KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 157
Offentligt

Renovation Wave

EU’s Fokus på energirenovering af bygningsmassen

Af Nathan Campion og Gunde Odgaard (BAT)

Baggrund;

Bygningsmassen i Europa er forældet, især i forhold til energieffektivitet. Omkring 40% af

EU’s samlede energiforbrug og 36% af dets drivhusgasemissioner bliver brugt og udledt i

forbindelse med bygninger. Dette forbrug skyldes at mere end 220 mio. bygninger (85%)

er bygget før 2001, hvor reglerne for isolering og energieffektivitet mm., ikke var så

omfangsrige som i dag. Det vurderes, at mellem 85-95% af disse bygninger stadigvæk vil

være i brug i 2050. Det betyder, at vi har brug for en omfattende renovering af

bygningsmassen i EU for at nå målene i EU-Kommissionens 2030-klimaplan om at

reducere nettoemissionen af drivhusgasser med 55% i 2030 ift. 1990 niveauet. Det

vurderes desuden, at det er nødvendigt at reducere drivhusgasemissionerne med 60%,

det endelige energiforbrug med 14% og energiforbruget til opvarmning og køling af

bygninger med 18%, ift. 2015 niveauet.

Danmark fik sine første energikrav til bygninger efter oliekriserne i 70’erne.

Mål og tidshorisont;

Midlet til at nå i mål med alle disse reduktioner er, at fordoble den årlige

energirenoveringsprocent for beboelsesejendomme og erhvervsbygninger

inden 2030

fra

1% til 2%. Mobilisering af kræfter på alle niveauer i retning af disse mål vil resultere i

renovering af 35 mio. bygningsenheder inden 2030. Den øgede renoveringsprocent

og -dybde vil også skulle opretholdes efter 2030 for at

opnå klimaneutralitet i 2050.

Indsatsområder, tiltag og midler;

EU-Kommissionen peger på 7 indsatsområder og foranstaltninger, der er af afgørende

betydning for at muliggøre en trinvis ændring i dybden:

1. Styrkelse af information, retssikkerhed og incitamenter

a. Kommissionen foreslår

obligatoriske minimumsstandarder for

energimæssig ydeevne,

som led i revisionen af direktivet om bygningers

energimæssige ydeevne (Bygningsdirektivet) inden udgangen af 2021, efter

der er foretaget en konsekvensanalyse).

b. Kommissionen foreslår, at

energiattester og adgangen til dem

tilgængelige databaser vil forbedre gennemsigtigheden af bygningsmassens

ydeevne. De er afgørende for at kunne identificere de bygninger/områder

med den dårligste ydeevne, hvor der derfor er det største behov for

energirenovering.

c. Kommissionen foreslår at

opdatere rammerne for energiattesten

under

hensyntagen til nye teknologier til måling af energimæssig ydeevne.

Herunder undersøgelse af

et ensartet maskinlæsbart dataformat i EU.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21

d. Kommissionen vil, som led i revisionen af Direktivet om Energieffektivitet,

undersøge behovet for at

udvide kravene til renovering af bygninger på

alle niveauer i den offentlige sektor.

e. Kommissionen vil indføre

digitale bygningslogbøger,

hvilket skal integrere

og synliggøre alle de bygningsrelaterede data.

2. Sikring af tilstrækkelig og målrettet finansiering

a. EU-Kommissionen mener, at der er et

behov for investeringer på omkring

275 mia.

Euro årligt i energirenoveringsindsatsen, for at nå klimamålet på

55% i 2030.

Samhørighedspolitikken

har hidtil været hovedkilde til EU-støtte til direkte

investeringer i energirenoveringer og vil forsætte med dette i perioden 2021-

2027.

c. Medlemslande opfordres til at de

fremlægger langsigtede

renoveringsstrategier, da de er en forudsætning

for adgang til

samhørighedsfondene fra 2021.

Kommissionen vil arbejde på at

fremme behovsdrevne løsninger,

som er

let tilgængelige for projekterne og anvende et enkelt sæt regler. De

forenklede regler giver også

mulighed for at kombinere lån med tilskud

og belønne de projekter, der giver de bedste resultater, med en højere

støttesats.

e. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) vil

øge sin støtte til

sammenlægningen af renoveringsprojekter i porteføljer og ydelse af

skræddersyet finansiel støtte.

f. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne, EIB og

markedsdeltagerne for at

lette gennemførelsen af regler for at kombinere

EU's programmer og instrumenter med nationale midler og private

midler til renoveringsprojekter.

g. Kommissionen vil indføre

klarere og lettere anvendelige statsstøtteregler

for bygningsrenovering.

h. Kommissionen vil

tilskynde til standardisering af kontrakter og

finansielle instrumenter på nationalt og europæisk plan.

i. Kommissionen vil indføre en

standard for ”gennemgribende renovering”

for at gøre det muligt at knytte en betydelig privat finansiering til

gennemsigtige, målelige og ægte ”grønne” investeringer.

3. Forøgelse af kapaciteten og teknisk bistand

a. Kommissionen vil

forenkle og styrke den tekniske bistand

med det

prioriterede mål at nå op på en

større pulje af støttemodtagere.

b. Kommissionen vil sammen med EIB

hjælpe medlemslandene med at

udforme nationale eller lokale/regionale programmer, der anvender

ELENA-modellen

(European Local Energy Assistance)

og belønne hurtig

gennemførelse og høj energimæssig ydeevne.

ELENA er et fælles initiativ mellem European Investment Bank og EU-Kommissionen som

hører under Horizon 2020 programmet. Initiativet leverer teknisk assistance til

energieffektiviseringsprojekter samt vedvarende energiinvesteringer rettet mod bygninger og

urban transport (eks. Movias’ transition til elektriske busser og både i København og Roskilde).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21

c. Kommissionen og EIB vil støtte oprettelsen af standardiserede

one-stop-

shops.

d. Yderligere

kilde til kapacitetsstøtte

vil blive tilbudt af det foreslåede nye

instrument for teknisk støtte under genopretningsplanen. EU's

projektudviklingsbistandsfacilitet under LIFE, den administrative

kapacitetsopbygning og den tekniske bistand under samhørighedspolitikken

efter 2020.

4. Fremme af omfattende og integrerede foranstaltninger til renovering af

intelligente bygninger mm.

a. Kommissionen vil overveje hvordan

bæredygtighedskriterierne kan støtte

udbredelsen

af mere bæredygtige materialer i bygninger og anlæg samt

fremme udbredelsen af de nyeste teknologier.

b. Kommissionen vil

støtte digitalisering af byggesektoren

gennem Horizon

Europa, digitale innovationsknudepunkter og test- og forsøgsfaciliteter.

c. Kommissionen vil

fremsætte en anbefaling om at fremme BIM

forbindelse med offentlige indkøb.

d. Kommissionen vil

udvikle en fælles EU-ramme for digitale tilladelser i det

byggede miljø

og oprette en ordning for

certificering af

energieffektivitetsmålere og sensorer

i bygninger.

e. Kommissionen vil udarbejde en

køreplan senest i 2023,

som skal køre frem

til 2050, for

nedbringelsen af CO2-emissionerne i bygninger i hele deres

livscyklus.

f. Kommissionen vil også

fremskynde arbejdet med

standardiseringsorganisationer

vedrørende standarder for

modstandsdygtighed over for klimaændringer i bygninger.

g. Kommissionen vil inden udgangen af 2024

revidere målene for

materialenyttiggørelse.

h. Kommissionen vil iværksætte foranstaltninger til at

øge genbrugs- og

anvendelsesplatforme

og støtte et indre marked for sekundære

råmaterialer.

i. Kommissionen vil

kortlægge udfordringerne som de nyeste bæredygtige

produkter

(f.eks. solceller) har på det indre marked og overveje hvordan

udfordringerne kan fjernes.

5. Gøre byggeøkosystemet i stand til at levere bæredygtig renovering

a. Kommissionen foreslår at

fremme udviklingen af standardiserede

bæredygtige industriløsninger og genbrug af affaldsmaterialer.

Der

bliver udviklet en køreplan for 2050 for reduktion af CO2-emissioner gennem

hele livscyklussen i bygninger.

b. Kommissionen vil gennem ’dagsordenen

for kompetencer’ og den

kommende ’pagt for kompetencer’,

finansiere initiativer der uddanner,

opkvalificere og omskoler Europas arbejdsstyrke.

c. Kommissionen vil udarbejde undervisningsmateriale om anvendelsen af

Levels i 2021.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21

6. Anvende renovering til at bekæmpe energifattigdom og sikre adgang til

sunde boliger

a. Kommissionen vil iværksætte

et initiativ om almennyttige boliger for 100

fyrtårnsprojekter

og undersøge hvordan EU-budgettet i kombination med

indtægterne fra EU Emission Trading Systems (ETS), kan

finansiere

nationale energieffektivitets- og spareordninger,

der er rettet mod

lavindkomstbefolkningen.

b. Kommissionen vil

se på gennemførelsen af direktivet om

elektricitetsmarkedet og direktivet om vedvarende energi,

i forbindelse

med

fremmelse af energifællesskaber.

c. Kommissionen vil

inddrage alle relevante interessenter med

støtteaktioner til genopretning af de europæiske kvarterer

gennem

kulturel, økonomisk og social dynamik.

7. Dekarbonisering af opvarmning og køling

a. Ifølge konsekvensanalysen for klimaplanen 2030 skal boligsektoren opnå

den største reduktion i efterspørgslen af energi til opvarmning og køling på

mellem -19% og -23% i forhold til 2015.

b. Revisionen af

direktivet om vedvarende energi

vil senest i juni 2021

omfatte overvejelser om at styrke det eksisterende mål for vedvarende

opvarmning og køling og indføre et krav om, at der skal anvendes

minimumsniveauer for vedvarende energi i bygninger.

c. Kommissionen vil foreslå foranstaltninger, der skal lette adgangen til

opvarmning og køling baseret på vedvarende energi, spildvarme og kulde.

d. Revision af

direktivet om energieffektivitet

vil senest i juni 2021

styrke

offentlige myndigheders evne til at forberede, finansiere og

gennemføre omfattende planlægning

af opvarmning og køling i

forbindelse med renoveringsprojekter.

e. Kommissionen

opfordrer de offentlige myndigheder

til at overveje at

anvende energi- og CO2-beskatning for at fremme overgangen fra

fossile brændstoffer.

Fokusområder for bygningsrenovering

Selv om de ovenstående foranstaltninger er udformet med henblik på at bane vejen for

renovering af alle bygninger, fortjener tre områder særlig opmærksomhed:

a. Fokus på beboelsesejendomme i den ringeste energimæssige kvalitet for at hjælpe

de mest udsatte og dårligst stillede i samfundet, som typisk bor i disse ejendomme.

b. Renovering af offentlige bygninger som f.eks. administrations-, uddannelses- og

sundhedsfaciliteter.

Dekarbonisering af opvarmning og køling.