KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 180
Offentligt

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

den 6. november 2020

Høring over bekendtgørelser om spildevandsforsyningssel-

skabernes klimatilpasning

Energistyrelsen har den 9. oktober 2020 udsendt en høring over seks bekendtgørelser om spil-

devandsforsyningsselskabernes klimatilpasning.

BL har den 4. september 2020 afgivet høringssvar på lovforslag om spildevandsforsyningssel-

skabers klimatilpasning mv., hvor vi havde bemærkninger. For god ordens skyld vil vi blot frem-

hæve følgende:

Vi håber forsat på et godt lokalt samarbejde om LAR-løsninger mv. Vi håber i den forbindelse på

at kunne bidrage med løsninger, der kan være med til at sikre supplerende klimatilpasningstil-

tag, der har til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand, og som

vandforsyningsselskabet har ansvaret for at håndtere.

BL forstår det således, at lovforslaget, som blev sendt i høring i slutningen af september, styrker

selskabernes mulighed for at medfinansiere lokale afledningsløsninger af tag- og overfladevand,

herunder foranstaltninger, der afledt kan reducere presset på rensningsanlæggene.

Lokalt er der stor interesse for samarbejde og medfinansiering af LAR-løsninger

blandt BL’s

medlemmer, så vi hilser et styrket lokalt samarbejde med spildevandsforsyningsselskaberne

velkommen. Det er samfundsøkonomisk klogt og gavner den grønne omstilling.

Ved behov for uddybning af ovenstående kan teknisk konsulent, Mikkel Jungshoved, kontaktes

på mail [email protected].

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Dato: 05.11.2020

Init: astalk

P-nr.: 4200700

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt som mail til: [email protected]

Kopi til: [email protected], [email protected] og [email protected]

ENS journalnummer: 2020-12304

DNNK og C2C CC´s høringssvar til: Udkast til bekendtgørelser som følger af

lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.

Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK) og Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC) hilser en

gennemgribende revision af reglerne for klimatilpasning velkommen, og ser den politiske aftale om

klimatilpasning fra foråret 2020, som et vigtigt skridt i den rigtige retning mod et klimatilpasset Danmark.

Vi har, som KL, DANVA, FRI mv. dog konstateret, at forslaget til

lov om Spildevandsforsyningernes

klimatilpasning m.v.

og de tilhørende bekendtgørelser indeholder en række elementer, der gør at vi frygter,

at ændringerne ikke kommer til at fremme klimatilpasning, men derimod ligefrem vil bremse dem.

Vi står over for vor tids største anlægsinvesteringer, der skal tilpasse os til fremtidens klima. Dette

indeholder en mulighed for at påvirke vores byer, landområder og kyster positivt, og det er derfor vigtigt at

det gøres klogt og i fællesskab.

DNNK blev dannet i februar 2020 ved en sammenlægning af fire eksisterende klimatilpasningsnetværk og

repræsenterer 40 kommuner, 22 forsyningsselskaber, 10 vidensinstitutioner, 54 virksomheder, 4 regioner,

styrelser samt flere borgergrupper. DNNK repræsenterer altså tilsammen mange af de aktører, der arbejder

med klimatilpasningen i dag, herunder de der implementerer den dertil hørende lovgivning. Endvidere har

DNNK mange års erfaring med projekter og forskning inden for klimatilpasning, gennem netværkets

medlemmer og gennem erfaringer fra de fire tidligere netværk. Vi tillader os derfor på denne faglige

baggrund at kommentere på lovpakken, der vil have en stor effekt på fremtidens klimatilpasning.

En af de vigtige aktører i DNNK er EU LIFE IP projektet Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC), der er

forankret i Region Midtjylland. DNNK og C2C CC fremsender hermed et fælles høringssvar.

Høringssvar fra DNNK og C2C CC

De største udfordringer i loven og de tilhørende bekendtgørelser, som vi har identificeret er:

1. Effektiviseringskrav vil bremse klimatilpasningen. Effektiviseringskrav, der er udformet i modstrid

med intentionen om at skabe øget incitament for klimatilpasningsløsninger, betyder, at kravene

kommer til at virke modsat hensigten og i strid med den politiske aftale, der blev indgået i foråret

2020 om klimatilpasning. I værste fald, kan effektiviseringskravene medføre ringere kvalitet i

spildevandsselskabernes drift på andre områder, da effektiviseringerne må hentes ud af

selskabernes daglige drift.

Side

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

2. Udfordringer med indfrielse af krav fastsat i kommunal planlægning. Der indføres med lovpakken

en usikkerhed i forhold til, om forsyningsselskaberne kan opnå tillæg til deres økonomiske ramme,

til indfrielse af det i spildevandsplanen fastsatte serviceniveau. Årsagen er kravet om

dokumentation overfor Forsyningssekretariatet, der gør at forsyningsselskaberne kan risikere, ikke

at få tillæg til at kunne gennemføre en kommunal planlagt klimatilpasning.

3. Manglende stillingtagen til udfordringer med stigende terrænnær grundvand. DNNK og C2C CC

savner, at udfordringerne med stigende terrænnært grundvand adresseres. Vi mener derfor, at

bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber bør ændres, således at

forsyningsselskaberne fremadrettet må eje og drifte installationer til håndtering af drænvand.

Håndtering af det terrænnære grundvand i klimatilpasningen udgør et stigende problem i byerne. I

regi af C2C CC er der udarbejdet et screeningsværktøj til oversvømmelsesrisiko ved stigende

terrænnært grundvand, der angiver massive udfordringer i fremtiden. Der er både

samfundsøkonomiske og driftsmæssige fordele ved at placere dette ansvar hos vandselskaberne,

som dertil også vil få mulighed for at dræne vand fra overfladebaserede løsninger. En løsning, der

ikke er muligt indenfor gældende lovgivning, og altså heller ikke med den igangværende revision af

lovpakken.

4. Udeladelse af ikke markedsbaserede merværdier

DNNK og C2C CC har følgende bemærkninger til forslag til

Bekendtgørelse om fastsættelse af

serviceniveau for tag- og overfladevand - Den samfundsøkonomiske metode

og dennes Bilag 1.

Manglende inddragelse af eksisterende erfaringer og viden fra forskningsprojekter. Bilag 1

angiver, at de samfundsøkonomiske beregninger skal foretages med baggrund i

markedsomsatte værdier. Vi anbefaler, at dette ændres til at indbefatte merværdier

generelt. Den oparbejdede erfaring på de overfladebaserede klimatilpasningsprojekter har

netop haft merværdier og multifunktionalitet som unikke designparametre, hvor de både

beskytter mod oversvømmelser, skaber bedre natur, miljø og biodiversitet, samt skaber

rekreative områder for borgerne.

Denne helhedsorienterede tilgang giver i dag Danmark et forspring indenfor innovation og

eksport af vand og klimatilpasning. Det er derfor vigtigt, at dette potentiale udnyttes, og at

disse principper bevares. Der eksisterer i dag mange gode eksempler, som medregner

merværdier og som bør danne grundlag for fremtidens praksis, ikke mindst Naturstyrelsen

værktøj PLASK, samt konkrete anlægsprojekter, hvoraf mange ligger som inspiration for

praksis på Miljøstyrelsens hjemmeside klimatilpasning.dk. Derudover, henviser vi til

branchens anbefalinger fra Den Nationale Konference om Klimatilpasning 2019

samt

nyeste viden fx fra forskningsprojektet ”Tættere på klimatilpasningens samlede effekter”

på Københavns Universitet.

b. Manglende sammenhæng mellem igangværende planlægning og Bilag 1. Bilag 1 lægger op

til, at skybrudsplaner og dertil hørende serviceniveau beregnes ud fra en tilgang som

metode 3 i skrift 31. Lovforslaget belyser dog ikke, hvordan kommuner og forsyninger, der

allerede har planlagt og anlagt projekter ud fra andre antagelser (fx metode 1 og 2 i skrift

31), skal håndtere denne ændring, og/eller hvordan en eventuel overgang kan se ud.

Implementeringen af bekendtgørelsen kan medføre, at flere kommuner og forsyninger,

gennem en årrække, har lavet betydelige fejlinvesteringer. Dette som konsekvens af at have

være på forkant med klimatilpasningen, og i fuld overensstemmelse med den gældende

lovgivning. Yderligere skal flere starte forfra. Sammenlagt med de endnu større model- og

Side

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

dokumentationskrav, er der en risiko for at pengene bliver brugt på dyr rådgivning og

planlægning, og at projekterne aldrig kommer i mål.

Rammerne for praksis skal være på linje med EU's politik. EU's nye

klimatilpasningsstrategi kommer primo 2021 og vil danne ramme for medlemslandenes

klimatilpasningsstrategier, som igen danner rammen for de kommunale

klimatilpasningsplaner. Vigtigheden af merværdier i klimatilpasningen er understreget i

EUs klimatilpasningsstrategi 2021 og i de tilknyttede støttegivende programmer, herunder

LIFE og Green Deal, der angiver retningen for EU's udvikling.

EU anviser klimatilpasning med merværdier indenfor især biodiversitet, naturbaserede

løsninger, økosystemtjenester og CO

-binding samt disses betydning for menneskers

sundhed (rekreativt, luftkvalitet, køling af byerne mm). Sundhed angives tilmed i

forbindelse med evaluering af de kommende LIFE projekter som særligt vigtigt i en tid med

COVID-19. Implementering af bekendtgørelsens Bilag 1 risikerer derfor at være uaktuelt,

inden for en kort årrække.

Vi anbefaler en samlet og samtidig revision af lovgivningen på området

Vi frygter, at loven og bekendtgørelserne trækker i en anden retning end intentionerne om øget

klimatilpasning og grøn omstilling af vores samfund. Dette skal ses både i en national og europæisk

kontekst.

Derudover er der en række væsentlige kommentarer til lovpakken om, at der bør gennemføres en større

samlet revision af lovgivningen på området, fx sammen med den kommende revision af økonomisk

regulering af vandsektorloven, der er planlagt til 2021.

Generelt anerkender vi ønsket om ensretning og regelforenkling på området. Dog indføres der med

lovpakken meget kontrol med om klimatilpasningsprojekterne er omkostningseffektive, og en øget kontrol

af indsatserne placeres i Forsyningssekretariatet. Vi opfordrer derfor til en samlet lovgivning, der i større

grad afspejler tillid til, at kommuner og forsyninger er økonomisk ansvarlige i deres planlægning og

udførelse af projekter.

Det vil herved være muligt at være på linje med EU klimatilpasningsstrategi, samt inddrage de væsentlige

erfaringer fra de hundredvis af gennemførte klimatilpasningsprojekter og nyeste viden.

DNNK og C2C CC står naturligvis til rådighed for nærmere drøftelse af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Frank Brodersen

Forperson for DNNK

Dorthe W. Selmer

Næstforperson for DNNK/projektleder C2C CC

Side

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Torsten Duer

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

12. oktober 2020 08:43

Torsten Duer

SV: Høring - bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes

klimatilpasning - høringsfrist 6. november 2020

Kære Torsten Duer

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 9. oktober 2020 vedrørende ovennævnte skal vi

oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Torsten Duer <[email protected]>

Sendt:

9. oktober 2020 14:02

Til:

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>

Emne:

Høring - bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning - høringsfrist 6. november

2020

På vegne af Miljø- og Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:

Til de på høringslisten angivne.

Se venligst vedlagte høringsbrev og udkast til bekendtgørelser. Bemærk høringsfrist 6. november 2020.

[Høringsliste]

[Høringsbrev]

[6 bekendtgørelser]

Med venlig hilsen / Best regards

Torsten Duer

Fuldmægtig / Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 09

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Torsten Duer

Fra:

Sendt:

Til:

C c :

Emne:

w [email protected]

11. november 2020 20:5 2

Torsten Duer

B irgit Mølholm

SV: Høring - bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes

klimatilpasning - høringsfrist 6. november 2020

Hej Torsten Duer

Tak for tilsendte til høring. Vi har læst de vedhæftede udkast, og har ingen kommentarer. Undskyld det sene svar.

Venlig hilsen

Wisti Wistisen

Formand for Dansk Brøndejerforening

Fra:

Torsten Duer <[email protected]>

Sendt:

9. oktober 2020 14:02

Til:

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>

Emne:

Høring - bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning - høringsfrist 6. november

2020

På vegne af Miljø- og Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:

Til de på høringslisten angivne.

Se venligst vedlagte høringsbrev og udkast til bekendtgørelser. Bemærk høringsfrist 6. november 2020.

[Høringsliste]

[Høringsbrev]

[6 bekendtgørelser]

Med venlig hilsen / Best regards

Torsten Duer

Fuldmægtig / Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 09

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Torsten Duer

Fra:

Sendt:

Til:

C c :

Emne:

Marianne B entsen <[email protected]>

30. oktober 2020 12:46

E nergistyrelsens offic ielle postkasse

L ise W esenberg J ensen; Torsten Duer; L one Ververs J ansson

Høring - bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning,

j.nr. 2020-12304

Til Energistyrelsen

Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høring - bekendtgørelser om

spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning, j.nr. J nr. 2020-12304.

Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.

Venlig hilsen

Marianne Bentsen

Sekretær Danske Kloakmestre

Tlf. 72 16 02 07

Sekretariat:

H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V

[email protected]

•

www.danskekloakmestre.dk

Facebook • Instagram • LinkedIn

Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V •

danskekloakmestre.dk

•

Facebook

•

Instagram

•

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

ATT.:

[email protected]

DATO:

6. november 2020

PROJEKTNR.:

4010001

jpl/HKA

Høringssvar på udkast til bekendtgørelser som følger

af lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers

klimatilpasning m.v. – jeres j. nr.: 2020-12304

Generelle bemærkninger

Helt overordnet mener DANVA, at de effektiviseringskrav, der lægges op til, vil bremse kli-

matilpasning i stedet for at skabe samfundsøkonomisk hensigtsmæssig klimatilpasning,

som er hensigten med loven.

De omfattende dokumentationskrav vil ligeledes være med til at bremse vandselskabernes

klimatilpasningsprojekter.

I forbindelse med ensretning af reglerne for tillægsfinansierede aktiviteter er det vigtigt at

erindre, at overjordiske anlæg til klimatilpasning har en kortere levetid end ledningsanlæg

og de bør afskrives over en realistisk økonomisk levetid.

Vi foreslår, at det kommer til at fremgå eksplicit af loven, at loven og samtlige bekendtgø-

relser skal evalueres efter 3 år.

Bemærkninger til bekendtgørelsesudkast

Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatil-

pasning

Dokumentationskravene efter §§ 4 – 7 bliver meget omfattende. I praksis er der talrige

eksempler på, at et vandselskab etablerer ikke-underjordiske spildevandsanlæg på en an-

den parts ejendom, hvor sidstnævnte dels ikke har nytte af anlægget og dels ikke ønsker

anlægget på ejendommen. Vandselskabet må under sådanne omstænder derfor etablere

anlægget ved ekspropriation gennem kommunen eller ved ekspropriationslignende vilkår.

Dette vil eksempelvis ofte gøre sig gældende ved etablering af regnvandsbassiner og pum-

pestationer. Sådanne spildevandsanlæg bør derfor ikke være underlagt dokumentations-

kravene efter §§ 4 – 7, da der allerede er detaljerede regler for gennemførelse af ekspro-

priationer.

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Efter § 12, stk. 3 er der en anmeldelsesfrist d. 1. marts 2021. Vi finder det mere oplagt, at

fristen sættes til d. 15. april, som efter bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vand-

selskaber er selskabernes frist for indberetning af økonomiske forhold og årsregnskaber.

Dertil kommer, at § 12, stk. 3 påfører vandselskaberne overflødige dokumentationskrav.

Når Forsyningssekretariatet allerede har truffet afgørelse om et projekt, jævnfør § 12, stk.

2, nr. 2 bør der ikke være behov for en beskrivelse og en begrundelse, jævnfør stk. 3.

Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og

overfladevand

Det påkrævede antal analyser efter tabellen side 5 i bilaget udgør en meget omfattende

dokumentationsopgave for vandselskaberne. Kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæs-

sig klimatilpasning kan opnås med færre analyser. Vi foreslår, at der fastsættes en baga-

telgrænse, f.eks. således at projekter med omkostninger i spændet 0 – 10 mio. kr. frihol-

des fra krav om analyser.

Det bør fremgå eksplicit af bilaget, at en forøgelse af serviceniveauet vurderes ud fra even-

tuelle eksisterende spildevandsanlægs nuværende, faktiske serviceniveau og ikke det ser-

viceniveau, sådanne anlæg havde på etableringstidspunktet, jævnfør side 33 i lovforslaget.

Det samme kan også med fordel fremgå af bilaget til omkostningsbekendtgørelsen.

Vi mener, det er misvisende at pålægge de samfundsøkonomiske analyser af vandselska-

bernes klimatilpasningsprojekter nettoafgiftsfaktor og skatteforvridning, jævnfør punkt 9.3

i Bilag 1 til denne bekendtgørelse. Vandselskaberne betaler afgifter og moms på lige fod

med almindelige virksomheder, og deres aktiviteter er ikke skatte- men takstfinansierede.

Hvis krav om pålæg af nettoafgiftsfaktor og skatteforvridning fastholdes, vil dette give hø-

jere samfundsøkonomiske omkostninger ved klimatilpasningsprojekterne, end der er belæg

for. Vi henviser til DANVAs bilag til høringssvaret om nettoafgiftsfaktor, skatteforvridning

og diskonteringsrente.

§ 3, stk. 5 mangler?

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber

Indberetningskravene efter § 6, stk. 3 er meget omfattende. Der er tale om oplysninger,

som i stort omfang allerede er indberettet i medfør af den gældende § 6 a.

Vi uddyber gerne vores høringssvar.

Vedlagt bilag om nettoafgiftsfaktor, skatteforvridningstab og diskonteringsrente.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

Side 2 af 2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

BILAG

DATO:

06. november 2020

PROJEKTNR.:

4010001

aal/jpl/HKA

Nettoafgiftsfaktor, skatteforvridningstab og

diskonteringsrente

Nettoafgiftsfaktor

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør nettoafgiftsfaktoren ikke medregnes i spilde-

vandsselskabernes klimatilpasningsprojekter.

Spildevandsselskaberne er udskilt fra den kommunale forvaltning og drives som private

virksomheder, hvilket også betyder, at spildevandsselskaberne er underlagt de samme af-

giftsregler og dermed betaler afgifter på lige fod med private virksomheder.

Hvis spildevandsselskaberne pålægges at indregne en nettoafgiftsfaktor i omkostningerne

til deres klimatilpasningsprojekter, vil det betyde, at afgifterne medregnes i projektomkost-

ningerne ad to omgange.

I yderste konsekvens kan det resultere i, at projekter, der reelt set er samfundsøkonomisk

rentable, ikke gennemføres, fordi indregningen af nettoafgiftsfaktoren får de samlede pro-

jektomkostninger til at synes højere, end det reelt set er tilfældet, da man påfører en net-

toafgiftsfaktor på noget, der allerede er opgjort i markedspriser.

Skatteforvridningstab

Skatteforvridningstabet bør ikke inkluderes i de samfundsøkonomiske analyser af spilde-

vandsselskabernes klimatilpasningsprojekter. Spildevandsselskaberne opkræver ikke skat-

ter, men leverer derimod en ydelse mod en betaling over taksterne, der svarer til omkost-

ningerne ved at levere ydelsen.

Fordi projekterne er takstfinansierede, opstår der ikke noget forvridningstab i samfunds-

økonomien, da forbrugerne ikke betaler en pris, der grundet skatternes forvridning af pris-

forholdet er højere, end de burde. Tværtimod sender taksterne et ønskeligt prissignal til

kunderne, der er proportionelt med omkostningerne forbundet med levering af ydelsen.

Hvis man inkluderer skatteforvridningstabet i beregningerne af nettonutidsværdierne, vil

værdierne med al sandsynlighed fremstå lavere, end de egentlig er, fordi man medregner

et samfundsøkonomisk tab (skatteforvridningstabet), der reelt set ikke eksisterer.

Diskonteringsrenten

Det fremgår af høringsudkastet, at til de samfundsøkonomiske beregninger skal den af Fi-

nansministeriet angivne diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser benyttes.

Kan man derfor forvente, at den selskabsøkonomiske diskonteringsrente (WACC) kommer

til at svare til den samfundsøkonomiske diskonteringsrente fra Finansministeriet, når det

kommer til forrentningen af fremadrettede investeringer? Hvis ikke det er tilfældet, er det

så overvejet, om det giver anledning til udfordringer?

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 1

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

6. november 2020

SEJ

DI-2020-15617

Deres sagsnr.: 2020-12304

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt som mail til:

[email protected]

cc:

[email protected], lovja@mfvm

[email protected]

DI’s bemærkninger til høring

af udkast til bekendtgørelser som følger af lov-

forslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.

DI har den 9. oktober 2020 modtaget ovenstående høring, som dækker fem bekendtgø-

relser, der samlet udmønter lovforslaget om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpas-

ning m.v. med høringsfrist 6. november 2020. Vi har nedenstående bemærkninger til de

forslåede ændringer.

Overordnet finder DI, som også nævnt til høringen af lovforslaget, at en ændring af kravet

om kommunal medfinansiering på klimatilpasningsprojekter er fornuftig. Det kan dog

konstateres, at kravet har medført, at mange klimatilpasningsprojekter ikke bliver gen-

nemført, selv om det økonomisk er mere attraktivt end en alternativ kloakløsning. DI fin-

der derfor, at den politiske aftale fra 15. maj 2020 er et vigtigt skridt med henblik på at

sikre byer, virksomheder og infrastruktur mod ekstremregn hændelser.

Med den politiske aftale er det samtidig besluttet, at der skal indføres effektiviseringskrav

til klimatilpasningsprojekter, dette i lighed med øvrige investeringer i vandsektoren der

pålægges effektiviseringskrav. DI finder det uheldigt, at der dermed kan blive blokeret for,

at forsyninger vælger at igangsætte projekter. Det grundlæggende problem er, at mange

klimatilpasningsprojekter er en stor initial engangsinvestering, som det er svært efterføl-

gende at effektivisere. Reguleringen derimod er udformet ud fra en forventning om lø-

bende reinvestering, som muliggør indhøstning af den løbende produktivitetsudvikling.

DI støtter effektiviseringskrav til vand- og spildevandsselskaberne, som er et naturligt mo-

nopol. Men vi finder, at det havde været mere fornuftigt at udskyde effektiviseringskrav

til klimatilpasningsprojekter til den generelle vurdering af vandsektorloven, som er plan-

lagt til 2021. DI anerkender, at den politiske aftale indeholder en aftale om, at der skal

indføres effektiviseringskrav, men opfordrer til, at kravene til klimatilpasningsprojekter

udformes, så de ikke reelt kommer til at bremse en igangsætning af projekterne.

*SAG*

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Specifikt til ”bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klima-

tilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for sel-

skabernes egne spildevandsanlæg og andre parter i øvrigt” bemærkes:

DI finder det fornuftigt, at der kræves dokumentation for, at der er valgt en selskabsøko-

nomisk omkostningseffektiv løsning, jf. §§ 3 og 5, og i særdelshed hvis en forsyning skal

deltage i opstrøms vandløbsløsninger/vandparkering. DI er enig i, at denne type projekter

kan være et omkostningsmæssigt godt alternativ til traditionelle løsninger, men forudser

at dokumentation for, at det er en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning kan

være endog meget kompliceret, DI skal derfor appellere til, at der stilles klare og enkle

vejledninger til rådighed for forsyningerne på dette område.

I bekendtgørelsens § 9, stk. 3 er der en henvisning til en ikke-eksisterende anden paragraf.

I bilag 1 henvises til § 3, stk. 2, dette skal være stk. 3. I andet afsnit af bilaget henvises til

kravene i afsnit 2-6, men der eksisterer kun 4 afsnit i det modtagne bilag.

Specifikt til udkast til ”bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndte-

ring af tag-

og overfladevand” bemærkes:

Vi har til lovforslaget fremsendt bemærkningerne i de to følgende afsnit. Om bilag 1 i ud-

kastet til vejledning giver den rette balance mellem krav til samfundsøkonomiske analyser

og funktionalitet, er svært at vurdere, men umiddelbart virker kravene relativt komplekse.

Ligeledes savner DI en stillingtagen til problemet med, at disse regler skal gælde fra 1.

januar 2021.

Med lovforslaget skal klimatilpasningsprojekter vurderes i forhold til, om de er samfunds-

økonomisk attraktive. Det er fornuftigt, og det er et godt redskab til at prioritere de vig-

tigste projekter først. DI er imidlertid bekymret for, om omfang og kompleksitet bliver

hæmmende for igangsættelsen af projekter.

Retningslinjer for de samfundsøkonomiske beregninger vil først blive kendt sidst på ef-

teråret 2020, og det må derfor forventes, at der vil gå et stykke tid, inden alle kommuner

og/eller spildevandsselskaber har beregnet de samfundsmæssige optimale serviceni-

veauer. Vi skal derfor opfordre til at reglerne udformes, så de i en indfasningsperiode kan

fungere smidigt eller endnu bedre, at der indføres en indfasningsperiode for kravet om

samfundsøkonomiske beregninger.

I § 2 nævnes det, at serviceniveau skal angive hvor ofte regn- og spildevand må forekomme

på terræn i mængder, der forvolder skade. DI finder, at begrebet forvolder skade bør de-

fineres nærmere. Der må skulle defineres en nærmere afgrænsning af, hvornår skaden er

væsentligt.

Vi står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Svend-Erik Jepsen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Energistyrelsen

Sendt pr email:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

Høringsvar vedr udkast til bekendtgørelser som følger af

lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatil-

pasning m.v,

j.nr. 2020-12304.

Vi takker for at være blevet anmodet om høringssvar i forbindelse med lovforsla-

get. DTU Miljø har igennem mere end et årti forsket i klimatilpasning med særligt

fokus på håndtering af skybrud og generelt været drivkraften bag formuleringen af

skrifter via Spildevandskomiteen, der har opnået normlignende praksis i Danmark

for håndtering af spildevand. Det gælder ikke mindst det seneste Skrift 31, som be-

kendtgørelsen i høj grad bygger på. Igennem bl.a. skriftet har vi samarbejdet med

vandsektoren, de kommunale myndigheder og deres interesseorganisationer samt

MFVM om mulighederne for at indarbejde risikobaseret håndtering af oversvøm-

melsesrisiko fra især skybrud. På den baggrund er vi overordnet set særdeles til-

fredse med, at nogle af de centrale elementer indarbejdes i Dansk lovgivning.

Nogle af vores kommentarer er gentagelser fra høringssvaret på lovforslaget, da

det ikke er vedtaget i endelig form endnu. Endvidere har vi en enkelt overordnet

kommentar til implementeringen af forslaget i de øvrige bekendtgørelser.

Den overordnede største udfordring ved det samlede kompleks af bekendtgørelser

ligger i en formentlig utilsigtet konsekvens for innovationskraften i Danmark. Over-

ordnet bliver reguleringen af spildevandforsyningsselskaber strammet samtidigt

med at kommunernes muligheder for at finansiere tiltag via spildevandsforsynings-

selskaberne øges. Det presser spildevandsforsyningsselskaberne på alle øvrige

aktiviteter, som herved risikerer at blive nedprioriteret, Det gælder også de områ-

der, der er nævnt i formålsparagraffen i Vandsektorloven, herunder, at loven skal

sikre, at spildevandsforsyningsselskaber drives på en måde, så de ”understøtter in-

novativ udvikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger”. Det vil få

6. november 2020

KARN

CVR-nr. DK 30 06 09 46

DTU Miljø

Institut for Vand og Miljøteknologi

Bygningstorvet

Bygning 115

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 45 25 16 00

Dir. 45251450

Fax 45 93 28 50

[email protected]

www.env.dtu.dk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

stor betydning på F&U området, hvor deres (med-)finansiering i projekter til natio-

nale

og internationale

finansieringskilder udgør en lille, men væsentlig, finansie-

ringskilde. Uden denne finansieringskilde vil den samlede styrkeposition på vand-

området miste styrke på et kritisk tidspunkt. Det bemærkes i den forbindelse, at

vandsektoren samlet set betragtes som en af de helt centrale styrkepositioner som

Danmark bør udnytte til at skabe vækst og arbejdspladser

. Det foreslås derfor, at

en mindre pulje til gavn for den blå-grønne omstilling friholdes for den økonomiske

regulering for hvert spildevandforsyningsselskab. Det kan f.eks. ske efter de hidti-

dige regler for 1:1 omkostninger.

I forhold til bekendtørelsen på klimatilpasning ser vi med stor tilfredshed, at meto-

der og terminologi fra Spildevandskomiteens Skrift 31 er videreført til bekendtgørel-

sen. Det vil både sikre konsistens og lette implementeringen af bekendtgørelsen,

især da en del kommuner allerede har væsentlige aktiviteter på området.

Der er nogle punkter, hvor lovforslag og bekendtgørelser formentlig vil have utilsig-

tede konsekvenser. Nedenfor skitseres hvilke overvejelser man efter vores mening

bør inddrage i det videre arbejde inden lovforslag og bekendtgørelse vedtages i

endelig form:



Opdelingen i oplande kan synes hensigtsmæssig i forhold til planlægnin-

gen i spildevandsforsyningsselskaber og kommuner. Den giver dog i prak-

sis for stor fleksibilitet i forhold til at forskelsbehandle borgere i sammenlig-

nelige situationer, og kan f.eks anvendes til at retfærdiggøre sikring af en-

kelte bygninger til et meget højt niveau. Al erfaring fra såvel ind- som ud-

land viser, at man som minimum skal fastlægge servicekrav baseret på

arealanvendelse såfremt kravene fastlægges på kommunalt niveau, som

loven lægger op til. Endvidere kan man stille krav om et maksimalt antal

arealanvendelser som kan anvendes indenfor hele kommunen for at sikre

en rimeligt ensartet behandling af borgere og andre aktører. Det undrer i

den forbindelse, at det ikke er muligt at fastlægge eet samlet serviceniveau

på kommuneniveau.

Der mangler en afvejning af, hvilket ansvar spildevandsforsyningsselska-

bet skal påtage sig i forhold til det ansvar som lodsejer bør bære selv. I for-

bindelse med f.eks. industriområder bør man overveje at tydeliggøre hvilke



Herunder virkemidler som EUDP, MUDP, VUDP og Innovationsfonden

Herunder virkemidler såsom EU regionale udviklingsfonde og innovationsprojekter

F.eks.

https://stateofgreen.com/en/.

Generelt omtales vand, bærdygtig energiproduktion og sundhed

som de tre største styrkepositioner.

Side 2 af 4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning



typer af tab, som retteligt bør indgå i spildevandsforsyningsselskabets ana-

lyse om ”samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed”. Der er i de nuvæ-

rende formuleringer åbnet for, at vandforbrugerne i området kommer til at

betale for aktiviteter, der rettetligt bør bæres af andre aktører, der i øvrigt

er vant til at håndtere risici professionelt,

Det bør være muligt at inddrage andre kriterier end maksimal nettonutids-

værdi. Som minimum bør investeringseffektivitet overvejes, f.eks. i form af

Benefit-cost ratios. I den nuværende form risikerer man, at meget omkost-

ningstunge tiltag i dele af kommunen i praksis vil forhindre tiltag i andre

dele af kommunen.

Kritisk infrastruktur omfatter i praksis ganske mange anlæg, ikke kun rela-

teret til sundhed. Beredsskabsstyrelsens overvejelser i den forbindelse kan

bruges som udgangspunkt for at lave en mere fyldestgørende liste. Speci-

elt når det samlede kompleks af bekendtgørelser vurderes under et kan

det undre, at spildevandsforsyningsselskaber er ansvarlige for en enkelt

type af kritisk infrastruktur mens det ikke fremgår, hvilke instanser, der er

ansvarlige for øvrig kritisk infrastruktur.

De faktiske skadesomkostninger er væsentligt højere end de bygningsska-

der, som lovforslaget implicit foreslår anvendt. Som konkret eksempel kan

nævnes, at omkostninger til f.eks. tabt arbejdsfortjeneste for lodsejere bør

indregnes efter samme principper som på transportområdet.

Ovenstående bemærkning bør udvides til at sikre, at der udarbejdes et ka-

talog over enhedspriser efter samme principper som på det transportøko-

nomiske område. Dette drejer sig især om skadesomkostningerne, men

bør også omfatte den samlede beregning af nettonutidsværdien, herunder

f.eks. diskonteringsrente og principper for indregning af klimaændringers

indflydelse på den gennemsnitlige årlige omkostning til skader. DTU har

gennem en årrække opbygget kompetencer på området og hjælper gerne

med at udvikle principper for et sådant katalog.

Ved udvikling af nye byområder er det meget enkelt for kommunalbestyrel-

sen at begrænse oversvømmelsesrisiko ved at stille krav til bygningernes

udformning og lokation via lokalplanerne. Det bør indarbejdes i lovteksten

at der er et krav om at lave sådanne vurderinger som led i udarbejdelse af

kommuneplaner og lokalplaner for nye områder, så man begrænser beho-

vet for efterfølgende opgradering af spildevandsforsyningsselskabets infra-

struktur i og omkring de nyudviklede områder.

Vi gør også opmærksom på, at lovens intention om samfundsøkonomisk hensigts-

mæssighed bør udvides til at sikre mulighed for egentlig samtænkning af klimatil-

pasning med såvel den øvrige lovgivning på vandområdet og indenfor byplanlæg-

Side 3 af 4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

ning i form af egentlige samfundsøkonomiske analyser, hvor alle betydende effek-

ter medtages. Det kræver en samtænkning af flere miljømæssige og økonomiske

effekter på større skala end det som bekendtgørelserne giver mulighed for i dag.

Vi er opmærksomme på, at nogle af ovenstående kommentarer primært er rettet

mod en efterfølgende vejledning. Det diskuteres her for at sikre, at lovforslaget gi-

ver mulighed for at inddrage overvejelserne i arbejdet. Specielt må fremhæves, at

valget af maksimal nettonutidsværdi som eneste beslutningsparameter virker unø-

digt begrænsende for en god praksis for klimatilpasning i Danmark.

De bedste ønsker for det fortsatte arbejde. Vi står naturligvis til rådighed for sup-

plerende oplysninger, såfremt det skulle være nødvendigt.

På vegne af DTU Miljø

Karsten Arnbjerg-Nielsen

Professor

DTU Miljø

Side 4 af 4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Frederiksberg, 5. november 2020

Energistyrelsen

[email protected]

Kopi til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar til udkast til bekendtgørelser som følge af lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers

klimatilpasning mv.

Dansk Miljøteknologi noterer sig, at de udsendte bekendtgørelser i alt væsentlighed er en udmøntning af

det lovforslag, som tidligere har været i høring med henblik på ikrafttrædelse primo 2021. Lovforslaget med

tilhørende bekendtgørelser udmønter Aftale om spildevandsselskabers klimatilpasning fra maj 2020.

Dansk Miljøteknologi skal derfor henvise til foreningens høringssvar af 13. september til udkastet til

lovforslag.

Heraf fremgår bl.a., at Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at den økonomiske metode også kommer til at

afspejle værdien af de effekter, som klimatilpasningsprojekter har i forhold til miljø og natur. Foreningen

opfordrer endvidere til, at de kommende effektivitetskrav udformes, så de ikke modarbejder hensigten bag

den politiske aftale.

Mere specifik skal Dansk Miljøteknologi anføre, at det er uklart hvad der kan indgå i den

samfundsøkonomiske beregning. Det nævnes på s. 3 i bilag 1 om krav til beregninger, at alene

markedsomsatte værdier kan indgå. Herefter anføres forstyrrelse af transport, hvilket kan tolkes som

tidstab. Dette er ikke et markedsomsat gode. Endvidere er det uklart hvordan det rent metodisk er tanken,

at forstyrrelse af forretning og produktion skal indgå i en samfundsøkonomisk analyse. Et omsætningstab er

fx ikke ensbetydende med en samfundsøkonomisk omkostning.

Med venlig hilsen

Søren Bukh Svenningsen

Dansk Miljøteknologi

Dansk Miljøteknologi | Rosenørns Allé 9 | 1970 Frederiksberg C | danskmiljoteknologi.dk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Torsten Duer

Fra:

Sendt:

Til:

C c :

Emne:

Dan B anja <[email protected]>

14. oktober 2020 22:14

E nergistyrelsens offic ielle postkasse

Torsten Duer; L ise W esenberg J ensen; L one Ververs J ansson; Dan B anja

R e: Høring - bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning

( J nr. 2020-12304: E S 366-20

ES 366-20

Erhvervsflyvningens Sammenslutning ( ES) takker for muligheden for at deltage i høring over HØ R I NG – udkast til

bekendtgørelser som følger af lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.

ES har ikke bemærkninger til udkast.

Med venlig hilsen / Best R egards

Dan Banja

O berstløjtnant / L t. Colonel

G eneralsekretær / Secretary-G eneral

Vice chair ECO G AS & Member of G A.CO M & CAS.CO M

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk



Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.



Only print this e-mail if necessary.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Energistyrelsen

Att. Lise Wesenberg Jensen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

J.nr. 2020-12304: Høringssvar til udkast til en række be-

kendtgørelser vedr. lov om klimaprojekter

Frederiksberg Forsyning takker for mulighed for at komme med bemærknin-

ger til en række bekendtgørelse til udmøntningen af det formentlige tidligere

udsendte lovudkast om spildevandsselskabers klimatilpasning.

Generelle bemærkninger

Frederiksberg Forsyning finder det bekymrende, at der udstedes bekendtgø-

relser uden, at den retlige ramme er godkendt i Folketinget, og hvor hørings-

parterne ikke kender den endelige formulering af hjemmelsgrundlaget, idet

lovforslaget endnu ikke er fremlagt i Folketinget.

Det er fortsat uforstående, at der lægges op til effektivisering af klimaprojek-

ter. Frederiksberg Forsyning henviser til vores tidligere høringssvar i forbin-

delse med vores høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om betalings-

regler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vand-

sektorloven og lov om vandløb (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpas-

ning m.v.). Krav om effektivisering af klimaprojekter vil givet medføre, at langt

færre projekter vil blive udført, idet vandselskaberne skal have det fornødne

råderum til at kunne klare effektiviseringskravet i rammen.

Dato

06. november 2020

Kontaktperson

Torben Juhl Andersen

Direkte nr.

+4538185129

Mobil nr.

+4530766129

E-mail

[email protected]

Lovforslaget med tilhørende bekendtgørelser medfører en øget administra-

tion. Efter vandsektorlov II blev der skabt en administrativ lettelse. Med forsla-

get bliver der ekstra krav om dokumentation, beregninger, analyser, fremskaf-

felse af oplysninger m.v., selv på projekter, som ikke er anmeldes. Den me-

radministration skaber ingen værdi for hverken kommune, forsyning eller bor-

Frederiksberg Forsyning A/S

ger. Den øgede administration er desuden bekymrende, idet omkostningerne

Stæhr Johansens Vej 38

vil tære på vandselskabernes økonomiske ramme. Dette vil betyde, at der vil

2000 Frederiksberg

blive investeret mindre i klimatilpasning i Danmark, og at der vil investeres

mindre i at vedligeholde eksisterende anlæg.

Tlf.nr 38 18 50 00

Nye klimaprojekter (efter de nye regler) er en tidskrævende og risikabel inve-

stering, og derfor vil mange selskaber ansøge om en forhåndsgodkendelse

for ikke at ende med investeringer, som ikke kan finansieres under rammen.

Forhåndsgodkendelse er en mulighed i forhold til at opnå tillæg (og tænkt

som en undtagelse til tillægsregimet), jf. lovbemærkningerne til vandsektor-

loven II. Usikkerheden om klimaprojekter, herunder om projekterne har den

fornødne samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og er omkostningseffektive,

gør, at flere selskaber vil søge om en godkendelse. Der vil være risiko for en

sagspukkel. Hvordan sikres der en hurtig besvarelse på anmodning om for-

håndsgodkendelser (som kommer oven i de øvrige ansøgninger om tillæg)?

[email protected]

www.frb-forsyning.dk

CVR-nr. 28500769

- en virksomhed i Frederiks-

berg Kommune

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Derudover må det forventes, at beregningerne, inden der findes et serviceni-

veau, og dernæst implementeringen i spildevandsplanen vil medføre en min-

dre stop.

Den foreslåede model ligger mere op til mistillid til og kontrol af kommune og

forsyning frem for at give disse en fair chance for at kunne finde den bedste

klimaløsning, som ellers har fungeret tilfredsstillende for begge parter.

Frederiksberg Forsyning finder, at det mangler en guide til kommunens valg

af serviceniveau. Bekendtgørelserne fastsætter ikke noget loft for, hvad kom-

munerne kan vælge af serviceniveau, og vil principielt kunne vælge meget

høje serviceniveauer, uden at der skal foretages en økonomisk beregning for,

om det samfundsøkonomisk vil kunne svare sig med et lavere serviceniveau.

Frederiksberg Forsyning finder det betænkeligt, at staten kan gå ind og æn-

dre den kommunale beslutning om et ønsket serviceniveau. Udkastet til be-

kendtgørelse tager desuden ikke hensyn til at den kommunale planlægning af

klimatilpasning ikke nødvendigvis er en ensidig proces hvor kommune og for-

syning planlægger hver for sig. Byudvikling – herunder klimatilpasning – er et

samarbejde hvor parterne forhandler om forskellige løsninger.

Det kendte lovforslag og udkastene til bekendtgørelser lægger op til, at regler-

ne om medfinansiering udløber, men der synes ikke at være taget stilling,

hvad der sker for de projekter, som allerede er etableret, og som inden for de

næste 25 år skal refinansieres. Her ville det have været ønskeligt, om der

blev lagt op til, at reinvesteringen skulle tage udgangspunkt i de nye regler om

klimaprojekter, eller om reglerne om medfinansiering fortsat ville være gæl-

dende.

Specifikke bemærkninger

Bilag 1 til bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau

Generelt kunne forståelsen af bilaget med fordel være illustreret med ek-

sempler.

I punkt 2.2. er en meget lang sætning, som er ret svær at forstå. I punktet in-

troduceres der et begreb som ”anvendelsesområde”, uden at dette er nærme-

re beskrevet i hverken bekendtgørelse eller bilaget.

I punkt 5 skal der udarbejdes et værdikort. Det er svært at estimere, hvor sto-

re skadesomkostningerne er, og estimatet kan i sidste ende få stor betydning

for, hvilken løsning kommunen må og kan vælge. Der bør derfor være en an-

visning af hvordan denne beregning laves.

I punkt 7.3. anføres det, at der skal tages højde for eksisterende og planlagte

klimatilpasningstiltag. Punktet giver for så vidt god mening, men Frederiks-

berg Kommune og Frederiksberg Forsyning bliver udfordret af dette punkt,

idet der allerede er udarbejdet til klimatilpasningstiltag for hele kommunen, og

dette tiltag er parterne i gang med at implementere. Punktet medfører, at en

eller flere projekter ikke kan blive udført, hvorved den samlede plan kan risi-

kere at skride.

Efter punkt 8.3. er selskaberne ikke forpligtet til at anvende den løsning, som

kommunen har valgt. Selskaberne er alene forpligtet til at sikre det valgte ser-

viceniveau med de af fravalget afledte konsekvenser.

Side 2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Til punkt 13. Frederiksberg Kommune står inden for en kort årrække uden ho-

spital, og spørgsmålet er, om alle veje ud af Frederiksberg Kommune er kriti-

ske, idet borgerne på Frederiksberg skal enten til Bispebjerg, Hvidovre eller

Rigshospitalet. Det betyder, at den positive samfundsøkonomi kan fraviges

for disse veje. Frederiksberg Forsyning finder, at det kunne være hensigts-

mæssigt med en vejledning vedr. kritiske sundhedsfunktioner.

Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til

klimapasning m.v.

Der lægges op til, at almindelige spildevandsprojekter skal leve op til kravene

i Skrift 27, skal indberettes, når disse projekter giver anledning til en forøgelse

af serviceniveauet. Det medfører, at hele anlægsplanen skal anmeldes til For-

syningssekretariatet med risiko for, at en eller flere projekter ikke kan godken-

des. Frederiksberg Forsyning er usikre på, hvilken konsekvens vil det få.

Hvis foranstående er tilfældet, skal Frederiksberg Forsyning have screenet

hele sin anlægsplan hos Forsyningssekretariatet, før Frederiksberg Forsyning

foretager yderligere tiltag i forhold til nye klimaprojekter, idet konsekvenserne

af manglende godkendelse er alt for høje. Dette vil medføre, at der reelt indfø-

res direkte styring af selskabets aktiviteter i Forsyningssekretariatet.

I bekendtgørelsen fastslås, at det kun er nødvendige omkostninger, som kan

indregnes. Dette følger jo allerede af betalingsloven, og det virker derfor lidt

kunstigt, at det er nødvendigt at gentage i bekendtgørelsen. Hjemlen til at in-

dregne klimaprojekter skal jo været hjemlet i betalingsloven.

I bilaget til denne bekendtgørelse stilles der yderligere krav, førend vandsel-

skabet kan gennemføre et klimaprojekt bl.a. at projektet er omkostningseffek-

tivt. De ekstra krav kan medføre, at vandselskabet faktisk ikke kan opfylde sin

forpligtelse i henhold til spildevandsplanen, selv om kommunen er nået frem

til, at et givet klimaprojekt er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Det burde være således, at beregningen af omkostningseffektiviteten alene

finde anvendelse, hvis vandselskabet ønsker at udføre et klimaprojekt på en

anden måde end kommunens (forslag til) løsning.

Venlig hilsen

Frederiksberg Forsyning A/S

Torben Juhl Andersen

Jurist

Side 3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Dato:

27-10-2020

Sagsnr:

00.16.00-A00-1-20

Til Energistyrelsen

Energistyrelsen har med mail af 9. oktober 2020 sendt udkast til bekendtgørelser i høring som

følge af lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.. (Jr. Nr. 2020-

12304). Frederiksberg Kommune afgiver hermed høringssvar.

Overordnede bemærkninger til selve lovforslaget

Frederiksberg Kommune bemærker ved gennemlæsning af høringsmaterialet, at det ser ud til,

at der - kun i meget ringe omfang - er taget højde for Frederiksbergs Kommunes høringssvar til

selve lovforslaget om spildevandsselskabernes klimatilpasning. Frederiksberg Kommune har ik-

ke set det reviderede lovforslag, men er forsat meget bekymret over konsekvenserne ved lov-

forslaget. De efterfølgende bekendtgørelser har desværre ikke ændret denne grundlæggende

bekymring.

Frederiksberg Kommune ser med stor bekymring på følgende forhold:

Lovforslag og bekendtgørelser kan føre til store fejlinvesteringer for Frederiksberg

Med lovforslaget og bekendtgørelser er der fortsat lagt op til en yderst stram tidsplan for imple-

mentering af loven, hvilket virker særdeles uhensigtsmæssigt, særligt set i lyset af de omfat-

tende og meget komplekse ændringer af loven med en række nye krav til klimatilpasningen, hvil-

ket bl.a. uddybes i bekendtgørelserne. Som det fremgår af det efterfølgende, er der en række

kritiske konsekvenser ved lovforslaget og bekendtgørelserne. En forhastet implementering af

love og bekendtgørelser kan i værste fald betyde, at klimatilpasningen på fx Frederiksberg går

helt i

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

stå med dertil følgende risiko for store økonomiske tab for kommunen og forsyningsselskabet –

stik imod regeringens ambitioner i den politiske aftale om klimatilpasning.

Frederiksberg Kommune opfordrer derfor fortsat til at udskyde behandlingen af lovforslaget med

tilhørende bekendtgørelser og følge processen for det kommende lovforslag om økonomisk re-

gulering af vandsektoren i 2021. Det vil også give mulighed for at afprøve effekten af lovforsla-

get og tilhørende bekendtgørelser i praksis inden politisk behandling, så utilsigtede konsekven-

ser kan undgås – Frederiksberg Kommune stiller her gerne op som case-område.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed uden sammenhæng med hidtidig indsats

Frederiksberg Kommune har siden det store skybrud i 2011 arbejdet ambitiøst med at gøre by-

en robust over for skybrud. Frem mod 2036 planlægger kommunen og Frederiksberg Kloak A/S

klimatilpasningsprojekter for i alt 2,2 mia. kr. ud fra klare økonomiske og tekniske rammer i den

gældende lovgivning, hvilket giver en rimelig sikkerhed for de store investeringer, som er nød-

vendige for at klimatilpasse byen. Med lovforslaget og følgende bekendtgørelser er der risiko

for, at rammeforudsætningerne ændres fundamentalt ’overnight’, hvilket skaber usikkerhed og

risiko for at hidtidige foretagne investeringer ender som fejlinvesteringer. Den nye lovgivning og

tilhørende bekendtgørelser gør det ikke praktisk muligt inden for de eksisterende rammer, at

færdiggøre det påbegyndte og godkendte hydraulisk sammenhængende skybrudssystem.

Frederiksberg Kommune har sammen med Københavns Kommune i 2012 udarbejdet en sky-

brudsplan baseret på Finansministeriets samfundsøkonomiske model til beregning af service-

mål for skybrudsindsatsen i kommunerne. Af den samfundsøkonomiske analyse fremgår det, at

det bedst kan betale sig at sikre byen til en 100 års regn om 100 år, hvor der højst må stå 10 cm

vand på terræn og med en implementeringsperiode på 20 år. Efterfølgende har Frederiksberg

Kommune gennemført et omfattende planarbejde med udvikling af et sammenhængende sky-

brudssystem bestående af flere end 100 klimatilpasningsprojekter. I dag er kommunen godt i

gang med at klimatilpasse byen og har anlagt projekter, som tilsammen rummer 20 % af det

samlede forsinkelsesvolumen, som der skal være plads til under skybrud.

Hvis forudsætningerne for klimatilpasningen på Frederiksberg nu ændres ved at stille krav om

”samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed”, er der reel risiko for, at det rykker ved de eksiste-

rende beregninger af, hvad der er samfundsøkonomisk optimalt på Frederiksberg.

Det kan betyde, at delprojekter ikke længere kan finansieres via vandtaksten og dermed ikke re-

aliseres. Eftersom delprojekterne i skybrudssystemet er sammenhængende, er det helt afgø-

rende for systemets virke, at alle projekter realiseres. Potentialet i enkelte løsrevede og anlagte

delprojekter kan ikke udnyttes, når de ikke kan kobles sammen med øvrige planlagte projekter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S vil i så fald have risikeret betydelige fejlin-

vesteringer gennem en årrække – som konsekvens af at have være på forkant med klimatilpas-

ningen i fuld overensstemmelse med den da gældende lovgivning.

Frederiksberg Kommune ser positivt på, at overgangsordningen med bekendtgørelserne ser ud

til at være blevet forlænget til 2027. Imidlertid vil forlængelsen af overgangsordningen kun ud-

skyde udfordringerne om mulige betydelige fejlinvesteringer og ny planlægning af indsatsen.

Samtidigt stilles der i bekendtgørelserne krav om, at de projekter, som skal implementeres un-

der overgangsperioden skal anmeldes inde 1. marts 2021 – en særdeles kort og urealistisk tids-

frist for Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg Kommune vil derfor kraftigt appellere til, at allerede afholdte irreversible investe-

ringer ikke fører til betydelige økonomiske tab for kommune og forsyning ved at forlænge over-

gangsperioden til 2036 og udskyde fristen for anmeldelse af projekter fra 1. marts 2021 med

minimum et år. Alternativt bør det sikres i bekendtgørelserne, at igangsat klimatilpasning – der

allerede er planlagt ud fra en anerkendt samfundsøkonomiske model – kan gennemføres under

det nuværende regelsæt uden at skulle bremse indsatsen ved at være nødsaget til at udarbej-

de ny planlægning og nye beregninger.

Ultimative krav om nye samfundsøkonomiske beregninger bremser klimatilpasningen

De nye krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed vil også bremse klimatilpasningen,

da der skal gennemføres helt ny omfattende planlægning med nye komplekse beregninger. Det

er særdeles tidskrævende og omkostningstungt for både kommune og forsyning og har taget 5

år at udføre, før implementeringen af klimatilpasningsprojekter kunne sættes i gang på Frede-

riksberg. Det vil heller ikke være realistisk at lade meget af arbejdet overgå til forsyningsselska-

bet, for klimatilpasningen er en integreret del af en række andre betydelige kommunale opgaver

som fx byudvikling m.m.

Frederiksberg Kommune opfordrer til, at der åbnes for muligheden for, at de kommuner som kan

fremvise samfundsmæssige beregninger efter Finansministeriets principper, forsat skal kunne

lægge disse beregninger til grund for bevillingsvurderinger under den nye lovgivning og bekendt-

gørelser.

Uhensigtsmæssige kriterier i den samfundsøkonomiske model

Frederiksberg Kommune er enig i, at klimatilpasningen skal være samfundsøkonomisk hensigts-

mæssig, men er betænkelig ved kriterierne, der er opsat for at efterleve kravet om samfundsø-

konomisk hensigtsmæssig. Fx fremgår det i bekendtgørelserne, at direkte og indirekte skader

eller gevinster relateret til ’ikke markedsomsatte værdier’ ikke kan indgå i beregningen af, om

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

klimatilpasningen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Frederiksberg er kendetegnet ved

bygninger og områder af høj kulturel værdi med boligpriser langt over landsgennemsnittet. Her

bør de ikke markedsomsatte værdier være mulige at medtage.

Frederiksberg Kommune appellerer til, at kulturværdier inddrages i beregningerne for at sikre,

at det samfundsøkonomisk giver det mest retvisende resultat af, hvad klimasikringsniveauet bør

være for fx en by som Frederiksberg, hvis kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed

fastholdes.

Nye krav om dokumentation og mere kontrol skaber unødig administration

I den politiske aftale er det blevet fremhævet, at lovgivningen skal forenkle og ensrettes en række

regler med det formål, at sætte skub i klimatilpasningen. Nu sker det modsatte, hvor fremdriften

forsinkes, idet nye krav om dokumentation og øget kontrol vil øge den administrative byrde for

kommunen og forsyningsselskabet – tilsyneladende helt ude af proportion med effekten af ind-

satsen. Det virker unødvendigt at stille krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, når

der kun kan finansieres nødvendige omkostninger over taksterne ud fra allerede gældende reg-

ler.

Frederiksberg Kommune vil derfor appellere til, at kravet om dokumentation udgår af lovforsla-

get og tilhørende bekendtgørelser.

Yderligere krav til effektivisering på klimatilpasningen

Frederiksberg Kommune understøtter, at vandsektoren er pålagt et generelt effektiviseringskrav

årligt, men ser det som en væsentlig udfordring, at det i udkastet for økonomiske ramme be-

kendtgørelse fortsat lægges op til at stille krav om yderligere effektivisering af klimatilpasningen.

Der er/var allerede indbygget effektivisering i den nuværende medfinansieringsordning, hvor der

er krav om, at medfinansieringsprojekter samlet set skal være billigere end tilsvarende spilde-

vandstekniske projekter.

I praksis vil et yderligere effektiviseringskrav på klimatilpasningen hos forsyningen betyde, at der

skal effektiviseres på anlægsomkostninger, der allerede er afholdt, hvor regningen afskrives

over flere år. Da det ikke er muligt at effektivisere på årlige afskrivninger af et anlægsprojekt, der

er gennemført, vil forsyningsselskabet være tvunget til at effektivisere yderligere på den almin-

delige drift. Den er i forvejen pålagt effektiviseringskrav, for at det samlede effektiviseringskrav

kan opfyldes.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Konsekvensen er, at Frederiksberg Forsyning ikke længere vil have økonomisk mulighed for at

indgå i et samarbejde om finansiering af klimatilpasningen, da der er risiko for at det vil ske på

bekostning af forsyningens nødvendige drift. Der er derfor stor risiko for, at klimatilpasningen

går i stå på Frederiksberg. Den negative effekt af et effektiviseringskrav på klimatilpasningen må

betragtes som utilsigtet, sammenholdt med intentionerne og ambitionsniveauet i den politiske

aftale om klimatilpasning.

Derfor anbefaler Frederiksberg Kommune, at effektiviseringskravet udgår af udkastet til revide-

ret ØR-bekendtgørelse og i stedet vurderes med det kommende lovforslag i 2021 om økono-

misk regulering af vandsektoren.

Frederiksberg Kommune deltager gerne i en drøftelse af ovennævnte.

Med venlig hilsen

Frederiksberg Kommune

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Lise Wesenberg Jensen

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

[email protected]; [email protected]; [email protected]

5. november 2020

Høring - udkast til bekendtgørelser som følger af lovforslag om spilde-

vandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.– j.nr.: 2020-12304

Tak for muligheden for at kommentere udkastene.

Vi har ingen kommentarer af revisionsmæssig karakter.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Jeanette Staal

formand for FSR

–

danske revisorers For-

syningsarbejdsgruppe

Alexander Munkholm Bruun

student

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Gladsaxe Kommune

Dato: 06-11-2020

Af: Daniel Grube Pedersen

Sag/journal nr.: 20-8-06.00.00-P16

Høringssvar

Til Energistyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet

Hermed sender jeg på vegne af Gladsaxe Kommune, By- og Miljøforvaltningens høringssvar til

forslag

til ”Bekendtgørelser

om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning m.v.”.

Gladsa e Ko

u e har tidligere afgivet høri gssvar til udkast til ”Lovforslag o spildeva ds-

fors i gsselska er es kli atilpas i g”. Der er kritisa elt at eke dtgørelser e se des i hø-

ring inden lovforslaget er fremsat. Bekendtgørelserne afspejler, at de er udarbejdet på bag-

grund af udkast til lovforslaget og at høringssvarene ikke er taget i betragtning (eller at hø-

ringssvarene ikke har givet anledning til ændringer).

Gladsaxe Kommune gentager ikke holdningerne fra førnævnte høringssvar, da de, hvis de tages

til efterretning i lovforslaget, vil få konsekvens for indholdet i bekendtgørelser og bilag som nu

er i høring.

Gladsaxe Kommune har fokuseret indsatsen og dette høringssvar indeholder konkrete kom-

mentarer til de enkelte paragraffer og afsnit i bekendtgørelse om fastsættelser af serviceni-

veau og tilhørende bilag 1.

Bemærkninger

Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau

I §2 defineres serviceniveau uhensigtsmæssigt. Der kan godt opstå skader oftere end service-

niveauets gentagelsesperiode og tærskelværdi. Man kan fx ved et serviceniveau om maksimalt

10 cm vand på terræn ved en 20 års hændelse, godt opleve skader ved en 15 års hændelse, da

nogle skader udløses ved en lavere tærskel. Det er unødvendigt at koble serviceniveauet til

skadesomfanget.

I § stk. ekse plifi eres ”kritiske su dhedsfu ktio er” ret s alt, til ku at o fatte steder

hvor liv kan gå tabt af en direkte oversvømmelse. Det bør fremgå tydeligere at også adgangs-

veje er omfattet, jf. afsnit 13 i bilag 1.

I §2 stk. 5 og §5 skrives at oversvømmelseskortet skal angive oversvømmelser som følge af

”ka-

pacitetsproblemer”. Der kan kun være tale om kapacitetsproblemer op til det serviceniveau

afløbssystemet er anlagt til at kunne håndtere. Hændelser større end serviceniveauet giver jo

”pla lagte” oversvø

elser og sk ldes ikke kapa itetspro le er.

I §3 stk. 6 (stk. 5 findes vist ikke) og i §4 stk. 6 fastlægges et omfattende dokumentationskrav.

Der er fuld åbenhed om arbejdet, men at skulle gøre alt materiale tilgængeligt, på en for bor-

gerne meningsfuld måde vil være en kæmpe opgave. Der kan til hver en tid sendes en fore-

spørgsel om aktindsigt.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Bilag 1 til bekendtgørelsen om fastsættelse af serviceniveau

I 2.2 vil det være hensigtsmæssigt at de angivne 25 % udgår og at det altid kan betragtes som

et sammenhængende anvendelsesområde, således at den mindste del altid kan indgå i det op-

land hvori den største del er beliggende (altså at grænsen hæves til 49,99 %)

I 4.8 skrives at kendte ændringer i overfladen skal indarbejdes. Det er en væsentlig økonomisk

og ressourcemæssig byrde og også teknologisk kompliceret. Det foreslås at denne udgår og at

der i stedet stilles krav om, at anvende nyeste udgave af den statslige hydrologisk tilpassede

højdemodel for området. Hvis formuleringen fastholdes, betyder det krav om drone overflyv-

ninger og indpasning i eksisterende højdemodel (punktskyen bag højdemodellen) for samtlige

byggesager, hvor det laves terrænreguleringer, hvis der anlægges nyt slidlag på en vejstræk-

ning m.v.

I 5.1 skrives at værdikortet skal vise placeringen af bygninger, veje mv. Det fremgår normalt

ikke af et værdikort, da det er en rasterfil der indeholder summen af skader indenfor den en-

kelte celle. Der vil være bagvedliggende data i udarbejdelsen af værdikortet, der angiver place-

ringen.

I 5.6 med flere angives det, at der skal anvendes samme skadesværdi på samme skadesværdi-

type i hele kommunen. Der giver en stor udfordring ift. erhvervs produktionstab og lagerværdi

med mindre det er tilladt at lave en passende underopdeling. Der er stor forskel på lagervær-

dien og omsætnings-/produktionstabet i en mindre specialbutik og en stor industrivirksomhed.

Denne forskel bør analysen kunne rumme.

I 5.8 beskrives at kun markedsomsatte værdier må indgå i analysen. Det betyder at beregnin-

gen ikke vil give det resultat der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, og at der konsekvent

vil blive underinvesteret i klimatilpasning. Anbefalingen går også stik imod Finansministeriets

anbefalinger for udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser. Der bør åbnes op for at ikke

markedsomsætte værdier kan indregnes.

Hvis der ikke er politisk opbakning til at sikre et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau

over taksterne, kan beregningen være værdifuld, for at synliggøre hvilken underinvestering der

foretages og give viden om hvilken ekstraomkostning der kunne skattefinansieres for at opnå

det korrekte samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige niveau.

At forsyningsselskaberne ikke kan bidrage til den grønne omstilling ved at vælge anlægs- og

driftsløsninger den kan reducere CO2 udledningerne virker fundamentalt forkert i den eksiste-

rende klimakrise. Der bør i stedet indføres en model, hvor drivhusgasemissioner kan indgå i

valg af anlægsløsning og driftsform.

I 5.10 beskrives at ændringer i overfladen (ud over ændret arealanvendelse) skal indarbejdes i

værdikortlægningen. Det er uklart hvilke ændringer i overfladen (som ikke er arealanvendel-

sesændringer) der kan have indflydelse på værdierne. Kan der gives nogle eksempler?

I 5.10 står at klimaændringer skal indarbejdes i kortlægningen, det er vel reelt kun udviklingen i

nedbøren der indarbejdes i kortlægningen, da der jo ikke arbejdes med vandbalancemodeller.

I 8.9 er der i forhold til at fastlægge serviceniveauet opstillet en trappemodel. Trinene i model-

len har er meget lille spænd, og det forventes derfor for alle oplande i Gladsaxe Kommune, at

Sag/Journal nr.: 20-8-06.00.00-P16

Side

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

udløse krav om beregning af 10 scenarier (to løsningstyper for hver af fem serviceniveauer).

Det er et unødvendigt stort arbejde, og der bør gives mere fleksibilitet i valget af antal bereg-

ninger. Det vil foregå som en iterativ proces og kan i bedste fald klares med tre scenarier.

Mange steder er der ikke alternative muligheder, da der fx ikke er plads til overfladeanlæg,

derudover vil man ud fra enhedspriserne på hver enkelt anlægstype nemt kunne bedømme om

dele af en samlet løsning vil kunne erstattes med et billigere alternativ.

Ved tre ”heldigt” valgte

serviceniveauer kan man ramme

det ”opti ale” iveau.

For status er der ofte behov for beregning af mere end tre hændelser, for at fastslå udgangs-

punktet for skaderne korrekt. Her er det i 4.5 blot beskrevet, at der skal anvendes et tilstræk-

keligt antal. Samme formulering kunne anvendes på antallet af serviceniveauer og løsningsty-

per. Der bør indføres en bagatelgrænse så man for små projekter ikke skal beregne 4 scenarier.

I 9.3 beskrives at skatteforvridningsfaktoren skal anvendes i analyserne. Det bør undersøges

om dette er korrekt, da det må forventes at langt hovedparten af investeringerne er takstfi-

nansieret og ikke skattefinansieret.

I 9.3 beskrives at finansministeriets gældende diskonteringsrente skal anvendes. Betydningen

af diskonteringsrenten og finansministeriets anbefalinger kan for klimaprojekter ikke neglige-

res. Ved at anvende Cost-benefit-analyser og nettogevinst som evalueringskriterie, ligger indi-

rekte en beslutning om, at der ikke er noget mål om at klimatilpasse Danmark. Det vil i høj grad

blive overladt til fremtidige generationer grundet tidsforskydningen mellem omkostninger og

gevinster.

Finansministeriet skriver

otat ”De sa fu dsøko o iske disko teri gsre te”

at den

”sa de” disko teri gsre te i e situatio

ed lave statsre ter vil være u der or alsituatio-

nen (altså de gældende satser for kalkulationsrenten). I det tilfælde kan det ikke udelukkes at

projekter der opgøres med en negativ nettonutidsværdi reelt bør gennemføres.

Vi mener, at der i stedet bør anvendes en cost-effectiveness-analyse, hvor der er fokus på at nå

frem til målet om et klimatilpasset Danmark billigst muligt. Det er uheldigt med et ensidigt fo-

kus på cost-benefit-analyser og på at opnå en nettogevinst, i forhold til at kunne gennemføre

et projekt. Der er selvfølgelig uden betydning hvis, nettonutidsværdien kun anvendes til at

træffe et valg mellem alternativprojekter.

I 10.4 beskrives at serviceniveauet er differentieret mellem fælleskloakerede og separatkloake-

rede områder. På hvilket grundlag er dette differentierede minimumsniveau fastsat, da miljø-

og sundhedsomkostninger ikke må indgå i fastlæggelsen af serviceniveauet? En separatkloake-

ring kan fx være en fornuftig løsning på nogle krav i vandområdeplanerne, men dermed påfø-

rer man området større skader, hvis man ikke kan påvise en nettogevinst ved at klimatilpasse

til en 10-års hændelse. Et dokumentationskrav der ikke er nødvendigt, hvis man fastholder en

fælleskloak.

Vi mener at serviceniveauet bør kunne fastsættes til en 10-års hændelse uanset kloakerings-

formen, så man ikke ved en separering kan blive tvunget til at påføre borgerne flere skadesom-

kostninger, hvis de supplerende tiltag overstiger 5 pct. (jf. omkostningsbek. §3 stk. 4)

I punkt 11.2 beskrives at ansøgningstidspunktet er skæringsdato for, hvilke statslige værdier

der skal anvendes. Det er uhensigtsmæssigt, at man kan blive tvunget til at revidere hele sit

projekt, hvis der udsendes nye værdier lige inden en ansøgning. Udarbejdelsen af et projekt

forventes at vare flere måneder, og skæringsdatoen bør fastsættes til at være de værdier der

er gældende ved projektet start, eller fra det tidspunkt hvor værdierne første gang anvendes i

projektet.

Sag/Journal nr.: 20-8-06.00.00-P16

Side

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

I 12.6 De statslige enhedspriser bør angives så der er mulighed for at udføre en Monte-Carlo

simulering. Det vil sige, at en enhedspris skal indeholde et bedste bud på enhedsprisen samt

grænserne for et min og maks spænd.

Der stilles i 12.6 indirekte krav om yderligere hydrodynamiske beregninger, da man ved at vari-

ere sandsynligheden for regnhændelserne kan få behov for en hændelse der ligger over hvad

man hidtil har beregnet.

Gladsaxe Kommune deltager gerne i en drøftelse af ovenstående.

Sag/Journal nr.: 20-8-06.00.00-P16

Side

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Høringssvar fra HOFOR på udkast til bekendtgørelser, som følger af

lovforslag om spildevandsselskabers klimatilpasning m.m. (j.nr.

2020-12304)

HOFOR fremsender hermed sine bemærkninger til ovenstående:

Udkast til ”Omkostningsbekendtgørelsen”

§3, stk. 4, nr, 2. Det skal fremgå af spildevandsplanen at spildevandsselskabet må udføre

supplerende klimatilpasningstiltag. For ikke at spildevandsplanen skal revideres hver gang

der udføres et supplerende tiltag, bør det være muligt at meddele en generel tilladelse hertil i

spildevandsplanen.

§3, stk. 4, nr, 5. Med henblik på at reducere de administrative byrder for

spildevandsselskaberne bør der ikke stilles krav om rutinemæssig dokumentation. Der kan

evt. stilles krav om at selskabet

skal kunne

dokumentere tiltag, hvis Forsyningssekretariatet

ønsker det.

Af §4, stk. 2 nr. 1 fremgår det, at både spildevandsselskab og den anden part skal have nytte

af et projekt. Der kan imidlertid godt være tale om projekter på overfladen, hvor det alene er

spildevandsselskabet, der har nytte. Bestemmelsen lader til at udelukke sådanne projekter,

hvilket ikke er hensigtsmæssigt. I HOFORs område er der eksisterende og kommende

projekter, hvor spildevandsselskabet har afholdt alle omkostninger ud fra en vurdering af, at

selskabet alene har nytten.

§7, stk. 1, første punktum: Sætningen giver sprogligt ikke mening.

§7, stk. 5 Det lægges her til grund at en anden part ikke må have nytte af projektet. Dette er

uhensigtsmæssigt da nogle projekter vil have nytte for flere parter. Eksempelvis vil et

vandløbsprojekt både kunne have nytte for spildevandsselskabet og for nedstrøms

bredejere. I sådanne tilfælde bør der åbnes op for en forholdsmæssig fordeling af

omkostningerne.

§ 8. Bestemmelsen vedrører undtagelser fra reglerne om bidrag og forpligtelser efter lov om

vandløb. Bestemmelsen giver for så vidt mening for omkostninger til etablering og

vedligeholdelse af projektet isoleret set, mens det vel ikke kan være meningen, at

forpligtelsen til vedligeholdelse af vandløbet samlet set skal påvirkes af reglerne her. Det

burde derfor evt. præciseres af, at reglerne i vandløbslovens § 24, § 31 og § 35 ikke finder

anvendelse i forhold til projektet isoleret set.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Af §12, stk. 2 nr. 2b fremgår udtrykket ”væsentlig” irreversibel investering. Hvad skal til, for at

væsentlighedskriteriet nås?

Af §12, stk. 3 fremgår det, at der skal ske anmeldelse af projekter omfattet af stk. 2, såfremt

de ikke skal være omfattet af bekendtgørelsen. Det fremgår af §12, stk. 2 2a, at

indberetningskravet også omfatter projekter, hvor der er givet tillæg. Dette virker uforståeligt,

da tillæg ifølge bekendtgørelsen om økonomiske rammer først gives, når et projekt er

afsluttet. Forsyningssekretariatet allerede taget stilling til det konkrete projekt og modtaget

alle oplysninger. Det er urimeligt, at selskaberne skal indberette projekter, som selskaberne

siden 2017 har indberettet, og Forsyningssekretariatet i forvejen har alle oplysninger.

Hvis der i stedet menes projekter, der er truffet afgørelse om i henhold til den forrige

vandsektorlov og omfattet af overgangbestemmelsen i den nuværende bekendtgørelse om

økonomiske rammer (§18, stk. 6) bør dette præciseres.

Endvidere skal HOFOR opfordre til, at udskyde fristen for anmeldelse af projekter. I

selskaber, hvor der allerede foreligger klimatilpasningsplaner og er sket investeringer, kan

det være tidskrævende at konkretisere de efterfølgende investeringer, der ud fra en

hydraulisk sammenhæng naturligt skal følge herefter. HOFOR foreslår derfor, at

indberetningsfristen rykkes til 1.januar 2022.

Bilag 1, pkt. 2,3 anfører: ”Her kan denne del udtages, og der kan foretages separate

samfundsøkonomiske beregninger for de pågældende områder, hvorved serviceniveauerne

kan blive forskellige i hver af de opdelte områder.”

Erfaringsmæssigt bør det hertil bemærkes, at der ikke gennem muligheden for at lave

differentierede servicemål inden for et opland bør åbnes op for, at der derved indirekte sker

en forskydning af ansvarsfordeling mellem infrastrukturforvaltere i form af vej- og

banemyndighed henholdsvis spildevandsforsyningsselskab. Infrastrukturforvaltere har efter

lovgivningen et selvstændigt ansvar for at sikre funktionen af henholdsvis vej- og

banearealer samt at overholde vilkår om forsinkelse ved tilledning til

spildevandsforsyningsselskabets ledningsanlæg.

Af bilag 1, pkt. 4 fremgår det, at der til de selskabsøkonomiske beregninger skal anvendes

den af Finansministeriets angivne diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser. Er

det vurderingen, at den samfundsøkonomiske diskonteringsrente er identisk med den

selskabsøkonomiske diskonteringsrente?

Udkast til bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v.

§ 2, definition af serviceniveau …der kan forvolde skade (tilføj ”kan”)

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 2 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

§ 2, definition af oversvømmelseskort 1) Der er principielt altid en sandsynlighed for

oversvømmelse. Spørgsmålet er hvor stor den er. 2) Hvad forstås ved kapacitetsproblemer?

§3, stk. 3 Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at fastlægge et lavere serviceniveau end

T5/T10 bør dette vel også underkastes en samfundsøkonomisk vurdering.

Af §4 fremgår det, at en kommune kan bede et spildevandsselskab om at fastsætte et

serviceniveau.

Dette vil være forbundet med væsentlige omkostninger, og der bør derfor være adgang til, at

spildevandsselskabet kan indregne disse omkostninger i de økonomiske ramme som tillæg

iht. bekendtgørelsen om økonomiske rammer §11, stk. 1.

§4, stk .1 og 2 Det er uklart, om det er kommunen eller spildevandsselskabet der fastlægger

områderne.

Af §5 fremgår det, at en kommune kan anmode spildevandsselskabet at udarbejde eller

opdatere et oversvømmelseskort, herunder oplyse om forebyggende tiltag og nødvendige

omkostninger.

Dette kan for spildevandsselskabet ligeledes være forbundet med væsentlige omkostninger,

og der bør derfor være adgang til, at selskaberne kan indregne disse omkostninger i de

økonomiske ramme som tillæg iht. bekendtgørelsen om økonomiske rammer §11, stk. 1.

Bilag 1, pkt. 2.2 Punktet er vanskeligt at forstå.

Bilag 1, pkt. 2.3 ”…. forskel på skadesværdierne, at serviceniveauet ændres…” Tilføj

”samfundsøkonomisk optimale” foran serviceniveauet

Bilag 1, pkt. 5.1 ”Et værdikort skal vise de forskellige værdier…” Andet ord end værdier,

f.eks. ”anlæg, bygninger m.v.”

Af bilag 1, pkt. 7.3 fremgår det, at statusscenariet er scenariet, hvor der ikke gennemføres

klimatilpasningsløsninger, bortset fra allerede besluttede.

Hvorledes skal ovenstående beslutning være udtrykt? Kan det fx være en klima- og

skybrudsplan?

Af bilag 1, pkt. 8.9 fremgår en trappemodel, der viser sammenhæng mellem analyser af

serviceniveau og investeringsomfang. HOFOR skal opfordre til, at afstanden mellem

trapperne øges, idet lang de fleste klimatilpasningsplaner overstiger 20 mio. kr.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 3 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Udkast til bkg. om spildevandstilladelser efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

§ 5, stk. 4. Det bør præciseres om indførelse af reglerne om serviceniveau i § 5, stk. 1, nr.

12-16 medfører, at spildevandsplanen skal revideres.

Øvrige bemærkninger

Kommunen som projektejer

HOFOR formoder, at der med de nye regler fortsat er adgang til, at en kommunen kan være

projektejer på fælles projekter og forestå bl.a. afregning med entreprenører og andre, som

det er tilfældet i dag under medfinansieringsreglerne. Dette bedes bekræftet.

I bekræftende fald er det HOFORs forståelse, at der fortsat er automatisk låneadgang for

kommunerne på samme måde som for de nuværende medfinansieringsregler. Hvis dette

ikke er tilfældet, bør ministeriet sikre, at dette er tilfældet.

Spildevandsselskabet som projektejer

Såfremt et spildevandsselskab bliver projektejer på et fællesprojekt (dvs. det omvendte

tilfælde af ovenfor), bør der ske tilpasninger i reglerne for de økonomiske rammer og i

adgangen til lån med kommunal garanti:



Hvis et spildevandsselskab er projektejer, er det på et projekt, der er 3.mands

ejendom, idet der ikke er tale om et spildevandsaktiv.

Spildevandsselskabet kan derfor ikke umiddelbart aktivere projektet. Derfor vil der

heller ikke optræde afskrivninger som en grundlag for at få tillæg.

Spildevandsselskabet er derfor nødt til at få dækket sine omkostninger som et

driftstillæg, hvilket kan give uhensigtsmæssige og store takststigninger i enkelte år.

Der bør derfor ske en tilpasning i bekendtgørelsen om økonomiske rammer, så det er

muligt at indregne omkostninger og tillæg over en længere årrække.



I forlængelse af ovenstående bør det sikres, at der adgang til at opnå lån med

kommunal garanti til disse projekter. I øjeblikket er adgangen til lån med kommunal

garanti afgrænset til projekter på kommunale arealer og anlæg

. Denne adgang bør

udvides, så den omfatter alle projekter, uanset hvor og på hvis anlæg de

gennemføres, fx Statens.

Vejledning nr. 11256 af 7122015 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, afsnit

4.15.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 4 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning



Hvis selskaberne ikke kan lånefinansiere projekter vil de være henvist til at

straksopkræve udgifterne over taksterne, jf. ovenfor.

Effektiviseringskrav

HOFOR kan konstatere, at vores indsigelse mod effektiviseringskrav på nye

klimatilpasningsinvesteringer ikke har medført ændringer. Dette finder vi meget beklageligt.

Vi kan forstå, at rationalet bag effektiviseringskrav på klimasikringsprojekter er en opfattelse

af, at kravene vil skabe et incitament til at udvikle ny teknologi, nye rørløsninger m.v. Dette er

et forkert rationale, når der er tale om helt nye aktiviteter som fx klimasikringsløsninger.

Det økonomiske forløb er jo, at hvis en klimaløsning koster fx 1 mio. kr., afholder

spildevandsselskabet omkostningerne til løsningen. Først et år efter modtager selskabet et

tillæg, og det er på dette tidspunkt, at effektiviseringskravet udmøntes. Tillægget bliver på

grund af effektiviseringskravet mindre end de 1 mio. kr., hvad det har kostet selskabet at

etablere klimaløsningen, og selskabet mangler således penge. Selskabet har ingen mulighed

for at effektivisere på omkostningerne til klimaløsningen, da de er afholdt et år tidligere,

hvorfor den manglende finansiering skal findes ved at reducere basisdriften.

Hvis klimaløsningen kostede 50% mindre, ændrer dette ikke på situationen.

Spildevandsselskabet afholder da 0,5 mio. kr., og modtager et år efter et tillæg, der igen

reduceres med et effektiviseringskrav og dermed bliver mindre, end hvad det har kostet at

etablere klimaløsningen.

Kun ved slet ikke at gennemføre klimaløsninger kan spildevandsselskabet undgå at blive

økonomisk straffet.

Men venlig hilsen

HOFOR A/S

Søren Povlsen

Chefkonsulent

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 5 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Energistyrelsen

Journalnummer

2020-12304

cc. Miljø- og Fødevareministeriet

KL høringssvar til 5 bekendtgørelser om klimatilpasning

KL har modtaget udkast til følgende bekendtgørelser i høring:

1. Bekendtgørelse om fastsættelse af service mv. for håndtering af

tag- og overfladevand inkl. Bilag.

2. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyt-

telseslovens kapitel 3 og 4.

3. Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostnin-

ger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og om-

kostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevands-

anlæg og med andre parter i øvrigt.

4. Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber

5. Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virk-

somhed

KL takker for muligheden for at kommentere på bekendtgørelserne. Der

tages forbehold for politisk behandling.

KL henviser i øvrigt til de bemærkninger, der blev fremsendt til lovforsla-

get, og som ikke ses i særlig stor grad at være taget i betragtning i udka-

stene til bekendtgørelser.

Generelle bemærkninger:

Kompleks lovgivning

Det er positivt, at klimatilpasningsprojekter fremover reguleres efter de

samme regler som andre af forsyningernes projekter, ved at medfinansie-

ringsreglerne fjernes. Der er dog fortsat mange love og bekendtgørelser ,

der regulerer klimatilpasningsområdet, hvilket gør det administrativt kom-

plekst, hvorfor KL fortsat ser et behov for en regelforenkling.

Dokumentationskrav

Det er positivt, at man søger transparens i grundlaget for fastlæggelsen

af serviceniveau, men kravet om at al dokumentation for, hvordan ser-

viceniveauet er fastlagt, skal ud på kommunens hjemmeside er meget

omfattende og vil beslaglægge mange ressourcer i kommunerne. KL me-

ner, at det må være op til kommunerne at vurdere, hvilke oplysninger de

mener er relevante at lægge på deres hjemmesider.

Tidsplanen

Det er positivt, at overgangsordningen er blevet udvidet til 2027. Der er

dog fortsat krav om, at projekter skal anmeldes inden 1. april 2021. Det

Dato: 6. november 2020

Sags ID: SAG-2020-02917

Dok. ID: 3003476

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3601

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

forudser KL kan blive et problem for nogle kommuner at nå, hvorfor vi op-

fordrer til, at denne frist skydes.

Manglede tillid

KL finder det betænkeligt, at der med bekendtgørelsen om selskabers om-

kostninger indføres yderligere administrative byrder for forsyningerne. Det

ville være bedre, om man havde tillid til, at lokalkendskab og det lokalpoliti-

ske niveau i kommuner og forsyninger vil løfte opgaven ansvarligt.

Øgede opgaver

KL finder, at bekendtgørelserne medfører øgede opgaver til kommunerne,

herunder i særdeleshed kravet om brug af samfundsøkonomisk metode til

fastlæggelse af serviceniveau udover et minimumsniveau, samt den tilhø-

rende opdatering af spildevandsplanen. Etablering af klimatilpasningsprojek-

ter vil medføre et ikke ubetydeligt ressourcetræk hos både kommuner og sel-

skaber de kommende år, og selv om forsyningerne nu i højere grad kan

dække anlægsudgifterne, vil der fortsat være behov for både planlægning og

projektledelse hos kommunerne i forbindelse med projekterne.

Bemærkninger til de enkelte bekendtgørelser:

Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau med tilhørende bilag

KL ønsker, at metoden bliver beskrevet mere tydeligt, herunder hvordan det

dokumenteres, at et givent serviceniveau er opretholdt.

Det er en væsentlig mangel, at vejledningen, der beskriver metoden, ikke er

udsendt sammen med bekendtgørelsen. Det ville have gjort det en hel del

lettere at forholde sig til metoden. Som minimum burde der have været et

gennemregnet eksempel på fastsættelse af et serviceniveau.

Det virker, som om der er valgt en meget beregningstung og krævende me-

tode, bl.a. kravet om at der skal anvendes en hydrodynamisk model i kloak-

oplande. I visse tilfælde kan det give mening at benytte mere simple model-

ler som grundlag for et oversvømmelseskort, og det bør være op til kommu-

nerne selv at tage ansvar for, om den vil benytte en sådan. Det kan f.eks.

overvejes at benytte andelen af kloakeret areal i et vandopland som rette-

snor for, hvornår der kræves en hydrodynamisk model.

Ligeledes virker det voldsomt med kravet om, at alle løsningstiltag hø-

rende til forskellige serviceniveauer skal effektevalueres i en hydrodyna-

misk model i kloakoplande med henblik på at beregne gevinster (undgå-

ede

skader) i planscenarier. Det foreslås at tillade ‘samfundsøkonomiske

håndberegninger’ som

tilstrækkeligt grundlag i de tilfælde, hvor det kan

påvises, at en komplet skadesreduktion til det betragtede serviceniveau

ikke medfører en større nettogevinst end ved det optimale serviceniveau.

Om data i modellen:

Hvad skal forstås med,

at ”regnhændelser

beskrives efter bedst tilgængelig

viden”? Er det data fra DMI´s målestationer? Lokale skybrud opfanges ikke

nødvendigvis af disse, og dermed kan det, hvis det udelukkende er disse

data, som benyttes, være svært at eftervise oversvømmelser modelmæssigt.

Herved risikeres, at serviceniveauet beregnes for lavt og lokale projekter så-

ledes ikke kan gennemføres.

Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klima-

tilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter

uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt

§ 3. Stk. 2-4:

Dato: 6. november 2020

Sags ID: SAG-2020-02917

Dok. ID: 3003476

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3601

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

KL gør opmærksom på, at der i forbindelse med klimatilpasning godt kan

være omkostninger, som ikke direkte er nykloakering, men måske renove-

ring, som samtidig tjener samme formål om at opfylde et serviceniveau.

Disse omkostninger bør det også være muligt at inkludere, fremfor at forsy-

ninger skal udskifte ledninger til nyanlæg for at få dækket deres udgifter. Det

er f.eks. udbredt at genanvende en ældre fællesledning til regnvand (evt. ef-

ter strømpeforing eller anden udbedring, hvorefter der så lægges en ny min-

dre spildevandsledning).

§5

Det virker som en meget omstændelig metode, at forsyninger skal dokumen-

tere selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet. Det kan i nogle tilfælde

blive tænkte situationer, når forsyningerne skal finde alternative løsninger,

og/eller der vil være tale om meget omfattende beregninger og undersøgel-

ser eller myndighedsvurderinger, der skal foretages for at beskrive løsnings-

forslagene, der så slet ikke skal bruges.

§12

Vigtigt, at det er blevet præciseret, at bekendtgørelsen ikke finder anven-

delse på allerede indgåede medfinansieringsaftaler.

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen).

Det er positivt, at serviceniveauet skal fremgå af spildevandsplanen, samt at

der nu fastlægges et minimumsniveau jf. bekendtgørelse om serviceniveau.

Hvis en kommune fastlægger et serviceniveau til minimumsniveauet på hhv.

5 og 10 år, hvordan skal den så forholde sig til et serviceniveau for afgræn-

sende adgangsveje for kritiske sundhedsfunktioner? Vil kommunen være

tvunget til at lave en samfundsøkonomisk beregning for at fastsætte et ser-

viceniveau her?

Bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaberne

Ingen bemærkninger.

Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed

Ingen bemærkninger.

Dato: 6. november 2020

Sags ID: SAG-2020-02917

Dok. ID: 3003476

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3601

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Charlotte Weber

Konsulent

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Energistyrelsen,

[email protected]

Med kopi til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

KLAR Forsyning

Vasebækvej 40

6. november 2020

4600 Køge

Telefon 56 65 22 22

[email protected]

Vedr. jeres j.nr. 2020-12304 - Høringssvar til bekendtgørelse om fastsættelse

af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand

KLAR Forsyning, som driver spildevandsforsyning i Greve, Solrød, Køge og

Stevns kommuner, har med interesse læst de udkast til bekendtgørelser, som

følger af lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v.

KLAR Forsyning bakker op om DANVAs tidligere høringssvar på udkast til lov-

ændringer vedrørende spildevandsselskabers klimatilpasning m.v.

På grund af stedspecifikke forhold, som især gælder klimatilpasningsindsatsen

i Greve og Solrød kommuner, fremsendes dette høringssvar til udkast til Be-

kendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og

overfladevand med tilhørende bilag.

Greve og Solrød kommuner var for år tilbage nogle af de første kommuner, der

oplevede store skadevoldende oversvømmelser som følge af skybrud og lang-

varige regn. På den baggrund tog spildevandsforsyningsselskaberne, Greve

Spildevand A/S og Solrød Spildevand A/S, og kommunerne hurtigt ansvar og

etablerede klimatilpasningsstrategier og handleplaner for at afhjælpe fremtidige

oversvømmelser også som følge af klimaændringer.

Greve Kommune besluttede allerede i 2008 og Solrød Kommune i 2011 at kli-

matilpasse de eksisterende regnvandssystemer systematisk til et serviceniveau

på maksimal opstuvning til terræn hvert 10. år.

Udgangspunktet for det skærpede serviceniveau i forhold til dansk praksis, som

er anbefalingerne i Spildevandskomiteens Skrift 27, var detaljerede beregninger

af størstedelen af afløbssystemerne, som viste, at den eneste mulighed for at

nedbringe skaderne i byerne var at opdimensionere afløbssystemerne.

Greve og Solrød kommuner ligger inddæmmet bag en strandvej, som løber pa-

rallelt med Køge Bugt. Terrænet i byområderne er meget lavt – helt ned til kote

0,5 m, hvilket betyder, at der ikke kan ske direkte, naturlig afstrømning fra over-

fladen til havet, men at overfladevand skal føres via vandløb eller underjordiske

anlæg til Køge Bugt, hvor det i mange tilfælde skal pumpes ud.

I Greve og Solrød kommuner er der ofte ikke plads til bassiner i de relativt tætte

bydele, hvilket i kombination med ovenstående betyder, at skybrudssikring ikke

kan gennemføres som terrænnære billige løsninger, men må gennemføres ved

at transportere vandet væk fra områderne i underjordiske anlæg. Ved klimatil-

pasning til en 10 års hændelse løses en væsentlig større del af skaderne ved

skybrudsudfordringerne, end hvis der vælges et 5 års serviceniveau.

CVR 36 48 44 38

www.KLARforsyning.dk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

På den baggrund har begge spildevandsforsyningsselskaber ansøgt og fået

godkendt tillæg til den økonomiske ramme – først i form af miljø- og servicemål

og senere som tillæg iht. § 11 i bekendtgørelse om økonomiske rammer for

vandselskaber – til at gennemføre klimatilpasningen af afløbssystemerne med

det skærpede serviceniveau.

Forsyningssekretariatets godkendelser, i kombination med statens udmeldinger

om, at serviceniveauet for afløbssystemerne har kunnet skærpes i henhold til

Spildevandskomiteens Skrift 27, blot der blev givet samme serviceniveau til alle

borgere indenfor forsyningsområdet (her kommunerne), har givet spildevands-

selskaberne mulighed for at gennemføre og finansiere klimatilpasningen af af-

løbssystemerne til det ønskede og nødvendige niveau.

Klimatilpasningen af afløbssystemerne i Greve og Solrød kommuner er således

gennemført og fortsat planlagt efter et serviceniveau på maksimal opstuvning

til terræn hvert 10. år i stedet for hvert 5. år.

Som vi læser bekendtgørelsen, vil Greve Spildevand A/S og Solrød Spildevand

A/S ikke længere kunne dimensionere afløbssystemerne til dette niveau uden,

at der først skal gennemføres detaljerede analyser af skadesreduktioner og løs-

ningsomkostninger område for område. Det vil gøre planlægningen væsentligt

dyrere og medføre forsinkelser i arbejdet både Greve og Solrød kommuner, idet

man hver gang der skal dimensioneres delområder, skal gennemføre en omfat-

tende beregningsprocedure fremfor som i de sidste 10 år at dimensionere til en

10 års hændelse i fremtiden.

Hvis serviceniveauet for afløbssystemerne ændres nu efter denne årelange

praksis, vil det betyde, at de borgere, som ikke ”har nået” at få glæde af klimatil-

pasningen til det skærpede serviceniveau, vil være dårligere stillede end de, som

bor i områder, hvor afløbssystemerne er klimatilpasset.

KLAR Forsyning vil derfor opfordre Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Miljø- og Fødevareministeriet og Energistyrelsen til at foretage de nødvendige

ændringer i bekendtgørelsen mv., så kommuner, som allerede har fastlagt et

skærpet serviceniveau i eksisterende spildevandsplaner, der gælder for hele

kommunen, er undtaget for bekendtgørelsens krav om anvendelse af den i bilag

1 til bekendtgørelsen angivne metode.

Herved kan kommunerne fortsat som planlagt kræve det eksisterende serviceni-

veau for afløbssystemerne leveret af spildevandsforsyningerne, og spildevands-

forsyningerne kan finansiere tilpasningen til dette niveau – uden yderligere om-

kostninger og forsinkelser.

Vi uddyber gerne vores synspunkter.

Med venlig hilsen

Jesper Koziara

Teknisk direktør

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold

Teknik- og Miljøforvaltningen

Høringssvar - bekendtgørelser som følger af lovforslag

om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning

m.v. (ENS j.nr. 2020-12304)

Københavns Kommune (KK) takker for de fremsendte bekendtgørelser

og fremsender herved bemærkninger.

Tidsplanen

Tidshorisonten fra udstedelsen af bekendtgørelserne frem til ikrafttræ-

den er meget kort

–

ikke mindst set i lyset af at der endnu ikke er ud-

sendt vejledninger til bekendtgørelserne, hvilket gør det vanskeligt at

vurdere bekendtgørelsernes indhold. Bekendtgørelserne må naturligvis

foreligge, når loven træder i kraft, men tidsplanen for hele regelsættets

ikrafttrædelse er meget forceret. Derfor kunne lovforslagets ikrafttræ-

delse med fordel udskydes. Det ville samtidig give mulighed for at sikre

den samtidighed i vurderingen og ensretningen af effektiviseringskra-

vene, som ministeriet lægger vægt på.

Overgangsordningen

Det er umiddelbart positivt, at overgangsordningen er forlænget i for-

hold til høringsudgaven af lovforslaget. Da de nærmere betingelser for,

hvilke projekter der kan gennemføres efter de gældende regler, fortsat

er uklare,

herunder hvad der forstås ved ’irreversible investeringer’ og

’væsentlige omkostninger’,

er det imidlertid vanskeligt at vurdere, hvil-

ken betydning den forlængede overgangsordning konkret har for KK.

Afhængigt at hvor snittet lægges, kan det få store økonomiske konse-

kvenser, hvis allerede afholdte omkostninger viser sig at være helt eller

delvist spildte. Tilsvarende virker det ikke samfundsøkonomisk optimalt,

hvis allerede udførte samfundsøkonomiske analyser ikke kan lægges til

grund fremover, men blot skal genberegnes i en ny variant. Kommuner

og spildevandsselskaber, der har været forud for sin tid, bør ikke straffes

herfor, men anerkendes fra lovgivers side.

Effektiviseringskrav

Det er beklageligt, at indførelse af effektiviseringskrav på overfladepro-

jekter er fastholdt, når intentionen med de nye regler var, at de skulle

sætte skub i klimatilpasningen. Selvom effektiviseringskravet ikke får ef-

fekt før, vandsektorforligskredsen i 2021 har haft lejlighed til at drøfte ef-

fektiviseringskravene generelt, så risikerer usikkerheden om evt. kom-

mende regelændringer i forbindelse med en revision af vandsektorlo-

ven at medføre en opbremsning i igangsættelsen af nye projekter.

6. november 2020

Sagsnummer

2020-0837819

Dokumentnummer

2020-0837819-2

Mobilitet, Klimatilpasning og

Byvedligehold

Klimatilpasning Øst

Islands Brygge 37

Postboks 339

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Klimatilpasning Øst

2/5

Muligheden for at effektivisere må vurderes ud fra, om der er tale om

den eksisterende anlægsmasse eller nye anlæg.

Det er muligt løbende at effektivisere på den eksisterende anlægsmasse

i takt med, at fx ældre kloakrør lagt for mange år siden efter datidens

teknologiske muligheder løbende udskiftes med nye rør.

Men det er klimatilpasningsanlæg, der er i spil med den planlagte ind-

førelse af effektiviseringskrav. Klimatilpasningsanlæg er helt nye anlæg.

Muligheden for løbende at udskifte et anlæg eller anlægsdele i takt med

udvikling af ny teknologi vil først starte, når anlægget er udtjent om

mange år

–

måske 50-75 år. Udskifter man anlægget, før det er udtjent,

kan anlægsudgiften ikke tilbageføres. Dermed vil omkostningen til det

nye og mere effektive anlæg eller anlægsdel blot være en ekstra om-

kostning oven i den oprindeligt afholdte omkostning - hvor effektivt og

billigt det nye anlæg end måtte være i forhold til det oprindelige anlæg.

Anlægsinvesteringerne skal betales, og på grund af det effektiviserings-

krav, der pålægges vandselskabet, vil selskabet være nødsaget til at

hente midlerne fra basisdriften. Modellen er dermed et stærkt negativt

incitament for at gennemføre klimatilpasningsinvesteringer. Jo flere kli-

maprojekter, der gennemføres, jo mere vil spildevandsselskabet skulle

spare på basisdriften.

Hvis Energistyrelsen/Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er

uenige i ovennævnte betragtninger, skal vi kun opfordre til, at der frem-

lægges et regnestykke, der konkret viser, hvordan der kan effektiviseres

på klimatilpasningsinvesteringer.

KK skal anmode om, at effektiviseringskravet udgår, herunder at lov-

forslaget tilrettes i overensstemmelse hermed, evt. ved et ændringsfor-

slag.

Bemærkninger til de enkelte bekendtgørelser

Omkostningsbekendtgørelsen

§ 3, stk. 3 og bilag 1. Det fremgår, at spildevandsselskabet skal sammen-

ligne omkostningerne til den valgte løsning med et overslag over om-

kostninger ved opnåelse af det pågældende serviceniveau ved mindst

en anden relevant type af løsningstiltag. Det fremgår også, at det alter-

native løsningstiltag skal være en anden type af relevante løsningstiltag,

som afviger væsentligt fra den, som selskabet ønsker at anvende, og vi-

dere, at hvis der ikke findes et realistisk alternativ, som afviger væsent-

ligt fra den valgte løsning, skal der redegøres herfor og sammenlignes

med et realistisk alternativ, som afviger mest muligt fra den valgte løs-

ning.

Forslaget forekommer at være ude af trit med, hvad der i praksis er reali-

stisk, og det er ikke dokumenteret, at den forøgede dokumentations- og

kontrolbyrde modsvares af lavere vandpriser. KK henviser til hørings-

svar i forbindelse med lovforslaget, hvoraf fremgår, at det på grund af

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Klimatilpasning Øst

3/5

den indbyrdes afhængighed, der er mellem projekterne, ikke er muligt

blot at sammenligne et projekt 1:1 med en alternativ løsning.

Hertil kommer, at myndighedskrav først kendes, når den pågældende

myndighed forelægges et nogenlunde konkret projektforslag, så også

af den grund vil sikkerheden for, at overslaget for den alternative løs-

ning er retvisende, være minimal.

KK stiller gerne op til en præsentation - for såvel for embedsmand som

politikere - af, hvordan projekterne rammesættes på tværs af projekter,

herunder på tværs af KK’s og HOFOR’s projekter.

Idet kravet ikke ses at

være indeholdt i den politiske aftale, bør kravet også af den grund udgå.

§ 4, stk. 2, nr. 1. Det fremgår, at både selskabet og den eller de andre

parter skal have nytte af projektet. Projekter, der håndterer tag- og over-

fladevand, har ikke nødvendigvis nytte for den eller de andre parter. I KK

anlægges dels overfladeprojekter, der alene tjener til at håndtere tag-

og overfladevand, og hvor der dermed alene afholdes omkostninger,

der er nødvendige for denne funktion, dels overfladeprojekter, hvor et

projekt via tilførsel af skattemidler opfylder andre formål. Det vil ikke

være hensigtsmæssigt, hvis der er krav om, at alle projekter også skal

have nytte for den eller de andre parter end selskabet. KK anmoder om

bestemmelsen præciseres på denne baggrund.

§ 7 Omkostningsfordeling. Bestemmelsen tilfører ikke meget nyt i for-

hold til den tvivl, der er i det gældende regelsæt om omkostningsforde-

lingen. KK henviser til høringssvar i forbindelse med lovforslaget. Der

ses således ikke at være en nærmere definition af, hvad der forstås ved

en nødvendig omkostning, og reglerne vil således fortsat give anled-

ning til fortolkningstvivl. Klare regler kunne ellers overflødiggøre bu-

reaukratiske kontrolregler og spare kommuner, spildevandsselskaber

og Forsyningssekretariatet for omkostninger til den ekstra dokumentati-

ons- og kontrolbyrde, som overvæltes på vandpriserne.

§ 7, stk. stk. 3. Bestemmelsen bør, i forlængelse af bemærkningen til § 4,

stk. 2, nr. 1, præciseres, så det er tydeligt, at et projekt ikke altid har nytte

for andre parter end selskabet.

§ 12, stk. 3. Fristen for anmeldelse til Forsyningssekretariatet (1. marts

) er særdeles kort. Det er alt for kort tid til at vurdere KK’s projekter i

forhold til de nye regler, når reglerne for, hvilke projekter der kan gen-

nemføres efter gældende regler, endnu er uklare. Fristen kan i øvrigt

være problematisk alt efter, hvilke krav der kommer til indmelding af

projekter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Klimatilpasning Øst

4/5

Spildevandsbekendtgørelsen

Det er positivt, at der indføres tvungne minimumskrav til definition af

serviceniveauer. Dette er begrundet i, at de nødvendige investeringer,

som fastlæggelse af et serviceniveau giver anledning til, er ganske store.

Det er positivt, at kommunen kan udpege afgrænsede adgangsveje til

kritiske sundhedsfunktioner, hvor serviceniveauet kan fastlægges højere

end i resten af oplandet med baggrund i højere sårbarhed.

KK har ikke kortlagt kommunen for områder med behov for et sådant

forhøjet serviceniveau. En kortlægning med efterfølgende indarbej-

delse i spildevandsplanen vil udgøre et stort ressourcetræk i en periode

efter lovkompleksets ikrafttræden.

KK har allerede defineret serviceniveauer for kloak og for skybrudssik-

ring i en 10-års spildevandsplan fra 2018 og har ingen aktuelle planer

om at revurdere disse. Det er derfor essentielt, at der arbejdes med en

overgangsperiode, så nye krav til serviceniveauer ikke betyder, at der

skal bruges mange ressourcer på revision heraf.

Det kan undre, at der planlægges indført bestemmelser om, at spilde-

vandsplanen skal indeholde oplysninger om omkostninger til opfyl-

delse af serviceniveau for lige netop adgangsveje til kritiske sundheds-

funktioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 15, når planen ikke i øvrigt skal indeholde så-

danne oplysninger. Spildevandsplanen er næppe det rette sted at med-

tage sådanne oplysninger. Bestemmelser om, at planen skal indeholde

oplysninger om økonomi for de enkelte projekter, blev generelt taget

ud af bekendtgørelsen som opfølgning på ændringen af vandsektorlo-

ven i 2016.

Kommunalt projektejerskab

KK har forstået, at det fortsat vil være muligt for kommuner og andre at

udføre projekter på overfladen, herunder at stå direkte for finansierin-

gen med efterfølgende refusion fra selskabet. Flere steder i bekendtgø-

relserne nævnes alene selskabet. Hvis selskabet og kommunen har ind-

gået en aftale om, at kommunen står for projektet, vil det da være sel-

skabet, der skal dokumentere den selskabsøkonomiske effektivitet, jf.

omkostningsbekendtgørelsen § 3, stk. 3, eller skal selskabet blot sikre

sig, at det sker, og sørge for indsendelse til Forsyningssekretariatet? Vil

det være selskabet, der er forpligtet til at nå et serviceniveau, jf. omkost-

ningsbekendtgørelsens § 5? KK anmoder om, at bekendtgørelserne

gennemgås og konsekvensrettes, hvor det er relevant.

Lånebekendtgørelsen

Lånebekendtgørelsen, hvorefter der er automatisk låneadgang til med-

finansieringsprojekter, bør konsekvensrettes.

Andre forhold

Der er en del andre forhold i spildevandsbekendtgørelsen og på spilde-

vandsområdet generelt, der kunne være behov for at tage op i forlæn-

gelse af arbejdet i ”Spildevandspanelet”,

som bidrog til den nye vejled-

ning til spildevandsbekendtgørelsen. Der blev i den forbindelse peget

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Klimatilpasning Øst

5/5

på en hel række problematikker, hvoraf en del krævede ændringer i

selve spildevandsbekendtgørelsen. KK skal opfordre til, at dette arbejde

genoptages, og at der foretages de nødvendige ændringer i bekendt-

gørelsen.

•

Det vil blandt andet være en fordel, hvis arbejdsdeling imellem

tilladelsesmyndighed og tilsynsmyndighed beskrives tydeli-

gere.

Lovgivningen skal tage højde for, at lednings- og renseanlægs-

forsyning kan være adskilt, og at vandet fra flere kommuner kan

ledes til et fælles renseanlæg.

Der er et stort behov for en vejledning i forhold til blandingszo-

ner.

Der er ligeledes brug for vejledning i forhold til, hvordan det

håndteres, når forskellige vandtyper (almindeligt belastet regn-

vand og punktkilder) blandes sammen og skal have en samlet

udledningstilladelse.

Der er behov for retningslinjer for, hvad der forstås ved BAT for

regnvand i de tilfælde, hvor åbne regnvandsbassiner ikke er en

mulighed.

Der er behov for mere konkret vejledning til spildevandsbe-

kendtgørelsens § 2,

særligt hvordan begrebet ”væsentlig æn-

dring” skal tolkes i praksis for forskellige typer af tilladelser.

Der ønskes desuden en beskrivelse eller vejledning af, om der

kræves myndighedstilladelse til tilslutning af spildevand på pri-

vate ledningsanlæg, hvor spildevandet

ikke

efterfølgende ledes

til et spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsynings-

selskab.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Dato 6. november 2020

Side 1 af 2

Energistyrelsen

Vand & Affald

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 Købenahvn V

[email protected]

Att:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til udkast til bekendtgørelser som følger af lovforslag

om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v., jr. nr. 2020-12304.

Energistyrelsen har den 9. oktober 2020 udsendt udkast til bekendtgørelser som følger af lovforslag

om spildevandsforsyningsselskaber klimatilpasning m.v. med høringsfrist den 6. november 2020.

På grund af høje krav til hygiejnen er fødevarevirksomheder i dag et af de mest vandforbrugende

erhverv i Danmark. Øgede omkostninger til virksomhederne, for eksempel som følge af en højere

spildevandsregning, har derfor stor betydning for virksomhedernes muligheder for at skabe vækst

og beskæftigelse.

Da klimatilpasningstiltag primært varetager almene samfundsmæssige hensyn, er Landbrug &

Fødevarer principielt uenig i den måde, man har valgt at finansiere indsatsen på. Indsatsen

betyder, at fødevareerhvervet - på trods af indførelse af en trappemodel i spildevandsbetalingen -

påføres en urimelig stor andel af de samlede udgifter.

For at sikre en mere rimelig byrdefordeling i forhold til omkostningerne til klimatilpasning (og

miljømål efter vandplanerne), skal Landbrug & Fødevarer i stedet opfordre til, at omkostningerne

finansieres via et regnvandsbidrag eller et fast klimabidrag.

Omkostninger for vandvandsbrugerne

Nugældende regulering kræver 25 procents medfinansiering fra kommunernes side, når der skal

etableres klimatilpasningsprojekter. Med de nye regler lægges der op til, at forsyningerne kan

finansiere denne regning 100 procent, hvorefter omkostningerne sendes videre til vandforbrugerne.

Bortfald af en finansiering på 25 procent fra kommunerne bør det fremgå, at man i forbindelse med

beslutning om etablering af klimatilpasningsprojekter stiller som krav, at stigningen i

kubikmetertaksterne fremlægges åbent for brugerne og beslutningstagerne.

Effektivisering

Det er særdeles positivt, at der fremover stilles effektiviseringskrav til klimatilpasningsprojekterne,

som nu kan finansieres 100 procent af forsyningerne. Når forsyningerne får hele opgaven, vil det i

langt højere grad være muligt at sikre effektiviseringer.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Side 2 af 2

Samfundsøkonomiske vurderinger

Der lægges op til, at den klimatilpasning, som selskaberne udfører og får tillæg til i dag skal ske til

et niveau der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Til vurdering heraf skal der udarbejdes en

samfundsøkonomisk analyse.

Landbrug & Fødevarer er tilhængere af, at der skal være en samfundsøkonomisk gevinst ved

klimatilpasningen. Som led i denne vurdering bør det dog også være et krav, at der laves en

erhvervsøkonomisk vurdering for brugerne, herunder hvad en stigning i kubikmeterprisen kan have

af konsekvenser. Vurderingen bør være offentlig tilgængelig.

Tilsyn

Landbrug & Fødevarer ser det som et helt afgørende punkt, at der sikres et tilstrækkeligt tilsyn

med, at kravene overholdes. Det vil kræve, at tilsynet tilføres flere midler og kompetencer, så det

kan måle sig med de store multiforsyninger vi ser opstå som følge af strukturudviklingen.

Ud over at føre tilsyn med krav om effektiviseringer, er det væsentligt, at tilsynet også får

tilstrækkeligt med ressourcer til at sikre, at de samfundsøkonomiske vurderinger har tilstrækkelig

høj kvalitet, så øvelsen ikke ender med at være et unødvendigt administrativt lag for forsyningerne.

Landbrug & Fødevarer skal afslutningsvist opfordre til, at forligskredsen forelægges

implementeringen med jævne mellemrum for at sikre, at de politiske hensigter bliver fulgt.

Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

D 33 39 46 56

M 30 70 31 19

E [email protected]

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Torsten Duer

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

[email protected]

23. oktober 2020 09:16

Energistyrelsens officielle postkasse

Linda Wittorff; Torsten Duer; Lone Ververs Jansson

2020-12304 - Høring - bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes

klimatilpasning - høringsfrist 6. november 2020

Energistyrelsen har den 9. oktober 2020 på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet sendt bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået bekendtgørelserne og kan konstatere, at de ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i

staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Direktionssekretariatet

Det sammenk ædede billede k an ik k e v ises. Filen er muligv is blev et fly ttet, omdøbt eller slettet. Kontrollér, at link et peger på den k orrek te fil og placering.

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Torsten Duer <[email protected]>

Sendt:

9. oktober 2020 14:02

Til:

Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>

Emne:

Høring - bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning - høringsfrist 6. november

2020

På vegne af Miljø- og Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:

Til de på høringslisten angivne.

Se venligst vedlagte høringsbrev og udkast til bekendtgørelser. Bemærk høringsfrist 6. november 2020.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

[Høringsliste]

[Høringsbrev]

[6 bekendtgørelser]

Med venlig hilsen / Best regards

Torsten Duer

Fuldmægtig / Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 09

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Energistyrelsen

Vand og Affald / Center for Forsyning

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

ida.dk

Høringssvar på bekendtgørelser til loven om spildevandsselskabers

finansiering af klimatilpasning

–

Jnr.: 2020-12304

Spildevandskomiteen har med stor interesse læst lovforslag og tilhørende

bekendtgørelser til lovforslaget om spildevandsselskabers muligheder for finansiering af

klimatilpasning. Det fremgår af materialet, at det ligger tæt op af Spildevandskomiteens

anbefalinger i

Skrift 31

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på

terræn. Det ser vi som en stor styrke ved materialet, da det betyder at der vil ske en

ensretning af denne tilgang til klimatilpasning i Danmark.

Skrift 31 anbefaler (som loven kræver) samfundsøkonomiske beregninger som bygger på

oversvømmelseskort og beregning af risikokort. Ved disse beregninger skal der foretages

en række

valg af forudsætninger og rammer,

som er af afgørende betydning for det

endelige resultat af nettonutidsberegningerne.

eksempel på en forudsætning

er anvendelse af sikkerhedsfaktorer: anvendes der

sikkerhedsfaktorer ved beregninger af oversvømmelseskortene som derefter anvendes

til at fastsætte skaderne (risikokortet), vil der være en væsentlig større sandsynlighed

for, at der i sidste ende findes en positiv nettonutidsværdi end hvis der ikke anvendes

sikkerhedsfaktorer.

Et eksempel på en ramme: I loven og bekendtgørelserne er omtalt

inddeling i oplande

eller områder som skal danne ramme for beregningen af nettonutidsværdierne.

Oplandsinddelingen er også omtalt i Skrift 31. Skriftet anbefaler, at der inddeles i

hydraulisk og hydrologisk velafgrænsede oplande. Det kan dog også give god mening at

se på arealanvendelsen som bekendtgørelserne også beskriver. Som vi læser

bekendtgørelsen, så kan der opdeles i oplande selv indenfor ganske små

arealafgrænsninger. Vi vil gerne pointere, at det kan give anledning til at borgerne vil føle

en vis forskelsbehandling, hvis der ikke lægges en meget veldokumenteret faglig analyse

til grund for dette. Det anbefales derfor, at opdelingen i oplande beskrives meget

grundigt og at den (også) er baseret på et hydrologisk og hydraulisk veldokumenteret

grundlag.

4. november 2020

IDA er teknologiens stemme nr. 1

–

en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Vores 125.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst og job samtidig med, at vi får løst store

samfundsudfordringer.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Der findes allerede en række eksempler på anvendelse af forskellige forudsætninger og

rammer i Danmark. Hvis der ikke opnås konsensus om forudsætninger og rammer vil det

betyde, at de som gennemfører analyserne, langt hen ad vejen kan finde det resultat de

ønsker, blot ved at skrue på de forskellige forudsætninger og rammer. Borgerne i

Danmark ikke få det samme grundlag for finansiering af klimatilpasning hvis ikke

forudsætninger og rammer fastlægges på en ensartet måde.

Spildevandskomiteen har nedsat en

arbejdsgruppe under Det Faglige Udvalg,

som skal

se på hvordan man kan ensrette forudsætninger og rammer, så det sikres, at arbejdet

med Skrift 31 foretages på en ensartet måde, så borgerne i Danmark får en nogenlunde

ensartet analyse af oversvømmelser som danner grundlag for investeringerne i

klimatilpasning. Spildevandskomiteen anbefaler der, at staten i f.eks. vejledningerne til

loven henviser til anbefalingerne fra Spildevandskomiteens Skrifter særligt vedr.

implementeringen af detaljerne i beregningsarbejdet.

Spildevandskomiteen har et tæt samarbejde med DMI om anbefaling af regn og

klimafaktorer til dimensionering af afløbssystemer og klimatilpasning, således har

spildevandskomiteens faglige udvalg og DMI f.eks. udsendt en pressemeddelelse som

beskriver for brugerne, hvor man kan findes anbefalingerne til regn og klimafaktorer.

Spildevandskomiteen vil meget gerne have et tilsvarende

samarbejde med

Miljøministeriet og Energiministeriet

om forudsætninger og rammer ved beregning af

nettonutidsværdier ved klimatilpasning.

På vegne af spildevandskomiteen

Med venlig hilsen

Ulrik Højbjerre

Formand for Spildevandskomiteen

Birgit Paludan

Formand for det Faglige udvalg

Side 2 af 2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Høring om forslag til omkostningsbekendtgørelsen

og bekendtgørelse om fastsættelse af serviceni-

veau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand

samt ændring af ØR-bekendtgørelsen, bekendtgø-

relse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet

virksomhed og spildevandsbekendtgørelsen

1. Baggrund

6. november 2020

Side 1 af 4

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Aarhus Kommune

Miljø- og Fødevarestyrelsen har d. 9. oktober sendt fem bekendtgørelser i

høring til udmøntning af Lovforslag om Spildevandsselskabers klimatilpas-

ning, som har været i høring i perioden 24. august til 13. september 2020.

Herunder følger Aarhus Kommunes høringssvar til det udsendte materiale.

Grundvand og Spildevand

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 22 13

Direkte telefon: 89 40 64 37

E-mail:

vandognatur@ mtm.aarhus.dk

Direkte e-mail:

gian@ aarhus.dk

Sagsbehandler:

Gitte Normand Andersen

2. Generelt

Det er positivt, at der fra national side fremsættes regelsæt på området.

Samtidig er det et opmærksomhedspunkt, at det er en administrativ kom-

pleks opgave at regulere klimatilpasningen gennem så mange forskellige

lovgivninger og bekendtgørelser, og at der således fortsat er behov for regel-

forenkling på vandområdet.

Aarhus kommune og Københavns Kommune m.fl. har via fælles borgme-

sterbrev af 5. oktober 2020 givet udtryk for vores bekymring for effektivise-

ringskravet, der i praksis kan spænde ben for ambitionen om at kickstarte

indsatsen for klimatilpasning. Modellen medfører et negativt incitament for

spildevandsselskaberne i forhold til at gennemføre den nødvendige klimatil-

pasning. Vi er enige i, at det skal sikres, at forbrugerne ikke betaler unødigt

meget for klimatilpasningen. Det sikres allerede som følge af den nye præ-

mis, der også indføres med lovforslaget, om at klimatilpasningsprojekter skal

være samfundsøkonomiske rentable.

3. U dkast til ny Omkostningsbekendtgørelse

Med §3 stk. 4 læses at ”Aarhusmetoden til klimatilpasning af eksisterende

by”

kan videreføres, når det indarbejdes i spildevandsplanen.

Som der er redegjort for i vores høringssvar til Lovforslag om Spildevands-

selskabernes klimatilpasning af 13. september 2020, så er Aarhus-metoden

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64416

https://www.aarhus.dk/media/24305/drejebog-skrift-31-udkast-3.pdf

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

baseret på, at der – ud over SVK´ s skrift 27 og 30 - ikke fastlægges et

egentligt forpligtende serviceniveau i form af et funktionskrav for cm vand på

terræn (som i København, der arbejder med maksimalt 10 cm vand på ter-

ræn) eller en given regn hændelse (f.eks. en 20-års regn). I stedet fastlæg-

ges serviceniveauet ud fra en økonomiske afvejning af, hvor vidt det kan be-

tale sig, at gennemføre et klimatilpasningstiltag eller ej.

Det betyder, at serviceniveauet i spildevandsplanen skal kunne defineres

som både et minimumskrav ift. skrift 27 og et supplerende krav om at klima-

tilpasse samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt efter Aarhus-metoden.

Det bør derfor indarbejdes i lovforslaget eller alternativt i én af de nye be-

kendtgørelser, at:

Kommunalbestyrelsen kan fastlægge nærmere regler for forståelse af ser-

viceniveau i spildevandsplanen.

§4 stk. 2 nr. 3 omfatter kun spildevandsforsyningernes nedgravede anlæg.

Det er vigtigt at forsyningerne også kan arbejde med regnvandsløsninger i

terræn, hvor løsningerne kan bidrage med merværdi og indgå som en del af

byudviklingen.

6. november 2020

Side 2 af 4

3. U dkast til ny bekendtgørelse om fastsættelse af serviceni-

veau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand inkl. bilag

Jf. §2 stk. 5 er et oversvømmelseskort defineret som:

Et kort, der angiver områder, hvor der er sandsynlighed for oversvømmelse

som følge af kapacitetsproblemer i et nærmere angivet spildevandsanlægs

separate regnvandsledninger og fællesledninger på arealer, der normalt ikke

er dækket af vand.

Det bemærkes, at et kloaksystem, som opfylder det serviceniveau, som er

fastsat med spildevandsplanen, ikke har et kapacitetsproblem. Samtidig vil

der opstå oversvømmelser, når det regner mere, end kloaksystemet er di-

mensioneret for. Det er vigtigt, at alle oversvømmelser der skyldes regn i de

kloakerede områder tages i betragtning, når der klimatilpasses – også dem

der ikke skyldes kapacitetsproblemer i kloakanlægget.

Jf. §4 stk. 6 skal Kommunalbestyrelsen offentliggøre de kortlægninger, data,

beregninger og vurderinger, som er lagt til grund for fastsættelsen af service-

niveauer på kommunens hjemmeside.

Vi er helt enige i vigtigheden af, at der kommunikeres klart om rammen for

klimatilpasningen. Samtidig er det en ressourcetung opgave at lægge alle

oplysninger ud på hjemmesiden. Det bør derfor fremgå af bekendtgørelsen,

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

at det er op til kommunen at vurdere hvilke kortlægninger, data og beregnin-

ger, der er relevante at lægge ud. Hvis der er borgere eller andre interessen-

ter, der har ønske om supplerende oplysninger, kan de indhentes ved an-

modning om aktindsigt.

6. november 2020

Side 3 af 4

4. Bilag 1 til Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau

for tag- og overfladevand

Det fremgår af Lovforslaget om Forsyningernes klimatilpasning, at:

Det foreslås, at der for spildevandsforsyningsselskabernes takstfinansierede

indsats i forhold til håndtering af tag- og overfladevand indføres krav om, at

dette sker til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Dette gælder,

hvad enten der er tale om allerede kloakerede områder eller områder, der

nykloakeres

I bilaget mangler der anvisninger på, hvordan den samfundsøkonomiske

analyse skal gennemføres for etablering af nye byområder, f.eks. i forbin-

delse med udarbejdelse af lokalplaner. I Aarhus indgår klimatilpasning af

nye byområder som et helt essentielt element i byens udvikling, og det er

derfor vigtigt at have en klar ramme for, hvordan den samfundsøkonomiske

analyse skal gennemføres for klimatilpasning af ny by.

Jf. punkt 5.8 kan gevinster i form af CO2 udledninger ikke indregnes i den

samfundsøkonomiske analyse. I Aarhus Kommune har vi et mål om at være

CO2 neutrale i 2030, og herudover arbejder vi ambitiøst med FN´ s verdens-

mål. Gevinster som CO2 reduktion og biodiversitet bør derfor kunne indreg-

nes i analysen.

5. U dkast til revideret bekendtgørelse om spildevandstilladelser

m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapital 3 og 4 (spildevands-

bekendtgørelsen)

Vi læser at der med §5 stk. 16 åbnes op for at bruge ”Aarhusmetoden for kli-

matilpasning af eksisterende by” i overensstemmelse med §3 stk. 4 i Om-

kostningsbekendtgørelsen.

Bestemmelsen giver forsyningerne mulighed for at klimatilpasse efter Aar-

husmetoden, men det er ikke bindende. Det bør indarbejdes i bekendtgørel-

sen, at udmøntningen af Aarhusmetoden er bindende for forsyningerne, når

det skrives ind i spildevandsplanen, på lige for med at det er bindende for

forsyningerne at fastsatte et egentligt serviceniveau (f.eks. i form af en regn-

hændelse eller et antal cm. Vand på terræn), hvis det skrives ind i spilde-

vandsplanen.

6. U dkast til ØR-bekendtgørelsen

Ingen bemærkninger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

7. U dkast til ændring af bekendtgørelse om vandselskaber del-

tagelse i tilknyttet virksomhed

Ingen bemærkninger.

6. november 2020

Side 4 af 4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V

Journalnummer: 2020-12304

Mail:

[email protected]

Den 6. november 2020

Svar på: Høring af udkast til bekendtgørelser som følger af

lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers

klimatilpasning m.v.

Aarhus Vand A/S

Energistyrelsen har d. 9. oktober sendt udkast til bekendtgørelser som følger

af lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v. i hø-

ring. Herunder følger Aarhus Vand A/S’ svar på det udsendte materiale.

Gunnar Clausens Vej 34

8260 Viby J

www.aarhusvand.dk

Ref.: Anne Laustsen

Afd.: Kunder og Projekt

1. Generelt

Vi må endnu engang gøre opmærksom på, at Aarhus Vand ikke har den for-

nødne likviditet til at gennemføre samfundsøkonomisk optimale klimatilpas-

ningsprojekter, så længe tillæggene til den økonomiske ramme, der skal finan-

siere projekterne, udsættes for generelle såvel som individuelle effektivise-

ringskrav.

Der er noget paradoksalt i, at vi pålægges omkostningstunge samfundsøkono-

miske beregninger og meget omfattende dokumentationskrav for at kunne få

tillæg til vores økonomiske ramme til finansiering af klimatilpasningsprojekter,

når selv samme projekter efterfølgende udsættes for effektiviseringskrav og

benchmarking. Benchmarkingsystemets formål er jo netop at sikre omkost-

ningseffektivitet i sektoren. Hvori ligger så formålet med det meget ekstra bu-

reaukrati?

[email protected]

Dir. +45 8947 1135

2. Udkast til ny bekendtgørelse om spildevandsforsyningssel-

skabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og

overfladevand og omkostninger til projekter uden for selska-

bernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt

(omkostningsbekendtgørelsen)

§3 stk. 4 læser vi som muligheden for at videreføre anvendelsen af ”Aarhus-

metoden til klimatilpasning af den eksisterende by”. Vi finder det vigtigt, at der

er mulighed for at arbejde med klimatilpasning og servicemål på anden måde

end med serviceniveauer som beskrevet i udkastet til bekendtgørelse om fast-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

sættelse af serviceniveau. I ”Aarhusmetoden til klimatilpasning af den eksisterende by” er servicemålet, at

alle grundejere bliver vurderet efter samme metode, når det afgøres, om der skal etableres et klimatilpas-

ningstiltag eller ej.

I §4 stk. 2,3 er det uklart, om dette kommer til at ramme eksempelvis regnvandsbassiner og åbne render

og kanaler til håndtering af regnvand til håndtering af 5 årshændelsen.

3. Bilag 1 til Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau for tag- og overfladevand

–

Den samfundsøkonomiske metode

3.1.

Krav til flere løsningsforslag

I Bilag 1 er beskrevet krav til dokumentationen for selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet. Den ar-

bejdsmetode med udarbejdelse af to helt færdige løsningsforslag for et helt projektområde stemmer me-

get dårligt overens med den metode, vi i praksis arbejder på i forsyningsselskaberne. Når vi arbejder med

klimatilpasning i praksis, udarbejder vi typisk ikke flere forskellige løsningsforslag. Løsningen udvikles der-

imod igennem iterationer, hvor flere forskellige alternative delelementer af en samlet løsning undersøges.

I den forbindelse kan der være flere grunde til, at delelementer vælges fra. Det kan være risiko eller gener

ved anlægsarbejdet, at det ikke er muligt at erhverve areal, selskabsøkonomi eller at en anden løsning

bedre understøtter andre krav fra ejer og myndigheder. Når der efterfølgende skal udarbejdes dokumenta-

tionsmateriale til Forsyningsselskabet som beskrevet i Bilag 1, vil der være tale om at udarbejde en løs-

ning, som udelukkende tjener bureaukratiske og administrative formål.

Under punkt 8 er anført, at der skal udarbejdes to forskellige løsningsforslag for hvert serviceniveau samt

udføres analyser for mindst 5 serviceniveauer, når investeringen overstiger 20 mio. kr. Beløbsgrænsen på

20 mio. kr. overskrides hurtigt, når der arbejdes i lidt større områder af den eksisterende by. Det er derfor

10 forskellige løsninger, som skal udvikles til det samme geografiske område. Hertil kommer en løsning

mere, som skal anvendes til at dokumentere, at det er en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løs-

ning, der gennemføres i henhold til omkostningsbekendtgørelsen. Det er et overordentlig stort antal løs-

ninger, som skal udvikles og bearbejdes i en sådan grad, at de kan lægges på kommunens eller forsynin-

gens hjemmeside. Hvis der ønskes sikkerhed for fastsættelse af serviceniveauet i eksisterende by, er det

et meget stort arbejde, der skal lægges i udviklingen af de forskellige løsninger, da omkostningerne til de

forskellige løsninger svinger meget afhængig af de lokale forhold.

3.2.

Metodiske forhold

Generelt bør fastlæggelsen af serviceniveau opdeles, så den sker i flere tempi. En overordnet fastlæg-

gelse på spildevandsplanniveau i forhold til topografiske forhold og kloakoplande. Efterfølgende en senere

finpudsning på projektniveau, når projektet skal realiseres - analogt til gennemførelsen af spildevands-

rensning i det åbne land. Her blev ejendommene udpeget som beliggende i et område, hvor vandkvalite-

ten generelt skulle forbedres (spildevandsplanniveau). Først på et senere tidspunkt blev der taget stilling

til hvad, der skulle ske på den enkelte ejendom

–

ud fra en yderligere kortlægning af forholdene på den

enkelte ejendom (projektniveau).

En tilsvarende måde at arbejde med klimatilpasning på, hvor der arbejdes med forsimplede metoder på

overordnet niveau og mere detaljerede metoder på projektniveau, vil være mere hensigtsmæssigt. Dette

Side 2 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

dog velvidende, at resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger og dermed serviceniveauet kan æn-

dre sig fra det overordnede niveau til projektniveau. Erfaringer viser, at det er vanskeligt at få et retvisende

billede af omkostningerne ved klimatilpasning af eksisterende byområder ved anvendelse af enhedstal for

løsningsomkostninger, da omkostningerne svinger meget fra projekt til projekt afhængig af de eksiste-

rende forhold i byen.

Hvis det endelige serviceniveau skal fastlægges på spildevandsplanniveau for hele kommunen, vil det be-

tyde meget omfattende beregninger og udarbejdelse af detaljerede projektforslag til afhjælpning af over-

svømmelser. Som eksempel kan nævnes, at Aarhus Vand arbejder med klimatilpasning af bydelen Viby.

Det topografiske opland er 1.100 ha. Her er der identificeret ca. 150 klimatilpasningstiltag (en løsning per

oversvømmelse), og det er ikke muligt at gennemføre en beregning med en dynamisk, hydraulisk model

koblet med en hydrologisk tilpasset model på grund af oplandets størrelse. Der arbejdes derfor med en

hydrologisk tilpasset model, hvorfra afløbssystemets kapacitet er fratrukket. På trods af dette er bereg-

ningstiden for gennemregning af systemet 7 dage for en regnhændelse. Det giver først mening at udføre

dette meget store arbejde, når klimatilpasningen af området skal udføres.

3.3.

Markedsomsatte værdier

I punkt 5.8 i Bilag 1 er anført, at kun markedsomsatte skader kan indregnes, samt at gevinster i form af

eksempelvis CO

udledninger ikke kan indregnes. Dette betyder, at der bliver et ensidigt økonomisk fokus

på løsningerne. I Aarhus Vand har vi ambitiøse mål for arbejdet med både CO

neutralitet og understøt-

telse af FNs verdensmål. Vandselskaberne har en vigtig rolle at spille i Danmark på begge områder. Ek-

sempelvis er Aarhus Vand det første vandselskab i verden, som er certificeret efter FNs verdensmål. I vo-

res hverdag arbejder vi derfor med at balancere flere bundlinjer. Hvis der skal arbejdes i én samfundsøko-

nomisk model, er det vigtigt, at gevinster som eksempelvis CO

reduktioner og øget biodiversitet kan ind-

regnes.

3.4.

Nykloakerede områder

I udkast til klimatilpasningslovforslag, som blev sendt i høring tidligere på året, er det anført:

Det foreslås, at der for spildevandsforsyningsselskabernes takstfinansierede indsats i forhold til håndtering

af tag- og overfladevand indføres krav om, at dette sker til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt ni-

veau. Dette gælder, hvad enten der er tale om allerede kloakerede områder eller områder, der nykloake-

res

Der mangler i bilaget anvisninger på, hvordan metoden skal anvendes ved nykloakering, da der i planlagte

byområder ikke kan beregnes skader på bygninger, veje, mv, som ikke er etableret endnu, men kan vise

sig at være vidt forskellige afhængig af, hvordan området bebygges.

3.5.

Krav til samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger

Det fremgår af bilaget:

”9.3 Ved beregning af nettonutidsværdi skal den gældende diskonteringsrente fra

finansministeriet anven-

des. Øvrige samfundsfaglige parametre i den samfundsøkonomiske analyse, såsom skatteforvridning og

nettoafgiftsfaktor, skal ligeledes fastlægges med udgangspunkt i finansministeriets anbefalinger.”

Vi er ikke enige i, at der skal lægges skatteforvridning og nettoafgiftsfaktor på klimatilpasningsprojekter.

Side 3 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

Spildevandsselskaber er udskilt som selvstændige selskaber fra den kommunale forvaltning og er under-

lagt samme regler om afgifter som andre private virksomheder. Vi betaler således afgifter på lige fod med

andre private selskaber, hvorfor afgifter vil tælle dobbelt, hvis vi skulle pålægge vores klimatilpasningspro-

jekter en nettoafgiftsfaktor.

Administrationen af vores kunders betalinger kan ikke sidestilles med den administration, der følger af

skattefinansiering. Vi har et meget simpelt kundeforhold, der i højere grad minder om internet, mobil og tv-

udbydere. At vores klimatilpasningsprojekter skal pålægges et skatteforvridningstab vil betyde, at projek-

ter, der i realiteten er samfundsøkonomisk rentable, ikke kan vise det under disse beregningsforudsætnin-

ger.

4. Udkast til revideret bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-

bekendtgørelsen)

Ingen bemærkninger.

5. Udkast til ændring af bekendtgørelse om vandselskaber deltagelse i tilknyttet virk-

somhed

Ingen bemærkninger.

6. Udkast til ny bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af

tag- og overfladevand inkl. bilag

Som beskrevet under omkostningsbekendtgørelsen finder Aarhus Vand det vigtigt, at der kan arbejdes

bredere med serviceniveau og servicemål end klimatilpasning som cm. vand på terræn ved en given regn-

hændelse. Det vil sikre løsninger med et væsentligt højere samfundsøkonomisk afkast.

§2 stk. 5. Her er et oversvømmelseskort er defineret som:

Et kort, der angiver områder, hvor der er sandsynlighed for oversvømmelse som følge af kapacitetsproble-

mer i et nærmere angivet spildevandsanlægs separate regnvandsledninger og fællesledninger på arealer,

der normalt ikke er dækket af vand.

Hertil bemærkes, at et kloaksystem, som opfylder funktionskravet fra spildevandsplanen, ikke har et kapa-

citetsproblem, mens der dog stadig vil opstå oversvømmelser, når det regner mere, end kloaksystemet er

dimensioneret for. Det er vigtigt, at alle oversvømmelser tages i betragtning, når der klimatilpasses

–

også

dem der ikke skyldes kapacitetsproblemer.

§4 stk. 6. Der er meget store krav om offentliggørelse af oplysninger på forsyningsselskabets hjemmeside.

Aarhus Vand er fuldstændig enig i, at det er vigtigt, at der kommunikeres om hvorfor, der klimatilpasses på

den måde, der gør. Vi er dog meget uenige i, at denne opgave skal løftes ved at offentliggøre beregnin-

ger, vurderinger, data mv., som kræver dyb faglig indsigt at forstå på forsyningens hjemmeside. Det vil

være forståeligt for de færreste, og oplysningerne kan for de interesserede indhentes ved henvendelse til

forsyningsselskabet, alternativt ved aktindsigt.

§5. Der er betydelige omkostninger forbundet med udarbejdelse af oversvømmelseskort og udarbejdelse

af forslag til forbyggende tiltag inklusiv økonomiske overslag. Dette skal forsyningsselskabet udføre for

egen regning. Af den grund bør det fremgå eksplicit, at forsyningsselskabernes omkostninger i forbindelse

Side 4 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser ifm. lovforslag om klimatilpasning

med at fremskaffe og udarbejde dette materiale indregnes i den økonomiske ramme som en ikke-påvirke-

lig-omkostning, jf. ØR-bekendtgørelsen.

Det forudsættes, at pligten om at udlevere oplysninger for egen regning også gælder kommunen for de

oplysninger, som måtte være nødvendige for forsyningsselskabet eksempelvis værdikort og skadesvær-

dier.

7. Udkast til revideret bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyt-

telseslovens kapital 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen)

Ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Lars Schrøder

CEO

Side 5 af 5