Høringsnotat
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
26 januar 2021
J nr.
2019-90526/2020-
11059
/LKI
Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af
elproduktionsanlæg
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af Energistyrelsens
bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Dansk Energi bakker op om de foreslåede ændringer af kraftværksbekendtgørelsen, men
mener dog at kraftværksbekendtgørelsen generelt bør forholde sig teknologineutralt. Dansk
Energi foreslår derfor, at solceller undtages fra bekendtgørelsen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at nærværende ændring af kraftværksbekendtgørelsen alene er
en gennemførelse af elmarkedsdirektivets artikel 8, stk. 2, litra l), hvorfor bekendtgørelsens
anvendelsesområde ikke er genstand for høring.
Energistyrelsen har under høringen af ændring af kraftværksbekendtgørelsen desuden
fundet anledning til at præcisere ordlyden af § 6, stk. 3, således at det tydeligt fremgår, at nyt
elproduktionsanlæg både kan være etablering og en væsentlig ændring af et eksisterende
anlæg, hvor kapaciteten øges i et eksisterende elproduktionsanlæg. Endvidere præciseres
det, at bekendtgørelsens § 6, stk. 3, vedrører en
udtalelse
fra Energinet frem for en
redegørelse,
således at der undgås begrebsforvirring ift. Energinets Redegørelse for
elforsyningssikkerhed.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/1