Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 164
Offentligt
2324574_0001.png
Høringsnotat
Center
Center for Grøn Omstilling
Team
El og kritisk infrastruktur
Dato
26. januar 2021
J nr.
2019-3959
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
17-12-2020
J nr.
2019-90526
/AKHA, CHFE, FSS, MEUN,
PEVO, SIDHO
Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Netudviklingsplaner, herunder indhentning af oplysninger................................ 2
Tekniske krav..................................................................................................... 6
Nettab ................................................................................................................ 7
Ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser ............................................. 11
Fleksibilitetsydelser.......................................................................................... 12
Energilageraktiviteter ....................................................................................... 16
Ladestanderaktiviteter ..................................................................................... 17
Netvirksomheders ledelsens erhvervsmæssige interesser ............................. 17
Energistyrelsen
Ud over de ændringer i bekendtgørelsen som høringssvarene har givet anledning til, er der
foretaget en række andre ændringer af mindre betydning, herunder redaktionelle og
lovtekniske ændringer. Endvidere er der foretaget ændringer i bekendtgørelsen, der skyldes
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0002.png
ændringer i relevante hjemmelsbestemmelser under Folketingsbehandlingen af L 67 af 30.
oktober 2020, se nærmere herom nedenfor i afsnittene om netudviklingsplaner (afsnit 1.2. og
1.3) og om nettab (afsnit 3.2).
1.
Netudviklingsplaner, herunder indhentning af oplysninger
1.1 Anmodning om ændring af netudviklingsplaner og påklagemulighed
Cerius/Radius, N1 og Dansk Energi (herefter DE) mener, at det bør fastlægges, under hvilke
forudsætninger Forsyningstilsynet kan anmode om ændringer af netudviklingsplanerne, og
at dette ikke må være på baggrund af specifikke tekniske løsninger eller lignende.
Forsyningstilsynet mener ikke, at det er tydeligt, om bestemmelsen vedrørende anmodning
om ændringer ved næste regulære opdatering af planerne forholder sig til den forrige
regulære plan eller en eventuel mellemliggende ekstraordinær ændret plan.
Cerius/Radius mener, at det skal være muligt at påklage Forsyningstilsynets anmodning om
ændring eller opdatering af planerne.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger relateret til netudviklingsplanerne i forslaget til
ændring af lov om elforsyning, L 67 af 30. oktober 2020, at Forsyningstilsynets gennemsyn
af planerne sker med baggrund i Forsyningstilsynets overordnede overvågningsfunktion for
at sikre velfungerende konkurrencebaserede markeder og markedsprocesser, herunder på
fleksibilitetsmarkeder. Det fremgår endvidere, at Forsyningstilsynets mulighed for at anmode
om ændringer har både formelle og materielle formål, og Forsyningstilsynet bør på den
baggrund sikre, at de formelle regler er overholdt, ligesom Forsyningstilsynet også bør sikre,
at planerene i materiel henseende svarer til de indholdsmæssige rammer, der bliver fastsat,
og at de er konsistente, herunder at de eksempelvis tager tilstrækkelig højde for de
oplysninger, der er indkommet i høringen. Der henvises i øvrigt til lovbemærkningerne. I
forhold til energifaglige forhold henvises også til bekendtgørelsens bestemmelser om
inddragelse af Energistyrelsen. Idet planerne i henhold til de rammer, der er fastlagt i
bekendtgørelsen, ikke vil være så detaljeret og indeholde specifikke tekniske løsninger, er
det ikke ministeriets forventning, at Forsyningstilsynet vil have anledning til at anmode om
sådanne specifikke tekniske løsninger.
Ministeriet antager, at en ekstraordinær ændring af en netvirksomheds netudviklingsplan
uden for de regulære toårige opdateringer vil kunne indarbejdes i den løbende regulære plan
og markeres som en ændring. Dette vil Forsyningstilsynet kunne fastsætte regler om med
hjemmel i sin bemyndigelse efter loven. På tidspunktet for den næste regulære plan
forventes det, at ændringen er indarbejdet sammen med andre opdateringer.
Netvirksomhederne vil således altid kun have én netudviklingsplan. I forbindelse med
udarbejdelsen af en ny regulær plan, forventes det, at netvirksomheden vil overveje
Forsyningstilsynets eventuelle anmodning til den forudgående ekstraordinære ændring.
Forsyningstilsynet vil efterfølgende kun skulle tage stilling til den nye regulære plan.
Ministeriet ser intet behov for at indføre en klagemulighed, da Forsyningstilsynets
anmodning ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Netvirksomhederne vil ikke være
forpligtede til at efterkomme eventuelle anmodninger og vil heller ikke kunne sanktioneres for
ikke at imødekomme anmodningen.
Side 2/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0003.png
1.2 Tidsfrister for og opdatering af planer
Cerius/Radius og DE mener, at der generelt er behov for at få tydeliggjort tidsfrister for
leverancer i procesmæssig henseende, da netvirksomhederne er afhængige af inputs fra
myndigheder og andre interessenter ift. at kunne have den fornødne dialog, inden planerne
skal offentliggøres.
Landbrug og Fødevarer forholder sig skeptisk over for, at der ikke stilles krav om offentlig
høringsproces af netudviklingsplaner, der opdateres inden for den foreslåede toårige
kadence. Der ses derfor et behov for, at Forsyningstilsynet får beføjelse til at stille krav om
offentlig hørelse ved opdatering af planer, eller at væsentligt berørte brugere vil blive
inddraget.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i behovet for at få klarlagt tidsfrister for diverse leverancer. Mens det i L 67
af 30. oktober 2020 var påtænkt, at det skulle være Forsyningstilsynet, der vil fastsætte
sådanne processuelle regler, er ansvarsfordelingen herfor blevet ændret under
Folketingsbehandlingen, hvorfor det fremgår af den vedtagne lov, at det er ministeren, der vil
skulle fastsætte regler herom. Dette vil ske ved ændring af netvirksomhedsbekendtgørelsen i
første halvår 2021. Det anses som at være tids nok, givet at de første netudviklingsplaner
skal laves for perioden startende med 2023 og dermed først skal offentliggøres senest d. 31.
december 2022.
Ministeriet anser planerne ikke alene som et krav, der bliver stillet til netvirksomheder, men
som et værktøj, som vil være til gavn for netvirksomhedernes netplanlægning. Derfor
antages det også, at det vil være i netvirksomhedernes egen interesse, også i forbindelse
med opdateringer af planerne, at gennemføre høringsprocesser, hvor der er tale om
substantielle ændringer. Bekendtgørelsen er dog blevet ændret således, at der i tilfælde af
frivillige opdateringer også gives mulighed for, at netvirksomhederne gennemfører en mindre
bred høring af de høringsparter, som de anser som relevante i forbindelse med de foretagne
ændringer. Endelig bemærkes det, at Energistyrelsen løbende vil evaluere, hvordan de nye
regler fungerer i praksis. Skulle det på baggrund heraf på et senere tidspunkt anses som
nødvendigt at fastsætte mere bindende regler, er der hjemmel i loven herfor.
1.3 Forsyningstilsynets bemyndigelse og uafhængighed
DE mener, at de bemyndigelser, der pt. i lovforslaget er givet til Forsyningstilsynet bl.a.
vedrørende netudviklingsplaner, bør gives til ministeren og ikke til Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet bemærker til den foreslåede § 12, stk. 2, at Forsyningstilsynet skal lægge
Energistyrelsens udtalelse til grund, og at dette ikke er overensstemmende med
Forsyningstilsynets uafhængighed.
Ministeriets bemærkninger:
Ansvaret for fastsættelse af regler om netudviklingsplanernes form og struktur og
supplerende processuelle regler er under Folketingsbehandlingen af L 67 af 30. oktober
2020 blevet flyttet til ministeren, hvorfor det fremgår af den vedtagne lov, at det er
ministeren, der vil skulle fastsætte regler herom. Dette vil ske ved ændring af
netvirksomhedsbekendtgørelsen i første halvår 2021. Det anses som at være tids nok, givet,
at de første netudviklingsplaner skal laves for perioden startende med 2023 og dermed først
skal offentliggøres senest d. 31. december 2022.
Side 3/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0004.png
Ift. Forsyningstilsynets høringssvar henvises til, at det fremgår af lovbemærkningerne til L
67, at der vil blive fastsat regler, hvorefter Forsyningstilsynet i forbindelse med sit
gennemsyn af planerne skal indhente Energistyrelsens vurdering vedrørende
netudviklingsplanerne, herunder netvirksomhedernes redegørelse for deres egne
analyseforudsætninger, deres konsistens med Energistyrelsens fælles
analyseforudsætninger samt energifaglige forhold i øvrigt, herunder f.eks. sammenhængen
med Energinets overordnede netplanlægning
.
På denne baggrund ændres ikke i den foreslåede bestemmelse på bekendtgørelsesniveau.
Vedrørende forholdet til Forsyningstilsynets uafhængighed, henvises til høringsnotatet til L
67 af 30. oktober 2020, hvor følgende fremgår:
”Ministeriet er […] opmærksom på, at Forsyningstilsynet er en uafhængig
myndighed. I det foreliggende sammenhæng er der imidlertid ikke tale om
en situation, hvor Forsyningstilsynet skal træffe en bindende afgørelse. Der
er tale om, at Forsyningstilsynet i givet fald skal anmode en netvirksomhed
om en ændring af sine netudviklingsplaner. Anmodningen er ikke bindende
over for netvirksomhederne. Samtidigt vil Energistyrelsens evt.
bemærkninger til planerene være begrænset til energifaglige forhold.
Ministeriet vurderer, at der samlet set her er tale om omstændigheder, hvor
et krav til at viderebringe Energistyrelsens energifaglige bemærkninger, ikke
vil påvirke Forsyningstilsynets uafhængighed.”
1.4 Høringsparter og proces for høring
Intelligent Energi (herefter iEnergi) bemærker, at de omtalte høringsparter ikke er dækkende
for en bred involvering af interessenter. DE og N1 ønsker en bekræftelse af, at
netvirksomhederne har løftet deres høringsforpligtelse, hvis de offentliggør deres
netudviklingsplaner på Forsyningstilsynets hjemmeside. N1 bemærker i øvrigt, at det ikke er
en normal del af netvirksomhedernes opgaveportefølje at forestå høringsprocesser og
ønsker retningslinjer i bekendtgørelsen herom, fx i forhold til nærmere dialog med
enkeltstående høringsparter om disses input uden, at det kan opfattes som diskriminerende i
henhold til lov om elforsyning.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet medgiver, at formuleringerne om, hvem der skal høres ikke er tilstrækkelige for at
sikre en bred høringskreds, hvorfor den pågældende bestemmelse er blevet ændret.
Kravet om høring er et krav efter elmarkedsdirektivet. Ministeriet har i bekendtgørelsens § 10
præciseret, at høringsudgaven af netudviklingsplanen som minimum skal gøres tilgængelig
for offentliggørelse på Forsyningstilsynets hjemmeside, hvilket bl.a. har til hensigt at gøre det
nemt for aktørerne at finde netudviklingsplanerne. Herudover står det netvirksomhederne frit
også at offentliggøre udkast af planerne på deres egen hjemmeside eller henvende sig
direkte til relevante aktører, som de er bekendt med er berørt af planerne. Ministeriet
antager, at DE, der i anden sammenhæng gennemfører høringer, vil være behjælpelige med
at tilrettelægge en høringsproces for netvirksomhederne med mest mulig udbytte for
netvirksomhederne og som er inden for lovgivningens rammer.
1.5 Analyseforudsætninger og indhold af planer
Side 4/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0005.png
DE mener, at analyseforudsætningerne bør udarbejdes i samarbejde mellem
Energistyrelsen og branchen, og at det bør tilføjes til bekendtgørelsen, at relevante aktører
og netvirksomhederne skal inddrages i udarbejdelsen.
Vestas bemærker, at kravet om, at netvirksomhederne i netudviklingsplanerne skal opgøre
behovene for alternative løsninger til netinvesteringer, ikke bør være begrænset til at dække
netvirksomhedernes egen vurdering af behovet. Det fremføres, at netvirksomhederne
foruden fleksibilitet i forbrugsledet også skal se på produktions- og lagringsløsninger. Vestas
fremfører også, at fleksibilitetsudbyderes tilbud ikke bør være begrænset til at dække
netvirksomhedernes egen vurdering af behovet.
De Frie Energiselskaber mener, at kravene til indhold af planerne skal være mere konkrete,
herunder at der bl.a. bør stilles krav om, at spændingsniveauer på 10 kV og under skal indgå
i netudviklingsplanerne.
DE foreslår, at planlægningshorisonten i planerne ændres til 5-10 år i overensstemmelse
med formuleringen i elmarkedsdirektivet og beder Energistyrelsen bekræfte, at investeringer
i et 3-10 års perspektiv kan indgå i netudviklingsplanerne med mere generelle betragtninger.
Ministeriets bemærkninger:
Det er på nuværende tidspunkt hensigten, at analyseforudsætningerne vil bygge på
Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet. Netvirksomhederne og disses
brancheorganisationerne vil som hidtil have mulighed at afgive høringssvar ifm.
udarbejdelsen af Analyseforudsætninger til Energinet og i denne forbindelse indgå i en
dialog med Energistyrelsen. Det forventes, at processen startes op i forbindelse med
udarbejdelsen af næste opdatering af Analyseforudsætninger til Energinet. I medfør af
bekendtgørelsens. § 6, stk. 3, vil det være netvirksomhederne selv, der vil udmønte de
generelle analyseforudsætninger for deres netområder og redegøre herfor. Det antages, at
Dansk Energi vil være netvirksomhederne behjælpelige med at udvikle metoder herfor,
således, at nedbrydning for de enkelte netområder, samlet set er konsistente med de
generelle analyseforudsætninger. Energistyrelsen vil i forbindelse med udvikling af disse
metoder stå til rådighed for en dialog med Dansk Energi herom.
Det er ministeriets vurdering, at formuleringerne i bekendtgørelsen vedr. kravet om, at
netvirksomhederne i netudviklingsplanerne skal opgøre behovene for alternative løsninger til
netinvesteringer, ikke er begrænset til fleksibilitet i forbrugsledet. Den økonomiske regulering
af netvirksomhederne har bl.a. til hensigt at sikre en omkostningseffektiv udvikling af nettet
og deri ligger, at netvirksomhederne har en egeninteresse i bredt at afsøge løsninger, der
minimerer netvirksomhedens totale omkostninger ved at sikre opretholdelsen af leverancen
af elektricitet i et givent netområde.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at udfordringer på
lavere spændingsniveauer også skal fremgå af planerne. Der er således ingen
spændingsniveauer, der eksplicit undtages fra netudviklingsplanerne.
Ministeriet vurderer, at en planlægningshorisont på 10 år er i fuld overensstemmelse med
elmarkedsdirektivet. Fremtidige investeringer i et 3-10 årigt perspektiv kan variere meget i
forhold til, hvor fremskredne projekterne er, og derfor kan det være nødvendigt at beskrive
disse i mere generelle betragtninger. Ministeriet ser netudviklingsplanerne som et værdifuldt
redskab for netvirksomhedernes netplanlægning, hvorfor det må forventes, at projekterne
Side 5/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0006.png
beskrives efter bedste evne. Ministeriet vurderer, at det er relevant at skelne mellem
udfordringer i et 3-5 årigt perspektiv og et 6-10 årigt perspektiv, da det kan være med til at
sige noget om, hvor presserende eventuelle udfordringer i elnettet er, hvilket kan have
betydning for, hvorvidt aktørerne vil have mulighed for at byde ind med løsninger.
1.6 Hjemmel til indhentning af oplysninger til brug for netudviklingsplaner
iEnergi bemærker, at netvirksomhedernes hjemmel til indhentning af oplysninger om
installationer til udarbejdelse af netudviklingsplaner med fordel kan tænkes sammen med
hjemlen vedrørende analyseforudsætningerne. Således at netvirksomhederne har hjemmel
til at modtage alle data, der bidrager med at forstå det fremtidige elektrificeringsbehov i
opvarmning, mobilitet og industri, herunder fx gasforbrugsdata.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet vurderer, at det ikke er formålstjeneligt at blande netvirksomhedernes hjemmel til
indhentning af oplysninger sammen med Energistyrelsens opgave med at udarbejde
analyseforudsætninger. Det er ligeledes ministeriets vurdering, at det ikke er proportionalt at
give adgang til gasforbrugsdata på kundeniveau. Det kan dog oplyses, at ministeriet løbende
ser på, om netvirksomhederne generelt har det rette hjemmelsgrundlag ift. adgang til
nødvendige oplysninger.
2.
Tekniske krav
2.1 Rimelige hensyn til teknisk og økonomisk kapacitet
N1 og DE har bemærkninger til kravet i § 16, stk. 3 om, at der i forbindelse med fastsættelse
af tekniske krav skal tages
”rimelig hensyn til de enkelte brugeres tekniske
og økonomiske
kapacitet”. Begge parter bemærker, at det ikke kan være meningen med bestemmelsen, at
kravene til et anlæg afhænger af, om anlægsejer har tilstrækkelig økonomi og teknisk indsigt
til at leve op til kravene. N1 påpeger, at hensigten må være, at de tekniske krav er
proportionale og ikke unødigt administrativt tunge i forhold til størrelse, kompleksitet og
omfang af omhandlede anlæg. N1 foreslår en omformulering, mens DE foreslår, at kravet
slettes.
Ministeriets bemærkninger:
Kravet i bekendtgørelsens §16, stk. 3 er omformuleret således, at der knyttes et
proportionalitetshensyn til kravet. Herefter skal de fastsatte krav være proportionale. Det
tydeliggøres i bestemmelsen, at ved vurderingen heraf tages anlæggets karakteristika,
herunder anlæggets omfang og teknisk kapacitet, og kravenes byrde, herunder i økonomisk
henseende, i betragtning.
2.2 Kravenes virkning, klage m.v.
TEKNIQ og Landbrug og Fødevarer påpeger, at øgede krav til tilslutning kan føre til øgede
omkostninger og bureaukrati for aktører ved nettilslutninger. TEKNIQ påpeger yderligere, at
øgede nationale krav for nettilslutning kan føre til begrænsning af konkurrencen på området,
da færre teknologier vil være til rådighed i Danmark.
Side 6/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0007.png
TEKNIQ tilslutter sig til, at netvirksomheder skal fastsætte krav for nettilslutning i fællesskab,
hvilket bør føre til nationale planer og krav for nettilslutning. De fremhæver, at det ligeledes
er positivt, at krav til nettislutning skal i bred høring af brugerne og Energinet. TEKNIQ så
gerne en mulighed for borgere og brugere af elnettet for at klage over en afgørelse truffet af
netvirksomheder eller Energinet. TEKNIQ foreslår, at afgørelser kan påklages hos
Forsyningstilsynet.
Ministeriets bemærkninger:
Netvirksomhederne gives alene hjemmel til at fastsætte krav om adgang til nettilslutning til
distributionsnettet, hvor kravene er nødvendige for opretholdelse af den tekniske kvalitet i
distributionsnettet. Der stilles ligeledes krav om, at fastsatte krav for nettilslutning skal være
objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Dertil skal krav være proportionale.
I forhold til høringssvaret fra TEKNIQ om en klagemulighed påpeger ministeriet, at
netvirksomheder skal sikre en bred høring af Energinet og brugere af deres elforsyningsnet
og efterfølgende foretage en metodeanmeldelse for netvirksomheders fastsættelse af krav
for nettilslutning i distributionsnettet, som skal godkendes ved Forsyningstilsynet. Brugere af
nettet får dermed gennem høringer indflydelse på udformning af kravene. Ligeledes er
Forsyningstilsynets metodegodkendelse underlagt krav om høring efter forvaltningsretlige
principper, og brugernes høringsvar vil indgå i Forsyningstilsynets godkendelse af metoden.
2.3 Kravenes virkning, klage m.v.
Cerius/Radius og DE ønsker, at det tydeliggøres, at kravet om fastsættelse i fællesskab ikke
gælder for netvirksomhedernes fastsættelse af de såkaldte Tilslutningsbestemmelser og
Fællesregulativet, som regulerer forhold, hvor der kan være særegne forhold for den enkelte
netvirksomhed, som ikke kan fastsættes på nationalt plan.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bekræfter, at kravet i bekendtgørelsens § 16 om fastsættelse i fællesskab af de
tekniske krav for adgang til tilslutning ikke gælder i forhold til Tilslutningsbestemmelser og
Fællesregulativet, der i højere grad regulerer krav i forhold til processuelle, aftalemæssige
og administrative forhold vedrørende individuelle tilslutninger.
3.
Nettab
3.1 Generelle bemærkninger
Landbrug og Fødevarer er tilfredse med de i bekendtgørelsen beskrevne rammer for
netvirksomheders indkøb af elektricitet til dækning af nettab, og betegner det som en
omkostningseffektiv model. De Frie Energiselskaber støtter konkurrenceudsættelsen af
indkøb af el til dækning af nettab gennem udbud.
3.2 Kontrakternes indhold og afregning
Cerius/Radius, DE, DI Energi, Konstant og N1 fremfører, at kravet om at indkøb skal ske til
løbende afregning til spotprisen uden tilkøb af andre produkter, fx VE-strøm eller prissikring,
er unødigt restriktivt, og i modstrid med regeringens klimamålsætning. DE og Konstant
Side 7/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0008.png
finder, at kravet om indkøb af elektricitet til spotpris kan skævvride konkurrencen mellem
alternative elprodukter. Konstant mener videre, at reglerne kan være i strid med Parisaftalen
og Klimaloven, idet grønne VE-elprodukter afskæres.
DE finder det hensigtsmæssigt, at det i bekendtgørelsen præciseres, at tariffer til
overliggende net, herunder system- og transmissionstariffer samt balancetarif for forbrug
skal indgå i prisfastsættelsen, og at disse skal gennemfaktureres direkte til netvirksomheden
og efterfølgende i opgørelsen af netvirksomhedernes nettabsomkostninger.
Ministeriets bemærkninger:
I forhold til indkøb af VE-elektricitet til dækning af nettab, er
det under Folketingsarbejdet med L 67 af 30. oktober 2020 blevet tilføjet, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om, at netvirksomhederne vil kunne indkøbe VE-elektricitet til
dækning af nettab. Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at ministerens
bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om verificering af, at der er tale om
VE-elektricitet, og at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke verificeringsmetoder der
vil kunne anvendes af netvirksomhederne. Netvirksomhedsbekendtgørelsen er derfor blevet
ændret ift. høringsudgaven. På nuværende tidspunkt fremgår der ift. verificeringsmetoderne
kun, at metoderne skal være godkendt af Energistyrelsen, men det er hensigten, at der i
første halvår 2021 vil blive fastsat nærmere regler om konkrete metoder med ikrafttræden 1.
juli 2021. Dette anses tids nok til, at netvirksomhederne vil kunne gennemføre deres udbud
for nettab for leveringsperioden 2022 og frem i medfør af de nye regler i andet halvår 2021.
Se i øvrigt hertil også afsnit 3.5. om virkningstidspunktet for de nye regler.
I forhold til tilkøb af andre produkter og ydelser end VE-elektricitet, vurderer ministeriet
fortsat, at konkurrencen om opgaverne med at håndtere netvirksomheders indkøb af
elektricitet til dækning af nettab bedst styrkes ved at begrænse indkøbet til kun at omfatte
indkøb på en kontrakt til løbende afregning til elspotprisen plus en markup, hvilket
indebærer, at der ikke skal indgå andre opgaver eller andre ydelser, såsom
prissikringsprodukter, ved siden af elektriciteten, der dog kan være VE-elektricitet.. Det kan
gøre udbuddet mindre gennemsigtigt at inkludere andre produkter i udbuddet, eksempelvis
prissikring, og øge omkostningerne forbundet med dækning af nettabet.
Netvirksomhedernes indkøb af nettab indgår som en 1:1-omkostning i deres
indtægtsrammer. Det indebærer, at omkostningerne til nettab føres direkte videre til
forbrugerne, hvilket alt andet lige kan have fordelingsmæssige effekter og påvirke
konkurrenceevnen for erhvervsvirksomheder med et stort elforbrug. Endeligt vurderes den
foreslåede model at styrke gennemsigtigheden. Det gør det administrativt enklere for
Forsyningstilsynet at føre tilsyn med udbuddene. Der henvises i øvrigt til høringsnotatet over
lovforslaget, hvor tilsvarende spørgsmål blev besvaret.
I relation til de indkomne bemærkninger om, at reglerne kan skævvride konkurrencen
mellem alternative elprodukter, bemærker ministeriet, at der ikke fastsættes regler om
elhandelsvirksomhedernes opfyldelse af de kontrakter, der indgås. Der ændres således ikke
ved, at elhandelsvirksomheder kan vælge, hvordan de indkøber og agerer på elmarkedet for
at opfylde kontrakten.
Ministeriet har på baggrund af de indkomne bemærkninger fundet anledning til at præcisere,
at transmissionstarif, systemtarif og balancetarif, som betales til Energinet,
gennemfaktureres til netvirksomheden.
3.3 Forsyningstilsynets hjemmel til fastsættelse af nærmere regler
Side 8/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0009.png
Cerius/Radius, DE og N1 fremfører, at der ville være hensigtsmæssigt, hvis det af
bekendtgørelsen fremgår, at fastsættelsen af nærmere regler om udformning af metoden for
udbuddet bør ske under behørigt hensyn til de administrative omkostninger i
netvirksomhederne, og at disse bør være proportionale set i forhold til de potentielle
gevinster, der måtte være ved, at indkøbet sker igennem udbud, frem for bilaterale
aftaler. DE finder, at ansvarsfordelingen mellem ministeren og Forsyningstilsynet er uklar, og
at bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler bør gives til ministeren, og at
Forsyningstilsynets opgaver beskrives præcist i disse og begrænses til processuelle forhold
og dokumentationskrav. DE finder videre, at der ikke bør fastsættes særregler for udbud
eller andre forhold, der kan øge de administrative omkostninger. N1 finder, at det vil mindske
uklarhed og usikkerhed, hvis der blev angivet en mulighed for at få forhåndsgodkendt
metoden for indkøb ved udbud.
Ministeriets bemærkninger:
Fordelingen af kompetence imellem ministeren og Forsyningstilsynet fastlægges i
lovgivningen. Udmøntningen af lovforslaget er i tråd med aftale om Et stærkt
Forsyningstilsyn fra oktober 2017, der bl.a. indebærer, at Forsyningstilsynet i højere grad
skal have ansvar for at udforme og implementere de tekniske regler på området inden for en
ramme, der fastsættes ved lov.
Lovbemærkningerne vurderes samlet set at understøtte en klar og
hensigtsmæssig opdeling mellem bemyndigelsen til henholdsvis ministeren og
Forsyningstilsynet. Ministeren fastsætter, hvilke metoder der inden for rammerne af den nye
§ 45 a, kan anvendes ved indkøb af elektricitet til dækning af
nettab,
og Forsyningstilsynet
fastsætter nærmere regler om udformningen af disse metoder. Der henvises desuden til
besvarelserne af tilsvarende spørgsmål i høringsnotatet til L67 af 30.oktober 2020.
Ministeriet finder, at bemærkningerne til lov om elforsynings § 45 a, stk., 2. pkt., allerede i
tilstrækkeligt omfang beskriver, hvordan Forsyningstilsynets udstedelse af nærmere regler
bør ske under behørigt hensyn til de administrative omkostninger for netvirksomhederne.
Lovbemærkningerne, jf. L 67 af 30. oktober 2020, lyder:
”Formålet med bemyndigelsen
er, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere
regler, der har til formål at sikre, at når netvirksomhederne konkret
anvender de metoder, som ministeren efter det foreslåede vil fastsætte
regler om, så vil det ske under konkurrenceprægede markedsforhold,
samtidigt med at de administrative omkostninger i forbindelse med
anvendelsen af metoden minimeres.”
Ministeriet bemærker, at en model, hvor Forsyningstilsynet forhåndsgodkender den enkelte
netvirksomheds metode for indkøb af elektricitet til dækning af nettab, er blevet fravalgt ud
fra en vurdering af de samlede administrative omkostninger hos myndigheder og
netvirksomheder. Ud fra disse kriterier vurderes den i bekendtgørelsen beskrevne løsning,
hvor Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om metoden for indkøb af elektricitet til
dækning af nettab, mere hensigtsmæssig.
3.4 Regler om markedsmæssighed
DI Energi mener, at elmarkedsdirektivets krav til indkøb af elektricitet til dækning
af nettab allerede er opfyldt, hvis netvirksomhederne foretager indkøbet efter
bestemmelserne i EFL § 46 om markedsmæssighed.
Side 9/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0010.png
DE anfører, at indkøb af el til dækning af netetab efter bekendtgørelsens § 17 og lov om
elforsynings § 45 a stk.2, 2. pkt., ikke efterfølgende bør gøres til genstand for en vurdering
efter EFL § 46 om markedsmæssighed.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er ikke enig i, at kravet om markedsmæssighed i sig selv sikrer opfyldelse
af elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 5, som DI Energi anfører. Der henvises til
begrundelsen og overvejelser til tilsvarende spørgsmål i høringsnotatet til L67 af 30.oktober
2020.
DEs bemærkninger om anvendelsen af EFL § 46 vedrørende netvirksomheders indkøb af el
til dækning af nettab, der er indkøbt efter bekendtgørelsens § 17 og lovforslagets nye
bestemmelse i EFL, § 45a, stk. 2, 2. pkt., giver ikke ministeriet anledning til at ændre ved
bekendtgørelsens § 17 på dette punkt. Dette spørgsmål blev behandlet ifm. lovforslaget,
hvorfor der henvises til lovforslagets bemærkninger og høringsnotat til lovforslaget.
3.5 Bekendtgørelsens ikrafttræden
DE, Konstant og N1 påpeger, at bekendtgørelsen med ikrafttræden 1. januar 2021 træder i
kraft et år før den nye lovhjemmel i lov om elforsynings § 45 a, som træder i kraft 1. januar
2022, og foreslår dette tilrettet. Det foreslås desuden at præcisere, at bekendtgørelse om
varetagelse af netvirksomhedsaktiviteters § 17 ikke finder anvendelse for aftaler indgået før
ikrafttræden den 1. januar /2022.
Ministeriets bemærkninger:
Angående høringssvarene vedrørende lovforslagets overgangsbestemmelse bemærkes, at
der ikke er tale om en bestemmelse, der fastsætter en senere ikrafttræden pr. 1. januar
2022. Det er derimod en bestemmelse, der nuancerer virkningstidspunktet for kravet om
netvirksomhedernes optræden som neutrale markedsformidlere ved anskaffelse af
elektricitet til dækning af nettab i overensstemmelse med gennemsigtige, ikke-
diskriminerende og markedsbaserede metode, jf. forslag til § 45 a i lov om elforsyning.
Herefter er udgangspunktet, at bestemmelsen har virkning for indkøb af elektricitet til
dækning af nettabet fra året 2022. Med denne periodeangivelse refereres derfor til
leveringsperioden og ikke tidspunktet for udbuddet eller indgåelse af aftalen til indkøb af
elektricitet til dækning af nettab. Dette indebærer, at kontrakter for indkøb af elektricitet til
dækning af nettab, der indgås efter et udbud i 2021 eller herefter for leveringsperioden 2022
og herefter, skal indgås i overensstemmelse med § 45 a i lov om elforsyning, og de regler
som der er fastsat til nærmere udmøntning heraf.
§ 45 a vil ikke gælde med tilbagevirkende kraft, hvorfor det er korrekt, at § 45 a i lov om
elforsyning og anvendelsen af udbudsmetoden som fastlagt i bekendtgørelsen ikke berører
aftaler om indkøb af nettab, der er indgået inden den 1. januar 2021. Endvidere indebærer
det senere virkningstidspunkt, at aftaler om indkøb af elektricitet til dækning af nettab, der er
indgået i 2021 for leveringsperioden 2021, ikke berøres af kravet om anvendelse af
udbudsmetoden. For at sikre fuld gennemsigtighed vedrørende disse forhold, er der indsat
relevante bestemmelser i bekendtgørelsen.
Side 10/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0011.png
4.
Ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser
4.1 Brug af fuldt integrerede netkomponenter
iEnergi og Vestas bemærker, at netvirksomheder fritages fra kravet om markedsgørelse af
ikke-frekvensrelaterede systembærende ydelser, hvis disse kan leveres af fuldt integrerede
netkomponenter. Der ytres en bekymring for, om netvirksomheder i tilstrækkeligt omfang vil
afprøve markedsanskaffelse af ikke-frekvensrelaterede systembærende ydelser, eller om
netvirksomhederne vil omgå kravet ved anskaffelse gennem fuldt integrerede
netkomponenter. iEnergi påpeger ligeledes, at den videre implementering af
bekendtgørelsens §18 om markedsgørelse af ikke-frekvensrelaterede systembærende
ydelser skal sikre afprøvning af de ydelser, som markedet kan levere for at møde elnettets
forskellige behov.
Ministeriets bemærkninger:
Elmarkedsdirektivet stiller ikke et krav om markedstest for ydelser, der leveres af fuldt
integrerede netkomponenter. Ligeledes vurderer ministeriet, at den økonomiske regulering af
netvirksomheden, der er indeholdt i §69 i lov om elforsyning og
indtægtsrammebekendtgørelsen, sikrer, at netvirksomheden har incitament til at anskaffe
ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser gennem markedsbaserede metoder, såfremt
dette vurderes omkostningseffektivt.
4.2 Krav om laveste pris
DE bemærker til §19, stk. 1, nr. 3, hvorefter netvirksomheden skal indgå aftale med den
markedsdeltager, der tilbyder den laveste pris for den pågældende ydelse, at bestemmelsen
bør slettes. Dette anses som nødvendigt for, at netvirksomheden kan indgå aftale med
bedste bud og derved også lægge vægt på andre forhold end prisen. N1 giver udtryk for en
lignende bekymring og finder, at bekendtgørelsen bør reflektere et fokus på totaløkonomi
Ministeriets bemærkninger:
Netvirksomheden fastsætter tekniske krav for aktørens deltagelse på markederne for
levering af ydelser jf. bekendtgørelsens 19, stk. 2. Såfremt en markedsaktør opfylder
fastsatte krav for deltagelse på markederne for levering af ydelser, bør netvirksomheden
indgå aftale med den markedsaktør, der tilbyder den laveste pris. Netvirksomheden bør
fastsætte tekniske krav for deltagelse i markedet så alle indkomne bud, der kan accepteres,
kan opfylde netvirksomhedens efterspurgte behov. I bekendtgørelsen er der tilføjet en
præcisering således, at § 19,
stk. 1, nr. 3 nu lyder: ”netvirksomheden indgår aftale med den
markedsdeltager, der tilbyder den laveste pris for den pågældende ydelse, og som lever op
til de tekniske krav,
som netvirksomheden fastsætter i medfør af stk. 2.”
4.3 Overgangsbestemmelse
N1 finder, at det ikke er realistisk for netvirksomhederne at nå at få fastsat en metode for
anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser inden 1. januar 2021, hvorfor
en overgangsbestemmelse efterspørges. På samme måde ønsker DE, at der fastsættes
overgangsbestemmelser således, at kravet i 18, stk.1, om anskaffelse af
ikkefrekvensrelaterede ydelser først finder anvendelse, når metoden efter § 19 er endeligt
godkendt at Forsyningstilsynet.
Side 11/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0012.png
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har ikke fundet det nødvendigt at fastsætte en overgangsbestemmelse, da det
ikke er et absolut krav, at netvirksomheder skal anskaffe ikkefrekvensrelaterede
systembærende ydelser umiddelbart efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse.
Netvirksomheder kan således bruge fuldt integrerede netkomponenter, indtil de ser et behov
for anskaffelse af ydelserne fra tredjemand.
5.
Fleksibilitetsydelser
5.1 Definitionen af fleksibilitetsydelser
iEnergi foreslår, at definitionen af fleksibilitetsydelser gøres bredere således, at den også
indbefatter handel med fleksibilitetsydelser på TSO-niveau.
Cerius/Radius mener, at definitionen af fleksibilitetsydelser bør gøres bredere, idet den også
bør omfatte tilfælde, hvor der sker en betaling for, at kunden erhverver sig en rettighed til
brug af nettet udover kun tilfælde, hvor kunden modtager betaling for at afgive en rettighed.
Desuden finder Cerius/Radius, at definitionen i højere grad bør afspejle, at der er et samspil
mellem anskaffelse af fleksibilitetsydelser og differentierede tariffer, der skal skabe
fleksibilitet, samt at definitionen ikke bør indeholde
sætningen: ”Ændringen kan i alle tilfælde
være udløst af enten markedsdeltageren, kunden eller netvirksomheden”, da de finder, at
fleksibilitetsydelser altid vil være udløst af netvirksomheden og vil være en aftale mellem
kunden og netvirksomheden.
N1 ønsker, at der er overensstemmelse mellem definitionen i lovforslaget og
bekendtgørelserne.
Ministeriets bemærkninger:
Bekendtgørelsen regulerer alene netvirksomheder, og det er derfor ikke fundet nødvendigt
–
i forhold til definitionen - at medtage overvejelser vedrørende elsystemansvarets og
transmissionsvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitet.
I forhold til Cerius/Radius’ bemærkning om, at definitionen ikke medtager tilfælde, hvor
der
sker en betaling for, at kunden erhverver sig en rettighed til brug af nettet, finder ministeriet,
at sådanne tilfælde ikke vil kunne karakteriseres som fleksibilitetsydelser, da fleksibiliteten
ikke er at betragte som en ydelse leveret af markedsdeltageren. Derfor medtages det ikke i
definitionen, men ministeriet medgiver, at en type aftaler af den art kan være et værktøj til at
minimere omkostninger grundet kapacitetsudfordringer i elnettet.
Ministeriet ser ikke, at definitionen af begrebet fleksibilitetsydelser er det rette sted at
forholde sig til forskellige værktøjer til anskaffelse af fleksibilitet, som Cerius/Radius
efterspørger. Definitionen har til formål at afklare, hvad der menes med fleksibilitetsydelser i
de bestemmelser i bekendtgørelsen, der gennemfører direktivets bestemmelser om
markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Det skal dog understreges, at ministeriet
forventer, at netvirksomhederne anskaffer fleksibilitet gennem forskellige værktøjer hertil,
dvs. ved hjælp af både differentierede tariffer og fleksibilitetsydelser, alt efter hvad der er
mest omkostningseffektivt og i elforbrugernes interesse.
Side 12/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0013.png
For så vidt angår Cerius/Radius’ bemærkning om,
at aftalen vil være mellem kunden og
netvirksomheden, og at ændringen i kundens belastning af nettet, som nærmere beskrevet i
definitionen, altid vil være udløst af netvirksomheden, anses det for unødvendigt at
indskrænke afgrænsningen af, hvornår noget er en fleksibilitetsydelse ved at kræve, at
ændringen altid skal være udløst af netvirksomheden. Eksempelvis kan man forestille sig, at
det er en aggregator, der udløser fleksibilitet hos slutkunden og sælger dette som ydelse til
netvirksomheden. I sætningen, som Cerius/Radius kommenterer på, ligger der således blot,
at selve handlingen med at afkoble eller forskyde elforbruget (eller produktionen) kan
udføres af de forskellige parter.
I forhold til N1 bemærkes det, at der ikke længere er indeholdt en bestemmelse, der
definerer begrebet fleksibilitetsydelse i lov om elforsyning. Sådan en definition var indeholdt i
høringsudgaven af forslaget til ændring af lov om elforsyning, jf. L 67 af 30. oktober 2020,
men den udgik som følge af høringen.
5.2 Fastsættelse af standardiserede markedsprodukter
Cerius/Radius kommenterer kravet i bekendtgørelsens § 23, stk. 1 om, at netvirksomheder i
videst muligt omfang i fællesskab skal fastsætte standardiserede markedsprodukter for
fleksibilitetsydelser samt vilkår for disse, som minimum på national plan. Cerius/Radius
finder, at der hermed skabes uklarhed om reglerne. Det skal være den enkelte
netvirksomhed, der står for ansvaret for anmeldelse af en metode for markedsbaseret
anskaffelse af fleksibilitet. På samme måde kan bekendtgørelsens § 25 om, at
energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger slettes, som
ifølge Cerius/Radius allerede er praksis. DE og iEnergi påpeger, at det er svært at forestille
sig, at det vil være relevant at udarbejde et standardiseret, generelt anvendeligt produkt med
én bestemt konfiguration af specifikationer, som kan dække hele landet og alle tænkelige
lokale nettekniske udfordringer og behov, hvorfor bestemmelsen bør holdes direktivnær, så
der skal udarbejdes standardiserede markedsprodukter ”hvor det er relevant”.
Ministeriets bemærkninger:
Det er korrekt, at netvirksomhederne vil anmelde hver deres metode for anskaffelse af
fleksibilitetsydelser efter ikkediskriminerende, gennemsigtige og markedsbaserede metoder.
Idet der imidlertid skabes særskilte procedurer i bekendtgørelsen, og muligheden for
udarbejdelsen af standardiserede vejledninger i elforsyningslovens § 73 b ikke finder
anvendelse, er det fundet hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse i bekendtgørelsens
§ 25, der spejler denne mulighed. Endvidere bemærkes det, at det er et direktivkrav, at
netvirksomhederne skal udarbejde standardiserede markedsprodukter for
fleksibilitetsydelser, som minimum på national plan. Derfor vil kravet bibeholdes, idet det
imidlertid vil blive formuleret direktivnært, som påpeget af DE og iEnergi således, at der skal
udarbejdes standardiserede markedsprodukter ”hvor det er relevant” og ikke i ”videst muligt
omfang”. Direktivets krav om fastsættelse, hvor relevant, af standardiserede
markedsprodukter, skal ses som led i at sikre så likvide markeder som muligt. Det
forudsættes, at der udarbejdes standardiserede markedsprodukter i fællesskab i de tilfælde,
hvor der er fundet anledning hertil.
5.3 Krav om laveste pris
DE bemærker til bekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at
netvirksomheden skal indgå en aftale med den markedsdeltager, som tilbyder den laveste
pris, at bestemmelsen bør præciseres således, at det fremgår, at der også lægges vægt på
Side 13/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0014.png
andre tildelingskriterier, herunder leveringsvilkår og ydelsesspecifikationer. N1 finder, at
forhold såsom kvalitet, nøjagtighed, responshastighed og sikkerhed også vil have indflydelse
på tildelingen, hvilket bør afspejles i § 23, stk. 1, nr. 3.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at netvirksomheden fastsætter specifikationer og vilkår for
standardiserede markedsprodukter for aktørers deltagelse på markeder for levering af
ydelserne. jf. § 23, stk. 2. Såfremt en markedsaktør opfylder de således fastsatte rammer,
bør netvirksomheden indgå aftale med den markedsaktør, der tilbyder den laveste pris. I
bekendtgørelsen er der tilføjet en præcisering således, at § 23 stk. 1, nr. 3 nu lyder:
”netvirksomheden
indgår aftale med den markedsdeltager, der tilbyder den laveste pris for
den pågældende ydelse, og som lever op til de specifikationer og de vilkår for
standardiserede markedsprodukter, som netvirksomheden fastsætter i medfør af stk. 2.”
5.4 Tariffer og geografisk prisdifferentiering
Cerius/Radius efterspørger en øget tydeliggørelse af samspillet mellem fleksibilitetsydelser
og differentierede tariffer og beder i den sammenhæng om bekræftelse af, at der ikke er et
hierarki mellem de forskellige værktøjer, som netvirksomhederne har til rådighed til at
aktivere fleksibilitet.
Cerius/Radius savner samtidig en overordnet rammesætning for, hvad der gælder omkring
muligheden for geografisk prisdifferentiering set i lyset af, at tarifferne ikke må differentieres
geografisk, mens at der lægges op til, at dette er tilfældet med hensyn til fleksibilitetsydelser.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan bekræfte, at der ikke er et egentlig hierarki for de værktøjer, der kan bruges
af netvirksomhederne til at opnå fleksibilitet. Værktøjerne bør tages i brug, hvor de er mest
hensigtsmæssige, og det er op til netvirksomhederne at foretage en vurdering af, i hvilke
tilfælde eksempelvis tariffer bør tages i brug og i hvilke tilfælde, der bør benyttes
fleksibilitetsydelser, såfremt Forsyningstilsynet har godkendt metoderne hertil. Det
bemærkes imidlertid, at anskaffelse af fleksibilitetsydelser som udgangspunkt skal ske efter
markedsbaserede metoder. Benyttelse af ikke-markedsbaserede metoder vil dog være
muligt, hvis Forsyningstilsynet har godkendt dette. Ifølge de almindelige bemærkninger
vedrørende netvirksomheders anskaffelse af fleksibilitetsydelser i forslaget til ændring af lov
om elforsyning, jf. L 67 af 30. oktober 2020, bør netvirksomhederne i disse tilfælde i deres
anmodninger om metodegodkendelse særlig redegøre for fremgangsmåden og dennes
nødvendighed. I forarbejderne bemærkes det endvidere, at Forsyningstilsynet vil have
metodefrihed i sin vurdering af netvirksomhedernes redegørelser herom. Det fremgår
yderligere, at Forsyningstilsynet kunne vurdere den anmeldte metodes
omkostningseffektivitet sammenlignet med en markedsbaseret anskaffelse. Herved vil
Forsyningstilsynet eksempelvis kunne inddrage hensyn til at sikre lavest mulige
forbrugerpriser på både kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en
omkostningseffektiv teknologiudvikling og omkostningseffektiv grøn omstilling.
For så vidt angår geografisk prisdifferentiering ser ministeriet ikke noget til hinder for, at
priserne fastsættes på et finere geografisk niveau, hvad angår fleksibilitetsydelser i forhold til
tarifferne. Metoderne for tarifferne må ifølge § 73 i Lov om elforsyning fortsat som
udgangspunkt ikke differentieres geografisk, mens denne begrænsning ikke gælder for
Side 14/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0015.png
metoderne til anskaffelse af fleksibilitetsydelser. De to værktøjer skal opgøres forskelligt i en
netvirksomheds regnskaber, som følge af den foreslåede ændring af
indtægtsrammebekendtgørelsen og holdes på den måde adskilt. Det skal understreges, at
standardiserede markedsprodukter for fleksibilitetsydelser skal anvendes hvor relevant, og at
fleksibilitetsydelserne i kraft af at skulle anskaffes på transparent, ikkediskriminerede og
markedsbaseret vis bør specificeres til så store geografiske områder som muligt for at sikre
mest mulig konkurrence og understøttelse af likviditeten i markedet.
5.5 Kriterier for markedsbaserede metoder og benyttelse af § 46 i elforsyningsloven
DE udbeder sig en bekræftelse på, at den samlede metode, der skal udarbejdes og
anmeldes af netvirksomhederne efter § 23 kan indeholde kriterier for anvendelsen af hhv.
markedsbaserede og ikke-markedsbaserede metoder, samt at bilaterale, markedsmæssige
aftaler vedr. levering af fleksibilitetsydelser indgået med aktører i overensstemmelse med
elforsyningslovens § 46 ligeledes kan udgøre et legitimt instrument til aktivering af
fleksibilitet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan bekræfte, at netvirksomhederne i deres metodeanmeldelser for
tilvejebringelse af fleksibilitet kan lade indgå metoder for anvendelse af hhv.
markedsbaserede og ikke-markedsbaserede anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Det vil dog i
alle tilfælde være op til Forsyningstilsynet at vurdere, hvorvidt disse metoder kan anvendes.
Ministeriet bemærker, at der ikke nødvendigvis skal være tale om en egentlig samlet
metode, sådan som det er formuleret i DEs spørgsmål. Det er således forudsat, at ikke-
markedsbaserede metoder for anskaffelse af fleksibilitetsydelser, dvs. metoder, der
indebærer fastsættelse af priser og betingelser, fx i tilfælde af afbrydelighedsaftaler mod
nedsat tilslutningsgebyr metodegodkendes i medfør af § 73 b, i lov om elforsyning, mens
metoder til markedsbaseret anskaffelse godkendes efter bekendtgørelsens bestemmelser. I
processuel henseende er der imidlertid ikke noget, som taler imod, at metodeanmeldelserne
for begge instrumenter sker samtidig.
Ministeriet vil lade spørgsmålet om, hvorvidt anvendelsen af aftaler efter § 46 kan udgøre
instrumenter til at aktivere fleksibilitet være op til Forsyningstilsynet, idet metoden vil skulle
godkendes af Forsyningstilsynet.
5.6 Overgangsbestemmelse
N1 finder, at det ikke er realistisk for netvirksomhederne at nå at få fastsat en metode for
anskaffelse af fleksibilitetsydelser inden 1. januar 2021, hvorfor en overgangsbestemmelse
efterspørges. På samme måde ønsker DE, at der fastsættes overgangsbestemmelser
således, at kravet i § 22, stk. 1, om anskaffelse af fleksibilitetsydelser først finder
anvendelse, når metoden efter § 23 er endeligt godkendt at Forsyningstilsynet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har ikke fundet det nødvendigt at fastsætte en overgangsbestemmelse, da det
ikke er et absolut krav, at netvirksomheder skal anskaffe fleksibilitetsydelser umiddelbart
efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse. I mellemtiden kan godkendte metoder for værktøjer til
at aktivere fleksibilitet tages i brug, såsom tidsdifferentierede tariffer og afbrydelighedsaftaler
med rabat på tilslutningsbidraget.
Side 15/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0016.png
6.
Energilageraktiviteter
DE fremfører, at de bemyndigelser, der pt. i lovforslaget er givet til Forsyningstilsynet bl.a.
vedrørende energilageraktiviteter, bør gives til ministeren og ikke til Forsyningstilsynet. DE
bemærker endvidere, at der ikke nødvendigvis skal være behov for indgivelse af en
begrundet ansøgning ift. godkendelse af fuldt integrerede netkomponenter, som altid vil
kunne ejes af en netvirksomhed, fx kondensatorer. Der bør i disse tilfælde være let adgang
til godkendelse.
Forsyningstilsynet bemærker ift. kravet om salg eller skrotning af en netvirksomheds
energilageranlæg, når Forsyningstilsynet har givet pålæg om udfasning af netvirksomhedens
energilageraktivitet, at der ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kunne overvejes en
yderligere option. Forsyningstilsynet mener således, at det kan overvejes, om det ikke vil
være tilstrækkeligt, at netvirksomheden frakobler sit energilageranlæg fra elnettet, indstiller
sin energilageraktivitet og adskiller anlægget således, at det ikke længere kan fungere som
et energilageranlæg.
N1 bemærker, at visse små batterilageranlæg ved transformerstationer vil kunne løse en del
mindre midlertidige spændingsproblemer. De vil ikke være omfattet af begrebet fuldt
integrerede netkomponenter. Udfordringen er, at der ikke vil være et marked for ydelsen.
Endvidere frygter N1, at netvirksomheders brug af fuldt integrerede netkomponenter vil blive
mindre grundet de omfangsrige bestemmelser vedrørende godkendelse og efterfølgende
krav om markedstests, som Forsyningstilsynet vil skulle gennemføre. Endvidere påpeges en
ulempe ved, at energilagerydelser købt i markedet vil blive klassificeret som
driftsomkostninger, hvorimod traditionelle investeringer i kabler behandles som
anlægsinvesteringer.
Vestas er uforstående overfor, hvorfor det i § 28, stk. 1, nr. 1, er et krav ifm.
Forsyningstilsynets evt. godkendelse af en netvirksomheds varetagelse af
energilageraktiviteter, at der er tale om energilageranlæg, der er fuldt integrerede
netkomponenter. De fremhæver endvidere, at det heller ikke er klart, hvad der definerer fuldt
integrerede netkomponenter. I forhold til betingelsen i § 28, stk.1, nr. 2, litra b om, at
energilageranlæg ikke anvendes til køb eller salg af elektricitet på elektricitetsmarkeder,
bemærker Vestas, at enhver form for lagring af elektricitet medfører en tilsvarende afladning,
som uundgåeligt vil have indflydelse på de frie markeder.
Ministeriets bemærkninger:
Ift. DEs høringssvar bemærkes det for der første, at det fremgår af bemærkningerne i L 67 af
30. oktober 2020, at bemyndigelserne til Forsyningstilsynet blevet vurderet som
hensigtsmæssig i lyset af, at elmarkedsdirektivet pålægger Forsyningstilsynet
godkendelseskompetence. Formålet med bemyndigelserne er at sikre gennemsigtige og
smidige processer ifm. disse godkendelser og dermed også administrative lettelser for
netvirksomhederne. Ift. DEs anden kommentar om godkendelse på baggrund af begrundede
ansøgninger medgives det, at der § 47 a, stk. 3, i lov om elforsyning er givet hjemmel til
Forsyningstilsynet til at fastsætte regler om godkendelse af typer af fuldt integrerede
netkomponenter. Der vil derfor ikke i alle tilfælde være brug for en begrundet ansøgning, og
den pågældende bestemmelse i bekendtgørelsen er ændret for at tage højde herfor.
Til Forsyningstilsynet bemærkes det, at elmarkedsdirektivets udgangspunkt er et forbud mod
netvirksomhedens ejerskab af energilageranlæg, hvorfor den alternative løsning, som
Forsyningstilsynet foreslår, ikke anses som mulig.
Side 16/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0017.png
Til N1 bemærker ministeriet, at ministeriet ikke anser det som udelukket, at de små batterier,
som N1 referer til vil kunne undtages fra forbuddet mod netvirksomheders ejerskab,
udvikling, forvaltning og drift af energilageranlæg under den undtagelsesoption, der er
indeholdt i bekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 2. Det er Forsyningstilsynet, der vil skulle
godkende dette. Det antages også, at Forsyningstilsynet vil bruge sin hjemmel til at
fastsætte regler om processuelle forhold, jf. § 47 a, stk. 3, i lov om elforsyning, til at fastsætte
smidige godkendelsesprocedurer. Det samme gælder ift. Forsyningstilsynets godkendelse af
netvirksomheders ejerskab, udvikling, forvaltning og drift af fuldt integrerede
netkomponenter, hvor Forsyningstilsynet vil have mulighed for at fastsætte regler om
godkendelse af typer af fuldt integrerede netkomponenter. Kravet om markedstests vil,
modsat N1’s opfattelse,
ikke finde anvendelse ift. fuldt integrerede netkomponenter.
Spørgsmålet om klassificeringen af energilagerydelser købt i markedet som
driftsomkostninger er behandlet i høringsnotatet vedrørende den reviderede
indtægtsrammebekendtgørelse.
Ift. Vestas’
høringssvar bemærkes det, at bestemmelserne i § 28, stk. 1, nr. 1 og nr. 2,
gennemfører de to undtagelsesoptioner, der er indeholdt i elmarkedsdirektivet og som enten
relaterer til energilageranlæg, der er fuldt integrerede netkomponenter eller til andre
energilageranlæg, hvor godkendelse forudsætter opfyldelse af en række betingelser, bl.a.
den betingelse i § 28, stk. 1, nr. 2, litra b, som Vestas henviser til.
Begrebet fuldt integrerede netkomponenter er defineret i bekendtgørelsens § 2, nr. 11.
Kravet i § 28, stk. 1, nr. 2, litra b om, at energilageranlægget ikke anvendes til køb eller salg
af elektricitet, har efter ministeriets vurdering til formål at sikre, at batterilageranlægget ikke
anvendes til andre formål end effektiv, pålidelig og sikker drift af netvirksomhedens
elforsyningsnet. Der er således en sammenhæng til den yderligere betingelse for
godkendelse, hvorefter der skal være tale om et batterilageranlæg, der er nødvendig for, at
netvirksomheden kan opfylde sin forpligtelse i medfør af sin bevilling til at drive
netvirksomhed til effektiv, pålidelig og sikker drift af sit elforsyningsnet, jf. bekendtgørelsens
§ 28, stk. 1, nr. 2, litra a. Når batterilageranlægget bruges til dette formål, anser ministeriet
opladningen af batteriet, der sker i forbindelse med batteriets operation, som nettab.
7.
Ladestanderaktiviteter
DE bakker op om de nye regler og finder det positivt, at det er nævnt i § 30, at
netvirksomheder kan eje ladestandere til egne elbiler. N1 finder afskæringen af
netvirksomheder fra varetagelsen af ladestanderaktiviteter fornuftig.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig DE og N1’s opbakning til reglerne om netvirksomhedernes
varetagelse af ladestanderaktiviteter.
8.
Netvirksomheders ledelsens erhvervsmæssige interesser
N1 finder bekendtgørelsens bestemmelse om en netvirksomheds ledelsens
erhvervsmæssige interesser fornuftig, men foreslår, at der indsættes en henvisning til
habilitetsbestemmelsen i lov om elforsynings § 45 for, at sammenhængen mellem
bestemmelserne kommer til udtryk.
Side 17/18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 164: Justerede bekendtgørelser som følge af lovforslag om implementering af EU’s elmarkedsdirektiv (L 67)
2324574_0018.png
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet finder ikke en sådan henvisning nødvendig. I indledningen til bekendtgørelsen er
der henvist til hjemmelsbestemmelsen i lov om elforsynings § 45, stk. 4.
Side 18/18