Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 162
Offentligt
2324393_0001.png
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. lov om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav
om anvendelse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til
landtransport m.v.) samt ny affattelse af Bekendtgørelse om
biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
Kontor/afdeling
Center for Vedvarende
Energi
Dato
2-11-2020
J nr.
2020 - 12217
Forslag til Lov om af biobrændstofloven og ny affattelse af Bekendtgørelse om
biobrændstoffers bæredygtighed m.v. blev sendt i ekstern høring den 12. oktober
2020 med frist for afgivelse af høringssvar den 26. oktober 2020.
Der er modtaget i alt 13 høringssvar i høringsperioden. Alle høringsvar har samlet
forholdt sig både til lovforslaget og bekendtgørelsen. Der er således ikke modtaget
høringssvar, der udelukkende forholder sig til bekendtgørelsen.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget og
bekendtgørelsen:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Dakofo
Dansk Energi
Dansk Erhverv
De danske bilimportører
Drivkraft Danmark
Emmelev A/S
Landbrug & Fødevare
Nature Energy
Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening
3F
/jso/nshe
Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget
eller bekendtgørelsen:
-
-
-
Advokatsamfundet
Dansk Arbejdsgiverforening
Rigsrevisionen
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive
gennemgået efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: En længerevarende løsning af iblandingskravene for bæredygtige og
avancerede biobrændstoffer
Nr. 2: Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i 2021
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324393_0002.png
Nr. 3: CO
2
Fortrængningskrav
Nr. 4: Begrænsning af UER’er
Nr. 5: Forbud mod anvendelse af palmeolie
Nr. 6: Opdeling af 1.generations og 2.generations
Nr. 7: Generelle betragtninger
Ad nr. 1: En længerevarende løsning af iblandingskravene for bæredygtige
og avancerede biobrændstoffer
Dansk Energi, Dakofo, Emmelev A/S og Dansk Erhverv opfordrer regeringen og
folketingets partier til at fastlægge en flerårig ramme for iblandingskravene til
transportbranchen, der kan skabe den nødvendige forudsigelighed for branchen.
Ministeriets bemærkninger:
Den politiske aftale indgået den 7. oktober 2020 mellem regeringen (S) og V, DF,
RV, SF, K, NB og LA fastlægger kun iblandingskravene for kalenderåret 2021. Som
følge heraf er det ikke muligt for klima-, energi- og forsyningsministeren at
fastlægge en flerårig ramme af iblandingskravene for transportbranchen på
baggrund af den nuværende politiske aftale. Ministeriet kan oplyse, at regeringen
og Folketingets partier i efteråret 2020 drøfter en langsigtet løsning på anvendelsen
af VE-brændstoffer i transportsektoren fra 2022 med fokus på CO
2
-fortrængning og
fremme af bæredygtige biobrændstoffer.
Ad nr. 2: Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i
2021
Landbrug og Fødevarer og Drivkraft Danmark påpeger, at en sænkning af
iblandingskravet fra 0,75 pct. til 0,3 pct. i 2021 vil medføre en mindre efterspørgsel
af avancerede biobrændstoffer i markedet, og det ikke medfører en reel effekt i
forhold til klimaet.
Drivkraft Danmark påpeger endvidere, at et iblandingskrav på 0,3 pct. avancerede
biobrændstoffer svarer til det bidrag biogas, via biogastickets, leverer i dag. Ifølge
Drivkraft Danmark er det derfor svært at se kravet på 0,3 pct. avancerede
biobrændstoffer som andet end en indirekte støtte til biogasproducenter. Drivkraft
Danmarks holdning er, at når biogasproducenter leverer 0,3 pct. i dag, trods der er
et krav om 0,15 pct. avancerede biobrændstoffer, skyldes det især kommunale
udbud af offentlige busruter med krav om brug af biogas som brændstof. Den
umiddelbare effekt af at afsætte iblandingskravet til 0,3 pct. vil således ifølge
Drivkraft Danmark være, at prisen på biogastickets stiger. Kravet bør derfor ifølge
Drivkraft Danmark enten være under 0,3 pct. for at sikre en lav pris for den
mængde avancerede biobrændstoffer, der i praksis kommer af sig selv, eller over
0,3 pct. for at sikre et markedstræk efter flere avancerede biobrændstoffer. På den
Side 2/6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324393_0003.png
baggrund foreslår Drivkraft Danmark at avancerede biobrændstoffer fastholdes på
0,75 pct.
Yderligere anfører De Danske Bilimportører, at lovforslagets sænkning af
iblandingskravet ikke vil bidrage til reduktion af CO
2
-emissionerne.
Nature Energy vurderer, at det ventede iblandingskrav på 0,75 pct. for avancerede
biobrændstoffer ville kunne være blevet opfyldt uden nævneværdig fordyrelse for
borgere og virksomheder.
Ministeriets bemærkninger:
Den politiske aftale for 2021 fastsætter et mål for avancerede biobrændstoffer på
0,3 pct. i 2021. Dette er en reduktion i forhold til det oprindelige mål på 0,9 pct. i
2021, men en forøgelse i forhold til krav for 2020 på 0,15 pct. Hvordan målet nås er
op til brændstofleverandørerne.
Brug af biogas via biotickets er én af de muligheder, der eksisterer for opfyldelse af
det avancerede krav. Som følge af VE-direktivets regneregler tæller avancerede
biobrændstoffer dobbelt i forhold til målet på 7,6 pct. Jo flere avancerede
biobrændstoffer, jo mindre mængde samlet biobrændstof skal der altså til for at nå
målet på 7,6 pct. Nedsættelsen af målet i 2021 fra 0,9 til 0,3 pct. forventes derfor at
øge den samlede mængde af biobrændstoffer.
Det følger af den politiske aftale indgået den 7. oktober 2020, at en forhøjelse af
iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer i 2021, skal finansieres ved at
sænke iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i 2021.
Ad nr. 3: CO
2
Fortrængningskrav
Dansk Erhverv opfordrer til en længerevarende og mere forudsigelig løsning, hvor
man erstatter iblandingskravet med et mere gennemskueligt CO
2
–
fortrængningskrav frem mod 2030. For at tage hensyn til ILUC-effekter og se på
klimaeffekterne i et ”vugge-til-grav” perspektiv forslås
en model hvor alternative
drivmidler indregnes på baggrund af det pågældende drivmiddels CO
2
–
fortrængning. I det at elektrificering allerede fremmes med en lang række politiske
virkemidler og fortrængningskravet har fokus på CO
2
–
reduktioner i det, som ikke
elektrificeres bør elektrificering ikke tælle med under fortrængningskravet, da det vil
begrænse den samlede omstilling af transportsektoren frem mod 2030.
Dansk Energi har forståelse for den korte overgangsløsning for kalenderåret 2021,
men havde gerne set en varig løsning med et CO
2
–
fortrængningskrav, der ville
understøtte syntetiske brændsler, elektrificering og power-to-X brændsler.
Side 3/6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324393_0004.png
De danske bilimportører fremhæver betydningen af, at iblandingskrav fremadrettet
erstattes af et CO
2
–
fortrængningskrav i kombination med delmål på vejen til CO
2
–
neutralitet, da det vil give en mere stabil udvikling.
Drivkraft Danmark havde håbet på en mere langsigtet aftale frem mod 2030 med
fokus på CO
2
fortrængningskrav til den del af transporten, der ikke elektrificeres
med batterier.
Grøn Omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening ønsker, at en aftale
frem mod 2030 bør stoppe iblanding af førstegenerations biobrændstoffer og
såfremt dette ikke kan lade sig gøre bør der ske en medregning af ILUC, når CO
2
–
fortrængningen beregnes. For sår vidt angår avancerede biobrændstoffer bør der
frem mod 2030 ske en forhøjet iblanding af avancerede biobrændstoffer, herunder
et særskilt krav om iblanding af elektrofuels.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet skal gøre opmærksom på, at den politiske aftale indgået den 7. oktober
2020 mellem regeringen (S) og V, DF, RV, SF, K, NB og LA kun fastlægger
iblandingskravene for kalenderåret 2021. Den politiske aftale indeholder derfor ikke
en model for, at iblandingskravene på nuværende tidspunkt bliver erstattet af et
nationalt C0
2
-fortræningskrav.
Ministeriet kan oplyse, at regeringen og Folketingets partier i efteråret 2020 drøfter
en langsigtet løsning på anvendelsen af VE-brændstoffer i transportsektoren fra
2022 med fokus på CO
2
-fortrængning og fremme af bæredygtige biobrændstoffer.
Ad nr. 4: Begrænsning af UER’er
Drivkraft Danmark og Nature Energy efterspørger klare og entydige politiske
udmeldinger om, hvordan branchen skal efterleve det politiske ønske om at
reducere brugen af UER’er i 2021 og opfordrer til, at biobrændstoflovens regler for
brug af UER’er tilpasses, så brugen afspejler de politiske
ønsker. Der er også
ønske om klarhed i forhold til finansiering.
Drivkraft Danmark understreger yderligere, at de vil bakke op om eventuelt
skærpede retningslinjer eller begrænsning for brugen af UER’er. En opfyldelse af
CO2-reduktionskravet uden brug af
UER’er vurderes imidlertid at blive dyrere,
sammenlignet med den nuværende regulering. Brændstofleverandørerne kan
derfor ikke forventes, at begrænse brugen af UER-kreditter på eget initiativ, da det
vil skade deres konkurrencedygtighed.
Ministeriets bemærkninger
Det er lovligt for brændstofleverandørerne, at anvende UER-kreditter til opfyldelse
af CO
2
- fortrængningskravet i brændstofkvalitetsdirektivet, ligesom Danmark ikke
har mulighed for at forbyde brugen af UER-kreditter i henhold til gældende EU-ret.
Side 4/6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324393_0005.png
Ministeriet henviser til den af Energistyrelsen udarbejdede vejledning om brug af
UER-kreditter.
Det fremgår dog af den politiske aftale af 7. oktober 2020, at aftaleparterne
opfordrer branchen til at begrænse anvendelsen af klimakreditter.
Ad nr. 5: Forbud mod anvendelsen af palmeolie
Drivkraft Danmark spørger om Biobrændstoffer baseret på UCO, blandt andet med
oprindelse i palmeolie, og de råvarer fra
palmeolieproduktionen,
som er optaget i
Bilag I del A i Biobrændstofloven, fortsat vil kunne indgå i opfyldelse af 7,6 pct.. I
Desuden spørger Drivkraft Danmark om hvorvidt begrænsningen i anvendelsen af
brugen af biobrændstoffer baseret på palmeolie kun gælder i forhold til det
almindelige og avancerede iblandingskrav og ikke i forhold til 6 pct.. CO
2
–
reduktionskravet i gældende biobrændstoflovs § 3b. Drivkraft Danmark
understreger, at de bakker om et forbud i både iblandingskrav og CO
2
-
reduktionskravet.
Grøn Omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening bemærker, at
PFAD er en væsentlig økonomisk del af palmeolieproduktionen og det derfor er,
positivt at PFAD også omfattes af forbuddet imod palmeolie. Frem mod 2030
ønskes, det at regeringen gør brug af de juridiske muligheder for at forbyde
vegetabilske olier, som soja- og rapsolie.
3F påpeger, at det kan være en udfordring at forbyde iblanding af palmeolie, idet
mange arbejdstager i palmeolie producerende lande er økonomisk afhængig af
palmeolieproduktion. Et forbud mod palmeolie kan derfor have en socialslagside.
Derfor anbefaler 3F, at man i stedet for at forbyde iblanding af palmeolie, stiller krav
om, at den palmeolie der evt. iblandes følger retningslinjerne for bæredygtig
palmeolie, som Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie er ved at udarbejde.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker at aftaleparterne i den politiske aftale er enige om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren gives bemyndigelse til, at forbyde biobrændstoffer
baseret på palmeolie med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i at
tælle med i opfyldelsen af iblandingskrav. Dette forbud vedrører således ikke
opfyldelsen af 6 pcts. CO
2
reduktionskravet fra brændstofkvalitetsdirektivet.
PFAD vurderes at være et biprodukt af palmeolieproduktionen og omfattes dermed
af begrænsningen i anvendelsen af palmeolie med høj risiko for ILUC til opfyldelse
af iblandingskrav. Ministeriet vurderer løbende forskellige bi- og restprodukter fra
produktion af bl.a. biobrændstoffer mht. hvorvidt produkter som PFAD bør
betegnes som et restprodukt, og dermed undtaget fra ILUC-effekt, eller et
biprodukt, som skal vurderes på lige fod med 1.g. biodiesel.
Side 5/6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 162: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 2277 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
2324393_0006.png
Biobrændstoffer på UCO (Used Cooking Oil) er baseret på affalds- og
restprodukter, og det vil ikke være muligt at afgøre om den brugte olie stammer fra
palmeolie med høj risiko for ILUC. Til fastsættelse af hvilke råprodukter der har høj
risiko for ILUC anvendes den såkaldte ILUC-forordning. Biobrændstoffer
produceret på råprodukter med høj ILUC-risiko, inkluderer, jf. ILUC-forordningen,
på nuværende tidspunkt kun palmeolie. Biobrændstoffer baseret på UCO vil derfor
som udgangspunkt fortsat kunne anvendes til opfyldelse af iblandingskravet.
Ad. Nr. 6 Opdeling af 1. generations og 2. generations biobrændstoffer
Dakofo problematiserer den unuancerede kategorisering af biobrændsler i første og
anden generation, da denne opdelingen ikke honorerer de vigtige sidestrømme ved
dansk rapsdyrkning, som eksempelvis merudbytter, øget sædskifte, samt
anvendelsen af restprodukterne for olieproduktion. På denne baggrund hævder
Dakofo, at 1.g biodiesel baseret på rapsolie skal tilskrives en højere CO
2
-
fortræningseffekt (70 %) sammenlignet med eksempelvis sukkerbaseret bioethanol
2.g, (55-60 %).
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse om, at tilskrivningen af specifikke råprodukters CO
2
-
fortræningseffekt udarbejdes i samarbejde med Europa-Kommissionen.
Ad nr. 7: Generelle betragtninger
DAKOFO mener, at en forøgelse og fastsættelse af iblandingskravet vil være mere
passende, for at understøtte den fremtidige dyrkning af raps i Danmark og
samtidigt leve op til vores forpligtelser på energiområdet til EU.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at iblandingskravet for 1.g. biobrændstoffer forhøjes som del
af den nyligt indgåede aftale for 2021.
Rådet for grøn omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening bemærker
følgende, at alle biobrændstoffer baseret på førstegenerations biobrændstoffer
droppes, og dette skal meddeles EU-Kommissionen inden juni 2021, da det
betyder at Danmarks mål for førstegenerations biobrændstoffer fjernes, og at der
frem mod 2030 bør der sekundært gøres brug af de juriske muligheder, der er for at
forbyde vegetabilske olier ud over palmeolie, som soja og rapsolie,
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker dette, men skal igen henvises til den politiske aftale af 7.
oktober 2020, hvori denne problemstilling ikke af omfattet af aftalen.
Side 6/6