KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Grundnotat og nærhedsnotat om forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 179
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

29. januar 2021

Forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuro-

pæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

KOM (2020) 824

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 15. december 2020 forslag til revision af forord-

ning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (Infrastruktur-for-

ordningen/TEN-E).

Med forslaget lægges der op til, at alle infrastrukturprojekter fremover skal tilpasses

EU’s

opjusterede klimamål og opfylde obligatoriske bæredygtighedskriterier. Derfor

foreslås en opdatering af infrastrukturkategorier berettiget til støtte som projekter af

fælleseuropæisk interesse (PCI). Der indføres bl.a. nye kategorier for brint- og elek-

trolyseanlæg, mens olie- og naturgasinfrastruktur ikke længere skal være omfattet.

Forslaget indfører også nye bestemmelser, der skal understøtte vedvarende energi

på havet ved at fremme mere integreret planlægning og udbygning af offshore-in-

frastruktur og tilknyttede faciliteter på land. For eksempel gennem indførelse af én

såkaldt ”offshore-one-stop-shop”

for hvert regionale havområde. Forslaget vil også

understøtte smart elinfrastruktur ved at fremme af elektrificering, opskaleret VE-

produktion og investeringer til integration af grønne gasser (fx biogas og vedva-

rende brint) i de eksisterende netværk. Modernisering af elnet, og CO

-lagrings og -

transportnetværk samt projekter til tredjelande vil fortsat være omfattet.

Forslaget ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag til revision af TEN-E forord-

ningen. Det er en væsentlig prioritet at sikre, at alle PCI-projekter fremover aktivt

skal bidrage til den grønne omstilling af EU's energisystem. Derfor bør TEN-E for-

ordningen ikke støtte fossil infrastruktur, inklusiv nye naturgasprojekter. Regeringen

vil særligt arbejde for, at der gives prioritet til PCI-projekter, der kan bidrage til at

absorbere og omdanne en stor og stigende VE-andel samt den understøttende

energiinfrastruktur og sektorkoblinger til bæredygtige brændsler.

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Grundnotat og nærhedsnotat om forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

2. Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2020 fremsat et forslag til revision af forordning

om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (Infrastruktur-forordnin-

gen/TEN-E), KOM (2020) 824. Forslaget er oversendt til Rådet den 8. januar 2021 i

dansk udgave. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 172 og skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag er fremsat som led i den grønne pagt

(”EU Green Deal”),

idet

transeuropæisk energiinfrastruktur anses for en forudsætning og katalysator for den

grønne omstilling i EU.

Den nuværende TEN-E-forordning fra 2013 fastsatte en ny tilgang til planlægning

af grænseoverskridende infrastruktur. Interessenter blev samlet i et regionalt sam-

arbejde for at fastlægge og hjælpe med til at gennemføre PCI-projekter, der kan bi-

drage til EU’s

indre energimarked, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. TEN-E

kræver også, at medlemsstaterne strømliner tilladelsesprocedurer for PCI-projekter

og sikrer betingelserne for adgang til finansiering fra Connecting Europe-faciliteten

(CEF).

Kommissionens evaluering af den nuværende TEN-E-forordning viser, at selvom

målene stadig i vid udstrækning er gyldige, så skal fokus på 2020/2030-målene for-

bedres for at afspejle den nye politiske kontekst,

jf. den grønne pagt og EU’s

kli-

mamål. Derudover skal der tages højde for, at den hastige teknologiske udvikling i

det sidste årti, der har bragt nye teknologier og løsninger på banen bl.a. PtX.

3. Formål og indhold

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at revidere TEN-E forordningen, så ind-

holdet bringes i tråd med den grønne omstilling. Særlig to udfordringer fremhæves:

1) Typen og omfanget af den grænseoverskridende infrastrukturs udvikling er ikke

fuldt ud tilpasset EU's energipolitiske mål, navnlig hvad angår den europæiske

grønne pagt og målet om klimaneutralitet

2) Forsinkelser i projektgennemførelsen.

Det opjusterede EU-klimamål for 2030 på mindst 55 pct. drivhusgasreduktioner og

EU’s

mål om klimaneutralitet senest i 2050 kræver en betydelig omstilling af det eu-

ropæiske energisystem både på udbuds- og efterspørgselssiden. Kommissionen har

derfor henvist til, at der er behov for at have en energiinfrastruktur på plads for at

understøtte omstillingen, herunder en accelereret elektrificering gennem en fordob-

ling af VE-andelen, en kraftig stigning i vedvarende og kulstoffattige gasser, integra-

tion af energisystemet og anvendelse af innovative løsninger. I den sammenhæng

har Kommissionen fremhævet, at der er infrastrukturkategorier, der er relevante for

energiomstillingen, der ikke p.t. er berettiget PCI-status (fx brint), mens nogle ikke i

tilstrækkelig grad er tilpasset den teknologiske udvikling (fx intelligente net).

Side 2/8

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Grundnotat og nærhedsnotat om forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

Kommissionen fremhæver desuden, at forsinkelser i gennemførelsen af PCI-projek-

ter, der er nødvendige for at nå EU's klima- og energipolitiske mål, udgør en hindring

for den påkrævede acceleration af ændringer i energisystemet. Mange centrale in-

frastrukturprojekter tager for lang tid at gennemføre ift. den planlagte ibrugtagnings-

dato.

Opdaterede infrastrukturkategorier for prioritering af støtte

Det fremhæves, at de nuværende virkemidler i TEN-E forordningen ikke er tilstræk-

keligt ambitiøse i relation til den grønne pagt og at nå et de ambitiøse klimamål for

2030. Vejen til at indfri 55 pct. drivhusgasreduktion i 2030 kræver en gennemgri-

bende omlægning af det europæiske energisystem på såvel udbuds- som efter-

spørgselssiden.

Det fremgår af forslaget, at navnlig typen og omfanget af den grænseoverskridende

infrastrukturudvikling dækket af forordningen er utilstrækkelig, idet den ikke omfat-

ter alle infrastrukturkategorier, der er relevante for energiomstillingen og ikke i til-

strækkeligt omfang tager højde for den teknologiske udvikling.

Forslaget medfører, at alle PCI-projekter skal opfylde obligatoriske bæredygtig-

hedskriterier og følge 'gør ikke skade' -princippet som beskrevet i den grønne pagt.

Kommissionen udtrykker en forventning om, at forbruget af naturgas reduceres be-

tydeligt, fordi ikke-reduceret anvendelse heraf ikke er forenelig med klimaneutrali-

tet. På den anden side vil forbruget af biogas, vedvarende og kulstoffattig brint og

syntetiske gasformige brændstoffer stige betydeligt frem mod 2050. Derfor argu-

menterer Kommissionen for, at naturgasinfrastrukturen ikke længere har behov for

støtte gennem TEN-E-politikken, mens brintinfrastruktur og elektrolyseinfrastruktur

medtages som nye infrastrukturkategorier.

Offshore transmissionsnet og smart grid

Kommissionen foreslår at indføre nye bestemmelser for offshore transmissionsnet,

der har til formål at fremme en mere integreret planlægning også med infrastruktur

på land. For eksempel med en såkaldt

”offshore-one-stop-shop”

pr. havområde og

øget koordination af godkendelser.

I forslaget foreslås regler for smart grid, der skal fremme hurtig elektrificering og op-

skaleret VE-produktion af elektricitet, nye bestemmelser om netinvesteringer til in-

tegration af grønne gasser (fx biogas og vedvarende brint) i de eksisterende net-

værk. Grænseoverskridende eltransmissionsnet, CO

-lagrings og -transportnet-

værk samt projekter til tredjelande vil fortsat være omfattet.

Jf. Bilag B til forslag til forordningen skal flg. energiinfrastrukturkategorier udvikles med

henblik på at gennemføre de prioriterede energiinfrastrukturer: 1) Elektricitet; 2) Intelligente

gasnet; 3) Brint; 4) Elektrolysatorfaciliteter; 5) Kuldioxid (CO

Side 3/8

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Grundnotat og nærhedsnotat om forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

Ifølge Kommissionen er den nuværende netplanlægning i for høj grad baseret på

en sektorbaseret tilgang og matcher derfor ikke behovet for integration af intelli-

gente systemer, da investeringsbehovene vurderes for gas- og elektricitetssekto-

rerne i forskellige processer. For at overkomme dette foreslår Kommissionen en

generelt øget involvering i netplanlægning. For eksempel skal den forventede udvi-

delse af offshore-nettet afspejles i den fremtidige netplanlægning. Desuden vil di-

stributionssystemniveauet skulle spille en vigtigere rolle i planlægningen af energi-

infrastrukturen, idet en væsentlig del af kapaciteten til VE-produktion er forbundet til

lav- og mellemspændingsnettet.

Målrettet regulering og forenkling

En evaluering af den nuværende TEN-E forordning peger på, at der har været for-

sinkelser i gennemførelsen af PCI-projekter. I den henseende foreslår Kommissio-

nen, at TEN-E forordningen fremover skal tage sigte på:



at gøre det muligt at udpege grænseoverskridende PCI-projekter og investe-

ringer i hele fællesskabet og med nabolandene, som er nødvendige for ener-

giomstillingen og opfyldelsen af klimamålene



at forbedre infrastrukturplanlægningen med henblik på integration af energisy-

stemer og offshorenet



at forkorte godkendelsesprocedurer for projekter af fælles interesse for at

undgå forsinkelser i projekter, der fremmer energiomstillingen



at sikre hensigtsmæssig brug af værktøjer til omkostningsdeling og lovgiv-

ningsmæssige incitamenter.

Forslaget indeholder foranstaltninger til forenkling og byrdereduktion: i) at strømline

rapporterings- og overvågningsforpligtelserne, ii) at fravælge krav om forudgående

høring, hvis det allerede er omfattet af de nationale regler i henhold til samme eller

højere standarder som i infrastrukturforordningen, og iii) at forenkle inddragelsen af

PCI’er

i sammenslutningen af el- og gastransmissionsoperatørers fælles europæi-

ske tiårige netudviklingsplaner (TYNDP).

Forslaget har til hensigt at reducere overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og

dermed den administrative byrde og direkte omkostninger forbundet hermed. Det

fremgår af forslaget, at disse elementer hovedsagelig er til gavn for private interes-

senter såsom projektiværksættere.

Forslaget indeholder desuden en revision af infrastrukturplanlægningsprocessen

gennem øget involvering af interessenter gennem hele processen, en styrket rolle

for EU-agenturet for samarbejde mellem energiregulatorer (ACER) i form af yderli-

gere ansvarsområder i forbindelse med TYNDP-tilsynet samt forbedret tilsyn fra

Kommissionen.

Side 4/8

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Grundnotat og nærhedsnotat om forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal godkende forordningsforslaget i henhold til TEUF artikel

294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet har endnu ikke ud-

talt sig om det konkrete forslag. Forslaget behandles af Parlamentets udvalg om In-

dustri, Forskning og Energi (ITRE).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen henviser til, at energiinfrastruktur

–

herunder sammenkoblede off-

shore-net og smart-grid infrastruktur - har europæisk merværdi, da infrastrukturen i

sin natur er grænseoverskridende og dermed afgørende for at opnå et klimaneutralt

energisystem. Siden vedtagelsen af den nuværende TEN-E forordning i 2013 er det

indre energimarked blevet mere integreret og konkurrencedygtigt, og EU-fællesska-

bets energisikkerhed er forbedret. Adgang til målrettet finansiering fra Connecting

Europe Faciliteten (CEF) har muliggjort implementering af 95 PCI-projekter, som ikke

ville kunne finansieres på markedsvilkår.

Kommissionen nævner, at en ramme for regionalt samarbejde på tværs af medlems-

stater fortsat er nødvendig for at udvikle grænseoverskridende energiinfrastruktur. I

den sammenhæng fremhæves, at de enkelte medlemsstaters regler og tiltag er util-

strækkelige til at levere sådanne infrastrukturprojekter som helhed. Kommissionen

argumenterer for, at en hensigtsmæssig udvikling af energinetværk forudsætter plan-

lægning ud fra et europæisk perspektiv, som omfatter såvel fællesskabet som med-

lemslandenes aktiviteter med respekt for begges respektive kompetencer.

På dette grundlag konkluderer Kommissionen, at forslaget til en revision af TEN-E

forordningen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

De omhandlede emner er i dag i hovedsagen reguleret gennem den eksisterende

Infrastrukturforordning fra 2013 samt i lov om planlægning LBK nr. 1157, lov om el-

forsyning LBK nr. 119, lov om Energinet LBK nr. 118, lov om naturgasforsyning LBK

nr. 1127, lov om fremme af vedvarende energi LBK nr. 1074 og lov om kontinental-

soklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet LBK nr. 1189.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget ventes ikke at have konsekvenser for dansk lovgivning.

Forordningen har direkte retsvirkning i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Side 5/8

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Grundnotat og nærhedsnotat om forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget med frist den 21. december 2020. Der

er indkommet høringssvar fra: Dansk Energi, Wind Denmark og Brintbranchen. For-

brugerrådet Tænk oplyste, at de af ressourcemæssige årsager ikke havde mulighed

for at forholde sig til forslaget.

Dansk Energi vurderer grundlæggende, at forslaget et godt med flg. bemærkninger:



Ønsker CO

-lagring og CO

-udnyttelse (CCUS) indeholdt i ny Artikel 4 (3) (c)

”Kuldioxidtransportprojekter til kulstofopsamling”

begrundet i, at kulstof er

nødvendigt i et antal nye brintbaserede elektrobrændstoffer.

Til kapitel II, artikel 6: Forslaget med en europæisk koordinator for at sikre

rettidig implementering af PCI'er vurderes meget interessant.

Til kapitel III, artikel 10: Det bør overvejes at fastsætte en kortere maksimal

varighed end tre år og seks måneder. Desuden bør Kommissionen i forhold

til tilladelsens varighed specificere, hvad der er kriterierne for myndigheder-

nes forlængelse af de oprindelige kortere frister.

Til kapitel IV, Artikel 14: Vigtigt at ny regulering vil omfatte offshore-net. Kom-

missionen bør desuden sikre, at der er sammenhæng mellem offshore og

onshore netudvikling.



Wind Denmark hilser det nye forslag til regulering af TEN-E velkomment, herunder

at det overordnede princip tager udgangspunkt i projekternes grad af bæredygtighed.

Wind Denmark finder det vigtigt, at der kommer større fokus på offshore hybridpro-

jekter, da den nuværende udbygning via radiale forbindelser både tidsmæssigt såvel

som økonomisk ikke er optimal. Med særligt henblik på de to kommende energi-

hubs/-øer findes det meget positivt, at denne nye type er blevet tilføjet, jf. art. 14 og

15.

Wind Denmark fremhæver, at et andet væsentligt element er tilføjelsen af brintinfra-

struktur, herunder elektrolyse. Wind Denmark finder det dog yderst beklageligt, at

forordningen stadig omfatter fossil gasinfrastruktur. For at sikre, at ny gasinfrastruk-

tur ikke blot er naturgasrør i grøn forklædning, er det vigtigt, at CO2-tærskelværdier

angives.

Brintbranchen er overordnet positiv indstillet over for Kommissionens forslag, som

betragtes som et første skridt i

EU’s ambitioner om en global førerrolle inden

for brint

og brintteknologier.

Brintbranchen henviser til, at brint i høj grad vil blive produceret i de regioner af Eu-

ropa

–

herunder Danmark

–

hvor der vil være let adgang til store mængder VE. Disse

regioner vil producere langt mere end regionernes eget forbrug, og der er behov for

Side 6/8

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Grundnotat og nærhedsnotat om forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

en veludbygget infrastruktur for at kunne understøtte andre dele af unionen med ved-

varende energi i form af brint. Derfor er der behov for både ny brintinfrastruktur og

en konvertering af den eksisterende naturgasinfrastruktur.

Samlet set er det Brintbranchens overordnede opfattelse, at forslaget repræsenterer

et vigtigt skridt i implementeringen af EU’s brintstrategi til reel lovgivning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne er i en indledende fase. Der er ikke kendskab til andre landes hold-

ninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Overordnet kan regeringen fuldt ud støtte formålet med Kommissionens revision af

TEN-E forordningen, så denne fremover alene støtter projekter, der er i overens-

stemmelse med

bæredygtighedskriterierne i EU’s grønne

pagt og klimamål, jf. mindst

55 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 og målet om klimaneutralitet se-

nest i 2050. Det er i den sammenhæng væsentligt at sikre, at reguleringen sætter

retningen uden at foregribe eller fastlåse fremtidige løsningsmuligheder.

Det er en væsentlig prioritet for regeringen at sikre, at alle PCI-projekter fremover

aktivt skal bidrage til den grønne omstilling af EU's energisystem. Derfor bør TEN-E

forordningen ikke fremover understøtte fossil infrastruktur, inklusiv nye naturgaspro-

jekter. Det bemærkes, at gasinfrastruktur både kan bruges til transport af fossil og

VE-gas, og regeringen støtter integration af grønne gasser (herunder PtX) baseret

på bæredygtige ressourcer.

Regeringen vil særligt arbejde for, at de nye retningslinjer i TEN-E forordningen støt-

ter PCI-projekter, der kan bidrage til at absorbere og omdanne en stor og stigende

andel VE-produktion samt den understøttende energiinfrastruktur. For eksempel ved

at forbinde havvind-projekter og nye energiøer

(”offshore energy hubs”)

med de store

efterspørgselscentre i Central- og Østeuropa.

Regeringen vil desuden arbejde for, at TEN-E forordningen understøtter sektorkob-

ling gennem anvendelse af bæredygtige e-brændsler (fx grøn brint og andre brintba-

serede produkter), der baseres på vedvarende energi og kan være en del af de

grønne løsninger inden for tung industri og vejtransport, samt skibs- og luftfart.

Regeringen kan også støtte, at Kommissionen overvejer at inkludere grænseover-

skridende projekter med CO

-lagring og tilknyttet infrastruktur, forudsat sådanne pro-

jekter aktivt bidrager til dekarboniseringen af EU og ikke involverer anvendelse af

til fremme af udvinding af fossile ressourcer.

Regeringen ønsker, at TEN-E forordningen fremmer sektorintegration og er derfor

forbeholden i relation til forslaget om at opdele i undergrupper og kategorier, som

kan risikere at føre til uhensigtsmæssig silotænkning.

Side 7/8

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Grundnotat og nærhedsnotat om forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

Regeringen støtter, at metoden for udarbejdelse af grænseoverskridende cost-bene-

fit analyser granskes ifm. revideringen af TEN-E forordningen. Den nuværende be-

regningsmetode for omkostningsfordelingen mellem direkte involverede lande og in-

direkte påvirkede lande er relevant, men meget kompleks. Regeringen støtter desu-

den bestræbelser på at forenkle rapporteringsforpligtelser.

Regeringen er i gang med at analysere Kommissionens forslag nærmere og vurdere

de konkrete muligheder og konsekvenser på EU-niveau og i dansk kontekst.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8/8