Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 157
Offentligt
VI SKAL STILLE KRAV OM FOSSILFRI BYGGEPLADSER I DANMARK
Af Casper Arnsbo Poulsen og Gunde Odgaard (BAT)
Grønne byggepladser med kraftig reduktion af CO
2
-udslip og luftforurening er på vej frem,
men vi har brug for at sætte turbo på udviklingen, så vi får endnu flere grønne og sunde
byggepladser. Det kalder på nationale krav der understøtter den grønne omstilling i bygge
og anlægsbranchen. Fossilfri byggepladser er en del af løsningen.
HVORDAN FREMMER VI FOSSILFRIBYGGEPLADSER I DANMARK
Lad os starte med at følge klimapartnerskabets anbefaling om, at offentlige bygherrer skal
gøre brug af grønnere alternativer, hvis det er muligt. Det vil sætte turbo på udviklingen
med grønne byggepladser i Danmark. I Regeringens udspil:
Strategi for bæredygtigt
byggeri,
fra d. 9. december finder vi dog også i indsatsområde nummer 1, overskriften
fremme af fossilfrie byggepladser.
Men der er ingen bud på hvordan, eller måltal som
kunne sætte et højere ambitionsniveau for den danske byggebranche.
Derfor er det positivt, at nogle storbyer har vist vejen frem. Det gælder for eksempel Oslo
og København. Begge byer har et mål om at være CO
2
-neutrale i 2025, mens Oslo vil
have fossilfrie byggepladser senest i 2025. Også i Sverige og i andre europæiske lande er
der krav om at bruge biodiesel og batteri- og eldrevne maskiner og udstyr på
byggepladserne.
HVORFOR SKAL VI KIGGE MOD VORES NORSKE VENNER?
Det er der flere grunde til. Lad os starte med en kort historie om Norges største
entreprenør, Veidekke, med 8200 ansatte. Veidekke har i 2018 omlagt deres produktion til
biobrændstoffer. De betyder bl.a., at de har revideret deres indkøbspolitik, og at de i dag
ikke blot har udfaset diesel, men også indkøber flere elektriske maskiner end tidligere. Det
gør deres maskinpark grønnere, sundere og mere konkurrencedygtig. Det er en
medvirkende årsag til en omsætning på 27 mia. kr. i 2019. Når de store går foran, følger
de mindre med – det skaber et grønnere marked og sænker prisen på bl.a. biodiesel. Kort
sagt, så fungerer Oslo’s grønne udbudsstrategi efter hensigten.
Det er dog ikke uden udfordringer. Der er en risiko forbundet med indkøb, særligt dem der
er relateret til ”cutting-edge zero emissions technologi”, samt øgede udgifter til det større
forbrug af strøm. En udfordring er også de øgede krav til strømforsyningen/kapaciteten,
der kommer med fossilfrie byggepladser. Derfor bør Danmark kigge mod Norge, når vi
beslutter os for at hoppe på denne del af den grønne bølge.
HVAD ER MULIGT I DAG?
I dag er det muligt bruge biodiesel som HVO (Hydrotreated Vegetable Oil), hvor CO2-
udslippet er op til 90 pct. mindre og 30 pct. mindre udledning af kvælstofoxider. El- og
batteridrevne maskiner med vedvarende energikilder er helt CO
2
-neutrale og fjerner hele
kvælstofudledning, og som tiden går vil flere og flere større anlægsmaskiner blive
produceret som batteri- og eldrevne. Alle på en byggeplads ved også, at elektriske
maskiner er mere støvsvage end dem der er brændstofdrevne, hvilket er et stort plus for
arbejdsmiljøet og omgivelserne i øvrigt.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
Et pilotprojekt i København sidste år med udskiftning af elkabler langs og omkring Strøget
gav mange sundhedsgevinster. Grave- og anlægsarbejdet med to tonstunge maskiner
kunne endda gøres hurtigere færdigt, da det var muligt at arbejde om aftenen og natten
pga. lydsvage eldrevne maskiner.
HVAD HOLDER OS SÅ TILBAGE?
Markedet for batteri- og eldrevne anlægsmaskiner er i vækst, men prisen er ofte op til det
dobbelte i forhold til dieseldrevne maskiner. Samtidig er HVO dyrere end almindelig diesel.
Listeprisen hos benzin- og olieselskaberne er ca. 5 kr. dyrere pr. liter. Derfor ser vi i dag
en finansiel barriere hos bygherrerne, når de udbyder et projekt med krav om fossil- og
emissionsfri byggeplads, da det måske bliver 4-5 pct. dyrere.
Det vil være ærgerligt, hvis en forholdsvis lille finansiel barriere skal forsinke udviklingen
mod grønnere og sundere byggepladser. Derfor anbefaler BAT, at der som supplement til
kravet om fossilfrie byggepladser, etableres en pulje til offentlige byggerier, så offentlige
bygherrer hurtigt, kan komme i gang med at stille krav. Denne pulje kan dække
bygherrernes merudgifter ved omlægning til fossilfrie energikilder til maskiner og udstyr.
NATIONALE MÅLTAL FOR FOSSILFRIE BYGGEPLADSER
BAT mener, at der bør sættes nationale mål om fossilfrie byggepladser. Oslo kommune
har vist, at en grøn udbudsstrategi har medvirket til effektiv grøn omstilling.
Nordmændenes vilje har banet vejen for et styrket arbejdsmiljø og medvirket til indfrielse
af Norges klimamål.
Et eventuelt kommende måltal bør dog aftales med byggeriets parter som led i
implementeringen af klimapartnerskabernes anbefalinger og den danske klimalov.