Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 15
Offentligt
2261769_0001.png
-------
Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
1)
I medfør af § 3, stk. 10 og 11, § 3 a, § 3 b, stk. 2-6, § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 8, stk. 2 og § 9,
stk. 1 og 2, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 17. januar 2019, som ændret ved lov nr. 1754 af 27. december 2016 og
lov nr. 1568 af 27. december 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
Ved VE-direktiv i denne bekendtgørelse forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere
ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16). Ved
brændstofkvalitetsdirektivet i denne bekendtgørelse forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/30/EF om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og
gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af
drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for
brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF
(EU-Tidende 2009 nr. 16).
§ 2.
Ved et areal med høj biodiversitetsværdi forstås et areal, som havde en af følgende statusser i
januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:
1) Primærskov og andre træbevoksede arealer, det vil sige skov og andre træbevoksede arealer med
hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de
økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.
2) Følgende områder, jf. dog stk. 2:
a) der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som,
naturbeskyttelsesområde, eller
b) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i
internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller
Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt af
Kommissionen.
3) Græsarealer med høj biodiversitet, som er:
a) naturlige, det vil sige græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og
som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller
b) ikke-naturlige, det vil sige græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden
menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre det dokumenteres, at
det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 2 finder ikke anvendelse, såfremt det dokumenteres, at produktionen af råmateriale
til brug for produktion af biobrændstoffer ikke har forstyrret området.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0002.png
1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF
af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s.
3). Stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med henblik på at opfylde denne definition,
er ikke omfattet af denne definition.
2) Avancerede biobrændstoffer: Biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, og andre
brændstoffer, der er anført i bilag 1, del A, i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af
drivhusgasser.
3) Biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen: Biobrændstoffer, hvis
råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål
end til fremstilling af biobrændstoffer, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne
for biobrændstoffer fastsat i artikel 7b i brændstofkvalitetsdirektivet.
4) Biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen:
Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der
begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for
biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fastsat i §§ 5-11.
5) Celluloseholdigt nonfood-materiale: Råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og
hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter
restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller),
energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs,
kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra
fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og
materiale fra bioaffald.
6) Faktisk værdi: Den besparelse i drivhusgasemissionen på visse eller samtlige trin i en specifik proces
til produktion af biobrændstof beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i
bilag 2, del C.
7) Lignocellulosisk materiale: Materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse
fra skove, træede energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret
industrielt affald.
8) Restprodukt fra forarbejdning: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det
direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og
processen er ikke bevidst ændret for at producere det.
9) Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af
landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede
erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.
10) Standardværdi: En værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudbestemte faktorer,
og som under omstændigheder, der specificeres i denne bekendtgørelse, kan anvendes i stedet for en
faktisk værdi.
11) Stivelsesrige afgrøder: Afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene
eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel,
jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia).
12) Typisk værdi: Et skøn over den repræsentative besparelse i drivhusgasemissionen for en bestemt
produktionsvej for biobrændstoffer.
13) Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse:
Flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra
andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0003.png
Kapitel 2
Bæredygtighedskriterier
§ 4.
Råmaterialer til biobrændstoffer, der anvendes til at udvikle energi kan, uanset dyrkningssted,
kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk. 1-3, såfremt de
opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 5-10.
§ 5.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, skal være på mindst 35
pct. frem til den 31. december 2017 og på mindst 50 pct. fra den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der er produceret i
anlæg, som sættes i drift efter den 5. oktober 2015, skal være mindst 60 pct. Et anlæg anses for at være i
drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler har fundet sted.
Stk. 3.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer skal
beregnes i overensstemmelse med bilag 1, nr. 1.
§ 6.
Biobrændstoffer, kan kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter
biobrændstoflovens § 3, stk. 1-3, såfremt de ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj
biodiversitetsværdi.
§ 7.
Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter
biobrændstoflovens § 3, stk. 1-3, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager,
det vil sige arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne
status:
1) vådområder, det vil sige arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller
vandmættede,
2) sammenhængende skovarealer, det vil sige arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde
på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse
tærskler på lokaliteten, eller
3) arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en
kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på
lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således,
at det ved anvendelse af metodologien i bilag 2, del C, vil opfylde betingelserne i § 4.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet,
havde samme status som i januar 2008.
§ 8.
Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter
biobrændstoflovens § 3, stk. 1-3, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var
tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale
ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.
§ 9.
Landbrugsråvarer, der dyrkes i EU og anvendes til produktion af biobrændstoffer, og som skal
indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk. 1-3, skal
fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne i bestemmelserne under overskriften
»Miljø« i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om
fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om
fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og i overensstemmelse med de mindstekrav til god
landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.
§ 10.
Biobrændstoffer, kan kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter
biobrændstoflovens § 3, stk. 1-3, såfremt de ikke fremstilles af palmeolie med høj risiko for indirekte
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0004.png
ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet
ind på arealer med stort kulstoflager.
1
§ 11.
Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug,
akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal alene opfylde bæredygtighedskriterierne i § 5 for at kunne
medvirke til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk. 1-3.
Kapitel 3
Kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne
§ 12.
En virksomhed skal årligt og inden den 1. april indsende en dokumenteret rapport til
Energistyrelsen, der skal indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående år har
opfyldt virksomhedens forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk. 1 og 3, herunder om opfyldelse af
forpligtelsesprocent og bæredygtighedskriterier, og hvorvidt virksomheden har indgået aftale om
opfyldelse i anden virksomhed, jf. biobrændstoflovens § 3, stk. 8. Rapporten skal første gang indsendes
i 2011.
Stk. 2.
Såfremt virksomheden har anvendt biobrændstof omfattet af biobrændstoflovens § 3, stk. 4 til
opfyldelse af sin forpligtelse efter biobrændstoflovens § 3, stk. 1, skal mængden af de anvendte
biobrændstoffer fremgå af rapporten, ligesom der skal vedlægges dokumentation for, at
biobrændstofferne er omfattet af biobrændstoflovens § 3, stk. 4.
Stk. 3.
Virksomheden skal hvor det er muligt anvende de opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bilag
2. Såfremt virksomheden ikke kan anvende de i bilaget nævnte opgørelsesmetoder skal dette, samt valg
af anden opgørelsesmetode, begrundes udførligt.
§ 13.
For at biobrændstoffer kan indgå til opfyldelse af virksomhedens forpligtelse efter
biobrændstoflovens § 3, stk. 1, skal virksomheden dokumentere, at den opfylder
bæredygtighedskriterierne i §§ 5-10. Til dette formål skal virksomheden anvende et
massebalancesystem, der:
1) tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika
blandes,
2) kræver, at oplysninger om bæredygtighedskarakteristikaene og de i nummer 1 nævnte partiers
størrelse forbliver knyttet til blandingen og
3) fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme
bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres
blandingen.
§ 14.
Virksomheden skal dokumentere, at der er etableret en uafhængig kontrol, og skal sørge for en
tilstrækkelig standard for den uafhængige kontrol af de oplysninger de forelægger for Energistyrelsen.
Virksomheden skal endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne til rådighed for
Energistyrelsen.
§ 15.
Oplysninger og dokumentation afgivet i henhold til §§ 12-14 skal udarbejdes, og eventuelt
suppleres, i overensstemmelse med de krav, som Energistyrelsen har fastsat i Bekendtgørelse om
Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed.
§ 16.
I det omfang Fællesskabet har indgået aftaler med tredjelande i henhold til VE-direktivets art.
18, stk. 4, og Kommissionen har besluttet at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer, der er fremstillet
1
Råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig
udvidelse af produktionsarealet, som fastsat efter kriterier i artikel 3 i Kommissions forordning (EU) 2019/807 af den
13. marts 2019.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0005.png
af råmaterialer dyrket i disse lande overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier i direktivets
artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation for, at deres biobrændstof er omfattet af en
sådan aftale, finder §§ 12-14 ikke anvendelse for så vidt angår dokumentation for biobrændstoffernes
bæredygtighed.
§ 17.
I det omfang Kommissionen har besluttet, at frivillige ordninger i henhold til VE-direktivets art.
18, stk. 4 indeholder nøjagtige data om bæredygtighedskriterier, der overholder VE-direktivets
bæredygtighedskriterier i direktivets artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation for, at
deres biobrændstof er omfattet af en sådan ordning finder §§ 12-14 ikke anvendelse for så vidt angår
dokumentation for biobrændstoffernes bæredygtighed.
Kapitel 4
Klageadgang
§ 18.
Afgørelse truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages klima-
, energi- og forsyningsministeren.
Kapitel 5
Straf
§ 19.
Med bøde straffes virksomheder, der overtræder § 5, stk. 1 eller 2, § 12, stk. 1, eller § 13.
Stk. 2.
Med bøde straffes virksomheder, der angiver urigtige oplysninger efter § 12, stk. 2.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 20.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1625 af 27. december 2019 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
ophæves.
Energistyrelsen, den XXXX. 2021
Janni Torp Kjærgaard
/ Lisbet Ølgaard
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0006.png
Bilag 1
Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer - VE-direktivets artikel 19
Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og flydende biobrændsler
1) Besparelsen i drivhusgasemissionen i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer og flydende
biobrændsler beregnes med henblik på § 4 på følgende måde:
a) hvor en standardværdi for besparelse i drivhusgasemissionen for den pågældende produktionsvej er
fastlagt i del A eller B i bilag 2, og hvor el-værdien for de pågældende biobrændstoffer eller
flydende biobrændsler beregnet i henhold til bilag 2, del C, punkt 7, er lig med eller mindre end
nul, ved at anvende denne standardværdi
b) ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i
bilag 2, del C, eller
c) ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i den formel, der er nævnt i bilag 2,
del C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag 2, del D eller E, kan anvendes for
nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er
fastlagt i bilag 2, del C, for alle andre faktorer.
2) De typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer, der er angivet i de rapporter, som
er omhandlet i brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7d, stk. 2, og VE-direktivets artikel 19, stk. 2, når
der er tale om medlemsstater, og, når der er tale om områder uden for Unionen, i rapporter, der svarer
til dem, som er omhandlet i brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7d, stk. 2, og VE-direktivets artikel
19, stk. 2, og som er udarbejdet af kompetente organer, kan forelægges Kommissionen.
Bilag 2
Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med
A. Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres uden
nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse
Produktionsvej for biobrændstof
Typisk besparelse i
drivhusgasemissioner
61%
32%
32%
45%
ethanol fra sukkerroer
ethanol fra hvede (procesbrændsel
ikke præciseret)
ethanol fra hvede (brunkul som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
Standardværdi for
besparelse i
drivhusgasemissioner
52%
16%
16%
34%
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0007.png
ethanol fra hvede (naturgas som
53%
47%
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (halm som
69%
69%
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra majs, produceret i
56%
49%
Fællesskabet (naturgas som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra sukkerrør
71%
71%
andelen fra vedvarende
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
energikilder af ethyl-tert-butylether
(ETBE)
andelen fra vedvarende
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
energikilder af tert-amylethylether
(TAEE)
biodiesel fra rapsfrø
45%
38%
biodiesel fra solsikke
58%
51%
biodiesel fra sojabønner
40%
31%
biodiesel fra palmeolie (ikke-
36%
19%
specificeret proces)
biodiesel fra palmeolie (proces
62%
56%
med methanopsamling ved
oliemøllen)
biodiesel fra vegetabilsk eller
88%
83%
animalsk* olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
51%
47%
rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
65%
62%
solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
40%
26%
palmer (ikkespecificeret proces)
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
68%
65%
palmer (proces med
methanopsamling ved oliemøllen)
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
58%
57%
biogas fra organisk kommunalt
80%
73%
affald, som komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret
84%
81%
naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som
86%
82%
komprimeret naturgas
*)Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober
2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
1)
1)
EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0008.png
B. Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på
markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008, når de produceres uden
nettokulstofemissioner som følge af ændret arealanvendelse
Produktionsvej for
biobrændstof
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træaffald
ethanol fra dyrket træ
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ
dimethylether (DME) fra
træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende
energikilder af methyl-tert-
butylether (MTBE)
C. Metodologi
Typisk besparelse i
drivhusgasemissioner
87%
80%
76%
95%
93%
95%
Standardværdi for besparelse i
drivhusgasemissioner
85%
74%
70%
95%
93%
95%
92%
92%
94%
94%
91%
91%
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
1 Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer,
biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes ved følgende formel:
e
ec
+ e
l
+ e
p
+ e
td
+ e
u
-e
sca
–
e
ccs
- e
ccr
–
e
ee
E
Hvor
E
e
ec
e
1
=
=
=
=
de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet
emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne
de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge
af ændringer i arealanvendelsen
emissionerne fra forarbejdning
emissionerne fra transport og distribution
e
p
e
td
=
=
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
e
u
e
sca
=
=
emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet
emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via
forbedret landbrugsforvaltning
emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af
CO
2
emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO
2
og
emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra
kraftvarmeværker.
e
ccs
=
e
ccr
e
ee
=
=
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
2. Drivhusgasemissionerne fra brændstoffer, E, udtrykkes i gram CO
2
-ækvivalenter pr.
MJ brændstof, gCO
2
eq/MJ.
3. Uanset bestemmelsen i punkt 2 kan de værdier, der beregnes i gCO
2
eq/MJ for
transportbrændstof, korrigeres for forskelle mellem brændstofferne med hensyn til
udført nyttearbejde, udtrykt i km/MJ. Sådanne korrektioner må kun foretages, hvis der
fremlægges dokumentation for forskellene i udført nyttearbejde.
4. Besparelsen i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer og flydende biobrændsler
beregnes efter følgende formel:
BESPARELSE
hvor
E
B
=
de samlede emissioner fra biobrændstoffet eller det andet
flydende biobrændsel
Og
E
F
=
de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der
sammenlignes med.
=
(E
F
- E
B
)/E
F
5. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO
2
, N
2
O og CH
4
. Der
benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO
2
-ækvivalenter:
CO
2
:
N
2
O:
1
296
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
CH
4
:
23
6. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, e
ec
, indgår emissioner fra
følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen, indsamlingen af råmaterialerne,
svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved
udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO
2
ved dyrkning af råmaterialer
medregnes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding
(flaring) på olieproduktionssteder hvor som helst i verden fratrækkes. I stedet for de
faktiske værdier af emissionen fra dyrkning kan der benyttes skøn, der bygger på
gennemsnit for geografiske områder, der er mindre end dem, der ligger til grund for
beregningen af standardværdierne.
7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i
arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20
år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:
e
l
= (CS
R
–
CS
A
) × 3,664 × 1/20 × 1/P
–
e
B
*
hvor
e
l
= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af
ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO
2
-ækvivalenter pr.
energienhed fra biobrændstof eller flydende biobrændsel (megajoule)). »Dyrkede
arealer« ** og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« *** betragtes som én
arealanvendelse.
CS
R
= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i
vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som
referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før
råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest
CS
A
= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i
vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor
kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA,
være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden,
afhængigt af hvilket der er tidligst
P = afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels
energiindhold pr. arealenhed pr. år), og
e
B
= bonus på 29 gCO
2
eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt
biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede
betingelser.
_______
*) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af
CO
2
(44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
**) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
***) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller
stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og
oliepalmer.
Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i
arealanvendelsen, e
l
, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20
år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:
(CS
R
–
CS
A
) x 3,664 x 1/20 x 1/P -e
B
,
1)
e
l
hvor
e
1
=
=
de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i
kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen
(målt i vægtmængde CO
2
-ækvivalenter pr.
biobrændstofenergienhed
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til
referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde kulstof
pr. arealenhed, inkl. jord og planter). Som
referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i
januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet,
afhængigt af hvilken der er senest
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske
arealanvendelse (målt i vægtmængde kulstof pr.
arealenhed, inkl. både jord og vegetation). I tilfælde, hvor
kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den
værdi, der tillægges CS
A
, være det skønnede lager pr.
arealenhed efter tyve år, eller når afgrøden er moden,
afhængigt af hvilket der er tidligst
afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det
flydende biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr.
år) og
bonus på 29 gCO
2
eq/MJ biobrændstoffer eller flydende
biobrændsel, såfremt biomassen stammer fra
genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8
omhandlede betingelser.
CS
R
=
CS
A
=
P
=
e
B
=
8. Bonussen på 29 gCO
2
eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det
pågældende areal:
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
a)
ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i
januar 2008 og
hører under en af følgende kategorier:
i)
stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der
tidligere har været udnyttet til landbrugsformål
stærkt forurenet areal.
b)
ii)
Bonussen på 29 gCO
2
eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 10 år fra
tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der
på arealer, der hører under nr. i), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en
anselig reduktion af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii), sker en
reduktion af jordforureningen.
9. Kategorierne i punkt 8, litra b), defineres som følger:
a)
"stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum
har været enten betydeligt tilsaltede, eller har haft et særlig lavt
indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede
"stærkt forurenede arealer" betyder arealer, der ikke er egnet til
dyrkning af fødevarer og foder på grund af jordforureningen.
b)
Sådanne arealer skal omfatte arealer, der har været genstand for en
kommissionsbeslutning i overensstemmelse med VE-direktivets artikel 18, stk. 4,
fjerde afsnit eller brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7c, fjerde afsnit.
10. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2009 retningslinjer for beregning af
kulstoflagre i jorden på grundlag af IPCC's retningslinjer for nationale
drivhusgasopgørelser - bind 4 - 2006. Kommissionens retningslinjer skal fungere som
grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på dette direktiv.
11. I emissionerne fra forarbejdning, e
p
, skal indgå emissioner fra følgende: selve
forarbejdningen, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller produkter, der
benyttes ved forarbejdningen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på
brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne
ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse
som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af
elektricitet i et nærmere defineret område. Som en undtagelse fra denne regel kan
producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det
pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
12. I emissionerne fra transport og distribution, e
td
, indgår emissioner fra transport og
oplagring af råmaterialer og halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af
færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til
punkt 6, er ikke omfattet af dette punkt.
13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e
u
, sættes til nul for
biobrændstoffer og flydende biobrændsler.
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO
2
, e
ccs
, der ikke allerede er
medregnet i e
p
, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af
CO
2
, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og
distribution af brændstof.
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO
2
, e
ccr
, må kun omfatte
emissioner, der undgås ved opsamling af CO
2
, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og
som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO
2
, der indgår i kommercielle produkter og
tjenesteydelser.
16. Emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker, e
ee
, medregnes
for så vidt angår den overskydende elektricitet, der produceres på
brændstofproduktionsanlæg med kraftvarmeværk, undtagen hvis det benyttede
brændsel er et andet biprodukt end et restprodukt fra landbruget. Når denne
overskydende elektricitet gøres op, ansættes kraftvarmeværkets størrelse til, hvad der
mindst er nødvendigt for, at kraftvarmeværket kan levere den nødvendige varme til
brændstofproduktionen. Besparelsen i drivhusgasemissionen ved denne overskydende
elektricitet sættes til at være lig med den mængde drivhusgas, der ville være udledt ved
produktion af samme mængde af elektricitet på et kraftværk med samme brændsel som
kraftvarmeværkets.
17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det
brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"),
fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og
biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle
andre biprodukter end elektricitet).
18. De emissioner, der skal fordeles med henblik på beregningen under punkt 17, er e
ec
+
e
l
+ de brøkdele af e
p,
e
td
og e
ee
, som finder sted til og med det procestrin, hvor et
biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket
allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste
procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved
beregningen.
For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter, herunder
elektricitet, der ikke er omfattet af punkt 16, tages med ved beregningen, undtagen
restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0014.png
Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på
nul.
Affald, restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og
nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der
ikke er raffineret), sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres
livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer.
For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed,
der lægges til grund for beregningen i punkt 17.
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for biobrændstoffer benyttes som værdi for
emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E
F
, den senest kendte
faktiske gennemsnitsemission fra den fossile del af benzin og diesel, der forbruges i
Fællesskabet, som indberettet i henhold til direktiv 98/70/EF. Foreligger der ingen data,
benyttes værdien 83,8 gCO
2
eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til elproduktion
benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E
F
, værdien
91 gCO
2eq
/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til varmeproduktion
benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E
F
, værdien
77 gCO
2eq
/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til kombineret
kraftvarmeproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der
sammenlignes med, E
F
, værdien 85 gCO
2
eq/MJ.
D. Disaggregerede standardværdier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: 'e
ec
'som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof Typiske
Standardværdi for
og flydende biobrændsel
drivhusgasemissioner
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
(gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra sukkerroer
12
12
ethanol fra hvede
23
23
ethanol fra majs, produceret i EF
20
20
ethanol fra sukkerrør
14
14
andelen fra vedvarende
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
energikilder af ETBE
andelen fra vedvarende
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
energikilder af TAEE
biodiesel fra rapsfrø
29
29
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0015.png
biodiesel fra solsikke
biodiesel fra sojabønner
biodiesel fra palmeolie
biodiesel fra vegetabilsk eller
animalsk* olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie
fra rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie
fra solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie
fra palmer
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
biogas fra organisk kommunalt
affald, som komprimeret
naturgas
biogas fra gylle, som
komprimeret naturgas
biogas fra fast husdyrgødning,
som komprimeret naturgas
18
19
14
0
30
18
15
30
0
18
19
14
0
30
18
15
30
0
0
0
0
0
*) Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-
materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet):'e
p
-e
ee
'som
defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof
og flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra sukkerroer
19
ethanol fra hvede (procesbrændsel
32
ikke præciseret)
ethanol fra hvede (brunkul som
32
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som
21
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som
14
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (halm som
1
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
26
45
45
30
19
1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0016.png
ethanol fra majs, produceret i
15
21
Fællesskabet (naturgas som
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra sukkerrør
1
1
andelen fra vedvarende
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
energikilder af ETBE
andelen fra vedvarende
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
energikilder af TAEE
biodiesel fra rapsfrø
16
22
biodiesel fra solsikke
16
22
biodiesel fra sojabønner
18
26
biodiesel fra palmeolie (ikke-
35
49
specificeret proces)
biodiesel fra palmeolie (proces
13
18
med methanopsamling fra
oliemølle)
biodiesel fra vegetabilsk eller
9
13
animalsk olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
10
13
rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
10
13
solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
30
42
palmer (ikke-specificeret proces)
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
7
9
palmer (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
4
5
biogas fra organisk kommunalt
14
20
affald, som komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret
8
11
naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som
8
11
komprimeret naturgas
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: 'e
td
' som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
ethanol fra sukkerroer
ethanol fra hvede
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
2
2
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
2
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0017.png
ethanol fra majs, produceret i
Fællesskabet
ethanol fra sukkerrør
andelen fra vedvarende
energikilder af ETBE
andelen fra vedvarende
energikilder af TAEE
biodiesel fra rapsfrø
biodiesel fra solsikke
biodiesel fra sojabønner
biodiesel fra palmeolie
biodiesel fra vegetabilsk eller
animalsk olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie
fra rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie
fra solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie
fra palmer
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
biogas fra organisk
kommunalt affald, som
komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som
komprimeret naturgas
biogas fra fast husdyrgødning,
som komprimeret naturgas
2
2
9
9
Svarende til den anvendte produktionsvejefor ethanol
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
1
1
13
5
1
1
1
5
1
3
1
1
13
5
1
1
1
5
1
3
5
4
5
4
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
ethanol fra sukkerroer
33
ethanol fra hvede (procesbrændsel
57
ikke præciseret)
ethanol fra hvede (brunkul som
57
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som
46
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
Produktionsvej for biobrændstof
og flydende biobrændsel
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
40
70
70
55
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0018.png
ethanol fra hvede (naturgas som
39
44
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (halm som
26
26
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra majs, produceret i
37
43
Fællesskabet (naturgas som
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra sukkerrør
24
24
andelen fra vedvarende
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
energikilder af ETBE
andelen fra vedvarende
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
energikilder af TAEE
biodiesel fra rapsfrø
46
52
biodiesel fra solsikke
35
41
biodiesel fra sojabønner
50
58
biodiesel fra palmeolie (ikke-
54
68
specificeret proces)
biodiesel fra palmeolie (proces
32
37
med methanopsamling fra
oliemølle)
biodiesel fra vegetabilsk eller
10
14
animalsk olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
41
44
rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
29
32
solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
50
62
palmer (ikkespecificeret proces)
hydrogeneret vegetabilsk olie fra
27
29
palmer (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
35
36
biogas fra organisk kommunalt
17
23
affald, som komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret
13
16
naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som
12
15
komprimeret naturgas
E. Skønnede disaggregerede standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet,
eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0019.png
Disaggregerede standardværdier for dyrkning:'e
ec
' som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træaffald
ethanol fra dyrket træ
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ
DME fra træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
3
1
6
1
4
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
3
1
6
1
4
1
1
5
5
1
1
5
5
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet): 'e
p
- e
ee
' som
defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træ
Fischer-Tropsch-diesel fra
træ
DME træ
methanol fra træ
andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
5
12
0
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
7
17
0
0
0
0
0
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: 'e
td
' som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træaffald
ethanol fra dyrket træ
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
2
4
2
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
2
4
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0020.png
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ
DME fra træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
3
2
3
2
4
4
2
2
4
4
2
2
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træaffald
ethanol fra dyrket træ
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ
DME fra træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
11
17
20
4
6
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO
2
eq/MJ)
13
22
25
4
6
5
5
7
7
5
5
7
7
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Bilag 3
Energiindholdet i transportbrændstoffer
Brændstof
Energiindhold pr. Energiindhold pr.
vægtenhed
volumenenhed
(nedre
(nedre
brændværdi,
brændværdi,
MJ/kg)
MJ/l)
27
21
bioethanol (ethanol, der er fremstillet af biomasse)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0021.png
bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra 36 (heraf 37 % fra
bioethanol)
vedvarende
energikilder)
biomethanol (methanol, der er fremstillet af biomasse, til 20
anvendelse som biobrændstof)
bio-MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet ud 35 (heraf 22 % fra
fra biomethanol)
vedvarende
energikilder)
bio-DME (dimethylether, der er fremstillet af biomasse, 28
til anvendelse som biobrændstof)
bio-TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud fra 38 (heraf 29 % fra
bioethanol)
vedvarende
energikilder)
biobutanol (butanol, der er fremstillet af biomasse, til
33
anvendelse som biobrændstof)
biodiesel (methylester, der er fremstillet af vegetabilsk 37
eller animalsk olie af dieselkvalitet, til anvendelse som
biobrændstof)
Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en 44
blanding af syntetiske kulbrinter, der er fremstillet af
biomasse)
hydrogeneret vegetabilsk olie (vegetabilsk olie, der er
44
behandlet termokemisk med hydrogen)
ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af olieplanter 37
ved presning, ekstraktion eller lignende processer, som
kan være rå eller raffineret, men ikke kemisk
modificeret, hvor anvendelsen er forenelig med den
pågældende motortype og opfylder de tilsvarende
emissionskrav)
biogas (et gasformigt brændstof, der er fremstillet af
50
biomasse og/eller den bionedbrydelige del af affald, som
kan renses til naturgaskvalitet, til anvendelse som
biobrændstof, eller trægas)
benzin
43
diesel
43
27 (heraf 37 % fra
vedvarende
energikilder)
16
26 (heraf 22 % fra
vedvarende
energikilder)
19
29 (heraf 29 % fra
vedvarende
energikilder)
27
33
34
34
34
-
32
36
Bilag 4
Skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen
Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved
anvendelse af råprodukter til biobrændstoffer og flydende biobrændsler (gCO
2
eq/MJ) (+)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0022.png
Råproduktgruppe
Korn og andre stivelsesholdige
afgrøder
Sukker
Olieholdige afgrøder
Gennemsnit Interpercentilt spænd afledt af
følsomhedsanalysen**
12
8-16
13
55
4-17
33-66
*) De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede
råproduktværdier.
**) Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne
fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5
% af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 gCO
2
eq/MJ). 95-percentilen
indikerer en værdi, under hvilken 95 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte
data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 gCO
2
eq/MJ).
Del B. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, for hvilke de skønnede emissioner som følge af
indirekte ændringer i arealanvendelsen anses for at være nul.
Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der fremstilles af følgende råproduktkategorier, anses for at
indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:
1) råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag
2) råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, dvs. en ændring
fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække
—
skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede
områder eller andre arealer
—
til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder (++). I så
tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)« være
beregnet i overensstemmelse med bilag 2, del C, nr. 7.
_________________
(+) De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede
råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks.
behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og forskydning af produktion af andre
råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om
det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater,
blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af
nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse.
(++)Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis
ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
Bilag 5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0023.png
Råprodukter og brændstoffer hvor energiindholdet kan fordobles
Del A. Råprodukter og brændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af målet omhandlet i
biobrændstoflovens § 3, stk. 1, sættes til to gange deres energiindhold:
a) Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer
b) Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet
af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF
c) Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private husholdninger, som er
genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv
d) Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden,
herunder materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og
akvakulturprodukter, undtagen råprodukter opført på listen i dette bilags del B
e) Halm
f) Husdyrgødning og spildevandsslam
g) Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter
h) Talloliebeg
i) Råglycerin
j) Bagasse
k) Presserester af vindruer og vinbærme
l) Nøddeskaller
m) Avner
n) Kolber, som er renset for majskerner
o) Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier såsom bark, grene,
førkommerciel udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld, savspåner, sortlud, brunlud, fiberslam,
lignin og tallolie
p) Andet celluloseholdigt nonfood-materiale, jf. § 2 a, nr. 4)
q) Andet lignocellulosisk materiale, jf. § 2 a, nr. 6, undtagen sav- og finérkævler
r) Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
s) Kulstofopsamling og -anvendelse til transportformål, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet
i VE-direktivets artikel 2, stk. 2, litra a)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Lovudkast og bekendtgørelse: Forslag til Lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27/12-19 om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
2261769_0024.png
t) Bakterier, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i VE-direktivets artikel 2, stk. 2, litra a).
Del B. Råprodukter, hvis bidrag til opfyldelsen af målet i biobrændstoflovens § 3, stk. 1, sættes til to
gange deres energiindhold
a) Brugt madolie
b) Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009*.
_____________
*)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum,
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L
300 af 14.11.2009, s. 1).