Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 164
Offentligt
2324583_0001.png
Høringsnotat
–
Indtægtsrammebekendtgørelsen
Kontor/afdeling
FOR
Dato
26 januar 2021
J nr.
2020-11449
/BRT
Høringsnotat vedr. udkast til Indtægtsrammebekendtgørelsen
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af
ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Høringsnotat
–
Indtægtsrammebekendtgørelsen ..................................... 1
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Reguleringsregnskabet skal følge årsregnskabsloven principper ...... 2
Nettab i indtægtsrammebekendtgørelsen ......................................... 5
Energispareordningen ...................................................................... 6
Håndtering af omkostninger til fleksibilitetsydelser ............................ 8
Håndtering af øget leveringsomfang for større elforbrugere............ 12
Virkning af bekendtgørelsen ........................................................... 12
7. Ændring vedr. justering for pristalsudvikling og ændret
aktivitetsniveau (§§6-7 samt §23, §55 og §58) ...................................... 12
8.
9.
10.
11.
12.
Netudviklingsplaner i indtægtsrammen ........................................... 13
Omkostninger til lobbyister i indtægtsrammen ................................ 13
Omkostninger i forbindelse med strømtyveri ............................... 14
Betaling for myndighedsbehandling ............................................ 14
Loft over den historiske forrentning ............................................. 14
13.
Håndtering af omkostninger til udlånte medarbejdere mellem
netvirksomheder .................................................................................... 15
14.
Anskaffelse af energilagering i indtægtsrammen ......................... 15
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0002.png
Ud over de ændringer i bekendtgørelsen, som høringssvarene har givet anledning
til, er der foretaget en række andre ændringer af mindre betydning, herunder
præciseringer og lovtekniske ændringer.
1. Reguleringsregnskabet skal følge årsregnskabsloven
principper
Dansk Energi samt Cerius og Radius bemærker, at ændringen ikke umiddelbart er
begrundet. Dansk Energi samt Cerius og Radius fremhæver endvidere, at de ikke
finder, at der er hjemmel til at ophæve kravet om, at årsregnskabslovens principper
skal følges i indtægtsrammebekendtgørelsen. De bemærker yderligere, at der ikke
er hjemmel for Forsyningstilsynet til at ændre det materielle indhold af
indtægtsrammeregulering, men at Forsyningstilsynet alene bør føre tilsyn, hvorfor
ophævelse af kravet om at følge årsregnskabslovens principper ikke kan føre til
afvigelse fra principperne. Endelig er Dansk Energi, Cerius og Radius bekymrede
for, at hvis indtægtsrammereguleringen materielt ændres, forskyder det delingen af
bemyndigelse mellem ministeren og Forsyningstilsynet og bemærker, at
årsregnskabsloven bør være det altovervejende udgangspunkt for
indtægtsrammeregulering. Det er således uklart hvilke principper, der skal træde i
stedet for. Dansk Energi samt Cerius og Radius udtrykker bekymring for, at en
ophævelse af kravet om at følge årsregnskabslovens principper radikalt vil ændre
på indtægtsrammereguleringens opbygning og funktion.
Dansk Energi udtrykker bekymring for, at ophævelsen medfører, at der sker
ændringer i indtægtsrammerne med tilbagevirkende kraft. Dansk Energi bemærker
endvidere, at udarbejdelse af flere regnskaber under forskellige principper øger
risikoen for fejl i begge regnskaber.
Dansk Energi, Radius og Cerius samt Norlys er bekymrede for, at ændringen vil
pålægge netvirksomhederne ekstraordinære administrative byrder og mindske
forudsigeligheden i reguleringen.
FSR bemærker, at det er uklart, om principperne for årsregnskabsloven fortsat
gælder, da det i reguleringsregnskabsbekendtgørelsens § 2. stk. 3 fremgår, at
Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i
årsregnskabsloven medmindre andet er fastsat i lov om elforsyning eller regler
udstedt i medfør af loven.
Herudover anbefaler FSR, at der fortsat stilles krav om,
at reguleringsregnskabet følger årsregnskabslovens principper.
Ministeriets bemærkninger:
Side 2/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0003.png
Ministeret bemærker, at ændringen er en del af den kontinuerlige udvikling af
reguleringen, så retvisende og velfungerende indtægtsrammer sikres.
Begrundelsen for den konkrete ændring sker på baggrund af en henvendelse fra
Forsyningstilsynet, hvori Forsyningstilsynet fremhæver nødvendigheden af at sikre
retvisende indtægtsrammer, da årsregnskabslovens principper ikke altid er
forenelige med indtægtsrammereguleringens principper og formål. Det fremgår af
Energistyrelsens vejledende udtalelse af 26. november 2019 til Forsyningstilsynet,
at kravet ophæves ved næstkommende mulighed. Denne blev fremsendt til Dansk
Energi, som derfor er varslet om ændringen.
Ministeret bemærker, at det som udgangspunkt er ministeren og derved
Energistyrelsen, der fastsætter reglerne for indholdet af indtægtsrammerne efter
elforsyningsloven § 69 stk. 5. Det følger imidlertid af elforsyningslovens § 69, b, stk.
3, at det er Forsyningstilsynet, der fastsætter reglerne for netvirksomhedernes
reguleringsregnskaber, herunder regler om indhold, revision og frister for
indsendelse.
Af lovbemærkningerne til bestemmelsen i § 69 b fremgår det, at hensigten med
strukturen af § 69 b, var at indføre en klarere skelnen mellem netvirksomhedernes
forpligtelser om aflæggelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven og
virksomhedernes regnskabsmæssige forpligtelser efter den økonomiske regulering.
Forpligtelserne efter årsregnskabsloven skal fremgå af loven, mens reglerne om
reguleringsregnskaber fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Endvidere fremgår
det, at hensigten med bestemmelsen er, at Forsyningstilsynet skal have
bemyndigelse til at fastsætte regler om reguleringsregnskaber.
Ministeriet vurderer derfor, at en ophævelse af kravet i
indtægtsrammebekendtgørelsen om anvendelse af årsregnskabslovens principper
til udarbejdelse af netvirksomhedernes reguleringsregnskaber ligger fuldt ud inden
for lovens rammer. Denne vurdering støttes endvidere af det faktum, som
bemærkningerne til § 69 b, stk. 3 også nævner, at Forsyningstilsynet har en
generel adgang til at indhente de oplysninger, som Forsyningstilsynet måtte finde
nødvendige for udførelsen af dets lovpligtige tilsyn jf. elforsyningslovens § 84.
Ministeriet bemærker, at det fortsat er Energistyrelsen og ikke Forsyningstilsynet,
der fastsætter reglerne for indtægtsrammen og de elementer, der indgår heri.
Forsyningstilsynet har derfor ikke mulighed for at fastsætte regler for opgørelsen af
reguleringsregnskabet, der ændrer i de tilladte faktiske elementer indeholdt i
indtægtsrammen, som defineret efter § 69, stk. 5, uanset om disse følger
årsregnskabslovens principper eller ej. Eksempelvis er det ikke muligt at afvige fra
indtægtsrammebekendtgørelsens definition af driftsomkostninger.
Det er derfor fortsat ministeriets opfattelse, at der er hjemmel til at ophæve kravet
om, at reguleringsregnskabet skal følge principperne i årsregnskabsloven så
Side 3/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0004.png
længe, at afvigelserne ikke ændrer det materielle indhold af indtægtsrammerne.
Det er således ikke hensigten med den foreslåede ændring af kravet om, at
reguleringsregnskaberne skal følge årsregnskabslovens principper, at
Forsyningstilsynet herigennem skal kunne ændre det materielle indhold i
indtægtsrammerne. Det er fortsat Energistyrelsen, der fastsætter de nærmere
regler for det materielle indhold i indtægtsrammereguleringen inden for rammerne
af bemyndigelserne i elforsyningslovens § 69
Ministeret bemærker, at reguleringsregnskabet som udgangspunkt skal følge
principperne i årsregnskabsloven, hvilket også fremgår af
reguleringsregnskabsbekendtgørelsen, som Forsyningstilsynet udsteder. Der bør
dog være mulighed for, at Forsyningstilsynet kan fravige principperne, såfremt
fravigelserne sikrer mere retvisende indtægtsrammer og er i overensstemmelse
med indtægtsrammereguleringens formål og ikke ændrer det materielle indhold i
indtægtsrammereguleringen. Det forventes ikke, at Forsyningstilsynet fuldstændigt
eller grundlæggende vil fravige årsregnskabslovens principper, men at
principperne, i tilfælde hvor anvendelsen af principperne kan medføre mindre
retvisende reguleringsregnskaber, kan fraviges.
Ministeriet anerkender opdelingen af kompetencer, hvor det er Energistyrelsen, der
fastsætter de materielle regler for indtægtsrammebekendtgørelsen, og
Forsyningstilsynets opgave er at fastsætte regler fsva. reguleringsregnskabet.
Fravigelsen af årsregnskabslovens principper medfører ikke i sig selv, at denne
kompetencefordeling forrykkes.
Ministeriet bemærker endvidere, at Forsyningstilsynet ikke har hjemmel til eller
mulighed for at ændre indtægtsrammerne med tilbagevirkende kraft.
Forsyningstilsynet bør dog have hjemmel til i videst muligt omfang at sikre, at
indtægtsrammerne er retvisende. Det kan eksempelvis sikres ved, at efterfølgende
korrektioner i årsregnskaber og reguleringsregnskaberne ikke medfører, at
fremtidige indtægtsrammer bliver misvisende, og at netvirksomhederne kan
opkræve mere hos forbrugerne end tilladt. Hovedformålet med
indtægtsrammeregulering er at sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige
priser for elforbrugerne og en fortsat høj forsyningssikkerhed. Herudover skal
reguleringen understøtte en efterspørgsel af ny og effektiv teknologi
Ministeriet bemærker, at forskellige regnskabsprincipper principielt kan medføre en
begrænset risiko for fejl. Dog vurderer ministeriet, at særskilte regnskaber specifikt
tilpasset til brug for indtægtsrammeregulering og underlagt specifik revisionspligt
samlet set kan føre til mere retvisende indtægtsrammer.
Ved enhver indførsel af reguleringsregler skal der vægtes mellem effekten af reglen
og de administrative omkostninger ved opfyldelse. Forsyningstilsynet bør derfor
ikke gennemføre regler, der unødigt øger de administrative byder. I nærværende
Side 4/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0005.png
tilfælde deler ministeriet Forsyningstilsynets opfattelse af, at hensynet til retvisende
indtægtsrammer opvejer eventuelle yderligere administrationsomkostninger. Det er
ikke ministeriets vurdering, at Forsyningstilsynet radikalt vil ændre i den måde,
reguleringsregnskaberne opgøres i dag, og Forsyningstilsynet har heller ikke givet
udtryk herfor.
Til bemærkningerne om uforudsigelighed, bemærker ministeriet, at grundlæggende
ændringer i reguleringsregnskabet vil ske igennem ændringer af
reguleringsregnskabsbekendtgørelsen, som sendes i høring, hvor både
Energistyrelsen og interessenter har mulighed for at forholde sig til ændringerne.
Ministeriet bemærker dog samtidig, at reguleringen ikke er statisk og kan ændres
over tid.
Yderligere bemærker ministeriet, at reguleringsregnskabsbekendtgørelsen
udstedes af Forsyningstilsynet. Det fremgår i den nuværende
reguleringsregnskabsbekendtgørelse, at reguleringsregnskaberne følger
årsregnskabslovens principper, som det følger af reglerne i
indtægtsrammebekendtgørelsen. Ophævelse medfører mulighed for at afvige fra
disse principper, såfremt Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssigt for at sikre
retvisende indtægtsrammer.
2. Nettab i indtægtsrammebekendtgørelsen
Dansk Energi bemærker, at omkostninger til nettab er en delmængde af de
regulatoriske driftsomkostninger, og det skal derfor fremgå klart, hvordan
omkostningerne skal indgå i indtægtsrammerne, hvis Forsyningstilsynet opgør en
anden nettabspris, end den netvirksomheden har oplyst.
Dansk Energi samt Cerius og Radius foreslår at genindsætte reglerne om, at
netvirksomheder, der kun har net på 50-60 KV niveau kan anvende transporteret
mængde elektricitet ved fastsættelse af nettabs-elementet i indtægtsrammen, idet
indfødning af betragtelige mængder VE-produktion også driver nettabet. Dansk
Energi samt Cerius og Radius ønsker herudover, at denne mulighed udbredes til at
gælde alle netvirksomheder, idet det vurderes, at det ikke kun er netvirksomheder
med kun 50-60KV net, der påvirkes væsentligt af nettab pga. indfødning af VE-
produktion. Dansk Energi samt Cerius og Radius finder endeligt, at det bør
præciseres i bekendtgørelsen, at tariffer til det overliggende net, herunder
transmissions-, balance-, og systemtarif til Energinet, fortsat skal indgå i
netvirksomhedernes nettabselement.
Dansk Energi bemærker, at der i den gennemsnitlige omkostning pr. kWh nettab
tages højde for nettab efter udligningsordningen samt saldo- og
korrektionsafregnede mængder, som afregnes efter priser fra tidligere år. Endelig
foreslår Dansk Energi, at det præciseres, at opgjorte negative nettabsmængder
Side 5/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0006.png
ikke bør indgå i beregningen af rammen, samt at Forsyningstilsynet ved ansøgning
kan fastsætte en skønnet nettabsmængde, hvis saldo-afregningen viser oplagt
urealistisk lave mængder.
Cerius og Radius bemærker, at der er fejl i formlen for rammen for fysiske nettab.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at de omkostninger som ligger over det tillæg, som
netvirksomheden modtager efter beregningen i bilag 1, som hidtil, må dækkes af
netvirksomheden selv.
Ministeriet finder på baggrund af Dansk Energis forslag anledning til at genindsætte
reglerne om, at netvirksomheder der kun har 50-60 KV net kan anvende
transporteret mængde elektricitet ved fastsættelse af nettabs-elementet i
indtægtsrammen. Ministeriet retter endvidere
på baggrund af Cerius og Radius’
bemærkning formelfejl i opgørelsen af gennemsnitlig leveret elektricitet i
foregående periode.
Ministeriet har på baggrund af Dansk Energis samt Cerius og Radius høringssvar
præciseret, at tariffer til det overliggende net indgår som en del af fastsættelsen af
nettabsrammen.
Yderligere er der indkommet bemærkninger, som vedrører emner, der ikke er
behandlet i nærværende bekendtgørelsesændring. Ministeriet bemærker, at det
ikke har været muligt efter høringen på det foreliggende grundlag at behandle
ændringer i reglerne for så vidt angår behandling af udligningsordningen og
korrektionsafregnede mængder, som ikke nævnes i bekendtgørelsen i dag.
Tilsvarende vurderes der for nuværende ikke at være et muligt efter høringen på
det foreliggende grundlag at foretage ændringer vedrørende de af Dansk Energi
fremhævede problemstillinger om håndtering af negative eller ”oplagt urealistisk
lave nettabsmængder”, samt forslaget om at alle
netvirksomheder skal have
adgang til at få fastsat nettabsrammen på baggrund af transporteret mængde.
Energistyrelsen vil undersøge problemstillingerne nærmere.
Endelig bemærkes, at bestemmelsernes ikrafttræden den 1. januar 2022 muliggør
eventuelle senere ændringer for at håndtere de pågældende forhold, hvis dette
vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.
3. Energispareordningen
Dansk Energi bemærker, at det er uklart, hvorledes differencer fra ordningen indgår
i opgørelsen af de generelle differencer. Det bemærkes herudover, at der kan
Side 6/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0007.png
opstå tvivl om, hvornår et projekt er endelig afsluttet. Det bemærkes yderligere af
Dansk Energi, at omkostningerne til energispareordningen bør holdes uden for
benchmarkingmodellen, og at der bør sikres hjemmel hertil. Dansk Energi foreslår
endvidere en særskilt bestemmelse, som fungerer som en overgangsordning for
energispareordningen, og at differencerne fra ordningen indgår som en del af de
almindelige differencer.
Landbrug og Fødevarer bemærker, at det er uklart, hvordan de omkostninger, der
kan gives tillæg for efter ordningens udløb opgøres både i forhold til tillæg og
forrentning.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har på baggrund af høringssvarene revideret og simplificeret
udfasningen af energispareordningen. Udfasningen af ordningen kan således
beskrives som følger:
Omkostningerne til energispareordningen, samt differencer, opgøres og afvikles
som hidtil for 2020.
Projektomkostninger, der på grund af periodiseringer ikke er medregnet i
regnskabet for 2020, men som relaterer sig til projekter afviklet i 2020, medregnes
som tillæg i indtægtsrammerne for 2021. Der gives ikke tillæg til nystartede
projekter eller egentlig projektomkostninger afholdt efter ordningens ophør i 2020.
Tillæggene vil blive behandlet på samme måde som øvrige tillæg efter § 26 i
Indtægtsrammebekendtgørelsen i forhold til forrentning.
Regnskabsadskillelsen for omkostninger til energispareordningen generelt
ophæves fra 2021 og frem.
Det kontrolleres i forbindelse med tillæg til indtægtsrammen, som gives for
omkostninger, der påløber eller medregnes efter 2020, at der kun gives tillæg for
administrative omkostninger, myndighedsbehandling mv. og ikke omkostningerne
til nystartede projekter eller egentlig projektomkostninger afholdt efter ordningens
ophør i 2020.
Differencer for energispareordningen for 2020 indgår i netvirksomhedernes
samlede differencer for 2020. Fra 2021 og frem opgøres der ikke særskilte
differencer for energispareordningen.
Det vil være op til Forsyningstilsynet at afgøre behandlingen af omkostningerne i
benchmarkingmodellen.
Side 7/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0008.png
Ministeriet bemærker, at der er tale om forskellige typer omkostninger. Der vil være
dækning for projektomkostninger, der er afholdt i 2020, men på grund af
periodisering ikke er nået med i regnskabet for 2020, interne
administrationsomkostninger afholdt af netvirksomhederne, myndighedsbetaling i
form af gebyrer og projektomkostninger, som alene kan henføres til administration.
Det er Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med, at der ikke gives tillæg eller
kompensation efter 2020 for reelle projektomkostningerne.
Indtægtsrammebekendtgørelsen tilpasses i overensstemmelse hermed.
4. Håndtering af omkostninger til fleksibilitetsydelser
Landbrug og Fødevarer bakker op om den valgte model for håndtering af betaling
af fleksibilitetsydelser, hvor betalingen af ydelserne behandles særskilt og ikke som
tarifmodregning.
Vestas bemærker, at der i Indtægtsrammebekendtgørelsen ikke er eksplicit
tilskyndelse til, at netvirksomhederne anvender fleksibilitetsydelser og ønsker
standardiserede modeller for beregninger af effekterne ved at anvende
fleksibilitetsydelser og dermed udskyde investeringer.
Dansk Energi finder det uhensigtsmæssigt, at betaling for fleksibilitetsydelser ikke
kan modregnes som direkte tarifreduktion. Dansk Energi påpeger, at det vil være
administrativ tungt at skulle omregne tarifreduktioner til en teoretisk særskilt
omkostning, og at løsningen ikke er neutral. Dansk Energi mener således, at de
tariffer som kunder, der har indgået i afbrydelighedsaftaler, betaler, er kostægte og
det derfor ikke er udtryk for rabat. Dansk Energi opfordrer derfor til, at
bestemmelsen udgår
Cerius og Radius vurderer, at elmarkedsdirektivet ikke er opfyldt med den
foreslåede tilgang, da der ikke skabes incitament til anskaffelse af
fleksibilitetsydelser, da eksempelvis tilslutningsbetalinger, som kan anvendes til
fleksibilitet, håndteres på indtægtssiden i regulering, hvilket den foreslåede tilgang
ikke muliggør. Det samme gælder for incitamentet til anvendelse af
tidsdifferentierede tariffer, hvor kunder gennem tarifreduktion betales for at ændre
adfærd. Cerius og Radius påpeger herudover, at det er uklart, hvorvidt kravet om at
fleksibilitet ikke må modregnes i tarifferne gælder for alle fleksibilitetsydelser.
Dansk Fjernvarme bemærker, at det er uhensigtsmæssigt og kompliceret, at det
ikke kan modregnes i tarifferne i forbindelse med afbrydelighedsaftaler. Dansk
Fjernvarme foreslår i stedet, at der oprettes særlige forbrugergrupper til formålet.
Side 8/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0009.png
Dansk Energi påpeger, at hvis omkostningerne til fleksibilitetsydelser ikke indgår i
indtægtsrammen som tillæg, vil incitamentet til at anvende ydelserne forsvinde.
Intelligent Energi udtrykker bekymring for, at benchmarkingmodellen ikke behandler
fleksibilitetsydelser neutralt og foreslår, at bestemmelsen om
benchmarkingmodellen i Indtægtsrammebekendtgørelsen præciseres, så det
fremgår, at benchmarkingmodellen i videst mulig omfang skal være neutral.
Dansk Energi ønsker en tilføjelse til § 17, således at det tydeligt fremgår, at afbrud
som følge af fleksibilitetsydelser ikke indgår i opgørelsen af de realiserede afbrud.
Dansk Energi ønsker yderligere, at definitionen af fleksibilitetsydelser i
Indtægtsrammebekendtgørelsen refererer direkte til definitionen i Bekendtgørelse
om varetagelse af netvirksomhedsaktivteter
Ministeriets bemærkninger:
Ministeret bemærker, at det er et grundlæggende princip i
indtægtsrammereguleringen, at det inden for indtægtsrammerne står
netvirksomhederne frit for at forvalte egen økonomi og eksempelvis vurdere, om en
drifts- eller investeringsløsning er den mest hensigtsmæssige og effektive til at
sikre opfyldelse af de bevillingsmæssige forpligtelser. Princippet om et neutralt
incitament har været udgangspunktet i forhold til ministeriets behandling af
spørgsmålet om betaling af fleksibilitetsydelser.
Incitamentet til anvendelse af fleksibilitetsydelser skal være neutralt og derved ikke
skævride valg af enten drifts- eller investeringsløsninger, der kan afhjælpe
netvirksomhedernes opfyldelse af de bevillingsmæssige forpligtigelser. Incitamentet
til anvendelse af fleksibilitet følger af et generelt incitament til effektivisering i
indtægtsrammen.
Ministeret bemærker, at fleksibilitetsydelserne kan deles op i to kategorier, som har
betydning for fremgangsmåden for afholdelsen af omkostningerne hertil.
Implicit fleksibilitet, som overordnet aktiveres gennem prissignaler som
eksempelvis tidsdifferentierede tariffer. Der er således tale om fleksibilitet, der
skyldes varierende prissignaler og ikke aftaler med enkelte kunder eller
kundegrupper. Den implicitte fleksibilitet medfører ikke direkte ændringer i
omkostningerne for netvirksomhederne, da der ikke sker en transaktion mellem
netvirksomhed og kunde. Ved anvendelse af implicit fleksibilitet opretholdes den
samme leveringskvalitet og service som tidligere for alle kunder. Der vil således
ikke være kunder, der oplever lavere leveringskvalitet, men visse ufleksible kunder
kan opleve en højere tarif for samme kvalitet.
Eksplicit fleksibilitet kendetegnes omvendt ved, at netvirksomhederne aktivt og
eksplicit indkøber fleksibilitetsydelser. Det kan eksempelvis være i forbindelse med
Side 9/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0010.png
afbrydelighedsaftaler, hvor en netvirksomhed betaler en markedsaktør,
eksempelvis en storkunde eller aggregator, for mod betaling at kunne afbryde
strømmen i tilfælde af overlastning af nettet.
Indkøb af eksplicitte fleksibilitetsydelser ændrer direkte netvirksomhedernes
omkostninger, da der sker en betaling for ydelserne til den markedsaktør, der
leverer ydelserne. Der vil dog være forskel på muligheden for håndteringen af
betalingen i indtægtsrammereguleringen afhængigt af, hvilken markedsaktør der
står for ydelsen. Det skyldes, at betalingen i nogle tilfælde kun kan ske som direkte
betaling til markedsaktøren, men i andre tilfælde kan ske som enten en direkte
betaling til kunden eller en reduktion i den tarif, kunden i forvejen betaler.
Såfremt der er tale om en ydelse anskaffet igennem en aggregator, vil det som
udgangspunkt ikke være muligt at modregne betalingen i den enkelte kundes
tarifbetaling. Netvirksomheden har som udgangspunkt ikke kendskab til præcist
hvilke kunder, som aggregatoren håndterer og kan derfor ikke identificere, hvilke
kunder der skal have reduceret tariffer. Denne betaling må som hidtil derfor skulle
indgå som driftsomkostningerne for netvirksomheden, hvilket Dansk Energi også
anerkender i deres høringssvar til bekendtgørelsen.
Såfremt der er tale om en ydelse anskaffet igennem en individuel aftale med en
kunde, kan håndteringen foregå ved at betragte betalingen som en
driftsomkostning, eller som modregning i kundes tarifbetaling. Incitamentet til at
anvende en markedsløsning, eksempelvis ved at køb af ydelser hos en aggregator
og en individuel løsning, eksempelvis en afbrydelighedsaftale med en storkunde,
skal være neutralt.
I dag kan fleksibilitetsbetalingen modregnes i tarifferne, og netvirksomhederne kan
opkræve tarif-”rabatten”
hos andre forbrugere, da indtægtsrammen udgør den
samlede mulige tarifopkrævning. Dette står i modsætning til ydelser anskaffet fra
en aggregatorer, hvor betalingen indgår som driftsomkostninger i indtægtsrammen.
Netvirksomheden kan i dag mere eller mindre omkostningsfrit indgå i individuelle
aftaler om fleksibilitet, da besparelsen tilfalder netvirksomheden, mens
omkostningerne betales af netvirksomhedens øvrige forbrugere. Incitamentet vil
derfor ikke være neutralt i forhold til anskaffelse af ydelser gennem eksempelvis en
aggregator.
Herudover skal det påpeges, at afbrud som følge af ydelserne indgår i opgørelsen
af leveringskvaliteten. Der vil således ikke være tale om omkostningsægte tariffer
for de øvrige forbrugere, da deres tariffer vil stige som følge af omkostninger ved
en aftale indgået med en anden individuel kunde, og da netvirksomhedens
leveringskvalitet bliver påvirket trods aftaler med kunder om afbrydelig.
Det skal sikres, at incitamentet mellem de to typer ydelser er neutralt, hvorfor
betaling hertil bør behandles ens. Der vil fremadrettet være neutralt incitament til
Side 10/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0011.png
anvendelse af eksplicit fleksibilitet i forhold til eksempelvis netforstærkninger, da
ydelserne fremadrettet ikke indgår som en del af opgørelsen af leveringskvaliteten,
og omkostningerne ved ydelserne indgår i indtægtsrammen som drift. Derfor
fastholdes bestemmelse.
Ministeriet bemærker, at indtægtsrammereguleringen ikke giver muligheder for at
oprette særlige tarifkundegrupper, da tarifferne fastsætte som følge af den samlede
tarifmodel.
Til spørgsmålet om neutralitet i benchmarkingen bemærker ministeriet, at
formuleringen i bekendtgørelsen om, at benchmarkingmodellen i vidt omfang skal
være neutral, anses som dækkende for at sikre et neutralt incitamentet til at
anskaffe fleksibilitetsydelser. Det fremgår yderligere, at det er op til
Forsyningstilsynet at udarbejde metoden til benchmarkingmodellen.
Forsyningstilsynet har i den forbindelse meddelt, at omkostninger til
fleksibilitetsydelser vil blive holdt ude af benchmarkingmodellen i 2021.
Til spørgsmålet om et generelt øget omkostningsniveau er det ministeriets
opfattelse, at stillingstagen til et eventuelt generelt øget omkostningsniveau som
resultat af den grønne omstilling ligger uden for rammerne af nærværende
opdatering af Indtægtsrammebekendtgørelsen som led i implementeringen af
elmarkedsdirektivet. Der henvises til, at der i juni 2020 blev indgået en Klimaaftale
for energi og industri mv. 2020. Af aftalen fremgår det, at regeringen vil præsentere
initiativer, der understøtter den fortsatte udvikling af elnettet. Det vil i regi heraf blive
undersøgt, hvorvidt netvirksomhederne er underlagt rammevilkår, herunder
økonomisk regulering, der understøtter rettidige og effektive investeringer i takt
med den grønne omstilling af samfundet og den øgede elektrificering.
Ministeriet bemærker til Cerius og Radius vedrørende hvilke ydelser der er omfattet
af bestemmelsen, at der er tale om en regnskabsteknisk opgørelse som vedrører
alle fleksibilitetsydelser efter definitionen i indtægtsrammebekendtgørelsens § 2. nr.
9. Både omkostninger til markedsbaserede ydelser, eksempelvis gennem en
aggregator, og individuelle ydelser, eksempelvis i form af en afbrydelighedsaftale
med en storkunde, skal indgå som driftsomkostninger. Bekendtgørelsen er tilrettet i
overensstemmelse hermed.
Ministeriet har på baggrund af høringssvarene præciseret § 17 i
Indtægtsrammebekendtgørelsen, så det fremgår, at afbrud som følge af aftaler om
levering af fleksibilitetsydelser, herunder afbrydelighedsaftaler, ikke indgår i
opgørelsen af de realiserede afbrud.
Side 11/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0012.png
Ministeriet har endvidere på baggrund af høringssvarene tilpasset
bekendtgørelsen, så definitionen af fleksibilitetsydelser følger bekendtgørelsen om
varetagelse af netvirksomhedsaktivitet.
5. Håndtering af øget leveringsomfang for større
elforbrugere
Dansk Energi ønsker, at § 28 i Indtægtsrammebekendtgørelsen præciseres
således, at øget aftag fra større elforbrugere udløser tillæg på samme måde som
tilslutning af nye forsyningsområder, større elforbrugere og produktionsenheden.
Det er ministeriets vurdering, at spørgsmålet om øget elforbrug fra større
forbrugere er en del af den af den generelle diskussion om graden og omfanget af
stigende omkostninger som følge af øget elektrificering. Der henvises herudover til,
at regeringen i juni 2020 indgik en Klimaaftale for energi og industri mv. 2020. Af
aftalen fremgår det, at regeringen vil præsentere initiativer, der understøtter den
fortsatte udvikling af elnettet. Det vil i regi heraf blive undersøgt, hvorvidt
netvirksomhederne er underlagt rammevilkår, herunder økonomisk regulering, der
understøtter rettidige og effektive investeringer i takt med den grønne omstilling af
samfundet og den øgede elektrificering.
6. Virkning af bekendtgørelsen
Dansk Energi bemærker, at det er uklart, hvornår bekendtgørelsen får virkning fra.
Dansk Energi ønsker ikke, at bekendtgørelsen bør gælde med tilbagevirkende kraft
og ønsker det præciseret i enten bekendtgørelsen eller i høringsnotat.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker hertil, at der for indtægtsrammerne for 2018-2020 gælder de
samme regler som hidtil, mens at bekendtgørelsens opdaterede bestemmelser vil
gælde for indtægtsrammerne for 2021. Bekendtgørelsen er præciseret i
overensstemmelse hermed.
7. Ændring vedr. justering for pristalsudvikling og
ændret aktivitetsniveau (§§6-7 samt §23, §55 og §58)
Dansk Energi samt Cerius og Radius ønsker det bekræftet, at ændringerne i
reglerne for justeringer alene er præciseringer af den allerede eksisterende praksis,
og at der ikke er tiltænkt indholdsmæssige ændringer eller konsekvenser.
Herudover ønsker Dansk Energi, at rækkefølgen af oplistningen ensrettes.
Ministeriets bemærkninger:
Side 12/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0013.png
Ministeriet bemærker hertil, at det kan bekræftes, at ændringerne alene er en
præcisering og ikke medfører indholdsmæssige ændringer eller konsekvenser.
Herudover bemærkes det, at rækkefølgen i bekendtgørelsen ensrettes.
8. Netudviklingsplaner i indtægtsrammen
Landbrug og Fødevarer ønsker det nærmere præciseret, hvilke omkostninger der
specifikt kan gives tillæg for i indtægtsammen i forbindelse med
netudviklingsplanerne, og hvorvidt der findes en øvre grænse for omkostningerne.
Intelligent Energi bemærker, at der er behov for en hurtig afklaring af muligheder
for at få tillæg til netudviklingsplanerne, da planerne er vigtige for opfyldelsen af
Klimaaftales mål om at reducere drivhusgasudledningerne i 2030 med 70 procent i
forhold til 1990
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker hertil, at det udelukkende er omkostninger, der direkte
relaterer sig til netudviklingsplanerne og som ikke allerede er indeholdt i
indtægtsrammen, der kan søges tillæg for. Der er i princippet ingen øvre grænse
for omkostningerne, men omkostningerne vil efter en reguleringsperiode indgå i
netvirksomhedernes benchmarkingmodellen og påvirke effektiviteten, såfremt de er
for høje. Det er Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med, at det kun er direkte
relaterede og nye omkostninger relateret til netudviklingsplanerne, der gives tillæg
til.
Ministeriet bemærker yderligere, at omkostninger, som relaterer sig til
netudviklingsplanerne og ikke i forvejen er medregnet i indtægtsrammen, vil være
tillægsberettiget. Det er dog op til Forsyningstilsynet at afgøre størrelsen af
tillægget.
9. Omkostninger til lobbyister i indtægtsrammen
De Frie Energiselskaber bemærker, at det ikke bør være tilladt for
netvirksomhederne at opkræve midler fra forbrugerne til betaling af lobbister, da De
Frie Energiselskaber ikke opfatter sådanne omkostninger som værende
nødvendige for at løse netvirksomhedernes opgaver.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at omkostninger som relaterer sig til lobbyistbetalinger ikke
er blevet adresseret i lovforslaget eller Indtægtsrammebekendtgørelsen. Det
bemærkes, at betalinger til brancheorganisationer som udgangspunkt betragtes
Side 13/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0014.png
som driftsomkostninger, da det vurderes, at betalingen blandt andet dækker
udvikling af tarifmodeller og andre nødvendige forskrifter. Ministeriet vurderer, at
det vil være vanskeligt at adskille omkostningerne til interessevaretagelse fra den
samlede betaling og vurderer administrationen heraf som uforholdsmæssig stor i
forhold til reelle beløb.
10.
Omkostninger i forbindelse med strømtyveri
Cerius og Radius bemærker, at den nuværende indtægtsrammeregulering straffer
netvirksomheder for at have fokus på strømtyveri. Det sker, såfremt en
netvirksomhed sender en faktura til strømtyve for manglende betaling af PSO,
nettab, system og transmissionstarif mv. og fakturaen ikke bliver betalt. I disse
tilfælde vil omkostningerne stige uden, at en indtægt dækker omkostningerne,
hvilket Cerius og Radius ikke finder rimeligt. Cerius og Radius anmoder derfor om,
at tab på debitorer som følge af strømtyveri udløser tillæg i indtægtsrammen på
samme måde som tab på debitorer som følge af manglende betalinger fra
elhandelsselskaber.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at dette ikke har været muligt at behandle emnet efter
høringen, men at Energistyrelsen vil undersøge problemstillingen nærmere.
11.
Betaling for myndighedsbehandling
Cerius og Radius påpeger, at Forsyningstilsynet har udstedt en bekendtgørelse om
myndighedsbetaling, som følger af lov om Forsyningstilsynet, hvorfor at
myndighedsbetalingerne ikke er dækket af Indtægtsrammebekendtgørelsen § 26
stk. 3. nr. 3.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker hertil, at netvirksomhederne bør have dækning for
myndighedsbehandling hos Forsyningstilsynet i indtægtsrammen. Bekendtgørelsen
er tilrettet i overensstemmelse hermed.
12.
Loft over den historiske forrentning
Cerius og Radius foreslår, at der i forbindelse med opdatering af
Indtægtsrammebekendtgørelsen foretages en præcisering af bestemmelse om
loftet over den historiske forrentning i Indtægtsrammebekendtgørelsens § 40 stk. 2
Ministeriets bemærkninger:
Side 14/15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324583_0015.png
Ministeriet bemærker, at dette ikke har været muligt at behandle emnet efter
høringen, men at Energistyrelsen vil undersøge problemstillingen nærmere.
13.
Håndtering af omkostninger til udlånte
medarbejdere mellem netvirksomheder
Cerius-Radius foreslår, at det bør fremgå af Indtægtsrammebekendtgørelsen, at
omkostninger og indtægter som følge af udlån af medarbejdere mellem
netvirksomheder bør holdes uden for den regulerede økonomi, så der sikres
neutralitet i forhold til de effekter som indregning af indtægter og omkostninger for
udlån ville kunne have regulatorisk.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har på baggrund af Cerius-Radius høringssvar tilpasset
bekendtgørelsen således, at det fremgår, at indtægter som følge af udlån af
medarbejdere inden for rammerne af elforsyningsloven § 50 stk. 1. regnskabsføres
som negative driftsomkostninger, hvorefter den regulerede økonomi forbliver
upåvirket af transaktionen. Indtægterne behandles således på samme måde som
eksempelvis driftsomkostninger betalt af tredjemand.
14.
Anskaffelse af energilagering i indtægtsrammen
N1 bemærker, at der ikke i Indtægtsrammebekendtgørelsen eller Bekendtgørelse
om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter er en løsning på problemstillingen om
behandlingen af energilagerydelser i forhold netvirksomhedernes regulatoriske
økonomi. Der er således stadig ulemper ved, at energilagerydelser købt i markedet
vil blive klassificeret som driftsomkostninger, hvorimod traditionelle investeringer i
kabler behandles som anlægsinvesteringer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det er udgangspunktet i elmarkedsdirektivets artikel 36, at
netvirksomhederne ikke skal eje energilageringsanlæg, såfremt markedet kan
levere den efterspurgte ydelse. Ydelser købt i markedet vil indgå som
driftsomkostninger på samme måde som andre ydelser købt af tredjemand,
eksempelvis fleksibilitetsydelser købt af en aggregator, nemlig som
driftsomkostninger. Det vil være op til Forsyningstilsynet at sikre, at
omkostningerne bliver behandlet neutralt i benchmarkingmodellen i
indtægtsrammen.
Side 15/15