Klima-, Energi- og Forsyningsminister
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
26. januar 2021
Kære Dan Jørgensen
Vi skriver til dig, fordi vi i en række kommuner oplever udfordringer i vores arbejde med at installere
energieffektive og klimavenlige varmepumper hos private husejere.
Varmepumpeindustrien (VPI) og vore medlemsvirksomheder ønsker, at forbrugerne skal have mulighed for
frit at vælge den energi- og opvarmningskilde, som de foretrækker, og at forbrugernes valg, jfr.
Klimaaftalen af 22. juni 2020, bør ske på et velinformeret og teknologineutralt grundlag, hvor de
informationer, man har adgang til, er fagligt objektive og således giver adgang til saglig og faktabaseret
information, og sker i fair konkurrence mellem de forskellige varmeleverandører. Eksempelvis kan data i
Energistyrelsens Teknologikatalog, som indeholder faktuelle værdier defineret af førende eksperter, være
et godt udgangspunkt.
Desværre oplever vi, at der er aktører på markedet, der modarbejder, at det frie valg sker på et sagligt og
faktabaseret grundlag. Konkret har Dansk Fjernvarme iværksat en aggressiv kampagne, hvor man ”advarer”
sine medlemmer imod forbrugernes anskaffelse af en individuel varmepumpe og samtidig misinformerer
om varmepumpernes egenskaber.
Det er helt naturligt, at Dansk Fjernvarme arbejder for at fremme fjernvarmen. Og fjernvarmen er i mange
sammenhænge et meget hensigtsmæssigt valg til boligopvarmning særligt i tæt bebyggede områder. Men
det bør være sådan, at forbrugerne, når de skal vælge imellem tilslutning til et fjernvarmeprojekt eller
anskaffelse af en individuel varmepumpe, kan gøre det på et sagligt oplyst grundlag.
Vi vil derfor gerne gøre ministeren opmærksom på, at Dansk Fjernvarme direkte opfordrer deres
medlemmer til at gå i gang med at konvertere potentielle konverteringsområder, som ikke hidtil er
vurderet tilstrækkelig økonomisk attraktivt til fjernvarme, med henvisning til, at
”konkurrencen fra
individuelle varmepumper bliver benhård, hvorfor selskaberne skal være hurtige til at få godkendt
projektforslag. Gør man ikke det, vil individuelle varmepumper hurtigt udhule området, så det ikke er
rentabelt for fjernvarmeselskabet efterfølgende at gå ud i området”.
Det er en problematisk fremgangsmåde, der
kan
betyde, at nogle kommuner kan komme i en situation,
hvor man (ud fra et fejlagtigt beslutningsgrundlag) godkender konverteringsprojekter, som reelt såvel
privatøkonomisk som samfundsøkonomisk ikke er hensigtsmæssige, og herved kommer til at påføre
samfundet (skatteyderne) og forbrugerne unødvendige omkostninger, som er i modstrid med de aktuelle
energipolitiske målsætninger. Dansk Fjernvarme argumenterer direkte, at
”fjernvarmeselskabet med en
kommunal godkendelse af et konverteringsprojekt kan blokere for, at husstandene kan få tilslutning til
individuelle varmepumper”.
Vi opfordrer derfor ministeren til at se på denne problemstilling.
VarmepumpeJndustriens Sekretariat
·
Åboulevard 7, 1. tv. · 1635 København V · Telefon: 3539 4344