Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 184
Offentligt
2331583_0001.png
Komiténotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
5. februar 2021
Kommissionens gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af
reviderede benchmark til brug for tildeling af gratiskvoter i
perioden 2021-2025 i henhold til artikel 10a (2) i
kvotehandelsdirektivet (komitésag)
KOM-nr. foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesforordning om
fastlæggelse af reviderede benchmark til brug for tildeling af gratiskvoter i
perioden 2021-2025 i medfør af kvotehandelsdirektivet.
Forslaget ændrer benchmarkværdierne, der afgør, hvor mange gratiskvoter det
enkelte anlæg modtager pr. produceret ton.
Gennemførelsesretsakten vurderes ikke at medføre juridiske eller
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Revisionen af benchmarkværdierne
vil få erhvervsøkonomiske konsekvenser for de kvoteomfattede virksomheder,
men det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at skønne omfanget her af.
Regeringen
arbejder
overordnet
for
at
fastholde
og
forbedre
kvotehandelssystemet som det centrale instrument til at drive en
markedsbaseret, omkostningseffektiv og teknologineutral drivhusgasreduktion
i EU. Regeringen finder opdateringen af benchmarkværdierne nødvendig, for at
kvoteordningen fortsat skaber incitamenter til reduktion af drivhusgas -
udledninger og energieffektiviserende tiltag
Forslaget er sat til afstemning ved skriftlig procedure i Udvalget for
Klimaændringer med frist den 11. februar 2021. Regeringen agter at stemme
for forslaget.
1. Baggrund
Europa-Kommission har den 28. januar 2021 fremsat forslag til en
gennemførelsesforordning,
BM-forordningen, om fastlæggelse af reviderede
benchmark til brug for tildeling af gratiskvoter i perioden 2021-2025 i medfør af artikel
10a (2) i kvotehandelsdirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/6
www.kefm.dk
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Notat om gennemførelsesforordning om reviderede benchmark til brug for tildeling af gratiskvoter i perioden 2021-2025
2331583_0002.png
drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF,
som senest er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410
af 14. marts 2018. Gennemførelsesforordningen ændrer værdierne fra bilag 1 af
benchmarkafgørelsen (EU) 2011/278 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for
harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i
kvotehandelsdirektivet.
Ved indgangen til tredje kvotehandelsperiode (2013-2020) introduceredes en
benchmark-tilgang til tildeling af gratiskvoter. Dette betyder, at tildelingen af
gratiskvoter er beregnet ved hjælp af drivhusgasemissions benchmark, fastlagt for
hvert produkt, hvor det er muligt. Kvoteomfattede anlæg tildeles gratiskvoter
svarende til 30 pct. ift. deres benchmark, beregnet på baggrund af deres historiske
produktion. Anlæg, der ligger i direkte konkurrence med virksomheder uden for EU,
som ikke er omfattet af kvotehandelssystemet, tildeles dog kvoter svarende til 100
pct. ift. benchmarket.
Det enkelte benchmark er baseret på de gennemsnitlige drivhusgasemissioner fra
de 10 pct. mest CO
2
-effektive anlæg i EU, som producerer det pågældende produkt.
Anlæg, som lever op til benchmarket og derfor er blandt de mest CO2-effektive
anlæg i EU, vil modtage flere gratiskvoter, end anlæg, som ikke lever op til
benchmarket. De vil i højere grad være nødsaget til enten at reducere deres
emissioner, købe de resterende kvoter til at dække deres emissioner eller kombinere
de to muligheder.
I benchmarkafgørelsen blev der fastlagt 54 benchmarkværdier, som blev anvendt til
at beregne grundtildelingen af gratiskvoter for perioden 2013-2020.
Benchmarkværdierne blev bestemt på baggrund af data om drivhusgaseffektiviteten
fra kvotebelagte anlæg i referenceperioden 2007-2008. Da dataindsamlingen var
frivillig, dækkede datasættet ikke over samtlige anlæg, hvorfor det bl.a. var
nødvendigt at basere en række produktbenchmark samt varme- og
brændselsbenchmarket på oplysninger fra referencedokumenter på anlæg med
bedst tilgængelige teknikker.
Forslaget er sat til skriftlig afstemning i Klimakomitéen med frist den 11. februar
2021. Forslaget behandles efter undersøgelsesproceduren, hvilket betyder , at
Kommissionen vedtager forslaget, hvis Klimakomitéen afgiver en positiv udta-
lelse.
2. Formål og indhold
Forslaget har til formål at opdatere benchmarkværdierne, så de afspejler den
teknologiske udvikling, der er sket siden referenceperioden 2007-2008 og dermed
styrke effekten af kvoteordningen.
Side 2/6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Notat om gennemførelsesforordning om reviderede benchmark til brug for tildeling af gratiskvoter i perioden 2021-2025
2331583_0003.png
Kvotehandelsdirektivet ændrede bestemmelserne for fastsættelse af benchmarks.
De nuværende benchmark for hver sektor er fastsat på baggrund af gennemsnittet
af de 10 pct. mest effektive anlæg i den pågældende sektor i referenceperioden
2007-2008. For at afspejle den teknologiske udvikling siden referenceperioden 2007-
2008 skal de nuværende benchmarks justeres på baggrund af verificerede data fra
perioden 2016-2017 om drivhusgaseffektiviteten for kvotebelagte anlæg, rapporteret
af EU-medlemsstaterne i henhold til FAR-forordningen (EU) 2019/331 om
fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af
emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87.
Ifølge kvotehandelsdirektivets artikel 10a(2), skal Kommissionen opdatere bench-
markværdierne ved hjælp af følgende metodologi:
Beregning af den gennemsnitlige drivhusgaseffektivitet for de 10 pct. mest
effektive anlæg for alle 54 benchmarks på baggrund af data for perioden
2016-2017
En sammenligning af disse værdier med benchmarkværdierne fra bench-
markafgørelsen (fase 3 benchmarks) og beregning af en årlig reduktionsfak-
tor for 9-års perioden fra 2007-2008 til 2016-2017
Hæve den årlige reduktionsfaktor til 0,2 pct., såfremt den er under den værdi,
eller reducere den til 1,6 pct., såfremt den er over den værdi
Beregning af de revidere benchmarkværdier for perioden 2021-2025 ved at
ekstrapolerede fase 3 benchmarks til årene 2022/2023 (dvs. anvende den
årlige reduktionsfaktor og en periode på 15 år).
Reduktionsfaktorerne bør, ifølge kvotehandelsdirektivet, ikke være lavere end 3 pct.
og ikke overstige 24 pct.
Forslagets bilag oplister de reviderede benchmarkværdier. Heraf ses det, at samtlige
benchmark, som er relevante for DK, er opdateret med den maksimale reduktions-
faktor på 24 pct., med undtagelse af raffinaderiprodukter med 22,71 pct., tørret se-
kundært gips med 23,53 pct., mineraluld med 21,41 pct., tagsten med 16,67 pct., grå
cementklinker med 9,53 pct., hvide cementklinker med 3,04 pct., samt flasker, kruk-
ker og glas af farvet glas med 22,55 pct.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det
er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Side 3/6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Notat om gennemførelsesforordning om reviderede benchmark til brug for tildeling af gratiskvoter i perioden 2021-2025
2331583_0004.png
5. Gældende dansk ret
Forordningen erstatter dele af benchmarkafgørelsen (EU) 2011/278. Der henvises til
benchmarkafgørelsen i følgende inkorporeringsbekendtgørelser:
- BEK nr. 1201 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af
Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter
omfattet af lov om CO
2
-kvoter
- BEK nr. 1238 af 30/10/2018 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af
Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter
omfattet af lov om CO
2
-kvoter
- BEK nr. 1571 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af
Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter
omfattet af lov om CO
2
-kvoter.
6. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til forordningen vil, hvis det vedtages, være direkte gældende i Danmark
og skal ikke implementeres i dansk lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
De statsfinansielle konsekvenser, vurderes at kunne holdes inden for den
eksisterende budgetramme og gebyrfinansiering.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Konsekvensen af, at de reviderede benchmark bliver reduceret med mellem 3 til 24
pct. er, at virksomhederne, som modtager gratiskvoter, i højere grad vil være
nødsaget til at købe CO
2
-kvoter på kvotemarkedet for at dække deres udledning.
Virksomheder, som modtager gratiskvoter til et eller flere kvotebelagte anlæg, vil
derfor have efterlevelseskonsekvenser i form af udgifter til køb af CO
2
-kvoter. Anlæg,
der tildeles gratiskvoter på baggrund af benchmark, som er opdateret med den høje
reduktionsfaktor på 24 pct., vil tildeles færre gratiskvoter, sammenlignet med anlæg,
der tildeles gratiskvoter på baggrund af benchmark, som er opdateret med en lavere
reduktionsfaktor. Dertil skal det nævnes, at anlæg, der tildeles gratiskvoter på
baggrund af benchmark, som er opdateret med den høje reduktionsfaktor på 24 pct.,
er blevet tilsvarende mere effektive, og vil formegentlig i mindre grad have behov for
at dække deres udledning med gratiskvoter.
Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at kvantificere det potentielle omfang af
de reviderede benchmarkværdiers indvirkning på gratiskvotetildelingen til danske
virksomheder i perioden 2021-2025. Dette skyldes, at gratiskvotetildelingen til de
enkelte anlæg og sektorer vil afhænge af faktorer som anlæggenes fremtidige
Side 4/6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Notat om gennemførelsesforordning om reviderede benchmark til brug for tildeling af gratiskvoter i perioden 2021-2025
2331583_0005.png
produktionsniveau, grundtildelingen af gratiskvoter (som på nuværende tidspunkt
ikke er vedtaget) og en eventuel tværsektoriel korrektionsfaktor. Desuden kan
kvotetildelingen afhænge af, hvorvidt der på de enkelte anlæg sker en væsentlig
produktionsændring.
En kvantificering af efterlevelseskonsekvenserne vil derfor være afhængig af, på
nuværende tidspunkt, ukendte faktorer. På denne baggrund vurderes det, at det ikke
er muligt at kvantificere efterlevelseskonsekvenserne af forslaget yderligere.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der forventes ikke at være væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser
forbundet med forslaget.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
7. Høring
Kommissionens forslag er den 7. januar 2021 sendt i høring i specialudvalget for
Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 15. januar 2021.
Der er ikke indkommet høringssvar fra specialudvalget.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke specifikt kendskab til andre landes holdninger til forslaget, men da
forordningen er blevet til i samarbejde med medlemslandene, forventes det, at et
flertal vil stemme for forslaget.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet
som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og
teknologineutral drivhusgasreduktion i EU.
Regeringen støtter videre, at de kvoteomfattede virksomheder deltager på lige
konkurrencemæssige vilkår på tværs af medlemslandene, hvilket sikres gennem den
harmoniserede tilgang i BM-forordningen.
Regeringen finder opdateringen af benchmarkværdierne nødvendig, for at
kvoteordningen fortsat skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasudledninger og
energieffektiviserende tiltag.
Regeringen er positivt stemt over for, at Kommissionen har gennemført
dybdegående kontroller for at opnå et nøjagtigt, sammenligneligt og robust datasæt
om drivhusgaseffektiviteten for alle kvotebelagte anlæg.
Side 5/6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Notat om gennemførelsesforordning om reviderede benchmark til brug for tildeling af gratiskvoter i perioden 2021-2025
2331583_0006.png
Regeringen finder på denne baggrund, at de reviderede benchmarkværdier er
bestemt ud fra robust data af høj kvalitet.
Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 6/6