KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 19
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for Global

Klimahandling

Dato

15. oktober 2020

J nr.

2020 - 4302

Meddelelse om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030

KOM (2020) 562

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 17. september 2020 offentliggjort en meddelelse om

styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030, der skal påbegynde en proces med

at hæve EU’s klimamål i 2030 samt beskrive de konkrete initiativer

og regulering, der

skal levere på et opjusteret klimamål. Meddelelsen indeholder et forslag til at opju-

stere EU’s klimamål i 2030 til mindst 55 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Det opjuste-

rede mål dækker udledninger og optag af drivhusgasser.

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

En opjustering af EU’s kli-

mamål i 2030, der efterfølgende udmøntes gennem vedtagelse af konkret lovgivning

for EU's klima- og energipolitik ventes at have væsentlige statsfinansielle, samfunds-

økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om styrkelse af Europas klimaambi-

tioner for 2030 velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv

klimaindsats i EU, der kan drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU.

Samtidig skal det fungere som løftestang for global handling, hvor EU gennem et

øget klimabidrag til Parisaftalen kan lægge pres på andre store udledere. Derfor vil

regeringen lægge stor vægt på,

at EU’s klimamål skal opjusteres til

mindst 55 pct. i

2030 i forhold til niveauet i 1990, og at målet indfries så omkostningseffektivt som

muligt. Regeringen er også villig til at gå videre og lægger stor vægt på, at klimamålet

kan øges til 65 pct., dog under forudsætning, at udmøntningen af den ekstra reduk-

tionsforpligtelse fra 55 pct. til 65 pct. ikke medfører øgede reduktionsforpligtelser end

det, der følger af det danske 70 pct.-reduktionsmål, samt ikke forpligter medlemssta-

terne yderligere i ikke-kvotesektoren.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 17. september 2020 en meddelelse om

styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030

–

Investering i en klimaneutral fremtid

Side 1/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

til gavn for borgere, KOM (2020) 562, med dertilhørende konsekvensanalyse. Med-

delelsen lægger sporene for Kommissionens ambition om at hæve EU’s klimamål i

2030 samt beskriver konkrete initiativer og regulering, der skal levere på et opjusteret

klimamål. Meddelelsen er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 17. septem-

ber 2020.

Kommissionen har samtidig fremlagt et revideret forslag til Europa-Parlamentet og

Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå målet om klimaneu-

tralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999

–

den europæiske klimalov

(KOM (2020) 80), hvor Kommissionens forslag til et nyt klimamål i 2030 indgår. Der

henvises til samlenotat om den europæiske klimalov for yderligere redegørelse

herom.

Det Europæiske Råd forventes at skulle drøfte og træffe beslutning om en opjuste-

ring af EU’s 2030-klimamål

i 2. halvår af 2020. Det er en hovedprioritet for det tyske

formandskab for Rådet, at EU kan indmelde et forøget klimamål som EU’s opdate-

rede klimabidrag til Parisaftalen inden udgangen af 2020.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse har til hensigt at påbegynde en proces for

at hæve EU’s

klimamål i 2030. Kommissionen foreslår at hæve EU’s klimabidrag til Parisaftalen fra

mindst 40 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser til et klimamål på mindst 55

pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Forslaget om et opjusteret mål dækker udled-

ninger og optag af drivhusgasser.

Det fremgår af meddelelsen, at det er økonomisk overkommeligt at hæve målet.

Ifølge Kommissionen vil det også være en fordel for EU i lyset af klimaforskningen,

omkostningerne forbundet med at udskyde indsatsen til senere og undgåelse af kul-

stofafhængighed ("carbon lock-in"). Kommissionen vurderer, at såfremt målet om kli-

maneutralitet senest i 2050 skal nås, er der behov for at øge ambitionsniveauet. For

at kunne indfri et klimamål på mindst 55 pct. i 2030 konstaterer Kommissionen, at

der er behov for yderligere handling i alle sektorer. I det lys vil Kommissionen præ-

sentere en række konkrete forslag til revision af den gældende klima- og energilov-

givning i juni 2021. Kommissionens meddelelse lægger generelt sporene til væsent-

lige ændringer af EU’s nuværende klimapolitik.

Kommissionens meddelelse gør også status over den hidtidige indsats for opfyldelse

af EU’s klima-

og energipolitiske målsætninger i 2030. Kommissionen skønner blandt

andet, at EU med gældende politikker og mål vil levere ca. 47 pct. drivhusgasreduk-

tioner i 2030 i forhold til 1990 inklusiv udledninger og optag i jorder og skove (LU-

LUCF), hvis EU’s nuværende klima-

og energiregulering implementeres fuldt ud og

indfries af alle medlemslandene. Desuden anslår Kommissionen, at medlemslande-

nes egne nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 fører til, at EU's

drivhusgasudledninger reduceres med 41 pct. i 2030 (eksklusiv LULUCF).

Side 2/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

Kommissionen åbner samtidig op for at ændre på, hvordan søfart og luftfart skal tælle

med i klimamålet. I dag tæller udledninger fra international luftfart med i målet, mens

udledninger fra søfart ikke tæller med. Hvis både international luftfart og søfart tælles

med i målet i fremtiden, vil det ifølge Kommissionens konsekvensanalyse kræve en

større reduktion i drivhusgasudledningerne i de resterende sektorer, da luftfart og

søfart tilsammen har haft stigende drivhusgasudledninger siden 1990.

EU’s kvotehandelssystem

For at omstille energi- og industrisektoren

hurtigere lægges der op til at styrke EU’s

kvotehandelssystem. Kommissionen ser samtidig fordele i at udbrede brugen af kvo-

tehandel til vejtransport og bygninger, som i dag ikke er underlagt en effektiv CO

pris på europæisk plan. Ud over at øge brugen af kvotehandel nævnes revisionen af

energibeskatningsdirektivet som en lovgivning, der kan være med til at prissætte

drivhusgasudledninger. Endvidere lægges der op til, at mindst intra-europæisk søfart

skal reguleres inden for EU’s kvotehandelssystem,

og at antallet af gratiskvoter til

luftfart reduceres. Der peges endvidere på det ønskværdige i et internationalt sam-

arbejde om søfart og luftfart.

Landbrug og LULUCF

I meddelelsen lægges der op til en mere integreret tilgang til at reducere landbrugets

udledninger samt at reducere udledninger og øge optag i jorder og skove (LULUCF).

Det foreslås blandt andet, at udledninger og optag af CO

i jorder og skove skal tælle

med i 2030-klimamålet på en ny måde. Endvidere åbnes der op for på kort sigt at

forøge ambitionsniveauet i lovgivningen på området, eksempelvis ved at muliggøre

øget anvendelse af de såkaldte LULUCF-kreditter, og sikre mere robuste opgørel-

sesregler. Samtidig udtrykker Kommissionen ønske om med tiden at regulere udled-

ninger fra landbrug og LULUCF i en fælles landsektorsøjle.

Aftale om fordeling af indsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer

Meddelelsen lægger op til, at den nuværende aftale om fordeling af indsatsen i de

ikke-kvotebelagte sektorer kan komme til at spille en mindre rolle i forhold til at indfri

et højere klimamål og potentielt med tiden kan udfases, hvis udledningerne i de ikke-

kvotebelagte sektorer underlægges anden regulering. I første omgang lægges der

op til et revideret forslag om fordeling af indsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer.

Vejtransport

Det understreges, at der forsat er behov for stærk sektorlovgivning inden for vejtrans-

port. I tillæg til bl.a. at udvide brugen af kvotehandel til vejtransport lægges der op til

at revidere og styrke de gældende CO

-krav for lette køretøjer. Dertil vil Kommissio-

nen vurdere, hvad der skal til for, at sektoren kan bidrage til målet om klimaneutrali-

tet, og hvornår der skal sættes et stop for, at forbrændingsmotorer kommer på mar-

kedet. Endvidere betones vigtigheden af en tilstrækkelig udrulning af ladeinfrastruk-

tur samt optankningsmuligheder for bæredygtige brændstoffer. I forlængelse heraf

nævnes den kommende revision af direktivet for infrastruktur for alternative brænd-

stoffer.

Side 3/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

Vedvarende energi og energieffektivitet

Et opjusteret klimamål i 2030 implicerer ifølge meddelelsen en forøgelse af EU’s an-

del af vedvarende

energi. Det vurderes sandsynligt, at EU’s bindende, ikke-byrde-

fordelte mål for vedvarende energi skal hæves som et led i det øgede klimaambiti-

onsniveau. Desuden lægges der op til revision af bæredygtighedskriterier for bio-

brændstoffer og biomasse, vedvarende energi i transport samt mål for varme og kø-

ling. Der peges også på, at energieffektiviseringsindsatsen skal øges for at indfri et

højere klimamål i 2030. Blandt virkemidlerne fremhæves bl.a. det kommende initiativ

om renoveringsbølgen og den kommende revision af direktiverne for energieffektivi-

tet og produktstandarder samt udvidet brug af ecodesign.

Retfærdig omstilling

Der er endvidere et fokus på en retfærdig omstilling, hvor særligt udsatte hushold-

ninger og regioner skal kunne følge med i omstillingen. Det understreges eksempel-

vis, at en øget anvendelse af kvotehandel ifølge Kommissionens konsekvensanalyse

vil medføre højere varme- og brændselspriser, som vil ramme lavindkomsthushold-

ninger relativt hårdere. Kommissionen fremhæver i denne sammenhæng, at en ud-

videlse af kvotehandel til transport og opvarmning af bygninger vil skulle adressere

fordelingsmæssige konsekvenser, herunder gennem anvendelse af provenu fra kvo-

tesalg.

Integrering af klimaindsatsen i alle politikker

Integration af klimapolitiske mål i andre EU-politikker betones som en vigtig kataly-

sator for den grønne omstilling. Der kræves store investeringer for at hæve klimaam-

bitionerne mod 2030. Til dette formål fremhæver Kommissionen EU’s flerårige finan-

sielle ramme og midlertidige genopretningsinstrument, hvor en række finansierings-

instrumenter allerede er etableret

–

fx Fonden for Retfærdig Omstilling

–

for at sikre

en socialt balanceret grøn omstilling. Endvidere fremhæves andre finansieringskil-

der, som også skal bidrage til omstillingen, herunder bl.a. InvestEU, Moderniserings-

fonden og Horisont Europa.

Den internationale dimension

En opjustering af EU’s klimamål i 2030 kan styrke EU’s position som global leder.

Der lægges derfor op til, at målet bør indmeldes som EU's nye klimabidrag til Paris-

aftalen inden udgangen af 2020. Dette kan skabe momentum i den globale klimaind-

sats og forhandlingerne under UNFCCC samt lægge pres på andre store udledere.

I kombination med EU’s eksterne klimabistand vil det samtidig understøtte tredje-

lande i deres bestræbelser for øgede klimaambitioner. Endelig fremhæves det, at

Kommissionen vil foreslå en CO

-grænsetilpasningsmekanisme for udvalgte sekto-

rer, hvis ikke andre parter udviser tilsvarende høje ambitioner.

Side 4/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, når Det Europæiske Råd skal drøfte og træffe

beslutning om en opjustering af EU’s klimamål i 2030. Europa-Parlamentet

har dog

som medlovgiver på den europæiske klimalov udtrykt sig om EU’s klimamål i 2030.

Europa-Parlamentets plenarforsamling stemte den 6. oktober 2020 for, at et redukti-

onsmål på 60 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990 skal indgå i loven.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen. For redegørelse om de lovgivningsmæssige

konsekvenser ved, at målet indgår i den europæiske klimalov henvises til samlenotat

herom.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsmæssige og er-

hvervsmæssige konsekvenser.

En opjustering af EU’s klimamål i 2030 vurderes at

få væsentlige økonomiske konsekvenser. Dette vil dog afhænge af den endelige ud-

møntning i konkret lovgivning. Statsfinansielle, samfundsmæssige og erhvervsmæs-

sige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, når konkrete lovforslag til udmøntning

foreligger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Når der senere i EU bliver revideret og vedtaget konkret lovgivning for at indfri et

opjusteret klimamål i 2030, kan det bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens meddelelse om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 er

den 17. september 2020 sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og For-

syningspolitik med høringsfrist den 30. september 2020.

Der er afgivet i alt otte høringssvar.

Danske Rederier hilser et europæisk klimamål for 2030 på 55 pct. velkommen. Dan-

ske Rederier har en ambition om at være klimaneutral i 2050 og mener, at en ambi-

tiøs målsætning for 2030 vil være en fordel for EU, hvis EU styrker sit globale leder-

skab og derigennem arbejder for internationale målsætninger og konkurrencevilkår.

Side 5/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

Danske Rederier har taget den politiske ambition om at inkludere den maritime sektor

under EU’s

kvotehandelssystem til efterretning. Danske Rederier er meget skeptiske

over for udvidelsen af EU’s kvotehandelssystem

til den maritime sektor. Hovedbe-

grundelsen er, at skibsfarten ikke kan kvotehandle sig til klimaneutralitet, da det kræ-

ver udvikling, test og skalering af nye brændstoftyper, samt energiinfrastruktur. Dan-

ske Rederier finder, at hvis Kommissionen vælger en intra-EU ETS for den maritime

sektor, vil det give plads til et globalt markedsbaseret tiltag igennem IMO. Danske

Rederier finder, at et sådant tiltag vil kræve yderligere indsats på internationalt niveau

gennem EU-lederskab, men at det samtidig vil mindske risikoen for gengældelses-

foranstaltninger fra tredjelande.

Danske Rederier fremhæver tre aspekter, som alle bør overvejes nøje, når Kommis-

sionen ønsker udvidelse af EU’s kvotehandelssystem til den maritime sektor: 1) Lige

konkurrencevilkår, dvs. at ordningen skal være flagneutral og kunne håndhæves.

Der vil være risiko for, at fragten flytter til skibe fra ikke-EU-medlemslande, hvis disse

er undtaget, hvilket medfører risiko for karbonlækage. En stærk håndhævelsesme-

kanisme målrettet alle skibe er vigtig for at sikre lige og fair vilkår. 2) Et eksplicit mål

med inklusionen af skibsfarten i EU’s kvotehandelssystem bør være at bane vej for

etableringen af en international markedsbaseret foranstaltning for skibsfarten. 3)

Omkostningseffektive reduktioner bør være baseret på en teknologineutral og fleksi-

bel tilgang, ligesom det er afgørende vigtigt, at systemet anerkender skibsejere, der

allerede har investeret i at reducere udledninger.

Danske Rederier anerkender, at planlægningen af infrastrukturen og produktion af

nye klimavenlige brændstoffer i Europa er et centralt element i at indfri klimaambiti-

onerne for EU og skibsfarten. Danske Rederier er enige med Kommissionen i, at

både luftfarts- og søfartssektoren skal øge sin indsats for at forbedre effektiviteten af

fly, skibe og deres operationer samt øge brugen af bæredygtigt, vedvarende brænd-

stof med lavt kulstofindhold. Danske Rederier opfordrer derfor til, at Kommissionen

understøtter den igangværende proces i IMO om at indføre globale krav til skibsfar-

tens effektivitet fra 2023.

Danske Rederier mener, at indsatsen for at øge optaget af bæredygtigt, vedvarende

brændstof med lavt kulstofindhold kræver fokus på tilgængelighed af brændstofferne

samt en teknologineutral og fleksibel tilgang. Danske Rederier peger i denne forbin-

delse på, at klassifikationsselskabet DNV-GL fornyligt har understreget, at komplek-

siteten omkring nye brændstoftyper kun er blevet større. Danske Rederier anbefaler

derfor Kommissionen at være varsom med tiltag, der udpeger en vinder eller bidrager

til et ”technology lockin.”

CARE finder, at der er mange gode takter i meddelelsen fra Kommissionen, men at

ambitionsniveauet er for lavt og globalt uansvarligt. CARE peger på, at

EU’s nye mål

om 55 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 ikke er nok til, at EU yder en

fair indsats ift. at holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. CARE

finder, at EU-borgere vil vedblive at optage en større del af atmosfæren med CO

Side 6/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

mv., end de kan tillade sig, hvorfor CARE mener, at Danmark bør arbejde for at hæve

EU’s ambitionsniveau til mindst 65% i 2030 og klimaneutralitet i 2040.

CARE finder ikke, at Kommissionens meddelelse vil sætte et positivt eksempel for

resten af verden, men at det tværtimod vil betyde, at nogle af verdens rigeste lande

ikke vil tage deres klimaansvar alvorligt. CARE finder det endvidere kritisabelt, at

Kommissionen ikke forholder sig til EU’s internationale forpligtelse til at bidrage til de

100 mia. USD i ny og additionel international klimafinansiering om året fra 2020, som

de rige lande kollektivt påtog sig på COP15. CARE mener, at det er en central for-

pligtelse at efterleve, så der kan opbygges et effektivt internationalt klimasamarbejde

i Parisaftalens ånd. CARE udtrykker også skepsis over for Kommissionens forslag

om at indføre en ”carbon border adjustment mechanism,” da de ikke mener, at den

kan udformes på en fair måde, og at den er forbundet med en risiko for at blive mis-

brugt til at beskytte ”fodslæbende europæiske virksomheder med forældet teknologi”

mod konkurrence fra mere moderne konkurrenter i udlandet.

Danske Maritime hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter op om, at

EU’s reduktionsmål for drivhusgasser

i 2030 hæves til 55 pct. Danske Maritime vur-

derer, at reduktionsmålet i søtransporten i stort omfang kan nås ved at tage allerede

udviklede maritime teknologier og løsninger i brug, men at der også er behov for at

udvikle nye teknologier og løsninger, samt at tage alternative brændstoffer i brug for

at nå i mål.

Danske Maritime er som udgangspunkt tilhænger af, at skibsfartens CO

-emissioner

reguleres gennem FN’s søfartsorganisation, IMO, men hvis det besluttes at inkludere

skibsfarten i EU’s ETS, finder Danske Maritime, at provenuet bør øremærkes derfra

til de europæiske maritime erhvervs indsats til udvikling af nye og grønne og klima-

venlige teknologier og løsninger.

DI hilser Kommissionens meddelelse velkommen og er enig i behovet for at 1) øge

EU’s

2030-ambitioner til mindst 55 pct., 2) gennemgå mulige veje i sektorer og lov-

givninger til en øget ambition, samt 3) behovet for en grundig og belyst debat i efter-

året 2020 og videre frem.

DI finder, at det nuværende EU 2030-målsystem samlet set giver et fornuftigt kom-

promis mellem omkostningseffektivitet og investeringssikkerhed i grønne løsninger.

DI finder det fornuftigt at fortsætte med et lignende målsystem og noterer sig Kom-

missionens beregninger af, at et 55 pct. 2030-klimamål vil kræve indsatser for ener-

gieffektivisering og vedvarende energi i omegnen af 40 pct., hvilket svarer til anbe-

falingerne i klimapartnerskaberne, hvor der netop peges på vigtigheden af en styrket

EU-indsats.

DI opfordrer regeringen til at tilvejebringe og fremlægge et solidt grundlag for at af-

veje fordele og ulemper for Danmark ved at forfølge de forskellige veje til

–

og ele-

menter i højere EU-ambitioner. DI vil desuden gøre opmærksom på, at EU allerede

Side 7/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

trækker

i en god retning for Danmark. DI forventer en fordobling af EU’s CO

-kvote-

pris frem mod 2030 i forhold til i dag.

DI opfordrer regeringen til at få fremlagt mulige fordele og ulemper ved en styrkelse

og udvidelse af kvotehandelssystemet set fra dansk side, herunder sikre en grundig

debat herom med de mange danske interessenter. I forbindelse påpeger DI føl-

gende: 1) EU

ETS er et nøgleinstrument i EU’s og den danske klimaindsats, som

sætter en fælles pris på CO

og har fælles EU-regler for kvotetildeling og nødvendig

konkurrencebeskyttelse af industrien, 2) EU ETS er allerede blevet styrket af den

seneste reform og den nye særlige stabiliseringsreserve, 3) At trække flere CO

udledninger fra vejtransport og bygninger ind under EU ETS er relevant, men også

kompliceret, hvorfor DI opfordrer regeringen til at tilvejebringe et robust beslutnings-

grundlag, som afvejer fordele, ulemper og konsekvenser for dansk lovgivning, 4)

kvotehandelssystemets anvendelse af fælles carbon leakage-regler er en vigtig del

af ETS. DI mener, at disse instrumenter skal bevares, når EU øger ambitionerne, og

kvoteprisen øges. DI opfordrer regeringen til at få afdækket konsekvenser af spørgs-

målet om og anvendelsen af carbon boarder mekanismer, herunder at undersøge

om introduktion vil kunne lede til en svækkelse af EU ETS-reglerne for beskyttelse

mod CO

-lækage. 5) DI vurderer, at EU ETS ved en øget EU-ambition skal justeres

ift. en lineær reduktionssti, ligesom det vil være naturligt at se på nuværende regler

for optag af overskydende kvoter i MSR.

DI vurderer i forbindelse med øget EE- og VE-indsatser, at der er behov for at arbejde

hårdere for, at medlemslandene implementerer deres nationale energi- og klimapla-

ner. DI opfordrer regeringen til at få afdækket de konkrete barrierer, eksempelvis ift.

energieffektivisering, bygningsrenovering og elektrificering. DI finder, at øgede mål

for VE og EE som ledsager til øgede klimambitioner vil bestyrke behovet for imple-

mentering og fjernelse af både markedsmæssige og ikke-markedsmæssige barrie-

rer. DI understreger vigtigheden af den kommende grønne bygningsrenoveringsstra-

tegi. Danmark har mange gode erfaringer som med fordel kan bringes i spil i samar-

bejde med andre EU-medlemslande.

DI mener, at cirkulær økonomi og bedre ressourceudnyttelse vil kunne bringe nye

forretningsmodeller, sikre teknologiudvikling og styrke EU’s forsyning. DI vil opfordre

regeringen til at gå aktivt ind i disse områder. DI finder,

at EU’s indre energimarked

er særdeles vigtigt for en god implementering af øgede EU-ambitioner. DI finder, at

der stadig er behov for at få skabt bedre elnet-forbindelser og håndteret flaskehalse

mv. i Europa. DI mener, at elektrificeringen skal øges og opfordrer regeringen til at

forfølge mulighederne i offshore-strategien og sektorkoblingsstrategien samt at få

afdækket ”lessons learnt” i Danmark og andre medlemslande.

Dansk Fjernvarme tilslutter sig generelt

Kommissionens forslag om at øge EU’s am-

bition for reduktion i klimaemissioner til 55 pct. i 2030 ift. 1990. Dansk Fjernvarme

finder i forbindelse med Kommissionens vægt på nødvendigheden af omstillingen af

EU’s dominerende varme-

og kølesektorer, at VE til varme og køling i bymæssig

Side 8/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

bebyggelse i praksis altovervejende vil skulle leveres gennem energibærende vand

(dvs. fjernvarme/-køling) og elektricitet, idet on-site VE-energiproduktion vil være dyrt

eller umuligt. Dansk Fjernvarme finder, at VE-gas ikke vil blive tilgængeligt i omfang

eller tempo, hvor det kan spille en rolle, og at det er mere egnet til andre anvendelser

(transport/industri). Uden for bymæssig bebyggelse er elektricitet, evt. suppleret af

on-site produceret VE, den iøjefaldende løsning.

Dansk Fjernvarme finder, at elektricitet ikke vil blive tilgængeligt i et volumen eller til

priser, hvor den alene kan levere energi til opvarmning/køling, og alene fjernvarmen

kan sikre den systemmæssige fleksibilitet og effektivitet, gennem anvendelse af

overskudsvarme fra energiproduktion, -konvertering og -anvendelse. Dansk Fjern-

varme mener, at infrastruktur og byplanlægning, inkl. industriområder, bør koordine-

res/integreres for at sikre, at der er aftagere til den spild/overskud af energi, som

opstår i industrien og i forbindelse med konvertering. Dansk Fjernvarme påpeger, at

når store knudepunkter i elektricitetssystemet er den primære lokaliseringsfaktor for

dataindustrien, bør disse lokaliseres i nærheden af varmemarkeder. Dansk Fjern-

varme mener, at Danmark bør arbejde for, at de økonomiske midler fra EU’s Covid-

19-krisehjælp bruges effektivt til at sikre omstilling af bygninger og energiomstilling

der, hvor folk bor.

I forbindelse med Kommissionens forslag om udvidelsen af kvotehandelssystemet

(ETS) til også at omfatte energianvendelse mener Dansk Fjernvarme, at ligestilling

af kollektiv og individuel opvarmning ift. CO

-omkostninger er et af de vigtigste in-

strumenter til at fremme fjernvarmens eksistens, transition og udvikling i mange EU-

lande. Dansk Fjernvarme finder, at fuld ligestilling af kollektiv og individuel opvarm-

ning, i lyset af forventelige stigninger i prisen på kvoter inden for ETS, bør gennem-

føres. Dansk Fjernvarme mener, at energibeskatning med den rette struktur og kor-

rekte incitamenter er et effektivt styringsværktøj, men at det er vigtigt at undgå, at

systemet låser medlemslandene eller EU selv ind i provenu-forventninger, der van-

skeliggør løbende tilpasninger.

Dansk Fjernvarme er ikke uenig med Kommissionens forslag om at øge VE-direkti-

vets mål, men mener, at der bør iagttages forsigtighed, når Kommissionen foreslår

at revidere kriterierne for bæredygtig biomasse og skabe en ny EU-terminologi for al

VE- og low-carbon-energi. Både ift. de investeringer i VE, der allerede er lavet, og

ift. at biomasse kan være den eneste overgangsteknologi tilgængelig i mange ener-

gisektorer

–

herunder også inden for varme og køling

–

inden brændselsfri VE bliver

tilgængelig i stort volumen. Dansk Fjernvarme mener, at Danmark i forbindelse med

behandlingen af meddelelsen i Rådet bør fremhæve, at nogle af de lande, hvor bio-

energi på nuværende tidspunkt udgør en stor del af VE-energien, har taget yderligere

ansvar for at sikre bæredygtigheden og allerede er i gang med at klargøre både el-

og varmesektoren til bedre samspil og anvendelse af mere elektricitet. Dansk Fjern-

varme mener, at forøget energieffektivitet er nødvendig

–

især i bygninger

–

og peger

på, at det er vigtigt at anlægge en holistisk tilgang og anvende ”cost-effective

plan-

lægning,” når Kommissionen udgiver kommende meddelelse om en ”Renovation

Side 9/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

Wave,”

så både bygningerne og deres forsyning forandres og forbedres samtidigt.

Eller er der betydelig risiko for suboptimalitet med overinvesteringer i enten det ene

eller det andet.

Dansk Energi støtter op om målet på

mindst

55 pct. CO

-reduktion i 2030, men finder

at der snarere er brug for en 65 pct. reduktion, hvis en begrænsning af temperatur-

stigningen til 1,5 grader skal sikres. Dansk Energi peger på, at teknologiomkostnin-

gerne i Kommissionens beregninger skal opdateres, da omkostningerne for vedva-

rende energi på nuværende tidspunkt er for høje, hvilket fejlagtigt får grøn omstilling

til at se dyrere ud, end den er.

Dansk Energi støtter op om en målsætning for vedvarende energi på

mindst

40 pct.

Dansk Energi finder, at Kommissionens udgangspunkt på 38-40 pct. er godt, men at

der er belæg for at støtte mindst 40 pct. i VE i 2030. Det påpeges, at VE-forbruget i

2050 vil mere end tredobles sammenlignet med 2015, hvorfor der med fordel kan

sættes højere ambitioner mod 2030 for at bane vejen for 2050. Dansk Energi finder,

at en politisk målsætning om bæredygtig brintproduktion, som er næsten tre gange

større end analysens estimat, vil kræve langt større mængder vedvarende energi.

Dansk Energi vurderer, at ambitionsniveauet for havvind overordnet ser okay ud.

Dansk Energi vurderer, at havvind kommer til at spille en vigtig rolle i forbindelse med

PtX, og at det kan levere store mængder vedvarende energi til produktionen af bæ-

redygtig brint via elektroanalyseanlæg. Dansk Energi vurderer, at ambitionsniveauet

for landvind for 2030 og 2050 ligger på ”et ambitiøst niveau.” Dansk Energi finder, at

det er vigtigt at forbedre godkendelsesprocessen for opførelse af nye møller, så den

bliver så transparent og lean som muligt. Dansk Energi mener, at håndtering af of-

fentligt accept og lokal inddragelse skal ske tidligt i godkendelsesforløbet, så man

undgår at projekter bliver forsinkede eller aflyst efter flere års forberedelse. Dansk

Energi påpeger ligeledes vigtigheden i, at kravet om at godkendelsesprocesser ikke

må overstige to år, som blev fastsat i VE-direktivet, fastholdes.

Dansk Energi forventer i forbindelse med solenergi, at kapaciteten vil stige fra 6 pct.

af energimixet i 2015 til 12 pct. i 2030. Dansk Energi planlægger en kapacitet på

8,8GW (15 pct. af Danmarks el-produktion) i 2030 og understreger, at det i lighed

med landvind er vigtigt at forbedre godkendelsesprocessen for opførelse af nye an-

læg, så den bliver så transparent og lean som muligt. Håndtering af offentligt accept

og lokal inddragelse skal ske tidligt i godkendelsesforløbet, så man undgår at projek-

ter bliver forsinket eller aflyst efter flere års forberedelse. Det er ligeledes vigtigt, at

kravet om at godkendelsesprocesser ikke må overstige to år, som blev fastsat i VE-

direktivet, fastholdes.

Dansk Energi mener i forbindelse med biomasse, at det er vigtigt, at definitionen fra

VE-direktivet fastholdes i anden regulering fra EU, når det implementeres i medlems-

landene. Dansk Energi mener, at forskellige definitioner hæmmer troværdigheden af

VE-direktivets definition og skaber forvirring og peger på, at EU kan søge inspiration

Side 10/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

i den danske implementering af VE-direktivets krav til fast biomasse fra skov, hvis

det vurderes, at definitionen skal revideres.

Dansk Energi fremhæver, at kapaciteten af bæredygtig brint i 2030 vil være på 12-

13GW, hvilket er markant lavere end den politiske ambition på 40GW fremført i Hy-

drogen-strategien. Dansk Energi understreger, at dette skal fremhæves over for

Kommissionen, da en højere politisk målsætning giver større incitament for at ud-

bygge industrien

–

også i Danmark. PtX-produkter skal fortsat anerkendes som stra-

tegisk vigtige, hvilket skal reflekteres i definition/klassificering af grønne energiformer

og grønne brændsler. Dertil skal et europæisk certifikatsystem fremme kobling mel-

lem PtX-produktion og

–forbrug,

samt handel på tværs af grænser. Dansk Energi

understreger, at for at gøre EU verdensførende skal den for nyligt vedtagne politiske

målsætning på 40GW elektrolyse fastholdes, da denne noget højere politiske ambi-

tion vil øge efterspørgslen efter grøn elektricitet. Dansk Energi mener, at der bør

tages højde for dette, når VE-målet skal opjusteres i forbindelse med revideringen af

VE-direktivet i juni 2021. Dansk Energi understreger vigtigheden af, at sætte en klar

linje for at undgå strandede aktiver og lock-in-effekter i nye naturgasprojekter i for-

bindelse med det store fald i efterspørgslen på naturgas.

Dansk Energi mener, at Kommissionens analyse af, at vejtransporten vil reducere

sine udledninger med 20% fra 2015 til 2030 er lavt sat, hvilket ifølge Dansk Energi

fremhæver vigtigheden af at øge incitamentet til at omstille eldrevne køretøjer i de

kommende revideringer af forordningen for CO

-standarder, AFI-direktiver og TEN-

T. Dansk Energi mener, at det er vigtigt at udbygge den grønne hydrogenindustri, da

PtX-løsninger kan hjælpe transportsektorer, hvor direkte elektrificering ikke er øko-

nomisk rentabelt, såsom ikke tung transport, med at nedbringe CO

-udslippet. Dansk

Energi fremhæver, at transportsektoren i Danmark skal halvere udledningen, hvis vi

skal nå målet på 70 pct. i 2030.

DANVA bakker op om, at der er behov for

en mere ambitiøs målsætning for EU’s

bidrag til at leve op til Paris-aftalen, så man som minimum når en 55 pct. reduktion i

2030 for hele EU.

DANVA ønsker at gøre opmærksom på vandsektorens bidrag til udledninger og po-

tentialet for reduktion af udledningen inden for sektoren og fastholder, at man arbej-

der frem mod at nå målet for 2030, som det fremgår af aftalen om en energi- og

klimaneutral vandsektor fra juni 2020. DANVA peger på, at virkemidlerne for sekto-

ren både består af øget energieffektivitet og udnyttelse af sektorens store potentiale

for energiproduktion. Spildevandsrensning bidrager til udledning af metan og latter-

gas, hvorfor det er nødvendigt at se på de samlede udledninger af drivhusgasser for

sektoren her. DANVA fremhæver, at vandsektoren kan bidrage positivt til optag af

drivhusgasser ved skovrejsning, hvilket har flere positive effekter for beskyttelse af

grundvandsressourcer og for biodiversitet i indvindingsområderne. DANVA opfordrer

Side 11/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

til, at man i forbindelse med EU’s klimaplan også arbejder

for energi- og klimaneu-

tralitet for den europæiske vandsektor, da det vil have en positiv effekt ift. eksport af

dansk energieffektiv vandteknologi.

FRI har ingen bemærkninger, da meddelelsen ikke direkte påvirker rammebetingel-

serne for rådgivende ingeniørvirksomheder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der synes generelt at være forståelse blandt medlemslandene om, at EU’s klimamål

i 2030 skal hæves. En gruppe medlemslande har indtil videre udtrykt støtte til et

klimamål på mindst 55 pct. i 2030, mens en anden gruppe lande er skeptiske.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om styrkelse af Europas klimaambi-

tioner for 2030 velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv

klimaindsats i EU, der kan drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU.

Samtidig skal det fungere som løftestang for global handling, hvor EU gennem en

indmelding af et forøget klimamål som en del af EU’s opdaterede klimabidrag

(Nati-

onally Determined Contribution, NDC) til Parisaftalen kan lægge pres på andre store

udledere.

Konkret lægger regeringen stor vægt på, at EU’s klimamål –

i lighed med en række

andre ambitiøse lande

–

opjusteres til

mindst

55 pct. i 2030 i forhold til 1990, og at

det dækker udledninger og optag af drivhusgasser.

Regeringen er også villig til at gå videre og lægger stor vægt på, at klimamålet kan

øges til 65 pct. Det er dog vigtigt i den sammenhæng at være opmærksom på, at

EU’s klimamål ikke fordeles ligeligt på medlemsstaterne.

Regeringen lægger derfor

afgørende vægt på, at udmøntningen af den ekstra reduktionsforpligtelse fra 55 pct.

til 65 pct. ikke medfører øgede reduktionsforpligtelser end det, der følger af det dan-

ske 70 pct.-reduktionsmål, samt ikke forpligter medlemsstaterne yderligere i ikke-

kvotesektoren.

Regeringen lægger desuden stor vægt på, at målet udmøntes så omkostningseffek-

tivt som muligt. Ved omkostningseffektivitet forstår regeringen et styrket kvotehan-

delssystem, der leverer en væsentligt større andel af EU's samlede reduktionsind-

sats og sikrer incitament til fjernelse af CO

fra atmosfæren og en mere ensartet CO

prissætning på tværs af sektorer som opvarmning af bygninger og vejtransport, her-

under gennem en udvidelse af EU’s kvotehandelssystem. For

så vidt angår landbru-

get og LULUCF forstås der etablering af en særskilt landsektorsøjle med fælleseu-

ropæisk reduktionsforpligtelse og regulering af landbruget samt optag og udlednin-

ger fra jorder, og at en eventuel yderligere national reduktionsforpligtelse i de ikke-

kvotebelagte sektorer minimeres. Regeringen arbejder sideløbende for robuste op-

gørelsesregler for udledninger og optag fra skove og jorder.

Side 12/13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Grundnotat og nærhedsnotat om opjustering af EU's klimamål i 2030

Regeringen finder, at der samtidig er et behov for en mere ambitiøs og omkostnings-

effektiv fælleseuropæisk sektorlovgivning, bl.a. inden for CO

-standarder for vej-

transport. Regeringen arbejder for en udfasning af benzin- og diselbiler i EU, og der-

for finder regeringen det meget positivt, at Kommissionen vil se på, hvornår der skal

sættes et stop for salg af forbrændingsmotorer. Overordnet ser regeringen positivt

på Kommissionens generelle tilgang vedr. vedvarende energi og energieffektivise-

ring. Endvidere lægger regeringen stor vægt på, at søfartens bidrag til reduktion af

udledninger håndteres særskilt ifm. IMO-forhandlinger og fremtidige klimatiltag for

søfarten i EU, herunder i forhold til det forventede forslag om søfartens inklusion i

kvotehandelssystemet.

Desuden lægger regeringen vægt på, at EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027

og EU’s genopretningsinstrument skal understøtte indfrielsen af et øget

2030-klimamål, og at en evt. kompensation gennem provenu fra kvotesalg minime-

res.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen

blev fsva. en opjustering af EU’s klimamål for 2030 senest

forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg den 7. september 2020 til forhandlingsoplæg.

Side 13/13