Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 17
Offentligt
2262242_0001.png
NOTAT
Vandforsyning
Ref. Bolej, Mikti
Den 22. september 2020
Hovedresultater af performancebenchmarking af
vandselskaberne i 2020
Problemstilling
Notatet beskriver hovedresultaterne af performancebenchmarkingen af vandselskaberne omfattet af
vandsektorloven i 2020. Benchmarkingen er baseret på data om selskabernes performance i 2019.
Baggrund
2020 er det tredje år med obligatorisk performancebenchmarking af vandselskaber omfattet af
vandsektorloven. Benchmarkingen sker på baggrund af selskabernes indberetning af data fra 2019 om
deres performance inden for sundhed, forsyningssikkerhed, energi, klima og miljø. Selskabernes
performance inden for hvert område opgøres ved hjælp af en række parametre (tabel 1).
202 drikkevandsselskaber
1
og 98 spildevandsselskaber har indberettet til benchmarkingen i 2020.
Tabel 1 Parametre i performancebenchmarking af vandselskaber
Drikkevand
Sundhed
Forsyningssikkerhed
Energi
Klima
Miljø
Vandkvalitet, mikrobiologisk forurening
Brud pr. 10 km ledning
Antal forbrugerafbrydelsesminutter
Bruttoenergiforbrug
Nettoenergiforbrug
Vandtab
Bruttoenergiforbrug, rensning
Bruttoenergiforbrug, transport
Nettoenergiforbrug, rensning
Nettoenergiforbrug, transport
Gns. udløbskoncentration af N, P
og BI5
Spildevand
Overløb
Afløbsstop
De danske vandselskaber er forskellige i forhold til, hvor mange mennesker de forsyner, hvor meget
vand og spildevand de håndterer, længden af ledningsnettet og alderen på det, samt om det ligger i
landzone eller byzone. Dette giver nogle forskellige udfordringer, som afspejles i selskabernes
performance. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne selskaberne på tværs. Det er derfor i
højere grad målet, at performancebenchmarkingen anvendes som et værktøj til dialog mellem
vandselskaberne og interessenter, herunder kommunalbestyrelsen, om det enkelte selskabs aktuelle
performance og udvikling i performance over årene. Nøgletallene skal således ikke benyttes til at føre
tilsyn.
1
Ikke alle selskaber har indberettet på alle parametre.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Orientering vedr. performancebenchmarking af vandselskaber, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2262242_0002.png
Det lovmæssige grundlag for performancebenchmarkingen er Vandsektorloven, som udmøntes i BEK.
nr. 1364 af 25. november 2016 om performancebenchmarking af vandselskaber.
./
I bilag 2 findes en samlet oversigt over resultaterne.
Samtlige resultater vil blive præsenteret på
www.mst.dk,
hvor de enkelte selskaber kan se deres egne
resultater og sammenligne sig med andre vandselskaber.
Hovedresultater
I 2020 har der været et lille fald i antallet af selskaber, der har indberettet, idet 202 ud af 225
drikkevandsselskaber og 98 ud af 100 spildevandsselskaber har indberettet. Der er således 300
selskaber, som har indberettet i år, imod 327 selskaber sidste år. Faldet skal til dels ses i lyset af, at
antallet af selskaber, som skal indberette, er faldet fra 333 sidste år til 325 i år.
Drikkevand
Vandkvalitet
I performancebenchmarking måles vandkvaliteten ved antallet af hændelser med mikrobiologiske
overskridelser af kravværdierne. Det vil sige, at måling af pesticider og andre miljøfremmede stoffer
ikke indgår i performancebenchmarkingen.
Antallet af hændelser med mikrobiologiske overskridelser er faldet fra 1,34 overskridelser per mio. m
3
vand i 2017 til 0,33 overskridelser per mio. m
3
vand i 2019. Andelen af prøver, der overholder kravene,
er steget fra 97,46 % i 2018 til 99,33 % i 2019. Antallet af akkrediterede prøver i forhold til det
lovpligtige antal er steget fra 185 % i 2018 til 192 % i 2019, så der blev gennemført næsten dobbelt så
mange prøver som krævet ifølge bekendtgørelsen. Antallet af ikke akkrediterede prøver er også steget
betragteligt efter et fald i 2018. Til gengæld er antallet af drikkevandsselskaber med indberettede
online bakteriologiske overvågninger faldet fra 23 til 17.
Forsyningssikkerhed
Drikkevandsselskaber havde i 2019 i gennemsnit 0,7 brud pr. 10 km ledning, hvilket er et fald fra
gennemsnitligt 0,8 brud pr. 10 km ledning i såvel 2017 som 2018. Ikke alle brud er lige kritiske.
Særligt langvarige og ikke varslede afbrud i vandforsyningen er til stor gene for vandforbrugerne. I
gennemsnit var hver postadresse uden vand i 14 minutter, hvor det ikke var varslet mindst 48 timer
forinden. I 2017 og 2018 var gennemsnittet henholdsvis 16 og 13 minutter.
Vandtab
Drikkevandsselskaberne havde et gennemsnitligt vandtab på 5,6 % af den udpumpede vandmængde,
hvilket udgør et lille fald fra godt 6 % i både 2017 og 2018 og svarer til 920 l pr. km vandledning pr.
døgn. Faldet i det opgjorte vandtab er formentlig lidt større, da vandselskaber, som har indberettet et
negativt vandtab, i modsætning til tidligere ikke er medtaget i gennemsnitsberegninger. Afgiften på
ledningsført vand kan tilskynde selskaberne til at have et vandtab på under 10 %.
Energiforbrug
Brutto- og nettoenergiforbruget for drikkevandsselskaberne er på hhv. 0,53 og 0,52 kWh pr. solgt
kubikmeter vand, hvilket er stort set uændret i forhold til 2017 og 2018. Nettoenergiforbruget er
selskabernes energiforbrug fratrukket den mængde energi selskaberne sælger til el- og varmenettet. De
to tal er meget tæt på hinanden, da det er under 10 % af drikkevandsselskaberne, der sælger energi i
form af el eller varme. Det mindste bruttoenergiforbrug er 0,0 kWh pr kubikmeter vand, mens der er
et vandselskab (Morsø Forsyning), der har et negativt nettoenergiforbrug på -0,47 kWh per
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Orientering vedr. performancebenchmarking af vandselskaber, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2262242_0003.png
kubikmeter vand, da de har varmepumpe på anlægget og dermed producerer mere energi, end de
forbruger.
Spildevand
Udløbskvalitet
Renseanlæggenes udledningskvalitet, der er en beregnet gennemsnitlig udløbskoncentration, og målt
på kvælstof, fosfor og BI5, er stort set uændret igennem de tre år, der er gennemført
performancebenchmarking. Vandkvaliteten i 2019 er 4,79 mg total-N/l for kvælstof, 0,47 mg P/l for
fosfor og 3,70 mg BI5/l for BI5 (afspejler indholdet af biologisk nedbrydeligt organisk stof).
Forsyningssikkerhed
Forsyningssikkerhed på spildevandsområdet måles i benchmarkingen med nøgletallet afløbsstop per
10 km ledning. Afløbsstop er defineret som ethvert ikke-planlagt stop i ledningssystemet,
pumpestationer eller bassiner, der påvirker vandgennemstrømningen og medfører svigt i
forsyningssikkerheden i form af fx opstuvning af spildevand på terræn eller udledning af urenset
spildevand til recipienter. Selskaberne havde i gennemsnit 0,60 afløbsstop pr. 10 km ledning i 2019,
hvilket er et lille fald fra 0,64 i 2018. Gennemsnitstallet dækker over relativ stor varians selskaberne
imellem.
Energiforbrug
I gennemsnit bruger danske spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven netto 0,50 kWh på at
transportere en kubikmeter spildevand og 0,90 kWh på at rense det. Tallene er selskabernes
energiforbrug fratrukket den mængde energi, selskaberne sælger til el- og varmenettet. Den samlede
egenforsyningsgrad er 70 %, dvs. selskaberne producerer 2/3 af den mængde energi de forbruger på
transport og rensning. Renseanlæggene producerer 82 % af den energi de forbruger. Nogle
spildevandsselskaber (Biofos/Lynettefællesskabet, Biofos Spildevandscenter Avedøre, Aalborg Kloak,
Vandcenter Syd, Kalundborg Renseanlæg) producerer mere energi, end de bruger, og selskaberne har
derfor et negativt nettoenergiforbrug.
3