Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 164
Offentligt
2324587_0001.png
Høringsnotat
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
26 januar 2021
J nr.
2019-90526
/JGE
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver
og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere
(elleveringsbekendtgørelsen) og udkast til bekendtgørelse om energivirksomheder og
bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og
fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen)
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar til
elleveringsbekendtgørelsen og energioplysningsbekendtgørelsen blive gennemgået
efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret
med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
1)
2)
3)
4)
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Begrebsanvendelse for rettighedssubjekter
Beskyttelse mod urimelige og vildledende salgsmetoder
Regler om varsling
a)
b)
c)
d)
Varslingsforpligtelse for prisændringer i net- og systemydelser
Tidsmæssigt krav i aftaleforhold med husholdningsforbrugere
Varsling af ændringer til ugunst for elforbrugeren
Tilsyn
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0002.png
5)
Krav om skift af elhandelsvirksomhed på 3 uger og regler om skifterelaterede
gebyrer
a)
b)
c)
Anvendelsesområde for regler om skifterelaterede gebyrer
Den berettigede opkræver af et skifterelateret gebyr
Omfattede produkter
6)
Kravet om sammenligning med referenceslutkunde i samme brugerkategori
Ad nr. 1: Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Dansk Energi, Intelligent Energy, Andel, Ørsted og Norlys har angivet, at der er behov for, at
nye krav til elhandelsvirksomhederne om kontrakter med elforbrugere og fakturering af
elforbrugere ikke træder i kraft, så elhandelsvirksomhederne forpligtes til at efterleve dem
den 31. december 2020. Interessenterne har overordnet begrundet dette med, at det ikke
kan lade sig gøre for elhandelsvirksomhederne at indrette deres IT-håndteringssystemer
således, at de kan efterleve kravene den 31. december 2020, når bekendtgørelserne først
offentliggøres i december 2020. Interessenterne foreslår, at nye krav først træder i kraft den
1. juli 2021. Interessenterne har yderligere begrundet behovet med, 1) at det ikke er muligt at
udvikle IT-systemer, før alle krævede elementer er kendt, herunder fortolkningen af de
enkelte krav, 2) at omfanget af nye krav gør, at der er ikke vil være tale om simple
indarbejdelser i eksisterende IT-systemer, samt 3) at det er betænkeligt at lade nye krav
forpligte elhandelsvirksomheder meget kort tid efter offentliggørelsen af de endelige regler.
Energistyrelsens bemærkninger:
Dansk Energi, Intelligent Energy, Andel, Ørsted og Norlys’ bemærkninger har givet
anledning til, at der indføres overgangsbestemmelser i elleveringsbekendtgørelsen og
energioplysningsbekendtgørelsen, således at alene elhandelsvirksomheder, der råder over
IT-systemer, der understøtter implementeringen af nye krav vedrørende kontrakter og
fakturering er forpligtede til at efterleve nye krav den 31. december 2020.
Elhandelsvirksomheder der ikke råder over IT-systemer, der kan understøtte
implementeringen af nye krav vedrørende kontrakter og fakturering, skal opdatere deres IT-
systemer, således at elhandelsvirksomhederne efterlever kravene fra den 1. juli 2021.
Ad nr. 2: Begrebsanvendelse for rettighedssubjekter
Andel bemærker, at der anvendes flere forskellige begreber til angivelse af forskellige
forbrugertyper i lov om elforsyning og elleveringsbekendtgørelsen. Begrebet ”slutkunde”, der
anvendes i elmarkedsdirektivet, anvendes ikke i elleveringsbekendtgørelsen. I dansk ret
anvendes andre begreber, herunder elforbruger og husholdningsforbruger. Dette giver
anledning til fortolkningsusikkerhed.
Energistyrelsens bemærkninger:
Side 2/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0003.png
I høringsudkastet til forslag til ændring af lov om elforsyning gennemførtes en delvis
indførelse af
rettighedssubjektet ”slutkunde” i de relevante bestemmelser i lov om
elforsyning. I det fremsatte lovforslag
1
blev dette ændret til elforbruger. Årsagen er den, at
det ikke forekom hensigtsmæssigt kun at indføre begrebet slutkunde i de bestemmelser,
hvor der var materielle ændringsbehov på baggrund af elmarkedsdirektivets
rettighedskatalog. Desuden blev det klart, at der er den uhensigtsmæssige begrebsmæssige
forskel på en slutkunde og en elforbruger, at en slutkunde er en fysisk eller juridisk person,
der aftager elektricitet, og en elforbruger er en fysisk eller juridisk person, der aftager
elektricitet på et målepunkt.
Da begrebet slutkunde ikke anvendes i lov om elforsyning, introduceres begrebet heller ikke
i elleveringsbekendtgørelsen. Det vurderes ikke som hensigtsmæssigt at indføre en delvis
anvendelse af et EU-retligt begreb i lov om elforsyning og bekendtgørelser udstedt i medfør
heraf. Energistyrelsen er dog opmærksom på, at der fremadrettet er behov for at klarlægge
og, i videst mulige omfang, ensrette anvendelsen af begreber til definition af forskellige typer
af forbrugere i lov om elforsyning og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, da den
nuværende regulering fremstår med anvendelse af flere overlappende og sprogligt nært
beslægtede rettighedssubjekter.
Ad nr. 3: Beskyttelse mod urimelige og vildledende salgsmetoder
Forbrugerombudsmanden og Dansk Energi angiver, at § 3, stk. 2, 2. pkt. om, at
elhandelsvirksomheder ikke må anvende urimelige og vildledende salgsmetoder allerede er
implementeret i dansk ret i markedsføringsloven, og at bestemmelsen derfor bør udgå.
Forbrugerombudsmanden og Dansk Energi bemærker desuden, at det er uhensigtsmæssigt,
at Forsyningstilsynet får en parallel tilsynskompetence med Forbrugerombudsmanden på
området for § 3, stk. 2, 2. pkt., da det vil føre til behov for ikke-ubetydelig koordination
mellem Forsyningstilsynet og Forbrugerombudsmanden, herunder om den praksis, der
udvikles.
Forsyningstilsynet har bemærket, at et tilsyn med § 3, stk. 2, 2. pkt., vil bevirke, at
Forsyningstilsynet bevæger sig ind på Forbrugerombudsmandens retsområde.
Energistyrelsens bemærkninger:
Indførelsen af § 3, stk. 2, 2. pkt., om at elhandelvirksomheder ikke må anvende urimelige
eller vildledende salgsmetoder over for elforbrugere, sker til implementering af artikel 10, stk.
8, in fine, i elmarkedsdirektivet. Energistyrelsen har i den forbindelse noteret, at det ikke
fremgår af elmarkedsdirektivet, at beskyttelsesområdet for artikel 10, stk. 8, in fine, helt eller
delvist er sammenfaldende med beskyttelsesområdet for bestemmelser i andre direktiver,
1
Folketingstidende 2020-2021, Tillæg A, L 67, Forslag
til lov om ændring af lov om elforsyning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning
af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.)
Side 3/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0004.png
der gælder på tværs af sektorer. Dette gælder bl.a. direktivet om urimelig handelspraksis
2
,
der er implementeret i markedsføringsloven. Udgangspunktet er således, at der, specifikt på
elområdet, er behov for indførelsen af regler til beskyttelse af slutkunder mod urimelige eller
vildledende salgsmetoder.
Energistyrelsen bemærker dog, at der ikke bør optræde dobbeltregulering i
elleveringsbekendtgørelsen. Forsyningstilsynets tilsyn med elleveringsbekendtgørelsens
regler efter § 22 bør desuden ikke give anledning til en uhensigtsmæssig dobbelt
tilsynskompetence.
Forbrugerombudsmanden, Dansk Energi og Forsyningstilsynets bemærkninger har givet
anledning til, at § 3, stk. 2, 2. pkt., udgår af elleveringsbekendtgørelsen. Energistyrelsen har i
den forbindelse fundet, at beskyttelsen i § 3, stk. 2, 2. pkt., er dækket af
markedsføringslovens §§ 4-6, jf. § 20. Det må i den forbindelse bero på en fejl, at der ikke er
en henvisning mellem artikel 10, stk. 8, i elmarkedsdirektivet og relevante bestemmelser i
direktivet om urimelig handelspraksis. Dette bevirker, at der ikke kommer til at foreligge en
parallel kompetence mellem Forsyningstilsynet og Forbrugerombudsmanden på området for
tilsyn med urimelige og vildledende salgsmetoder.
Ad nr. 4(a): Varslingsforpligtelse for prisændringer i net- og systemydelser
Dansk Energi har bemærket, at det er uklart, om der efter § 5, stk. 1, gælder en pligt til
varsling for prisændringer i net- og systemydelser, når prisændringerne ikke bevirker, at der
skal foretages en ny metodeanmeldelse til Forsyningstilsynet.
Andel har tilsvarende bemærket, at det er uklart om timebaserede tariffer er omfattet af
undtagelsen vedrørende aftaler med variabel pris.
Energistyrelsens bemærkninger:
§ 5, stk. 1, har følgende ordlyd i høringsudkastet:
”Varslingsforpligtelsen
i § 4 gælder alle prisændringer i kontrakten. I kontrakter med aftale
om variabel pris, er der kun tale om en prisændring, hvis den fikserede beregningsmodel,
der ligger til grund for den variable pris, ændres.”
Det er Energistyrelsens opfattelse, at § 5, stk. 1, 1. pkt., angiver, at alle ændringer i alle
priselementer i kontrakten med en elforbruger skal varsles. § 5, stk. 1, 2. pkt., angiver, at
pligten efter 1. pkt. i aftaler med priselementer, der er variable inden for en fikseret
beregningsmodel, kun gælder, hvis beregningsmodellen ændres. Hensigten er således at
udskille priselementer fra varslingsforpligtelsen, når priselementerne er variable inden for det
2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om
ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv97/7/EF,
98/27/EF og2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004
(direktivet om urimelig handelspraksis)
Side 4/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0005.png
i kontrakten angivne. Dette omfatter alle variable priselementer, dvs. både den
konkurrenceudsatte del af prisen og priselementet for net- og systemydelser.
Energistyrelsen kan dog konstatere, at høringsudkastets § 5, stk. 1, ikke tilstrækkeligt klart
formidler, at også net- og systemydelser, der er variable, omfattes af bestemmelsen. Derfor
ændres § 5, stk. 1, til følgende ordlyd, sådan at det er klart, at alle variable priselementer,
dvs. både den konkurrenceudsatte del af prisen og priselementet for net- og systemydelser,
når disse er variable, er undtaget fra pligten:
”I aftaler, hvor de samlede udgifter pr. afregningsperiode betales med et fast beløb, skal
ændringer af det faste beløb varsles efter § 4. I aftaler, hvor de samlede endelige udgifter
ikke kan udregnes på forhånd, og der er givet oplysning om, hvordan prisen skal udregnes i
forbindelse med kontraktindgåelsen, skal ændringer af metoden til udregning af prisen
varsles efter § 4.”
Ad nr. 4(b): Tidsmæssigt krav i aftaleforhold med husholdningsforbrugere
Dansk Energi, Andel, Norlys og Cerius/Radius har anbefalet, at det tidsmæssige krav for
varsling af husholdningsforbrugere sættes ned til 1 måned i overensstemmelse den angivne
minimumsfrist i artikel 10, stk. 4 i elmarkedsdirektivet. Interessenterne har i den forbindelse
bemærket, at en nedsættelse af det tidsmæssige krav vil bevirke, at
elhandelsvirksomhederne får mere fleksible rammer til prisfastsættelse på den
konkurrenceudsatte del af elprisen, samt at netvirksomhederne får mulighed for at anvende
nye metodegodkendte tariffer hurtigere. § 4, stk. 1, 2. pkt., bevirker i den forbindelse, at
netvirksomheder først kan anvende en ny metodegodkendt tarif 4 måneder efter tidspunktet
for metodegodkendelse.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at reglen, der sikrer husholdningsforbrugeren krav på at blive
varslet om prisændringer, mindst 3 måneder før disse træder i kraft, viderefører det
tidsmæssige krav i § 3, stk. 1, i den gældende version af elleveringsbekendtgørelsen.
3
Efter
gældende ret har husholdningsforbrugere således også krav på at blive varslet 3 måneder,
før ændringer træder i kraft.
Energistyrelsen vurderer, at forbrugerbeskyttelsen som det tidsmæssige krav på 3 måneder
sikrer, bør videreføres af hensyn til husholdningsforbrugerens mulighed for at orientere sig
om fremtidige prisændringer, samt reagere herpå ved skift af elhandelsvirksomhed. I den
forbindelse bemærker Energistyrelsen, at en manglende varsling om en ændring i
priselementet for net- eller systemydelsen ikke medfører en opsigelsesret for en
husholdningsforbruger, når det klart fremgår af kontrakten med husholdningsforbrugeren, at
det pågældende priselement viderefaktureres uændret.
Ad nr. 4(c): Varsling af ændringer til ugunst for elforbrugeren
3
Bekendtgørelse nr. 1233 af 6. november 2015 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og
forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder
Side 5/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0006.png
Andel har bemærket, at det
–
ved en samlet læsning §§ 4 og 5
–
fremstår uklart, om det
alene er kontraktændringer, herunder prisændringer, til ugunst for elforbrugeren, der skal
varsles, eller om kontraktændringer, herunder prisændringer, til gunst for elforbrugeren også
skal varsles
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at uklarheden, der kunne fremstå ved en samlet læsning af § 4,
stk. 1, og 5, stk. 1, ikke er aktuel længere, da ordlyden af § 5, stk. 1, ændres i
overensstemmelse med bemærkningerne i afsnit 4(a).
Ved den nye formulering af § 5, stk. 1, bliver det klart, at det alene er kontraktændringer,
herunder prisændringer, til ugunst for elforbrugeren, der skal varsles.
Ad nr. 4(d): Tilsyn
Dansk Energi bemærker, at det bør sikres, at der ikke eksisterer en parallel
tilsynskompetence mellem Forbrugerombudsmanden og Forsyningstilsynet på området for
elleveringskontrakter, herunder tilsyn med regler om urimelige og vildledende salgsmetoder
og om varsling.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen vurderer, at der ikke er materielt sammenfald mellem reglerne om varsling i
markedsføringsloven og reglerne om varsling i elleveringsbekendtgørelsen.
Forsyningstilsynet har pligt til at føre tilsyn med regler om varsling i
elleveringsbekendtgørelsen. Energistyrelsen bemærker i den forbindelse, at
elleveringsbekendtgørelsens regler, herunder regler om varsling, alene finder anvendelse for
elforbrugere, når de ikke i kraft af anden lovgivning er sikret en bedre retsstilling. Dette
bevirker modsætningsvist, at det er elleveringsbekendtgørelsens regler, der tager forrang,
når det er disse, der sikrer elforbrugeren den bedste beskyttelse i aftaleforholdet med en
elhandelsvirksomhed.
Dansk Energis bemærkninger om § 3, stk. 2, 2. pkt, i høringsudkastet til
elleveringsbekendtgørelsen om beskyttelse mod urimelige og vildledende salgsmetoder
behandles i afsnit 4(a).
Ad nr. 5(a): Anvendelsesområde for regler om skifterelaterede gebyrer
Forsyningstilsynet og Forbrugerombudsmanden fremhæver, at det er uklart, om § 8 i
høringsudkastet til elleveringsbekendtgørelsen bevirker, at elforbrugere kan blive pålagt et
gebyr for gøre brug af deres ret til skifte af elhandelsvirksomhed på højst 3 uger fra
anmodning. Det skyldes, at hvis det aftalte opsigelsesvarsel er længere end 3 uger, så vil
udøvelsen af denne ret medføre, at elforbrugeren ikke overholder sit opsigelsesvarsel over
for elhandelsvirksomheden.
Interessenterne fremhæver i den forbindelse, at det er uhensigtsmæssigt, hvis regler om
skift af elhandelsvirksomhed medfører, at elforbrugere bliver bragt i misligholdelse og
opkræves gebyrer, når elforbrugerne udnytter deres ret til skift på 3 uger. Interessenterne
anvender det eksempel, at det er almindelig praksis, at det indgår i en
Side 6/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0007.png
husholdningsforbrugers elleveringskontrakt, at husholdningsforbrugeren skal overholde et
opsigelsesvarsel på 1 måned plus løbende måned, når der er gået 5 måneder. Hvis varslet
ikke overholdes, og husholdningsforbrugeren kræver skiftet foranstaltet senest 3 uger efter
anmodningen, bliver husholdningsforbrugeren opkrævet et gebyr for ikke at overholde det
tidsmæssige krav om opsigelse.
Dansk Energi bemærker, at husholdningsforbrugeres elleveringskontrakter sædvanligvis
følger forbrugeraftalelovens regler, således at opsigelsesvarslet for husholdningsforbrugeren
er 1 måned plus løbende måned, når der er gået 5 måneder. Dansk Energi forstår nye regler
om skifterelaterede gebyrer således, at disse nye regler ikke tager forrang over den
generelle regel i forbrugeraftalelovens § 28.
Energistyrelsens bemærkninger:
I § 8, stk. 1, i høringsudkastet til elleveringsbekendtgørelsen fremgår det, at en elforbruger
har ret til, at et skift af elhandelsvirksomhed sker senest 3 uger efter elforbrugeren har
anmodet om det. I praksis udløses denne anmodning af, at elforbrugeren aftaler med sin
kommende elhandelsvirksomhed, at elforbrugeren ønsker at skifte til denne
elhandelsvirksomhed. Dette fremgår af § 7, stk. 1, i høringsudkastet, der viderefører reglen i
§ 6, stk. 1, i den gældende udgave af elleveringsbekendtgørelsen.
Problemet der bliver påpeget i høringssvarene til §§ 7 og 8 angår spørgsmålet om, hvorvidt
en elhandelsvirksomhed lovligt kan opkræve et skifterelateret gebyr af en elforbruger, når
denne anvender sin ret til at skifte senest 3 uger efter anmodningen om skifte.
Energistyrelsen vurderer, at svaret på dette spørgsmål afhænger af, om elforbrugeren er
husholdningsforbruger eller en lille virksomhed, eller om elforbrugeren hverken er en
husholdningsforbruger eller en lille virksomhed.
Hvis elforbrugeren er en husholdningsforbruger eller en lille virksomhed finder reglerne i § 8,
stk. 2-4, i høringsudkastet anvendelse. Dette bevirker, at husholdningsforbrugeren eller den
lille virksomhed kan opkræves et skifterelateret gebyr under de nærmere angivne
betingelser. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, kan husholdningsforbrugeren eller den
lille virksomhed ikke opkræves det skifterelaterede gebyr. Energistyrelsen bemærker i den
forbindelse, at det følger af den direktivbundne definition på skifterelaterede gebyrer, at dette
omfatter kontraktopsigelsesgebyrer. Energistyrelsen fortolker reglen om ret til skift senest 3
uger efter anmodningen i § 8, stk. 1, sammenholdt med reglerne om skifterelaterede gebyrer
i § 8, stk. 2-4, sådan, at hvis husholdningsforbrugerens eller den lille virksomheds skift af
elhandelsvirksomhed sker 3 uger eller senere efter anmodningen, så kan
husholdningsforbrugeren eller den lille virksomhed ikke lovligt mødes med et skifterelateret
gebyr, herunder et kontraktopsigelsesgebyr, af den elhandelsvirksomhed, som
husholdningsforbrugeren eller den lille virksomhed skifter fra.
§ 8 i høringsudkastet til elleveringsbekendtgørelsen gennemfører reglerne i artikel 12, stk. 1,
2. pkt., samt artikel 12, stk. 2-3, direktivnært. Artikel 12, stk. 1, 2. pkt., in fine, angiver, at
retten til skift senest 3 uger efter anmodningen, skal ske ”idet kontraktvilkårene overholdes”.
I forbindelse med fortolkningen af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., har Europa-Kommissionen
tilkendegivet over for Energistyrelsen, at dens forståelse af bestemmelsen er således, at de
Side 7/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0008.png
forhandlede kontraktuelle bestemmelser ikke i noget tilfælde kan forhindre en slutkunde i at
udnytte sin ret til skifte senest 3 uger efter anmodningen. En elleverandør kan opkræve
gebyrer, hvis de forhandlede betingelser i kontrakten ikke er overholdt, men sådanne
gebyrer skal kunne opfylde betingelserne i artikel 12, stk. 2-3, i elmarkedsdirektivet for at
være i overensstemmelse med direktivet.
Energistyrelsen vurderer, at Europa-Kommissionens fortolkning leder til, at skifterelaterede
gebyrer, der opkræves af en elhandelsvirksomhed i forbindelse med et skifte, der støttes på
den tidsmæssige ret til skift af elhandelsvirksomhed senest 3 uger efter
husholdningsforbrugerens eller den lille virksomheds anmodning, vil være i strid med
elmarkedsdirektivet.
I forhold til det af interessenterne angivne eksempel, er retsstillingen efter Energistyrelsens
opfattelse derfor klar. Kontraktbestemmelser i en elleveringskontrakt med en
husholdningsforbruger eller en lille virksomhed, der bevirker, at husholdningsforbrugeren
eller den lille virksomhed bringes i misligholdelse i forhold til en bindingsperiode, når
husholdningsforbrugeren eller den lille virksomhed anvender sin ret til at skifte
elhandelsvirksomhed 3 uger efter en anmodning, kan ikke lovligt have den retsvirkning, at
husholdningsforbrugeren eller den lille virksomhed opkræves et skifterelateret gebyr.
Energistyrelsen bemærker, at forbrugere, der er omfattet af forbrugeraftalelovens
anvendelsesområde i § 2, stk. 1, jf. § 1, er omfattet af retten i § 28, stk. 1, i samme lov om at
opsige aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser. Reglen angiver, at
forbrugere kan opsige aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1
måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens
indgåelse. § 28, stk. 2, bestemmer, at retten efter § 28, stk. 1, ikke gælder, hvis
opsigelsesvarsel eller længste bindingsperiode er reguleret i eller i medfør af anden
lovgivning.
Energistyrelsens vurderer, at § 8 i høringsudkastet til elleveringsbekendtgørelsen,
sammenholdt med § 28, stk. 1, i forbrugeraftaleloven leder til, at elforbrugere, der sikres ved
§ 8, stk. 2-4, og som samtidig er omfattet af forbrugeraftalelovens anvendelsesområde,
fortsat kan bindes af aftaler, der er udformet i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens
§ 28, stk. 1. Elforbrugerne kan dog ikke forhindres i at skifte elhandelsvirksomhed højst 3
uger efter anmodningen. Hvis en elforbruger er bundet af en aftale med opsigelse med 1
måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens
indgåelse, vil elhandelsvirksomheden efter omstændighederne kunne kræve at modtage
betaling for de faste ydelser, som det klart og gennemsigtigt er forudsat i aftalen, at
elforbrugeren skal svare i bindingsperioden. Hvis elforbrugeren eksempelvis har indgået en
aftale med en fast månedlig pris, vil elforbrugeren være bundet til denne pris i
bindingsperioden, også i det tilfælde hvor elforbrugeren anvender sin ret til at skifte
elhandelsvirksomhed senest 3 uger efter en anmodning. Hvis elforbrugeren er
forbrugsafregnet, eller elforbrugerens pris på anden måde er variabel, og
elhandelsvirksomheden således ikke er sikret en klart og gennemsigtigt defineret og fast
Side 8/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0009.png
forudbestemt ydelse fra elforbrugeren i bindingsperioden, vil elhandelsvirksomheden ikke
kunne kræve at modtage betaling i bindingsperioden.
Hvis elforbrugeren hverken er en husholdningsforbruger eller en lille virksomhed, finder
reglerne i § 8, stk. 2-4, ikke anvendelse. Det fremgår ikke af § 8, at en elforbruger, der ikke
er hverken husholdningsforbruger eller en lille virksomhed, ikke kan opkræves
skifterelaterede gebyrer. Det fremgår ligeledes ikke af elmarkedsdirektivets artikel 12, stk. 2-
3, at slutkunder, der ikke er husholdningskunder eller små virksomheder, ikke må opkræves
skifterelaterede gebyrer. En elforbruger, der ikke er hverken husholdningsforbruger eller en
lille virksomhed, er fortsat sikret af retten til skift af elhandelsvirksomhed senest 3 uger efter
anmodningen.
Energistyrelsen vurderer, at dette leder til, at en elforbruger, der hverken er en
husholdningsforbruger eller en lille virksomhed, lovligt kan opkræves skifterelaterede
gebyrer, herunder kontraktopsigelsesgebyrer. Sådanne gebyrer kan dog ikke afskære denne
elforbrugers ret til at foretage skift af elhandelsvirksomhed, senest 3 uger efter
elforbrugerens anmodning om dette.
Ad nr. 5(b): Den berettigede opkræver af et skifterelateret gebyr
Andel anfører, at det er uklart, om den berettigede opkræver af et skifterelateret gebyr efter §
8, stk. 2-4, i høringsudkastet til elleveringsbekendtgørelsen er den virksomhed, som
elforbrugeren skifter fra eller den elhandelsvirksomhed, som elforbrugeren skifter til.
Energistyrelsens bemærkninger:
§ 8, stk. 2-4, gennemfører direktivnært bestemmelserne i artikel 12, stk. 2-3, i
elmarkedsdirekivet. For at præcisere anvendelsesområdet for § 8, stk. 2-4, har
Energistyrelsen ændret formuleringen af § 8, stk. 2, således at det klart fremgår, at den
berettigede opkræver at et skifterelateret gebyr efter § 8, stk. 2-4, er den
elhandelsvirksomhed, som elforbrugeren skifter fra:
”Stk.
2. En elhandelsvirksomhed kan kun opkræve et skifterelateret gebyr af en
husholdningsforbruger eller en lille virksomhed, hvis husholdningsforbrugeren eller den lille
virksomhed frivilligt har opsagt en fastpriselektricitetsleveringskontrakt med denne
elhandelsvirksomhed før kontraktens udløb.”
Energistyrelsen bemærker, at § 8, stk. 2-4, ikke finder anvendelse i forhold til en elforbruger,
der ikke er en husholdningsforbruger eller en lille virksomhed, jf. afsnit 5(a).
Ad nr. 5(c): Omfattede produkter
Ørsted anfører, at der ikke kun bør gives adgang til at opkræve skifterelaterede gebyrer ved
opsigelse af fastpriselektricitetsleveringskontrakter, da det vil kunne påvirke udbuddet af
produkter negativt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Side 9/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0010.png
Energistyrelsen bemærker, at indskrænkningen i adgangen til at opkræve skifterelaterede
gebyrer er relevant i aftaleforhold med husholdningsforbrugere og små virksomheder, jf.
afsnit 5(a) hvortil der henvises. For disse aftaleforhold binder elmarkedsdirektivets
bestemmelser i artikel 12, stk. 2-3, medlemsstaterne således, at medlemsstaterne alene kan
fastsætte regler, der tillader skifterelaterede gebyrer, når en
fastpriselektricitetsleveringskontrakt frivilligt opsiges. I kontrakter med
husholdningsforbrugere og små virksomheder, der ikke er
fastpriselektricitetsleveringskontrakter, kan en elhandelsvirksomhed ikke opkræve et
skifterelateret gebyr i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 2-4, i høringsudkastet til
elleveringsbekendtgørelsen.
Ad nr. 6: Kravet om sammenligning med referenceslutkunde i samme brugerkategori
Dansk Energi, Andel, Norlys og Ørsted anfører, at forpligtelsen for elhandelsvirksomhederne
til at give en sammenligning med en referenceslutkunde i samme brugerkategori i eller
sammen med fakturaen risikerer at blive meget ressourcekrævende for den enkelte
elhandelsvirksomhed, hvis der lægges op til en individualiseret løsning. Interessenterne
foreslår, at der i stedet anvendes en ekstern løsning, f.eks. en henvisning til sparenergi.dk.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har vurderet, at der er frihed for medlemsstaterne til at vælge, hvilken form
sammenligningen med en referencekunde skal tage i den enkelte medlemsstat, herunder at
sammenligningen kan findes i eller som henvisning på fakturaen, samt at
sammenligningsgrundlaget kan forefindes internt hos elhandelsvirksomheden eller via et
eksternt datagrundlag.
Hvis sammenligningen med en referencekunde foretages af den enkelte
elhandelsvirksomhed, udfordres værdien af sammenligningen af tre væsentlige faktorer: 1)
Sammenligningen vil ikke være den samme for forskellige elhandelsvirksomheder, selvom
kundetypen er den samme, fordi kvaliteten af datagrundlaget er afhængigt af den enkelte
elhandelsvirksomhed. Da datagrundlaget er større for elhandelsvirksomheder med mange
kunder, vil værdien af sammenligningen for den enkelte kunde desuden være større, jo flere
kunder elhandelsvirksomheden har. 2) Den enkelte elhandelsvirksomhed vil ikke rimeligvis
kunne råde over væsentlige sammenligningskriterier. For husholdninger involverer det bl.a.
antal personer i husholdningen og alderen på disse. Adgangen til disse data vil desuden
formentlig være besværliggjort af databeskyttelseslovgivningen. For erhverv involverer det
kendskab til erhvervets omfang, f.eks. den specifikke størrelse på et landbrug. 3) Endelig vil
en individualiseret løsning blive ressourcetung for den enkelte elhandelsvirksomhed, fordi
den vil skulle indhente og opdatere relevante data løbende.
Side 10/11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324587_0011.png
Interessenternes høringssvar har givet anledning til, at hjemmesiden sparenergi.dk vil blive
anvendt som datagrundlag. Energistyrelsen har oprettet og driver sparenergi.dk som led i
implementeringen af energieffektiviseringsdirektivet.
4
Elhandelsvirksomheden vil kunne opfylde forpligtelsen efter
energioplysningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, nr. 4, ved en henvisning til sparenergi.dk på
elforbrugerens faktura. Energistyrelsen undersøger desuden muligheden for at tilføje
yderligere forbrugskriterier på sparenergi.dk for husholdningssegmentet. Energistyrelsen
undersøger endelig muligheden for at stille sammenligningsdata fra sparenergi.dk til
rådighed, sådan at elhandelsvirksomhederne kan indarbejde data på egne hjemmesider,
hvis de ønsker det.
Energistyrelsen udarbejder en vejledning om anvendelsen af sparenergi.dk som henvisning
på fakturaen, herunder vedrørende forskellen på husholdninger og erhverv.
4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/27/EU af 25. oktober 2012
om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om
ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF
Side 11/11