Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. februar.2021
J nr.
2021-5597
Orientering om at bekendtgørelse sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om
tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsboliger
(Bygningspuljen).
Formålet med bekendtgørelsen er at implementere den justering af Bygningspuljen,
som aftalekredsen bag energiaftalen 2018 og
Klimaaftale for energi og industri mv.
2020
blev enige om at foretage d. 29. januar 2021 baseret på erfaringerne fra
åbningen af første ansøgningsrunde i oktober 2020 med henblik på at sikre en
mere jævn administration og mindske de stop-go effekter, som markedet har påtalt.
For det første ændres bekendtgørelsen, så det bliver muligt at fastlægge flere antal
ansøgningsrunder årligt. Det eksakte antal fastlægges af Energistyrelsen på
baggrund af en vurdering af, hvad der giver den bedste balance, så der tages
hensyn til, at der ikke skabes stop-go effekter i markedet, og samtidig gives den
rette tid til administration af puljen, herunder besvarelse af henvendelser fra
borgerne og sagsbehandling. Det forventes, at der i 2021 vil blive fastlagt tre
ansøgningsrunder.
For det andet sænkes tilskudssatserne. Tilskudssatserne sænkes ved en
differentieret model, da nogle tilskudssatser for visse tiltag er meget høje
sammenlignet med den energibesparelse, de giver, hvilket gør sig særligt
gældende for tilskud til vinduer.
Derudover gennemføres enkelte tekniske justeringer af puljen.
Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring d.15. februar med frist for afgivelse af
høringssvar den 8. marts 2021 kl. 12. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelsen
oversende endelig bekendtgørelse samt høringsnotat til udvalget. Bekendtgørelsen
forventes at træde i kraft senest d. 30. marts, så puljen kan åbne d. 31. marts.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk