Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 162
Offentligt
2324394_0001.png
Lovtidende A
2020
30. november 2020.
Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
1)
I medfør af § 3, stk. 10 og 11, § 3 a, § 3 b, stk. 2-6, §
4, stk. 1, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 8, stk. 2 og § 9, stk. 1
og 2, i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion
af drivhusgasser (biobrændstofloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 122 af 10. februar 2020, som ændret ved lov nr. 1568 af
27. december 2019 og L 97, fastsættes efter bemyndigelse
i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25.
oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
Ved VE-direktiv i denne bekendtgørelse forstås Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om
ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16). Ved
brændstofkvalitetsdirektivet i denne bekendtgørelse forstås
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF om æn‐
dring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationer‐
ne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en
mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af
drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF
for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyt‐
tes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse
af direktiv 93/12/EØF (EU-Tidende 2009 nr. 16).
§ 2.
Ved et areal med høj biodiversitetsværdi forstås et
areal, som havde en af følgende statusser i januar 2008 eller
derefter, uanset om arealet stadig har denne status:
1) Primærskov og andre træbevoksede arealer, det vil sige
skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehø‐
rende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på
menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer
ikke er forstyrret i væsentlig grad.
2) Følgende områder, jf. dog stk. 2:
a) der ved lov har fået status som, eller af den relevan‐
te kompetente myndighed er udlagt som, naturbe‐
skyttelsesområde, eller
b) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelses‐
truede økosystemer eller arter, der er anerkendt
i internationale aftaler eller er medtaget på lister
udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller
Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet
disse områder dog skal være anerkendt af Kommis‐
sionen.
3) Græsarealer med høj biodiversitet, som er:
a) naturlige, det vil sige græsarealer, der ville forblive
græsarealer uden menneskelig intervention, og som
opretholder den naturlige artssammensætning og de
økologiske kendetegn og processer, eller
b) ikke-naturlige, det vil sige græsarealer, der ville
ophøre med at være græsarealer uden menneskelig
intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte,
medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt
at høste råmaterialet for at bevare deres status som
græsarealer.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 2 finder ikke anvendelse, såfremt det
dokumenteres, at produktionen af råmateriale til brug for
produktion af biobrændstoffer ikke har forstyrret området.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
1)
Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.
november 2008 om affald og om ophævelse af visse
direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). Stoffer,
1)
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie
og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende
2015, nr. L 239, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår
specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og
om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og
om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU
af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2015/652/EU af 20. april 2015
om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie, EU-Tidende 2015, nr. L 107, side 26, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
DB000223
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2020-12217
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
2
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med
henblik på at opfylde denne definition, er ikke omfat‐
tet af denne definition.
Avancerede biobrændstoffer: Biobrændstoffer, der er
fremstillet af råprodukter, og andre brændstoffer, der
er anført i bilag 1, del A, i lov om bæredygtige bio‐
brændstoffer og om reduktion af drivhusgasser.
Biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændrin‐
ger i arealanvendelsen: Biobrændstoffer, hvis råpro‐
dukter er fremstillet under ordninger, der begrænser
forskydning af produktion til andre formål end til
fremstilling af biobrændstoffer, og som er fremstillet
i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrænd‐
stoffer fastsat i artikel 7b i brændstofkvalitetsdirekti‐
vet.
Biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav
risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen: Bio‐
brændstoffer og flydende biobrændsler, hvis råpro‐
dukter er fremstillet under ordninger, der begrænser
forskydning af produktion til andre formål end til
fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrænd‐
sler, og som er fremstillet i henhold til bæredygtig‐
hedskriterierne for biobrændstoffer og flydende bio‐
brændsler, der er fastsat i §§ 5-11.
Celluloseholdigt nonfood-materiale: Råprodukter, der
hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og
som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk
materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og
foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og
skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt
stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs,
kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrø‐
der), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare-
og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier,
sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald.
Faktisk værdi: Den besparelse i drivhusgasemissionen
på visse eller samtlige trin i en specifik proces til pro‐
duktion af biobrændstof beregnet i overensstemmelse
med den metodologi, der er fastlagt i bilag 2, del C.
Lignocellulosisk materiale: Materiale bestående af
lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse
fra skove, træede energiafgrøder og skovbaserede in‐
dustrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt
affald.
Restprodukt fra forarbejdning: Et stof, som ikke er det
slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte
formål med produktionsprocessen; det er ikke det pri‐
mære mål for produktionsprocessen, og processen er
ikke bevidst ændret for at producere det.
Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og
skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af
landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter
ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer el‐
ler tilknyttet forarbejdning.
Standardværdi: En værdi der bygger på en typisk
værdi ved anvendelsen af forudbestemte faktorer, og
som under omstændigheder, der specificeres i denne
11)
12)
13)
bekendtgørelse, kan anvendes i stedet for en faktisk
værdi.
Stivelsesrige afgrøder: Afgrøder, der hovedsagelig
omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele
planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og
knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok
og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia).
Typisk værdi: Et skøn over den repræsentative bespa‐
relse i drivhusgasemissionen for en bestemt produkti‐
onsvej for biobrændstoffer.
Vedvarende flydende eller gasformige transport‐
brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse:
Flydende eller gasformige brændstoffer undtagen bio‐
brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre
vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges
inden for transport.
Kapitel 2
Bæredygtighedskriterier
§ 4.
Råmaterialer til biobrændstoffer, der anvendes til at
udvikle energi kan, uanset dyrkningssted, kun indgå til op‐
fyldelse af en virksomheds forpligtelse efter biobrændstoflo‐
vens § 3, stk. 1-3, såfremt de opfylder bæredygtighedskrite‐
rierne i §§ 5-10.
§ 5.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendel‐
se af biobrændstoffer, skal være på mindst 35 pct. frem til
den 31. december 2017 og på mindst 50 pct. fra den 1.
januar 2018.
Stk. 2.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anven‐
delse af biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som
sættes i drift efter den 5. oktober 2015, skal være mindst
60 pct. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske
produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler har
fundet sted.
Stk. 3.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af
anvendelse af biobrændstoffer skal beregnes i overensstem‐
melse med bilag 1, nr. 1.
§ 6.
Biobrændstoffer, kan kun indgå til opfyldelse af en
virksomheds forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk.
1-3, såfremt de ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal
med høj biodiversitetsværdi.
§ 7.
Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en
virksomheds forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk.
1-3, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort
kulstoflager, det vil sige arealer, der havde en af følgende
statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne
status:
1) vådområder, det vil sige arealer, der permanent eller i
en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmæt‐
tede,
2) sammenhængende skovarealer, det vil sige arealer på
over en hektar bevokset med træer af en højde på over
fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst
30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på
lokaliteten, eller
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
3
arealer på over en hektar bevokset med træer af en
højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad
på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå
disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumen‐
teres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er
således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag
2, del C, vil opfylde betingelserne i § 4.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis arealet på det
tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme
status som i januar 2008.
§ 8.
Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en
virksomheds forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk.
1-3, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var
tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumente‐
res, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer
afvanding af hidtil udrænet jord.
§ 9.
Landbrugsråvarer, der dyrkes i EU og anvendes
til produktion af biobrændstoffer, og som skal indgå til op‐
fyldelse af en virksomheds forpligtelse efter biobrændstof‐
lovens § 3, stk. 1-3, skal fremstilles i overensstemmelse
med kravene og standarderne i bestemmelserne under over‐
skriften »Miljø« i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådets
forordning 73/2009/EF af 19. januar 2009 om fælles regler
for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte
til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger
for landbrugere og i overensstemmelse med de mindstekrav
til god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i
henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.
§ 10.
Biobrændstoffer kan kun indgå til opfyldelse af en
virksomheds forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk.
1-3, såfremt de ikke fremstilles af palmeolie med høj risiko
for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er
konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind
på arealer med stort kulstoflager.
Stk. 2.
Råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer
i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betyde‐
lig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort
kulstoflager, fastsættes efter kriterier i EU-Kommissionens
delegerede forordning 2019/807/EU af 13. marts 2019 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2018/2001/EU for så vidt angår fastsættelse af råproduk‐
ter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendel‐
sen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af
produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og
certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i
arealanvendelsen.
§ 11.
Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og
restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur,
fiskeri og skovbrug, skal alene opfylde bæredygtighedskri‐
terierne i § 5 for at kunne medvirke til opfyldelse af en
virksomheds forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk.
1-3.
3)
Kapitel 3
Kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne
§ 12.
En virksomhed skal årligt og inden den 1. april
indsende en dokumenteret rapport til Energistyrelsen, der
skal indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden det
foregående år har opfyldt virksomhedens forpligtelse efter
biobrændstoflovens § 3, stk. 1 og 3, herunder om opfyldelse
af forpligtelsesprocent og bæredygtighedskriterier, og hvor‐
vidt virksomheden har indgået aftale om opfyldelse i anden
virksomhed, jf. biobrændstoflovens § 3, stk. 8. Rapporten
skal første gang indsendes i 2011.
Stk. 2.
Såfremt virksomheden har anvendt biobrændstof
omfattet af biobrændstoflovens § 3, stk. 4 til opfyldelse af
sin forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk. 1, skal
mængden af de anvendte biobrændstoffer fremgå af rappor‐
ten, ligesom der skal vedlægges dokumentation for, at bio‐
brændstofferne er omfattet af biobrændstoflovens § 3, stk. 4.
Stk. 3.
Virksomheden skal hvor det er muligt anvende de
opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bilag 2. Såfremt virk‐
somheden ikke kan anvende de i bilaget nævnte opgørelses‐
metoder skal dette, samt valg af anden opgørelsesmetode,
begrundes udførligt.
§ 13.
For at biobrændstoffer kan indgå til opfyldelse af
virksomhedens forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3,
stk. 1, skal virksomheden dokumentere, at den opfylder
bæredygtighedskriterierne i §§ 5-10. Til dette formål skal
virksomheden anvende et massebalancesystem, der:
1) tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer
med forskellige bæredygtighedskarakteristika blandes,
2) kræver, at oplysninger om bæredygtighedskarakteri‐
stikaene og de i nummer 1 nævnte partiers størrelse
forbliver knyttet til blandingen og
3) fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud
af blandingen, beskrives som havende de samme bæ‐
redygtighedskarakteristika i de samme mængder som
summen af alle partier, der tilføres blandingen.
§ 14.
Virksomheden skal dokumentere, at der er etableret
en uafhængig kontrol, og skal sørge for en tilstrækkelig
standard for den uafhængige kontrol af de oplysninger de
forelægger for Energistyrelsen. Virksomheden skal endvide‐
re stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysninger‐
ne til rådighed for Energistyrelsen.
§ 15.
Oplysninger og dokumentation afgivet i henhold
til §§ 12-14 skal udarbejdes, og eventuelt suppleres, i over‐
ensstemmelse med de krav, som Energistyrelsen har fastsat
i Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for bio‐
brændstoffers bæredygtighed.
§ 16.
I det omfang Fællesskabet har indgået aftaler med
tredjelande i henhold til VE-direktivets art. 18, stk. 4, og
Kommissionen har besluttet at disse aftaler godtgør, at bio‐
brændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer dyrket i dis‐
se lande overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier
i direktivets artikel 17, og virksomheden fremlægger doku‐
mentation for, at deres biobrændstof er omfattet af en sådan
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
4
aftale, finder §§ 12-14 ikke anvendelse for så vidt angår
dokumentation for biobrændstoffernes bæredygtighed.
§ 17.
I det omfang Kommissionen har besluttet, at frivil‐
lige ordninger i henhold til VE-direktivets art. 18, stk. 4
indeholder nøjagtige data om bæredygtighedskriterier, der
overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier i direkti‐
vets artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation
for, at deres biobrændstof er omfattet af en sådan ordning
finder §§ 12-14 ikke anvendelse for så vidt angår dokumen‐
tation for biobrændstoffernes bæredygtighed.
Kapitel 4
Klageadgang
§ 18.
Afgørelse truffet af Energistyrelsen i henhold til
denne bekendtgørelse kan ikke påklages klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Kapitel 5
Straf
§ 19.
Med bøde straffes virksomheder, der overtræder § 5,
stk. 1 eller 2, § 12, stk. 1, eller § 13.
Stk. 2.
Med bøde straffes virksomheder, der angiver urig‐
tige oplysninger efter § 12, stk. 2.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 20.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1625 af 27. december 2019 om
biobrændstoffers bæredygtighed m.v. ophæves.
Energistyrelsen, den 30. november 2020
Janni Torp Kjærgaard
/ Lisbet Ølgaard
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
5
Bilag 1
Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer - VE-direktivets artikel 19
Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og flydende biobrændsler
1) Besparelsen i drivhusgasemissionen i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer og flydende
biobrændsler beregnes med henblik på § 4 på følgende måde:
a) hvor en standardværdi for besparelse i drivhusgasemissionen for den pågældende produktionsvej er
fastlagt i del A eller B i bilag 2, og hvor el-værdien for de pågældende biobrændstoffer eller flydende
biobrændsler beregnet i henhold til bilag 2, del C, punkt 7, er lig med eller mindre end nul, ved at
anvende denne standardværdi
b) ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i
bilag 2, del C, eller
c) ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i den formel, der er nævnt i bilag 2, del
C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag 2, del D eller E, kan anvendes for nogle
faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i
bilag 2, del C, for alle andre faktorer.
2) De typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer, der er angivet i de rapporter, som er
omhandlet i brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7d, stk. 2, og VE-direktivets artikel 19, stk. 2, når der er
tale om medlemsstater, og, når der er tale om områder uden for Unionen, i rapporter, der svarer til dem,
som er omhandlet i brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7d, stk. 2, og VE-direktivets artikel 19, stk. 2, og
som er udarbejdet af kompetente organer, kan forelægges Kommissionen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0006.png
30. november 2020.
6
Bilag 2
Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de
fossile brændstoffer, de sammenlignes med
A. Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission
som følge af ændret arealanvendelse
Produktionsvej for biobrændstof
Typisk besparelse i driv‐ Standardværdi for besparelse
husgasemissioner
i drivhusgasemissioner
61%
52%
32%
16%
ethanol fra sukkerroer
ethanol fra hvede (procesbrændsel
ikke præciseret)
ethanol fra hvede (brunkul som
32%
16%
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som
45%
34%
procesbrændsel i konventionelt ke‐
delanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som
53%
47%
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (halm som pro‐
69%
69%
cesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
56%
49%
ethanol fra majs, produceret i
Fællesskabet (naturgas som proces‐
brændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra sukkerrør
71%
71%
andelen fra vedvarende energikil‐
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
der af ethyl-tert-butylether (ETBE)
andelen fra vedvarende energikil‐
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
der af tert-amylethylether (TAEE)
biodiesel fra rapsfrø
45%
38%
biodiesel fra solsikke
58%
51%
biodiesel fra sojabønner
40%
31%
biodiesel fra palmeolie (ikke-speci‐
36%
19%
ficeret proces)
biodiesel fra palmeolie (proces med
62%
56%
methanopsamling ved oliemøllen)
biodiesel fra vegetabilsk eller ani‐
88%
83%
malsk* olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
51%
47%
rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
65%
62%
solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
40%
26%
palmer (ikkespecificeret proces)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0007.png
30. november 2020.
7
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmer (proces med methanopsam‐
ling ved oliemøllen)
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
biogas fra organisk kommunalt af‐
fald, som komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret
naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som
komprimeret naturgas
68%
58%
80%
84%
86%
65%
57%
73%
81%
82%
*)Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002
om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
1)
1)
EFT
L 273 af 10.10.2002, s. 1.
B. Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på mar‐
kedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008, når de produceres uden
nettokulstofemissioner som følge af ændret arealanvendelse
Produktionsvej for biobrænd‐
Typisk besparelse i driv‐ Standardværdi for besparelse i
stof
husgasemissioner
drivhusgasemissioner
ethanol fra hvedehalm
87%
85%
ethanol fra træaffald
80%
74%
ethanol fra dyrket træ
76%
70%
Fischer-Tropsch-diesel fra
95%
95%
træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra dyr‐
93%
93%
ket træ
dimethylether (DME) fra træaf‐
95%
95%
fald
DME fra dyrket træ
92%
92%
methanol fra træaffald
94%
94%
methanol fra dyrket træ
91%
91%
andelen fra vedvarende energi‐ Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
kilder af methyl-tert-butylether
(MTBE)
C. Metodologi
1 Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer, bio‐
brændstoffer og flydende biobrændsler beregnes ved følgende formel:
E
Hvor
=
e
ec
+ e
l
+ e
p
+ e
td
+ e
u
-e
sca
– e
ccs
- e
ccr
– e
ee
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
8
E
e
ec
e
1
e
p
e
td
e
u
e
sca
e
ccs
e
ccr
e
ee
=
=
=
=
=
=
=
=
=
=
de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet
emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne
de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge
af ændringer i arealanvendelsen
emissionerne fra forarbejdning
emissionerne fra transport og distribution
emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet
emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via
forbedret landbrugsforvaltning
emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af
CO
2
emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO
2
og
emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraft‐
varmeværker.
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
2.
Drivhusgasemissionerne fra brændstoffer, E, udtrykkes i gram CO
2
-ækvivalenter pr.
MJ brændstof, gCO
2
eq/MJ.
Uanset bestemmelsen i punkt 2 kan de værdier, der beregnes i gCO
2
eq/MJ for trans‐
portbrændstof, korrigeres for forskelle mellem brændstofferne med hensyn til udført
nyttearbejde, udtrykt i km/MJ. Sådanne korrektioner må kun foretages, hvis der frem‐
lægges dokumentation for forskellene i udført nyttearbejde.
Besparelsen i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer og flydende biobrændsler
beregnes efter følgende formel:
BESPARELSE
hvor
E
B
=
de samlede emissioner fra biobrændstoffet eller det andet fly‐
dende biobrændsel
Og
=
(E
F
- E
B
)/E
F
3.
4.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
9
E
F
5.
=
de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlig‐
nes med.
Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO
2
, N
2
O og CH
4
. Der
benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO
2
-ækvivalenter:
CO
2
:
N
2
O:
CH
4
:
1
296
23
6.
I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, e
ec
, indgår emissioner
fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen, indsamlingen af råmateria‐
lerne, svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved
udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO
2
ved dyrkning af råmaterialer med‐
regnes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding (flaring)
på olieproduktionssteder hvor som helst i verden fratrækkes. I stedet for de faktiske
værdier af emissionen fra dyrkning kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit
for geografiske områder, der er mindre end dem, der ligger til grund for beregningen af
standardværdierne.
Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanven‐
delsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådan‐
ne emissioner beregnes efter følgende formel:
e
l
= (CS
R
– CS
A
) × 3,664 × 1/20 × 1/P – e
B
*
hvor
e
l
= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af æn‐
dringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO
2
-ækvivalenter pr. energien‐
hed fra biobrændstof eller flydende biobrændsel (megajoule)). »Dyrkede arealer« **
og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« *** betragtes som én arealanvendelse.
CS
R
= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt
i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencea‐
realanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er
høstet, afhængigt af hvilken der er senest
CS
A
= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse
(målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde,
hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges
7.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
10
CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden,
afhængigt af hvilket der er tidligst
P = afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels
energiindhold pr. arealenhed pr. år), og
e
B
= bonus på 29 gCO
2
eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt bi‐
omassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede
betingelser.
_______
*) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO
2
(44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).
**) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
***) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller
stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og
oliepalmer.
Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanven‐
delsen, e
l
, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådan‐
ne emissioner beregnes efter følgende formel:
e
l
hvor
e
1
=
de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflag‐
rene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt
i vægtmængde CO
2
-ækvivalenter pr. biobrændstofenergi‐
enhed
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencea‐
realanvendelsen (målt i vægtmængde kulstof pr. arealen‐
hed, inkl. jord og planter). Som referencearealanvendelse
gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før
råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske
arealanvendelse (målt i vægtmængde kulstof pr. arealen‐
hed, inkl. både jord og vegetation). I tilfælde, hvor kul‐
=
(CS
R
– CS
A
) x 3,664 x 1/20 x 1/P -e
B
,
1)
CS
R
=
CS
A
=
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
11
stoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den
værdi, der tillægges CS
A
, være det skønnede lager pr.
arealenhed efter tyve år, eller når afgrøden er moden,
afhængigt af hvilket der er tidligst
P
=
afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det
flydende biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr.
år) og
bonus på 29 gCO
2
eq/MJ biobrændstoffer eller flydende
biobrændsel, såfremt biomassen stammer fra genoprette‐
de nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betin‐
gelser.
e
B
=
8.
Bonussen på 29 gCO
2
eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det
pågældende areal:
a)
b)
ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i
januar 2008 og
hører under en af følgende kategorier:
i)
ii)
stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidli‐
gere har været udnyttet til landbrugsformål
stærkt forurenet areal.
Bonussen på 29 gCO
2
eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 10 år fra tids‐
punktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på
arealer, der hører under nr. i), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en
anselig reduktion af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii), sker en
reduktion af jordforureningen.
9.
Kategorierne i punkt 8, litra b), defineres som følger:
a)
"stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum
har været enten betydeligt tilsaltede, eller har haft et særlig lavt ind‐
hold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede
"stærkt forurenede arealer" betyder arealer, der ikke er egnet til dyrk‐
ning af fødevarer og foder på grund af jordforureningen.
b)
Sådanne arealer skal omfatte arealer, der har været genstand for en kommissionsbe‐
slutning i overensstemmelse med VE-direktivets artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit eller
brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7c, fjerde afsnit.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
12
10. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2009 retningslinjer for beregning af
kulstoflagre i jorden på grundlag af IPCC�½s retningslinjer for nationale drivhusgasop‐
gørelser - bind 4 - 2006. Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved
beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på dette direktiv.
11. I emissionerne fra forarbejdning, e
p
, skal indgå emissioner fra følgende: selve forar‐
bejdningen, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyt‐
tes ved forarbejdningen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsan‐
lægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distri‐
bution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige
emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret
område. Som en undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en gennemsnits‐
værdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til
elnettet.
12. I emissionerne fra transport og distribution, e
td
, indgår emissioner fra transport og
oplagring af råmaterialer og halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af færdig‐
varer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 6, er
ikke omfattet af dette punkt.
13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e
u
, sættes til nul for biobrændstof‐
fer og flydende biobrændsler.
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO
2
, e
ccs
, der ikke allerede
er medregnet i e
p
, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring
af CO
2
, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og
distribution af brændstof.
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO
2
, e
ccr
, må kun omfatte emissi‐
oner, der undgås ved opsamling af CO
2
, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som
anvendes til at erstatte fossilt afledt CO
2
, der indgår i kommercielle produkter og
tjenesteydelser.
16. Emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker, e
ee
, medreg‐
nes for så vidt angår den overskydende elektricitet, der produceres på brændstofpro‐
duktionsanlæg med kraftvarmeværk, undtagen hvis det benyttede brændsel er et andet
biprodukt end et restprodukt fra landbruget. Når denne overskydende elektricitet gøres
op, ansættes kraftvarmeværkets størrelse til, hvad der mindst er nødvendigt for, at
kraftvarmeværket kan levere den nødvendige varme til brændstofproduktionen. Bespa‐
relsen i drivhusgasemissionen ved denne overskydende elektricitet sættes til at være
lig med den mængde drivhusgas, der ville være udledt ved produktion af samme
mængde af elektricitet på et kraftværk med samme brændsel som kraftvarmeværkets.
17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brænd‐
stof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"),
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
13
fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og
biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle
andre biprodukter end elektricitet).
18. De emissioner, der skal fordeles med henblik på beregningen under punkt 17, er e
ec
+ e
l
+ de brøkdele af e
p,
e
td
og e
ee
, som finder sted til og med det procestrin, hvor
et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket
allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste
procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved
beregningen.
For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter, herunder elektrici‐
tet, der ikke er omfattet af punkt 16, tages med ved beregningen, undtagen restproduk‐
ter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller. Biprodukter
med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.
Affald, restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nødde‐
skaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke
er raffineret), sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres
livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer.
For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed,
der lægges til grund for beregningen i punkt 17.
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for biobrændstoffer benyttes som værdi for
emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E
F
, den senest kendte
faktiske gennemsnitsemission fra den fossile del af benzin og diesel, der forbruges
i Fællesskabet, som indberettet i henhold til direktiv 98/70/EF. Foreligger der ingen
data, benyttes værdien 83,8 gCO
2
eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til elproduktion
benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E
F
, værdien
91 gCO
2eq
/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til varmeproduktion
benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E
F
, værdien
77 gCO
2eq
/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til kombineret
kraftvarmeproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammen‐
lignes med, E
F
, værdien 85 gCO
2
eq/MJ.
D. Disaggregerede standardværdier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: �½e
ec
�½som defineret i dette bilags del C
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0014.png
30. november 2020.
14
Produktionsvej for biobrændstof Typiske drivhusgasemissio‐ Standardværdi for drivhusga‐
og flydende biobrændsel
ner (gCO
2
eq/MJ)
semissioner (gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra sukkerroer
12
12
ethanol fra hvede
23
23
ethanol fra majs, produceret i EF
20
20
ethanol fra sukkerrør
14
14
andelen fra vedvarende energi‐
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
kilder af ETBE
andelen fra vedvarende energi‐
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
kilder af TAEE
biodiesel fra rapsfrø
29
29
biodiesel fra solsikke
18
18
biodiesel fra sojabønner
19
19
biodiesel fra palmeolie
14
14
biodiesel fra vegetabilsk eller
0
0
animalsk* olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
30
30
rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
18
18
solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
15
15
palmer
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
30
30
0
0
biogas fra organisk kommunalt
affald, som komprimeret natur‐
gas
biogas fra gylle, som komprime‐
0
0
ret naturgas
biogas fra fast husdyrgødning,
0
0
som komprimeret naturgas
*) Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet):�½e
p
-e
ee
�½som defi‐
neret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof Typiske drivhusgasemissi‐ Standardværdi for drivhus‐
gasemissioner (gCO
2
eq/MJ)
og flydende biobrændsel
oner (gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra sukkerroer
19
26
ethanol fra hvede (procesbrændsel
32
45
ikke præciseret)
ethanol fra hvede (brunkul som
32
45
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0015.png
30. november 2020.
15
ethanol fra hvede (naturgas som
21
30
procesbrændsel i konventionelt ke‐
delanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som
14
19
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (halm som pro‐
1
1
cesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra majs, produceret i Fæl‐
15
21
lesskabet (naturgas som proces‐
brændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra sukkerrør
1
1
andelen fra vedvarende energikil‐ Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
der af ETBE
andelen fra vedvarende energikil‐ Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
der af TAEE
biodiesel fra rapsfrø
16
22
biodiesel fra solsikke
16
22
biodiesel fra sojabønner
18
26
biodiesel fra palmeolie (ikke-spe‐
35
49
cificeret proces)
biodiesel fra palmeolie (proces
13
18
med methanopsamling fra oliemøl‐
le)
biodiesel fra vegetabilsk eller ani‐
9
13
malsk olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
10
13
rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
10
13
solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
30
42
palmer (ikke-specificeret proces)
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
7
9
palmer (proces med methanopsam‐
ling fra oliemølle)
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
4
5
biogas fra organisk kommunalt af‐
14
20
fald, som komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret
8
11
naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som
8
11
komprimeret naturgas
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: �½e
td
�½ som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrænd‐ Typiske drivhusgasemissio‐ Standardværdi for drivhusgase‐
missioner (gCO
2
eq/MJ)
stof og flydende biobrændsel ner (gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra sukkerroer
2
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0016.png
30. november 2020.
16
ethanol fra hvede
ethanol fra majs, produceret i
Fællesskabet
ethanol fra sukkerrør
andelen fra vedvarende energi‐
kilder af ETBE
andelen fra vedvarende energi‐
kilder af TAEE
biodiesel fra rapsfrø
biodiesel fra solsikke
biodiesel fra sojabønner
biodiesel fra palmeolie
biodiesel fra vegetabilsk eller
animalsk olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie
fra rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie
fra solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie
fra palmer
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
biogas fra organisk kommu‐
nalt affald, som komprimeret
naturgas
biogas fra gylle, som kompri‐
meret naturgas
biogas fra fast husdyrgødning,
som komprimeret naturgas
2
2
2
2
9
9
Svarende til den anvendte produktionsvejefor ethanol
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
1
1
13
5
1
1
1
5
1
3
5
4
1
1
13
5
1
1
1
5
1
3
5
4
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
Produktionsvej for biobrændstof Typiske drivhusgasemissi‐ Standardværdi for drivhus‐
og flydende biobrændsel
oner (gCO
2
eq/MJ)
gasemissioner (gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra sukkerroer
33
40
ethanol fra hvede (procesbrændsel
57
70
ikke præciseret)
ethanol fra hvede (brunkul som
57
70
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som
46
55
procesbrændsel i konventionelt ke‐
delanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som
39
44
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (halm som pro‐
26
26
cesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0017.png
30. november 2020.
17
ethanol fra majs, produceret i Fæl‐
37
43
lesskabet (naturgas som proces‐
brændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra sukkerrør
24
24
andelen fra vedvarende energikil‐ Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
der af ETBE
andelen fra vedvarende energikil‐ Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
der af TAEE
biodiesel fra rapsfrø
46
52
biodiesel fra solsikke
35
41
biodiesel fra sojabønner
50
58
biodiesel fra palmeolie (ikke-spe‐
54
68
cificeret proces)
biodiesel fra palmeolie (proces
32
37
med methanopsamling fra oliemøl‐
le)
biodiesel fra vegetabilsk eller ani‐
10
14
malsk olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
41
44
rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
29
32
solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
50
62
palmer (ikkespecificeret proces)
27
29
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmer (proces med methanopsam‐
ling fra oliemølle)
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
35
36
biogas fra organisk kommunalt af‐
17
23
fald, som komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret
13
16
naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som
12
15
komprimeret naturgas
E. Skønnede disaggregerede standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet,
eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008
Disaggregerede standardværdier for dyrkning:�½e
ec
�½ som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrænd‐ Typiske drivhusgasemissio‐ Standardværdi for drivhusgase‐
missioner (gCO
2
eq/MJ)
stof og flydende biobrændsel
ner (gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra hvedehalm
3
3
ethanol fra træaffald
1
1
ethanol fra dyrket træ
6
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0018.png
30. november 2020.
18
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ
DME fra træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende ener‐
gikilder af MTBE
1
4
1
4
1
1
5
5
1
1
5
5
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet): �½e
p
- e
ee
�½ som
defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrænd‐ Typiske drivhusgasemissio‐ Standardværdi for drivhusgase‐
stof og flydende biobrændsel
ner (gCO
2
eq/MJ)
missioner (gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra hvedehalm
5
7
ethanol fra træ
12
17
Fischer-Tropsch-diesel fra
0
0
træ
DME træ
0
0
methanol fra træ
0
0
andelen fra vedvarende ener‐
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
gikilder af MTBE
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: �½e
td
�½ som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrænd‐ Typiske drivhusgasemissio‐ Standardværdi for drivhusgase‐
stof og flydende biobrændsel
ner (gCO
2
eq/MJ)
missioner (gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra hvedehalm
2
2
ethanol fra træaffald
4
4
ethanol fra dyrket træ
2
2
Fischer-Tropsch-diesel fra
3
3
træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra
2
2
dyrket træ
DME fra træaffald
4
4
DME fra dyrket træ
2
2
methanol fra træaffald
4
4
methanol fra dyrket træ
2
2
andelen fra vedvarende ener‐
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
gikilder af MTBE
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
Produktionsvej for biobrænd‐ Typiske drivhusgasemissio‐ Standardværdi for drivhusgase‐
missioner (gCO
2
eq/MJ)
stof og flydende biobrændsel
ner (gCO
2
eq/MJ)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0019.png
30. november 2020.
19
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træaffald
ethanol fra dyrket træ
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ
DME fra træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende ener‐
gikilder af MTBE
11
17
20
4
6
13
22
25
4
6
5
5
7
7
5
5
7
7
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0020.png
30. november 2020.
20
Bilag 3
Energiindholdet i transportbrændstoffer
Brændstof
Energiindhold pr. Energiindhold pr.
vægtenhed
volumenenhed
(nedre brændvær‐ (nedre brændvær‐
di, MJ/kg)
di, MJ/l)
bioethanol (ethanol, der er fremstillet af biomasse)
27
21
bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra 36 (heraf 37 % fra 27 (heraf 37 % fra
bioethanol)
vedvarende energi‐ vedvarende energi‐
kilder)
kilder)
biomethanol (methanol, der er fremstillet af biomasse, til 20
16
anvendelse som biobrændstof)
bio-MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet ud 35 (heraf 22 % fra 26 (heraf 22 % fra
fra biomethanol)
vedvarende energi‐ vedvarende energi‐
kilder)
kilder)
bio-DME (dimethylether, der er fremstillet af biomasse, 28
19
til anvendelse som biobrændstof)
bio-TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud fra 38 (heraf 29 % fra 29 (heraf 29 % fra
bioethanol)
vedvarende energi‐ vedvarende energi‐
kilder)
kilder)
biobutanol (butanol, der er fremstillet af biomasse, til
33
27
anvendelse som biobrændstof)
33
biodiesel (methylester, der er fremstillet af vegetabilsk 37
eller animalsk olie af dieselkvalitet, til anvendelse som
biobrændstof)
44
34
Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en
blanding af syntetiske kulbrinter, der er fremstillet af
biomasse)
hydrogeneret vegetabilsk olie (vegetabilsk olie, der er
44
34
behandlet termokemisk med hydrogen)
ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af olieplanter 37
34
ved presning, ekstraktion eller lignende processer, som
kan være rå eller raffineret, men ikke kemisk modifice‐
ret, hvor anvendelsen er forenelig med den pågældende
motortype og opfylder de tilsvarende emissionskrav)
-
biogas (et gasformigt brændstof, der er fremstillet af bio‐ 50
masse og/eller den bionedbrydelige del af affald, som
kan renses til naturgaskvalitet, til anvendelse som bio‐
brændstof, eller trægas)
benzin
43
32
diesel
43
36
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324394_0021.png
30. november 2020.
21
Bilag 4
Skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen
Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anven‐
delse af råprodukter til biobrændstoffer og flydende biobrændsler (gCO
2
eq/MJ) (+)
Råproduktgruppe
GennemsnitInterpercentilt spænd afledt af følsomheds‐
analysen**
Korn og andre stivelsesholdige af‐
12
8-16
grøder
Sukker
13
4-17
Olieholdige afgrøder
55
33-66
*) De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede
råproduktværdier.
**) Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne
fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs.
5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 gCO
2
eq/MJ). 95-percentilen
indikerer en værdi, under hvilken 95 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte
data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 gCO
2
eq/MJ).
Del B. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, for hvilke de skønnede emissioner som følge af
indirekte ændringer i arealanvendelsen anses for at være nul.
Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der fremstilles af følgende råproduktkategorier, anses for at
indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:
1) råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag
2) råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, dvs. en ændring
fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede
områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder (++). I så
tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)« være beregnet
i overensstemmelse med bilag 2, del C, nr. 7.
_________________
(+) De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede
råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks. be‐
handling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og forskydning af produktion af andre råvarer),
som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om det derfor
ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev der udført
en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre, den såkaldte
Monte Carlo-analyse.
(++)Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis
ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
22
Bilag 5
Råprodukter og brændstoffer hvor energiindholdet kan fordobles
Del A. Råprodukter og brændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af målet omhandlet i biobrændstoflovens
§ 3, stk. 1, sættes til to gange deres energiindhold:
a) Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer
b) Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet af
genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF
c) Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private husholdninger, som er
genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv
d) Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden, herunder
materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og akvakulturprodukter,
undtagen råprodukter opført på listen i dette bilags del B
e) Halm
f) Husdyrgødning og spildevandsslam
g) Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter
h) Talloliebeg
i) Råglycerin
j) Bagasse
k) Presserester af vindruer og vinbærme
l) Nøddeskaller
m) Avner
n) Kolber, som er renset for majskerner
o) Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier såsom bark, grene,
førkommerciel udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld, savspåner, sortlud, brunlud, fiberslam, lignin
og tallolie
p) Andet celluloseholdigt nonfood-materiale, jf. § 2 a, nr. 4)
q) Andet lignocellulosisk materiale, jf. § 2 a, nr. 6, undtagen sav- og finérkævler
r) Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
s) Kulstofopsamling og -anvendelse til transportformål, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i
VE-direktivets artikel 2, stk. 2, litra a)
t) Bakterier, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i VE-direktivets artikel 2, stk. 2, litra a).
Del B. Råprodukter, hvis bidrag til opfyldelsen af målet i biobrændstoflovens § 3, stk. 1, sættes til to
gange deres energiindhold
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
30. november 2020.
23
a) Brugt madolie
b) Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009*.
_____________
*)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbe‐
stemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af
14.11.2009, s. 1).