Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 155
Offentligt
2322603_0001.png
Notat om økonomiske og miljømæssige konsekvenser
af eventuel lukning af ARGO
Lukning af ARGO affaldsanlæg i Roskilde
KL har af et bredt flertal i Folketinget fået til opgave at pege på, hvilke affaldsanlæg i Danmark, der bedst
kan lukkes. Vurderingen skal ske ud fra, hvilke anlæg der er mest effektive og mest miljøvenlige. ARGO i
Roskilde er kommet på listen over anlæg, der skal lukkes.
Det sker på trods af, at ARGO har Danmarks tredjenyeste anlæg med den nyeste teknologi. ARGO
håndterer affald for ca. 20.000 virksomheder og 420.000 borgere på Sjælland (Roskilde, Greve, Solrød,
Køge, Stevns, Lejre, Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner). Herudover er ARGO leverandør af
fjernvarme til VEKS, der leverer varme til 170.000 husstande på Vestegnen, i Roskilde, Greve, Solrød og
Køge.
ARGO er i dag nr. 2 ud af 6, når det gælder om at have Sjællands laveste takster for affaldshåndering og nr.
1 ud af 13, når det gælder om at have den laveste pris for fjernvarme i hovedstadsområdet. Det skyldes
primært, at ARGO er et topmoderne anlæg. Samtidig har ARGO investeret markant i en række miljøtiltag
som f.eks. finsortering af slagge og genbrug af metal.
Den analyse, der ligger til grund for forslaget om, at ARGO skal lukke, har ikke medtaget disse forhold. Den
indeholder en lang række mangler og bygger på forudsætninger, som fører til fejlagtige konklusioner. De
væsentligste af disse er fremhævet i dette notat.
Baggrund
Den 16. juni 2020 indgik regeringen sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance
og Alter ativet aftale o ”Kli apla for e grø
affaldssektor og irkulær øko o i”. Aftale i dgår so led i i dfrielse af kli a ålet o e 7 p t.
reduktion af drivhusgasser inden 2030, og har således til formål at regulere affaldssektorens bidrag til at
indfri målet.
Som en del af aftalen, fremgår det, at en række kommunalt ejede forbrændingsanlæg skal lukkes. Ved
vurderingen af, hvilke forbrændingsanlæg der skal lukkes, lægges der i aftalen vægt på, at følgende
parametre skal lægges til grund for beslutningen:
Forbrændingsanlæggenes
effektivitet,
hvor de mindst effektive bør lukkes.
Påvirkningen af danskernes
økonomi,
hvorfor lukningen af anlæg ikke må gøre det dyrere at være
dansker
herunder forbrændingsanlæggenes prismæssige konkurrencedygtighed.
Kapacitetstilpasning
til nationale affaldsmængder.
Forbrændingsanlæggenes
klima- og miljøeffektivitet
og dermed, at de mindst miljøvenlige anlæg
bør lukkes.
Samfundsmæssige konsekvenser
ved lukning.
Som udmøntning af aftalen har Kommunernes Landsforening (KL) foretaget en politisk vurdering af, hvilke
a læg der ør lukkes og l.a. peget på ARGO i Roskilde. KL’s i dstilli g er sket på aggru d af e rapport fra
konsulentfirmaet EA Energianalyse. Forsyningstilsynet skal foretage en faglig vurdering af rapporten fra EA
Energianalyse (i forhold til om det er de mindst effektive anlæg, der lukkes), hvorefter Energistyrelsen
udar ejder e e delig i dstilli g de 5. fe ruar
o hvorvidt KL’s liste ka godke des.
1
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Materiale fra ARGO om konsekvenser af indstillingen om lukning af affaldsforbrændingsanlægget ARGO ifm. foretræde for udvalget den 28/1-21
2322603_0002.png
Notat om økonomiske og miljømæssige konsekvenser
af eventuel lukning af ARGO
Lukkelisten tager ikke udgangspunkt i forligets kriterier
På en række områder er der ikke taget udgangspunkt i den politiske aftales kriterier for, hvilke anlæg der
bør lukkes.
ARGO er et af Danmarks nyeste og mest effektive forbrændingsanlæg
Af aftalen fremgår det, at de mindst effektive anlæg skal nedlægges. ARGO er dog et af de nyeste og mest
moderne affaldsanlæg i Danmark, hvor den nyeste af ARGOs to ovne blev taget i drift i 2013 og efter planen
skulle omdanne affald fra 420.000 personer på Sjælland til fjernvarme de næste 35 år. ARGO har investeret
et stort beløb i den nyeste effektivitets- og miljøteknologi, hvorfor ARGOs effektivitet også afspejler sig i
taksterne for håndtering af affald og fjernvarmeprisen
to af de gængse mål for den reelle effektivitet.
ARGOs takster pr. ton affald i 2020 er således blandt de laveste i Danmark, i Østdanmark kun overgået af
Vestforbrændingen (jf.
tabel 1).
Tilsvarende har ARGO i dag den laveste fjernvarmepris i Storkøbenhavn, i
VEKS- områder. Som leverandør til Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) har ARGO en variabel
varmepris på 32 kr. pr. GJ, hvilket er halvdelen af den gennemsnitlige pris, som ligger på ca. 63 kr. pr. GJ. (jf.
tabel 2).
Tabel 1
Kilde: Selskabernes hjemmesider. Det bemærkes, at Affald+
har lavere takster for nogle kommuner.
Tabel 2
Kilde: VEKS’ udget for VEKS gas otor og CP Kel o er totalpris
angivet).
ARGOs nye anlæg er i høj grad også fremtidssikrede i forhold til den tekniske udvikling de kommende år,
hvilket ikke tilsvarende gør sig gældende for nogle af de øvrige anlæg, der af KL anbefales bevaret.
Eksempelvis forudsættes det, at et anlæg med en 48 år gammel dampkedel skal forsætte, selvom der
formentlig ikke findes nogle eksempler på dampkedler, som har været i drift så længe.
Forudsætningen om, at de mest effektive affaldsanlæg skal bevares, mens de mindst effektive skal
prioriteres lukket, gør sig således ikke gælde de for KL’s eslut i g. Tværti od
indstilles ARGO, som et af
landets mest effektive anlæg, til lukning. Dette vil ligeledes have økonomiske konsekvenser for borgerne.
Det vil blive dyrere for borgerne, hvis ARGO lukker
Af aftaleteksten forudsættes det, at det ikke vil blive dyrere for borgerne ved lukning af udvalgte anlæg.
ARGO leverer ogle af de est ko kurre edygtige og laveste priser på var epriser i VEKS og CTR’s
fjernvarmenet. Alle alternativer er dyrere, hvorfor en lukning vil øge prisen for alle fjernvarmeforbrugere i
VEKS’ o råde
(170.000 husstande). Hvis al varme fra ARGO skal erstattes f.eks. med biomassevarme fra
2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Materiale fra ARGO om konsekvenser af indstillingen om lukning af affaldsforbrændingsanlægget ARGO ifm. foretræde for udvalget den 28/1-21
2322603_0003.png
Notat om økonomiske og miljømæssige konsekvenser
af eventuel lukning af ARGO
Avedøreværket, svarer dette til en ekstraregning til fjernvarmekunderne i Storkøbenhavn på mere end 125
mio. kroner årligt. VEKS vurderer, at
en lukning af ARGO vil resultere i en prisstigning for slutbrugerne i
deres forsyningsområde svarende til 1.200
1.300 kr. pr. år
inklusive moms. En prisstigning af denne
størrelse vil udhule fjernvarmes konkurrencekraft i forhold til individuel opvarmning og vil umuliggøre
intentionerne i Klimahandlingsplanen om at konvertere i 10.000vis af nuværende naturgaskunder til
fjer var e i de for VEKS’ forsy i gso råde.
Samtidig har ARGO den næstlaveste behandlingstakst på Sjælland, og en lukning af ARGO vil derfor føre til,
at beboernes affald vil skulle behandles på andre og dyrere anlæg. Baseret på affaldsmængden i 2020, vil
det således være ca. 245.000 tons affald, der vil skulle håndteres på andre affaldsanlæg, der sammen med
øgede transportomkostninger, vil øge prisen for kommunernes erhvervskunder og omkring 420.000
borgere.
Lukningen af ARGO vil reducere mulighederne for en grøn omstilling
I aftalen lægger partierne vægt på, at der ved lukningen af affaldsanlæg skal tages hensyn til anlæggenes
klima- og miljøeffektivitet således, at de anlæg, som er mindst miljøvenlige, prioriteres lukket.
ARGOs vision er at være førende på europæisk plan inden for genbrug, genanvendelse, energiudnyttelse og
deponering af affald. ARGO arbejder derfor også målrettet på at begrænse CO2-udledningen. Det sker bl.a.
ved at øge genanvendelsen og udfase plasten af affaldet. Herudover har ARGO igangsat en række klima- og
miljøprojekter som bl.a. et for-projekt om at øge energieffektiviteten (blandt andet ved at installere
varmepumper) og om CO2-fangst på anlægget, som over de kommende år i væsentligt omfang vil medvirke
til at øge affaldsforbrændingens bæredygtighed og sikre en klimaneutral affaldshåndtering i 2030. ARGO er
således et af de anlæg, der investerer og vil investere mest i miljøeffektivitet og udvikling af CO2-fangst og
lagri g CCS . ARGO var også det første selska til at afskaffe ”s åt ræ d art” på ge rugspladser e, så
mere affald bliver genanvendt og mindre forbrændt. Det vil derfor spille en væsentlig rolle for at nå
klimamålene, hvis ARGO lukkes.
En lukning af ARGO vil ifølge VEKS derudover have den miljømæssige konsekvens, at varmeproduktionen
skal erstattes af varme baseret på træpiller, hvilket modarbejder det politiske ønske om at reducere
anvendelsen af biomasse. Det skyldes, at anvendelsen af store varmepumper og geotermi endnu er
umodne teknologier, der på nuværende tidspunkt ikke ville kunne udgøre et alternativ til anvendelse af
io asse. ARGO leverer i dag o kri g .
TJ/år til VEKS svare de til o kri g 7% af VEKS’ var e ehov.
Ophører varmeleverancerne fra ARGO, skal disse primært erstattes af varmeleverancer fra biomasse
(Avedøreværket) og den resterende del fra anlæg med en højere varmepris. Det vil modarbejde
intentionen om en miljømæssig omstilling af affaldshåndteringen, dels fordi det vil øge afbrændingen af
biomasse og dels umuliggøre udfasningen af biomasse de næste 20 år. Tilsvarende vil den prismæssige
forøgelse for slutkunderne, som anført i afsnittet ovenfor, have den konsekvens, at der vil ske en udhuling
af fjernvarmes konkurrencekraft og gøre det mindre attraktivt for borgerne at konvertere naturgas til
fjernvarme.
Herudover er der ikke taget højde for den øgede forurening, der vil fremkomme som resultat af øget
transport, såfremt ARGO lukkes. Hvis ARGO lukkes, må det antages af affaldet formentlig skal transporteres
til ARC eller Vestforbrænding og dermed ind i hovedstadsområdet. Det kan betyde, at op mod 35.000
lastbiler om året skal køre ind til København og belaste trafikken.
I forhold til ønsket om at sikre, at det er de mindst miljøvenlige anlæg, som lukkes, er det yderligere
problematisk, at EA Energianalysen kun forholder sig til en meget lille delmængde af de samlede
miljøpåvirkninger, som et affaldsforbrændingsanlæg kan give anledning til, og som der stilles krav til fra
3
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Materiale fra ARGO om konsekvenser af indstillingen om lukning af affaldsforbrændingsanlægget ARGO ifm. foretræde for udvalget den 28/1-21
2322603_0004.png
Notat om økonomiske og miljømæssige konsekvenser
af eventuel lukning af ARGO
myndighedernes side. I analysen, som danner grundlag for beslutningen, har EA Energianalyse således kun
forholdt sig til få miljøparametre omkring luft, og dermed ikke øvrige relevante miljøparametre i forhold til
spildevand, slagge og udledning af CO2. I alt eksisterer der ca. 53 forskellige miljøparametre, som har
betydning for et anlægs miljøeffektivitet (13 vedrørende luft-emission, 13 vedrørende slagge og 27
vedrørende spildevand), hvor analysen kun forholder sig til 5 af disse parametre og her alene enkelte
vedrørende luft-emission. Det giver samlet set et misvisende billede af anlæggenes miljøpåvirkning og
klimavenlighed, og dermed også, at vurderingen af ARGOs miljøeffektivitet er forkert.
Et andet miljøforhold, som heller ikke er medtaget i Ea Energianalyses rapport, er spørgsmålet om
støttebrændere. Støttebrændere har til formål at sikre en mere ren forbrænding (og dermed mindre
forurening) og har været et lovkrav siden 2. januar 2012. ARGO har netop, som loven foreskriver, investeret
i støttebrændere, hvorimod andre af de anlæg, der af KL indstilles til videreførelse, så vidt vides, ikke har
støttebrændere.
Samfundsøkonomiske konsekvenser ved en eventuel lukning af ARGO
Af aftalen fremgår det, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af lukningen af givne anlæg skal indgå i
vurderingen af, hvilke anlæg, der skal lukkes. Forligspartierne har afsat 200 mio. kr. til at dække
lukningsomkostninger.
ARGO er et af de nyeste anlæg, som yderligere har foretaget en række energi- og miljømæssige
investeringer. Det betyder, at ARGO på nuværende tidspunkt har en restgæld på knap 1 mia. kr., der ved en
indfrielse i dag ved det nuværende renteniveau, ville resultere i en samlet økonomisk omkostning på ca.
930 mio.kr. i 2026 eller ca. 670 mio.kr. i 2030. Denne restgæld tages der ikke højde for i EA Energianalysen,
og KL’s vurderi g af de sa fu dsøko o iske o kost i ger ved luk i g af de forskellige a læg eror derfor
på et ukorrekt grundlag.
4
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Materiale fra ARGO om konsekvenser af indstillingen om lukning af affaldsforbrændingsanlægget ARGO ifm. foretræde for udvalget den 28/1-21
2322603_0005.png
Notat om økonomiske og miljømæssige konsekvenser
af eventuel lukning af ARGO
Beregningsmæssige usikkerheder og faktuelle fejl i beslutningsgrundlaget
KL har udarbejdet forslag til plan for kontrolleret nedlukning af kapaciteten til behandling af
for ræ di gseg et affald i Da ark på aggru d af EA E ergia alyses rapport ”Kapa itetstilpasningsplan
for affald, A alyserapport” fra de e er
.
Rapporten indeholder en række fejl og mangler, som har stor betydning for konklusionen.
Uens beregningsgrundlag.
Rapporten bygger på nogle spørgeskemaer, hvor affaldsselskaberne har opgjort
omkostninger på vidt forskellige måder. F.eks. har ARGO en fast praksis for at straks afskrive omkostninger,
mens andre selskaber udskyder udgifterne (afskriver dem), så de ikke påvirker opgørelsen af omkostninger
med det samme. Uden en ens metode, er det umuligt at sammenligne selskaberne.
Investeringer ikke indregnet.
Analysen tager ikke højde for de investeringer (og dermed den restgæld),
som de nye anlæg har foretaget. Danmark vil i 2030 stå med en række forældede anlæg, hvorimod man har
lukket flere nye og mere effektive anlæg. I analysen er der ikke medregnet de betydelige udgifter, staten vil
have til at indfri restgælden i de lukkede anlæg.
En lang række miljøforhold er ikke medtaget.
Der er en lang række miljøparametre, som der ikke er set på
i rapporten. Det gælder bl.a. udledningen af tungmetaller, kviksølv og saltsyre. Der ses heller ikke på
spildevandshåndtering og på genanvendelse af metal. Disse faktorer ville give et markant anderledes
resultat af rapporten.
Der er ikke taget højde for øvrige klimastrategier.
ARGO indgår som partner i et stort projekt om at udvikle
CO2-fangst, som forventes at spille en afgørende rolle i Danmarks CO2-målsætning. Økonomien i
teknologien forventes at være meget afhængig af store affaldsanlæg, hvad der ikke er taget hensyn til i
rapporten. Der er heller ikke set på, at en lukning af ARGO vil betyde markant forsinket udfasning af
biomasseanlæg og gøre det markant sværere at få udskiftet naturgasfyr med fjernvarme.
Rapporten fra EA Energianalyse hviler, som ovenfor skitseret, på et mangelfuldt, uens og fejlbehæftet
faktuelt grundlag. Derfor er rapporten et meget skrøbeligt grundlag for at træffe vidtgående politiske
beslutninger med store samfundsmæssige konsekvenser for mange hundredtusinder borgere både
økonomisk og miljømæssigt.
De samlede resultater af Ea Energianalyses analyse er derfor, efter ARGOs opfattelse, ikke retvisende, og en
plan baseret på Ea Energianalyses konklusioner vil medføre, at det ikke er de mindst effektive og mindst
miljøvenlige anlæg, som lukkes. Tværtimod.
5