Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 164
Offentligt
2324592_0001.png
Høringsnotat
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
26 januar 2021
J nr.
2019-90526
/ULO/JGE/JKZ
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om borgerenergifællesskaber og
forholdet mellem borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive
elforsyningsvirksomheder (Borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen)
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået
efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret
med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Ejerskab af distributionsnet
Aftalebaseret deling og etablering som elhandelsvirksomhed
Regler om beslutningskompetence
Netvirksomhedernes pligt til samarbejde
Tarifering af borgerenergifælleskaber.
Undtagelse til leveringspligten
Ad nr. 1: Ejerskab af distributionsnet
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324592_0002.png
Wind Denmark, Danmarks Almene Boliger, KL, TEKNIQ arbejdsgiverne, København
Kommune og Dansk Fjernvarme fremfører alle argumenter for muligheden for ejerskab,
leasing eller leje af net samt mulighed for direkte linjer.
Energistyrelsens bemærkninger:
Borgerenergifællesskabers adgang til at eje og leje net
er behandlet i lovforslaget til ændring af lov om elforsyning.
1
Det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, at borgerenergifællesskaber, som følge af tre overordnede faktorer, ikke skal
gives adgang til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet. De
tre faktorer er: 1) Det grundlæggende kollektivitetshensyn og hensynet til at undgå en
samfundsøkonomisk ineffektiv udbygning med parallelle net i den nuværende model for
udøvelse af netvirksomhed. 2) Administrative byrder og krav om teknisk og finansiel
kapacitet for varetagelse af netvirksomhed samt krav om fornøden personel kapacitet og,
krav om tredjepartsadgang. 3) Netvirksomheders eksisterende bevillinger. For uddybninger
af de tre faktorer henvises til lovforslagets bemærkninger.
2
Direkte linjer reguleres ikke i borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen. Ændringer i
regelsættet om direkte elforsyningsnet ville i givet fald skulle ske på lovniveau og hører ikke
hjemme i en bekendtgørelse, der primært finder anvendelse på én særlig aktør på
elmarkedet.
Ad nr. 2: Aftalebaseret deling og etablering som elhandelsvirksomhed
iEnergi, Andel og Norlys udtrykker tilfredshed med, at borgerenergifællesskabers deling af
elektricitet som udgangspunkt sker som aftalebaseret deling. Interessenterne udtrykker
samtidigt tilfredshed med, at reguleringen af borgerenergifællesskaber ikke
forskelsbehandler borgerenergifællesskaber i forhold til eksisterende markedsaktører.
Middelgrunden Vindmøllelaug anfører, at administrationsbyrden bør lettes for et
borgerenergifællesskab, hvis det vælger at etablere sig som elhandelsvirksomhed, sådan at
det generelt gøres mere attraktivt at danne borgerenergifællesskaber.
Københavns Kommune vurderer i den forbindelse, at det er ugunstigt, at
borgerenergifællesskaber pålægges udgifter til en elhandler- og/eller aggregatorvirksomhed,
hvis ikke borgerenergifællesskaberne selv opbygger professionelle kompetencer internt.
VESTAS og Norlys gør opmærksom på, at § 8, stk. 2, om at et borgerenergifællesskab skal
etableres som elhandelsvirksomhed for at deltage direkte i elmarkedet, ikke virker
overensstemmende med § 4, stk. 2, om at fysiske og juridiske personer, der træffer
beslutninger på et borgerenergifællesskabs vegne ikke må deltage i omfattende
kommercielle aktiviteter og have energisektoren som primært område for økonomisk
aktivitet.
1
Folketingstidende 2020-2021, Tillæg A, L 67, Forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for
netbevillinger m.v.)
2
Særligt de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.5.3.2. og de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 24.
Side 2/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324592_0003.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget til ændring af lov om
elforsyning, at reguleringen af elmarkedet bygger på en række fundamentale principper i
forhold til at sikre en klar rolle- og ansvarsfordeling. Dette indbefatter bl.a., at
markedsaktører skal behandles ens, når de udfylder den samme rolle på elmarkedet. Derfor
vurderer Energistyrelsen heller ikke, at det er befordrende for den grønne omstilling at give
borgerenergifællesskaber særlige muligheder uden om de etablerede markedsprocesser.
Energistyrelsen vurderer, at reguleringen i borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen
generelt er forholdsmæssig afpasset og i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet, der
foreskriver, at borgerenergifællesskaber bør have mulighed for at agere på markedet på lige
vilkår uden at forvride konkurrencen med de samme rettigheder og forpligtelser, som gælder
for andre elektricitetsvirksomheder på markedet.
Bemærkningerne angående forholdet mellem § 8, stk. 2, og § 4, stk. 2, har givet anledning
til, at der indføres en ny § 4, stk. 4, hvoraf det fremgår, at et borgerenergifællesskab kan
etableres som elhandelvirksomhed med det formål at foranstalte deling i
borgerenergifællesskabet uanset reglerne i § 4, stk. 2 og 3. Dette fungerer dog som en
undtagelse til udgangspunktet om aftalebaseret deling efter § 11, stk. 1.
Borgerenergifællesskabers mulighed for at etablere sig som elhandelsvirksomhed sker for at
imødekomme elmarkedsdirektivets krav om, at borgerenergifællesskaber skal have
mulighed for at deltage direkte i alle elmarkeder.
Ad nr. 3: Regler om beslutningskompetence
Dansk Energi og iEnergi udtrykker tilfredshed med reglen i § 4, stk. 2, om at deltagere og
kapitalejere i et borgerenergifællesskab ikke kan deltage i omfattende kommercielle
aktiviteter og have energisektoren som primært område for økonomisk aktivitet.
Tilfredsheden underbygges med, at det ikke bør være udsigten til profit, der udgør
motivationen for at etablere et borgerenergifællesskab.
Energistyrelsens bemærkninger:
Reglen i § 4, stk. 2, i høringsudkastet til
borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen er udformet på baggrund af præambelbetragtning
44 i elmarkedsdirektivet. Formålet med reglen er at sikre, at store kommercielle aktører i
energisektoren ikke udøver ledelsesbeføjelser i et borgerenergifællesskab. I høringsudkastet
havde bestemmelsen følgende ordlyd:
”Deltagere og kapitalejere i et borgerenergifællesskab og fysiske og juridiske personer,
der
træffer beslutninger på borgerenergiselskabets vegne kan ikke deltage i omfattende
kommercielle aktiviteter og have energisektoren som primært område for økonomisk
aktivitet.”
I høringsperioden har Energistyrelsens sammenholdt § 4, stk. 2, i
borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen med præambelbetragtning 44 i
elmarkedsdirektivet og fundet, at § 4, stk. 2, mest hensigtsmæssigt kan opdeles i to
bestemmelser. Desuden er reglen indholdsmæssigt præciseret til også at omfatte
Side 3/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324592_0004.png
ledelsesmedlemmer i virksomheder, der har energisektoren som primært område for
økonomisk aktivitet. Endelig angives det, at deltagere og kapitalejere i et
borgerenergifællesskab, der deltager i omfattende kommercielle aktiviteter og har
energisektoren som primært område for økonomisk aktivitet, ikke må opnå bestemmende
indflydelse i borgerenergifællesskabet.
Ad nr. 4: Netvirksomhedernes pligt til samarbejde
IEnergi mener, at det fremgår af § 13, stk. 1, at netvirksomheder skal give
borgerenergifællesskaber særbehandling, fordi netvirksomhederne skal samarbejde med
borgerenergifællesskaber om deling af elektricitet.
Dansk Energi og CERIUS og RADIUS mener, at det bør præciseres, hvilke konkrete
opgaver, som netvirksomhederne skal hjælpe borgerenergifællesskaber med
–
uden at være
i konkurrence med elhandelsvirksomheder eller andre kommercielle selskaber.
Forbrugerrådet Tænk foreslår at styrke effektiviteten af netvirksomhedernes pligt til at
samarbejde med borgerenergifællesskaberne ved at indføje en tidsdimension og henviser til
telesektorens regelsæts anvendelse af
”uden unødigt ophold”.
Københavns Kommune ønsker § 13. stk. 2, præciseret, således, at det fremgår af
bestemmelsen, at kompensationen skal svares for tiltag, der er iværksat efter § 13, stk. 1.
Energistyrelsens bemærkninger.
Det fremgår af elmarkedsdirektivets artikel 16 stk. 1 litra
d), at relevante netvirksomheder skal samarbejde med borgerenergifællesskaber om at lette
overførsel af elektricitet inden for borgerenergifællesskaber under forudsætning af rimelig
kompensation, som vurderet af den regulerende myndighed.
Energistyrelsens forståelse af dette er, at det påhviler netvirksomheden at forholde sig til og
samarbejde om konkrete anmodninger fra borgerenergifællesskabet med henblik på at lette
deling af elektricitet i borgerenergifællesskabet. Forpligtelsen for netvirksomhederne i § 13,
stk. 1, gennemføres direktivnært.
Bekendtgørelsen angiver ikke, hvilke konkrete anmodninger, der kan gøres efter § 13, stk. 1,
fordi behovet må formodes at opstå hos borgerenergifællesskaberne i takt med udviklingen
af disse. Anmodninger kan dog eksempelvis angå forhold om adgang til forbrugs-/måledata
eller ønsker om visse ændringer til netinfrastrukturen eller særlige ønsker til installationer
mv. Netvirksomhedernes forpligtelse til at samarbejde efter § 13, stk. 1, giver dog ikke
automatisk et borgerenergifællesskab ret til at få imødekommet bestemte anmodninger, hvis
opfyldelsen af anmodningen griber ind i netvirksomhedens rettigheder, herunder rettigheder
som bevillingshaver. Samarbejde involverer i denne sammenhæng ikke spørgsmål om
overtagelse eller leje af målere. Dette reguleres i reglerne om målere og måleransvar.
Hvis der er tale om konkrete tiltag, som netvirksomheden kan imødekomme, er der efter
Energistyrelsens vurdering ikke tale om administrative opgaver, der giver en urimelig fordel
for borgerenergifællesskaber, eller som er på bekostning af øvrige kunder. I denne
Side 4/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324592_0005.png
forbindelse bemærker Energistyrelsen i øvrigt, at Danmark, som medlemsstat, er forpligtet til
at implementere artikel 16, stk. 1, litra d, i elmarkedsdirektivet.
Endelig har Københavns Kommunes forslag til præcisering af §13 stk. 2, bevirket, at der
indsættes en henvisning til § 13, stk. 1, således at det klart fremgår, at netvirksomhedens
krav om kompensation er forbundet med konkret iværksatte foranstaltninger efter § 13, stk.
1.
Nr. 5 Tarifering af borgerenergifællesskaber
IEnergi, Cerius, Radius, Dansk Energi, Norlys mener, at §14 om tarifering bør slettes. Der
henvises til, at borgerenergifællesskaber ikke bør have en særlig gunstig behandling, og alle
brugere, der giver anledning til besparelser for de kollektive elforsyningsselskaber, bør
tilgodeses over tariffen. Dansk Energi påpeger desuden, at tarifering ikke bør særreguleres i
bekendtgørelsen om borgerenergifællesskaber, men at alle tariffer bør følge de almindelige
regler om omkostningsægthed, ikke-diskrimination mv. i el-forordningens artikel 18 og
elforsyningslovens § 73. IEnergi, Dansk Energi og Norlys henviser til, at der i stedet bør
ændres i elforsyningslovens § 73, ved at § 73, 3 pkt. ophæves, så den ikke afskærer
geografisk differentierede tariffer.
DI anerkender, at det i bekendtgørelsen fremgår, at et borgerenergifællesskab kun bør have
en tarifrabat, hvis de faktisk foranlediger en besparelse, og at en tarifrabat kommer an på en
konkret vurdering, der ifølge lovforslaget skal baseres på en cost-benefit-analyse. DI finder
dog, at bekendtgørelsen mangler muligheden for at pålægge en øget tarif, hvis cost-
benefitanalysen viser meromkostninger (om end det formentlig sjældent vil være tilfældet).
Dansk Energi tilføjer, at hvis § 14 ikke udgår af bekendtgørelsen, bedes Energistyrelsen
bekræfte i høringsnotatet, at den nye regel i § 14 ikke giver anledning til, at
netvirksomhederne skal forskelsbehandle borgerenergifællesskaber i forhold til andre kunder
eller aggregatorer, som vil kunne give anledning til de samme eventuelle fordele for nettet.
Cerius og Radius mener ikke kunderne skal behandles som én samlet enhed
tariferingsmæssigt
–
særligt ikke når de fysisk ikke er bag samme tilslutningspunkt i nettet,
og tilføjer, at det fastholder borgerenergifællesskaber i en misforstået opfattelse af, at de har
særrettigheder ift. alle andre kundegrupper ift. tarifering.
N1 ser et modsætningsforhold mellem reglerne om deltagelse og exit i § 3 og muligheden for
at løse kapacitetsproblemer i elnettet, hvilket kan udløse besparelser og give aktøren
reducerede tariffer. N1 mener også, at der fra et kapacitetsperspektiv er et
modsætningsforhold mellem bekendtgørelsens § 14 om reducerede tariffer og § 10 om
manglende fysisk nærhed af medlemmerne. N1 mener, at de to modsætningsforhold gør, at
potentialet set fra et netvirksomheds perspektiv alene ligger i, at borgerenergifællesskaber
kan give en generel aktivering af forbrugere og producenter i forhold til flytning af forbrug og
produktion. N1 er åben over for at kigge på, om der kan identificeres konkrete
omkostningsfordele for borgerenergifællesskaber, som kan udmønte sig i tariferingen af
denne kundegruppe.
Side 5/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324592_0006.png
Dansk Energi mener ikke, der umiddelbart er harmoni mellem kravet om, at tariferingen skal
udarbejdes ud fra de kollektive elforsyningsvirksomheders vurdering af fordelene, som
borgerenergifællesskaber måtte give anledning til, samtidig med at Energistyrelsens cost-
benefit-analyse skal danne grundlag for tariferingen.
Københavns Kommune lægger til grund, at det enkelte borgerenergifællesskab selvstændigt
skal forhandle med det enkelte forsyningsselskab om tarifpriser. Københavns Kommune
mener, der mangler reelle rettigheder til at sikre fair forhold for borgerenergifællesskaber.
Københavns Kommune foreslår endelig, at der i §10 indføres en række ændringer, der
d
ifferentierer mellem ’lokale borgerenergifællesskaber’ og ’distribuerede energifællesskaber’.
Dansk Fjernvarme fremfører, at borgerenergifællesskaber kun bør tariferes fsva. det aktuelle
net, som anvendes til transport fra produktionsanlæg til forbrugssted ved samtidighed, dvs.
borgerenergifællesskaber bør friholdes for betaling til andre net (transmission mv.), såfremt
disse net ikke anvendes. Hvis der er offentlige forpligtelser som borgerenergifællesskaber
bør bidrage til, bør omkostningerne hertil opkræves via abonnementsvilkår eller lignende,
idet karakteren af den offentlige forpligtelse formentlig ikke er en variabel omkostning.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er fortsat Energistyrelsens vurdering, at
borgerenergifællesskabers produktion og forbrug af elektricitet kan lede til fordele i netdriften
for den relevante netvirksomhed. Sådanne fordele vil bl.a. kunne bestå i en mindre
belastning af det samlede net eller dele af nettet som følge af samtidighed og indbyrdes
nærhed mellem produktion og forbrug. I forbindelse med lovforslaget og bemærkningerne
hertil, vurderede Energistyrelsen, at det af hensyn til korrekt implementering af
elmarkedsdirektivets art. 16, stk. 1, litra e, herunder klarhed om borgerenergifællesskabets
særlige rettigheder som retlig enhed, er nødvendigt ved bekendtgørelse at bestemme, at
tariferingen af borgerenergifællesskaber skal udarbejdes ud fra en vurdering om fordele og
ulemper ved borgerenergifællesskabers brug af nettet.
Lovforslagets § 9 medfører, at der bliver fastsat regler, der forpligter netvirksomhederne til at
samarbejde med borgerenergifællesskaberne om at lette deres deling af elektricitet samt,
inden for rammerne af elforsyningsloven, og forpligter netvirksomhederne til at arbejde for, at
borgerenergifællesskaber opnår en tarifbetaling, der afspejler de omkostninger og eventuelle
besparelser, som borgerenergifællesskabets produktion og forbrug bevirker på netdriften.
Det fremgår i denne forbindelse af høringsnotatet til lovforslaget
3
, at
borgerenergifællesskaber
”hverken
skal
være underlagt bedre eller dårligere vilkår end
andre markedsdeltagere, når distribuerede energiressourcer eventuelt giver anledning til
regulering af supplerende kriterier eller principper. Andre kundegrupper, der giver anledning
til samme besparelser, bør have adgang til den samme eller en tilsvarende tarif.”.
Som følge af den gældende § 73, stk. 1, vil tariferingen af borgerenergifællesskaber skulle
være den samme for flere borgerenergifælleskaber, hvis de er etableret inden for samme
netområde. Der vil altså ikke som udgangspunkt kunne foretages prisdifferentiering på
3
Høringsnotatets afsnit 13.3 om virtuel afregning og tarifering. Høringsnotatet ligger på
Folketingets hjemmeside:
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L67/bilag.htm
Side 6/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324592_0007.png
baggrund af en geografisk afgrænsning. § 73, stk. 1, er dog ikke til hinder for, at indbyrdes
nærhed mellem produktion og forbrug inden for et borgerenergifællesskab kan danne
grundlag for tariferingen af borgerenergifællesskabets deltagere og kapitalejere.
Energistyrelsen bemærker dog, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget
4
, at
Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 indeholder et aftalepunkt om fremtidig
lovgivning om tariffer. Det bestemmes ved aftalen at der skal;
”indføres den nødvendige lovgivning, der muliggør indførelsen af et geografisk differentieret
tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og
transmissionsniveau…”.
Energistyrelsen vurderer, at fremtidige ændringer i lov om elforsyning med betydning for §
73, stk. 1, 3. pkt., vil kunne bevirke, at borgerenergifællesskaber, når disse producerer
elektricitet, vil kunne blive tariferet på baggrund af en geografisk afgrænsning. En sådan
ændring af lov om elforsyning følger dog ikke af lovforslaget.
Cost-benefit analysen skal danne grundlag for vurderingen af tarifbetalinger for distribuerede
energiressourcer, som bl.a. kan indgå i borgerenergifællesskaber. Den overordnede ramme
for tariferingen er fortsat de gældende principper i elforsyningslovens § 73, stk. 1, om
rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for kollektive elforsyningsvirksomheders
prisfastsættelse af deres ydelser. Cost-benefit analysen ændrer ikke ved de nuværende
roller i udviklingen af tarifmetoder.
Energistyrelsen understreger, at de eventuelle tariffordele, som et borgerenergifællesskab vil
kunne opnå, eksempelvis på grund af samtidighed mellem produktion og forbrug, og
indbyrdes nærhed mellem borgerenergifællesskabets deltagere eller kapitalejere, ikke skal
forskelsbehandle borgerenergifællesskaber i forhold til andre systembrugere, herunder
andre fællesskaber, hvis brug af nettet giver anledning til de samme fordele for
netvirksomheden. Det vil i sidste ende vil være op til de kollektive elforsyningsvirksomheder
at vurdere, hvorvidt indbyrdes nærhed og samtidighed af forbrug og produktion giver
anledning til fordele, samt hvilken tarifmodel der mest hensigtsmæssigt afspejler eventuelle
fordele over for nettets brugere, herunder dem der indgår i et borgerenergifælleskab.
Det enkelte borgerenergifællesskab skal ikke forhandle med den relevante netvirksomhed
om tariferingen. Tariffen vil være et produkt, der skal tilbydes alle borgerenergifællesskaber
og andre systembrugere, herunder andre fællesskaber, der afstedkommer de samme fordele
for netvirksomhedens drift af nettet.
Energistyrelsen bemærker endelig, at der vil kunne opstå situationer, hvor det at nogle
deltagere eller kapitalejere i et borgerenergifællesskab ophører med at være deltagere eller
kapitalejere bevirker, at borgerenergifællesskabet ikke længere lever op til kriterierne for
tariferingen. I sådanne situationer skal borgerenergifællesskabet ikke længere tilbydes et
tarifprodukt, der er begrundet i bestemte fordele for netdriften, der ikke er relevante længere,
4
Se de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.5.3.3.
Side 7/8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324592_0008.png
herunder eksempelvis samtidighed mellem produktion og forbrug, og indbyrdes nærhed
mellem borgerenergifællesskabets deltagere eller kapitalejere.
Ad nr. 6 Undtagelse til leveringspligten
Dansk Energi mener, at bestemmelserne om leveringspligt bør slettes fra
borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen. I stedet bør der indføres regler om en ændret
leveringspligt, hvor hver leverandør skal tilbyde mindst ét leveringspligtigt produkt i elleve-
ringsbekendtgørelsen.
Norlys udtrykker forståelse for, at et borgerenergifællesskab ikke kan være underlagt
leveringspligt, men mener ikke en undtagelse af leveringspligten er den rigtige løsning. I
stedet burde leveringspligten i sig selv revurderes.
Forbrugerrådet Tænk støtter den valgte fremgangsmåde vedr. leveringspligten, der
indebærer en fastholdelse af den generelle leveringspligt, kombineret med en helt specifik
undtagelse for borgerenergifælleskaber.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget til ændring af lov om
elforsyning, at den nuværende model for leveringspligt fastholdes. Der er ikke hjemmel i lov
om elforsyning til at fastsætte regler om, at udgangspunktet om leveringspligt på alle
elprisprodukter i et netområde til husholdningsforbrugere, skal ændres.
I lovforslaget er det forudsat, at der skal reguleres en undtagelse til leveringspligten for
elektricitet, der er produceret i et borgerenergifællesskab. Elprisprodukter skal undtages fra
leveringspligten, når den elektricitet, der leveres på produktet alene er produceret på
elproduktionsanlæg, der er ejet af borgerenergifællesskabet eller af deltagere eller
kapitalejere i borgerenergifællesskabet.
Undtagelsen fra leveringspligten begrundes i, at et borgerenergifællesskab bør have en
eksklusiv ret til at forbruge elektricitet, der er produceret på anlæg, der ejes af
borgerenergifællesskabet eller dets deltagere eller kapitalejere. Når et
borgerenergifællesskab har etableret i et anlæg til produktion af elektricitet, vil
borgerenergifællesskabet i den forbindelse typisk have bundet sig til en investering.
Desuden vil produktionskapaciteten på dette anlæg være begrænset. Den økonomiske
binding, som investeringen udgør, og den begrænsede produktionskapacitet, bevirker, at et
borgerenergifællesskab ikke bør forpligtes til at give alle husholdningsforbrugere ret til at
aftage borgerenergifællesskabets produktion. En sådan forpligtelse ville i praksis udgøre en
væsentlig barriere for etablering af borgerenergifællesskaber.
Side 8/8