Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 163
Offentligt
Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme
I medfør af tekstanmærkning nr. XX ad XX.XX.XX 20XX til § 29.24.30.30 på finansloven for finansåret
2021 fastsættes:
Formål og anvendelsesområde
§ 1.
Energistyrelsen kan efter ansøgning fra en fjernvarmevirksomhed yde tilskud til investeringer i
eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme med henblik på at fortrænge eksisterende
varmeproduktion, som primært er baseret på kul, olie eller naturgas.
Stk. 2.
Tilskud kan ydes inden for den bevillingsmæssige ramme for 2021 afsat på finansloven. Forud for
en ansøgningsperiode, jf. § 7, offentliggør Energistyrelsen en beløbsmæssig ramme for ansøgningsperioden
på Energistyrelsens hjemmeside.
Stk. 3.
Tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme udgør statsstøtte i
medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er
anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den
generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s. 1, og administreres i
overensstemmelse hermed.
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Arbejdets påbegyndelse: Påbegyndelsen af etablerings- eller anlægsarbejdet i forbindelse med
investeringsprojektet, det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre
forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først, jf. den generelle
gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.
2) Eldrevet varmepumpe: Et varmepumpeanlæg der drives af én eller flere elmotorer og benytter
termiske vedvarende energikilder, herunder luft, grundvand, havvand, spildevand mv., eller
overskudsvarme til opvarmning af vand til brug i fjernvarmevirksomhedens forsyning.
3) Effektiv fjernvarme: Fjernvarmesystem, der anvender mindst 50 procent vedvarende energi, 50
procent spildvarme, 75 procent kraftvarme eller 50 procent af en kombination af sådan energi og
varme. Definitionen omfatter varmeproduktionsanlæg og det net med tilknyttede faciliteter, der er
nødvendigt for at distribuere varme fra produktionsenhederne til kundens lokaler.
4) Fjernvarmevirksomhed: Virksomhed, der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg, omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning.
5) Referenceanlæg: Investering i et varmeproduktionsanlæg, som kunne være foretaget i stedet for
investeringen i en eldreven varmepumpe, herunder f.eks. nyetablering af en gaskedel.
6) Krav om tilbagebetaling af støtte: Støtte som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse eller
beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, og som derfor skal tilbagebetales.
7) Kriseramt: Som defineret i artikel 2, nr. 18, i den generelle gruppefritagelsesforordning.
8) Modtagergruppe: Hvilken type tilskudsmodtager fjernvarmevirksomheden er. Som defineret i
vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Fjernvarmevirksomheden kan være én af følgende:
a) Modtagergruppe 1: Stat.
b) Modtagergruppe 2: Kommune og regioner
omfatter alle kommuner og regioner samt
alle kommunale henholdsvis regionale organisationer og selskaber mv., herunder
kommunale fællesskaber oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse.
c) Modtagergruppe 3: Store og mellemstore fjernvarmevirksomheder der falder uden for
modtagergruppe 1 og 2, beskæftiger 50 eller flere årsværk og hvis årlige omsætning
og/eller årlige samlede balance overstiger 10 mio. EUR.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 163: Udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme (etableringsstøtten)
d) Modtagergruppe 4: Alle fjernvarmevirksomheder der falder uden for modtagergruppe 1, 2
og 3.
9) Projektets afslutning: Når projektet er gennemført, som forudsat i tilsagnet.
10) Revisionsinstruks: Energistyrelsens revisionsinstruks, der fremsendes til tilsagnsmodtager på
tilsagnstidspunktet.
Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet
§ 3.
Energistyrelsen kan yde støtte til installation af eldrevne varmepumper, jf. § 1, med op til 15 procent
af de støtteberettigede omkostninger. Støtten kan maksimalt udgøre 5 mio. kr. pr. virksomhed. Der kan kun
ydes støtte til nyetablering af varmepumper, jf. stk. 2.
Stk. 2.
De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der er direkte
nødvendige for etableringen af eldrevne varmepumper og kan bl.a. omfatte:
1) anskaffelse af eldreven varmepumpe og øvrige nødvendige anlægskomponenter og lignende,
2) miljøundersøgelser (vurdering af virkninger på miljøet),
3) entreprenørydelser og installation, og
4) nødvendigt følgearbejde.
Stk. 3.
Vedrører projektet etablering af eldrevne varmepumper, der anvender overskudsvarme som
varmekilde, skal de støtteberettigede omkostninger modregnes de forventede omkostninger for etablering af
et referenceanlæg.
Stk. 4.
Vedrører projektet etablering af nye eldrevne varmepumper, der anvender vedvarende energi som
varmekilde, fastsættes de støtteberettigede omkostninger på følgende måde:
a) Har ansøger oprindeligt ikke planlagt at foretage investeringer eller udvidelse af eksisterende anlæg,
skal de omkostninger for den del af den eldrevne varmepumpe, der ikke er energi fra en vedvarende
energikilde, modregnes.
b) Har ansøger et ønske om at etablere en ny eldreven varmepumpe i stedet for at foretage en ellers
planlagt renovering, optimering, udvidelse mv. af et eksisterende anlæg, foretages der modregning, jf.
metoden i litra a, samt modregning af de forventede omkostninger til den oprindeligt planlagte
renovering, optimering mv.
Stk. 5.
Omkostningerne opgøres eksklusiv merværdiafgifter (moms), som ikke bæres endeligt af
tilskudsmodtager. Ved opgørelse af de støtteberettigede omkostninger modregnes opnåede eller forventede
tilbagekrediteringer, rabatter eller lignende.
Stk. 6.
De støtteberettigede omkostninger kan ikke omfatte bl.a.
1) arbejde, som udføres af indehavere eller ansatte i den fjernvarmevirksomhed, der modtager tilskud,
med mindre særlige forhold taler herfor, eller
2) omkostninger, som er afholdt, inden Energistyrelsen har givet tilsagn om tilskud, jf. § 2, nr. 1. Dette
inkluderer nødvendige forarbejder og omkostninger relateret til udarbejdelse af tilskudsansøgningen.
Stk. 7.
Vedrører et projekt både støtteberettigede og ikke-støtteberettigede omkostninger, kan
Energistyrelsen kun yde tilskud i forhold til den forholdsmæssige del af de samlede omkostninger, der udgør
de støtteberettigede omkostninger.
Stk. 8.
Det er muligt at kombinere tilskuddet med andre støtteordninger forudsat, at betingelserne i artikel
8 i den generelle gruppefritagelsesforordning er overholdt.
Tilsagn om tilskud
§ 4.
Energistyrelsen kan efter ansøgning meddele tilsagn om tilskud. Tilskudsgrundlaget opgøres på
baggrund af de støtteberettigede omkostninger, jf. § 3.
§ 5.
Det er en betingelse for at få tilsagn om tilskud, at
1) der etableres en eldreven varmepumpe til produktion af fjernvarme,
2) projektet teknisk kan gennemføres,
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 163: Udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme (etableringsstøtten)
3) fjernvarmevirksomheden har den tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre projektet,
4) fjernvarmevirksomheden afholder omkostningerne til varmepumpen,
5) det ved beregninger eller lignende kan dokumenteres, at minimum 50 procent af
a. fjernvarmevirksomhedens varmeproduktion på ansøgningstidspunktet er baseret på kul, olie eller
naturgas, og
b. anlæggets varmeproduktion, jf. § 3, stk. 1, fortrænger varmeproduktion baseret på kul, olie eller
naturgas,
6) der ikke er ansøgt om projektgodkendelse i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om
godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg inden modtagelsen af skriftligt tilsagn
om tilskud,
7) investeringen ikke ville blive gennemført uden tilskud, jf. § 4,
8) projektet har en forventet gennemførselstid på maksimalt 3 år fra modtagelsen af tilsagn om tilskud til
projektets afslutning,
9) arbejdet ikke er påbegyndt, jf. § 2, nr. 1, inden opnåelse af tilsagn om tilskud.
10) fjernvarmevirksomheden ikke er forpligtet til at gennemføre projektet efter anden lovgivning,
herunder projekter der sikrer, at fjernvarmevirksomheden efterkommer EU-standarder, der allerede er
vedtaget, selv hvis de ikke er trådt i kraft.
11) Fjernvarmevirksomheden må ikke være kriseramt, jf. § 2, nr. 6, og afgiver tro- og loveerklæring
herom, jf. dog stk. 3, og
12) fjernvarmevirksomheden har efterkommet ethvert eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte, jf. § 2,
nr. 5, og skal afgive tro- og loveerklæring herom.
Stk. 2.
Vedrører projektet eldrevne varmepumper, der anvender overskudsvarme som varmekilde, er det
yderligere en betingelse for tilsagn om tilskud, at det samlede fjernvarmesystem enten inden eller efter
installationen udgør effektivt fjernvarme, jf. § 2, nr. 3.
Stk. 3.
Fjernvarmevirksomheder, der er blevet kriseramt i perioden fra den 1. januar 2020 og til den 30.
juni 2021 er undtaget fra stk. 1, nr. 11.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår for tilsagn om tilskud.
Ansøgning om tilsagn om tilskud
§ 6.
Tilskudsberettigede virksomheder kan søge om tilsagn om tilskud. Ansøgningen om tilsagn om
tilskud indsendes via ansøgningsportal på Energistyrelsens hjemmeside.
Stk. 2.
Ansøgningen skal indeholde:
1) et ansøgningsskema, som er udfyldt fyldestgørende,
2) dokumentation for ansøgers tegningsret,
3) fjernvarmevirksomhedens navn, og angivelse af modtagergruppe, jf. § 2, nr. 7,
4) en projektbeskrivelse, der blandt andet omfatter en redegørelse for projektets planlægningsstadium,
herunder beregninger eller lignende, der viser varmekildens kapacitet og rådighed over året, projektets
beliggenhed, den fysiske placering af varmepumpen, evt. rørføring og underføringer, m.v.,
5) det eksisterende anlægs forventede levetid, brændsel samt eventuel planlagt renovering eller
levetidsforlængelser,
6) et projektbudget vedlagt indhentede tilbud eller lignende dokumentation for omkostningerne, herunder
en opgørelse af de støtteberettigede omkostninger og oplysninger om eventuelle forventede
tilbagekrediteringer, rabatter og lignende,
7) en tidsplan for projektets gennemførelse, herunder start- og slutdato, med en maksimal periode på 3 år
fra modtagelsen af tilsagn om tilskud,
8) dokumentation for oplysningerne i ansøgningen og andre oplysninger til brug for ansøgningens
behandling,
9) oplysninger om støtte modtaget under andre ordninger, og
10) eventuelt andre oplysninger, som kan have betydning for Energistyrelsens vurdering af ansøgningen.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 163: Udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme (etableringsstøtten)
Stk. 3.
Vedrører det ansøgte projekt eldrevne varmepumper, der anvender overskudsvarme som
varmekilde, skal ansøgningen tillige indeholde dokumentation for det samlede fjernvarmesystems
energisammensætning.
Stk. 4.
Ansøger er forpligtet til, så snart det er indtruffet eller fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren
bliver bekendt med det, at informere Energistyrelsen om ethvert forhold,
1) der har betydning for retten til at opnå tilsagn om tilskud, jf. § 5,
2) der har betydning for retten til at modtage tilskud samt for fastsættelsen af størrelsen og varigheden af
tilskuddet, herunder såfremt fjernvarmevirksomheden opnår anden støtte til dækning af de samme
støtteberettigede omkostninger.
Stk. 5.
Energistyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
§
7
.
Ansøgningsrunder og -frister offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside og på Statens-
tilskudspuljer.dk.
§ 8.
Energistyrelsen vurderer på baggrund af oplysningerne i de indkomne ansøgninger, om der kan
meddeles tilsagn om tilskud til investeringen efter § 5.
§ 9.
Energistyrelsen foretager en prioritering af de tilskudsberettigede ansøgninger for hver
ansøgningsperiode, jf. § 7, hvis det ikke er muligt at imødekomme alle tilskudsberettigede ansøgninger inden
for den på finansloven afsatte bevillingsramme.
Stk. 2.
Energistyrelsen prioriterer de tilskudsberettigede ansøgninger, hvor projektet har den laveste
1) støttesum i kroner/MW, og
2) ansøgte støtteintensitet opgjort som støttens andel af de samlede støtteberettigede omkostninger i
procent
.
§ 10.
Energistyrelsen vurderer tilskudsgrundlaget på baggrund af de i ansøgningen opgjorte
støtteberettigede omkostninger, jf. § 3.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan nedsætte tilskudsgrundlaget i forhold til det i ansøgningen angivne grundlag,
bl.a. hvis
1) de oplyste omkostninger vurderes at være sat for højt,
2) der er medtaget omkostninger af et urimeligt omfang,
3) der er medtaget omkostninger, som skønnes at omfatte aktiviteter uden betydning for projektet, eller
4) der ikke er sket modregning af forventede tilbagekrediteringer, rabatter eller lignende, jf. § 3, stk. 5.
Udbetaling af tilskud
§ 11.
En samlet anmodning om udbetaling vedrørende hele tilskudsbeløbet skal indsendes til
Energistyrelsen senest 90 dage efter projektets afslutning, jf. dog § 13, stk. 1.
Stk. 2.
Anmodningen skal indsendes via en ansøgningsportal, på Energistyrelsens hjemmeside.
Stk. 3.
Udbetaling af tilskud er betinget af, at
1) projektet er gennemført som anført i tilsagnet om tilskud, jf. § 4.
2) betingelser for tilsagnet om tilskud og øvrige fastsatte vilkår er opfyldt,
3) fjernvarmevirksomheden fremsender en slutrapport og et projektregnskab,
4) fjernvarmevirksomheder i modtagergruppe 2 eller 3, jf. § 2, nr. 7, litra b eller c, fremsender en:
a. ledelseserklæring ledsaget af en liste over regnskabsbilagene, såfremt tilsagnet om tilskud er
på 1 mio. kr. og derunder, eller
b. fremsender en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, jf. Energistyrelsens
revisionsinstruks, såfremt tilsagnet om tilskud er over 1 mio. kr.
5) fjernvarmevirksomheder i modtagergruppe 4, jf. § 2, nr. 7, litra d, fremsender ledelseserklæring
a. ledsaget af en liste over regnskabsbilagene, såfremt tilsagnet om tilskud er på 250.000 kr. og
derunder, eller
b. revisorerklæring og et revisionsprotokollat, jf. Energistyrelsens revisorinstruks, såfremt
tilsagnet om tilskud er over 250.000 kr.,
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 163: Udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme (etableringsstøtten)
6) fjernvarmevirksomheden indsender fyldestgørende udbetalingsanmodning, opgørelse over betalte
støtteberettigede omkostninger, og dokumentation herfor, samt slutrapport,
7) tilskudsberettigede aktiviteter kun udføres eller leveres af momsregistrerede virksomheder, jf. dog stk.
4,
8) de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder til det tilskudsberettigede projekt er indhentet,
9) fjernvarmevirksomheden har efterkommet ethvert eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte, jf. § 2,
nr. 5, og
10) fjernvarmevirksomheden årligt har fremsendt statusrapport.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan fravige betingelsen i stk. 3, nr. 9, når de tilskudsberettigede aktiviteter er
momsfritaget i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven).
Stk. 5.
Tilskuddet udbetales, når Energistyrelsen har vurderet, om det færdige projekt opfylder det i
tilsagnet om tilskud anførte, herunder eventuelle tilknyttede vilkår.
§ 12.
Det endelige tilskud beregnes på baggrund af faktisk afholdte og betalte støtteberettigede
omkostninger.
Stk. 2.
Er de faktisk afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger lavere end det i tilsagnet om tilskud
opgjorte tilskudsgrundlag, jf. § 10, nedjusteres tilskuddet således, at støtteintensiteten svarer til de faktiske
afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger.
Stk. 3.
Er de faktisk afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger højere end det i tilsagnet om tilskud
opgjorte tilskudsgrundlag, jf. § 10, fastholdes tilskuddet således, at støttebeløbet svarer til det i tilsagnet om
tilskud anførte.
§ 13.
Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning forlænge fristen for afslutning af projektet,
jf. § 5, nr. 8. Ansøgning om forlængelse skal indsendes senest 4 uger før fristen for afslutning af projektet.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at tilskud vedrørende omkostninger
til udførte aktiviteter udbetales helt eller delvist, selv om ansøger ikke har gennemført projektet, som
forudsat i tilsagnet om tilskud. Ved vurderingen af anmodningen lægges vægt på, at projektet i det
væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, at væsentlige dele af projektet er gennemført,
eller at en fuldstændig gennemførelse ville være forbundet med betydelige vanskeligheder.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig anmodning tillade, at en ny tilskudsberettiget ejer eller
driftsansvarlig indtræder i et allerede meddelt tilsagn om tilskud i stedet for den oprindelige
tilsagnsmodtager, også selvom projektet er påbegyndt. Anmodningen skal være underskrevet af såvel
overdrager og erhverver af virksomheder, som projektet tilhører.
§ 14.
Tilskudsmodtager skal fremlægge dokumentation for betaling af udgift, som følger af
regnskabsbilag.
Stk. 2.
Tilskudsmodtager skal påføre regnskabsbilagene følgende oplysninger:
1) Navn på fjernvarmevirksomhed, hvilket CVR-nummer, og hvilken adresse arbejdet vedrører.
2) Hvilken aktivitet, der er udført i det støtteberettigede projekt.
3) Fakturadato.
4) Start- og slutdato for projektet.
5) Den udførende virksomheds CVR-nummer.
Stk. 3.
Dækker et regnskabsbilag både over tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede aktiviteter, skal
det fremgå hvilke dele af regnskabsbilaget, der vedrører henholdsvis de tilskudsberettigede og de ikke-
tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan altid forlange at få originale regnskabsbilag forevist.
§ 15.
Tilskuddet udbetales til tilskudsmodtagers NemKonto.
Bortfald, annullering og tilbagebetaling af tilskud
§ 16.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om helt eller delvist bortfald eller annullering af tilsagn om
tilskud og hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, hvis
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 163: Udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme (etableringsstøtten)
1) fjernvarmevirksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet
oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2) betingelserne for tilsagn om tilskud eller udbetaling ikke er opfyldt,
3) projektet ikke er gennemført som forudsat i tilsagnet om tilskud, eller den i tilsagnet om tilskud
fastsatte frist er overskredet, jf. dog § 13,
4) den fastsatte frist for projektets gennemførelse i tilsagnet om tilskud og indsendelse af
udbetalingsansøgning overskrides,
5) arbejdet er påbegyndt inden opnåelse af tilsagn om tilskud, jf. § 2, nr. 1,
6) fjernvarmevirksomheden ikke opfylder de for tilskuddet øvrige nærmere fastsatte vilkår,
7) fjernvarmevirksomheden undlader at afgive oplysninger, der har betydning for udbetaling af
tilskuddet, på anmodning fra Energistyrelsen, eller
8) tildeling af tilskud er i strid med den generelle gruppefritagelsesforordning.
Stk. 2.
Tilbagebetaling af tilskud skal ske senest 14 dage efter påkrav. Tilbagebetales det skyldige beløb
ikke, tillægges renter efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i § 5 i lov om renter og andre
forhold ved forsinket betaling. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Kontrol
§ 17.
Energistyrelsen kan foretage regnskabsmæssig stikprøvekontrol af ansøgninger om udbetalinger og
afsluttede sager om tilskud.
Stk. 2.
Enhver, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning fra
Energistyrelsen at afgive enhver oplysning, der har betydning for Energistyrelsens kontrol med, at de
fastsatte vilkår overholdes.
Klage
§ 18.
Energistyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til klima-, energi- og
forsyningsministeren inden 4 uger fra meddelelse om afgørelser.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til denne bekendtgørelse kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 19.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. marts 2021.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den xx. xx 2021
Dan Jørgensen
/ Martin Hansen