telserne skal standardskemaerne, som beskrives i afsnit 5.5 anvendes. Skemaerne kan findes på Ener‐

gistyrelsens hjemmeside. Herudover består den årlige indberetning af dokumentation for de anvendte

biobrændstoffers bæredygtighed som nærmere beskrevet i kapitel 5.

De årligt indberettede oplysninger til Energistyrelsen skal underkastes den uafhængige kontrol, som er

nærmere beskrevet i kapitel 9.

2.8 Indberetning – iblandingsforpligtelsen og den avancerede iblandingsforpligtelse

Den opnåede iblandingsprocent opgøres således: Mængden af biobrændstoffer leveret til transport i

kalenderåret opgjort efter eventuel dobbelttælling og tillagt eventuelt overført overskud fra det foregående

kalenderår og eventuelt købte biotickets og efter fradrag af eventuelle solgte biotickets og eventuelt

underskud overført fra foregående kalenderår divideres med den samlede mængde af brændstoffer leveret

til landtransport i kalenderåret inklusive biobrændstoffer opgjort før dobbelttælling, og resultatet ganges

med 100 procent for at få det i procent.

Som nærmere beskrevet i kapitel 4, kan de såkaldte avancerede biobrændstoffer og visse andre biobrænd‐

stoffer, som er baseret på råvarer listet i positivlisten på Energistyrelsens hjemmeside tælle dobbelt

ifm. opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, dvs. at deres faktiske energiindhold multipliceres med 2, når

den opnåede iblandingsprocent opgøres.

Den avancerede iblandingsprocent opgøres således: Mængden af avancerede biobrændstoffer leveret til

transport i kalenderåret tillagt eventuelt købte avancerede biotickets og efter fradrag af eventuelle solgte

avancerede biotickets divideres med den samlede mængde af brændstoffer leveret til landtransport i

kalenderåret inklusive biobrændstoffer opgjort før dobbelttælling, og resultatet ganges med 100 procent

for at få det i procent.

Ved opgørelsen af iblandingsprocent og avanceret iblandingsprocent skal der anvendes det energiindhold

i brændstoffer herunder biobrændstoffer, som fremgår af VE-direktivets bilag III. I standardskemaet er

indsat de brændværdier, der skal anvendes for flydende brændstoffer. For så vidt angår gas, baseres

opgørelsen på den afregningsvalide brændværdi i den gas, som tilføres tankstationen, på samme måde

som ved afregning af punktafgift. Ved den årlige indberetning skal virksomheden endvidere oplyse om,

hvor stor en mængde af den gas, der er leveret til transport, som udgøres af opgraderet biogas. Denne

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

mængde opgøres på basis af virksomhedens dokumenterede leverance til tankstationen af bæredygtig

biogas, målt efter energi. Den del af den leverede gas, som ikke udgøres af biogas, anses for at være

fossilt gas leveret til transport.

Virksomheden kan maksimalt indberette en mængde biogas anvendt til transport, som svarer til 100 pct.

af virksomhedens samlede leverance af gas til transport i kalenderåret, beregnet før eventuel dobbelttæl‐

ling af biogas produceret af råvarer på positivlisten.

Hvis en virksomhed vælger at overføre et underskud eller et overskud i forhold til iblandingsforpligtelsen

til det følgende kalenderår inden for den tilladte grænse på 0,5 procentpoints, skal den ligeledes angive

dette. Afvigelsen skal dels angives i procent-points med to decimaler, dels i absolutte størrelser (GJ). Det

er ikke muligt at overføre et underskud fra 2020 til 2021, da en virksomhed ikke må have et underskud i

2020.

Indberetning vedrørende opfyldelsen af iblandingsforpligtelserne uddybes i afsnit 5.5.1.

2.8.1 Indberetning – reduktionsforpligtelsen

Indberetning vedrørende opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen beskrives i afsnit 5.5.2.

3. Oversigt over bæredygtighedskriterierne

I dette kapitel beskrives bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer.

3.1 Generelt

De bindende bæredygtighedskriterier i henhold til VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet, som er

gennemført med lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelse om bæredygtige biobrændstoffer

m.v., omfatter:

• arealkriterier i forbindelse med hvilken type areal, råmaterialerne til biobrændstoffet er dyrket på, og

• mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner sammenlignet med fossilt brændstof, som biobrænd‐

stofferne skal leve op til.

Biobrændstoffer leveret til transport skal opfylde bæredygtighedskriterierne for at kunne blive talt med i

opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen.

I bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. er det oplyst, at biobrændstoffer kun kan indgå

til opfyldelse af iblandingsforpligtelsen fra 1. januar 2021, såfremt de ikke er fremstillet af palmeolie med

høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse

af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager.

PFAD (Palm fatty acid distillate) vurderes at være et biprodukt af palmeolieproduktionen og omfattes

dermed af begrænsningen i anvendelsen af palmeolie med høj risiko for ILUC til opfyldelse af iblan‐

dingskrav.

3.2 Arealkriterier for biobrændstoffer

3.2.1 Oversigt

Alle biobrændstoffer leveret til transport skal overholde arealkriterierne for at kunne blive medregnet ved

opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

For at et biobrændstof kan anses for at overholde arealkriterierne, skal det påvises, at råmaterialet ikke

stammer fra et areal med høj biodiversitetsværdi eller med stort kulstoflager eller fra tørvebundsarea‐

ler. Disse arealkategorier forklares yderligere nedenfor. Bemærk, at biobrændstoffer fremstillet af affald

og restprodukter (bortset fra restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri eller skovbrug) er undtaget fra

arealkriterierne, se afsnit 3.5.

Ifølge loven, bekendtgørelsen og nærværende håndbog må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af

iblandingsforpligtelsen og reduktionsforpligtelsen, ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der havde

en af følgende statusser i eller efter januar 2008, uanset om arealet stadig har denne status:

– primær skov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehø‐

rende arter, og hvor der ikke er noget klart, synligt tegn på aktivitet, og hvor de økologiske processer

ikke er forstyrret i væsentlig grad,

– områder (medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse

naturbeskyttelsesformål):

– der ved lov har fået status som, eller af den relevante, kompetente myndighed er udlagt som

naturbeskyttelsesområde, eller

– til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt

i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller

Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt i overens‐

stemmelse med artikel 18, stk. 4, andet afsnit i VE-direktivet

– græsarealer med høj biodiversitet (på ethvert tidspunkt efter januar 2008), hvilket vil sige:

– naturlige græsarealer, dvs. græsarealer der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention,

og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer,

eller

– ikke naturlige græsarealer, dvs. græsarealer der ville ophøre med at være græsarealer uden mennes‐

kelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre det dokumenteres, at det er

nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer.

I Kommissionens forordning 1307/2014 af 8. december 2014 er der givet en nærmere definition af, hvad

der forstås ved græsarealer med høj biodiversitet.

Derudover må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af forpligtelserne, ikke fremstilles af råmate‐

rialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer der havde en af følgende statusser i januar 2008

(medmindre at arealet på det tidspunkt, hvor råstoffet blev indsamlet, havde samme status, som det havde

i januar 2008):

– vådområder, dvs. arealer der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmæt‐

tede

– sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over

fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 %, eller med træer, der kan nå disse tærskler på

lokaliteten

– arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde over fem meter og med en kronedæknings‐

grad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre

det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse

af metodologien i bilag V, del C, i VE-direktivet vil opfylde mindstekravet til besparelse i drivhusgase‐

missioner i direktivets artikel 17, stk. 2.

Endelig må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af forpligtelserne, ikke fremstilles af råmateriale

fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af

dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Kapitel 5 indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan overholdelsen af arealkriterierne kan dokumen‐

teres.

3.2.2 Undtagelser

Biobrændstoffer fra affald og biobrændstoffer fra restprodukter (bortset fra restprodukter fra landbrug,

akvakultur, fiskeri og skovbrug) er undtaget fra arealkriterierne.

3.3 Mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner

3.3.1 Oversigt

Alle biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandings‐

forpligtelse og reduktionsforpligtelsen, skal opfylde mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner

sammenlignet med udledningerne fra fossile brændstoffer.

– Mindstekravet udgør 50 % for alle biobrændstoffer leveret til transport.

– For biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som er sat i drift efter den 5. oktober 2015, er kravet

dog 60 pct.

– Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer eller flydende

biobrændsler har fundet sted.

Den opnåede reduktion af drivhusgasudledning ved brug af biobrændstoffer sammenlignet med fossile

brændstoffer kan påvises ved hjælp af standardværdier for reduktion af drivhusgasudledning for specifik‐

ke produktionsveje eller beregnes ved hjælp af faktiske drivhusgasinputdata eller ved en kombination

af faktiske værdier og disaggregerede standardværdier. Kapitel 7 indeholder nærmere retningslinjer for,

hvordan besparelsen i drivhusgasemissionen beregnes og dokumenteres.

3.4 Chain of custody og massebalance

Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysninger gennem produktionskæden skal der etableres en såkaldt

"chain of custody" fra råmaterialeproducent til brændstofleverandøren. Chain of custody skal sikre, at der

er forbindelse mellem bæredygtighedsoplysningerne for råmaterialerne ved starten af produktionskæden

(f.eks. arealkriterierne) og de påstande, der fremsættes angående biobrændstoffets bæredygtighed ved

slutningen af produktionskæden.

Ifølge loven og bekendtgørelsen skal principperne i et såkaldt massebalancesystem følges. Et massebalan‐

cesystem er et system, hvor �½bæredygtighedskarakteristika�½ forbliver tildelt �½partier�½, og som er underlagt

følgende grundlæggende regler:

– Partier af råmaterialer med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan være fysisk blandet. Det

samme gælder mellemprodukter og biobrændstoffer længere nede i produktionskæden.

– Oplysninger om bæredygtighedskarakteristika og størrelser på hvert parti skal tilknyttes blandingen,

– Summen af alle partier, der udtages fra blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtigheds‐

karakteristika i de samme mængder, som summen af alle partier føjet til blandingen.

Alle aktører i produktionskæden fra landbrug til virksomheder skal følge et massebalancesystem, når

biobrændstofoplysninger leveres videre i produktionskæden. Kapitel 8 indeholder nærmere retningslinjer

for overholdelse af principperne i et massebalancesystem.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Chain of custody typer, som er mindre stringente end massebalancesystemet, for eksempel det såkaldte

”book and claim”-system, tillades ikke. Dette betyder også, at ækvivalensudskiftning som praktiseres i

henhold til den fælles landbrugspolitik ikke er tilladt ifølge loven og bekendtgørelsen.

3.5 Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter

Bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer baseret på affald og restprodukter afviger fra kriterierne

for andre biobrændstoffer. Biobrændstoffer fra affald og restprodukter:

er undtaget fra arealkriterierne, hvis de blev produceret på råmaterialer, der var:

a. affald eller

b. et restprodukt (som ikke er restprodukt fra landbrug, akvakultur, skovbrug eller fiskeri).

anses for ikke at have nogen drivhusgasudledning i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for

deres indsamling. Specifikt for restprodukter er det dog kun restprodukter, der stammer fra landbrug

eller forarbejdning jf. VE-direktivet bilag V, del C, punkt 18, tredje afsnit.

kan under visse betingelser medregnes to gange ved opgørelsen af deres bidrag til opfyldelse af

iblandingsforpligtelsen (dobbelttælling) og kan under visse betingelser medregnes i opfyldelsen af den

avancerede iblandingsforpligtelse.

Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af definitionerne på affald samt nærmere regler for dobbelttælling

af biobrændstoffer og medtælling af visse biobrændstoffer i opfyldelsen af den avancerede iblandingsfor‐

pligtelse.

4. Dobbelttællende og avancerede biobrændstoffer

Dette kapitel indeholder nærmere regler om, hvilke biobrændstoffer der kan dobbelttælles i opfyldelsen

af iblandingsforpligtelsen, og hvilke biobrændstoffer der kan medtælles i opfyldelsen af den avancerede

iblandingsforpligtelse.

4.1 Regler for dobbelttælling

På Energistyrelsens hjemmeside findes positivlisten

10)

. Biobrændstoffer, der er fremstillet på basis af

råmaterialer, som er listet i positivlistens del A eller B, kan danne baggrund for dobbelttælling i opfyl‐

delsen af iblandingsforpligtelsen. Med dobbelttælling menes, at biobrændstoffets faktiske energiindhold

multipliceres med 2.

4.2 Regler for avancerede biobrændstoffer

Biobrændstoffer, der er fremstillet på basis af råmaterialer, som er listet i positivlistens del A, kan tælle

med i opfyldelsen af den avancerede iblandingsforpligtelse.

Avancerede biobrændstoffer tæller dog ikke dobbelt i opfyldelsen af den avancerede iblandingsforpligtel‐

se.

4.3 Uddybning af kategorier på positivlistens del A

Hovedparten af de kategorier, som fremgår i positivlistens del A, angiver et specifikt råmateriale. Der

angives f.eks. ”Halm” som det specifikke råmateriale under punkt e). Visse kategorier er imidlertid løsere

defineret. Dette drejer sig specifikt om kategorier vedrørende affald.

Som angivet i bekendtgørelse nr. 224 af 8. marts 2019 om affald defineres affald som ”ethvert stof eller

enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

med”. Affaldslovgivningen tilstræber, at al affald anvendes og benyttes på højest mulige niveau. Hierarki‐

et mellem de forskellige niveauer for anvendelse refereres til som ”affaldshierarkiet”.

Råmaterialer må ikke forsætligt modificeres, til at blive regnet som affald.

4.3.1 Specificering af affaldskategorier

Nedenstående overordnede kategorier b), c) og d) fremgår af positivlistens del A, og betegnes i det

følgende som ”affaldskategorierne”.

b) Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaf-fald, der er omfattet

af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF

c) Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private hus-holdninger, som er

genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv

d) Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden, herunder

materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og akvakulturprodukter,

undtagen råprodukter opført på listen i positivlistens del B

Hvis et produkt klassificeres som affald hørende under en af nævnte affaldskategorier og produktion af

biobrændstof på basis af pågældende produkt, erklæres som værende i overensstemmelse med affaldshie‐

rarkiet, vil denne type affald kunne tilføjes til positivlistens del A, jf. afsnit 4.3.2. Når affaldsproduktet

er tilføjet til positivlistens del A, vil det kunne benyttes som råmateriale til produktion af avanceret og

dobbelttællende biobrændstof, jf. dog afsnit 4.3.3. Reglerne for og fortolkningen af affaldshierarkiet kan

variere fra område til område. Det er derfor den pågældende affaldsmyndighed, i området hvor affaldet

opstår, der kan træffe en endelig afgørelse over et produkts placering i affaldshierarkiet. I Danmark er det

kommunerne, der er affaldsmyndighed.

4.3.2 Certificering til optagelse på positivlistens del A

For at få tilføjet et produkt på positivlistens del A, under en af affaldskategorierne kan der fra den 1.

februar 2021 f.eks. benyttes en certificering af produktet fra et certificeringsorgan. Certificeringsorganet

skal være akkrediteret af en frivillig ordning, som er godkendt af Kommissionen. Certificeringsorganet

skal kontrollere og certificere, at produktet er korrekt klassificeret som affald samt at det, på det tidspunkt

og i det geografiske område hvor produktet er opstået, er i overensstemmelse med affaldshierarkiet,

hvis der produceres biobrændstof af det. Certificeringsorganet skal som en del af sin certificering sikre,

at disse betingelser er opfyldt i overensstemmelse med den lokale affaldsmyndigheds retningslinjer og

principper. Dokumentation for den pågældende certificering skal efterfølgende sendes til Energistyrelsen.

Hvis produktet er certificeret af et certificeringsorgan, der er akkrediteret under en af Kommissionens

godkendte frivillige ordninger og samtidig falder under en af affaldskategorierne, vil Energistyrelsen

tilføje produktet til positivlistens del A.

4.3.3 Forbehold efter optagelse på positivlistens del A

De nye tilføjelser til positivlistens del A vil indeholde det forbehold, at der skal være en certificering af,

at råmaterialet er korrekt klassificeret som affald samt at det, på det tidspunkt og i det geografiske område

hvor affaldet er opstået, er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, hvis der produceres biobrændstof

af det. Certificeringsorganet skal som en del af sin certificering sikre, at disse betingelser er opfyldt

i overensstemmelse med den lokale affaldsmyndigheds retningslinjer og principper. Det vil fremgå af

positivlistens del A, hvilke råmaterialer det drejer sig om.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Såfremt at en ansøger ønsker at anvende et råmateriale, som er på positivlistens del A, under affaldska‐

tegorierne b), c) og d) til produktion af avancerede og dobbelttællende biobrændstoffer, vil det ikke

være nødvendigt at rette henvendelse til Energistyrelsen. En certificering under en af kommissionens

godkendte frivillige ordninger er tilstrækkelig. Oplysning om, hvilket råmateriale der er anvendt til

fremstilling af de biobrændstoffer, der anvendes til opfyldelse af forpligtelserne, er omfattet af den årlige,

uafhængige kontrol, jf. kapitel 9.

4.4 Uddybende information om positivlisten

Uanset om et produkt er optaget på positivlisten eller ej, gælder de samme bæredygtighedskriterier

for produktet. Som beskrevet i afsnit 3.5 indebærer dette, at affald og forarbejdningsrestprodukter ikke

er omfattet af arealkriterierne og ikke anses for at have nogen drivhusgasudledning forud for deres

indsamling. Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug er omfattet af arealkriterierne,

men restprodukter, som stammer fra landbrug, anses heller ikke for at have nogen drivhusgasudledning

forud for deres indsamling.

Det er de virksomheder, som er omfattet af iblandingsforpligtelsen og den avancerede iblandingsforplig‐

telse, og som anvender det dobbelttællende og avancerede biobrændstof produceret af et råmateriale fra

positivlisten, der skal sikre sig, at leverandøren af materialet har overholdt eventuelle vilkår i forbindelse

med godkendelsen. Dette skal ske som led i, at de oplysninger, virksomheden indberetter til Energisty‐

relsen om overholdelse af forpligtelserne, hvilket bliver kontrolleret af en uafhængig kontrollant som

beskrevet i kapitel 9.

Energistyrelsen kan beslutte, at et produkt ikke længere er på positivlisten. Energistyrelsen vil i så fald

give en rimelig frist, før materialet tages af listen, afhængigt af de konkrete omstændigheder og efter

dialog med de berørte parter.

5. Indberetning og dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne

I dette kapitel beskrives, hvordan overholdelse af bæredygtighedskriterierne dokumenteres ved hjælp af

certificering under et godkendt frivilligt kontrolsystem, eller ved en efterfølgende kontrol foretaget af

en uafhængig kontrollant. I kapitlet beskrives endvidere, hvilke oplysninger vedrørende bæredygtighed

der skal inkluderes i indberetningen til Energistyrelsen om overholdelse af iblandingsforpligtelsen, den

avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen.

5.1 Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne

Hver EU-medlemsstat skal etablere et nationalt system, der fastsætter krav til den dokumentation for

overholdelse af bæredygtighedskriterierne, som de økonomiske aktører skal fremkomme med. Denne

håndbog beskriver det danske nationale system. Inden for dette system kan virksomheder benytte følgen‐

de muligheder for at bevise overholdelse af bæredygtighedskriterierne

11)

dskriterierneCertificering under frivillige kontrolordninger godkendt af EU-Kommissionen,

1. Certificering under frivillige kontrolordninger godkendt af en anden EU-medlemsstat og godkendt af

Energistyrelsen efter en såkaldt ”quick scan”,

2. Certificering under frivillige kontrolordninger, der er indsendt til Kommissionen med henblik på

dennes godkendelse (kan kun benyttes i en overgangsperiode), og

3. Såfremt mulighed 1-3 ikke benyttes, kan dokumentationen ske ved efterfølgende kontrol foretaget af

en uafhængig kontrollant.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Det giver virksomhederne og Energistyrelsen størst sikkerhed for, at bæredygtighedskriterierne er opfyldt,

hvis alle produkter er omfattet af en forudgående certificering under en frivillig kontrolordning.

12)

Indtil

sådanne frivillige kontrolordninger er godkendt af Kommissionen, og der på baggrund heraf er foretaget

certificering, vil der være mulighed for at anvende efterfølgende kontrol.

Virksomheder, der ønsker at indberette biobrændstoffer i Danmark med henblik på overholdelse af

iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen, skal overholde

kravene i det danske nationale system. Overholdelse af andre medlemsstaters nationale systemer i sig selv

er ikke nødvendigvis bevis for overholdelse af det danske kontrolsystem.

5.2 Frivillige kontrolordninger

Ifølge VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet er brug af frivillige kontrolordninger

13)

, som er

godkendt af Kommissionen, en af måderne, hvorpå overholdelse af bæredygtighedskravene kan doku‐

menteres. Ifølge direktivet kan medlemsstater også vurdere og godkende frivillige ordninger på nationalt

plan. De to muligheder gennemgås nærmere i afsnit 5.2.1 og 5.2.2.

5.2.1 Frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen

Kommissionen påtager sig den formelle vurdering af frivillige kontrolordninger

14)

for at bedømme,

hvorvidt at ordningerne er egnede til at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne. Bemærk,

at en kontrolordning ikke nødvendigvis dækker alle bæredygtighedskriterier. For eksempel kan en frivillig

ordning blive godkendt til kontrol af et eller flere af arealkriterierne og til massebalanceprincipperne

men ikke til drivhusgasoplysninger. Kommissionens afgørelse om frivillige ordninger offentliggøres på

Kommissionens gennemsigtighedsplatform

15)

EU-medlemsstaterne skal acceptere certificering under alle frivillige kontrolordninger i den udstrækning,

de er blevet godkendt af Kommissionen. Energistyrelsen godkender alle frivillige kontrolordninger

godkendt af Kommissionen fra datoen, hvor Kommissionens afgørelse blev offentliggjortl

16)

. Enhver

beslutning taget af Kommissionen har forrang frem for enhver vurdering foretaget af andre medlemssta‐

ter. Bemærk, at Energistyrelsen kun godkender samme version af den frivillige kontrolordning, som er

godkendt af Kommissionen samt senere versioner. Tidligere versioner af samme frivillige kontrolordning

godkendes ikke.

Bemærk, at en frivillig kontrolordning også kan omfatte certificering af oplysninger om biobrændstoffet

ud over bæredygtighedsoplysninger, for eksempel information om råmateriale og oprindelsesland. Hvis

Kommissionen har godkendt en sådan kontrolordning, vil Energistyrelsen også godkende denne type af

oplysninger, herunder også som dokumentation for, at det anvendte råmateriale svarer til råmateriale, som

måtte være optaget på positivlisten på Energistyrelsens hjemmeside (se kapitel 4).

5.2.2 Frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater

EU-medlemsstater kan foretage vurderinger af frivillige ordninger som del af deres nationale sy‐

stem

17)

. En sådan national vurdering indgår ikke i det danske nationale kontrolsystem som beskrevet

i denne håndbog, idet det danske system baserer sig på vurderingerne fra Kommissionen.

Det er muligt, at andre medlemsstater vil vurdere og godkende frivillige ordninger. Energistyrelsen agter

at tillade virksomheder at benytte frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater. Før en frivillig

ordning godkendt af en anden medlemsstat kan benyttes i Danmark, vil den blive underlagt en såkaldt

quick scan, dvs. en overordnet vurdering hos Energistyrelsen. Energistyrelsen forbeholder sig retten til

ikke at godkende certificering under en frivillig ordning godkendt af en anden medlemsstat, hvis der

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

er stærke grunde til at betvivle, at den frivillige ordning giver et passende niveau af sikkerhed for, at

bæredygtighedskriterierne er overholdt. Yderligere vil Energistyrelsen kun godkende certificering under

ordningen i det omfang, at den blev godkendt af en anden medlemsstat. Endelig vil Energistyrelsen kun

godkende certificering under samme version af den frivillige ordning, som er godkendt af den relevante

medlemsstat, samt senere versioner. Certificering under tidligere versioner af samme frivillige ordning

godkendes ikke.

Der kan opstå en situation, hvor Kommissionen beslutter ikke at godkende en ordning i et omfang, som

en anden EU-medlemsstat tidligere har godkendt ordningen til. I de fleste tilfælde vil Energistyrelsen fort‐

sat godkende ordningen i det omfang, den anden medlemsstat har godkendt ordningen, for den resterende

del af det kalenderår, der rapporteres for. Derefter vil ordningen kun være godkendt af Energistyrelsen

i det omfang, som Kommissionen har godkendt den. Hvis en sådan beslutning tages af Kommissionen

efter 30. september, vil Energistyrelsen almindeligvis fortsat godkende ordningen i det omfang, som

medlemsstaten havde godkendt den, også for det følgende kalenderår, der rapporteres for.

Hvis Kommissionen har godkendt en frivillige ordning til et eller flere formål og senere offentliggør en

revideret beslutning, hvor ordningen ikke længere er godkendt, enten fuldstændigt eller på et eller flere

områder, som den tidligere har været godkendt til, tillader Energistyrelsen aktørerne at fortsætte med at

benytte ordningen for resten af det kalenderår, der rapporteres for. Hvis en sådan beslutning tages af

Kommissionen efter 30. september, vil Energistyrelsen almindeligvis fortsat godkende ordningen i det

hidtidige omfang også for det følgende kalenderår, der rapporteres for.

5.3 Efterfølgende kontrol

Da der i en overgangsperiode har været en begrænset mængde af råmateriale og biobrændstoffer, som

er certificeret under et godkendt, frivilligt kontrolsystem, har Energistyrelsen givet aktørerne mulighed

for som alternativ at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne gennem en efterfølgende

kontrol, der udgøres af en uafhængig kontrollant. Denne mulighed er generelt beskrevet i dette afsnit og

nærmere belyst i kapitlerne, 6, 7 og 8. Muligheden for at anvende efterfølgende kontrol vil blive udfaset,

jf. afsnit 5.4.

Ved den efterfølgende kontrol kontrolleres de oplysninger om overholdelse af bæredygtighedskriterierne,

som virksomhederne indberetter til Energistyrelsen, af en uafhængig kontrollant udpeget af den virksom‐

hed, der indberetter til Energistyrelsen. Kontrollen omfatter også rigtigheden af eventuelle oplysninger

om, at der er anvendt et materiale, som er på positivlisten på Energistyrelsens hjemmeside, således at

biobrændstoffer baseret herpå kan tælle dobbelt og eventuelt tælle med i opfyldelsen af den avancerede

iblandingsforpligtelse. At kontrollen betegnes som efterfølgende skyldes, at kontrollen foretages efter, at

de enkelte aktører i produktionskæden har leveret deres produkter.

Når der foretages certificering under en godkendt, frivillig ordning, vil der i den frivillige ordning være

givet nærmere retningslinjer for, hvordan overholdelse af bæredygtighedskriterierne dokumenteres. Da

den efterfølgende kontrol ikke sker som led i en sådan godkendt, frivillig ordning, er der brug for at

fastsætte tilsvarende regler for den efterfølgende kontrol. I kapitlerne 6, 7 og 8 gives der derfor nærmere

regler for, hvordan bæredygtighed dokumenteres i forbindelse med efterfølgende kontrol: I kapitel 6

beskrives, hvordan aktørerne kan dokumentere overholdelse af arealkriterierne. I kapitel 7 beskrives,

hvordan drivhusgasemissioner beregnes for de forskellige led i produktionskæden. I kapitel 8 beskrives,

hvordan principperne for massebalance overholdes.

Alle oplysninger, der ikke er omfattet af en godkendt, frivillig ordning, skal være underlagt en efterføl‐

gende kontrol. Det er virksomhedens ansvar at organisere denne kontrol, der vil udgøre en del af den

uafhængige kontrol af alle oplysninger indsendt til Energistyrelsen i indberetningen om mængder og

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

bæredygtighed i forbindelse med biobrændstoffer leveret til transport (se afsnit 5.5 angående oplysninger

indeholdt i indberetningen). Den efterfølgende kontrol er baseret på stikprøver, hvilket betyder, at ikke

alle aktører i produktionskæden nødvendigvis vil blive kontaktet af kontrollanten.

Det kan forekomme, at nogle oplysninger vedrørende produkterne i en produktionskæde er omfattet af

certificering under en godkendt, frivillig ordning (f.eks. overholdelse af arealkriterier), mens andre oplys‐

ninger ikke er. I disse tilfælde skal de oplysninger, der ikke er omfattet af certificering, være underlagt

efterfølgende kontrol. Bemærk, at et vist niveau af efterfølgende kontrol altid vil være nødvendig. Selv

hvis det i forbindelse med indberetningen angives, at alle oplysninger fra produktionskæden er omfattet af

godkendte, frivillige ordninger, vil det være nødvendigt med en uafhængig kontrol af, at denne angivelse

er rigtig.

5.4 Vejledende mål for brug af frivillige ordninger

Som nævnt vil det give både myndigheder og producenter størst mulig sikkerhed for overholdelse af

bæredygtighedskriterierne, hvis kontrollen baseres på certificering under godkendte, frivillige kontrolord‐

ninger. Energistyrelsen har derfor gennem en årrække opstillet vejledende mål for den procentdel af

biobrændstoffer anvendt af den enkelte virksomhed, som bør være omfattet af en certificering under en

godkendt, frivillig ordning. Procentsatsen har været stigende i takt med den forventede stigning i antallet

af godkendte, frivillige ordninger til rådighed, og i takt med, at certificering rent praktisk kan være gen‐

nemført. Der er forskellige procentsatser for arealkriterier, drivhusgasoplysninger og massebalance, fordi

Energistyrelsen forventer, at udviklingen af frivillige ordninger for disse områder vil foregå i forskellige

tempi, ligesom certificeringen af massebalance vil være mere udfordrende end certificering af de øvrige

kriterier, da certificering efter massebalance kræver certificering af alle aktører i produktionskæden.

De vejledende mål for 2021 er angivet i tabellen nedenfor. Energistyrelsen vil i 2021 tage de vejledende

mål op til revision. Hvis der stadig mangler fremskridt vedrørende opfyldelse af de vejledende mål, kan

Energistyrelsen beslutte at introducere obligatoriske mål for brugen af frivillige ordninger.

Tabel 1-1 – Vejledende mål (i %) for den enkelte virksomheds anvendelse af certificering under godkend-te, frivillige ordninger med henblik på dokumenta‐

tion af overholdelse af kriterierne for areal, drivhusgasemissioner samt principperne for massebalance.

Arealkriterier

2021

Drivhusgasemission

Massebalance

For ovenstående vejledende mål skal følgende noteres:

– For arealkriterierne betyder det vejledende mål, at x % af de indberettede biobrændstoffer i årsrappor‐

ten er fremstillet af

råmaterialer,

der er certificeret under en ordning, der er godkendt i Danmark for

arealkriterierne.

– For de faktiske drivhusgasværdier eller standardværdier betyder de vejledende mål, at for x % af

de indberettede biobrændstoffer er drivhusgasintensiteten og/eller drivhusgasreduktionen for

hele

produktionskæden

certificeret under en frivillig ordning godkendt i Danmark til drivhusgasoplysnin‐

ger. Hvis der anvendes en overordnet standardværdi for emissioner fra det pågældende biobrændstof,

kræves der dog alene certificering af biobrændstofproducenten. Hvis andre aktører i forsyningskæden

benytter ikke-standard værdier, vil det normalt også kræve certificering af disse aktører med henblik

på deres drivhusgasemissioner.

– For massebalancen betyder det vejledende mål, at x % af de indberettede biobrændstoffer er fra en

produktionskæde, hvor

alle aktører i kæden

er certificeret under en frivillig ordning, der er godkendt

i Danmark til massebalance.

5.5 Indberetning til Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at virksomheder, der er omfattet af iblandingsforpligtelsen,

den avancerede iblandingsforpligtelse eller reduktionsforpligtelsen, skal indsende en indberetning til

Energistyrelsen inden 1. april det følgende kalenderår. Indberetningen skal indeholde oplysninger om

opfyldelsen af gældende forpligtelserne. Indberetningen skal være ledsaget af en erklæring fra en uafhæn‐

gig kontrollant. I kapitel 9 og bilag C anvises nærmere regler for den kontrol, som den uafhængige

kontrollant skal gennemføre, og den erklæring, kontrollanten skal udstede.

Hvis en eller flere leverancer af biobrændstof ikke overholder bæredygtighedskriterierne, medregnes

biobrændstofferne ikke ved opfyldelse af forpligtelserne.

En virksomhed kan opfylde sine gældende forpligtelser efter loven eller regler udstedt i medfør heraf ved

aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt eller delvist opfylder en eller flere forpligtigelser

i fællesskab. En sådan aftale mellem virksomheder vil være underlagt den kontrol som en uafhængig

kontrollant vil skulle udføre – jævnfør kapitel 9.

En virksomhed har mulighed for at indberette sit brug af biobrændstoffer til Energistyrelsen løbende

gennem året. Energistyrelsen vil godkende indberetninger senest 3 måneder efter fristen for indberetning

til Energistyrelsen, under forudsætning af, at indberetningen indeholder alle relevante oplysninger.

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne (f.eks. landkort, drivhusgasdata, bæredyg‐

tighedscertifikater m.v.) kan forblive hos den aktør i kæden, som dokumentationen vedrører, og skal

således ikke videregives til de følgende led i produktionskæden. Al dokumentation skal dog opbevares

og gøres tilgængelig om nødvendigt i forbindelse med kontrol. Aktørerne i produktionskæden skal videre‐

sende oplysninger, som i sidste ende skal indberettes til Energistyrelsen af virksomheder som beskrevet i

afsnit 5.5.1 og 5.5.2.

I forbindelse med den årlige indberetning af gældende iblandingsforpligtelser og reduktionsforpligtelse

benyttes indberetningsskemaerne på Energistyrelsens hjemmeside.

18)

I indberetningerne skal virksomheden medtage oplysninger om de forhold, der er beskrevet i skemaerne,

for hvert parti af biobrændstoffer. Alle oplysninger er obligatoriske, medmindre andet er angivet.

5.5.1 Skema for iblandingsforpligtelse

I skemaet, ”Skema for iblandingsforpligtelse - 2020”, indberettes oplysninger vedrørende opfyldelse af

den generelle iblandingsforpligtelse og den avancerede iblandingsforpligtelse. Noter til udfyldelse af

skemaet findes under indberetningsfelterne i skemaet.

5.5.2 Skema for reduktionsforpligtelse

I skemaet, ”Skema for reduktionsforpligtelse - 2020”, indberettes bæredygtighedsoplysninger og redukti‐

onsforpligtelse.

Faner i skema for reduktionsforpligtelse:

Summary FQD:

Ved korrekt udfyldelse af skemaet kan den opnåede reduktion ses i summary fanen.

Notes:

Uddyber forskellige kolonner i skemaet.

Fossil and other non-biofuels:

Heri udfyldes leverede mængder fossilt brændstof for indberetningsåret.

Biofuels:

Her udfyldes oplysninger om leverede mængde biobrændstof og bæredygtighedsoplysninger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Biotickets:

Hvis en forpligtet virksomhed ønsker at overføre rettigheder til en mængde biobrændstof og

medfølgende CO2-intensitet til en anden forpligtet virksomhed, skal pågældende mængder biobrændstof

og bæredygtighedsoplysninger på den overførte rettighed, angives i denne fane. Alt efter om den indbe‐

rettende virksomhed har afgivet eller modtaget rettigheder, skal dette angives med negativt fortegn, hvis

afgivet, og positivt fortegn, hvis modtaget, i ”Quantity (value)”-kolonnen.

Electricity:

Ved mulighed for medtælling af elektricitet kan dette indberettes her.

UER information:

Her indtastes information om brugte UER-kreditter, hvis disse er blevet anvendt i

forbindelse med opfyldelse af reduktionsforpligtelsen. Yderligere information om hvilke nødvendige op‐

lysninger, der skal indberettes i forbindelse med benyttelse af UER-kreditter, kan findes i Energistyrelsens

UER-vejledning

19)

, samt EU�½s Guidance Note

20)

Det skal bemærkes, at der er en uoverensstemmelse mellem skemaet til brug for indberetning og bilag

IV i metodebekendtgørelsen. Diskrepansen skyldes, at de bagvedliggende EU-regler (metodedirektivet,

2015/652 af 20. april 2015) om anvendelse af indberetningsskabeloner er blevet justeret siden metodebe‐

kendtgørelsens udstedelse.

Vejledning om udfyldelse af indberetningsskemaer findes i de pågældende skemaer, og på Energistyrel‐

sens hjemmeside.

5.5.3 Forsinket eller ufuldstændig indberetning

I loven om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

er fastsat konsekvenserne for situationer, hvor indberetningen indsendes senere end 1. april eller inde‐

holder ufuldstændige oplysninger, eller hvor indberetningen viser, at virksomheder ikke har oplyst de

nødvendige mængder af biobrændstoffer eller nødvendige drivhusgasreduktioner for at kunne leve op til

iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen.

5.6 Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv

Ud over at sikre, at biobrændstoffer overholder de obligatoriske bæredygtighedskrav fastlagt i VE-direkti‐

vet, skal EU-medlemsstater aflægge rapport til Kommissionen om miljømæssige og sociale indvirkninger

af biobrændstoffer (herunder beskyttelse af jord, luft og vand, samt sociale problemer) set i et bredere

perspektiv. Den 12. januar 2011 offentliggjorde Kommissionen en afgørelse

21)

, der betyder, at Kommissi‐

onen kan godkende frivillige ordninger med henblik på at levere nøjagtige data om yderligere miljømæs‐

sige og sociale aspekter. Denne afgørelse anmoder medlemsstaterne om at sikre, at virksomheder leverer

oplysninger om frivillige ordninger, der er blevet benyttet til at certificere deres biobrændstoffer. Sammen

med Kommissionens vurdering af frivillige ordninger angående sikkerhedsforanstaltninger, som de benyt‐

ter angående bæredygtighedsindvirkninger af biobrændstoffer set i bredere perspektiv, vil dette sikre

indsigt i bæredygtighed set i et bredere perspektiv af biobrændstoffer hentet til det danske marked af en

virksomhed.

6. Dokumentation for overholdelse af arealkriterierne

Dette kapitel indeholder nærmere regler om, hvordan man dokumenterer overholdelse af arealkriterier‐

ne for biobrændstoffer, som er angivet i artikel 17, stk. 3-5 i VE-direktivet og artikel 7b, stk. 3-5

i brændstofkvalitetsdirektivet. Arealkriterierne er implementeret i lov om bæredygtige biobrændstoffer,

bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og nærværende håndbog.

6.1 Generelt

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Arealkriterierne vedrører dyrkning af råmaterialer til biobrændstof. Dokumentation for overholdelse af

arealkriterierne (f.eks. landkort eller bæredygtighedscertifikater) skal ikke videresendes til de efterfølgen‐

de aktører i produktionskæden, men kan forblive hos producenten af råmaterialet. Dokumentation skal

dog opbevares og gøres tilgængelig i forbindelse med kontrol. De oplysninger, som skal sendes videre i

produktionskæden, er de oplysninger, som virksomheden skal indberette til Energistyrelsen som beskrevet

i afsnit 5.5.

6.2 Regler om arealkriterierne

6.2.1 Indledning

Når aktørerne benytter en godkendt, frivillig ordning til at dokumentere overholdelse af arealkriterierne,

vil de typisk blive kontrolleret af en uafhængig tredjepart, før de opnår certificering under den frivillige

ordning. Den frivillige ordning vil indeholde retningslinjer for, hvordan overholdelse af arealkriterierne

skal dokumenteres.

Hvis aktørerne ikke er certificeret under en frivillig ordning, kan de som beskrevet i afsnit 5.3, dokumen‐

tere overholdelse af arealkriterierne ved at fremlægge oplysninger om arealanvendelsen for landområdet

i januar 2008. Hvis arealanvendelsen er ændret efter januar 2008 til en af de anvendelser, der er nævnt

i VE-direktivets artikel 17, stk. 3-5, dvs. primær skov, arealer udpeget som naturbeskyttelsesområder,

græsarealer med høj biodiversitet, arealer med stort kulstoflager eller tørvebundsarealer, skal denne

arealanvendelse ligeledes angives. Følgende afsnit 6.2.2 indeholder regler for, hvilke arealkategorier der

kan indberettes.

6.2.2 Arealkategorier til indberetning

I mangel af en frivillig certificeringsordning godkendt til arealkriterierne kan aktørerne fremlægge oplys‐

ninger pr. januar 2008 om arealkategorierne, hvorfra biobrændstofråmaterialet stammer. Til dette formål

skelnes mellem følgende arealkategorier:

• Agerjord – ikke-beskyttet

• Agerjord – beskyttet

• Græsarealer (og skovklædte arealer, der ikke er klassificeret som skov) med landbrugsmæssig anvendel‐

• Græsarealer (og skovklædte arealer, der ikke er klassificeret som skov) uden landbrugsmæssig anven‐

delse

• Skov >30 % kronedækningsgrad

• Skov 10-30 % kronedækningsgrad

• Vådområde

• Udrænet tørvebundsareal

• Drænet tørvebundsareal

• Nedbrudt areal

22)

• Bebyggelse

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Den arealkategori, som skal indberettes, vedrører det areal, hvorfra råstoffet blev høstet.

Bilag A indeholder yderligere oplysninger om arealkategorier og om, hvorvidt arealkriteriet er overholdt

for råmaterialer, der dyrkes på arealer, som i januar 2008 tilhørte den pågældende arealkategori.

Bemærk, at et enkelt landbrug eller en enkelt plantage kan omfatte mere end én arealkategori. For

eksempel kan et landbrug bestå af såvel agerjord som skov. Hvis arealet, hvorfra råstoffet blev høstet,

allerede var agerjord i 2008, så er "agerjord" den arealkategori, der skal indberettes. Det vil dog være

en forudsætning, at råstofproducenten kan dokumentere, at der ikke er sket nogen omlægning af f.eks.

skovklædt areal efter januar 2008.

I visse tilfælde kan det faktiske areal afvige fra arealkategorien angivet i et lands arealregulering eller

lignende dokumenter. For eksempel kan det ske, at et areal er/var beregnet til fremtidig agerbrug i

arealregulering, mens arealet rent faktisk er/var skovklædt. Det er den faktiske arealanvendelse, der

bestemmer, hvilken arealkategori, som skal indberettes: ”skov” i dette eksempel.

Kategorierne "agerjord", "græsarealer" og "skov" henviser til arealets anvendelse eller bevoksning, mens

kategorierne "tørvebundsareal" og "vådområde" henviser til andre karakteristika ved arealet, såsom

jordbundsegenskaber. Disse to typer af kategorier er ikke gensidigt udelukkende, For eksempel kan

agerjord findes på et tørvebundsareal, og græsarealer kan befinde sig i et vådområde. Arealkategorierne

"tørvebunds-areal" og "vådområde" og variationer heraf skal altid indberettet frem for arealkategorierne

"agerjord", "græsareal" og "skov" og variationer heraf. Hvis en plantage for eksempel ligger på et

tørvebundsareal, skal det altid indberettes som tørvebundsareal, uanset om der var skov eller græsarealer

på arealet i januar 2008.

Arealkategorien "Agerjord – ikke-beskyttet" kan kun indberettes, hvis det relevante areal ikke var udpeget

som naturbeskyttelsesområde i januar 2008 eller derefter, og herudover fuldt ud overholder kriterierne

vedrørende biodiversitet, store kulstoflagre og tørvebundsområder.

6.2.3 Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet

Ifølge loven, bekendtgørelsen og nærværende håndbog må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen

af iblandingsforpligtelsen og reduktionsforpligtelsen, ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der i

eller efter januar 2008 havde status som græsareal med høj biodiversitet. I Kommissionens forordning

1307/2014 af 8. december 2014 er det nærmere defineret, hvad der forstås ved græsarealer med høj

biodiversitet.

6.2.4 Virkninger af ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasudledning fra biobrændstoffer

Hvis en ændring i arealanvendelsen er tilladt i henhold til VE-direktivet og brændstof-kvalitetsdirektivet

(f.eks. ved at græsarealer uden høj biodiversitet eller skov med kronedækningsgrad på 10-30% omlægges

til agerjord), skal der udføres en beregning af ændringer i kulstoflageret som følge af den ændrede areal‐

anvendelse samt en beregning af den deraf følgende drivhusgasudledning. Mindstekravet til reduktion

af drivhusgasemissioner for produktionskæden skal fortsat overholdes. Der er yderligere oplysninger i

kapitel 7 om beregning af drivhusgasemissioner.

7. Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til reduk-tion af drivhusgasemissioner

Dette kapitel indeholder regler om, hvordan overholdelse af mindstekravet til reduktion af drivhusemissi‐

oner dokumenteres.

7.1 Generelt

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Virksomhederne skal i forbindelse med den årlige indberetning af overholdelsen af iblandingsforplig‐

telsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen kunne dokumentere, at det bio‐

brændstof, som er leveret til transport, overholder mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner

som beskrevet i afsnit 3.3. Virksomhederne skal derfor kunne dokumentere den reduktion af drivhusga‐

semissioner, som de leverede biobrændstoffer opnår i deres samlede livscyklus set i forhold til fossilt

brændsel. Reduktionen beregnes som biobrændstoffets CO2-intensitet (gCO2eq pr. MJ) i forhold til

den faktor for fossilt brændstofs CO2-intensitet på 83,8g CO2eq/MJ, som er fastsat i VE-direktivet og

brændstofkvalitetsdirektivet.

7.2 Beregning af CO

-intensitet

7.2.1 Indledning

Aktører i forsyningskæden, der ikke er certificeret af en frivillig ordning godkendt til drivhusgasbereg‐

ning, kan benytte en relevant standardreduktionsfaktor vedrørende drivhusgasemissioner, fastsat i loven

og bekendtgørelsen, eller de kan foretage egne drivhusgasberegninger ved brug af faktiske værdier og

drivhusgasberegningsmetoden BioGrace

23)

. Endelig kan de benytte en kombination af standardværdier og

faktiske beregninger.

De grundlæggende regler om, hvordan drivhusgasberegninger udføres i mangel af en frivillig ordning, er

beskrevet i de efterfølgende afsnit. Der er mere detaljerede regler på BioGrace-webstedet.

24)

Den korrekte brug af en standardværdi for drivhusgasser og den korrekte beregning af drivhusgasud‐

ledning og drivhusgasreduktion vil være underlagt uafhængig kontrol som del af indberetningen til

Energistyrelsen.

Hvis virksomhederne benytter en godkendt, frivillig ordning til beregning af drivhusgasudledning, vil

de typisk blive vurderet af en uafhængig tredjepart, før de bliver certificeret af den frivillige ordning. I

dette tilfælde forventes den frivillige ordning at indeholde yderligere vejledning om, hvordan man fastslår

drivhusgasintensitet i biobrændstoffer og/eller mellemprodukter.

7.2.2 Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasintensitet og -reduktioner ved biobrændstof

Ved fastlæggelse af CO2-intensiteten for biobrændstoffer medregnes udledninger fra alle trin i produkti‐

onskæden, herunder også udledning ved ændring af kulstoflagre som følge af ændringer i arealanvendel‐

sen ved produktion af råmaterialer (f.eks. skovrydning udført for at dyrke råmaterialer til biobrændstof).

Fastlæggelsen af CO2-intensiteten af et parti biobrændstof kan ske ved hjælp af en af følgende tre

metoder:

– Anvendelse af en overordnet standardværdi standardværdi for drivhusgasemission for en bestemt

produktionskæde, hvis en sådan fremgår af bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Da disse standardværdier dækker hele den pågældende produktionskæde, benævnes de overordnede

standardværdier.

– Beregning af CO

-intensitet baseret på faktiske udledningsdata ved anvendelse af beregningsreglerne i

BioGrace

25)

– Anvendelse af data om faktiske udledninger for nogle af procestrinene og anvendelse af såkaldte dis‐

aggregerede standardværdier for andre af procestrinene, hvor sådanne disaggregerede standardværdier

fremgår af bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Det er op til virksomhederne at beslutte, hvilken af de tre metoder, de ønsker at anvende. Der er dog

visse forudsætninger, som skal være opfyldt, for at standardværdierne kan anvendes, jf. nedenfor. Hvis

brugen af en overordnet standardværdi betyder, at partier af biobrændstof ikke opfylder mindstekravet til

drivhusgasreduktion, skal virksomheden kunne dokumentere overholdelsen af mindstekravet ved hjælp af

en af de to andre metoder.

Bemærk:

– Beregninger ud fra faktiske udledningsdata kan være tidskrævende og kan kræve en stor indsats og

kontrol.

– Standardværdierne for CO

-intensitet er konservative, dvs. de er generelt højere end CO

-intensiteten

beregnet ved hjælp af faktiske data.

Bemærk følgende definitioner anvendt i dette kapitel:

–

Udledningsfaktor:

En udledningsfaktor er den gennemsnitlige drivhusgasudledning for en given

parameter i forhold til den specifikke aktivitetsenhed. Udledningsfaktorer udtrykkes typisk i g CO

2eq

eller kgCO

2eq

pr. aktivitetsenhed. Eksempelvis gCO

2eq

pr. kg. kvælstofgødningsinput eller gCO

2eq

pr.

MJ anvendt elektricitet/brændstof.

–

Inputdata:

Inputdata henviser til den faktiske værdi for en given parameter, der resulterer i drivhusga‐

sudledning over en given tidsperiode. Eksempelvis kg kvælstofgødningsinput p.a. eller MJ anvendt

elektricitet/brændstof p.a.

7.2.3 Anvendelse af overordnede standardværdier

Hvis der anvendes en overordnet standardværdi for hele produktionskæden af et biobrændstof, skal

virksomheden kunne dokumentere, at det pågældende biobrændstofs karakteristika (biobrændstoftype,

råmateriale og eventuelt produktionsprocestype) svarer til den pågældende standardværdi.

Brugen af overordnede standardværdier for hele produktionskæder er underlagt visse begrænsninger:

– For biobrændstofråmateriale fremstillet i EU, kan de overordnede standardværdier for CO2-intensitet

kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region (defineret som niveau 2 i nomenklaturen for

statistiske territoriale enheder (NUTS)), der har vist sig at have udledning ved råstofdyrkning lavere

end eller lig med den disaggregerede standardværdi for dyrkning af råmaterialet. Medlemsstaternes

rapporter med lister over "NUTS 2-regioner der overholder direktiv om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder" pr. råmateriale, findes på Kommissionens gennemsigtighedsplat‐

form.

26)

– De overordnede standardværdier for CO2-intensitet må kun benyttes, hvis der ikke er sket drivhus‐

gasemissioner som følge af ændret arealanvendelse (se beregningsreglerne fra BioGrace angående

udførelsen af disse beregninger). Standardværdierne kan dog anvendes, hvis de kombineres med en

beregning af udledninger i forbindelse med ændring i arealanvendelse.

Hvis de ovennævnte forudsætninger ikke er opfyldt, skal aktøren beregne CO2-intensitet enten ved

anvendelse af faktiske værdier eller ved en kombination af faktiske værdier og disaggregerede standard‐

værdier.

Derudover skal nævnes, at hvis en virksomhed ønsker at foretage en samlet beregning af emissioner

for flere partier af biobrændstof

27)

, kan virksomheder kun gøre dette, hvis mindstekravet til reduktion af

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

drivhusgasemissioner er overholdt for hvert af partierne. Der er flere oplysninger om at foretage samlet

beregning for flere partier i afsnit 8.3.5.

7.2.4 Anvendelse af data om faktiske udledninger

Ved beregning af CO

-intensitet på basis af faktiske udledninger skal udledninger fra alle trin i produkti‐

onskæden medtages.

Produktionskæden for biobrændstof består typisk af tre hovedtrin:

• Dyrkning af råmateriale

• Bearbejdning af råmateriale og fremstilling af mellemprodukter og biobrændstof

• Transport og distribution af råmateriale, mellemprodukter og biobrændstof

Der kan være mere end et transport- eller bearbejdningsled i produktionskæden. Mange forskellige typer

af produktionskæder er mulige. Hvis der f.eks. er tale om biobrændstoffer baseret på afgrøder, starter kæ‐

den med dyrkning og høst af råmaterialet, hvorefter det gennemgår en række bearbejdningsprocesser. Der

er endvidere involveret en række transportprocesser i løbet af kæden frem til levering til tankstationen. Et

eksempel på en sådan produktionskæde er givet i figur 1.

Figur 1: Eksempel på forsyningskæde for rapsbiodiesel.

Oversættelse til figur 1

Engelsk

Rapeseed cultivation

Rapeseed drying

Transport from farm to crusher

Rapeseed crushing to rapeseed oil

Transport from crusher to biodiesel plant

Dansk

Rapsdyrkning

Rapstørring

Transport fra gård til bearbejdningsanlæg

Bearbejdning af raps til rapsolie

Transport fra bearbejdningsanlæg til biodie‐

selfabrik

Rapeseed oil purification

Rensning af rapsolie

Rapeseed oil transesterification into biodiesel Transesterificering af rapsolie til biodiesel

Transport from biodiesel plant to depot

Transport from biodieselfabrik til depot

Biodiesel depot

Biodieseldepot

Transport from biodiesel depot to filling sta‐ Transport fra biodieseldepot til tankstation.

tion

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

I beregningerne skal indgå de emissioner, som fremkommer i forbindelse med fremstilling og transport af

de hjælpestoffer og øvrige inputs, som indgår ved forskellige produktionstrin. Det omfatter eksempelvis

udledninger fra:

• fremstilling og transport af gødning

• fremstilling og transport af pesticider

• fremstilling og transport af såsæd

• diesel, benzin, svær fyringsolie og andre fossile brændstoffer til produktion og transport

• fremstilling og transport af kemikalier til bearbejdning

Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for hele forsyningskæden, skal driv‐

husgasberegningsmetoden BioGrace

28)

anvendes. I BioGrace-projektet er fastsat emissionsfaktorer for en

række af de inputs, der indgår i produktionskæden, f.eks. emission fra produktion af kunstgødning og

ved afbrænding af fossilt brændstof ved transport. Virksomheden skal selv bidrage med størrelsen af

inputfaktorerne, f.eks. mængden af anvendt kunstgødning eller antal transportkilometer. Det anbefales at

anvende BioGraces beregningsværktøj

29)

, hvor de omtalte emissionsfaktorer er indarbejdet, som hjælp til

beregningerne, men man kan også benytte andre værktøjer.

7.2.5 Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier

Virksomhederne kan vælge at anvende en kombination af faktiske værdier og disaggregerede standard‐

værdier ved beregning af den samlede drivhusudledning fra produktionskæden. For en række produk‐

tionskæder er der i bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. fastsat disaggregerede

standardværdier for de tre hovedtrin i kæden:

• Dyrkning

• Bearbejdning

• Transport og distribution

Hvis de disaggregerede standardværdier for en produktionskæde adderes, bliver resultatet den samlede

CO2-intensitet for den pågældende kæde, dog bortset fra eventuelle udledninger som følge af ændret

arealanvendelse.

Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for en del af produktionskæden, skal

drivhusgasberegningsmetoden BioGrace

30)

anvendes. I BioGrace-projektet er fastsat emissionsfaktorer

for en række af de inputs, der indgår i produktionskæden, f.eks. emission fra produktion af kunstgødning

og ved afbrænding af fossilt brændstof ved transport. Virksomheden skal selv bidrage med størrelsen af

inputfaktorerne, f.eks. mængden af anvendt kunstgødning eller antal transportkilometer. Det anbefales at

anvende BioGraces beregningsværktøj

31)

, hvor de omtalte emissionsfaktorer er indarbejdet, som hjælp til

beregningerne, men man kan også benytte andre værktøjer.

I BioGraces beregningsmetode er der foretaget en yderligere dekomponering af de disaggregerede

standardværdier, således at der f.eks. er medtaget understandardværdier for de enkelte transportled i

kæden. Inden for hvert hovedtrin i kæden, f.eks. transport, skal virksomheden enten anvende alle under‐

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

standardværdier, eller bruge egne input. Det er ikke tilladt at benytte faktiske inputdata for et transportled

og understandardværdier for et andet transportled.

En virksomhed eller den relevante aktør i forsyningskæden skal kunne bevise, at de anvendte, disaggrege‐

rede standardværdier i beregningen svarer til biobrændstofkarakteristikken (der omfatter biobrændstofty‐

pe, råstof og, hvis relevant, produktionsprocestype).

Bemærk, at der er følgende begrænsninger angående brug af disaggregerede standardværdier:

– For biobrændstofråmateriale fremstillet i EU, kan de disaggregerede standardværdier for CO2-intensi‐

tet kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region (defineret som niveau 2 i nomenklaturen for

statistiske territorial enheder (NUTS)), der har vist sig at have udledning ved råstofdyrkning lavere end

eller lig med den disaggregerede standardværdi for dyrkning af råmaterialet. Hvis NUTS 2-regionen

har højere dyrkningsudledninger end standarden, eller hvis ingen NUTS 2-rapport offentliggøres, skal

faktiske værdier anvendes i beregningen af dyrkningsudledninger. Aktørerne kan bruge de af med‐

lemsstaterne beregnede NUTS 2-værdier som faktisk værdi for deres beregninger. De disaggregerede

standardværdier for bearbejdning, transport og distribution kan fortsat benyttes. Medlemsstaters rap‐

porter med lister over "NUTS 2-regioner, der overholder direktiv om fremme af anvendelse af energi

fra vedvarende energikilder" pr. råmateriale, findes på Kommissionens gennemsigtighedsplatform.

32)

– De disaggregerede standardværdier for dyrkning må kun benyttes, hvis der ikke er sket drivhusga‐

semissioner som følge af ændret arealanvendelse. (se beregningsreglerne fra BioGrace angående

udførelsen af disse beregninger). Standardværdierne kan dog anvendes, hvis de kombineres med en

beregning af udledninger i forbindelse med ændring i arealanvendelse.

7.3 Udledningsberegning ved ændring i arealanvendelse

Nedenfor beskrives reglerne for beregning af drivhusgasudledninger på grund af ændringer af arealanven‐

delse. Kommissionen har på sin gennemsigtighedsplatform offentliggjort et kommenteret eksempel af

sådanne udledningsberegninger

33)

Alle beregninger i dette afsnit henviser til direkte ændringer i arealanvendelse. Der er aktuelt ingen krav

til virksomheder om at medtage i deres CO2-intensitetberegninger udledninger fra indirekte ændringer i

arealanvendelse.

Beregningen af udledninger som følge af ændringer i arealanvendelse skal baseres på forskellen mellem

størrelsen af kulstoflagre på arealet ved aktuel og ved tidligere arealanvendelse (pr. 1. januar 2008), som

vist i Ligning 1.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af arealers

kulstoflager til formål for bilag V til direktiv 2009/28/EF

34)

definerer beregning af kulstoflager som:

Den væsentligste del af beregningen af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen er derfor en

vurdering af ændringen i CO2-lagre. Dette er baseret på forskellen mellem kulstoflager nu og kulstoflager

i januar 2008 (eller 20 år, før råstoffet blev opsamlet, hvad der end måtte komme sidst). De følgende

afsnit forklarer, hvad kulstoflagervurderinger er baseret på, nemlig:

• Tidligere arealanvendelse

• Klima og i visse tilfælde økologisk zone

• Jordbundstype

• Forvaltningspraksis (for både forrige og nye arealanvendelse)

• Tilførsler til jorden (for både forrige og nye arealanvendelse)

Virksomheden, der indberetter ændringer i arealanvendelse, skal være bekendt med beliggenheden og

typen af ændringer i arealanvendelse. Når man er bekendt med disse forhold, er det muligt at benytte

opslagstabellerne i Kommissionens afgørelse 2010/335/EU for de forskellige parametre anført ovenfor for

at vurdere ændringen i kulstoflageret.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

• Oplysninger om klima, økologisk zone og jordbundstype kan skaffes fra landkort og data angivet i

Kommissionens afgørelse og på EU�½s gennemsigtighedsplatform

• Forvaltningspraksis (fuldt opdyrket, begrænset opdyrket eller uopdyrket) og tilførsler til jorden (lav,

middel, gødningsintensivt eller uden gødning) skal indberettes af den virksomhed som indberetter om

ændring af arealanvendelsen

Definitioner for forskellige arealtyper er indeholdt i bilag A.

Kommissionens afgørelse indeholder ikke definition af kulstoflageret i to arealtyper: bebyggelse og

nedbrudt areal. Hvis sådanne arealer omlægges til brug for dyrkning af råmaterialer til biobrændstoffer,

anbefales det, at kulstoflageret måles.

7.3.1 Organisk kulstof i jorden

Mineralsk jordbund

Aktører kan bruge flere metoder til at bestemme organisk kulstof i jorden, herunder målinger

35)

. I det om‐

fang metoderne ikke er baseret på målinger, skal de tage klima, jordbundstype, arealanvendelseskategori,

forvaltningspraksis og kulstoftilførsel i betragtning.

Som standardmetode kan følgende ligning også anvendes:

SOCST kan findes i tabel 1 i Kommissionens beslutning 2010/335/EU

34)

afhængig af klimaregion og

jordbundstype. Klimaregionen kan bestemmes ud fra de tilgængelige klimaregiondata på Kommissionens

gennemsigtighedsplatform

36)

. Jordbundstypen kan bestemmes ved at følge flowdiagrammet på side 12 af

Kommissionens afgørelse 2010/335/EU

34)

eller ved at følge jordbundstypedata, som også er tilgængelige

på gennemsigtighedsplatformen

37)

FLU, FMG og FI kan findes i tabellerne 2-8 i beslutning 2010/335/EU, afhængig af klimaregion,

arealanvendelse, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Hvis en virksomhed ikke indberetter en ændringer i arealanvendelse, men ønsker, at en forøgelse af

jordbundskulstof som følge af forbedret landbrugspraksis skal tages i betragtning, udføres de samme

beregninger men det vil så kun være FMG og/eller FI der fører til forskelle mellem CSR og CSA.

FLU, FMG og FI kan findes i tabellerne 2-8 i beslutning 2010/335/EU afhængig af klimaregion, arealan‐

vendelse, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden.

Hvis en virksomhed ikke indberetter en ændring i arealanvendelse men ønsker, at en forøgelse af

jordbundskulstof som følge af forbedret landbrugspraksis skal tages i betragtning, udføres de samme

beregninger, men det vil så kun være FMG og/eller FI der fører til forskelle mellem CSR og CSA.

Organisk jord (histosol)

Der findes ingen standardmetode til at bestemme kulstofværdien i organisk jord. Den metode, som

aktørerne vælger, skal dog tage hele dybden af det organiske jordbundslag samt klima, arealanvendelses‐

kategori, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden i betragtning. Sådanne metoder kan omfatte målinger.

Når det gælder kulstoflager påvirket af jordbundsdræning, skal tab af kulstof som følge af dræning tages i

betragtning ved brug af passende metoder, potentielt baseret på årlige kulstofstab som følge af dræning.

7.3.2 Kulstoflager i planter over og under jorden.

For visse typer af plantevækst kan CVEG aflæses direkte i tabellerne 9-18 i Kommissionens beslutning

2010/335/EU

34)

Hvis der ikke findes en opslagsværdi, skal kulstoflageret i planter tage både kulstoflager over og under

jorden i levende plantemateriale (CBM i gC/ha) og kulstoflager over og under jorden i dødt organisk

materiale (CDOM i gC/ha) i betragtning. Disse størrelser kan beregnes ud fra følgende ligninger:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Disse værdier afgøres som følger:

• B

AGB

er gennemsnitsvægten af levende biomasse over jorden i løbet af produktionscyklussen for

agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager

• CF

= 0,47

• B

BGB

er gennemsnitsvægten af levende biomasse under jorden i løbet af produktionscyklussen for

agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager

• R kan aflæses i tabellerne 11-18 i Kommissionens afgørelse 2010/335/EU

• CF

= 0,5

• CF

= 0,4

7.3.3 Bonus for nedbrudt areal

En bonus på 29gCO

2eq

/MJ tildeles, hvis det dokumenteres, at jorden, som biobrændstofråmaterialet blev

dyrket på:

• ikke var i brug til landbrug eller nogen anden aktivitet i januar 2008, og

• falder ind under en af følgende kategorier:

o (a) alvorligt nedbrudt areal, herunder areal der tidligere blev brugt til landbrug,

o (b) stærkt forurenet areal

Denne bonus gælder for en periode på 10 år fra datoen for omlægning af arealet til landbrugsanvendelse,

hvis der for så vidt angår arealer under punkt (a) sikres en stadig forøgelse af kulstoflageret samt en

betydelig reduktion i forekomsten af erosion, og hvis der for så vidt angår arealer, der hører ind under (b),

sikres en reduktion af jordforureningen.

7.4 Beregning af drivhusgasreduktion

I forbindelse med indberetningen beskrevet i afsnit 5.5.2, skal virksomhederne indberette CO

-intensite‐

ten for hvert parti biobrændstof i deres indberetning til Energistyrelsen, opgjort som gCO2eq/MJ. Den

opnåede drivhusgasreduktion skal ligeledes opgives og beregnes som forholdet mellem CO2-intensiteten

for det pågældende parti, set i forhold til den såkaldte komparator for fossile brændstoffer på 83,8

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

gCO2eq/MJ. For at kunne leve op til minimumskravet på 50 pct. drivhusgasreduktion skal CO2-intensite‐

ten af biobrændstoffet således være 41,9 gCO2eq/MJ eller derunder.

8 Dokumentation for overholdelsen af principperne for massebalance

Dette kapitel indeholder regler om overholdelsen af principperne for massebalance for biobrændstoffer,

som fremgår af artikel 18, stk. 1 i VE-direktivet og som er implementeret i lov om bæredygtige biobrænd‐

stoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m. v.

8.1 Generelt

Oplysninger om bæredygtighed, der indberettes til Energistyrelsen, skal kunne kontrolleres. Derfor skal

de bæredygtighedsoplysninger, der indberettes til Energistyrelsen af virksomhederne, kunne spores til‐

bage til alle aktører i produktionskæden. Der skal derfor etableres en såkaldt chain of custody, som

sikrer, at bæredygtighedsoplysninger om de enkelte aktørers leverancer til produktionskæden følger med

leverancerne ned igennem produktionskæden.

Chain of custody skal sikre, at der er forbindelse mellem bæredygtighedsoplysningerne for råmaterialerne

ved starten af produktionskæden (f.eks. overholdelse af arealkriterierne) og de påstande, der fremsættes

angående biobrændstoffets bæredygtighed ved slutningen af produktionskæden.

Chain of custody skal samtidig sikre, at en leverance af bæredygtige råmaterialer, mellemprodukter

eller biobrændstoffer ikke medregnes flere gange ved opfyldelsen af virksomhedernes forpligtelser. De

oplysninger om bæredygtighedskarakteristika, som viderebringes gennem produktionskæden og i sidste

ende når frem til de virksomheder, som skal indberette til Energistyrelsen, skal således kunne anvendes til

at godtgøre, at der for hvert parti biobrændstoffer, som virksomhederne leverer til transport, også er blevet

tilført en tilsvarende mængde af leverancer af bæredygtige materialer i løbet af produktionskæden.

Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysningerne i chain of custody skal der anvendes en såkaldt

"massebalancemetode". Dette kapitel beskriver de principper, som gælder for massebalancemetoden,

samt nærmere regler for brugen af metoden med henblik på de tilfælde, hvor der endnu ikke er sket

certificering af det anvendte massebalancesystem under en godkendt, frivillig ordning.

8.2 Principper for massebalancesystemet

Den metode, som skal anvendes til at knytte bæredygtighedsoplysninger til de enkelte partier af produk‐

ter (råmaterialer, mellemprodukter og biobrændstoffer) i produktionskæden, kaldes massebalancemeto‐

den

38)

. Brug af andre typer effektstyringskæder, såsom book-and-claim, er ikke tilladt.

Et massebalancesystem er et system, hvor �½bæredygtighedskarakteristika�½ forbliver knyttet til �½partier af

produkter�½, og hvor følgende grundlæggende principper gælder:

• det tillades, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika

blandes fysisk,

• det kræves, at oplysninger om partiernes størrelse og bæredygtighedskarakteristika forbliver knyttet til

blandingen, og

• det kræves, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme

bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Figur 2: Eksempel på massebalancesystem.

(Bemærk, at partier med forskellige bæredygtighedskarak‐

teristika kan blandes fysisk på ethvert tidspunkt i produktionskæden. For at forenkle figuren vises denne

blandingsproces kun på det sidste trin i kæden i dette eksempel).

I chain of custody skal hver aktør i produktionskæden videregive oplysninger om produkternes bæredyg‐

tighedskarakteristika til næste led i kæden. Den underliggende dokumentation for oplysningerne, f.eks.

landkort der dokumenterer overholdelse af arealkriterierne, eller emissionsopgørelser som dokumenter

emission fra behandlingsanlæg, skal ikke videresendes. Aktøren skal dog opbevare dokumentationen, og

den skal udleveres i forbindelse med kontrol. De oplysninger, der skal videregives gennem produktions‐

kæden, er de oplysninger, der kræves, når virksomhederne i deres indberetninger til Energistyrelsen skal

dokumentere, at de biobrændstoffer, der leveres til transport, er bæredygtige. I bilag B er givet yderligere

vejledning om, hvordan de nødvendige oplysninger videregives gennem produktionskæden.

Kravet om at anvende massebalancemetoden indebærer, at det ikke er tilladt at anvende et såkaldt

book-and-claim system, dvs. et system, hvor oplysninger om bæredygtighedskarakteristika ikke forbliver

tilknyttet til fysiske blandinger, men kan handles frit. Omvendt vi det være tilladt at anvende et system,

hvor bæredygtighedskarakteristika forbliver knyttet til partier af produkter, og hvor disse partier ikke

blandes fysisk på noget tidspunkt i produktionskæden. Et sådant system giver lige så stor sikkerhed for,

at bæredygtighedsoplysningerne vedrørende biobrændstoffet kan følges opstrøms i produktionskæden i

forbindelse med kontrol, som et massebalancesystem.

8.2.1 Udarbejdelse af et massebalancesystem

I mangel af en godkendt, frivillig ordning for massebalance skal aktørerne i produktionskæden etablere

deres eget massebalancesystem. Afsnit 8.3 indeholder nærmere regler for et sådant massebalancesystem

og beskriver, hvilke oplysninger, der skal registreres til brug herfor. Overholdelse af principperne for

massebalancesystemet vil blive kontrolleret som led i kontrollen af virksomhedens indberetning, som skal

sendes til Energistyrelsen.

Hvis nogle af aktørerne i en produktionskæde er certificeret under en frivillig ordning, som er godkendt til

kontrol af massebalance, mens andre aktører i samme kæde ikke er certificeret, skal sidstnævnte etablere

deres eget massebalancesystem. Hvis eksempelvis en plantage og en mølle er certificeret, men møllen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

derefter sælger produktet til en forhandler, som ikke er certificeret, skal forhandleren (og de aktører som

denne efterfølgende sælger til) etablere sit eget massebalancesystem.

8.3 Regler for udformning af massebalancesystem

Reglerne er henvendt til aktører, som etablerer et massebalancesystem i mangel af certificering under en

frivillige ordning, der er godkendt til massebalance. Hvis der anvendes en godkendt, frivillig ordning, vil

den frivillige ordning indeholde nærmere regler for udformningen af massebalancesystemet.

8.3.1 Omfang

Aktørerne i produktionskæden skal sørge for at fastlægge nødvendige, administrative procedurer for at

kunne videregive de nødvendige oplysninger til informationskæden.

8.3.2 Ansvar og procedurer

Aktørerne skal:

– udnævne en person eller funktion med overordnet ansvar for videregivelse af oplysningerne i chain of

custody og overholdelse af principperne for massebalance

– fastsætte skriftlige procedurer eller anvisninger for at sikre gennemførelse af principperne for masse‐

balancemetoden

8.3.3 Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger

Registreringer af kommercielle transaktioner skal give aktørerne i produktionskæden og den kontrollant,

som er udnævnt af virksomheden, mulighed for at gå tilbage i produktionskæden for at kontrollere de

biobrændstofoplysninger, der er indberettet til Energistyrelsen. En aktør, som sælger produkter med bære‐

dygtighedsoplysninger, skal specificere bæredygtighedsoplysningerne på fakturaen eller i et dokument,

som fakturaen henviser til.

Fakturaen eller relevant dokumentation skal indeholde følgende oplysninger:

– køberens navn og adresse,

– dato for udstedelse af fakturaen,

– beskrivelse af produktet – dette skal svare til den beskrivelse af produktet, som fremgår af indgående

og udgående dokumenter, se nedenfor,

– mængden af produkter, som er solgt med specifikke bæredygtighedsoplysninger. Hvis fakturaen inde‐

holder produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger, skal disse anføres separat, så det er

tydeligt, hvilke produkter bæredygtighedsoplysningerne vedrører,

– hvis leverandøren er certificeret, bør navnet på certificeringsordningen fremgå.

En aktør i produktionskæden kan ikke sælge mere output med bestemte bæredygtighedsoplysninger end

indkøbt input med samme bæredygtighedsoplysninger (under hensyntagen til konverteringsfaktorer for

omdannelse af indgående produkt til udgående produkt). En aktør kan dog vælge at føre massebalancen

over bestemte, adskil-te tidsperioder, se afsnit. 8.3.4.

8.3.4 Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning

Massebalanceopgørelsen skal afgrænses til et sted, som virksomheden eller dens leverandør ejer/driver/le‐

jer

39)

. Ved �½sted�½ forstås "en geografisk lokalitet med præcise grænser, indenfor hvilke produkter kan

blandes". Et sted kan f.eks. omfatte flere siloer eller tanke, så længe de befinder sig på samme fysiske

lokalitet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Figur 3 – eksempel på massebalancesystem på stedniveau.

Alle aktører i forsyningskæden skal lave en opgørelse over deres bæredygtighedsoplysninger på stedni‐

veau mindst hver tredje måned.

40)

Det anbefales dog, at opgørelsen udarbejdes en gang om måneden. Op‐

gørelse må ikke blive negativ, dvs. at aktøren ikke må have solgt en større mænge af produkter med

bestemte bæredygtighedskarakteristika i perioden, end aktøren har købt af produkter med samme bære‐

dygtighedskarakteristika i perioden tillagt eventuelt lager ved starten af perioden. Opgørelsen må godt

være positiv, dvs. aktøren må godt have købt flere produkter med samme bæredygtighedskarakteristika i

perioden, end aktøren har solgt. Overskuddet kan videreføres til næste periode.

Aktører i forsyningskæden kan selv vælge, på hvilke datoer af året, de vil lave opgørelserne. De

virksomheder, som er underlagt iblandingsforpligtelsen eller reduktionsforpligtelsen og skal indberette

herom til Energistyrelsen skal dog sikre, at deres periodiske opgørelser balancerer ved udgangen af hvert

kalenderår.

Den handlede mængde bæredygtighedsoplysninger for alle transaktioner må ikke overstige den handlede

mængde af fysiske produkter. Omvendt må aktørerne ved opgørelsestidspunktet ikke ligge inde med flere

bæredygtighedsoplysninger, end de ligger inde med fysiske produkter.

8.3.5 Samlet rapportering af flere partier

Som tidligere nævnt, følger det af massebalanceprincippet, at partier af biobrændstoffer, mellemprodukter

eller råvarer kan blandes fysisk, men at oplysninger om bæredygtighedskarakteristika skal bevares og

kunne tilskrives produkterne, når de videresælges i produktionskæden. Oplysninger om flere partier

kan dog adderes og videresendes som en samlet information om de pågældende partier, hvis partiernes

bæredygtighedskarakteristika (bortset fra drivhusgasintensitet), er de samme. F.eks. kan oplysninger om

flere partier raps, der er certificeret ifølge samme frivillige ordning, og som kommer fra samme land,

og som alle kommer fra en region under NUTS-2, adderes. Oplysninger om partier, der har forskellige

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

bæredygtighedskarakteristika (bortset fra drivhusgasintensitet), skal holdes adskilt og kan således ikke

adderes.

Hvis oplysningerne om flere partier adderes, og partierne har forskellig drivhusgasintensitet, opgøres den

samlede drivhusgasintensitet som det vægtede gennemsnit af partiernes drivhusgasintensitet (vægtningen

sker på baggrund af partiernes nedre brændværdi).

Det er ikke tilladt at addere oplysninger fra fysisk blandede partier af biobrændstoffer, hvis et eller

flere af partierne ikke overholder mindstekravet for drivhusgasreduktion. Hvis der beregnes en samlet

drivhusgasemission for flere partier af mellemprodukter eller råvarer, antages det, at den resterende pro‐

duktionskæde benytter standardværdier. Dette er relevant, fordi drivhusgasemissionerne af den resterende

produktionskæde skal være kendt for at kunne fastlægge, om biobrændstoffet, der kommer ud af et

parti mellemprodukt, vil overholde mindstekravet for drivhusgasemission. Bemærk, at hvis der anvendes

standardværdier for drivhusgasemission for alle partier af produkter, der blandes, så vil oplysningerne

uden videre kunne adderes.

Hvis der anvendes faktiske værdier for et biobrændstof, for hvilket standardværdien overholder mindste‐

kravet til drivhusgasreduktion, og for hvilket de faktiske værdier er bedre end standardværdien, så vil

betingelserne for at addere oplysningerne også være opfyldt.

8.3.6 Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier

Ved videregivelse af biobrændstofoplysninger igennem forsyningskæden er det tilladt at benytte et masse‐

balancesystem til frit at videregive bæredygtighedsoplysninger om biobrændstof til udgående partier, så

længe oplysningerne om forskellige bæredygtighedskarakteristika forbliver samlet. Det drejer sig bl.a. om

oplysningerne vedrørende råmateriale, oprindelsesland, eventuelt certificering under en frivillig ordning

og drivhusgasintensitet. Hvis f.eks. en aktør har to partier i én tank, en med "rapsolie fra beskyttet

agerjord" og en med "solsikkeolie fra ikke-beskyttet agerjord", kan bæredygtighedskarakteristikane ikke

”byttes ud” mellem partierne. Det vil ikke være tilladt at tildele oplysningerne "rapsolie fra ikke-beskyttet

agerjord" til et parti, som f.eks. er taget fra denne tank.

For de dele af produktionskæden, hvor produkterne handles som enkeltstående råmaterialer, skal udgå‐

ende partier råmaterialer sælges med de oplysninger, der svarer til det pågældende råmateriale. Hvis

en lokalitet f.eks. har siloer indeholdende ren solsikkeolie og ren rapsolie, skal ren solsikkeolie, som

sælges som enkeltstående råmateriale fra lokaliteten, sælges med solsikkeoliedata. Bemærk, at inden for

råstoftype kan bæredygtighedsoplysninger stadig frit videregives. Hvis lokaliteten f.eks. indeholder rapso‐

lier fra forskellige kilder med forskellige bæredygtighedskarakteristika, er det tilladt frit at videregive

de forskellige bæredygtighedsoplysninger til udgående partier rapsolie. Bemærk også, at mens det er

tilladt frit at videregive bæredygtighedsoplysninger mellem partier af samme råstof, skal de forskellige

sæt af bæredygtighedsoplysninger stadig holdes samlet. F.eks. kan en aktør have to partier rapsolie med

forskellige bæredygtighedskarakteristika: et parti rapsolie fra agerjord, som ikke opfylder kravene til en

besparelse i drivhusgasemissionen nævnt i afsnit 3.3.1, og et parti rapsolie fra et areal med meget høj

biodiversitetsværdi, som opfylder kravene om en besparelse i drivhusgasemission. I en sådan situation vil

det ikke være tilladt at blande bæredygtighedsoplysningerne fra de to partier for at skabe et parti rapsolie

fra agerjord, som overholder kravene til en besparelse i drivhusgasemissionen.

For senere led i forsyningskæden, hvor blandede biobrændstoffer handles, kan oplysninger videregives

fleksibelt til udgående partier. Hvis et udgående parti imidlertid sælges som en specifik råstofblanding

(f.eks. af tekniske årsager), skal de videregivne oplysninger svare til de anførte råmaterialeoplysnin‐

ger. Hvis en aktør f.eks. leverer et parti biodiesel, som specifikt består af 20 % solsikkemetylester og 80

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

% rapsmetylester, skal det sæt af bæredygtighedsoplysninger, som følger med dette parti, også være for

20 % solsikkemetylester og 80 % rapsmetylester.

8.3.7 Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige produkter fremstillet af

samme råmateriale

Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem forskellige produkter fremstillet af samme

råmateriale, som er produceret samme sted, er tilladt.

Eksempelvis er sukker og bioetanol to forskellige produkter, der begge produceres af det samme råmate‐

riale, nemlig sukkerrør. På samme måde er solsikkestearin og olein to forskellige produkter fremstillet

af rå solsikkeolie. EU-specificeret bioetanol og brasiliansk specificeret bioetanol kan også anses for to

forskellige produkter fremstillet af samme råmateriale.

Følgende to eksempler tydeliggør denne regel.

Eksempel 1) Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker og bioetanol produ‐

ceret på samme fabrik.

�½Mølle M�½ producerer og sælger produkter fremstillet af sukkerrør (sukker og bioetanol). Møllen pro‐

ducerer samme mængde sukker og bioetanol af sukkerrør. Mølle M har to plantager, hvoraf kun den

ene opfylder bæredygtighedskriterierne. Denne mølle producerer i alt 20 dele produkter fremstillet af

sukkerrør: ti dele sukker og ti dele bioetanol. Den virksomhed, som M sælger sin bioethanol til, ønsker

at gøre gældende, at de ti dele bioetanol fra sukkerrør, som sendes på markedet, alle opfylder bæredygtig‐

hedskriterierne.

Dette er tilladt, og virksomheden behøver ikke at sikre, at den anden sukkerrørsplantage, hvorfra mølle

M køber de andre 10 dele sukkerrør, også opfylder bæredygtighedskriterierne. Der er ikke solgt mere

bæredygtig bioetanol, end den mængde bæredygtige sukkerrør, som er indkøbt (under hensyntagen til den

relevante konverteringsfaktor mellem sukkerrør og ethanol).

Mølle M kan naturligvis ikke gøre gældende, at det sukker, som produceres, opfylder bæredygtighedskri‐

terierne.

Eksempel 2) Fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker og bioetanol produceret på

forskellige fabrikker.

Virksomhed A (�½lokalitet A�½) opbevarer og handler med produkter fremstillet af sukkerrør (sukker og bio‐

etanol)

41)

. Virksomheden køber fra forskellige sukkerrørsmøller. En af møllerne (�½mølle M�½) producerer

lige så meget sukker som bioetanol fra sukkerrør. Møllen har en plantage, der opfylder bæredygtigheds‐

kriterierne. Møllen producerer i alt 20 dele produkter fremstillet af bæredygtige sukkerrør (ti dele sukker

og ti dele bioetanol). Lokalitet A modtager også ti dele bioetanol fra sukkerrør fra en anden mølle (Mølle

X, hvis produkter ikke opfylder bæredygtighedskriterierne).

Ud af de i alt 20 dele bioetanol, som lokalitet A sælger til den forpligtede aktør, kan det kun gøres gæl‐

dende, at ti af disse opfylder bæredygtighedskriterierne. Lokalitet A må ikke overføre bæredygtighedskra‐

vet for det sukker, de har købt af mølle M til fremstilling af den bioetanol, de har købt af mølle X, fordi

en sådan fleksibel fordeling mellem produkter fremstillet af forskellige råmaterialer kun er tilladt, hvis de

forskellige produkter fremstillet af råstofferne er produceret samme sted. Ellers ville massebalancen reelt

blive håndteret over flere lokaliteter, hvilket er en overtrædelse af mas-sebalanceprincippet.

8.3.8 Opbevaring af dokumenter

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Aktørerne i chain of custody skal opbevare nedenstående dokumenter i mindst fem år, og dokumenterne

skal stemme overens med oplysningerne i fakturaerne, så det er muligt at spore bæredygtighedsoplysnin‐

gerne tilbage i produktionskæden:

• Dokumenter for henholdsvis input og output med oplysninger om bæredygtighedskarakteristika. In‐

put-dokumenterne henviser til bæredygtighedsoplysninger om produkter, som er købt af en leveran‐

dør. Output-dokumenter henviser til bæredygtighedsoplysninger om produkter, som er solgt til en

køber. For hvert parti skal disse dokumenter som minimum indeholde:

o fakturareference(r)

o en beskrivelse af det fysiske produkt, som bæredygtighedsoplysningerne vedrører

o mængden af fysisk input/output, som bæredygtighedsoplysningerne vedrører

o leverandør/modtager

o transaktionsdato

o yderligere oplysninger om parti biobrændstof (eller mellemprodukt), f.eks. arealanvendelse i 2008

eller drivhusgasintensitet.

• Dokumenter vedrørende konverteringsfaktor. Disse dokumenter henviser til konverteringsfaktoren mel‐

lem input og output (f.eks. mellem raps og rapsolie). Aktørerne i forsyningskæden kan opbevare

dokumenter for deres egne konverteringsfaktorer. En aktør kan have én eller flere konverteringsfakto‐

rer afhængig af produktionsprocessen. Hvis der ikke opbevares dokumenter for konverteringsfaktoren,

skal standardværdien for den pågældende konvertering, som benyttet i standardberegningerne for

drivhusgasudledning for den pågældende produktionskæde, benyttes. (Dette er kun muligt, hvis der

findes en standardværdi for drivhusgasudledningen for den pågældende produktionskæde). Det skal for

hver konverteringsfaktor tydeligt fremgå af dokumenterne:

o hvilket input-produkt den vedrører

o hvilket output-produkt den vedrører

o i hvilke enheder konverteringsfaktoren angives

o størrelsen af den pågældende konverteringsfaktor

o hvilken periode den pågældende konverteringsfaktor gælder for.

Oplysningerne om konverteringsfaktorerne kan også integreres i input-, output- eller lagerlister, så længe

de ovenfor anførte kriterier er opfyldt

• Periodisk opgørelse over bæredygtighedsoplysninger. Opgørelsen viser overensstemmelsen mellem

de enkelte partier af biobrændstoffer og mellemprodukter. Ud over at hjælpe virksomheden med at

håndtere deres input-output balance kan opgørelsen anvendes som dokumentation for overholdelse af

massebalanceprincipperne. Det anbefales at lave en periodisk opgørelse mindst én gang om måneden. Do‐

kumentationen skal indeholde:

o Lageropgørelse over partier af biobrændstoffer eller mellemprodukter med identiske bæredygtig‐

hedskarakteristika i starten af den pågældende periode. Det skal tydeligt fremgå, om opgørelsen

foretages i input-ækvivalenter (før anvendelse af konverteringsfaktor) eller output-ækvivalenter

(efter anvendelse af konverteringsfaktor),

o Størrelsen af input-partier med identiske bæredygtighedskarakteristika i den pågældende perio‐

de. Disse mængder skal være sammenfaldende med den ovenfor beskrevne input-dokumentation,

o Størrelsen af output-partier med identiske bæredygtighedskarakteristika i den pågældende perio‐

de. Disse mængder skal være sammenfaldende med den ovenfor beskrevne output-dokumentation,

o Konverteringsfaktoren/konverteringsfaktorerne som benyttes i den pågældende periode,

o Lageropgørelse over biobrændstoffer eller mellemprodukter med identiske bæredygtighedskarakteri‐

stika i slutningen af den pågældende periode. Det skal tydeligt fremgå, om opgørelsen sker i input-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

ækvivalenter (før anvendelse af konverteringsfaktor) eller output-ækvivalenter (efter anvendelse af

konverteringsfaktor).

Eksempel på ovennævnte input- og outputdokumenter og opgørelser fremgår af bilag B.

Som led i opbevaringen af dokumenter vil følgende oplysninger med stor sandsynlighed sikre et tilstræk‐

keligt detaljeret niveau til, at overholdelse af bæredygtighedskriterierne kan vurderes:

• Biobrændstoftype, f.eks. etanol, eller mellemprodukttype, f.eks. rapsolie

• Råmateriale til biobrændstofproduktion, f.eks. sukkerrør

• Produktionsprocestype. Dette er p.t. kun relevant for biobrændstof baseret på palmeolie og hvede. Op‐

lysningen er nødvendig, hvis en aktør vil gøre gældende, at en bestemt procestype har været anvendt

(f.eks. metanopsamling på palmeoliemøllen), således at en lavere standardværdi for drivhusgasemission

kan benyttes

• Oprindelsesland for råmaterialet

• Land hvor biobrændstoffet er indkøbt.

• Hvorvidt råmaterialet er dyrket i NUTS 2-kompliant region (nødvendigt for at fastslå, om standardvær‐

dierne for drivhusgasemission ved dyrkning må anvendes)

• Eventuel certificering under en frivillig, godkendt kontrolordning. Dette kan være en mulighed for at på‐

vise overholdelse af arealkriterierne, mindstekravet for reduktion af drivhusgasudledning og overholdelse

af massebalanceprincippet. Det er ikke alle frivillige ordninger, som omfatter alle kriterier, og det er

muligt at benytte flere frivillige ordninger inden for en produktionskæde

• Hvis der ikke foreligger certificering under en frivillig ordning, skal arealanvendelsen den 1. januar

2008 anføres, for at overholdelse af arealkriterierne kan dokumenteres

• CO

-intensitet. Dette er nødvendigt for at påvise overholdelse af mindstekravet til reduktion af drivhus‐

gasemissioner.

• Bonus på 29 gCO

/MJ for dyrkning på nedbrudte og svært forurenede arealer.

• Eventuel reduktion i emissionerne som følge af akkumulering af kulstof i jorden som følge af forbedret

landbrugsforvaltning.

9 Uafhængig kontrol af oplysninger, som indberettes til Energistyrelsen

Dette kapitel indeholder regler for den kontrol af oplysningerne i virksomhedernes indberetning til

Energistyrelsen, som skal foretages af en uafhængig kontrollant.

Kapitlet indeholder endvidere eksempler på god praksis vedrørende virksomhedernes kontrolprocedurer.

9.1 Krav om kontrol

Virksomheder, som er underlagt iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduk‐

tionsforpligtelsen, skal hvert år inden den 1. april indsende indberetninger til Energistyrelsen med oplys‐

ninger om den leverede mængde biobrændstoffer og deres bæredygtighedskarakteristika samt oplysninger

om den opnåede reduktion ift. reduktionsforpligtelsen, for det foregående kalenderår. Virksomhederne

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

skal sørge for, at oplysningerne bliver kontrolleret af en uafhængig kontrollant, før de forelægges Energi‐

styrelsen.

Kontrollanten skal kontrollere, at de oplysninger, virksomheden indgiver om de iblandede mængder af

biobrændstoffer, den opnåede iblandingsprocent, den opnåede avancerede iblandingsprocent og opnået

reduktionsprocent er rigtige.

Kontrollanten skal endvidere kontrollere de oplysninger om bæredygtighedskarakteristika, som virksom‐

heden indgiver (se afsnit 5.5. med nærmere beskrivelse af, hvilke oplysninger der er tale om). I det

omfang, det leverede biobrændstof stammer fra leverandører, som er certificerede under en godkendt,

frivillig kontrolordning, vil kontrollanten kunne basere sig på denne certificering. Kontrollanten vil alene

skulle kontrollere, at biobrændstofferne hidrører fra certificerede aktører. Bemærk, at en frivillig kontrol‐

ordning også kan omfatte certificering af oplysninger om biobrændstoffet ud over bæredygtighedsoplys‐

ninger, for eksempel information om råmateriale og oprindelsesland. Hvis Kommissionen har godkendt

en sådan kontrolordning, vil Energistyrelsen også godkende denne type af oplysninger.

I det omfang, der ikke foreligger certificering, foretages såkaldt "efterfølgende" kontrol. Det indebærer, at

kontrollen gennemføres, efter at produkterne er leveret fra de pågældende producenter i produktionskæ‐

den. Kontrollen foretages normalt via en risikobaseret stikprøveudtagning, og derfor vil ikke alle data

blive kontrolleret. Det er kontrollanten, som vurderer, hvilket omfang prøveudtagningen skal have.

Hvis en eller flere aktører i produktionskæden ikke er certificeret i henhold til en godkendt, frivillig

ordning, skal leverancen fra de pågældende leverandører underkastes en efterfølgende kontrol. Hvis en

aktør er certificeret i henhold til en frivillig ordning, som alene er godkendt for en del af kriterierne, men

ikke for andre kriterier, skal aktøren underkastes efterfølgende kontrol, for så vidt angår overholdelsen af

de sidstnævnte kriterier.

9.2 Standarder for udførelse af kontrol

Kontrollanter skal ved udførelse af kontrollen følge International Standard on Assurance Engagements

(ISAE 3000). Dette er en standard for afgivelse af erklæringer på ikke-finansielle rapporter.

ISAE 3000 er velegnet til kontrol af den samlede forsyningskæde, og den stiller samtidig krav om, at

kontrollanten har tilstrækkelige kompetencer og viden vedrørende det emne, som skal kontrolleres.

Tabel 2 i meddelelse fra Kommissionen om frivillige ordninger (2010/EC 160/01) indeholder en række

eksempler på, hvordan det kan vises, at kontrollanter overholder kriterierne for udførelse af kontrol. ISAE

3000 er nævnt som en standard for, hvordan kontrollen skal udføres.

Efter kontrol skal kontrollanten fremkomme med en erklæring til virksomheden om de oplysninger, som

virksomheden er i besiddelse af. Kontrollantens erklæring skal afgives med det formål at som minimum

opnå "begrænset sikkerhed" om oplysningernes rigtighed. Termen �½begrænset sikkerhed�½ er defineret i

ISAE 3000. Kontrollantens erklæring skal indsendes til Energistyrelsen som en del af indberetningen.

For at opnå en vellykket kontrolproces anbefales det, at virksomhederne tager kontakt med en kontrollant

på et tidligt tidspunkt i forhold til levering af produkterne og indgåelse af kontrakter herom, således at det

kan sikres, at de relevante oplysninger og den relevante dokumentation vil kunne fremskaffes, og at de

nødvendige dokumentationssystemer er på plads.

9.3 Omfanget af kontrollen

Kontrollen skal omfatte alle oplysninger i indberetningen og den underliggende dokumentation her‐

for. Kontrollen omfatter f.eks. følgende oplysninger vedrørende hvert parti af biobrændstoffer:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

• Mængde af leveret biobrændstof (i liter ved 15°C og energiindhold i GJ)

• Biobrændstoftype

• Biobrændstofråmateriale

• Hvorvidt biobrændstoffet er baseret på et råmateriale, som er på positivlisten på Energistyrelsens

hjemmeside (råmaterialer som kan danne basis for biobrændstoffer, der tælles dobbelt)

• Hvorvidt biobrændstoffet er baseret på et råmateriale, som er på positivlistens del A (råmaterialer som

kan danne basis for biobrændstoffer, der kan medregnes i opfyldelsen af den avancerede iblandingsfor‐

pligtelse)

• Produktionsprocestype

• Oprindelsesland for råmateriale

• Land hvor biobrændstoffet er indkøbt

• NUTS 2-kompliant region

• Frivillig ordning(er) (herunder alle yderligere kontroller/revision hvor disse måtte være foretaget)

• Arealanvendelse den 1. januar 2008

• CO

-intensitet og reduktion i drivhusgasser og dertil hørende baggrundsdata, hvis der anvendes faktiske

værdier vedrørende f.eks. høstudbytte og brug af kvælstofgødning

• Hvorvidt bonus for dyrkning på nedbrudte arealer er anvendt. Da Kommissionen ikke har offentliggjort

en definition på nedbrudte og svært forurenede arealer, kan virksomheder endnu ikke påberåbe sig denne

bonus.

• Eventuel anvendelse af faktoren for akkumulering af kulstof i jorden som følge af forbedret landbrugs‐

forvaltning.

• Dokumenter som dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne

• Den opnåede vugge til grav-reduktionsprocent, som indberettes i det beskrevne indberetningsskema i

5.5.2.

Dokumentation for de nævnte oplysninger, herunder for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, kan

forblive hos den aktør i kæden, som dokumentationen vedrører, og skal således ikke videregives til de

følgende led i produktionskæden. Al dokumentation skal imidlertid opbevares og gøres tilgængelig om

nødvendigt i forbindelse med den efterfølgende kontrol. Der kan f.eks. være tale om landkort, fakturaer,

oplysninger om drivhusgasemissioner, certifikater m.m.)

Ved udførelsen af den efterfølgende, stikprøvebaserede kontrol vil kontrollanten skulle arbejde sig bagud

i produktionskæden ved hjælp af de oplysninger, som er videregivet i overensstemmelse med massebalan‐

ceprincipperne. Det er derfor vigtigt, at aktørerne i produktionskæden samarbejder om at videreformidle

disse oplysninger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Figur 4 viser et eksempel på dataflow inden for en forenklet produktionskæde

Oversættelse af terminologi i figur 4

Engelsk

Mass Balance

Land use Carbon data NUTS 2

Certificates

Feedstock trader

Biofuel trader

Biofuel supply

Record keeping

Process installation

Company

Annual reporting

Dansk

Massebalance

Arealanvendelse CO

-data NUTS 2

Certifikater

Forhandler af råmateriale

Forhandler af biobrændstof

Leverance af biobrændstof

Opbevaring af dokumenter

Procesinstallation

Virksomhed

Årlig afrapportering

9.4 Etablering af system til indberetning af bæredygtighedsoplysninger

For at kunne fremlægge pålidelige bæredygtighedsoplysninger i forbindelse med indberetningen til Ener‐

gistyrelsen bør virksomhederne sikre, at de og deres leverandører har etableret effektive systemer til at

kunne indberette, indhente og opbevare tilstrækkelig og relevant dokumentation for oplysningerne.

Energistyrelsen anbefaler, at virksomhederne udpeger en kontaktperson med ansvar for indberetning af

bæredygtighedsoplysninger.

Alle aktører i produktionskæden skal have etableret et dokumentstyringssystem. Det betyder, at de skal

have et kontrollerbart system til dokumentation af de oplysninger, de videregiver, at dokumentationen

skal gemmes i mindst fem år, og at de skal påtage sig ansvaret for at stille dokumentation og andre

oplysninger til rådighed for kontrollen.

Velfungerende systemer reducerer kontrolomkostningerne. Jo mere pålidelige, systemerne er, jo mindre

arbejde skal der lægges i kontrol af data for at opnå den samme grad af sikkerhed. Det må forventes,

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

at kontrolomkostningerne kan reduceres, hvis kontrollanten har tillid til det system, som har genereret

data. Dokumentation for systemernes effektivitet kan komme fra interne kilder, f.eks. via intern revision i

virksomheden, eller ekstern revision af chain of custody.

9.4.1 God praksis

Det er god praksis at:

• holde kontakt med aktørerne i produktionskæden for at sikre bevidsthed om behovet for samarbejde og

for kontrollerbar efterlevelse af massebalanceprincipperne,

• fremlægge data på en overskuelig måde og så konsistent som muligt over årene (men med plads til

forbedringer af metoden),

• fjerne unødig kompleksitet fra indberetningssystemet:

• arrangere interne kontroller af data,

• sikre, at alle aktører, som leverer data, er bevidst om den omhu det kræver, og sikre, at ansvaret for

levering af oplysninger er pålagt de relevante aktører,

• kortlægge dataflowet inden for virksomheden,

• minimere manuel overførsel af data,

• sikre tilstrækkelige kontroller vedrørende data,

• dokumentere systemet (hvem gør hvad, hvornår m.v.),

• sikre sporbarhed af data over tid for at lette identificering af eventuelle forkerte oplysninger.

9.5 Organisering af kontrol

Alle virksomheder skal indgå aftale med en kontrollant om afgivelse af en erklæring med begrænset

sikkerhed i forhold til indberetningen i henhold til ISAE 3000-standarden.

Kontrollen i forbindelse med indberetningen kræver, at virksomheden gennemgår følgende trin:

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Trin 6

Indgå aftale med en kontrollant, som kan afgive en erklæring med det formål

at opnå begrænset sikkerhed i forhold til indberetningen, som anført i ISAE

3000 standarden

Forelægge relevante oplysninger om biobrændstof og bæredygtighed for kon‐

trollanten

Forelægge understøttende oplysninger og dokumentation, som virksomheden

er i besiddelse af

Tillade besøg fra kontrollanten

Svare på alle kontrollantens spørgsmål

Korrigere eventuelle væsentligt forkerte oplysninger, som kontrollanten har

opdaget

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Trin 7

Forelægge kontrolerklæringen for Energistyrelsen som del af indberetningen

Når virksomheder skal vælge kontrollant, kan følgende vejledning benyttes. Det kan f.eks. kræves, at

kontrolinstansen påviser, at::

• den er uafhængig af virksomheder eller organisationer, der beskæftiger sig med produktion af biobrænd‐

stoffer,

• den har oprettet og opbevarer personalejournaler, som viser, at kontrolpersonalet har de rette kompeten‐

cer og særlige, relevante færdigheder (f.eks. viden om biobrændstofproduktionskæder),

• den har vedtaget effektive procedurer for uddannelse og rekruttering af kompetent personale (medarbej‐

dere og underleverandører),

• den sikrer, at personale med ansvar for kontrol er kompetente i forhold til de funktioner, de udfører,

• den har etableret intern kvalitetskontrol som løbende ajourføres,

• den til stadighed overholder bedste praksis for kontrol.

Formålet med at opnå begrænset sikkerhed er at give moderat sikkerhed for, at bæredygtighedsoplysnin‐

gerne om biobrændstof ikke indeholder væsentlige fejl. Kontrollanterne skal erklære, at de ikke har fået

kendskab til forhold, der indikerer, at der kan være væsentlige fejl, under forudsætning af et passende un‐

dersøgelsesniveau. ISAE 3000 indeholder vejledning til kontrollanter om, hvordan de skal løse opgaven.

Kontrollanten ønsker måske at besøge virksomhederne. Kontrollanten vil gennemgå konsolideringspro‐

cessen og møde den ansvarlige for de oplysninger, som indberettes. Kontrollanten ser på hele produkti‐

onskæden og dataflowet og afprøver gennemførte kontroller.

Kontrollanten kan vælge at benytte en metode baseret på risikovurdering. Derfor vil ikke alle aktører

i produktionskæden blive kontaktet. Den præcise fremgangsmåde kan variere alt efter kontrollant og

produktionskæde.

Varigheden af kontrolprocessen kan være nogle uger, især hvis produktionskæden er kompleks eller

lang, og hvis svar på spørgsmål fra kontrollanten trækker ud. Energistyrelsen anbefaler, at virksomheder

så tidligt som muligt i processen finder deres uafhængige kontrollanter, dvs. i god tid før fristen for

indsendelse af indberetningen til Energistyrelsen.

Kontrollanten kan også vælge at foretage test i løbet af året for at undgå eventuelle flaskehalse i

slutningen af året.

9.5.1 God praksis

Det er god praksis at indgå aftale med kontrollanter så tidligt som muligt i processen for at øge virksom‐

hedens mulighed for at lære af kontrollanten, og således at eventuelle misforståelser kan identificeres

fra starten. Det er almindelig praksis, at data, der skal videregives til kontrollanten, leveres i en samlet

”pakke”, som forventes at indeholde:

• Alle bæredygtighedsoplysninger vedrørende biobrændstoffet,

• Overordnet beskrivelse af produktionskæden

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

• Oplysninger, der dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne

• kontaktoplysninger for aktører på alle trin i produktionskæden

• Eventuelle regneark (i elektronisk form, så kontrollanten kan teste formlerne):

Alle ovennævnte oplysninger er nødvendige til kontrol af data. De bør forelægges for kontrollanten på en

overskuelig og struktureret måde.

9.6 Kriterier til brug for kontrollen

Med hensyn til kontrol i henhold til ISAE 3000 er kriterierne de referencepunkter, som kontrollanten

benytter til at evaluere eller måle emnet for en given kontrolopgave. Ved kontrol af virksomheders

indberetninger skal kontrollanten som minimum benytte følgende kriterier:

Sporbarhed

a. Kan de indberettede oplysninger spores tilbage til aktøren eller aktørerne, som har genereret de

oprindelige oplysninger gennem et massebalancesystem?

b. Findes der tilstrækkelig og relevant dokumentation, som understøtter alle indberettede oplysninger,

dvs. foreligger der oplysninger, som dokumenterer overholdelse af alle kriterierne for arealanven‐

delse, drivhusgasser og massebalance?

Fuldstændighed

a. Foreligger der oplysninger om alle partier af biobrændstoffer?

b. Afspejler indberetningen den samlede mængde biobrændstof, som virksomheden har leveret?

Pålidelighed

a. Er der anvendt pålidelige metoder til beregning og indberetning af faktiske CO

-data?

b. Er de indberettede råmateriale-typer til biobrændstof fra aktører højere oppe i produktionskæden

repræsentative for de faktiske råmaterialer, der er leveret?

c. For biobrændstof leveret med specifikke oplysninger om råmaterialeblanding (f.eks. ved blanding

af tekniske årsager) svarer de indberettede bæredygtighedsoplysninger da til den faktiske råmateria‐

le-sammensætning?

Nøjagtighed

a. Er de indberettede oplysninger indsamlet på en grundig og fejlfri måde

Bemærk, at ikke alle disse kriterier vil være relevante for alle indberetninger (f.eks. benytter ikke alle

virksomheder faktiske data for CO2-emissioner). Endvidere kan nogle kontrollanter vælge at anvende

yderligere kriterier.

9.7 Kontrolrapport

Det er praksis, at kontrollanten indsender en rapport ud over erklæringen til deres klient (virksomhe‐

den). Det anses for god praksis, hvis denne rapport indeholder oplysninger om virksomhedens system til

indsamling af oplysninger om overholdelse af bæredygtighedskriterierne samt anbefalinger til forbedrin‐

ger. Formålet med sådanne oplysninger er at gøre det nemmere for Energistyrelsen og virksomhederne at

forstå processen og forbedre resultaterne. Herudover øger sådanne oplysninger kontrollantens muligheder

for at overføre viden til den virksomhed, som indsender indberetningen. Bemærk, at kontrollantens

rapport skal stiles til de ansvarlige fra den indberettende virksomhed, ikke til Energistyrelsen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

ISAE 3000 indeholder vejledning om standardindholdet i en kontrollants rapport. For at sikre ensartethed

af kontrol mellem virksomhederne, indeholder Bilag C til denne håndbog vejledning om de oplysninger,

der skal indgå i kontrollantens erklæring.

Bemærk, at hvis kontrollen viser, at visse oplysninger i indberetningen ikke kan dokumenteres, skal

virksomhederne ændre de pågældende oplysninger, således at de herefter kan dokumenteres. Verifikator

kan ikke godkende indberetningen uden anmærkning om forholdet, hvis de pågældende oplysninger ikke

ændres. Der skal foreligge bemærkninger om, hvilke og hvor mange data der er ændret, hvor det måtte

være relevant. Biobrændstoffer, for hvilke man ikke har kunnet dokumentere og kontrollere de krævede

bæredygtighedsoplysninger, kan ikke anses for at overholde bæredygtighedskriterierne.

Erklæringer, der ikke indeholder alle de ønskede oplysninger beskrevet i bilag C, vil ikke blive anset for

at give et tilstrækkeligt grundlag for sikkerhed. Energistyrelsen forventer, at alle de ønskede oplysninger

i bilag C er omfattet af erklæringen. Hvis der ikke er dokumentation for et bestemt punkt, forventer

Energistyrelsen en erklæring om årsagen til den manglende dokumentation.

Kontrollanten afgiver en erklæring om de bæredygtighedsoplysninger vedrørende biobrændstof, som

virksomheden er i besiddelse af. Kontrollanterne bruger deres erfaring og dømmekraft til at afgøre, om de

mener, at der kan eller ikke kan forekomme væsentlige fejl i virksomhedens oplysninger.

En erklæring �½uden forbehold�½ om indberetningen kan f.eks. lyde som følger:

�½Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger forhold, der får os til at tro, at oplysningerne ikke er

udarbejdet i alle væsentlige henseender i overensstemmelse med kontrolkriterierne. �½

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

29)

30)

31)

32)

33)

34)

35)

34)

36)

34)

37)

34)

38)

39)

Direktiv 2009/28/EF og direktiv 2009/30/EF – når der i denne håndbog henvises til bestemmelser eller bilag, der indgår i begge direktiver, nævnes kun

VE-direktivet.

Støtte så som fritagelse fra CO2-afgift forudsætter ligeledes overholdelse af bæredygtighedskriterierne, men håndbogen omfatter ikke dokumentation af,

at denne forudsætning er opfyldt, eller konsekvenserne af manglende opfyldelse i relation til afgiftsfritagelsen.

Kriterierne gælder også for flydende biobrændsler til brug for varme- og elforsyning, dokumentation for overholdelse i relation til denne anvendelse er

ikke omfattet af denne håndbog.

Råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet, som

fastsat efter kriterier i Kommissions forordning (EU) 2019/807 af den 13. marts 2019.

Https://ens.dk/ansvarsomraader/transport/biobraendstoffer under UER-fanen.

Artikel 17(6) i VE-direktivet kræver, at biobrændstofråmaterialer fra EU også overholder Kommissionens krav til "krydsoverensstemmelse" (Rådets

forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for direkte støtteordninger til landmænd i henhold til den fælles landbrugspolitik og

etablering af visse støtteordninger for landmænd).

I overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om praktisk gennemførsel af direktivet (2010/C 160/02), og ulig de andre bæredygtighedskrav,

kræves der ikke kontrol af overholdelse af dette specifikke kriterium fra virksomhedernes side. Medlemsstaterne forventes at henholde sig til deres eksi‐

sterende kontrolsystemer for at sikre, at landmænd opfylder deres krydsoverensstemmelseskrav. Hvis en medlemsstats kontrolsystemer viser sig at være

fejlbehæftet angående krydsoverensstemmelseskravene, skal medlemsstaten dog tage dette med i betragtning ved vurderingen af, hvilke biobrændstoffer

der tillades at blive talt med ved opfyldelsen af målet for vedvarende energi.

Råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet, som

fastsat efter kriterier i Kommissions forordning (EU) 2019/807 af den 13. marts 2019.

Ækvivalensudskiftning var almindelig praksis i EU under den fælles landbrugspolitik. Det beskriver, hvordan afgrøder dyrket under kontrakt til

energianvendelse (enten dyrket på brakmark eller med EU-energibistand) kan erstattes af andre materialer inden for EU, der ikke er blevet dyrket under en

energikontrakt. Der er i princippet tale om en book and claim-metode.

Https://ens.dk/ansvarsomraader/transport/biobraendstoffer her kan positivlisten findes.

Direktivet tillader også brug af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem EU og tredjelande som dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskri‐

terierne. På nuværende tidspunkt er der ikke indgået sådanne aftaler.

Energistyrelsen foretrækker brug af frivillige ordninger med henblik på at bevise overholdelse, da det øger pålideligheden for bæredygtighedssystemet. I

Kommissionens meddelelse om frivillige ordninger (2010/C 160/01) står, at "en frivillig ordning bør sikre, at de økonomiske aktører undergår en audit,

inden der gives tilladelse til, at de deltager i ordningen." En frivillig ordning vil derfor tilbyde en højere procentdel af revision og derfor et højere niveau

af sikkerhed på forhånd frem for efterfølgende kontrol af oplysninger om arealanvendelse, der kun ville kunne kontrollere et udvalg af fremsatte påstande

gennem forsyningskæden.

En frivillig ordning, som nævnt i VE-direktivet kan være et certificeringssystem ifølge hvilket virksomheder i produktionskæden certificeres af en

uafhængig certificeringsinstitution efter en række bæredygtighedskriterier og -indikatorer.

Det er den frivillige ordnings indehavers ansvar at ansøge Kommissionen om godkendelse i henhold til Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra

vedvarende energikilder.

Https://ec.europa.eu/energy/topics/renewable-energy/renewable-energy-directive/renewable-energy-transparency-platform.

Forudsat, at aktørerne i produktionskæden bliver certificeret ifølge den version af den frivillige ordning, som Kommissionens afgørelse henviser til.

Se Meddelelse om frivillige ordninger (2010/C 160/01), afsnit 2.

Se skemaer via link: https://ens.dk/ansvarsomraader/transport/biobraendstoffer.

”Retningslinjer for brug af Upstream Emission Reductions (”UER’ere”) i 2020 til opfyldelse af kravet om 6 pct. reduktion af drivhusgasemissionerne

efter Brændstofkvalitetsdirektivet. ”

“GUIDANCE NOTE on approaches to quantify, verify, validate, monitor and report upstream emission reductions”.

Kommissionens beslutning af 12. januar 2011 om visse typer af oplysninger om biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som de økonomiske aktører

skal indberette til medlemsstaterne.

Kommissionen har endnu ikke offentliggjort vejledninger om, hvad definitionen på et nedbrudt areal er. Før denne vejledning offentliggøres, kan bonus

for nedbrudt areal ikke anvendes af virksomheder, se også afsnit 7.3.3.

BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. BioGrace har udviklet et værktøj til beregning af drivhusgasser, som er

tilgængeligt på http://www.BioGrace.net/.

Biograce beregningsreglerne kan findes på Biograce website: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations.

Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations.

Http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en. htm.

Bemærk, at det er tilladt fysisk at blande alle biobrændstoffer på et hvilket som helst tidspunkt i forsyningskæden.

BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted:

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations.

Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations.

BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland.. Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted:

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations.

Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations.

Http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en. htm.

Http://ec.europa.eu/energy/renewables/biofuels/doc/ecofys_report_annotated_example_carbon_stock_calculation. pdf.

Denne afgørelse er tilgængelig online: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do? uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF.

Organiske kulstofniveauer i jorden kan traditionelt måles ved hjælp af massetab ved antændelse eller vådoksidation. Dog er nyere teknikker ved at blive

udviklet, der enten kan udføres i felten eller som fjernmåling (infrarød refleksspektrometri, hyperspektral fjernmåling).

Denne afgørelse er tilgængelig online: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do? uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF.

Klimaregion og jordbundstypedatalag er tilgængelig online fra http://eusoils.jrc.ec.europa.eu/projects/RenewableEnergy/.

Denne afgørelse er tilgængelig online: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do? uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF.

VE-direktivet, lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. kræver, at der anvendes et massebalan‐

cesystem. Kommissionen offentliggjorde i januar 2011 en oversigt over chain of custody systemer, og i henhold hertil er massebalancesystemet det eneste

tilladte system.

Det er ikke tilladt at inddrage flere fysiske lokaliteter i opgørelsen, selv om den pågældende aktør ejer disse lokaliteter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

40)

41)

Aktører, som benytter en frivillig ordning til massebalancen, skal benytte den periode for opgørelse af massebalancen, som fastlægges i den frivillige

ordning.

Dette kan fremstå som en noget konstrueret situation, men formålet er at vise den problemstilling, som er relevant her.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Bilag A

Regler om arealkategorier

Dette bilag indeholder regler om de arealkategorier, der kan anvendes i forbindelse med indberetning til

Energistyrelsen om overholdelse af arealkriteriet i de tilfælde, hvor producenterne af råmaterialer ikke er

omfattet af certificering under en godkendt frivillig kontrolordning.

I bilaget er givet en nærmere definition af den enkelte arealkategori. For hver kategori er endvidere angi‐

vet, under hvilke betingelser arealkriterierne vedrørende biodiversitet, kulstoflager og tørvebundsarealer

vil være opfyldt, hvis råmaterialet stammer fra et areal, som befandt sig i den pågældende arealkategori i

januar 2008.

Tabel 1: Oversigt over arealkategorier, der kan indberettes vedrørende arealets status i januar

2008. Tabellen viser endvidere, om og under hvilke betingelser de enkelte bæredygtighedskriterier

er overholdt, hvis råmaterialet til biobrændstof er høstet inden for den pågældende arealkategori.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Arealkategori

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel 17(4))

Overholdes

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets artikel 17(5))

Overholdes

Agerjord – ikke-

beskyttet

Agerjord – beskyttet

Agerjord må ikke være et

naturbeskyttet område som

defineret i VE-direktivets artikel

17(3)(b). Kategorien omfatter

agerjord (herunder rismarker og

brakmarker

) og

landbrugsskovsystemer, hvor

plantevækststrukturen ligger

under tærsklerne for

skovarealkategorier

Samme som ovenfor, men hvor

Overholdes, hvis det

agerjorden ligger i

dokumenteres, at produktion af

naturbeskyttet område som

råmaterialet ikke har grebet

defineret i VE-direktivets artikel

forstyrrende ind i

17(3)(b).

naturbeskyttelsen af området. Den

krævede dokumentation vil

afhænge af den specifikke

naturbeskyttelsestype, men kan

forventes at omfatte bevis på

tiltag for at undgå at skade eller

for aktivt at fremme

naturbeskyttelsen.

Overholdes

Græsarealer (og

skovklædte arealer,

der ikke er

klassificeret som

skov) med

Dokumentation kan også bestå i

henvisning til en frivillig

kontrolordning, som omfatter

biodiversitetskriteriet.

Denne kategori omfatter

Overholdes, hvis græsarealerne

Overholdes, hvis

græsningsarealer og græsgange,

ikke er græsarealer med stor

drivhusgasudledning fra ændringen i

der ikke anses for at være

biodiversitet.

arealanvendelse tages i betragtning,

agerjord, men som har

og mindstekravet om reduktion af

landbrugsmæssig

drivhusgasemissionen stadig

anvendelse. Kategorien omfatter

overholdes.

Overholdes

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

landbrugsmæssig

anvendelse

Græsarealer (og

skovklædte arealer,

der ikke er

klassificeret som

skov) uden

landbrugsmæssig

anvendelse

Skov >30 %

også systemer med

træbevoksning og andre typer

plantevækst end græs så som

urter og krat, der er under

tærskelværdierne for

skovarealkategorierne, og som

har en landbrugsmæssig

anvendelse. Den omfatter

endvidere extensivt dyrkede

græsningsarealer samt varige

græsgange og arealer med

dyrkning af hø, som er intensivt

plejede (f.eks. med gødning,

vanding eller ændring af sorter).

Denne kategori omfatter

Overholdes, hvis græsarealerne

Overholdes, hvis

græsarealer uden

ikke er græsarealer med høj

drivhusgasudledning fra ændringen i

landbrugsmæssig

biodiversitet

arealanvendelse tages i betragtning,

anvendelse. Kategorien omfatter

og mindstekravet om reduktion af

også systemer med

drivhusgasemissionen stadig

træbevoksning og andre typer

overholdes.

plantevækst end græs så som

urter og krat, der er under

tærskelværdierne for

skovarealkategorierne, og som

ikke har en landbrugsmæssig

anvendelse.

Sammenhængende skovklædt Overholdes, hvis det kan bevises,

Dette arealkriterium vil normalt

område, dvs. et område, der

at den relevante skov ikke var

ikke være overholdt.

dækker mere end en hektar og

primær skov (dvs. ikke havde

med træer højere end fem meter tegn på menneskelig indgriben

Det overholdes dog, hvis det

og en kronedækningsgrad, der er som f.eks. skovdrift), og at arealet dokumenteres, at skovens status ikke

over 30 %, eller med træer, der ikke lå i et område udpeget til

er forandret. Bevis på skovens

kan nå disse tærskler på

naturbeskyttelse

omfang og karakter og dens

lokaliteten.

kronedækningsgrad skal foreligge for

januar 2008 og for tidspunktet, hvor

råmaterialet blev høstet.

Overholdes

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Skov 10-30 %

Vådområde

Et område, der dækker mere end Overholdes, hvis det kan bevises,

en hektar med træer højere end at den relevante skov ikke var

fem meter og en

primær skov (dvs. ikke havde

kronedækningsgrad på mellem tegn på menneskelig indgriben

10 % og 30 %, eller træer i stand som f.eks. skovdrift), og at arealet

til at nå disse tærskler på

ikke lå i et område udpeget til

lokaliteten,

naturbeskyttelse.

Område, der er dækket af vand Overholdes, hvis det kan påvises,

eller er vandmættet permanent at det relevante vådområde ikke

eller i en betydelig del af året.

var primær skov, ikke var

beliggende i udpeget

naturbeskyttelsesområde og ikke

var græsareal med høj

biodiversitet.

Overholdes, hvis beviser fremlægges

på, at skovens status ikke er ændret,

eller hvis drivhusgasudledninger fra

ændringer i arealanvendelsen tages i

betragtning, og kravet om reduktion

af drivhusgasemissionen stadig

overholdes.

Dette arealkriterium vil normalt

ikke være overholdt.

Det overholdes kun, hvis det kan

dokumenteres, at vådområdet ikke er

forandret.

Overholdes

n/a

Udrænet

Tørvebundsareal

Drænet

tørvebundsareal

Dokumentation for vådområdets

omfang og karakter skal være oplyst

for januar 2008 og for tidspunktet,

hvor råmaterialet blev høstet.

Dvs. tørvebundsareal, der ikke Overholdes, hvis det kan påvises,

n/a

Dette arealkriterium vil normalt ikke

var drænet (enten delvist eller at det relevante tørveområde ikke

være overholdt.

fuldstændigt) i januar 2008.

var primær skov, ikke var

beliggende i et udpeget

Overholdes, hvis det kan dokumenteres,

naturbeskyttelsesområde og ikke

at arealet ikke er blevet drænet.

var græsareal med høj

biodiversitet.

Dvs. tørvebundsareal, der enten Overholdes, hvis det kan påvises,

n/a

Overholdes, hvis der fremlægges bevis

var delvist eller fuldstændigt

at det relevante vådområde ikke

på, at arealet var fuldstændig drænet i

drænet i januar 2008.

var primær skov, ikke var

januar 2008, eller der ikke er foregået

beliggende i udpeget

nogen dræning af arealet siden januar

naturbeskyttelsesområde og ikke

2008. Det betyder, at for

var græsareal med høj

tørvebundsarealer, der var delvist drænet i

biodiversitet.

januar 2008, vil en yderligere, dybere

dræning, som påvirker arealer der ikke

var fuldstændigt drænet, være en

overtrædelse af kriteriet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Nedbrudt areal

Arealet var ikke i brug til

landbrug eller nogen anden

aktivitet i januar 2008, og

hører ind under følgende

kategorier:

a) �½stærkt nedbrudt areal�½,

herunder arealer, der tidligere

blev brugt til landbrug, og som, i

en betydelig periode, enten

havde betydeligt saltindhold

eller fremviste meget lavt

indhold af organisk materiale og

er blevet stærk eroderet, eller

b) �½stærkt forurenet areal�½ der er

uegnet til dyrkning af fødevarer

og foderstoffer på grund af

jordforurening.

Alle udviklede arealer, herunder

transportinfrastruktur og

menneskelig bebyggelse af

enhver størrelse, medmindre det

allerede er omfattet af andre

kategorier. Eksempler på

bebyggelse omfatter arealer

langs gader, i områder med

beboelse (landlig og bymæssig)

og erhverv, i offentlige og

private haver, på golfbaner og

sportsbaner og i parker, såfremt

arealet er funktionelt eller

administrativt forbundet med

specifikke byer, landsbyer eller

anden bebyggelse og ikke er

I skrivende stund har Kommissionen ikke offentliggjort yderligere oplysninger, hvordan nedbrudt areal yderligere

skal defineres. Det er ikke muligt at sige, hvorvidt råmaterialer fra nedbrudte arealer i alle tilfælde overholder

arealkriterierne.

Bebyggelse

Overholdes

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

anført i anden

arealanvendelseskategori.

1Brakjord

er et begreb forbundet med EU�½s fælles landbrugspolitik. Det henviser til arealer, der er taget ud af produktionen for at mindske risiko for fødevareoverskud, mens det øger muligheden for miljømæssige fordele. Fra 2007

er brakjord blevet afskaffet i henhold til den fælles landbrugspolitik. Også i tråd med den fælles landbrugspolitik omfatter agerjord brakjord og græsmarker som del af en landbrugsmæssig rotation (denne type areal skal have været

græsmark i under 5 år for stadig at blive medregnet som landbrugsjord).

meddelelse fra Kommissionen 2010/C 160/02 klassificeres plantager med flerårige afgrøder, herunder oliepalmeplantager, som agerjord.

3Definition

fra IPCC�½s retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser, bind 4, 2006

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Bilag B

Eksempler på chain of custody dokumenter

Dette bilag indeholder beskrivelse af, hvilke oplysninger aktører i produktionskæden sædvanligvis skal

videregive til næste trin i kæden, og giver eksempler på de dokumenter, der skal udarbejdes og videresen‐

des med henblik herpå.

Det er den virksomhed, der har indberetningsforpligtelsen til Energistyrelsen, som beslutter, hvilke

oplysninger der skal indberettes for at dokumentere overholdelse af loven om bæredygtige biobrændstof‐

fer. Oplysningerne er tilvejebragt ved, at de enkelte operatører i produktionskæden videregiver egne

bæredygtighedsoplysninger til næste led. Aktørerne i produktionskæden skal opbevare chain of custody

opgørelser, som gør det muligt at spore bæredygtighedsoplysninger tilbage i kæden.

En aktørs "output-dokumenter" fungerer som "input-dokumenter" for den næste aktør nedstrøms i pro‐

duktionskæden. De væsentligste data kommer fra landbrug/plantager, møller og biobrændstofproducen‐

ter. Grossister og forhandlere skal også foretage og opbevare bæredygtighedsopgørelser og videregive

bæredygtighedsoplysningerne til den næste aktør i kæden.

Oplysninger fra landbruget/plantagen skal fremgå af output-dokumenter fra landbruget/plantagen. Obli‐

gatoriske data omfatter råmateriale, oprindelsesland og oplysninger om NUTS 2-region (hvis dyrkning

sker i EU). Hvis et landbrug er certificeret under en frivillig ordning, der er godkendt til kontrol af

arealkriterierne, skal navnet på denne frivillige ordning medtages i output-dokumentet. Hvis et landbrug

ikke er certificeret under en frivillig ordning godkendt efter arealkriterierne, skal landbruget give oplys‐

ninger om arealanvendelsen i januar 2008 for at dokumentere overholdelse af arealkriterierne. Hvis den

virksomhed, som indberetter til Energistyrelsen, ønsker at anvende faktiske drivhusgasemissioner ved

indberetningen, har virksomheden endvidere brug for, at landbrug/plantage videregiver oplysninger til

brug herfor. Dette kan være oplysning om NUTS-2-region, der gør det muligt at anvende en beregnet,

regional emissionsværdi, eller det kan være oplysninger til brug for beregning af drivhusgasudledning

fra dyrkningen (høstudbytte og kvælstofgødningsbrug), eller landbruget kan foretage beregning af faktisk

-intensitet ved fremstillingen af råmaterialer efter metoden i VE-direktivet. Hvis det er relevant, skal

landbruget også oplyse, om faktoren for akkumulering af kulstof i jorden kan anvendes.

Tabel 2 viser et eksempel på et simpelt output-dokument fra et landbrug, i dette eksempel et parti dansk

raps til en rapsmølle. Bemærk, at "produkt" her henviser til det produkt, som landbruget fremstiller, og

som svarer til det råmateriale, som den indberetningspligtige virksomhed i sidste ende indberetter til

Energistyrelsen.

Tabel 3 viser et eksempel på et mere omfattende output-dokument vedrørende et parti dansk raps til

rapsmøllen. Dette landbrug har valgt at levere data om høstudbytte og kvælstofgødning, der kan bruges af

aktører længere ned i kæden til at beregne den faktiske CO2-intensitet for dyrkningsfasen.

Tabel 4 giver et eksempel på tilsvarende input-dokument for rapsmøllen.

Tabel 2: Eksempel på simpelt output-dokument fra et landbrug (F1) der leverer raps til mølle C1

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Frivillig ordning

Oprindelses-land

Transaktions-da‐

22001 16-1-20 C1

Raps

1.000

Ingen

Tabel 3: Eksempel på mere omfattende output-dokument fra et landbrug (F2) der leverer certifice‐

ret raps til mølle C1

Frivillig ordning

(arealanvend-el‐

se)

Arealanvendelse

den 1. januar

2008

Parti nr.

Oprindelsesland

Transaktions-da‐

Høstudbytte (t/

ha)

Kvælstof-gød‐

ning (kg/ha)

180

Kvælstofgødning

(kg/ha)

180

Modtagende

virksomhed

Produkt

Mængde (ton)

NUTS 2-kom‐

pliant region

22001 16-1-20 C1

Raps

2.000

ISCC

Agerjord – 3

ikke-beskyt‐

tet

1Landmænd/plantageejere

kan også indberette CO -intensitet ud fra en beregning af CO -intensitet for deres råstoffer. De vigtigste data er høstudbytte og

brug af kvælstofgødning.

Tabel 4: Eksempel på et input-dokument til en rapsmølle. Denne mølle modtager certificeret raps

fra landbrugene F1 og F2

Frivillig ordning

(arealanvend-el‐

se)

Leverings-virk‐

somhed

Arealanvend-else

den 1. januar

2008

Parti nr.

Oprindelses-land

Produkt

Mængde (ton)

Transaktions-da‐

NUTS 2-kom‐

pliant region

Høstudbytte

(t/ha)

22001

16-1-20 F1

16-1-20 F2

Raps

1.000

ingen

Agerjord -

– ikke-be‐

skyttet

Agerjord 3

– ikke-be‐

skyttet

22002

Raps

2.000

ISCC

Alle andre aktører i kæden kan vælge at tilføje oplysninger om en frivillig ordning, hvis de er certificeret

ifølge en frivillig ordning godkendt til at dokumentere overholdelse af mindstekravet til drivhusgasemis‐

sioner og/eller massebalanceprincipperne. Hvis de ønsker, kan aktørerne også vælge at tilføje deres egne

data relevante for drivhusgasberegning, hvis den virksomhed, som skal indberette til Energistyrelsen,

ønsker at basere indberetningen på faktiske beregninger af emissioner. Relevante data fra mølle eller

biobrændstofproducent kan f.eks. være data om el- og gasforbrug og høstudbytte. Hvis virksomheden der‐

imod vælger at benytte en standardværdi for drivhusgasemission til deres indberetning til Energistyrelsen,

Arealanvendelse

den 1. januar

2008

Agerjord – ikke-be‐

skyttet

Parti nr.

Modtagende

virksomhed

Produkt

Mængde (ton)

NUTS 2-kom‐

pliant region

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

har virksomheden alene brug for oplysninger om råmaterialetype og eventuelt om produktionsprocessen

(se næste afsnit).

Oplysninger om "produktionsprocessen" er aktuelt kun relevant i forbindelse med anvendelsen af to typer

af råmaterialer til biobrændstoffer – palmeolie og hvede. For palmeolie er det relevant for møllen at

notere, hvorvidt der anvendes metanopsamling. For hvede er det relevant for bioetanolproducenten at

notere, hvilket procesbrændstof der anvendes, og hvorvidt anlægget bruger kraftvarme.

Tabel 5 viser et eksempel på en fortegnelse over konverteringsfaktoren på en rapsmølle. Konverterings‐

faktoren udtrykker, hvor meget rapsolie (output) der kan fremstilles fra en given mængde af raps (in‐

put). For hver ton af rapsinput fremstilles der i eksemplet 400 kg rapsolie, og konverteringsfaktoren er

derfor 0,40.

Tabel 5: Eksempel på rapsmølles konverteringsfaktor

Konverteringsparametre

Raps til rapsolie

Input

Raps

Output

Rapsolie

Enhed

Kg rapsolie / kg raps

Værdi

0,40

Gyldig fra

1-1-2011

Gyldig indtil

1-6-2011

Tabel 6 giver et eksempel på et output-dokument fra en biodieselproducent. I eksemplet har biodieselpro‐

ducenten beregnet drivhusgasintensiteten frem til og med biodieselfremstillingen. Hvis den virksomhed,

som foretager årlig indberetning til Energistyrelsen, anvender standardværdier til indberetningen, vil det

ikke være nødvendigt for biodieselproducenten at foretage en sådan beregning. Bonus for dyrkning på

nedbrudt areal er ikke angivet, da der ikke på nuværende tidspunkt er fastlagt en definition heraf.

Tabel 6: Eksempel på et output-dokument fra en biodieselproducent. Dette biodieselanlæg forsyner

virksomhed G med rapsbiodiesel

NUTS 2-kompliant

region

Frivillig ordning

(arealanvendelse)

Frivillig ordning

(drivhusgas)

Frivillig ordning

(massebalance)

Arealanvendelse den

1. januar 2008

-intensitet

¬(g

e / MJ)

Bonus fra udpinte

arealer:

Akkumulering af

kulstof i jorden

Modtagende virk‐

somhed

Produkt

Transaktionsdato

Oprindelsesland

(råstof)

Mængde (ton)

Råmateriale

Parti nr.

2300120-1- G

2011

FAME Raps 400

2300220-1- G

2011

FAME Raps 800

ingen ingen Ingen Ager‐ 32

jord –

ikke-

be‐

skyttet

ISCC ingen ingen Ager‐ 36

jord –

ikke-

be‐

skyttet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Tabel 7 viser et eksempel på et input-dokument fra en virksomhed, som leverer biobrændstof til transport‐

sektoren, og som derfor er indberetningspligtig til Energistyrelsen. Forskellige råmaterialer er repræsen‐

teret i dette eksempel. Bemærk, at oplysning om NUTS-2-region ikke er relevant, da råmaterialet ikke

stammer fra EU.

Tabel 7: Eksempel på et input-dokument til en virksomhed, som er indberetningspligtig til Energi‐

styrelsen. Denne virk-somhed modtager palmeoliebaseret HVO fra biobrændstofproducenter B1 og

B2.

Arealanvendelse den 1. januar 2008

Akkumulering af kulstof i jorden

Frivillig ordning (massebalance)

Frivillig ordning (arealkriteri‐

er)(areal(arealanvendelseterier

Oprindelsesland (råmateriale)

Frivillig ordning (drivhusgas)

-intensitet (g CO

e / MJ)

Bonus fra udpinte arealer:

NUTS 2-kompliant region

Købsland (biobrændstof)

Leveringsvirksomhed

Produktionsproces

Biobrændstof type

Transaktionsdato

33001 20-1- B1 HVO CPO Metan- 900 Indo‐

2011

opsam-

nesien

ling

Mængde (ton)

Råmateriale

Parti nr.

33002 20-1- B2 HVO CPO -

2011

300

Malay‐

sia

Ingen ingen ingen Ager‐ 29

jord –

ikke-

beskyt‐

tet

RSPO ingen ingen Ager‐ 62

jord –

ikke-

beskyt‐

tet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Bilag C

Kontrollantens erklæring ved indberetning

Titel

Adressat

Skal indeholde ordene �½uafhængig kontrolerklæring�½

Adressaten er aktøren eller aktørerne, som erklæringen er adresseret til, dvs.

ledelsen af den virksomhed, der har pålagt kontrollanten opgaven. Denne

erklæring skal også klarlægge relevante ansvarsområder for virksomheden og

kontrollanten, nemlig at virksomheden har ansvaret for at levere nødvendige

oplysninger om alle indberetningsemner til kontrollanten, og at kontrollanten

har ansvaret for at udføre kontrol med begrænset sikkerhed af disse oplysnin‐

ger og udarbejde rapporten.

Omfatter en erklæring om, at kontrollen er udført i henhold til ISAE 3000 eller

tilsvarende (bemærk: kontrollen kan ikke kun udføres ”med henvisning til”

ISAE 3000).

En beskrivelse af emnet og de indeholdte oplysninger, herunder:

Henvisning til det specifikke dokument omfattet af denne erklæring, dvs. ind‐

beretning fra virksomheden til Energistyrelsen om opfyldelse af iblandingsfor‐

pligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen.

Kriterier

Her angives de kriterier, der er anvendt til evaluering af indberetningen. De

vigtigste kriterier er:

Sporbarhed:

Kan de indberettede bæredygtighedsoplysninger spores tilbage til aktøren eller

aktørerne, som har genereret de oprindelige oplysninger gennem et relevant

massebalancesystem?

Er der tilstrækkelige og relevante beviser tilgængelige til at understøtte alle

bæredygtighedsoplysningerne?

Fuldstændighed:

Foreligger der oplysninger om alle partier af produkter?

Afspejler de tilgængelige bæredygtighedsoplysninger den samlede, indberette‐

de mængde af biobrændstof?

Pålidelighed:

Er pålidelige og konsistente metoder fulgt for beregning og indberetning af

faktiske CO

-data?

ISAE 300-erklæ‐

ring (eller tilsva‐

rende)

Emne

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Præcision:

Er bæredygtighedsoplysningerne indsamlet på en grundig og fejlfri måde

Indberettede op‐

Alle nødvendige oplysninger i henhold til afsnit 5.5 af dette vejledende doku‐

lysninger

ment.

Resumé af udført

Et resumé over udført arbejde, herunder alle begrænsninger i udformning,

arbejde

tidsplan og omfang af procedurerne for bevisindsamling. Beskrivelsen skal

være tilstrækkeligt detaljeret til, at læseren af erklæringen let kan forstå,

hvilket arbejde kontrollanten har udført. Det skal omfatte en beskrivelse af,

hvilke aktiviteter der er blevet udført i virksomheden, og hvordan beviser

på bæredygtighedsoplysninger gennem produktionskæden er blevet testet. For

eksempel:

Gennemført interviews med _____ for at få forståelse af _____.

Gennemført en gennemgang og test af målinger af data for kulstof og bæ‐

redygtighed, indsamlings- og indberetningssystemer og processer, herunder

_____.

Gennemgået massebalanceoplysninger, herunder _____.

Gennemført interviews med leverandører for at fastslå ______

Begrænsninger

Alle begrænsninger i den kontrol, som er gennemført ud fra de opstillede

kriterier. Anførte begrænsninger skal kun medtages for at præcisere omfanget

af kontrolaktiviteterne – ikke som en modsigelse af den formelle erklæring.

Konklusionen og eventuelle forbehold ved denne konklusion

Bemærk, at indberetninger med konklusioner med forbehold vil blive nøje

vurderet af Energistyrelsen, og at dette kan føre til, at Energistyrelsen ikke kan

godkende de omfattede biobrændstoffer som bæredygtige.

En konklusion med begrænset sikkerhed og uden forbehold kan f.eks. udfor‐

mes således:

�½Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger forhold, der får os til at tro, at

oplysningerne ikke er udarbejdet i alle væsentlige henseender i overensstem‐

melse med kontrolkriterierne. ”

Andre relevante

bemærkninger

Alle andre relevante bemærkninger (efter behov) – de skal være klart adskilt

fra konklusionen og formuleret så de ikke påvirker denne.

Konklusion og

forbehold

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Bilag D

Indberetningsemner

Standardtermer for indberetning af biobrændstoftypen

Brændstoftype beskrivelse

Biodiesel CHVO

Biodiesel ME

Biodiesel UCO

BioETBE

BioMTBE

Bioethanol

Biogas

Ren, vegetabilsk olie

BioTAEE

Biobutanol

DME

FT diesel

Methanol

Brændstoftype kode

CHVO

HVO

UCO

ETBE

MTBE

EtOH

BIOGAS

PPO

TAEE

BUTYL

DME

FTD

MetOH

Standardtermer for råmaterialer

Råmateriale

Byg

Cassava

Majs

Majs (fællesskabsproduceret)

Majs (fremstillet uden for EU)

Majsolie

Kokos

Tør gødning

Dyrket træ

Jatropha

Gødning

Melasse

Kommunalt fast affald

Raps

Palme

Sojabønner

Sukkerroe

Sukkerrør

Solsikke

Sukkerhirse

Kode

BARL

CASS

CORN

ECCORN

NECCOR

COIL

COCO

DMANU

FWOOD

JATRA

MANURE

MOL

MSW

OSR

PALM

SOY

SBEET

SCANE

SUN

SSORG

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Talg

Talg – undtage kategori 3

Talg – kategori 3 eller ukendt

Triticale

Brugt madlavningsolie

Affaldstræ

Våd gødning

Hvede

Hvedehalm

TALL

TALLEX3

TALL3

TRICAL

UCO

WWOOD

WMANU

WHEAT

WHSTRA

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

Bilag E

Ordliste

CPO Rå palmeolie

2eq

ækvivalent

DK Danmark

EC Europa-Kommissionen

EU Den europæiske union

FAME Fedtsyremethylester

FQD Direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie

GHG Drivhusgas

GJ Gigajoule

HVO Hydrobehandlet vegetabilsk olie

ISO Den Internationale Standardiseringsorganisation

ISAE 3000 International Standard on Assurance Engagements 3000

ISCC International Sustainability and Carbon Certification (international bæredygtigheds- og kulstofscer‐

tificering)

LUC Ændringer i arealanvendelse

kg Kilogram

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

25. januar 2021.

Nr. 91.

MBS Massebalancesystem

MJ Megajoule

NUTS 2 Nomenclature of territorial units for statistics (fælles nomenklatur for statistiske regionale

enheder), niveau 2.

RSPO Round Table for Sustainable Palm Oil (rundbord om bæredygtig palmeolie)

VE-direktivet Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder