Prioriterede klima-, energi- og telesager i EU, 1. halvår 2021
Dato
10. februar 2021
J nr.
2021 - 365
Prioriterede sager under det portugisiske EU-formandskab
Generelt
Portugal har den 1. januar 2021 overtaget EU-formandskabet. Det portugisiske for-
mandskab vil som det forhenværende tyske være et COVID-19 formandskab. For-
mandskabet forventes
–
ud over at have et betydeligt fokus på COVID-19-situatio-
nen
–
også at rette fokus mod implementeringen af ikke mindst genopretningspla-
nerne, hvor bl.a. den grønne og digitale omstilling udgør et væsentlig element heri.
Der vil under det portugisiske formandskab blive afholdt følgende rådsmøder af re-
levans for klima-, energi- og teleområdet: Miljørådsmøde den 18. marts og 21. juni,
telekommunikationsrådsmøde den 4. juni og energirådsmøde den 22. juni.
Rådet
–
Miljø
Under det portugisiske formandskab vil udrulningen af den Europæiske Grønne Pagt
under en overskrift om en retfærdig, grøn og digital genopretning sætte rammen for
klimadagsordenen. Det opjusterede klimamål for 2030 og implementeringen heraf vil
være central heri.
Hovedopgaven for det portugisiske formandskab bliver sammen med Europa-Parla-
mentet at færdigforhandle den europæiske klimalov som den sidste brik i fastlæggel-
sen af EU’s klimamål og
som forudsætning for den omfattende lovgivningspakke, der
skal implementere klimamålet,
den såkaldte ”Fit for 55”-pakke.
Der lægges op til en
præsentation af pakken på miljørådsmødet i juni, hvis den når at blive lanceret inden.
Formandskabet forventes i forbindelse med forslaget om monitorering af skibsfartens
CO2-udledninger at være afventende i forhold til at igangsætte trilogforhandlinger,
da Parlamentet bl.a.
har foreslået at inkludere skibsfart i EU’s kvotehandelssystem.
Dette spørgsmål forventes
håndteret i ”Fit for 55”-pakken.
Formandskabet forventes desuden på miljørådsmødet den 18. marts at lægge op til
en politisk drøftelse af det Europæiske Semester med fokus på genopretningspla-
nerne og grøn genopretning.
Rådet
–
Energi
Det portugisiske formandsskabs to overordnede energipolitiske prioriteter omhandler
revisionen af TEN-E-forordningen og udarbejdelse af rådskonklusioner om renove-
ringsbølgen. Formandskabet planlægger at få vedtaget en generel indstilling for
TEN-E-forordningen på rådsmødet i juni samt at få vedtaget rådskonklusionerne på
samme møde.
Side 1/2