Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 194
Offentligt
2334034_0001.png
DANSK-KINESISK ENERGISAMARBEJDE
DANMARK OG KINA SAMARBEJDER OM GRØN
ENERGIOMSTILLING
Sammen med Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Beijing samarbejder Energistyrelsen med
kinesiske myndigheder om grøn energi. Formålet med samarbejdet er at finde fælles løsninger, der kan
reducere CO
2
-udledningerne og bekæmpe klimaudfordringerne.
Med over 1,4 milliarder indbyggere er Kina verdens mest
folkerige land. Det er også den næststørste globale
økonomi med en gennemsnitlig årlig vækst på næsten 7
procent. I 2020 faldt væksten dog til 2 procent på grund af
covid-19-pandemien.
Energisektoren i Kina er under stort pres. Den skal
både sikre fortsat økonomisk vækst, samtidig med at
man bekæmper lokal luftforurening og reducerer CO
2
-
udledningen. På nuværende tidspunkt er det kinesiske
energisystem domineret af fossil energi, og Kina er verdens
største energiforbruger og drivhusgasudleder. I 2018 stod
Kina for ca. 28 procent af den globale CO
2
-udledning,
mens landets kulforbrug var mere end 1.900 millioner tons
olieækvivalenter. Det svarer til halvdelen af hele verdens
kulforbrug.
Kina er fast besluttet på at overgå til en bæredygtig
vækstmodel og har underskrevet Parisaftalen. Præsident
Xi Jinping har erklæret, at inden 2030 vil CO
2
-udledningen
i Kina have toppet, og andelen af ikke-fossil energi
i primærenergiforbruget vil stige til 25 procent. Det
betyder, at den samlede kapacitet for vind og sol skal nå
op på 1.200 gigawatt inden 2030. Under en tale ved FN’s
Generalforsamling i 2020 erklærede præsident Xi Jinping
desuden, at Kina vil være CO
2
-neutral inden 2060.
Ligesom Danmark har Kina sat ambitiøse, men opnåelige
mål, og de to lande samarbejder om at udvikle langsigtede
+ 45 33 92 67 00
energiscenarier med henblik på CO
2
-reduktioner. Fx har
man fastlagt, hvordan Kina kan reducere udledninger fra
energisektoren med mere end 70 procent i 2050 (7 mia.
ton årligt) og dermed nå sine klimamål uden at gå på
kompromis med den økonomiske vækst.
Det dansk-kinesiske samarbejde
om grøn energiomstilling
Danmark udleder 0,1 procent af de globale drivhusgas-
udledninger. Den danske energimodel er baseret på 40
års omstilling, ambitiøse politiske mål for vedvarende
energi og et stabilt, fleksibelt energisystem. Med de nye
kinesiske ambitioner har Kina kun 40 år til at blive helt
CO
2-
neutral. For at indfri det mål, bliver Kina nødt til at
springe over forældede løsninger. Danmark har bevist,
at det er muligt at kombinere økonomisk vækst med en
parallel reduktion af CO
2
-udledninger og energiforbrug,
og nogle af disse erfaringer er nyttige for Kina.
Kina og Danmark har et fælles ansvar for at dele og
inspirere hinanden med gode løsninger. Gennem det
danske energipartnerskabsprogram og to strategiske
sektor-samarbejder fokuseres der i øjeblikket
på udveksling af erfaringer inden for:
Langsigtet energimodellering og -planlægning
Forbedrede rammebetingelser for vedvarende energi,
herunder udvikling af havvind
[email protected]
Center for Global Rådgivning
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Materiale til teknisk gennemgang af bilaterale energi- og klimasamarbejder den 11/2-21, præsentation og baggrundsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2334034_0002.png
DANSK-KINESISK ENERGISAMARBEJDE
Integration af vedvarende energi og fleksibilitet i
elsektoren
Energieffektivitet og fjernvarme
Udvikling af energi- og klimapolitik
FAKTA
Energistyrelsen samarbejder med National
Development and Reform Commission
(NDRC), National Energy Administration
(NEA), Energy Research Institute (ERI), China
Renewable Energy Engineering Institute
(CREEI) og State Grid Corporation of China
(SGCC). Det nye femårige dansk-kinesiske
energiprogram inkluderer også et nyt
partnerskabssamarbejde med det kinesiske
Ministry of Ecology and Environment (MEE).
Kina og Danmark har skræddersyet to
strategiske sektor-samarbejdsprogrammer:
det dansk-kinesiske Clean Heating Program
og Quality Offshore Wind Program.
Langsigtet energimodellering og -planlægning er et
centralt element i energisamarbejdet. Formålet er at
identificere forskellige veje til udvikling af fremtidens
sikre og omkostningseffektive energisystem. Den danske
erfaring med energiplanlægning spiller en rolle i kinesisk
energiplanlægning, da vi samarbejder om at udpege veje
mod en økonomisk og bæredygtig omstilling. Ligeledes
bidrager den grønne omstilling i Kina til at nedbringe
omkostningerne ved den danske omstilling, da Kinas
kæmpe marked for energiteknologi presser prisen ned på
grønne løsninger, og Danmark kan dermed drage fordel af
nye teknologier, der udvikles i Kina.
Kommende kinesisk Energy Outlook
vil omfatte komplet energisektor
Den årlige fremskrivning, China Renewable Energy Outlook
(CREO), er en vigtig del af samarbejdet. Den anviser en
realistisk og god overgang til et rent, kulstoffattigt, sikkert og
effektivt energisystem i Kina i et 2050 perspektiv. Fra 2021
erstattes CREO med China Energy Outlook (CEO), som vil
omfatte hele energisektoren. Dermed vil der også være et
særligt fokus på at inkludere og tage forskellige hensyn til
Kinas 23 provinser.
Kina er blevet den hurtigst voksende producent af
vedvarende energi i verden, og en forbedring af ramme-
betingelserne for vedvarende energi er afgørende for, at
Kina kan nå målene for landets nationalt bestemte bidrag
(NDC). Danmark tilbyder sin erfaring via en række
planlægningsværktøjer fra den danske energimodel, som
er baseret på årtier med energiomstilling og ambitiøse
politiske mål for vedvarende energi. Omvendt tilbyder Kina
erfaring med hastigheds- og omkostningsreducerende
tiltag, som kan være relevante for at nå de ambitiøse danske
mål.
I forhold til integration af vedvarende energi og
fleksibilitet i elsektoren samarbejder Energistyrelsen
og den danske TSO-operatør, Energinet, med Kina
på et formaliseret niveau og deltager i aktiviteter med
transmissionssystemoperatøren State Grid Corporation of
China (SGCC) samt National Energy Administration (NEA).
havvindsektor og demonstrerer
best practice
løsninger
gennem en engageret og direkte dialog med kinesiske
regeringsmyndigheder og andre relevante interessenter.
Langsigtet planlægning er også en central del af det
dansk-kinesiske samarbejde om grøn varmeforsyning, da
det kinesiske fjernvarmemarked forventes at fordobles 2-3
gange i løbet af de kommende 30 år. Gennem det dansk-
kinesiske fjernvarmesamarbejde deler Danmark sine
varmeplanlægningserfaringer med regeringsministerier,
provinser, byer og i form af demonstrationsprojekter i Kina.
Nyt partnerskabsprogram
Energistyrelsen har påbegyndt et nyt femårigt samarbejds-
program, DEPP III, der løber fra 2020 til 2025. Programmet
finansieres af Udenrigsministeriet med midler fra den
danske klimapulje. Programmet vil fokusere på langsigtet
energiplanlægning på nationalt og provinsielt niveau samt
på klimaforandringer og udvikling af energipolitik.
Kina forventes at have verdens største
installerede havvindkapacitet i 2025
Danmark er verdensførende inden for vindsektoren, og Kina
forventes at have den største installerede havvindkapacitet
i verden inden 2025. Det dansk-kinesiske Quality Offshore
Wind Program understøtter udviklingen af Kinas
+ 45 33 92 67 00
Center for Global Rådgivning
Kontaktperson:
Pablo A. Hevia-Koch
Fuldmægtig
[email protected]
Mobil +45 33 92 68 61
[email protected]