KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget den 11/2-21

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 190
Offentligt

Danmark som foregangsland og

brobygger i international klimahandling

Løfter regeringen Danmarks ansvar i den globale strategi?

92-gruppen

Forum for Bæredygtig Udvikling

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget den 11/2-21

brobygger

Regeringens klimastrategi fra 5 perspektiver

Med 70%-målet påtager Danmark sig et vigtigt ansvar for vores egne udledninger. Men

vi har et meget større ansvar globalt. Det gælder, når danske penge går til investeringer i

fossil energi eller skovrydning i udlandet. Det gælder for klimabelastningen fra de forbrugs-

goder, vi importerer. Og det gælder for den klimabistand, vi skylder verdens fattigste.

Danmark har et historisk og moralsk ansvar, som der også står i Klimaloven. Derfor pålæg-

ger loven klimaministeren at fremlægge en global klimastrategi.

I september fremlagde regeringen en strategi for den globale klimaindsats med et femårigt

perspektiv. Vi har analyseret regeringens strategi og kommenterer den i dette papir. Det gør

vi på fem områder:

1. Diplomati

2. Rettigheder

3. Finansiering

4. Investeringer

5. Fodaftryk

For hvert område afdækker vi, hvor der er gode takter i regeringens strategi, og hvor den

har konkrete mangler.

Overordnet vurdering

Vi er glade for, at regeringen giver udtryk for en vilje til at øge engagementet i den

globale klimaindsats, og for at det internationale samarbejde er vigtigt. Det er også

positivt, at regeringen vil øge sit fokus på de effekter som klimaforandringerne har for

verdens fattigste, for eksempel gennem mere fokus på klimatilpasning.

Der er behov for, at regeringens globale strategi konkretiseres. På en række områder

bør der udstikkes en langt klarere vision og plan for, hvad Danmark vil opnå internati-

onalt, og for hvordan Danmark kan leve op til sit globale ansvar. De kommende stra-

tegier for udenrigs- og udviklingspolitikken bør bruges til dette, men der vil også være

behov for at konkretisere andre dele af indsatsen.

1. Ukonkrete hensigtserklæringer:

Tiden er inde til at bevæge sig ud over fine pa-

pirer med gode hensigtserklæringer. Her savner regeringens strategi konkrete forplig-

telser og indsatser. Selvom strategien skal dække de næste fem år, mangler den gen-

nemgående konkrete milepæle, delmål og forpligtelser. Strategien er eksempelvis så

ukonkret, at det fremstår helt uklart, hvad Danmark arbejder for i de internationale

klimaforhandlinger. Og strategien sikrer heller ikke, at den danske klimahandling gen-

nemgående respekterer, beskytter og opfylder menneskerettighederne.

Danske NGO’ers analyse af ”En Grøn og Bæredygtig Verden: Regeringens

langsigtede strategi for global klimaindsats”

Udarbejdet i 92-gruppen og Globalt Fokus

Februar 2021

Globalt Fokus

er en samlende platform for danske foreninger og folkelige organisa-

tioner, engageret i internationale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter.

92-gruppen:

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem

24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der i denne sammenhæng er tegnet af:

Amnesty, Care Danmark, Dansk International Bosætningsservice, FN-forbundet, Glob-

al Aktion, Greenpeace, IWGIA, Klimabevægelsen, Kvindernes U-landsudvalg, Melle-

mfolkeligt Samvirke, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, Nyt

Europa, Oxfam IBIS, Rådet for Grøn Omstilling, Sex & Samfund, U-landsforeningen

Svalerne, VedvarendeEnergi, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden

2. Vigtig brobyggerrolle:

Med strategien påtager regeringen sig en vigtig ambition om

at blive en international brobygger i klimaforhandlingerne. Hensigten er, at Danmark

skal kunne indgå brede partnerskaber og skabe alliancer på tværs, med såvel lande,

civilsamfund som andre aktører. Det er godt og vigtigt, at Danmark påtager sig en

sådan rolle. Hvis det for alvor skal lykkes, stiller det dog også krav til, at Danmark har

orden i eget hus - hvad end det gælder klimafinansiering, menneskerettigheder eller

investeringer.

3. Overskyggende eksportfokus:

Regeringens globale strategi er meget fokuseret

på dansk eksport - faktisk i en sådan grad, at det kan virke som om, at dansk klimadi-

plomatis fornemste rolle er at bane vejen for dansk eksport. Det er ikke godt nok. Dan-

mark redder ikke verden med eksport alene. Vindmølleeksport og forskning gør ikke op

for Danmarks høje globale klimaaftryk, og er ikke en undskyldning for ikke at kæmpe

for en bredere grøn omstilling af vores diplomati.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget den 11/2-21

dipomati

Hvordan bliver diplomatiet brobygger?

Klimaloven indeholder en ambition om, at Danmark ikke blot vil opfylde sine in-

ternationale forpligtelser, men også vil spille en rolle som drivkraft i international

klimapolitik. Den ambition udbygges i regeringens globale klimastrategi til, at Dan-

mark vil ”arbejde for en socialt retfærdig global grøn omstilling, der skaber vækst

og muligheder for alle og bekæmper ulighed”. Det er en vigtig ambition.

Det forudsætter en klar strategi for, hvad Danmark vil opnå internationalt. Men i re-

geringens globale strategi står det uklart, hvad Danmark vil arbejde for i bl.a. FN’s

klimakonvention (UNFCCC) samt i ICAO og IMO, der er FN-organisationer for

henholdsvis luftfart og søfart. Det er nødvendigt at have en langt klarere ambition

om, hvad Danmark vil opnå og hvordan - ellers er forudsætningen for at trække

verden i en grønnere retning ikke tilstede.

3 konkrete forslag

1. Konkrete forhandlingsmål i UNFCCC:

Regeringen uddyber ikke, hvad Dan-

mark går efter at opnå i de kommende års klimaforhandlinger i UNFCCC. Af stra-

tegien fremgår det kun, at Parisaftalen skal fastholdes som den globale ramme,

og at det globale regelsæt skal færdigforhandles med så ”ambitiøse rammer som

muligt”. Det er elastik i metermål. Der må opstilles klare mål for Danmarks arbejde

som international brobygger, herunder eksempelvis at man ikke vil gå på kompro-

mis med Parisaftalens markedsmekanisme.

2. Skab orden i eget hus:

Det fremgår, at regeringen ser ”udfasning af kul og sub-

sidier på fossile brændsler globalt set som et af de mest presserende udfordringer

for at nå Parisaftalens temperaturmål”. Det er positivt, at regeringen vil arbejde for

udfasning af subsidier, men der mangler ikke mindst initiativer til, hvordan Dan-

mark vil sikre ”orden i eget hus” mht. udfasning af fossile subsidier, investeringer

og infrastruktur, samt fremme afvikling af danske private aktørers fossile investe-

ringer.

3. Klimatiltag og bevarelse af natur:

Strategien mangler en beskrivelse af, hvor-

dan Danmarks klimadiplomati vil blive brugt på at sikre, at klimatiltag og bevarelse

af natur går hånd i hånd. Danmark bør eksempelvis arbejde for en kobling af bio-

diversitets- og klimaforhandlingerne i UNFCCC og CBD. Danmark bør bl.a. have

fokus på, at skove beskyttes mod afskovning som resultat af produktion af eksem-

pelvis biomasse, soja, palmeolie og kvæg.

Brobygger

Med strategien påtager

regeringen sig en vigtig

ambition om af blive en

international brobygger

i klimaforhandlingerne.

Hensigten er, at Danmark

skal kunne indgå brede

partnerskaber og skabe

alliancer på tværs, med

såvel lande, civilsamfund

som andre aktører.

Danmark som international brobygger

Kina

LMDC

G77

USA

LDC

Ailac

AOSIS

Danmark & EU

Afrika

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget den 11/2-21

rettigheder

En dansk plan for rettigheder

Som medlem af FN’s Menneskerettighedsråd er Danmark en vigtig international

fortaler for menneskerettighederne, og for at de globale menneskerettighedsfor-

pligtelser afspejles i enhver klimasammenhæng.

Regeringens strategi indeholder fine erklæringer, eksempelvis om en ‘social ret-

færdig grøn omstilling’ – dog uden at nævne, at en rettighedsbaseret tilgang bør

være udgangspunktet. Dette er ikke tilstrækkeligt. Der er mange eksempler på, at

globale klimatiltag kan krænke oprindelige folks og lokalbefolkningers rettigheder.

Oprindelige folk nævnes heller ikke for deres vigtige bidrag til klima- og biodiver-

sitetsløsninger, som Danmark bør bakke op om, herunder i sine klimaindsatser.

Derfor bør menneskerettigheder integreres i alle danske klimahandlinger. Dan-

mark må sætte arbejdet for rettigheder centralt i sin klimafinansiering og ved inter-

nationale forhandlinger.

3 konkrete forslag

1. Fra flotte ord til konkret handling:

Strategiens fine ord må følges op af kon-

krete indsatser og finansiering. Regeringen bør blive konkret og, blandt andet i

den udviklingspolitiske strategi, redegøre for, hvordan den vil sikre en social ret-

færdig omstilling, der overholder menneskerettighederne og tager hensyn til de

mest marginaliserede grupper. Regeringen bør også redegøre for, hvordan den vil

inddrage civilsamfundet, herunder sårbare grupper, særligt i lande hvor Danmark

har klimafrontposter og i lande, hvor civilsamfundet er under pres.

2. Udnyt mulighederne:

Danmark bør udnytte samspillet mellem menneskerettig-

heder og klimaindsatser. Regeringens fokus på oprindelige folk, ligestilling og sek-

suelle og reproduktive rettigheder i FN’s Menneskerettighedsråd, bør også blive

et gennemgående hensyn i Danmarks klimaindsats og klimadiplomati. En klima-

indsats med rettigheder som omdrejningspunkt, hvor blandt andet oprindelige folk

indtænkes som en del af klimaindsatsen, er bevist mere robust. En sådan tilgang

vil kunne føre til en reduktion af udledninger, bevarelse af kulstofrige økosystemer

og sikring af biodiversitet.

3. En dansk plan:

Danmark bør udforme en plan for at implementere den så-

kaldte Gender Action Plan fra COP25. Een plan der omfatter både den danske

implementering og hvordan den fremmes internationalt. Danmark bør støtte ’Local

Communities and Indigenous Peoples Platform (LCIPP)’ under UNFCCC, både

politisk og økonomisk. Det vil give oprindelige folk en fremtrædende rolle ved for-

handlingsbordet og sikre, at deres rettigheder og værdifulde viden bliver central i

den globale klimakamp.

“

Klimaændringer er et fælles problem for menneskeheden, hvorfor

parterne i forbindelse med klimaforanstaltninger bør respektere, frem-

me og tage hensyn til deres respektive forpligtelser med hensyn til

menneskerettigheder, retten til sundhed, oprindelige folks rettigheder,

lokalsamfund, migranter, børn, mennesker med handicap, personer

i sårbare situationer og retten til udvikling samt ligestillingen mellem

kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og status samt lighed mel-

lem generationerne.

Præambel, Paris-aftalen

Egen oversættelse

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget den 11/2-21

finansiering

Klimabistand er ikke udviklingsbistand

De rige lande påtog sig en forpligtelse ved COP15 i København: De ville øge kli-

mabistanden og i 2020 tilsammen bidrage med i alt 100 milliarder dollar ekstra,

til reduktion af udslip og klimatilpasning i de fattigste lande. Danmarks fair andel

udgør 5 mia. kr. om året, noget som Regeringens globale klimastrategi desværre

ikke bakker op om. Der er ingen målsætninger for den danske klimafinansiering i

strategien.

Strategien svigter også Danmarks forpligtelse fra Parisaftalen, til at hjælpe lande

der rammes af klimakatastrofer, såkaldt ”loss and damage”. Endelig mangler det i

strategien, at Danmark vil arbejde for nye og innovative kilder til klimafinansiering.

En forudsætning for, at Danmark kan påtage sig en rolle som brobygger i de inter-

nationale klimaforhandlinger, at vi lever op til vores forpligtelser.

3 konkrete forslag

1. Klimabistand er ikke udviklingsbistand:

Regeringen skriver i strategien, at

penge til klimabistand tages fra den almindelige udviklingsbistand. Det er et di-

rekte brud med løftet fra COP15 om, at klimabistand skal være ny og additionel.

Samtidig er der ingen fremadrettede projektioner af den danske klimafinansiering

i strategien. Det er ellers også en forpligtelse i Parisaftalen. Det er afgørende, at

Danmark snarest bidrager med sin fair andel af den internationale klimabistand - 5

mia kr om året.

2. Danmarks ansvar ved klimakatastrofer:

Det fremgår ikke af strategien, hvor-

dan Danmark vil bidrage med midler til de fattigste lande, som hjælp til at dække

de skader og tab der opstår, når klimakatastrofer rammer. Der står heller ikke no-

get om, at Danmark vil arbejde internationalt for den slags. Dermed løber regerin-

gen fra sit ansvar, og lader verdens fattigste om at betale regningen for katastrofer,

som de ikke har haft nogen andel i at skabe.

3. Mangler nye finansieringsformer:

Regeringen skriver, at den vil arbejde inter-

nationalt for at sikre tilstrækkelig finansiering af klimatilpasning, men ikke hvordan.

Danmark bør udforske og arbejde for nye og innovative måder at finde finansie-

ring - eksempelvis gennem en skat på finansielle transaktioner og beskatning af

klimabelastningen fra international sø- og luftfart.

Udviklingsbistand og

klimabistand 2021

0,92

Sverige og Norge bruger

1% af BNI på udviklings-

og klimabistand. DK bliver

på 0,7 og lever dermed

kun op til en ud af to

FN-forpligtelser.

Kilde: Care Danmark

FN-forpligtelser:

Udviklingsbistand

+ klimabistand

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

Danmark

Sverige

Norge

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget den 11/2-21

investeringer

Fra fossile til grønne investeringer

De finansielle strømme skal dirigeres de rigtige steder hen, hvis vi skal lykkes

med den grønne omstilling. Derfor får grønne investeringer i eksempelvis vind, sol

og energieffektivisering meget opmærksomhed i omstillingen. Men Danmark står

også bag fossile investeringer, som ofte glemmes. Det gælder også for regerin-

gens globale strategi. Der er mange gode hensigter for at vende investeringer fra

fossile til grønne, men der er for lille et fokus på at begrænse de fossile investe-

ringer, bortset fra kul. Danmark bør følge Storbritanniens eksempel og, forud for

COP26, stoppe al offentlig støtte til fossile projekter i udlandet, herunder gennem

eksportkreditter, udviklingsbistand og pensionskasser.

Strategien udelader mange oplagte indsatser for at gøre op med fossile investerin-

ger. Det gælder både for de danske investeringer, som staten har kontrol over, og

det gælder i Danmarks EU-politik.

3 konkrete forslag

1. Pensionsselskaber:

Regeringen har i dag et frivilligt samarbejde med pen-

sionsselskaber i Climate Investment Coalition. Men det er oplagt at gå skridtet

videre, ved at stille direkte krav til danske pensionsselskaber om at udfase inve-

steringer i fossil energi. Det er oplagt, at staten bestemmer, at Danmarks største

pensionsselskab ATP, som er offentligt ejet, udfaser alle fossile investeringer og

investeringer i projekter, der har stort klimaaftryk - eksempelvis i cementfabrikker,

lufthavne og motorveje, samt i projekter, der skaber skovrydning.

2. Klimastrategi for Danmarks Eksportkredit:

Dansk Eksportkredit, EKF, er en

offentlig virksomhed, der understøtter dansk eksport med garantier på næsten 100

mia. kr. EKF bør gennemføre en klimastrategi. Denne skal begrænse hvad EKF

kan deltage i, f.eks. bør EKF ikke investere i projekter, der omfatter udvinding,

transport eller øget brug af fossil energi, eller i projekter der medvirker til skovryd-

ning. Den skal også sikre, at EKF foretager en klima vurdering af de investeringer,

som EKF deltager i, indfører et klimaregnskab, etablerer en klagemekanisme samt

sikrer større transparens.

3. En brun taxonomi.

EU har vedtaget den såkaldte taxonomi forordning, der

betyder, at alle større virksomheder og investorer snart vil være pålagt at rappor-

tere om, hvorvidt deres investeringer er på linje med EU’s kriterier for bæredygtige

investeringer. Regeringen bør arbejde for, at EU snarest udvikler en ”brun taxono-

mi”, som identificerer ubæredygtige investeringer. Det vil kunne skabe grundlaget

for at udvikle indgreb mod fossile pengestrømme i fremtiden.

Fossile pensionspenge

De danske pensionsselskaber, inklusive det statslige ATP, administrerer op

mod 4.000 milliarder kroner til at finansiere vores fremtid. Mindst 30 milliarder

kroner er investeret direkte i fossile selskaber, og dertil er der investeringer

i finanssektoren med store fossile aftryk og CO

-tunge industrier. ATP alene

råder over en formue på næsten 800 milliarder kroner og er i dag Europas

fjerderigeste pensionsselskab.

Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget den 11/2-21

fodaftryk

Fodaftrykket er den anden halvdel af historien

70%-målet omfatter kun den ene halvdel af Danmarks klimapåvirkning - de udled-

ninger der foregår på dansk grund. Alle de udenlandske udledninger, som Dan-

mark er direkte ansvarlig for, tæller ikke med. Det være sig udledninger fra flyrej-

ser, aftrykket fra de varer vi importerer, og fra den soja vi fodrer danske grise med.

Udfordringen er massiv. Men i regeringens strategi nævnes Danmarks import og

forbrug kun meget begrænset.

Hvis Danmark rent faktisk tog hånd om udledningerne fra vores forbrug og import,

ville det have effekt langt ud over Danmarks grænser. At tage ansvar for danske

reduktioner i udlandet forudsætter en detaljeret opgørelse af dem. Det forudsætter

krav til de produkter vi importerer. Og det forudsætter, at vi nedbringer de mest

forurenende aktiviteter. Det ansvar løfter regeringens globale strategi ikke.

3 konkrete forslag

1. Kortlæg dansk import og forbrug:

Det fremgår af regeringens globale strate-

gi, at effekterne af dansk import og forbrug vil blive belyst som del af en årlig global

afrapportering. Det er godt, men det er også afgørende hvordan det opgøres. Det

er vigtigt, at kortlægningen sker som en detaljeret opgørelse af Danmarks klimaaf-

tryk på et produktniveau. I den forbindelse er det godt at regeringen ifølge strate-

gien vil styrke afskovningsfri værdikæder for landbrugsvarer. Der er dog behov for

en mere samlet og specifik plan for, hvorledes indsatsen prioriteres og Danmarks

klimaaftryk nedbringes.

2. Kulstofrige økosystemer:

Skove, herunder mangrover, tørvemoser og våd-

områder er kulstofrige økosystemer - naturtyper, som det er vigtigt at beskytte, og

som derfor må være en afgørende del af Danmarks globale klimaindsats. Der er

brug for yderligere og konkrete tiltag på dette område. Herunder må Danmarks kli-

madiplomati også have fokus på dialog om at beskytte disse økosystemer, ligesom

der bør gives støtte til klimaprojekter med det fokus.

3. Begræns klimabelastning fra flyvninger:

På et år uden globale pandemier fly-

ver danskerne nu over 50 milliarder kilometer, og det tal har været kraftigt stigende

en årrække. Det har et enormt klimaaftryk. Men i regeringens strategi er indsatsen

begrænset til, at Danmark deltager i internationale forhandlinger og samarbejder.

Der er brug for, at Danmark går længere end den lave internationale fællesnævner.

Danmark må søge samarbejde med vores mere ambitiøse nabolande i Norden og

i EU om at begrænse flyvning og dens klimabelastning, herunder med flyafgifter

og regulering.

Danskernes klimaaftryk

En analyse fra Klima- og Omstillingsrådet har vist, at de direkte konsekven-

ser af det danske forbrug svarer til mere end halvanden gange den drivhus-

gasudledning, vi har her i Danmark - og det er endda uden at medtage Dan-

marks bidrag til afskovning i andre lande. Oveni det kommer udledninger fra

andre danske aktiviteter, som vi også har et medansvar for – for eksempel

fra danske rederier, der transporterer varer rundt i verden. Danske skibes

udledninger alene svarer til 63 procent af Danmarks udledninger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Materiale fra 92-gruppen og Globalt Fokus ifm. foretræde for udvalget den 11/2-21